Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 6 2 Samlet redegørelse Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau IT-området Kompetenceudvikling Den specialpædagogiske indsats Nøgletal i øvrigt Konklusion 11 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 12 4 Skolevæsenets rammebetingelser Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udvalgsplan Langsigtet strategi Skolestruktur Udviklingstendenser - elevtal Skolernes fysiske rammer Udgiftsniveau Nøglesamarbejdet (7 kommuner) Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Opsamling Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Planlagte undervisningstimer Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser - elevoplysninger Lærernes undervisningstid It og undervisningsmidler Økonomi

3 4.7 Sammenfatning 38 5 De pædagogiske processer Fælles almene projekter Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter Pædagogisk UdviklingsCenter Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau Langsigtet strategi Øvrige projekter 65 6 Resultater Læseresultater Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opsamling Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer Sammenfatning 80 7 Testresultater Baggrund Indhold Resultatopgørelse Samlet konklusion og anbefalinger 83 8 Nøgletal for de enkelte skoler Gennemførelse af planlagte timer Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Specialpædagogik Dansk som andetsprog Praktiske/musiske fag Opsamling Lærernes efteruddannelse Dansk

4 8.3.2 Naturfag Specialpædagogik Øvrige fagområder Opsamling Sammenfatning

5 1 Indledning 1.1 Formål med kvalitetsrapporten I henhold til folkeskoleloven skal byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen ved at sikre et godt grundlag for drøftelserne og de fremadrettede beslutninger. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Der lægges vægt på udviklingsperspektivet, og en af opgaverne er derfor, at der både tages udgangspunkt i de politiske mål og skolernes erfaringer. Kvalitetsrapporten skal være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Det er vigtigt for dem, der arbejder med og i folkeskolen, at kvalitetsrapporten giver mulighed for at fortælle om alt det gode arbejde, der gøres dels for at blive anerkendt for det og dels for at sikre, at de nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved virker. Denne kvalitetsrapport er den første, efter at vi er overgået til et nyt system til opfølgning og rapportering. Kvalitetsrapporten vil derfor på en række punkter se lidt anderledes ud end de hidtidige rapporter. Det nye system giver nemmere og mere sikre arbejdsgange, og systemet giver også mulighed for, at den enkelte skole kan trække rapporter løbende og også kan trække delrapporter. Det giver endnu bedre muligheder for, at kvalitetsrapporten og dens data kan danne grundlag for udviklingsplanerne på den enkelte skole. Det nye system giver nye muligheder, men der vil også - i forhold til denne første udgave i dette nye system - være behov for udvikling og forbedringer, og på en række områder er der behov for udbygning af delmål og målepunkter. 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2011/12. Gennem de seks år, hvor der er blevet udarbejdet kvalitetsrapport, har der været arbejdet med at sikre et solidt datagrundlag. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport, som baseres på oplysninger om det forløbne skoleår. Alternativt og i mangel af bedre de senest tilgængelige oplysninger eller begrundet skøn. Bekendtgørelsen fastlægger både nogle emner og nogle formkrav, men når de områder er tilgodeset, kan de enkelte kommuner selv fastlægge kvalitetsrapportens indhold. Et eksempel på formkrav er, at kommunen skal gentage den samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig, og hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. I denne udgave af kvalitetsrapporten er der på visse områder foretaget sådanne ændringer, og i de konkrete afsnit vil der blive gjort rede for ændringer og begrundelser. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis rapporten giver anledning til særskilte handlingsplaner, skal byrådet inden 31. marts året efter vedtage nødvendige handlingsplaner

6 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for formålet med rapporten, den opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse - giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne mål og indsatsområder. Kapitel 5 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de enkelte skolers skolebeskrivelser. Kapitel 6 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Resultater af nationale test - i skoleåret 2011/12. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder

7 2 Samlet redegørelse Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal fremgå, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Formålet er at give både politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i Horsens Skolevæsens praksis og særlige problemstillinger med henblik på at identificere udviklingsområderne, bl.a. gennem en status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Hovedrapporten indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål og den professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen bliver i Horsens Kommune tænkt sammen i udvalgsplaner, resultataftale og handleplaner. Kvalitetsrapporten danner rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune Januar Evt. handleplan Dialog mellem ledere og udvalg Oktober Dialog med skolerne Kvalitetsrapport Revision af resultataftale April Rapporten behandles i byrådet Rapporten udarbejdes Procesplan Omsættes til handleplaner for kommende skoleår Juli - 7 -

