Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbruget belaster klimaet mere end mange tror"

Transkript

1 Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det hele med, og trækker den bioenergi fra, der bliver produceret af dansk landbrug, står landbrugssektoren for en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Det er betydeligt mere, end hvad der typisk bliver nævnt. Landbruget har tidligere været foran andre sektorer med hensyn til at opnå udledningsreduktioner af klimagasser, men sådan er det ikke længere. Af Bente Hessellund-Andersen og Jacob Sørensen, NOAH Hvor meget belaster dansk landbrug klimaet? Det er der forskellige antagelser omkring, men som regel udelades væsentlige, reelle udledninger. I praksis medtager man nemlig kun udledning af metan og lattergas samt CO 2, som stammer fra kalkning af landbrugsjorden og visse typer kunstgødning. Man medtager ikke det såkaldte LULUCF-bidrag 1, dvs. CO 2 -optag eller -udledning, der opstår som følge af ændring i kulstofindholdet i jord og biomasse. Udledningen af CO 2 fra energiforbruget medtages heller ikke. Begge disse udledninger er reelle og betydningsfulde, og de er begge vigtige elementer i en integreret strategi til at reducere klimabelastningen fra landbruget. Baggrunden for at man ofte udelader LULUCF-bidraget, skal findes i de internationale retningslinjer for opgørelser af udledning af klimagasser, som definerer opdelingen mellem sektorerne. I landenes indrapportering til FN er det således kun udledningen af metan og lattergas, samt CO 2 fra f.eks. kalkning, der gøres op under landbrug. LULUCF gøres op i en separat sektor, som samler alle arealanvendelser. Brugen af energi i landbruget tæller med under andre sektorer, hovedsageligt transport og energiproduktion. 1 Konsekvenser af de lave bud Når vigtige udledninger af klimagasser udelades fra opgørelser og beskrivelser af landbrugets klimapåvirkning, kan det have konsekvenser for landmændenes og landbrugssektorens handlinger. Det kan også have konsekvenser for Folketingets og kommunernes regulering af landbruget, ligesom det kan have konsekvenser for, hvordan landbrugsproduktionen af biomasse til energiformål bliver opfattet. Endelig kan en undervurdering af landbrugets klimapåvirkning måske påvirke befolkningens stemmeafgivelse i stemmeboksen og evt. også kostvanerne. Ved at inddrage de faktiske udledninger, kan der blive skabt en mere balanceret forståelse for, hvad landbrugspolitikken såvel som landbruget selv kan gøre for at reducere erhvervets samlede udledning af klimagasser. En bedre beskrivelse af landbrugets klimapåvirkning kan medføre øget fokus på det, der 1 LULUCF er en forkortelse for land use, land-use change and forestry eller på dansk arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

2 Side 2 NOAH glemmes, nemlig LULUCF-bidraget og forbruget af energi, og således bidrage til, at landbruget bedre kan prioritere dets indsats for at opnå reduktionsmål. Kort sagt kan en bedre forståelse af, i hvilken grad landbruget belaster klimaet, være med til, at Danmarks samlede klimaindsats prioriteres mere hensigtsmæssigt. Det kan også være med til at skabe en mere balanceret opfattelse af, at anvendelse af biomasse til energi ikke er klimaneutral, idet den i mange tilfælde vil give anledning til nedslidning af jordens organiske materiale, og dermed tab af kulstof fra jorden. 2 Landbrugets andel af klimaforandringerne Landbrugssektoren står for ca. 33 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser, hvis man medregner tabet af jordens kulstof (LULUCF) og udledning i forbindelse med landbrugets energiforbrug, fratrukket den bioenergi, der bliver produceret med biomasse fra danske landbrug 2. Det er betydeligt mere, end hvad Klimarådet (2015) giver udtryk for i en rapport, hvor der står: Landbrugets udledninger af drivhusgasser udgør i dag ca. 20 pct. af de samlede danske udledninger. Metan 11% Lattergas 9% Kalkning mm. 0,5% LULUCF fra landbrug 10% Energi 2,2% Energiforbrug 2,5 mio. tons CO 2 - ækvivalenter Udledning fra andre sektorer 67% Sparede emissioner fra biomasse -1,3 mio. tons CO 2 - ækvivalenter Figur 1. Sammenfattende diagram, som viser dansk landbrugs udledning af klimagasser sammenlignet med andre sektorer i Søjlen til højre viser landbrugets energiforbrug sammenlignet med den fortrængning af klimagasser, som er resultatet af landbrugets produktion af biomasse til det danske energisystem. Vi har også sammenlignet udviklingen i udledningen af klimagasser fra landbruget siden 1990 med andre sektorer. I Figur 2 ses, at landbruget har præsteret et jævnt fald siden 1990, dog har udledningen siden 2009 ligget på nogenlunde samme niveau. Det er første gang siden 1990, hvor udledningen ikke er faldet i en så lang periode. Til sammenligning lå de samlede danske udledninger over eller på niveau med niveauet frem til den økonomiske krise i , hvorefter udledningerne er faldet markant. Landbruget 2 Opgørelsen er begrænset til nationale udledninger af klimagasser. Udledninger i forbindelse med international luftfart og skibsfart samt emissioner forbundet med udenlandsk produktion af f.eks. foder og kunstgødning er ikke medtaget. Størrelsesordenen kan anskueliggøres ved, at CONCITO (2014) anslår, at drivhusgaseffekten af den danske import af soja til ca. 6 mio. tons CO2e. Soja bruges hovedsageligt til foder. 2

