Strategier for udvikling af et landdistrikt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategier for udvikling af et landdistrikt:"

Transkript

1 Syddansk Universitet Strategier for udvikling af et landdistrikt: Ørbæk-rapporten 2003 AF PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET FORSKNINGSASSISTENT JEAN-PAUL PERONARD Copyrights: Tekst og billeder: Dominique Bouchet -

2 Strategier for udvikling af et landdistrikt Ørbæk-rapporten Formålet med rapporten Af projektoplægget til denne undersøgelse fremgår det, at Svindinge beboerforening i en årrække har arbejdet på at gøre stedet til en levende landsby. Det er lykkedes at sætte en række initiativer i gang, så landsbyen har en skole, en børnehave, cykelruter, nærbutik, hjemmeside og en hel række andre faciliteter. Det er imidlertid indlysende, at problemer med at bevare og udvikle landdistrikterne ikke kun er et anliggende for Svindinge, men også gælder andre landsbyer i kommunen. Man har derfor dannet et landdistriktsråd, der skal samarbejde og udtænke fælles strategier for udvikling i området. Hovedproblemet skønnes at være erhvervsudviklingen på landet. Landbruget spiller en stadigt mindre rolle, mens antallet af produktionsvirksomheder aftager, og af et engang blomstrende erhvervsliv kun er der kun mindre håndværk tilbage. Landdistrikterne står i fare for at blive reduceret til bosætningsområder eller rekreative områder for byboere. At forhindre denne tømning af landområderne i dagtimerne ved at gøre en indsats for virksomheder, serviceerhverv, IT, etc. kræver nytænkning De mange lokale ildsjæle kan ikke løse hovedproblemet uden hjælp og inspiration udefra. Forudsætningen for, at nærmiljøerne kan overleve, er, at der genskabes et levende erhvervsliv. Formålet med undersøgelsen er ifølge projektbeskrivelsen at bevare det værdifulde i nærmiljøet samtidig med, at borgerne får tilbudt beskæftigelsesmuligheder og varierende service-, kultur- og fritidstilbud. Formålet er derfor komplekst, idet man på samme tid ønsker bevaring og udvikling. Derudover fokuseres der på erhvervsaktivitet som komponent i den sociale struktur. Hovedproblemet er således af kultur- og systemteoretisk karakter og kan formuleres på følgende måde: At udvikle strategier for, hvorledes Ørbæk Kommune kan gøres mere attraktiv for både borgere og erhvervsliv. Side 2

3 På baggrund af ovenstående må opgaven involvere en analyse af Ørbæk Kommunes situation. Analysen omfatter de forhold, som har betydning for, at kommunen kan blive en attraktiv og realistisk bosætningsmulighed for så mange aktive borgere som muligt. Udgangspunktet må derfor tages i den enkelte borger, i de politiske institutioner, i kommunens erhvervsliv samt i underliggende samfundsmæssige udviklingstendenser. Denne undersøgelse søger derfor at identificere og diskutere nogle af de faktorer, som har indvirkning på landdistriktets (Ørbæk Kommunes) dynamik samt at foreslå måder, hvorpå et strategisk arbejde med at fremme udviklingen i kommunen kan foregå. Under hensyntagen til det overordnede problem søger nærværende undersøgelse at: identificere forventninger til og opfattelser af det fælles i Ørbæk Kommune, belyse den underliggende logik i det fælles i Ørbæk Kommune, opstille strategier til udvikling af det fælles i Ørbæk Kommune. Rapporten sigter i den forbindelse mod at beskrive den virkelighed, som møder den enkelte borger, erhvervsmand, politiker, den ansatte etc. i kommunen, det vil sige en kortlægning af de forskellige aktørers forventninger til sig selv og hinanden, altså selvforståelsen og fællesskabsidealet. Når borgernes selvforståelse og fællesskabsideal skal afdækkes, er nedenstående spørgsmål centrale: Hvilke typer af relationer er der i kommunen (mellem de enkelte borgere, mellem borgerne og erhvervslivet samt mellem borgerne og erhvervslivet og de kommunale myndigheder)? Hvordan skabes og opretholdes en fælles identitet i kommunen? Disse spørgsmål handler kun delvist om de instrumentelle sider af dagligdagen i Ørbæk Kommune, eksempelvis: Hvem er hvem? Hvem skal man spørge? Hvor kan man få svar eller service? Betydelige kulturelle og socialpsykologiske aspekter skal også belyses, eksempelvis: Hvordan støtter man hinanden? Hvad drømmer man om? Hvad vil man opnå? Hvad vil man bevare? Hvordan adskiller grupperne sig fra hinanden?. Side 3