8 Dette års kvalitetsrapport adskiller sig fra tidligere år, da der er et slip mellem udløbet af den hidtidige udvalgsplan og Langsigtet Strategi, som er den nye overordnede plan for skolevæsenet. I opsamlingen har vi valgt at spørge ind til de områder, der indgår i Langsigtet Strategi vel vidende, at der ikke nødvendigvis på alle skoler har været arbejdet med disse områder i det forløbne skoleår. Opsamlingen på de enkelte områder kan på den måde være med til at beskrive udgangspunktet give en baseline som de kommende års udvikling kan holdes op imod. I forhold til de forskellige indsatsområder i "Langsigtet Strategi" er skolerne langt i forhold til de forskellige mål i indskolingen, mens der er i forhold til mellemtrinnet og udskolingen er tale om en del nye indsatser, som det endnu er for tidligt at drage erfaringer fra eller konkludere på. Indsatsområdet Teknologi har der ligeledes været arbejdet med længe, og her er udfordringerne bl.a. at sikre, at teknologi kommer til at indgå som en naturlig del af læringen og læringsmiljøet i alle fag. Starttider og kapacitet er også en udfordring, som forventes løst med indsatsen it-platform Generation2. Inklusion og tankegangen om denne indsats opleves ikke på skolerne som noget nyt, men det betyder ikke, at man ikke er udfordret på området. Skolerne arbejder meget med opbygning af fælles sprog, viden om og redskaber til at kunne håndtere opgaven og til aktivering af forældregruppen i forhold til både det enkelte barn og fællesskabet. I forhold til indsatsområdet Kreativitet og innovation er der behov for at få formuleret både delmål og indikatorer, der mere bredt kan sige noget om både processer og resultater. Indsatsområdet Ledelse følger først og fremmest op på det formelle netværkssamarbejde, feed back systemer og udviklingsplaner for den enkelte. Alle skoler er i fuld gang med netværkssamarbejdet, men på de øvrige områder har skoleåret 2011/12 været præget af en del nybesættelser og rokeringer Opfølgning og dokumentation Forventningen er, at opfølgning og dokumentation bliver nemmere med det nye system - både overordnet og for den enkelte skole. Den enkelte skole kan bruge systemet som udviklingsredskab, da der til enhver tid kan inddateres og trækkes nye samlede rapporter og delrapporter. Systemet giver også mulighed for udformning af spørgeskemaundersøgelser, som kan besvares via pc og telefon, og som skolen kan anvende bredt. I forhold til den overordnede opsamling er der fremover mulighed for at trække delrapporter på tværs af skolerne i forhold til de indsamlede data. Fokus bør derfor også rettes mod, hvordan det kan sikres, at systemet kommer til at indeholde de forskellige emner og områder, som både de enkelte skoler, administrationen og politikerne efterspørger data og analyser på Det faglige niveau Siden 2009 har skolerne skulle gennemføre en sprogvurdering af alle børn ved skolestarten. Resultaterne fra 2011 ligner resultaterne fra tidligere år, men der kan ses en lille fremgang i forhold til området bogstavkendskab, hvor resultaterne er forbedret med 3 %. Overordnet opnår eleverne gode resultater, og det kan ses, at der er opmærksomhed på området både i hjemmet og i dagtilbud. Udfordringerne ligger primært inden for fonologisk opmærksomhed, som handler om enkeltlyde, og her er der brug for en indsats, da kun 63 % har de nødvendige forudsætninger for en god læseudvikling ved skolestart. Det er dog et - 8 -

9 område, hvor en målrettet indsats forholdsvis hurtigt kan føre til gode resultater. En større udfordring udgør området ordkendskab, hvor 76 % elever har gode forudsætninger, 19 % mindre gode forudsætninger og 5 % er særligt udsatte. Et solidt ordkendskab er en væsentlig forudsætning for læseforståelse, og et nuanceret ordforråd kræver en tidlig og langsigtet indsats. I de nationale test følger Horsens Kommune den nationale præstationsprofil med mindre udsving, men der er ikke her noget, der overordnet set påkalder sig opmærksomhed. I forhold til afgangsprøver er det værd at hæfte sig ved, at der har været en positiv udvikling i forhold til udsvingene mellem de forskellige karakterer. De bedste resultater er opnået i fagene mundtlig dansk, engelsk samt færdighedsregning. Resultaterne på dette område kan ses ved en sammenligning af de enkelte skolers resultater over flere år, og alle skoler er meget opmærksomme på det og analyserer resultaterne og laver konkrete handleplaner på baggrund af analyserne. Med en overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på 44 % ligger Horsens Kommune i skoleåret 2011/12 under niveauet fra sidste år, hvor procentsatsen var på 59 %. 51 % fortsætter til 10. klasse, og 5 % søger arbejde eller andet. Mellem de enkelte skoler og internt på de enkelte skoler kan der være tale om store forskelle og udsving mellem årene. Der ser ud til at være særlige udfordringer på de to tidligere midtbyskoler Søndermarkskolen og Midtbyskolen, med overgangsfrekvenser på henholdsvis 29 % og 21 %, men også Lundskolen springer i øjnene med en overgangsfrekvens på 23 %. Fra Step 10 går 93 % i gang med en ungdomsuddannelse IT-området I de tidligere år har det givet god mening at samle op på, hvor mange elever de enkelte skoler har pr. pc'er. Det gør vi stadig, men tallet suppleres i det daglige af, at flere og flere elever medbringer egne computere. For øjeblikket arbejdes med it-platform Generation 2, som bl.a. skal fjerne de sidste forhindringer i forhold til kapacitet og tilgang til forskellige ressourcer også fra egne pc'ere. Den pædagogiske implementering af teknologi i undervisningen foregår både som en integreret del i de forskellige kompetenceudviklingsforløb, som del af fælles projekter og i mindre pilotprojekter Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse foregår i et tæt samspil på tværs af skolerne og med Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) som tovholder. Et fælles udvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer udarbejder oplæg, som efterfølgende drøftes i skoleledergruppen. Efteruddannelsen tager sit afsæt i "Langsigtet strategi" og skolernes behov samt et stærkt fokus på effekt af efteruddannelse tænkes ind i forløbene. Lærernes uddannelsesniveau i de fag, de underviser i, er gjort op på alle skoler, og generelt er der en høj dækning af lærere, der underviser med baggrund i linjefag eller tilsvarende kompetencer. Enkelte skoler kan i enkelte skoleår opleve en udfordring på et fagområde, idet der ikke for øjeblikket ansættes så mange nye lærere, og i fagområder med få timer kan det, at en faglærer går på pension eller rejser, skabe et midlertidigt problem. Udfordringen er stadig størst i natur/teknik. På området dansk som andetsprog er der stadig en udfordring i forhold til målet om, at 80 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefag eller lignende

10 2.1.6 Den specialpædagogiske indsats I tidligere opsamlinger har der været peget på problemer med at få overblik over målene på området, hvordan systemet fungerer og hvilke muligheder, der er til rådighed m.v. Det har der været arbejdet med, så der i dag foreligger beskrivelser af de forskellige tilbud, som kan tilgås via PUC's hjemmeside og skolernes fællesnet. Evalueringsprogrammer i forhold til de enkelte specialtilbud og videncentre er under udarbejdelse, og der er fulgt meget konkret op i forhold til de projekter, der har været både med evalueringsrapporter og mindre dialogmøder. En ny budgetmodel er iværksat og er nu under implementering, og en meget konkret opfølgning på initiativer er lagt ind i det fremadrettede arbejde med kvalitetsrapporten Nøgletal i øvrigt Arbejdet med elevfravær har været et fokusområde gennem flere år, og derfor samles der her særskilt op på dette emne. Opgørelsen over elevfravær rummer tre forskellige typer fravær: sygdom ekstraordinær frihed ulovligt fravær Det gennemsnitlige antal fraværsdage inden for de forskellige fraværstyper følger landstendenserne, hvilket en landsdækkende analyse har været med til at synliggøre. Det ulovlige fravær centrerer sig om enkelte skoler og på disse skoler også ofte om enkelte elever. Fjerner man de 10 elever med mest ulovligt fravær fra analysen, ændrer billedet sig markant. Der er tale om behov for en meget specifik indsats på dette område. Der er taget initiativ til en fælles indsats på området og til at afprøve nogle konkrete projekter på de skoler, der har den største udfordring på området. Den fælles indsats rummer også et arbejde i forhold til at sikre ensartede kriterier for opgørelse af tallene. Et eksempel kan være, at hvis en elev er syg og ikke kommer med en underskrift fra forældrene, kan det bliver opgjort under ulovligt fravær. Ekstraordinær frihed har også været drøftet, idet manglende godkendelse fra skoleleder betyder, at fraværet kategoriseres som ulovligt. Endelig bliver de forskellige indsatser nu suppleret med, at forældrene på ForældreIntra hele tiden får en opdateret oversigt over deres barns fravær

11 Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler i 2010/2011 Antal skoler i 2011/2012 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 1 0 Mere end 3 dage pr. elev 3 2 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,00 1,13 Eksklusiv: Højvangskolens Centerklasse og Lundagerskolen i skoleåret Sammenligningen mellem de to skoleår i tabel 2.1 er vanskelig, fordi antallet af skoler er forskelligt i de to skoleår. Tabellen illustrerer, at langt de fleste skoler har et meget lille ulovligt fravær, og at det ulovlige fravær er koncentreret på 2 skoler i kommunen Konklusion Folkeskolerne i Horsens Kommune arbejder målrettet med udvikling i forhold til at sikre eleverne den bedste mulige skolegang og de nødvendige kvalifikationer til en videre uddannelse. Folkeskolen har en meget central rolle i byrådets strategi for Horsens Kommune som uddannelsesby, og i de nye formulerede strategier er der meget fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og samspillet mellem disse to områder. Nøgletal for de forskellige skoler viser, at der er store forskelle skolerne imellem. Opgaverne er forskellige, bl.a. fordi elevgrundlaget er det, men på alle skoler arbejdes der meget målrettet med opgaverne ud fra det grundlag, som præger den enkelte skole. Skolerne i Horsens Kommune er præget af et højt ambitionsniveau, og derfor vil man på flere områder kunne finde skolevæsenet i front i forhold til konkrete indsatser. Det gælder f.eks. den sprogpolitiske handleplan, arbejdet med inklusion, tilrettelæggelse af kompetenceudvikling og opbygning af vejledernetværk, målrettet udvikling vedrørende teknologi og den fælles indsats om naturfagsområdet - blot for at nævne et udsnit. På visse områder er der stadig tale om store udfordringer. Det gælder bl.a. det fortsatte arbejde med bekymrende elevfravær, og arbejdet med målsætningen om at eleverne skal være uddannelsesparate i bred forstand, når de forlader folkeskolen, ligesom det gælder effekt af den flerårige indsats på læseområdet i forhold til de ældste årgange. Arbejdet med inklusion vil på alle måder og alle niveauer udfordre. Udviklingen af et læringsmiljø, der kan sikre, at alle kan være en del af fællesskabet, uden at det får konsekvenser for udbyttet af undervisningen, kræver nye organiseringsformer, højt kompetenceniveau, samspil med forældrene, adgang til støttestrukturer og politisk opbakning

12 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Sidste års kvalitetsrapport beskrev i forhold til det faglige niveau, at sprogvurderingen i børnehaveklassen dokumenterer, at en gruppe elever starter deres skolegang med ringe sproglige forudsætninger for en sund læseudvikling. Særligt i forhold til ordkendskab (ordforråd) er der behov for en tidlig og langsigtet indsats. Efterfølgende har der været sat fokus på området via efteruddannelse, samarbejde mellem dagtilbud og skole i de enkelte distrikter og opfølgning fra konsulenter på dagtilbuds- og skoleområdet. I forhold til afgangsprøver og nationale test har der været en henvendelse fra Undervisningsministeriet i forhold til resultaterne på Søndermarkskolen, hvor resultaterne gennem flere år har været dårlige, og der blev spurgt til handleplaner på området. Der er gjort rede for de ændringer, der er foretaget i forhold til skolestrukturen, de handleplaner, der ligger i forhold til Horsens Byskole, Lindvigsvej, og endelig er der gjort opmærksom på, at den elevudtynding, der fandt sted i området sammenholdt med social baggrund, gjorde opgaven meget vanskelig. I forhold til afgangsprøver generelt er der fortsat brug for at understøtte udviklingen i forhold til matematik og fysik/kemi, hvor der er meget stor spredning i resultaterne. Der er på alle skoler fokus på, hvad baggrunden er for, at netop disse fag udviser en særlig stor spredning, og dermed også forsøg på at finde frem til de metoder, der kan ændre billedet. I forhold til det specialpædagogiske område viste sidste års statusanalyse, at der er behov for yderligere viden om, hvor man kan hente informationer, hvordan sagsgangene er osv. Det er der fulgt op på med yderligere beskrivelse på medarbejderportalen, Pædagogisk UdviklingsCenters (PUC) hjemmeside og mindre pjecer. Endelig viste sidste års kvalitetsrapport, at de hidtidige initiativer i forhold til ulovligt elevfravær ikke har haft den ønskede virkning. Det ulovlige elevfravær er koncentreret på bestemte skoler og på et mindre antal elever. Rigtig mange elever har ikke ulovligt fravær. Siden sidste år er der fulgt op med yderligere analyse samt udarbejdelse af fælles procedurer til håndtering af fravær, og for øjeblikket arbejdes der med at udvikle ledelsesinformationssystemet til hele tiden at kunne give opdaterede data på ledelses- og chefniveau. Desuden skal et tværgående projekt med deltagelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet og børnefamilierådgivningen afprøve nye redskaber på området. Der er en meget tæt sammenhæng mellem ulovligt fravær og social baggrund, hvilket analyser både på landsplan og lokalt tydeliggør

13 4 Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen, og for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling af Horsens Kommunale Skolevæsen. Rammebetingelserne fremgår desuden af skolebeskrivelserne for de enkelte skoler. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel

14 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid Opgaver i tilknytning til undervisningen Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: Undervisningsmateriale Bygningsvedligeholdelse Opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Kommunale bidrag til statslige og private skoler Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn mulighed for vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har det overordnede ansvar. Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål. Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Der foretages på dette område indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav. Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning har fastlagt nærmere regler for omfanget. Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang

15 Skolefritidsordninger Specialundervisning Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området "Definitionen af specialundervisningen er pr. 1. august 2010 fastsat således at: "Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt."" Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Det Koordinerende Forum: Mellem Børne- og Skoleudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Børne- og Skoleudvalget om folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. 4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af "Langsigtet strategi for folkeskolerne ". Strategiens overordnede målsætninger vedrører uddannelsesparathed og læringsmiljøer. Folkeskoleområdet er endvidere dækket af en række overordnede politikker: Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes børnekulturpolitik Horsens Kommunes sundhedspolitik Horsens Kommunes handicappolitik Horsens Kommunes integrationspolitik

16 4.3 Udvalgsplan Langsigtet strategi I den langsigtede strategi for folkeskolerne - "Det vi vil - og det der skal til" - sættes følgende vision for folkeskolerne i Horsens Kommune: alle børn har ret til at trives både hver for sig og i fællesskaber. skolen er kendetegnet ved fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer, som skaber lyst til at lære. alle elever får stærke faglige, sociale og personlige kompetencer, som kvalificerer dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. undervisningen giver plads til elevers forskellighed, og skolen inkluderer i videst mulig udstrækning lokalsamfundets elever. den kreative dimension er medtænkt i alle fag, og kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenter og inddragelse i det gode praksisfællesskab. skolevæsenet er førende inden for innovativ teknologisk praksis med henblik på at sikre maksimal læring hos eleverne og størst mulig kvalitet i den enkelte skoles samlede opgaveløsning. skoleledelsen sikrer, at alle børn når deres fulde potentiale fagligt, socialt og personligt. I den langsigtede strategi beskrives endvidere overordnede målsætninger på disse områder: Uddannelsesparathed Læringsmiljøer Uddannelsesparathed: I alle faser af uddannelsesforløbet er elevernes uddannelsesparathed et centralt mål for undervisningen. Læringsmiljøer: I alle tre faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) skal læringsmiljøerne repræsentere tværvidenskabelige og tværfaglige vidensområder tilpasset aldersgrupperne. Intentionen med et læringsmiljø er, at det skal repræsentere og integrere viden inden for bredt anlagte vidensfelter. Læringsmiljøerne skal udvikles, og der er en tæt sammenhæng mellem udvikling af disse læringsmiljøer og anvendelsen af moderne teknologi i folkeskolen. "Langsigtet Strategi" sætter fokus på følgende konkrete indsatsområder: - De tre faser i skoleforløbet Fase 1 Lære at lære og grundlæggende færdigheder Fase 2 Lære at eksperimentere og anvende det lærte Fase 3 Lære at opsøge ny viden og træffe valg - Teknologi - Inklusion - Kreativitet og innovation - Ledelse Inden for hvert indsatsområder er der formuleret overordnede målsætninger og mål. Den langsigtede strategi indgår som bilag til kvalitetsrapporten

17 4.4 Skolestruktur I skoleåret undervistes 8764 elever i folkeskolerne i Horsens Kommune. Det fremgår af tabel 4.2 hvordan eleverne var fordelt på de forskellige skoleformer. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2011/2012 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i normalundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser** antal elever i Højvangskolens Centerklasser 84 - antal elever på Lundagerskolen antal elever på Bakkeskolen 31 Øvrige elever, heraf: antal elever i andre kommuner 81 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 21 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 42 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5. september i skoleåret ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Oversigten i tabel 4.3a viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver enkelt skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser

18 Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl Elever med dansk som andetsprog Antal klasser Antal spor Klassetrin Særligeopgaver Bakkeskolen klasse Heldagsskole Bankagerskolen , klasse 4 taleklasser 3 specialklasser Brædstrup Skole , klasse Dagnæsskolen , klasse Overbygn. skole for Endelave Egebjergskolen , klasse Modtagelseskl. og undervisnin. i modersmål Gedved Skole , klasse Hattingskolen , klasse Horsens Byskole , klasse 12 specialkl.,alternativkl. og modtagelses.kl. Hovedgård Skole , klasse 7 specialkl. (0.-10.kl) Højvangskolen , klasse 12 specialkl. Langmarkskolen , klasse Modtagelseskl. og Alternativklasse Lundagerskolen klasse Specialskole Lundskolen , klasse Nim Skole , klasse Stensballeskolen , klasse Søvind Skole , klasse Torstedskolen , klasse 2 læseklasser Østbirk Skole , klasse Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5. september i skoleåret. *Elever med dansk som andetsprog er opgjort af skolerne som antallet af elever, der i løbet af skoleåret har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse, på modtagelseshold eller i form af supplerende undervisning/ udslusningstimer

19 Tabel 4.3b viser andelen af elever på skolerne, der benytter SFO. Generelt aftager dækningsgraden for skolefritidsordningen i takt med, at eleverne bliver ældre. Der er stor variation i dækningsgraden fra skole til skole. I børnehaveklassen varierer dækningsgraden fra 101 % på Bankagerskolen til 47 % på Langmarkskolen. Det bemærkes at en dækningsgrad over 100% indikerer, at elever fra specialklasser går i den almindelige SFO - det gælder i skoleåret 2011/12 0. og 1. klasse på Bankagerskolen. Tabellerne med rammebetingelser og SFO-dækning viser, at skolernes arbejdsgrundlag er væsensforskelligt. Fordelingen af elever til specialklasser og modtageklasser varierer markant mellem skolerne, ligesom der er stor forskel på skolernes størrelse. Der er ligeledes en forskel på dækningsgraden for de enkelte skolers SFO-tilbud, men dog et nogenlunde klart mønster i et faldende SFO-forbrug i takt med, at børnene bliver ældre. Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Bankagerskolen % % 73 97% 54 81% Brædstrup Skole 72 94% 46 82% 62 90% 38 72% Dagnæsskolen 42 86% 45 88% 32 68% 21 51% Egebjergskolen 61 86% 37 79% 41 77% 30 88% Gedved Skole 42 98% 31 91% 29 94% 22 71% Hattingskolen 29 91% 18 90% 22 67% 22 61% Horsens Byskole % % 93 86% 56 60% Hovedgård Skole 59 88% 56 77% 32 46% 13 30% Højvangskolen 62 93% 53 71% 39 60% 25 35% Langmarkskolen 23 47% 16 47% 26 57% 16 31% Lundskolen % 40 91% % % Nim Skole 22 73% 24 86% 26 76% 22 88% Stensballeskolen 84 98% 84 92% 67 74% 39 51% Søvind Skole 18 95% % 16 70% 8 35% Torstedskolen 89 97% % 78 87% 56 53% Østbirk Skole % 42 89% 35 97% 3 8% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret. De to tabeller er med til at illustrere, at skolernes arbejdsgrundlag er forskelligt. Fordelingen af specialklasseelever og modtageklasser betyder noget for opgaven, og skolestørrelsen er desuden også afgørende for de fleksible muligheder, den enkelte skole råder over

20 4.4.1 Udviklingstendenser - elevtal Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose stige i hele prognoseperioden Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens folkeskoler, og der bliver hele tiden fulgt op på denne udvikling sammenholdt med udbygningsplanen for skolerne. Figuren illustrerer udviklingen i befolkningstallet for børn i skolealderen. Linjen viser den indekserede vækst med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100). For børn i skolealderen (6-16 år) forventes en stigning i børnetallet fra 2013 til 2022 på ca Det svarer til en stigning på ca. 110 børn om året hvert år i de næste 10 år. I 2015, 2016 og 2017 vil stigningen være særlig stor - nemlig på henholdsvis 153 børn, 164 børn og 164 børn. Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune Elevtal (indeks) Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune foretaget af COWI Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal giver et afledt behov for tilpasning af kapaciteten på skolerne. Samtidig er der tale om en stigning i klassekvotienterne, som på nogle skoler er en udfordring på grund af klasselokalernes størrelse, adgang til grupperum og muligheder for holddeling. I det forløbne år er der gennemført ændringer på Horsens Byskole i forlængelse af beslutningen om fusionen mellem de tre skoler i midtbyen og placeringen af den fælles udskoling på Fussingsvej. I Nim er der færdiggjort et arbejde med Nim Multihus, og nogle mindre ombygninger på skolen. På Torstedskolen er der blevet udbygget for at kunne modtage overbygningseleverne fra Hattingskolen og for at kunne leve op til de politiske målsætninger for overgangen mellem dagtilbud og skole. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, og en del af opgaven udestår. På Stensballeskolen og Egebjergskolen er der ligeledes gennemført mindre ombygningsopgaver for at kunne tilgodese opgaven med førskolebørnene

21 4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold Nøglesamarbejdet (7 kommuner) Udgiften pr. elev i Horsens Kommune ligger over de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet, når der ses på den almindelige folkeskole, jf. tabel 4.4a. Baggrunden er hovedsageligt Den udvidede skoledag, som sammenholdt med folkeskolelovgivningens minimumstimetal giver eleverne i klasse ekstra timer svarende til mere end et helt skoleår set over fireårsperioden. Dertil kommer et øget timetal på 4./5. klassetrin, et stigende antal tosprogede samt inklusionsinitiativer via videncentre og specialtilbud etableret som mellemformer. Desuden kan der være forskel på, i hvor stor udstrækning kommunerne har etableret specialklasserækker på egne skoler, eller om man benytter sig af andre tilbud uden for kommunen. Det kan bl.a. ses, hvis man ser på udgifterne til specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler, hvor Horsens Kommune ligger en del under de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet bortset fra Holstebro. I nøgletallet for skoleområdet i tabel 4.4a indgår den almindelige undervisning på folkeskoler, men udgifter til SFO indgår ikke. Med hensyn til SFO-udgifter ligger Horsens Kommune på grund af den udvidede skoledag forholdsvist lavt, så hvis man i stedet ser på summen af skole- og SFO-udgifter, vil forskellene mellem kommunerne mindskes. I Horsens Kommune får man relativt mere undervisning og relativt mindre fritidsordning for pengene. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med (7-bykommunerne). Tabel 4.4a - Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion plus udgifter på funktion , der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet

22 Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4a: den almindelige undervisning undervisning på folkeskoler i andre kommuner specialundervisning i specialklasser, på mindre hold og ganske få enkeltintegrerede, hvor det centrale visitationsudvalg visiterer undervisning i alternativklasser for elever, der har brug for anden form for undervisning visiteret af et centralt visitationsudvalg undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold Tabel 4.4b - Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: Nøgletal Funktion og Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4b: undervisning på kommunale specialskoler undervisning på specialskoler uden for kommunen undervisning i regionale tilbud Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Bemærk: Nøgletallene i dette afsnit er ikke sammenlignelige med nøgletallene i det foregående afsnit (7- by-nøgletallene), da de ikke er bearbejdet med henblik på at opnå sammenlignelighed med andre kommuners skolevæsener. Der er tale om nøgletal direkte fra Horsens Kommunes egne systemer og kontoplaner. For at illustrere spændvidden i udgiftsniveauet blandt skolerne i kommunen viser tabel 4.5a den gennemsnitlige elevudgift for de tre skoler i Horsens Kommune med den højeste henholdsvis laveste udgift pr. elev. Tabel 4.5a - Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune Faste 2010-priser R-2009 R-2010 R-2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev i skolernes decentrale budgetter* Gennemsnit af tre skoler med højeste udgift pr. elev* Gennemsnit af tre skoler med laveste udgift pr. elev* Note: Skolevæsenets centrale konti indgår ikke i beregningerne, da de forstyrrer sammenligningen mellem udgiftsniveauerne. Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *Beregnet på grundlag af regnskab. Tallene er beregnet eksklusiv udgifter til special og centerklasser, Bakkeskolen og Lundagerskolen. Centrale fælleskonti, Endelave Skole og 10. klasserne indgår ikke i beregningen af de gennemsnitlige elevudgifter for skolevæsenet som helhed. Regnskabstallene for R-2009 og R-2010 er fremskrevet til niveau med KL's generelle fremskrivningsprocenter

23 De to skoler med de højeste udgifter pr. elev i 2011 er Søndermarkskolen og Slotsskolen. Den gennemsnitlige årlige elevudgift inklusiv specialklasser er på de to skoler på henholdsvis kr. og kr. Skolerne løser særlige opgaver ud over deres almindelige undervisning (f.eks. specialklasser, modtageklasser, holdundervisning og alternativklasse). Langmarkskolen er den skole, som har den tredje højeste elevudgift, og den er på kr. Den gennemsnitlige elevudgift på de tre skoler er kr. Kendetegnende for Søndermarkskolen og Slotsskolen er, at: begge skoler modtager et højere driftstilskud som en del af den opgavebestemte ressourcetildeling den gennemsnitlige klassekvotient ligger under gennemsnittet for kommunen de to skoler får flere midler pr. elev til den almindelige specialundervisning end de øvrige skoler De tre skoler med de laveste elevudgifter er Brædstrup Skole, Stensballeskolen og Torstedskolen, hvor den gennemsnitlige elevudgift er på henholdsvis kr., kr. og kr. Den gennemsnitlige elevudgift på de tre skoler er kr. Det er også disse tre skoler, der sammen med Bankagerskolen og Egebjergskolen har den højeste gennemsnitlige klassekvotient, jf. tabel Tabel 4.5b viser en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand i specialklasser, hold og enkeltintegrerede (enkelte elever, som før kommunesammenlægningen fik støttetimer via Vejle Amt, og hvor tilhørsforholdet til klasse og skole er opretholdt, men med kommunale støttetimer). Desuden viser tabellen skolevæsenets samlede budget til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. Tabel 4.5b - Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune Beløb i mio. kr. / løbende priser R-2009 R-2010 R-2011 Budget til specialpædagogisk bistand (specialklasser, hold og enkeltintegrerede)* 43,3 45,0 45,9 Lundagerskolen 23,9 23,8 25,7 Betaling til andre kommuner vedr. specialskoler** 13,1 19,6 18,6 Betaling fra andre kommuner vedr. specialskoler (indtægt)*** -10,6-10,7-9,9 I alt 69,7 77,7 80,3 Budget til undervisning i dansk som andetsprog (modtagelsesklasser og -hold) 15,2 14,6 13,3 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *inkl. Socialpædagoger **ændret konteringspraksis Som det fremgår af tabellen er betalingen fra andre kommuner vedrørende specialskolerne svagt faldende. Det skyldes, at der er færre elever fra andre kommuner til Højvangskolens og Hovedgård Skoles specialklasser. Betalinger til andre kommuner vedrørende specialskolerne steg fra 2009 til 2010, hvilket skyldes en ændret konteringspraksis. Udgiften til undervisning af tosprogede steg ekstraordinært fra 2008 til 2009, hvorefter der i 2010 kom et mindre fald og yderligere et fald fra 2010 til Antallet af tilflyttere, som havde brug for undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på små hold, var stigende i skoleårene 2008/09 og 2009/10, og det var derfor nødvendigt at oprette ekstra hold. Ud fra tallene for 2010 og 2011 ser det ud, som om stigningen var en forbigående tendens

24 4.5.3 Opsamling Forskellene i udgiftsniveau mellem folkeskolerne i Horsens Kommune giver ikke et fuldt retvisende billede af den økonomiske effektivitet, men der er på den anden side en meget klar sammenhæng mellem klassekvotienter og udgiften pr. elev. De laveste udgifter pr. elev findes på de store 3- og 4-sporede skoler, og de højeste udgifter på skoler, hvor en enkelt elev udløser en ny klasse - altså på skoler, som svinger mellem at være 1- og 2-sporede. Tildeling af midler i forhold til specialundervisning, opgavebestemt ressourcetildeling og løsning af særlige opgaver såsom modtageklasser, alternativklasse m.v. har selvfølgelig også betydning. Der kan være forskellige udgiftsdrivende faktorer på enkelte skoler, men skoler, der ligner hinanden, har som hovedregel et ensartet udgiftsniveau pr. elev

25 4.6 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler I dette afsnit er sammenfattet nøgletal for de enkelte skoler og for skolevæsenet inden for de fokusområder, der fremhæves i kvalitetsrapportens bekendtgørelse. Nøgletallene viser, at der på de fleste områder er variationer i niveauerne mellem de forskellige skoler. Som noget generelt kan nævnes, at gennemførelsesgrad af planlagte timer på skolerne er høj, og at der generelt er en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Indtil skoleåret 2009/10 har der været arbejdet frem mod, at 80 % af undervisningen blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Dette mål blev nået ved skoleåret 2009/10, og der kan nu formuleres et nyt mål Planlagte undervisningstimer Antallet af planlagte undervisningstimer på skolerne i Horsens Kommune udgør timer. Heraf gennemføres 96,35 % som planlagt, som det fremgår af tabel 4.6. Gennemført som planlagt betyder i denne sammenhæng udelukkende, at timerne ikke er blevet læst med en ekstern vikar, eller at timerne ikke er blevet aflyst. På de enkelte skoler kan der godt have været foretaget interne ændringer. Ud fra de indberettede tal kan det udledes, at antallet af aflyste timer er under 1 %. I 3,24 % af tilfældene har skolerne brugt en ekstern vikar. I forhold til aflyste timer er der tale om en svag nedgang. Tabel Antal planlagte timer i skoleåret Timer (tusinde) Procent Antal planlagte timer i skoleåret 335,6 100,00 % Gennemførte timer som planlagt 323,4 96,35 % Gennemførte timer med ekstern løs vikar 10,9 3,24 % Aflyste timer 1,4 0,41 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommunei skoleåret. Skoleåret 2008/2009: 95,3%, 4,0% og 0,7% Skoleåret 2009/2010: 95,6%, 4,0% og 0,4% Skoleåret 2010/2011: 97,1%, 2,41% og 0,71%

26 4.6.2 Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier: linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring, og andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Opgørelsen er foretaget af skolens ledelse. De to tabeller 4.7a og 4.7b viser, i hvilket omfang lærerne har linjefag eller lignende kompetencer i de fag, de underviser i inden for en række udvalgte fag. Tabel 4.7a viser, hvor mange klasser der undervises i de forskellige fag - for at illustrere fagets omfang - og andelen af lærere, der underviser i faget med enten linjefagsuddannelse i faget, lignende kompetencer eller andre kompetencer. Tabel 4.7b viser de samme oplysninger, men her opgjort som en %-sats i forhold til det enkelte fag. Vurderingskriteriet i forhold til de fag, der her er sat fokus på, har i de sidste 4 års kvalitetsrapporter været, at der blev arbejdet frem mod, at 80 % af undervisningen blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Dette mål er nu nået og mere til. I alle fag med undtagelse af natur/teknik har mindst 90 % af lærerne linjefag eller lignende kompetencer. Tabel 4.7a - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år