3 Side 3 NOAH Indeks 1990 = Landbrugets samlede udledning Danmark total Figur 2. Historisk udvikling i udledning af klimagaser fra landbruget sammenlignet med Danmarks samlede udledning af klimagasser. I beregningen af landbrugets samlede udledning indgår metan, lattergas, CO 2, som stammer fra kalkning af landbrugsjorden og visse typer kunstgødning, LULUCF, energiforbrug og energiproduktion. har altså i en årrække præsteret bedre på klimaområdet end resten af Danmark, men forspringet er inden for de seneste år sat over styr. Der er derfor ikke længere belæg for at sige, at landbruget præsterer bedre på klimaområdet end andre sektorer. 3 Sådan har vi gjort Nedenfor beskrives, hvordan vi er nået frem til resultaterne. Kilder til alle tal er UNFCCC (2016), med mindre andet er nævnt. I gennemgangen tager vi udgangspunkt i 2014, men alle dataserier er vist for perioden i det medfølgende Excel-ark, hvor også alle mellemregninger er synlige. 3.1 Samlede danske udledninger af klimagasser Ifølge Danmarks officielle opgivelse til UNFCC C var Danmarks samlede emissioner af drivhusgasser uden LULUCF 50,6 mio. tons CO 2 -ækvivalenter i Desuden var der et netto-tab af kulstof fra jord og biomasse (LULUCF-bidraget) svarende til 1,3 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. Dermed er den danske udledning sammenlagt 52,0 mio. tons CO 2 -ækvivalenter. Danmark har pt. endnu ikke indsendt data til UNFCCC for 2015 (skrevet marts 2017). 3.2 Drivhusgasser fra landbruget Udledningen af metan fra landbruget udgjorde 5,8 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i 2014, hvilket var ca. 11 procent af Danmarks samlede emissioner af klimagasser. Metan kommer hovedsageligt fra kvæg, fordi gassen dannes naturligt af drøvtyggere, når de fordøjer deres mad. Der dannes også metan under nedbrydning af gødning, hvis den sker uden ilt. 3

4 Side 4 NOAH Udledningen af lattergas fra landbruget i 2014 svarede til en klimaeffekt på 4,5 mio. ton CO 2 -ækvivalenter, hvilket var ca. 9 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Lattergas produceres, når mikroorganismer nedbryder og omdanner kvælstofholdige forbindelser. Når landmanden spreder staldgødning eller kunstgødning på jorden, stiger risikoen for, at der dannes lattergas. Kalkning af landbrugsjorden og spredning af visse former for kunstgødning medfører udledning af CO 2 fra produkterne. Dette bidrag udgjorde 0,2 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i 2014, og svarer til omkring en halv procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Det fremgår af Figur 3, at udledningen af metan har været konstant siden 1990, mens udledningen af lattergas har været faldende i perioden med en tendens til stagnation siden starten af nullerne. Landbrugets samlede udledning af metan, lattergas og CO 2 fra kalkning mm. har ligeledes været faldende i perioden med en tendens til stagnation siden starten af nullerne. I rapporten Landbrug i Danmark fra 2015 har vi beskrevet, hvilke ændringer i de landbrugsmæssige praksisser, der har ført til ændrede udledninger af klimagasser (Frie Bønder Levende Land og NOAH, 2015). mio. ton CO 2 -ækvivalenter CO2 fra kalkning mm. Lattergas Metan Figur 3. Udledning fra landbruget af metan, lattergas og CO 2 fra kalkning mm. (UNFCCC, 2016). Det er disse emissioner, der almindeligvis er medregnet, når der refereres til emissioner fra dansk landbrug. 3.3 LULUCF-bidraget LULUCF beskriver den årlige ændring i jordbundens kulstofpulje og bindingen af kulstof i biomasse. Når jorden dyrkes, ændres kulstofpuljen i jord og biomasse. Hvis kulstoffet frigives, bliver det til CO 2, hvis det optages, tages det fra atmosfærens CO 2. Det første øger klimapåvirkningen, det andet reducerer klimapåvirkningen. Jordtype, dræning, afgrødevalg og måden jorden dyrkes på, har betydning for, om jord og biomasse frigiver eller optager kulstof. Hvis jorden dyrkes med enårige planter og årligt udsættes for pløjning og anden jordbehandling nedbrydes de organiske kulstofforbindelse, og kulstoffet udledes som CO 2. Andre klimagasser end CO 2 har kun yderst begrænset betydning for LULUCF-bidraget. 4