4 Medvirkende til rapportens tilblivelse Opdraget til analysearbejdet er givet af Svindinge Landsbyråd, der har opnået økonomisk støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landdistriktspulje til projektet. Projektet er gennemført fra januar til marts 2003 i Ørbæk Kommunes landsbyråds regi af forskningsassistent cand.merc. Jean-Paul Peronard, forskningsassistent cand. negot. Mette Lund Kristensen samt professor Dominique Bouchet, alle fra Institut for Marketing, Syddansk Universitet i Odense. Projektet har løbende været fulgt af en styregruppe bestående af Henrik Skov, Ejvind Petersen, Helga Wilson, og Jes Drost Nissen, som alle takkes for deres bidrag til projektets gennemførelse. En række erhvervsfolk og privatpersoner fra Ørbæk Kommune har bidraget med informationer via deres deltagelse i interview og fokusgrupper. Vi er taknemmelige for deres imødekommenhed. De vil som aftalt forblive anonyme. Alle billederne i denne rapport er fra landområdet og er taget af Dominique Bouchet. Fremlæggelsen af undersøgelsen Indholdet i denne rapport blev præsenteret af Dominique Bouchet assisteret af Jean Paul Peronard på et to timers møde i Ørbæk Kommune mandag den 3. august Byrådet, embedsmændene og dem, som havde bestilt undersøgelsen, var til stede. Nogle af reaktionerne fra dette møde er blevet brugt til at omredigere rapporten en smule. Side 4

5 En lille oversigt af undersøgelsens resultater Befolkningen i landdistriktet kunne tænke sig, at området udvikles i den rigtige retning, men hvad den rigtige retning er, og hvad en positiv udvikling kræver, forbliver uklart. Man værdsætter områdets skønne naturområder og de fredelige omgivelser. Man er stolt af det lokale foreningslivs traditioner. Mange frygter en stigende anonymitet, nedbrydning af boligmassen samt en yderligere lukning af lokale forretninger. De fleste forestiller sig, at der skal tiltrækkes flere erhvervsvirksomheder og flere rige indbyggere med børn til området, men de må ikke forstyrre den etablerede orden. Mange er angste for det fremmede og bange for, at området mister sit gode navn og rygte. Man er glad for det, man har, bange for at miste det, og har svært ved at forestille sig, hvad der skal til for at sikre sig det. Man er som regel tilfreds med den service, man oplever fra såvel private som offentlige organisationer i området, men man kunne tænke sig noget, der var endnu bedre. Man ønsker en større indsats for at gøre området mere attraktivt for borgere og erhvervsliv. Man vil have mere styr på udviklingen, men man har svært ved at identificere faktorer og roller i denne proces. Der er en klar forskel mellem borgere, som er i stand til at udtale en vision og gøre sig nogle tanker om deres rolle i forhold til effektueringen af denne vision, og borgere, som vælger en mere fatalistisk og ansvarsfri holdning. Befolkningen har også forskellige værdigrundlag, som man bør tage hensyn til i forbindelse med strategiudviklingen. Side 5

