Detailhandelsanalyse Assens

Transkript

1 Detailhandelsanalyse Redegørelse om detailhandel Assens Kommuneplan Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

2 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

3 Indhold 04 Indledning 06 Butiksstruktur 11 Butiksareal 14 Omsætning og dækningsgrad 17 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

4 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING /Pendling Hver dag pendler ca flere ud af end ind i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik Indledning Detailhandelsanalysen for Faaborg-Midtfyn Kommune er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Analysen har til formål at bidrage med detaljeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forhol- Pendling det mellem detailhandlen i de større byer i Faaborg- Midtfyn Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Ringe, Faaborg, Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted, Ryslinge, Gislev, Kværndrup, Vejle-Allested, Nørre Broby, Sdr. Broby-Brobybværk, V. Hæsinge, Espe, Korinth, Millinge, Horne, Vester Åby og Åstrup. Byerne er udpeget af Faaborg-Midtfyn Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varer. De indsamlede data har omfattet branche, omsætning, areal og kædetilknytning. Indledende forudsætninger Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, pendling og turisme. Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer om, hvad der kan forventes af butikker i /Bystørrelser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Assens Kommune Odense Kommune Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Søllinge Nørre Broby Vejle/Allested Nyborg Kommune Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Faaborg-Midtfyn Kommune Kværndrup Korinth Befolkningstal i kommunens byer 2011 Millinge Horne Faaborg Svendborg Kommune Vester Åby Åstrup / 4

5 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING de enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenlignes med udviklingen på landsplan og på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af befolkningen på Fyn er et godt sammenligningsgrundlag med andelen af butikker, omsætning mv., som beskrives i det følgende. Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en del af indkøbene sker i forbindelse med arbejdsstedet (på vej hjem, i frokostpausen mv.). Endelig påvirker turismen grundlaget for detailhandlen. Byerne mod nord vokser Faaborg-Midtfyn Kommune har knap indbyggere svarende til ca. 11 % af indbyggerne på Fyn. Indbyggertallet et steget med ca siden Byerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er kendetegnet af to hovedbyer Faaborg med indbyggere og Ringe med indbyggere. Årslev har indbyggere. Alle øvrige byer har under indbyggere. Landdistrikterne (defineret ifølge Danmarks Statistik) udgør med indbyggere en stor andel af den samlede befolkning (30 %). På landsplan er udvalgsvarehandlen vigende i byer på op til indbyggere, og undersøgelsen for hele Fyn viser, at byer med mindre end ca indbyggere har meget beskeden udvalgsvarehandel - selvfølgelig med lokale variationer i kraft af fx afstanden til Odense mv. Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget har udviklet sig forskelligt i byerne siden 2007, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. Faaborg by har stort set uændret indbyggertal og Ringe er vokset med 5 %. Rolfsted er vokset med 17 %, Nørre Søby med 8 %, Årslev med 7 % og Nørre Lyndelse med 5 %. Derimod er befolkningen i Aastrup faldet med 13 % og i Vester Hæssinge med 4 %. Større indpendling end udpendling Faaborg-Midtfyn Kommune har et pendlingsunderskud på personer. De fleste pendler til arbejdspladser i Odense. Især den nordlige del af kommunen har høj pendlingsandel til Odense. Pendlingsunderskuddet medfører indkøb uden for Faaborg-Midtfyn Kommune ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. Turisme I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en betydelig turisme, som kan spille positivt ind på detailhandlen og butiksudbudet. I 2011 havde turisterne et samlet forbrug på knap 415 mio. kr. I størrelsesordenen % placeres erfaringsmæssigt i detailhandlen svarende til mio. kr. Turisternes forbrug er for langt hovedpartens vedkommende centreret om Faaborg by. Indbyggertal 2011 Aastrup Årslev Vester Aaby Vester Hæsinge Vejle Søllinge Svanninge Ryslinge Rolfsted Ringe Nørre Søby Nørre Lyndelse Nørre Broby Millinge Kværndrup Korinth Horne Gislev Faaborg Ferritslev Espe Brobyværk /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Kilde: Danmarks Statistik / 5

6 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING Samlet vurdering Detailhandelsanalysen viser, at der samlet set er et handelsunderskud i Faaborg-Midtfyn Kommune. Butikkernes omsætning er ca. 14 % mindre end det forbrug, som kommunens borgere har. Underskuddet er mindre end i 2007, hvor det var på ca. 20 %. Handelsunderskuddet varierer inden for de forskellige varegrupper. På dagligvareområdet er der balance i handlen, ligesom der var i 2007, mens der er et underskud på beklædningshandlen på 48 % og på øvrige udvalgsvarer er underskuddet på 27 %. Et lignende mønster ses i andre kommuner omkring de større byer og indkøbscentre. Dagligvarer købes lokalt mens udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer. Faaborg og Ringe er kommunes primære handelsbyer. Tilsammen har Faa borg og Ringe 25 % af indbyggerne, 63 % af butikkerne, 68 % af butiksarealet og 66 % af omsætningen i hele kommunen. Omtrent samme fordeling gjorde sig gældende i 2007, men der ses en svag tendens til yderligere centrering af detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommunes to største byer. FAABORG Faaborg er grundlæggende en stærk handelsby, der bl.a. nyder godt af, Odense og Svendborg ligger i tilpas afstand fra byen og af turismen, men der er og så svaghedstegn. Siden 2007 er befolkningsantallet er faldet med ca. 100 personer og antallet af butikker er faldet med ca. 16 % - en tendens der er mere udtalt end i Det er sandsynligt, at de begyndende svaghedstegn skyldes det vigende befolkningsgrundlag, og byens detailhandel har efterhånden fået en spredt struktur. SuperBrugsen er den eneste større dagligvarebutik i bymidteområdet. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret antallet af personer, der handler i bymidten. Udviklingen i Faaborg vil være at styrke grundlagetfor bymidtens udvalgsvarebutikker. Det kan fx ske ved, at dagligvarebutikker fremover lokaliseres i bymidteområdet, at udvikle nye kultur, fritids- og servicetilbud i bymidten, som kan tiltrække besøgende, øge antallet af boliger og arbejdspladser i bymidteområdet og øge turismen i sammenhæng med havneområdet. RINGE Ringe er kommunens næststørste handelsby og har siden 2007 haft betydelig vækst på stort set alle parametre, der er målt på. Befolkningsantallet er steget med 5 %, antallet af butikker er stort set det samme som i 2007, butiksarealet vokset med ca m 2, omsætningen er vokset med 33 mio. kr. og dækningsgraden er vokset med 35 procentpoint. Det er bemærkelsesværdigt, at Ringe haft vækst set i lyset af nærheden til både Odense og Svendborg. Som forklaringer kan nævnes, at åbningen af motorvejen mellem Svendborg og Odense i 2009 har øget tilgængeligheden til Ringe, og byen har et forholdsvist stort udbud af især møbelforretninger. Ringe har desuden den nødvendige bredde i sit udbud, og detailhandlen i byen har en god struktur. Butikkerne er placeret på et koncentreret og sammenhængende område i bymidten. De største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, og det øger kundestrømmen og det afledte salg i udvalgsvarebutikkerne. Ringe har også et flot bymiljø og en god tilgængelighed til bymidten. Endelig kan fremgangen i Ringe være hjulpet af den fortsatte tilbagegang i udvalgsvarehandlen i de omkringliggende mindre byer og af, at Årslev er har haft en kraftig befolkningsvækst uden at detailhandlen er fulgt med. Ringes udfordring er at fastholde den koncentrerede struktur og den gode sammenhæng. Det er derfor vigtigt, at der planlægges for udviklingsmuligheder for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker i eller i randområderne af det eksisterende centerområde. Det vil være en udfordring at indpasse nye større enheder i det tætte bymidtemiljø. Erfaringsmæssigt vil afstande på mere end 200 m mellem indgange til butikker betyde, at kunderne ikke opfatter en sammenhæng og synergien mistes. Der kan herudover peges på vigtigheden af, at bymidten og området ved Bygmestervej har hver sin profil. ÅRSLEV Årslev har ca indbyggere og er en af kommunens hurtigst voksende byer. Siden 2007 er indbyggertallet vokset med 7 %. Der er kun 10 butikker i Årslev, hvilket er langt mindre end byer af tilsva- / 6

7 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING rende størrelse. Årsagen til det lave butiksantal er sandsynligvis, at Årslev ligger tæt på Odense, og at Årslev har en spredt butiksstruktur. Der er ikke et sammenhængende indkøbsmiljø i Årslev. Den spredte struktur spreder kunderne til ulempe for mulighederne for at etablere nye butikker. Årslevs udfordring er at udnytte det potentiale for udvikling af detailhandel som den høje befolkningsvækst fører med sig - siden 1998 er byen vokset med 30 %.En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe synergi, og kundestrømmen til en samling af dagligvarebutikker kunne forbedre etableringsmulighederne for ny butikker. Samlingen af butikker kunne kombineres med at byens øvrige service- og kulturtilbud efterhånden samles i samme område. DE ØVRIGE STØRRE LOKALBYER sydlige del kæmper med faldende befolkningstal. Desuden er lokal opbakning til butikkerne afgørende for, hvor god den fremtidige dagligvareforsyning skal være. LANDSBYERNE Enkelte landsbyer som fx V. Hæsinge og Millinge har fortsat dagligvarebutikker. Med indbyggertal på omkring 500 og mindre er der vanskelige vilkår for den lokale dagligvareforsyning. Mulighederne for at fastholde en fremtidig dagligvareforsyning er primært den lokale opbakning til butikkerne. Der er dog enkelte landsbyer som skiller sig ud. I Rolfsted, som er belliggende meget tæt på Odense, er befolkningstallet steget med 17 % siden På den anden side har Årslev, som ligger øst for Faaborg, oplevet en befolkningstilbagegang på 13 % siden De øvrige større lokalbyer - Nr. Lyndelse-Nr.Søby, Ryslinge og Kværndrup - har fortsat god dækning med dagligvarebutikker. Der er i alle tre byer dagligvarebutikker med fuldt sortiment (supermarked). Inden for udvalgsvarer er der kun enkelte butikker, og i Kværndrup er 4 ud af byens i alt 13 butikker lukket siden Udfordringen for de øvrige større lokalbyer er at fastholden dagligvarestruktur med fuldt sortiment og flere konkurrerende butikker. Alle tre byer har befolkningstilgang og en fortsat vækst i indbyggertallet vil være en god støtte til dagligvarehandlen. DE ØVRIGE MINDRE LOKALBYER Flere af de mindre lokalbyer - Nr. Broby, Gislev, Rolsted-Ferritslev, Korinth, Allested-Vejle, Sdr. Broby- Brobyværk, V. Åby, Horne og Espe - har oplevet butikslukninger siden Eksempelvis er Spar i Sdr. Broby-Brobyværk lukket, og i Nr. Broby er en Kwik Spar lukket. I de øvrige mindre lokalbyer er også en del udvalgsvarebutikker lukket. I 2011 var der 3 beklædningsbutikker, 8 boligudstyrsbutikker og 9 butikker, der forhandler øvrige udvalgsvarer tilbage i de øvrige mindre lokalbyer. Udfordringen for de mindre lokalbyer er at fastholde en så bredt dækkende dagligvareforsyning som muligt. Vækst i indbyggertallet vil styrke grundlaget for dagligvarebutikkerne. Tendensen er at byer, som er belliggende i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune, oplever befolkningstilgang, mens de mindre byer i især den / 7

8 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Butiksstruktur Antal butikker 2011 Strukturen i detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved, at Faaborg og Ringe har stor andel af butikkerne. De to byer har tilsammen 63 % af butikkerne mod 24 % af indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. Blandt byerne har især Årslev og Nørre Lyndelse-Nr. Søby lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. I Årslev er der kun 2,8 butikker pr indbyggere og i Nørre Lyndelse-Nr. Søby er der 3,7 butikker pr indbyggere. Derimod har Ringe 13,2 butikker pr indbyggere, og Espe 9,2 butikker pr indbyggere. Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den korte afstand til Odense. Der er kun ca. 10 km. til Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer I alt 2011 I alt* 2011 I alt* 2007 Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. Broby/Brobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrige I alt I alt Forskel i antal Forskel i % % -14% * Ekskl. butikker med pladskrævende varer / 8

9 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Årslev Nr. Lyndelse/Nr. Søby Ferritslev/Rolfsted /Butikkernes beliggenhed og antal. Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 50 Millinge Korinth 25 Horne Faaborg Åstrup Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer 5 Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbranche Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Rosengaardscentret og lidt mere til Odense centrum. Der er også en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskuddet på butikker hænger bl.a. sammen med, at det i en ny by uden en historisk bymidte er vanskeligt at etablere et samlet centerområde, og som en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende butikslokaler til en attraktiv husleje. I Årslev giver manglen på en historisk bymidte (oprindeligt to små byer) sig udslag i en spredt detailhandelsstruktur med få enkeltstående butikker og hvor de primære dagligvarebutikker ligger adskilt fra de øvrige butikker. Der har igennem en årrække været tale om en negativ spiral, hvor forbrugerne i stigende grad fravælger Årslev på grund af det begrænsede og usammenhængende butiksudbud, og nye butikker fravælger at etablere sig i Årslev pga. et svagt kundeflow og dårlige muligheder for at etablere butikker i relation til de primære dagligvarebutikker. Butiksstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er herudover kendetegnet ved, at der i de mindre byer er få dagligvarebutikker som de eneste butikker, og et større antal butikker ligger i landstrikterne. Butikkerne i landdistrikterne er især butikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, brugskunst og automobilhandler. Sammenlignet med 2007, hvor detailhandlen blev undersøgt sidst, er der i 2011 registreret 41 færre butikkker i Faaborg-Midtfyn Kommune svarende til et fald på ca. 14 %. Nedgangen i antallet af butikker er en generel tendens. Tilbagegangen i Faaborg- Midtfyn Kommune ligger omkring gennemsnittet, for den generelle udvikling på Fyn. Nedgangen i dagligvarebutikker skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling med nye discountbutikker mv. samtidig med at mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.) lukker. Set på byer har Faaborg mistet ca. 16 % af sine / 9

10 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR /Faaborg by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Butikker i Faaborg Beklædning Boligudstyr Dagligvarer Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer butikker, Årslev har mistet ca. 33 % af butikkerne hvorimod Ringe har stort set samme antal butikker som i Generelt har stort set alle øvrige byer mistet butikker eller har samme antal butikker som i Det samlede billede er, at antallet af butikker falder med undtagelse af Nørre Lyndelse-Nr. Søby, og at det procentvis er Åslev og de mindre byer, der har tabt flest butikker. Det er sandsynligt, at byerne i Faaborg Midtby Kommune mister grundlag for deres butikker til Odense og til dels Svendborg. Faaborg - stærkest på dagligvarer Faaborg er kommunens største handelsby med ca. 34 % af samtlige butikker, mens indbyggertallet i Faaborg udgør 14 % af hele kommunens indbyggertal. Det er især inden for beklædning, at Faaborg har sin styrke med ca. 54 % af butikkerne i kommunen. Antallet af butikker i Faaborg er som nævnt faldet (ca. 16 %) fra 93 registrerede butikker i 2007 til 78 i 2011 (ekskl. butikker med pladskrævende varer). De lukkede butikker er hovedsagligt mindre udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Faaborg ligger koncentreret i strøgområdet i bymidten omkring Mellemgade, Vestergade, Torvegade og Østergade. Der er herudover et mindre antal butikker i Herregårdscentret (6 stk.). Der er kun en enkelt større dagligvarebutik integreret i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Dagligvarestrukturen er karakteriseret ved at alle øvrige større dagligvarebutikker er placeret i periferien af bymidten. Det gælder bl.a. en stor Føtex, der ligger tæt på Herregårdscentret. Herudover er der i / 10

11 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR /Ringe by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Butikker i Ringe Beklædning Boligudstyr Dagligvarer Pladskrævende varer Øvrige udvalgsvarer periferizonen adskillige discountbutikker som Rema 1000, Netto, Lidl mv. Herudover er der i periferien omkring bymidten og i erhvervsområderne placeret adskillige større udvalgsvarebutikker som fx JYSK og Jem & Fix. I erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej er der et større antal butikker, heriblandt flere automobilforhandlere. Endelig er der enkelte butikker øst for bymidten langs Svendborgvej. Det vurderes, at tilbagegangen i Faaborg følger den almindelige udvikling. Tilbagegangen forstærkes sandsynligvis af det vigende befolkningsgrundlag (- 1,2 % siden 2007) i byen. Herudover kan den spredte struktur, hvor en del nye dagligvarebutikker er blevet placeret uden for bymidten siden 1999, være en medvirkende forklaring. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret den daglige kundestrøm i bymidten og dermed reduceret mængden af afledte indkøb i udvalgsvarebutikkerne. Derimod vurderes det, at den spredte beliggenhed af butikker med pladskrævende varer o.lign.(jem & Fix, JYSK, mv.) har mindre betydning for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere tid mellem indkøbene og dermed mindre effekt på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. Ringe - stærkest på udvalgsvarer Ringe er kommunens anden større handelsby, som rummer ca. 29 % af samtlige butikker. Indbyggertallet i Ringe svarer til 11 % af det samlede indbyggertal i kommunen. / 11

12 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSSTRUKTUR Ringe har stort set samme antal butikker som i I 2007 var der 67 butikker, og i 2011 er der 66. Årsagen til at butiksbestanden i Ringe ikke er faldet så kraftigt som i Faaborg vurderes især at skyldes, at Ringes indbyggertal er vokset med ca. 5 % siden 2007 samtidig med, at der også har været vækst i flere af byerne omkring Ringe (Årslev, Nr. Lyndelse- Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted mv.). Det er sandsynligt, at der er overflyttet en del af detailhandlen fra byerne omkring Ringe til Ringe. Det er værd at bemærke, at Ringe ikke har oplevet samme nedgang i butiksbestanden som andre byer trods nærheden til Odense. Det peger på, at Ringes butiksudbud har haft betydelig konkurrencedygtighed over for Odense - på trods af stigende udbygning af detailhandlen i det sydøstlige aflastningscenter. En forklaring på det kan være, at Ringe har det nødvendige, basale udbud, og detailhandelen i Ringe en god struktur. En anden forklaring kan være, at der ligger forholdsvis mange og store møbelforretninger i og omkring Ringe. Butikkerne i Ringe er koncentreret på et begrænset område, som er let at overskue, og de største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, hvilket øger kundestrømmen og mængden af afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Endelig er der er godt bymiljø og god tilgængelighed til bymidten. Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring Algade med en central beliggende SuperBrugs og Netto, Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Der er herudover et større antal butikker i erhvervsområdet ved motorvejen langs Bygmestervej. Butikkerne dækker hovedsageligt brancher inden for boligudstyr (Garant, Trend Bazar, JYSK, mv.), autoforhandlere o.lign., og der er en LIDL. Endelig er der langs Odensevej en mindre koncentration af butikker - hovedsageligt dagligvarebutikker (discountbutikker og bager). Årslev - få spredte butikker Årslev er kommunens tredie største by. Der er kun registreret 10 butikker i Årslev svarende til ca. 3 % af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet udgør 7 % af kommunens indbyggertal. Der er 4 dagligvarebutikker i Årslev: Rema 1000, Dagli Brugsen og Super Spar. Antallet af registrerede butikker er faldet med 2 siden 2007 trods byens kraftige befolkningstilvækst. Butikkerne i Årslev ligger spredt - hovedsageligt omkring Stationsvej og Overvejen. Det vurderes, at baggrunden for udviklingen i butiksudbuddet er nærheden til Odense og dernæst butikkernes spredte beliggenhed. En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en positiv synergi, hvor kundestrømmen, som dagligvarebutikkerne vil skabe kan give grundlag for en styrkelse af udvalgsvarehand- / 12

13 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Millinge Korinth Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Butikker efter tilhørsforhold til kæde 15 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde len. Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger primært i Faaborg og Ringe. De to byer har stort set lige mange butikker uden for kædesamarbejde, men Faaborg har et større antal af organiserede butikker end Ringe. Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt dagligvarebukikker (fx kiosker på servicestationer). / 13

14 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Butiksareal Det samlede bruttoetageareal i Faaborg-Midtfyn Kommune er på m 2 fordelt på 40 % til dagligvarer, 36 % på udvalgsvarer og 24 % på særlig pladskrævende varer. Faaborgs og Ringes store andele af butikker kommer også til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Faaborg tegner sig således for ca. 35 % og Ringe for 32 % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 86 % af arealerne ligger i Faaborg og Ringe. I kommunen som helhed er bruttoetagearealet stort set uændret. Der er registreret ca m 2 butiksareal i 2007 mod ca m 2 i I Faaborg by er bruttoetagearealet (ekskl. butikker med pladskrævende varer) reduceret med i størrelsesordenen 10 %. I Ringe by har der derimod været en vækst på ca. 13 % i følge de tilgængelige registreringer. I Faaborg er der sket en vækst på ca. 12 % i butiksarealet til dagligvarer, men et fald på hele 23 % i butiksarealet til udvalgsvarer. I Ringe er butiksarealet til dagligvarer stort set uændret, hvorimod butiksarealet til udvalgsvarer er steget med 20 %. Bruttoetagearealet er uændret i Årslev, mens det er reduceret i stort set alle andre byer. Bruttoetageareal 2011 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. BrobyBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt I alt 40% 7% 20% 9% 24% 100% Bruttoetagearealerne er i 2007 registreret med BBR som kilde mens arealerne i 2011 blev indsamlet ved besigtigelse. / 14

15 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Horne Millinge Faaborg Korinth Vester Åby Åstrup Bruttoetageareal i kvadratmeter Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butiksstørrelser Butiksstørrelserne fordeler sig med 48 % mindre end 200 m 2, 26 % på m 2, 15 % på m 2, 8 % på m 2 og 3 %, der er større end m 2. Fordelingen er fortsat tæt på gennemsnittet for hele Fyn i Især inden for beklædning er der en stor andel butikker, der er mindre end 200 m 2. Andelen af små beklædningsbutikker i Faaborg-Midtfyn Kommune er 68 %. Som nævnt tidligere kan turismen i Faaborg-området være med til at skabe grundlag for flere selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikslokaler vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte mv. Antal butikker i størrelsesgrupper Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer / 15

16 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / BUTIKSAREAL Særlig pladskrævende butikker Butikker med pladskrævende varer udgør ca. 13 % af butikkerne Faaborg-Midtfyn Kommune men 24 % af det samlede areal. Det samlede bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varer er ifølge de tilgængelige data faldet fra ca m 2 i 2007 til ca m 2 i og Ringe samtidig med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad, hvilket samlet set peger på at der de kommende år vil ske en strukturtilpasning med risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende peger den lidt lavere udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer på, at der i Faaborg- Midtfyn Kommune er risiko for strukturtilpasning mod færre butikker de kommende år. Omsætning pr. m 2 Omsætningen pr. m 2 i butikkerne (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Faaborg-Midtfyn Kommune er ca kr., hvilket er kr. lavere end i Omsætningen pr. m 2 er ca kr. højere for dagligvarer og kr. lavere for udvalgsvarer. En umiddelbar forklaring på dagligvareområdet kan være, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er sket en udbygning af dagligvarearealet i Faaborg /Særlig pladskrævende butikker Areal af butikker med pladskrævende varer / 16

17 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Omsætning og dækningsgrad Konjunkturnedgang Den samlede omsætning i detailhandlen i Faaborg- Midtfyn Kommune var på ca. 1,8 mia. kr. i Siden 2007, hvor konjunkturerne toppede, er omsætningen faldet med ca. 5 %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 66 % af den samlede omsætning i kommunen. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært, at Odense har høj andel af omsætningen inden for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen fra turismen trække dagligvareandelen op i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 7 % på beklædning, 18 % på boligudstyr og 9 % på øvrige udvalgsvarer. Faaborg og Ringe er kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres af omsætningen. Faaborg har 14 % af indbyggertallet men står for 36 % af den samlede omsætning og 46 % af udvalgsvareomsætningen. Ringe har 11 % af indbyggertallet men står for 30 % af den samlede omsætning og 41 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har Faa borg og Ringe således 88 % af omsætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. Til sammenligning har Årslev 7 % af indbyggertallet, mens den samlede omsætning i Årslev svarer til kun ca. 5 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen i Årslev udgør ca. 1 % af omsætningen i hele kommunen. Det kan generelt konstateres, at Faaborg og RInge som kommunens to primære handelsbyer har stor andel af omsætningen - især udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har mindre samlet andel og deres andel af omsætningen ligger primært inden for dagligvarer. Omsætning 2011 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. Broby/Brobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrige områder I alt I alt % 66% 7% 18% 9% 100% / 17

18 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD /Omsætning dagligvarer og udvalgsvarer Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Korinth Millinge Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Detailhandlens omsætning i kommunen i kr Dagligvarer Udvalgsvarer Faaborg og Ringe vinder markedsandele Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Faaborg-Midtfyn Kommune er samlet set på 86. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 14 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er steget med 7 procentpoint siden 2007, og det skyldes især en stigning i dækningsgraden for udvalgsvarer. Dækningsgraden for dagligvarer har ikke ændret sig siden I Faaborg by er den samlede dækningsgrad steget fra 211 i 2007 til 225 i Stigningen er fordelt på en vækst inden for dagligvarer på 12 procentpoint og dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er steget i samme størrelsesorden. Dækningraden for beklædning er steget med 18 procentpoint. I Ringe er den samlede dækningsgrad steget markant fra 205 i 2007 til 240 i Dækningsgraden for dagligvarer og beklædning ligger på samme niveau som i 2007, hvorimod dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er fordoblet. På grund af diskretionering er det ikke muligt at beregne dæknings- grader for de øvrige byer i kommunen. Det er kendetegnende, at de øvrige byer, hvor dækningsgraden er vokset (Ferritslev/Rolfsted, Nr. Lyndelse/Nr. Søby og Vejle/Allested) alle er belliggende i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune mellem Ringe og Odense og at udviklingen hovedsagligt skyldes en styrket dagligvarehandel. Dækningsgraden for dagligvarer er 100 i kommunen som helhed, hvilket viser, at der er balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne for beklædning er 52 og viser, at omkring halvdelen af forbruget placeres uden for Faaborg-Midtfyn Kommune. For øvrige udvalgsvarer er dækningsgraden 73, hvilket viser, at omkring en fjerdedel af forbruget placeres uden for kommunen. I de fleste byer er dækningegraderne omkring 125 for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning matcher forbruget hos byens borgere og tiltrækker en del af forbruget fra andre byer, hvor dækningsgraden er lav - omkring 50 %. / 18

19 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / OMSÆTNING OG DÆKNINGSGRAD Forbrug 2011 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. Brob/yBrobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup Øvrig kom I alt Dækninggrad 2011 Dagligvarer Beklædning Øvr. udvalgsvarer I alt Espe Ferritslev/Rolfsted Faaborg Gislev Horne Korinth Kværndrup Millinge Nr. Lyndelse/Nr. Søby Nørre Broby Ringe Ryslinge Sdr. Broby/Brobyværk Vejle/Allested Vester Hæsinge Vester Åby Årslev Åstrup I alt Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er dækningsgraden i landdistrikterne ( Øvrig kom. ) lav. / 19

20 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden fra viser, at det hovedsagligt er Faaborg og Ringe, som trækker den samlede dækningsgrad op. I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udviklingsmuligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Faaborg-Midtfyn Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Faaborg-området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca indbyggere i 2007 til ca i dog har befolkningstallet været faldende siden Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune for de kommende 12 år forudsiger et fortsat fald i befolkningstallet frem mod 2015, hvorefter det igen vil stige frem mod I 2024 forventes der at være omkring det samme antal indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune som i Med udsigt til det samme befolkningstal i 2024 som i 2011 vil der være det samme befolkningsmæssige grundlag for udviklingen i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 2024 at nå op på et niveau, der svarer til omkring 15 % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca indbyggere. Befolkningsudvikling og -prognose / 20

21 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV For Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side samle den lokale udvalgvarehandel endnu mere om Faaborg og Ringe og styrke de to byer, og væksten i forbruget affødt af vækst i indbyggertal og den løbende forbrugsudvikling vil primært komme Faaborg og Ringe til gode. På den anden side vil Faaborg og Ringe blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra primært Odense og i nogen grad Svendborg. Ringe, der ligger kun 20 km og ca. 13 minutters køretid fra Rosengårdscentret i Odense og 23 km fra Svendborg, er hårdest udsat for konkurrence. Umiddelbart er det vanskeligt for Ringe at skabe en større oplandseffekt mod Odense i nord og Svendborg i syd. Ringe har dog vist, at der er plads til udvikling af detailhandlen trods nærheden til de to konkurrenter, hvilket den markante stigning i dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer viser. Det er sandsynligt, at der er en niche for Ringe at udvikle sig i blandt forbrugere, der foretrækker den kortere afstand og det mere overskuelige indkøbsmiljø i Ringe. Motorvejen mellem Svendborg og Odense, som åbnede i 2009, går igennem Ringe og det kan have haft en positiv effekt på detailhandlen. Især møbel- og boligudstyrsforretninger synes at trives godt i Ringe. Faaborg vil umiddelbart have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af de større afstande. Faaborg har 40 km og en køretid på ca. 35 minutter til Rosengårdscentret i Odense og 26 km til Svend- Indbyggertal 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Brobyværk Espe 542 Ferritslev 972 Faaborg Gislev Horne 845 Korinth Kværndrup Millinge 544 Nørre Broby Nørre Lyndelse Nørre Søby 844 Ringe Rolfsted 412 Ryslinge Svanninge 233 Søllinge 223 Vejle Vester Hæsinge 415 Vester Aaby 896 Årslev Aastrup 205 Landdistrikter Scenario 1: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Øvr. udvalgsvarer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 11% 24% 41% 22% Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov Dagligvarer Beklædning Øvr. udvalgsvarer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 6% 12% 20% 11% Forventet vækst i omsætning mio. kr Forventet udnyttelse kr./m Arealbehov m Fremskrivningen af arealbehovet for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 21

22 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV borg. På den anden side har Faaborg udsigt til stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på svagheder i byens butiksliv. Årslev ligger kun 13 km fra Rosengårdscentret, og det er klart, at det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, men Årslev har i dag så lidt udvalgsvarehandel, at der burde være potentiale til en udvikling. Også de øvrige byer tæt på Odense er udsat for hård konkurrence. De senere års markante udbygninger af især et nyt stort IKEA og udbygningen af Rosengårdscentret har øget konkurrencen yderligere og givetvis flyttet en del af forbruget, som tidligere blev lagt i Faaborg og Ringe til Odense. Fortsat vækst i privatforbruget Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte - omend i et mere afdæmpet tempo end de senere år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de økonomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Uroen på de finansielle markeder samt de stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier Med henblik på at afdække forskellige udviklingsmuligheder opstilles to scenarier for det fremtidige forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere almindeligudvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet mellem handelsbyerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense og Svendborg. I begge scenarier lægges Faaborg-Midtfyns befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til grund for vurderingen af forbrugspotentialet: Stigende befolkningstal fra på 300 personer i kommunen som helhed. Vækst i Internethandlens andelaf forbruget til ca. 5 % for dagligvarer og 15 % for udvalgsvarer (mod anslået hhv. 0,5 % og 10 % i dag). Scenario 1: Optimistisk fremskrivning Vækst i privatforbrug svarende til vækstraterne i perioden Faaborg-Midtfyn Kommune øger dækningsgraden med 5 procentpoint for dagligvarer, Faaborg-Midtfyn Kommune øger dækningsgraden med 7,5 procentpoint inden for udvalgsvarer Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget Vækst i privatforbrug svarende til halvdelen af vækstraterne i perioden fra / 22

23 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / FORBRUGSPOTENTIALE OG AREALBEHOV Faaborg-Midtfyn Kommune mindsker dækningsgraden med 5 procentpoint for dagligvarer, Faaborg-Midtfyn Kommune mindsker dækningsgraden med 7,5 procentpoint inden for udvalgsvarer Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningerne tages udgangspunkt i arealudnyttelser, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. areal enhed (se tabel s. 21). Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningsstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Faaborg og Ringe Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Ringe på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst i både Ringe og byerne omkring. En stor anden af arealbehovet forventes også at være knyttet til Faaborg, da det er sandsynligt, at Faaborg i mindre grad vil være udsat for konkurrence (større afstande til konkurrerende byer og bredere udvalg), og da Faaborg har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne, der indgår i masterplanen mv. En usikkerhed i Faaborg er, at der er flere indikatorer på, at en del af detailhandlen i Faaborg er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte mv. Faaborg og Ringe har begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Faaborg og Ringe vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Odense og Svendborg om at få del i væksten. Begge byer har også udfordringer med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulighed for at kombinere indkøb med andre gøremål mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere taler det til Ringes fordel, at byens butiksliv ligger meget samlet - også med store dagligvarebutikker lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, mens Faaborg har en mere spredt struktur med stort set alle dagligvarebutikker beliggende i byens periferi. De øvrige byer Det skal nævnes, at Årslev med et indbyggertal på ca og en befolkningsvækst på 7 % vurderes at have et potentiale for at øge butiksudbuddet trods nærheden til Odense. Det er herudover sandsynligt, at Nr. Lyndelse på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag for en udbygning af dagligvarehandlen. Som nævnt tidligere ville det være en fordel, hvis butikkerne i Årslev blev samlet i ét område, som kunne give basis for en vis udvikling på udvalgsvaresiden, hvor der er lokale nicher og dygtige forretningsdrivende. Udvalgsvarehandlen i Nr. Lyndelse vil - også selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat være stærkt begrænset. Det samme gælder de øvrige mindre byer i kommunen. I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de 3-4 byer med mindst omsætning, hvor grundlaget er spinkelt med hensyn til at sikre eller tiltrække en dagligvarebutik i fremtiden. / 23

24 Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer Bagerforretninger Servicestationer med kiosksalg Kolonialhandel Døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Brødudsalg Chokolade- og konfekturerforretninger Vinforretninger Tobaksforretninger Osteforretninger Helsekostforretninger Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger Apoteker Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler Parfumerier Materialister Blomsterforretninger Udlejning af videobånd Servicestationer Beklædning Stormagasiner Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger Skotøjsforretninger Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr El-installation (hvis butik) VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) Glarmesterforretninger (hvis butik) Møbelforretninger* Boligtekstilforretninger Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik Detailhandel med belysningsartikler Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner Radio- og tv-forretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder* Farve- og tapetforretninger Tæppeforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Kunsthandel og gallerivirksomhed Detailhandel med computere og standardsoftware Detailhandel med telekommunikationsudstyr Antikvitetsforretninger Forhandlere af brugte varer Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer Detailhandel med reservedele Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør Lædervareforretninger Pladeforretninger Forhandlere af musikinstrumenter Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmede Guldsmede- og juveler Optikere Fotoforretninger Frimærke- og møntforretninger Detailhandel med legetøj og spil Cykel- og knallertforretninger Dyrehandel Pornobutikker Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) Bogantikvariater Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer Detailhandel med biler Engros- og detailhandel med campingvogne Planteforhandlere og havecentre Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Planteskoler (hvis butik)

25 DETAILHANDELSANALYSE FAABORG-MIDTFYN / INDLEDNING Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og Internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via besigtigelse, Internetopslag, gennemgang af byggesager fra og kommunens lokalkendskab. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter definitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på direkte henvendelse til butikkerne, ved besigtigelse og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Dækningsgrad Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under 100 betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over 100, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlens styrke og tiltrækningskraft. Forbrug Forbruget er beregnet for 2011 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i Faaborg-Midtfyn kommune. Hovedbrancher Analysen omfatter 76 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder: 1. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj. 3. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker. 4. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger. 4. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defineres ved at indeholde mindst fire enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger / 25