5 Side 5 NOAH IPCC har introduceret nye guidelines for opgørelser af LULUCF-bidraget fra og med Det har medført, at klimaeffekten af udledningerne fra arealer, som primært er dyrket med enårige afgrøder, og arealer med græs er opgjort større end tidligere. Danmarks samlede LULUCF-bidrag er mindre end bidraget fra landbrug. Det skyldes først og fremmest, at der sker et netto-optag af kulstof i jord og biomasse i skovbruget. Tabet af kulstof fra landbrugsjorde, som her defineres som arealer med afgrøder eller græs 3, er betydeligt og overstiger typisk optaget i skovene. LULUCF-bidragene svinger fra år til år, især i skovbruget. Det fremgår af Figur 4, at tabet af kulstof fra landbruget har været konstant og betydeligt i de sidste mange år. Optag af kulstof mio. ton CO 2 -ækvivalenter 8 6 Optag Tab Høstede træprodukter Bebyggelse Vådområder Areal med græs Dyrket areal Skov Kilde: UNFCCC, 2016 Figur 4. Netto-optag og netto-tab af kulstof fra jord og biomasse (UNFCCC 2016). Bemærk, at optag af kulstof fra atmosfæren er præsenteret som positive værdier, mens tab af kulstof til atmosfæren er præsenteret som negative værdier. Tabet af kulstof fra landbrugsjorden var ca. 5,3 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i 2014, hvilket dækker over, at arealet med afgrøder blev udpint for ca. 4,1 mio. ton CO 2 -ækvivalenter, og græsarealer blev udpint for godt 1,3 mio. ton CO 2 -ækvivalenter. Landbrugets LULUCF-bidrag udgør ca. 10 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Muligvis vil der være en andel af græsarealet, som ikke hører til landbrugssektoren, men vi formoder at den ikke er signifikant i forhold til værdierne, der præsenteres her 3 Indrapporteringen til UNFCCC opgør ikke LULUCF-bidraget for landbrug særskilt. For at bestemme landbrugets LULUCF-bidrag har vi lagt bidragene fra Cropland og Grassland sammen. De øvrige bidrag, der opgøres, er Forest land, Wetlands, Settlements og Harvested wood products. 5

6 især fordi sådanne græsarealer næppe pløjes op med jævne mellemrum, som det er tilfældet med landbrugets græsarealer, der ofte indgår i et sædskifte 3.4 Energi Side 6 NOAH Energiforbruget Opgørelserne i energistatistikken fra Energistyrelsen slår landbrug og skovbrug sammen, hvorfor vi ikke har kunnet bruge denne statistik til at opgøre landbrugets energiforbrug. I stedet har vi brugt Statistikbanken fra Danmarks Statistik. Ifølge Statistikbanken (2016) var bruttoenergiforbruget i landbrug inklusive gartneri godt 33 PJ i Tabel 1 viser, hvordan bruttoenergiforbruget er fordelt på energikilde. Ved hjælp af Energistyrelsens nøgletal for emissioner har vi beregnet, at landbruget udledte 2,5 mio. ton CO 2 i Se tabel 1. Bruttoenergiforbrug i landbrug og gartneri (Tj) [Statistikbanken 2016] CO2-indhold (tons CO2/TJ) [Energistyrelsen 2014] Udledning (mio. tons CO2) LPG ,01 Motorbenzin ,04 Petroleum 0,1 72 0,00 Fyringsgasolie ,95 Diesel ,14 Fuelolie ,01 Naturgas ,08 Kul ,10 Vedvarende energi*) El ,05 Fjernvarme , ,5 Tabel 1: Beregning af udledningen af CO 2 i forbindelse med landbrugets forbrug af energi i *) Det skal bemærkes at ca. 60 % af den vedvarende energi stammer fra biomasse, som fejlagtigt bliver anset for klimaneutralt i energistatistikken Sparede emissioner gennem produktion af bioenergi Landbruget forbruger ikke kun energi, det leverer også energi tilbage til samfundet i form af biomasse, biodiesel og biogas. Disse former for energi defineres officielt som vedvarende energi og står bag 60 procent af Danmarks samlede produktion af såkaldt vedvarende energi (Energistyrelsen, 2014). 6