6 Strategisk set er det vigtigt at styrke sammenholdet, gøre visionerne klar og skabe rollebevidsthed. Der bør bruges mere energi og flere ressourcer på at få præciseret de visioner, man har for området. De mennesker, som kan vise initiativ, skal identificeres og sættes i forbindelse med hinanden, så der opnås en synergieffekt. Der skal oprettes et forum, hvor visionerne kan spredes og findes yderligere aktører til at støtte og effektuere dem. Ved hjælp af informationer og diskussioner skal opfattelserne justeres, så det er bedre tilpasset nutidens faktiske muligheder og vilkår. Fokus skal flyttes fra traditionelle beskæftigelsesaktiviteter og forældede problemer. Det er ikke nødvendigvis traditionelle arbejdspladser, der vil kunne sikre den ønskede udvikling, og det er ikke sikkert, at lukningen af de lokale indkøbssteder har de frygtede konsekvenser. Vigtigst er indkomstgrundlaget og bopælsfastholdelsen, og begge dele opnås ved gode levevilkår. Således er kvaliteten af skolevæsenet, børnepasningsordningerne, kommunal service i almindelighed, naborelationer, naturoplevelser m.m. langt vigtigere end lokale indkøb og traditionelle arbejdspladser. Ikke at det ikke er nødvendigt med arbejdspladser, men disse spredes over et større geografisk område end tidligere, ligesom fritids- og indkøbsaktiviteter gør det. I en tid, hvor mange kommuner forsøger at tiltrække beboere og virksomheder til netop deres område, er kvaliteten af områdets image altafgørende. Rygtes det, at det pågældende område rummer gode oplevelser, god service, engagerede mennesker, organiseret i velfungerende netværker af såvel offentlig som privat karakter, bliver det til en klar konkurrencefordel. Derfor kan strategien for udviklingen af landdistriktet ikke kun handle om kommunikation udadtil, men også om kommunikation indadtil. Alt ekstern kommunikation skal bygge på en velfungerede intern kommunikation. Der findes ikke noget værre end påstande bragt i offentligheden, som ikke har hold i virkeligheden. Hvad nytter det at påstå, at der her er de rigtige kvalifikationer, den bedste service, kreativitet og sammenhold, hvis det ikke passer? Et positivt image skal bygge på effektiv ledelse og samarbejde, dynamiske forhold og personligt engagement. Der er i området masser af kvaliteter inden for disse felter, som ikke er fuldt udnyttet. Side 6

7 Man vil kunne opnå en større tiltrækningsgrad ved at sikre sig, at Visionen bliver klarere mere realistisk forstået af de fleste aktører. Aktørerne bliver bedre identificeret mere selvbevidste lærer hinanden bedre at kende på tværs at landsbyerne og erhverv får bedre muligheder for at danne netværk Rollerne bliver bedre identificeret bedre forstået også af dem, som ikke ønsker at være med i processerne bedre fordelt. I stedet for en alt for ofte anvendt strategi gående ud på at tilbyde billige grunde eller støtteordninger til virksomheder, kunne man overveje, hvorledes man bedre kunne samle kræfterne for en fælles indsats på en spændende måde for alle parter. Der er i området et stort engagement rettet mod det fælles. Det udformes i organisering af aktiviteter, som kan tiltrække opmærksomhed på landdistriktet, samle borgerne omkring fritidsaktiviteter samt bekæmpe nogle af de negative tendenser, som man har identificeret. Dette engagement kunne bruges mere målrettet, såfremt visionen og rollerne var bedre defineret, ligesom det kunne anvendes mere direkte til sikring af indtægter og relationer for landdistriktet. Ved rapportens fremlæggelse for Ørbæk Kommune den 4. august er der givet et konkret eksempel på meningsfuld aktivitet, som kan styrke sammenholdet, udvide netværksrelationerne, forbedre imaget og skabe øgede indtægter. Dette eksempel gives ikke i rapporten for at sikre dem, som har bestilt den, et fortrin i igangsættelse af et sådant projekt. Derimod leveres der to typologier, som kan ligge til grund for strategiudviklingen samt for uddybende undersøgelser. Den første typologi vedrører beboernes væremåder i forhold til det fælles, den anden deres værdier i forhold til samme. Den første typologi angiver måder at anskue sin rolle på samt typer af visioner, man har til et fælles lokalt projekt. Den anden typologi afbilleder fire former for værdigrundlag, som orienterer Side 7

8 borgernes forhold til fælles lokale projekter til sikring og videreudvikling af landdistriktet. Et bedre kendskab til de forskellige positioner muliggør en bedre kommunikation og en mere målrettet indsats for at samle de kræfter, som skal løfte opgaven. Side 8

9 Listen af figurer Figur 1: Basale og udvidede behov...64 Figur 2: Typer vedrørende væremåder...67 Figur 3: Projekttyper...69 Figur 4: Rolle i forhold til vision...70 Figur 5: Vision i forhold til grupperelation...71 Figur 6: Grupperelation i forhold til indstilling...71 Figur 7: Rollen i forhold til systemet...72 Figur 9: Værdimodel appliceret på det lokale fællesskab...75 Figur 10: Citateksempler på positioner i værdimodellen...79 Figur 11: En fællesskabstypologi med forventninger...81 Figur 12: Levevilkår i velfærdsstaten...89 Figur 13: Centrale elementer i udviklingssystemet...91 Side 95

10 Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED RAPPORTEN... 2 MEDVIRKENDE TIL RAPPORTENS TILBLIVELSE... 4 FREMLÆGGELSEN AF UNDERSØGELSEN... 4 EN LILLE OVERSIGT AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 UNDERSØGELSENS TEORETISKE OG METODISKE LEDETRÅD... 9 OM DEN SOCIOLOGISKE TILGANG OM UDVIKLINGENS AKTØRER FÆLLESSKABET I ET KULTURPERSPEKTIV ANALYSEDESIGNET Om dataindsamling Om interviewene Om undersøgelsesdeltagerne Om interviewguiden ANALYSEN ANALYSENS FØRSTE DEL: INSTRUMENTEL BRUG AF ØRBÆK KOMMUNE Det nødvendige Det offentlige Transporten Oplevelsen DE SOCIALPSYKOLOGISKE ASPEKTER VED ØRBÆK KOMMUNE Naboskabet Identifikationen Deltagelsen OPSUMMERING PÅ ANALYSENS FØRSTE DEL ANALYSENS ANDEN DEL: FORSKELLENE I OPFATTELSER STRATEGIER FOR UDVIKLING AF ØRBÆK KOMMUNE OM EVNEN TIL AT KUNNE SE NUANCER En fællesskabstypologi KONKLUSION UDVIKLING ELLER BEVARING? DET SVÆRE VALG OM IMPLEMENTERING AF STRATEGIER BIBLIOGRAFI LISTEN AF FIGURER Side 96

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer?

Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? Center for Interventionsforskning Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER

SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER SAMMEN STÅR VI STÆRKERE ERFARINGER FRA PARTNERSKABER I LANDDISTRIKTER 1 KAPITEL INTRO SAMMEN STÅR VI STÆRKERE erfaringer fra partnerskaber i landdistrikter Kapitel 1 af 5 Publikationen er udgivet af Indenrigs-

Læs mere

MERE END BARE ET FRITIDSJOB

MERE END BARE ET FRITIDSJOB MERE END BARE ET FRITIDSJOB Evaluering af Projekt Fritidsjob i Viby Syd 1 Det Boligsociale Fællessekretariat 2 Det Boligsociale Fællessekretariat blev etableret af de aarhusianske bolig organisationer

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek

Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Kan vi måle en relation? Relationsarbejde i det mobile Bibliotek Denne projektrapport er en faglig vinkel på projekt Det gode liv i landområderne udvikling af det mobile bibliotek. Rapporten henvender

Læs mere

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Der skal to til en tango

Der skal to til en tango Der skal to til en tango Om kommunikation og relationer i støtten til mennesker uden et ekspressivt verbalt sprog Birger Perlt Jesper Holst Kirsten Nielsen Pauline Hagensen Socialt Udviklingscenter SUS

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Man skal jo ikke spilde børns tid

Man skal jo ikke spilde børns tid Tine Basse Fisker Rebecca Finberg Rasch Man skal jo ikke spilde børns tid Evaluering af projektet Tidlig forebyggende indsats i Valby AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Tine

Læs mere

Hvad er corporate image og corporate identity - og hvorfor hører man så meget om det?

Hvad er corporate image og corporate identity - og hvorfor hører man så meget om det? Hvad er corporate image og corporate identity - og hvorfor hører man så meget om det? Image, identitet og kultur er begreber, man er optaget af i vor tids virksomheder og organisationer, fordi man skal

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofessionelles forståelser

Sundhedsprofessionelles forståelser Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse En kvalitativ undersøgelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Sundhedsprofessionelles

Læs mere

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Udfordringer til rehabilitering i Danmark Udfordringer til rehabilitering i Danmark Bjarne Rose Hjortbak, Jette Bangshaab Jan Sau Johansen, Hans Lund Rehabiliteringsforum Danmark Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere