- med ungdomsskolen!

Transkript

1 Gør overgangen bedre - med ungdomsskolen! Udskoling, uddannelsesparathed og ungdomsuddannelserne

2 Kittet, der binder sammen Af Søren Myrup, formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Kittet, der binder sammen. Sådan er ungdomsskolen ofte blevet karakteriseret. Når målet er at få flest mulige unge i uddannelse i henhold til 95 % målsætningen, handler det især om at bygge bro mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. At lette overgangen og skabe nye forbindelser. At understøtte og fastholde og dermed forhindre frafald. Alt for mange unge er ikke af sig selv parate til at starte på en gymnasial uddannelse eller på en erhvervsskole. Enten fordi de ikke er fagligt rustet, fordi de har brug for personligt at modnes og blive afklaret, eller fordi de har sociale problemer med hjemmefra i bagagen. Årsagerne kan være mange, hvorfor der ikke findes én løsningsmodel på, hvordan vi hjælper dem på vej. Som de unge og deres behov er forskellige, er landets kommuner såvel strukturmæssigt som med hensyn til uddannelsestilbud vidt forskellige. Derfor er der mange veje at gå. I nærværende publikation præsenterer vi eksempler på en del af dem og heriblandt de mest typiske. Hæftet skal læses som inspiration for din ungdomsskole eller din kommune. Sådan gør de andre steder. Sådan er erfaringerne. Du er også meget velkommen til at tilføje et indstik med omtale af egne projekter med samme formål. Hæftet indeholder omtaler af bl.a. Erhvervsgrunduddannelsen, 10. klasse, 20/20 modeller og diverse andre brobygningsinitiativer, men også andre samarbejdsformer, hvor ungdomsskole, kommune, uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser har fundet en brugbar model, som skal hjælpe de unge og især de udsatte unge videre. Flere af eksemplerne bliver nu videreudviklet i regi af Ny Nordisk Skole, som hele 20 ungdomsskoler er en del af. Her er målet netop at udvikle og intensivere de samarbejder på tværs af institutioner, der allerede er etableret rundt om i landets kommuner. Samarbejde på tværs af institutioner er netop meget vigtigt, når der skal bygges bro. Som ungdomsskolen kan være det kit, der binder grundskolen sammen med ungdomsuddannelsen, kan den også være bindeled mellem institutioner, forvaltninger og andre aktører på uddannelsesområdet. Kittet, der fremmer samarbejdet på tværs og får flere unge i uddannelse. God fornøjelse med læsningen! Gør overgangen bedre med ungdomsskolen Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf Fax , Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen, Søren Hanmann Larsen og Søren Myrup (ansv.). Tak til: Peter Amstrup, Frederikshavn Ungdomsskole, UngAalborg, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Viborg Ungdomsskole, Silkeborg Ungdomsskole, Ungdomsskolen-Skive, Haderslev Ungdomsskole, Helsingør Ungdomsskole, Vordingborg Ungdomsskole og Korsløkke Ungdomsskole m.fl. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet September 2013 Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen ISBN:

3 På vej mod de 95 % Den sociale skævhed er stadig markant, selv om et voksende antal unge forventes at få en ungdomsuddannelse Antallet af ufaglærte job er forsvindende og vil blive færre i fremtiden. Eller som direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt formulerede det på Ungdomsskoleforeningens landsmøde i maj 2013: Der er faldende efterspørgsel efter lavt eller endimensionale kompetence-medarbejdere. Derfor skal der uddannelse til en opgave ungdomsskolen er parat til at samarbejde omkring. Målet ikke nået Målsætningen har i og for sig været den samme i mange år og med skiftende regeringer ved roret. 95 % af en ungdomsårgang skal i år 2015 have en ungdomsuddannelse. Men selv om tendensen de senere år har været opadgående, er der langt endnu. Samtidig viser opgørelser fra Danmarks Statistik, at den negative sociale arv faktisk er voksende på uddannelsesområdet. Andelen af 25-årige, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse, og som har fuldført en ungdomsuddannelse, er således faldet med syv procentpoint siden 2004 og udgør nu 52 %. Men der er også positive tendenser at spore. Der gøres en ihærdig indsats for at skaffe flere praktikpladser, LO og DA har nyligt indgået en ambitiøs aftale, der skal styrke erhvervsuddannelserne, hvor der ligeledes er en reform i udsigt. Den negative sociale arv er faktisk voksende på uddannelsesområdet Ungepakke Med vedtagelse af Ungepakke 2 i 2009 blev landets kommuner forpligtiget til at gøre en forøget indsats over for unge de årige, der ikke er ikke er uddannelsesparate, er faldet. i gang med en uddannelse. Kommunerne skal tilbyde særlige forløb, der skal gøre de unge uddannelsesparate og tilbyde mentorstøtte. Efterfølgende evalueringer har været positive, idet restgruppen af unge, der Ifølge UNI-Cs profilmodel 2011 er den forventede andel af unge, der får en ungdomsuddannelse på 71 % 5 år efter 9. klasse, 86 % 10 år efter 9. klasse og 92 % 25 år efter 9. klasse. Endvidere fremgår det, at drenge haler ind på pigerne, samt at unge af anden herkomst haler ind på unge af dansk herkomst. Forskellige tilbud Ungdomsskolen har gennem årene bestræbt sig på at hjælpe unge på vej mod videre uddannelse, og det gælder selvfølgelig især de unge, som ikke finder vej af sig selv, men har brug for anderledes tilbud eller ekstra støtte, hvad enten det er fagligt, personligt eller socialt. Men det gælder også støtte til unge, der er startet på en gymnasial uddannelse og måske har brug for lektiehjælp mv. Indsatsen sker af flere veje: Gennem uddannelsestilbud i eget regi som 10. klasse og Erhvervsgrunduddannelsen (egu). Gennem forskellige brobygningsinitiativer så som 20/20 ordninger og introduktionsforløb på erhvervsskoler. Gennem andre samarbejder med gymnasier eller erhvervsskoler, såsom lektiehjælp, coaching, mentorstøtte og ekstraundervisning for frafaldstruede. Gennem særlige afklaringsforløb for unge, der ikke er uddannelsesparate jvf. Ungepakke 2. De fleste tilbud er etableret i form af et tæt samarbejde med på den ene side grundskolen og på den anden side ungdomsuddannelserne samt selvfølgelig UU og kommunerne. På de efterfølgende sider vil et udvalgt af de forskellige typer af indsatser og tilbud blive beskrevet. Ungdomsskolen: Tilbyder uddannelser og uddannelsesforløb i eget regi Etablerer brobygning til ungdomsuddannelser Understøtter frafaldstruede unge Etablerer afklaringsforløb i samarbejde med kommunerne Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 3

4 Uddannelse med garanti I Silkeborg garanteres de unge en uddannelse takket være et tæt samarbejde, som ungdomsskolen er en væsentlig part i Et tæt samarbejde mellem uddannelsesaktører i Silkeborg Kommune har ført til, at kommunen garanterer uddannelses til alle hvis de vel at mærke selv vil det! - Vi garanterer, at der ikke er unge, der får lov til at gå rundt uden uddannelse. De, der falder ud, får vi fat i og sikrer et forløb, der gør dem klar til at komme videre, forklarer ungdomsskoleleder Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole, som er part i samarbejdet. Relationer er bærende Samarbejdet, som er blevet døbt Garantiskolen, omfatter foruden ungdomsskolen 10. klasse, ungdomsuddannelserne, produktionshøjskolen, VUC, Jobcentret, familieafdelingen og UU. Målgruppen er unge, der står i en svær situation, har brug for at skifte uddannelsesretning eller risikerer at droppe ud samt unge uden praktik- eller læreplads. Og de garanteres altså en uddannelse gennem en tæt løbende kontakt og netværksmøder, parterne imellem. Senest er der fx i forhold til unge, der har fået uddannelsespålæg, blevet knyttet tætte bånd mellem Jobcenter og ungdomsuddannelserne et samarbejde, der bl.a. inkluderer en jobswop-ordning for at fremme kendskabet til hinanden. - Det er relationerne, vi har opbygget, som er det bærende. Vi dedikerer os til at informere hinanden og handle, Relationerne er bærende når der er en ung med risiko for at falde ud af systemet. Og så har vi alle en stor velvilje til at have fokus på de elever, som vi kan gøre noget ekstra for, siger Lars Buchholt Kristensen. En bred palet Mere konkret tilbydes de unge aktiviteter som mentorordninger, brobygningsforløb, udarbejdelse af har tilbud parat. uddannelsesplaner og forskellige udviklingsprojekter. For de åriges vedkommende er det især ungdomsskolen, som - Vi har flere projekter kørende, som henvender sig til unge, der er faldet ud af systemet. Foruden grundskolen for unge udlændige har vi et inklusionscenter normeret til 60 unge, som har brug for en særlig indsats. Desuden har vi et bredt 10. klasses tilbud, der spænder fra gymnasieforberedende til 20/20 forløb i samarbejde med erhvervsskolerne. Så vi har en bred palet, som gør at vi kan rumme mange unge, slutter ungdomsskolelederen. Læs mere på under Garantiskolen 4 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

5 Mobil uddannelsescafé Minimering af fysiske og psykiske afstande i Vordingborg skal få flere unge i gang med uddannelse I kommuner med stor geografisk udstrækning, kan der være langt fra yderområdet til uddannelsesinstitutioner. Dette kan være en barriere for de unges lyst til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor har man i Vordingborg Kommune nu indsat en mobil uddannelsescafé i form af en minibus med trailer, som kører rundt i kommunen og oplyser om uddannelsesmulighederne. Caféen medbringer bl.a. 15 ipads, som rent virtuelt kan bringe de unge tættere på ungdomsuddannelserne. Den mobile uddannelsescafé skal bringe ungdomsuddannelserne tættere på de unge Omvendt ung-til-ung Uddannelsescaféen er et af flere tiltag i Ny Nordisk Skole projektet i Vordingborg, hvor ungdomsskolen samarbejder tæt med 10. klassecentret og byens gymnasiale uddannelser om at skabe tryghed ved og lyst til uddannelse også i de miljøer, hvor der ikke er tradition herfor. Et andet væsentligt tiltag er omvendte ung til ung fællesskaber. Her får elever med svagere forudsætninger med støtte for elevrådene på såvel grundskoler og ungdomsuddannelser ansvar for at gennemføre aktiviteter for kammeraterne. Tillid og ansvar samt fokus på styrker frem for svagheder, skal lette overgangen til ungdomsuddannelserne. Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 5

6 Det store løft I snit er de tosprogede elevers karakterer hævet med 1,3 karakterpoint UngAalborg er mere end halvvejs igennem Projekt Uddannelsesløft. I samarbejde med såvel grundskoler som gymnasier og erhvervsskoler skal projektet hjælpe flere unge og især tosprogede til at få en ungdomsuddannelse - Jeg har helt klart lært på en anden måde, konkluderer Jonas, som er 9. klasseelev i Aalborg og sammen med sin klasse har deltaget i Projekt Uddannelsesløft. Her har den pædagogiske projektmedarbejder i samarbejde med klassens egne lærere inddraget sprogpædagogiske aktiviteter i undervisningen. Den traditionelle tavleundervisning har måttet vige til fordel for aktiviteter, hvor eleverne selv skal være mere sprogligt aktive, ligesom der har været langt mere fokus på de sproglige udfordringer i fag som matematik, fysik og dansk. - Vi følte også, at der var nogle af tingene, vi fik meget lettere fat i. På det tidspunkt, hvor vi arbejdede med det, var der mange af os, der havde svært ved ligninger, og så var det fedt nok lige at komme omkring de forskellige begreber og få fat i dem, udtaler Jonas til Projekt Uddannelsesløfts nyhedsbrev. Flere ind og færre frafald Projekt Uddannelsesløft er en 5-årig tværinstitutionel indsats, som ungdomsskolen har igangsat med midler Projekt Uddannelsesløft er ikke UngAalborgs eneste indsats for at hjælpe flere unge på vej mod en ungdomsuddannelse. På Ung Aalborg Uddannelsescenter, som underviser ca. 230 elever, tilbydes endvidere flexklasser og afklaringsforløb, der skal styrke de unges faglige, sproglige, sociale og/ eller personlighed kompetencer, ligesom der er erhvervsklasser og prøveklasser, der skal lette vejen. Ca. 250 undervisere fra grundskoler og ungdomsuddannelser har siden sommeren 2010 været igennem et uddannelsesforløb, som hver lærer har fået 60 timer til. Forløbet har dannet det teoretiske grundlag for metodeudviklingen i undervisernes egen praksis. fra private fonde, primært Det Obelske Familiefond, men også Trygfonden og LB-fonden. Målet er at udvikle nye kompetencer hos lærere og vejledere og derved højne uddannelsesniveauet for især tosprogede elever. Men erfaringerne viser, at alle har gavn af mødet med de sprogpædagogiske metoder. I løbet af projektperioden involveres ca elever og 270 lærere og vejledere fra 10 grundskoler, 8 gymnasiale uddannelser, 8 erhvervsskoler og UU. Efter to år blev projektet udvidet med en særlig indsats på Aalborgs tekniske skole, Tech College, i form af et særligt tilrettelagt forløb, der skal modvirke frafald. Samlet set er målet at medvirke til 95 % målsætningen ved at øge elevernes karaktergennemsnit og få dem videre i ungdomsuddannelse samt efterfølgende fastholde dem. Bedre karakterer Foreløbig ser resultaterne fine ud. Af en midtvejsevaluering fremgår det, at det i gennemsnit på de otte deltagende folkeskoler er lykkedes at hæve de tosprogede elevers karakterer med 1,3 karakterpoint ved afgangsprøven i 9. klasse i forhold til gennemsnittet for de tre forudgående år. 55,7 % af de tosprogede elever er efterfølgende blevet optaget på gymnasiet, hvilket også er en markant stigning, hvilket dog også kan skyldes andre faktorer. Endvidere har mange af de deltagende lærere og vejledere udtrykt, at opkvalificerings- og udviklingsforløbet har haft stor betydning for deres undervisning og vil have det fremover. 6 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

7 En fleksibel vej til uddannelse Kommuner skaber i samarbejde med ungdomsskolen særlige fleksible forløb målrettet udsatte og ikke uddannelsesparate unge Vi ved endnu ikke, hvordan en kommende fleksuddannelse som varslet af Børne- og Undervisningsministeriet kommer til at se ud. Men vi kender til flere tiltag i ungdomsskolens regi, som indeholder elementer, der kunne tænkes at indgå heri. En del ungdomsskole har i tæt samarbejde med kommune og andre uddannelsesaktører etableret fleksible uddannelsesforløb for unge, der ikke er uddannelsesparate og/eller har særlige behov. Her er tre eksempler. Ung-Flex i Skive Det allervigtigste er, at du opfatter dig som et menneske, der kan lære mere. Sådan står det at læse i Ungdomsskolen-Skives brochure om Ung- Flex. Forløbet henvender sig til unge mellem 15 og 17 år, som endnu ikke er uddannelsesparate. Ikke at være parat handler ikke kun om faglighed og boglige evner. Det gør det også, men det handler også om motivation for og lyst til at ville lære. Uden den kommer man ikke videre. Ikke at være parat handler ikke kun om faglighed og boglige evner. Det handler også om motivation for og lyst til at ville lære. Forløbet er individuelt, men man er samtidig en del af et hold, da fællesskab og sociale kompetencer også vægtes højt. Det omfatter fælles undervisning på ungdomsskolen, praktik, brobygning, temadage, madlavning mv. KUP i Helsingør KUP har ikke noget med togrøverier at gøre. Det står for Kommende Uddannelses Parate og er Helsingør Ungdomsskoles indsats for at gøre unge årige uddannelsesparate. Udgangspunktet er, at de unge hvoraf en stor del kommer fra vanskelige sociale vilkår, har diagnoser eller tilknytning til kriminelle eller misbrugsmiljøer ikke skal have mere af det samme, som ikke har virket hidtil. I stedet har de valgt at tage udgangspunkt i de unges egne ønsker. KUP hjælper fx med at finde praktiksteder, undervisning eller begge dele først gennem enkeltundervisning siden på små hold inden den unge sendes videre i systemet. En statusopgørelse for perioden november 2011 til januar 2013 viser, at 30 elever med vidt forskellige baggrunde og udfordringer har benyttes sig af tilbuddet. Heraf er nogle kommer videre i ordinær ungdomsuddannelse, mens andre stadig er tilknyttet. 9. Flex i København Sådan hedder et inklusionsforløb, som er under forberedelse i Københavns Kommune med ungdomsskolen som primus motor. Forløbet henvender sig til en gruppe af særlig udsatte unge, som ikke føler sig hjemme i en ordinær 9. klasse, og som er foranstaltningsmodtagere, jf. Servicelovens 52. Baggrunden for initiativet er, at kun 85 % af de 17-årige foranstaltningsmodtagere i 2010 gennemførte en 9. klasse. Målet er i højre grad at inkludere disse unge og gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbet er tænkt som 1-årig og vil integrere praktik, teori og praksis. Undervisningen, hvoraf en del er værkstedsundervisning, vil foregå på Teknisk Skole, men med lærerkræfter fra ungdomsskolen. Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 7

8 Nørderi i Frederikshavn Introduktionshold til de gymnasiale uddannelser vækker nysgerrighed og lyst til læring Række af ungdomsfilm i den lette genre med nørder i centrum er lang. Men med de senere års fokus på vigtigheden af også at udvikle kompetencer og styrke nysgerrigheden hos de unge, der gerne vil vide mere, har ordet efterhånden også vundet en positiv betydning. Det ved man i Frederikshavn Ungdomsskole, som sammen med en folkeskole og gymnasiet står bag et nyt tiltag, som med et glimt i øjet er døbt, Nørderiet. Grise og vulkaner Nørderiet kører på første sæson og fungerer godt med ca. 18 unge på ungdomsskoleholdet. Modellen er, at folkeskoleelever inviteres indenfor på Frederikshavn gymnasium, hvor de bliver udfordret med spændende forsøg og eksperimenter. Sammen med voksne nørder har de unge således parteret en gris, set på kroppen opbygning samt bygget vulkaner og bordbomber. Hermed introduceres eleverne altså til gymnasieverdenen, hvilket fremmer deres bevidsthed omkring uddannelsesvalg og deres lyst til efterfølgende at begynde en gymnasial uddannelse. Gode relationer Det samme mål er idéen bag to nye hold, som er under planlægning i samarbejde med erhvervsgymnasiet, EUC Nord. Her kan eleverne lære om elbiler, skibsmotorer, bilmekanik og tuning af motorer og om loven herom! Eller de kan lære om styring af produktionsapparatet på en fabrik. Tilbuddene udvikles i samarbejde med som Nørderiet, som skal medvirke til EUD Nords udviklingschef, som samtidig er medlem af ungdomsskolens Samtidig har det også været udvik- at få flere unge i ungdomsuddannelse. bestyrelse. Gode relationer på ledelses- og lærerplan samt solide netværk for alle. lende og kulturnedbrydende til fordel er en forudsætning for samarbejder Nørderiet bygger bro mellem grundskole og gymnasium. Holdet afvikles i ungdomsskolens regi i samarbejde med folkeskole og gymnasiet. Der er undervisning 10 gange i efteråret og 10 gange i foråret. Målgruppen er primært elever i klasse. De nye hold i samarbejde med erhvervsgymnasiet forventes at være af kortere varighed. Se videotrailer om Nørderiet her: 8 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

9 Eleverne introduceres til gymnasieverdenen, hvilket fremmer deres bevidsthed omkring uddannelsesvalg og lyst til efterfølgende at begynde en gymnasial uddannelse Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 9

10 Ja, tak til øget samarbejde Interview med Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne - Det er afgørende vigtigt, at vi lokalt på de enkelte skoler etablerer forbindelsen og skaber samarbejdet. Sådan lyder budskabet det fra Peter Amstrup, som er direktør for EUC Vest i Esbjerg og formand for Danske Erhvervsskoler Lederne (DE-L). DE-L forsøger at koordinere de mange lokale initiativer, men Peter Amstrup påpeger, at det netop er lokalt, at samarbejdsrelationer skal etableres. - Vi er ganske opmærksomme på betydningen af at samarbejde med andre interessenter. Vores problem i forhold til dette er, at disse samarbejder ofte skal etableres lokalt og er underlagt den enkelte kommunes vilje. Vi ser derfor ret mange forskellige udfald af disse samarbejder og også ret megen forskellig vilje. Fokuseret indsats Ifølge Peter Amstrup er det et stort problem, at der er mangel på elever på erhvervsskolerne, da Danmark kommer til at mange faglært arbejdskraft. Endvidere er det en udfordring, at det faglige niveau ikke er højt nok, når de unge starter på en erhvervsuddannelse. Skal et stort frafald forhindres, er der derfor brug for, at de unge er bedre rustet, når de forlader grundskolen. - Der er brug for en meget bedre og mere fokuseret indsats i folkeskolen i forhold til et bredt arbejdsmarked. Lidt firkantet ser det ud som om, folkeskolen kun uddanner til gymnasiet, som en del af eleverne så tager fordi de andre gør, eller fordi de er helt uafklarede på, hvad de vil eller kan. Åbne døre Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser skal også gøres bedre, lyder det fra erhvervsskolemanden. - Vi skal lære hinandens skoler at kende. Vi må konstatere, at også for os er uddannelsesbilledet fragmenteret og vanskeligt overskueligt. Men kan vi komme over det og naturligvis kan vi det så er det kun lokal vilje og engagement, der skal til. En villighed til at åbne dørene for hinanden på det praktiske plan og en vilje til at det ikke bliver til endeløse kaffemøder. Forventede mere Mere konkret peger Peter Amstrup bl.a. på åbne hus arrangementer, tilgængeligt undervisningsmateriale, som lærere kan gøre brug af. - Vi lægger også gerne hus til aktiviteter, som folkeskole eller ungdomsskole med fordel kan se placeret hos os, inviterer han. Dette kunne være i form af den såkaldte 20/20 model (se side 14), men ligesom Ungdomsskoleforeningen har konstateret, at det går lidt trægt bl.a. på grund af en lidt firkantet og ufleksibel konstruktion er det også Peter Amstrup erfaring, at det desværre går langsomt. - Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Jeg lavede en undersøgelse sidste år, og da var der ikke megen aktivitet. Man forventede mere i år, men det går ikke med lynets hast. Nyt Nordisk Ungekartel Netop for at forbedre samarbejdsmulighederne med andre aktører på området herunder ungdomsskolen har DE-L sagt ja til at medvirke i Nyt Nordisk Ungekartel, som Ungdomsskoleforeningen lancerede tidligere i år. - Når vi har valgt at engagere os i Nyt Nordisk Ungekartel, er det fordi, vi har brug for et samarbejde mellem de forskellige aktører, der arbejder for at unge kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Der er et meget stort behov for at sætte fokus på, hvordan vi får gjort de unge uddannelsesparate. Det medfører ikke, at vi altid og i enhver situation har en præcis slagplan for hvordan samarbejdet skal etableres og udvikles, men vi véd, at vi har brug for at alle gode kræfter hjælpes ad, slutter Peter Amstrup. Læs hele interviewet Peter Amstrup i Ungdomsskolen nr Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

11 Vi har brug for et samarbejde mellem de forskellige aktører, der arbejder for at unge kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 11

12 Talenthold og camps Ungdomsskolen arbejder på anden vis med at stimulere unge, der har brug for særlige udfordringer. I flere kommuner har ungdomsskoler oprettet særlige talenthold eller afholdt summercamps for særligt begavede elever med det mål at stimulere og udfordre de fagligt dygtige elever. Talentspot i Aalborg Lørdagsundervisning UngAalborg har ligeledes etableret et brobygningsprojekt i samarbejde med folkeskoler og gymnasium. Her er målet at fremme overgangen fra folkeskole til gymnasium ved i samarbejde med skolens faglærer at spotte de elever, der har et talent eller interesse for et bestemt fag eller faglig retning. De unge inviteres til undervisning på gymnasiet et par timer om ugen. I første omgang har der været fokus på naturvidenskab, men planen er at også de humanistiske fag skal inddrages. I første fase sagde 95 % af de spottede elever ja tak til tilbuddet. I flere år havde København Kommunes Ungdomsskole stor succes med lørdagsundervisning for førsteårselever på ungdomsuddannelserne. Målet var at styrke fagligheden hos frafaldstruede elever, som havde det svært i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Kurset foregik over fire eller seks undervisningsgange hver anden lørdag, hvor der blev undervist i dansk, matematik, fysik og engelsk. Undervisningen foregik på ungdomsskolen, men blev tilrettelagt i tæt samarbejde med gymnasielærerne, ligesom det var deres vejledere, der henviste elever til kurset. Af en evaluering af projektet fremgår det, at 74 % af eleverne har vurderet, at kurset var meget brugbart i deres hverdag på ungdomsuddannelsen. 58 % af eleverne havde andet modersmål end dansk. 10. klasse i ungdomsskolen Fra skoleåret 10/11 til 11/12 steg antallet af 10. klasseelever i ungdomsskolen fra til 4.044, hvilket er en stigning på 45 %. Antallet af skoler med 10. klasses undervisning var uændret i samme periode, hvorfor der altså er tale om et højere aktivitetsniveau. I skoleåret 11/12 var der 30 ungdomsskoler, der tilbød 10. klasse. Tallet har været stabilt siden kommunesammenlægningen. Kilde: Ungdomsskolestatistikken 12 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

13 10. klasse bygger bro At bygge bro til ungdomsuddannelserne er en af vores vigtigste opgaver, lyder det fra 10. klasse på Viborg Ungdomsskole - Jeg har fået selvtillid på 10CV, fordi jeg hele vejen igennem har fået plads og lov til at sige min mening. Og den er blevet respekteret. Sådan lyder det fra Mozhgan, som er elev på 10. Center Viborg (10CV). Centret er en del af Viborg Ungdomsskole og et eksempel på, hvordan ungdomsskoler i hele landet arbejder i øjenhøjde med unge. Plads og tillid giver øget selvtillid og selvværd hos den unge. Med andre ord går den personlige udvikling hånd i hånd med den faglige. Målet er afklaring Målsætningen for 10CV er netop såvel faglig som personlig udvikling samt ikke mindst uddannelsesafklaring: Igennem brobygningen til ungdomsuddannelserne og den løbende vejledning finder du balancen mellem at være realistisk i dit uddannelsesvalg og få modet til at følge dine drømme, hedder det på 10CVs hjemmeside. 10CV samarbejder tæt med kommunens gymnasier, HHX, HTX, HG samt HF og med SOSU-uddannelsen, ligesom der bygges bro til de forskellige indgange på teknisk skole så som Mad til mennesker, Bil, fly og andre transportmidler, Byggetek m.fl. Temabro Dette foregår dels som en todelt brobygningsuge i efteråret (en afklaringsbro) og dels som en udvidet brobygning, kaldet temabro, efter jul, hvor de unge to dage om ugen er tilknyttet deres kommende ungdomsuddannelse i en periode på seks uger. Målet er at give de unge en tryg opstart på ungdomsuddannelsen gennem kendskab til kultur, lærere, fysiske rammer, krav og indhold - og at mærke dette på egen krop. 10CV har lærere med som tryghedspersoner i denne temabro. På et særligt forløb på 10CV, 10. Erhverv, er eleverne endvidere i praktik en dag ugentlig med det sigte, dels at udvikle arbejdspladsnormer og dels at gøre de unge afklarede på uddannelsesønsker. 10CV på Viborg Ungdomsskolen havde i 2011/12 en overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse på hele 98,63 % Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 13

14 20/20-forsøg Øget fleksibilitet vil fremme 20/20 ordningernes mulighed for en glidende overgang fra 10. klasse til erhvervsskole Den såkaldte 20/20 ordning opstod som forsøg i 2009 og blev siden lovfæstet. For at lette over gangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse skulle de unge tilbydes en 10. klasse be stående af 20 uger i folkeskolen eller ungdoms skolen efterfulgt af 20 uger i grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Flere ungdomsskoler har siden taget udfordringen op og det med gode erfaringer. Men der er også blevet rejst kritik af ordningen, som man ikke finder fleksibel nok. Fx har det vist sig mest givtigt at integrere de to forløb frem for at lade dem efterfølge hinanden. 10. TEK i Skive Ungdomsskolen Skive tilbyder et særligt 10. klasse forløb i samarbejde med Skive Tekniske Skole. Holdet er for unge, der drømmer om en håndværkeruddannelse, men endnu ikke føler sig helt klar. Og som gerne vil have folkeskolens afgangsprøve. Til at begynde med er vægten lagt på 10. klasses undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk. Senere på grundforløb, hvor der kan vælges mellem Bygge og Anlæg, Produktions og Udvikling eller Strøm, Styring og IT. Undervisningen foregår som værkstedsprojekter, hvor skolefagene inddrages i løsning af opgaver. Efterfølgende kan eleverne afslutte grundforløbet på teknisk skole. Et særligt fag, LivsPlan, handler om at lære at lave budget og styre privatøkonomi mv. samt om generelt at selv at kunne mestre hverdagen. 14 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

15 Odense Odense Kommune har gennem årene afviklet adskilige 20/20 forløb i form af samarbejde mellem ungdomsskolerne og erhvervskolerne. I skoleåret 11/12 blev der således etableret to forskellige forsøg, 10. Klasse Handel og 10. Klasse Iværksætter på henholdsvis Rising Ungdomsskole og Korsløkke Ungdomsskole. I begge tilfælde var samarbejdspartneren handelsskolen Tietgensskolen, og sidstnævnte forløb fortsætter nu på tredje år. I skoleåret 12/13 startede endvidere et nyt tilbud om 10. Klasse Køkken og Restaurant i samarbejde mel lem Korsløkke Ungdomsskole og erhvervsskolen Kold College. Endvidere samarbejder Rising Ungdomsskole og Tietgenskolen om 10. klasse Trend og Design. Opgørelser viser, at over 50 % af deltagerne på Iværsætterklassen fortsætter på HHX, andre på erhvervsuddannelsen, enkelte på HTX, STX og HG. Odense-modellen 20 uger i ungdomsskolens regi og 20 uger i erhvervsskolens - med tilsvarende finansiering Integrerede forløb med gennemgående lærerkræfter Placeret i fagligt miljø på Erhvervsskolen Ungdomsskolen leverer undervisning i dansk, engelsk, matematik, tysk, fysik Ungdomsskolen fører op til prøve i maj/juni 10. Plus En af de første ungdomsskoler, som tog imod ud fordringen om et forløb efter 20/20 modellen var Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU). Allerede i 2009 udarbejdede ungdomsskolen, UU København og Københavns Tekniske Skole en skitse til 10. Plus, som blev realiseret i skoleåret 2010/11. Målgruppen var unge, der var ikke-uddannelsesparate, uafklarede eller manglende faglige eller personlige forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I 2011 udarbejdede KKU en evaluering af 10. Plus med beskrivelse af resultater og erfaringer fra det første år. Heraf fremgik det, at 20 elever ud af 46 tilmeldte gennemførte forløbet. Af disse blev 19 efterfølgende vurderet uddannelsesparate, 20 fik taget en eller flere prøver i dansk, engelsk og matematik og fik 10.-klasse-bevis, og 20 fik bevis fra teknisk skole på gen nemførte grundforløbselementer, som er meritgivende ved fortsættelse i grundforløb. Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 15

16 EGU springbræt og uddannelsestilbud EGU er en uddannelse i sig selv. Men den kan ofte også modne unge til at blive optaget på og fuldføre en traditionel erhvervsuddannelse Når det handler om, at flest mulige unge skal have en ungdomsuddannelse, må man ikke undervurdere Erhvervsgrunduddannelsens betydning. 60 % af de unge, der påbegynder en egu kommer efterfølgende videre i beskæftigelse eller anden uddannelse. Med andre ord er egu for tre ud af fem et springbræt til job eller videre uddannelse. Skub i egu Det viser evalueringen af udviklingsprojektet Sæt skub i egu! 2.0 iværksat af Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet. Målet med projektet var at øge udbredelsen af egu, hvilket også lykkedes, idet antallet af nye forløb er øget markant. Men alligevel kan det undre, at egu ikke er mere udbredt end tilfældet er, ligesom den politiske bevågenhed kunne være bedre. Måske kan man ligefrem tale om, at egu er en genvej, idet øget frafald kan være en konsekvens, hvis alt for mange unge presses til at blive optaget på en erhvervsuddannelse, de ikke er parate til at gennemføre. Målrettet den enkelte Målgruppen for egu er unge under 30 år, som af forskellige årsager ikke kan gennemføre en traditionel erhvervsuddannelse eller ikke har fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelse er 2-årig og består af relevant undervisning målrettet den enkelte elev, vejledning og virksomhedspraktik. Som det ser ud nu, har blot en håndfuldt af landets kommuner valgt at placere egu i ungdomsskoles regi (se boks), hvor der er stort potentiale i et tæt samarbejde med heltidsundervisningen. En af dem er Haderslev Ungdomsskole, som deltog i projekt Sæt skub i egu! 2.0. Inden projektstart havde skolen 35 elever visiteret ind, hvilket ved afslutningen var steget til 55 elever. Optaget er ca. 30 elever om året. 60 % af de unge, der påbegynder en egu kommer efterfølgende videre i beskæftigelse eller anden uddannelse 16 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

17 Modnes til EUD En stor del af eleverne falder fra, men vel at mærke ved at overgå til erhvervsuddannelse. Her har undervisning, vejledning og praktik netop gjort den unge moden til at påbegynde EUD, men ofte fortsætter ungdomsskolen støtten ved at levere vejledning og lektiehjælp efter optag. Haderslev Ungdomsskoles udviklingsprojekt havde fokus på at decentralisere, så unge i kommunens opland fik øget motivation til at tage en egu. Derfor blev der etableret satellitvejledning, familiemøder mv. i ungdomsklubber, SSP- og UU-kontorer tæt på de unge. Haderslev Ungdomsskole har endvidere gode erfaringer med et tæt samarbejde mellem heltidsundervisning og egu. Et særligt hold i heltidsundervisningen blev døbt egu-elevatoren, og her var målet at løfte unge såkaldte skoledroppere, som af UU var vurderet til ikke at kunne gennemføre et egu, så de blev bedre rustet. Det første forsøgsår viste, at tre ud af fem elever fortsatte i egu efterfølgende. Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 17

18 Springbræt 7 ud af 10 bogligt svage kommer videre i ordinær uddannelse eller job. Sådan lyder de flotte resultater hos egu på Ungdomsskolen-Skive. Uddannelsen kombinerer arbejdet med faglige færdigheder med udvikling af personlige og sociale kompetencer en indsats, der ikke begrænser sig til selve skoletiden. Således har ungdomsskolen etableret Klub EGU, som arrangerer biografture, fællesspisning mv. for eleverne i deres fritid. Nogle af de unge modtager også SMS beskeder, som skal minde dem om at møde frem til undervisning eller praktik. Ikke alle elever kommer fra hjem, hvor det at komme afsted om morgenen er en selvfølgelighed. Egu i ungdomsskolen En kommune kan beslutte, at ungdomsskolen agerer som uddannelsesansvarlig skole i kommunen. I praksis vil undervisningen oftest foregå i tæt samarbejde med erhvervsskoler og produktionsskoler. Ungdomsskoler, som er involveret i egu på forskellig vis: Haderslev Ungdomsskole Ungdomsskolen-Skive Viborg Ungdomsskole Gladsaxe Ungdomsskole Greve Ungdomsskole Nyborg Ungdomsskole Formålet med EGU i Skive Formålet med praktikdelen er: At give dig viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, som du kan bruge i en senere jobsituation. At give dig erfaringer med arbejde og samarbejde, som er nødvendige for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. At give dig indsigt i struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads. At hjælpe dig til en brancheafklaring. Formålet med skoledelen er: At du indgår i en social, sammenhængende gruppe. At du bliver introduceret til arbejdsmarkeds og samfundsmæssige forhold. At give dig kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet. At koble teori og praktik. Formålet med vejledningsdelen er: At du får udarbejdet din individuelle uddannelsesplan. At du bliver mere afklaret i forhold til ønsker for fremtiden sammenholdt med kompetencer og potentialer. At der sikres en kontinuitet i uddannelsen. At du får den støtte, du har brug for, og kommer godt på vej. 18 Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne

19 Fik du læst inspirationshæftet om ungdomsskolen og folkeskolereformen? Gør e n - med god sk ungd ole be omss d kolen re! Un og fo gdomssk o lkesk olere lerne form en Udgivelsen - og andre publikationer - kan downloades fra Ungdomsskolerne og ungdomsuddannelserne 19

20