7 Side 7 NOAH Biomasse kommer i form af halm, skovflis, brænde, træpiller, træaffald, affald (bionedbrydeligt) og bioolie. Vi antager, at halm og bioolie kommer fra landbruget, mens de øvrige kategorier kommer fra andre sektorer. Produktionen af biodiesel er sat til nul i Energistyrelsens årlige energistatistik, i stedet indgår biodiesel under import af biodiesel. Vi forudsætter derfor, at dansk landbrug ikke bidrager til produktionen af biodiesel. For bioethanol forudsættes det samme, da bioethanol ikke indgår i energistatistikken under produktion, kun under import. Biodiesel og bioetanol bliver brugt i forholdsvis store mængder i transportsektoren for at opfylde EU's krav om brug af vedvarende energi i transportsektoren. Det antages, at al biogas, som ikke kommer fra deponi og slam, stammer fra landbruget. Bionaturgas figurerer også i energistatistikken. Vi ved ikke, hvor det kommer fra, men antager, at det oprinder fra dansk landbrug. Af Tabel 2 fremgår, at dansk landbrug producerer en mængde energi, som fortrænger en udledning på ca. 1,3 mio. tons CO 2, set i forhold til energi fra fossile kilder. Energistatistikken redegør for mængden af vedvarende energi, der bliver produceret med biomasse fra landbruget. En del af bioenergien bliver brugt til el, fjernvarme og bygas. For de resterende energimængder har vi gjort visse antagelser, som er forklaret i Excel-arket. Det skal bemærkes, at størstedelen af landbrugets energileverancer kommer fra halm. Halm kan være med til opbygge kulstofpuljen i jorden, men når halm fjernes fra et areal, påvirkes opbygningen af organisk materiale, og binding af kulstof i jorden undermineres. Desuden forringes jordens frugtbarhed og fertilitet over tid. Enhed Elproduktion Produktion af fjernvarme Bygas Rest* I alt Halm TJ Bioolie TJ Biogas TJ Bionaturgas TJ 82 2 Produktion TJ Fortrængt CO 2 - mio. tons udledning CO 2 0,4 0,4 0,003 0,5 1,3 *Se tilknyttet excel-ark under biomasse for detaljer Tabel 2: Beregning af hvor meget CO 2 produktionen af biomasse til energiformål fortrængte i Energistyrelsen, Samlede emissioner i forbindelse med energi Landbrugets samlede udledning af CO 2 i forbindelse med energi var altså 1,2 mio. tons CO 2 i Det vil sige den samlede udledning i forbindelse med energiforbruget på 2,5 mio. tons CO 2 minus den sparede mængde i forbindelse med biomasse til energiformål på 1,3 mio. tons CO 2. 7

8 Side 8 NOAH Referencer Concito Klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark. Rapport 27. januar Torben Chrintz. Energistyrelsen, Energistatistik 2015, november Frie Bønder Levende Land og NOAH, Landbrug i Danmark. April 2015 https://noah.dk/materiale/landbrug-i-danmark. Klimarådet, Omstilling med omtanke - Status og udfordringer for dansk klimapolitik. Peter Birch Sørensen, Jørgen Elmeskov, Pia Frederiksen, Jette Bredahl Jacobsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst og Katherine Richardson. November 2015 Statistikbanken, ENE3H: Bruttoenergiforbrug i fælles enheder efter branche og energitype Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/ene3h UNFCCC, National Inventory Submissions Denmark. KP (CP2). 14. november DNM_2016_2014_ _163837_submitted.xlsx 8

EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs

EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs Europa-Kommissionen har foreslået, at kulstofkredsløbet i jord og biomasse skal reguleres af hensyn til klimaet. Det er på høje tid set i lyset

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Bilagshæfte til Klimaplan 2030 Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Rekvirent Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Udarbejdet af PlanEnergi, august 2009 Forfatter: Kvalitetssikret af: Navn:

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden Notat ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden 27. juni 2016 Projekt nr. 207364 Dokument nr. 1220188945 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi

NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse af EU s direktiv for vedvarende energi 3.maj 2010 Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppes kommentarer til den danske handlingsplan for opfyldelse

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

knibe Planet i [TEMA]

knibe Planet i [TEMA] Af Bente Hessellund Andersen, Cand. hort, NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe [TEMA] Planet i knibe Forfatterens formål med denne artikel er at advare om faren ved, at betragte alt hvad der kommer fra

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere