Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS)
|
|
- Emilie Olesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt fokus på de væsentligste elementer og principper i EU's kvotehandelssystem (Emission Trading System, ETS). Reguleringen af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer (non-ets) beskrives mere detaljeret i selve analyserne til tema 2, og behandles således ikke nærmere her. EU's klima- og energipakke 2020 EU s klimaregulering er en del af den gældende 2020 klima- og energipakke og har et overordnet mål om 20 pct. reduktion af EU s drivhusgasudledninger i 2020 ift Klima- og energipakken indeholder tillige bindende mål for medlemslandenes udbygning med vedvarende energi, som skal sikre, at VE-andelen i EU øges til 20 pct. i Endelig er der fastsat et vejledende mål på 20 pct. for energieffektivisering i EU i Klimareguleringen er opdelt i en kvotesektor, der er dækket af EU s fælles kvotehandelssystem og en ikke-kvotesektor, hvor medlemsstaterne er tildelt individuelle nationale reduktionsmål. Reguleringen af ikke-kvotesektoren er behandlet nærmere i delanalyse 1. Kvotesektoren omfatter udledninger fra mere end stationære anlæg i Europa, heraf ca. 320 danske samt luftfart internt i EU. Det drejer sig om el- og varmeproducerende anlæg, større industrielle anlæg, samt olie/gasproduktion. Luftfartsoperatører i de involverede lande (EU28 + Island, Liechtenstein og Norge) er også omfattet. Kvotesektoren udleder ca. 42 pct. af EU's drivhusgasudledning. Grundprincipperne for kvotehandelssystemet beskrives i afsnit om beskrivelse af EU s kvotehandelssystem. For kvotesektoren er der siden 2013 fastsat et fælles EU-loft over udledningerne, der således reduceres med 1,74 pct. point årligt frem mod Udledningerne vil i 2020 være reduceret med 21 pct. ift udledningen. I kvotesektoren er der fælles, ensrettede og EU-harmoniserede kriterier for tildeling af gratiskvoter til kvotebelagte anlæg på tværs af EU. Side 1/11
2 INDEX 1990=1 Danmarks reduktionsindsats sammenhæng med EUmålene. Ifølge historiske tal og fremskrivninger for drivhusgasudledningen indberettet af medlemslandene til EU's Miljøagentur i efteråret 2015 er Danmark blandt de medlemslande, der hidtil har reduceret den samlede drivhusgasudledning mest siden Dette forventes fortsat at være tilfældet frem mod 2030, jf. figur 1. Der er ganske vist en række østeuropæiske lande, som har reduceret udledningen betydeligt mere end Danmark, men størstedelen af reduktionen i disse lande kan tilskrives den økonomiske omstrukturering i Østeuropa omkring Som det ses af figur 1 foregik størstedelen af reduktionen af EU-13 landenes drivhusgasudledning forud for indgåelsen af Kyoto-protokollen i Figur 1: Medlemslandes reduktion af drivhusgasudledningen (ekskl. LULUCF og international transport) siden 1990 samt fremskrivninger for udledningen frem til ,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 EU15 Sverige EU28 EU13 Tyskland Danmark UK Danmark, elhandelskorrigerede Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret Ifølge Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015 forventes Danmark at overopfylde sit bindende EU-mål for udbygning med vedvarende energi på 30 pct. i 2020 med ca. 10 pct.-point. Danmark forventes derfor at reducere den kvotebelagte drivhusgasudledning betydeligt mere end EU-gennemsnittet fremover, jf. figur 2. Side 2/11
3 Index 2005=1 Figur 2: Medlemslandes reduktion af drivhusgasudledningen i de kvotebelagte sektorer siden 2005 samt fremskrivninger for udledningen frem til ,3 1,1 EU28 verificerede (faktiske) emissioner EU28 emissioner (korrigeret for nye lande og sektorer) Danmarks ETS emissioner 0,9 0,7 0,5 0, Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret Ifølge Basisfremskrivning 2015 forventes Danmark at opfylde EUreduktionsforpligtelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden jf. delanalyse 1. Danmark forventes at reducere udledningen mere end gennemsnittet i de kvotebelagte sektorer, hvor Danmark ikke er pålagt et nationalt reduktionsmål. Samtidig forventes Danmark ikke efter 2020 at reducere drivhusgasudledningen i de ikkekvotebelagte sektorer væsentligt. Opdelingen af reduktionsindsatsen i EU på hhv. kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer er grundlæggende ikke optimal for Danmark eller EU som helhed, da denne opdeling ikke sikrer, at udledningerne bliver reduceret der, hvor det er billigst. Danmark forventes i perioden at blive pålagt et højt reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvilket højs sandsynligt medfører højere omkostninger til reduktion af CO2-udledninger end nødvendigt. Den tidligere regering har derfor foreslået EU-Kommissionen og de øvrige medlemslande at overveje at ændre arkitekturen for EU's klimaregulering. Dette kunne eksempelvis ske ved at flytte den del af drivhusgasudledningen i non-ets, der relaterer sig til afbrænding af fossil energi (kul, olie og gas) over til kvotesektoren (ETS). Hermed ville størstedelen af drivhusgasudledningen i EU blive underlagt et ensartet reduktionsmål. Side 3/11
4 Figur 4 illustrerer en sådan ny mulig arkitektur for EU's klimaregulering, hvor non- ETS i praksis primært vil bestå af landbrugets drivhusgasudledning og evt. optag og udledninger af drivhusgas fra jord og skove. Figur 4: Illustration af mulig alternativ arkitektur for EU's klimaregulering. Regeringen har efterfølgende foreslået, at man i EU overvejer udskillelse af landbrug fra non-ets i en separat landsøjle med et fælles ensartet reduktionsmål på tværs af EU for den konkurrenceudsatte landbrugssektor. Optag og udledninger af drivhusgas fra landbrugsjord kunne inkluderes i landbrugssøjlen, således at landsøjlen kunne give incitament til forbedringer i optaget af CO2 i landbrugsjord, reduktion af udledningen fra landbrugsjord og/eller skovrejsning på landbrugsjord og deraf følgende øget optag af CO2 ved skovvækst. Indtil videre har der blandt andre EU-medlemslandene været meget begrænset opbakning til de to ovennævnte muligheder for at ændre klimareguleringens arkitektur. I EU-Kommissionens forslag fra sommeren 2015 adresseres en revision af kvotedirektivet og revision af kvotesektoren. EU-Kommissionen lægger op til at fortsætte den nuværende arkitektur for EU's klimaregulering. Dog vurderes det sandsynligt, at forslaget delvist vil imødekomme Danmarks ønske, jf. ovenfor, om i begrænset omfang at give mulighed for at medregne optag og udledninger fra jord og skov, herunder optag af CO2 i landbrugsjord, reduktion af udledningen fra landbrugsjord og/eller skovrejsning på landbrugsjord og deraf følgende øget optag af CO2 ved skovvækst. EU skal senest i 2020 finde en måde at inkludere optag og udledninger Side 4/11
5 fra jord og skov i EU's klimaregulering, de såkaldte LULUCF 1 -regler, hvilket formodes i en eller anden udstrækning at ville påvirke non-ets (jf. delanalyse 1). Det er på dansk foranledning lykkedes at opnå vedtagelse i EU om, at der skal indføres en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil åbne op for, at medlemslande, der har høje reduktionsmål væsentligt over EU-gennemsnittet og omkostningseffektive reduktionspotentialer, kan få mulighed for at anvende kvoter fra EU's kvotehandelssystem til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden EU-kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanismer vil blive fremlagt sammen med byrdefordelingsforslaget i juli Det vides endnu ikke, i hvilken grad Danmark vil få adgang til at anvende denne nye fleksibilitetsmekanisme, idet det formodes, at EU- Kommissionen vil foreslå at begrænse adgangen til mekanismen i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober Beskrivelse af EU's kvotehandelssystem EU s kvotehandelssystem har til formål at sikre en omkostningseffektiv reduktion af udledningen af drivhusgasser fra energisektoren og industrien i EU. Grundprincipperne for kvotesystemet er, at alle omfattede virksomheder skal aflevere en kvote for hver ton CO2-ækvivalent, de udleder. Indtil videre omfatter kvotesystemet kun større udledere, der har kapacitet til at håndtere de krævede opgørelser og verifikationer af deres udledninger. EU-Kommissionen udsteder en begrænset og gradvist faldende mængde kvoter, som sættes i omløb enten ved salg på auktioner eller ved gratistildeling til konkurrenceudsatte virksomheder. Den samlede mængde kvoter ligger fast, og reduceres årligt mhp. at nå en fastsat EU-målsætning. Derved sikres, dels at udledningerne falder svarende til de opstillede klimamål, dels at den faldende tildeling skaber knaphed på kvoter. Da kvoterne kan handles frit, skaber knapheden en markedspris. Det fælles prissignal sikrer en omkostningseffektiv reduktionsindsats: Virksomheder med reduktionsomkostninger under kvoteprisen vil vælge at reducere udledningerne. Omvendt vil virksomheder med højere reduktionsomkostninger vælge at købe kvoter for at opfylde deres afleveringsforpligtelser. Handel med kvoterne giver incitament til en markedsbaseret, omkostningseffektiv, teknologineutral reduktionsindsats på tværs af EU i de lande og sektorer, hvor det bedst kan betale sig. 1 LULUCF står for Land Use, Land Use Change and Forestry Side 5/11
6 Provenuet fra kvoteauktioneringen tilfalder primært medlemslandenes statskasser og afhænger af kvoteprisen samt en landefordelingsnøgle. 88 pct. af provenuet fra auktioneringskvoterne fordeles blandt alle medlemsstaterne på bagrund af verificerede udledninger i 2005 eller gennemsnittet i perioden (det højeste tal). Det resterende provenu fra auktioneringskvoterne fordeles med 10 pct. blandt 20 medlemsstater 2 med enten lavt BNP/indbygger eller med høje omkostninger til udbygning af VE under hensyn til solidaritet og vækst. De sidste 2 pct. fordeles blandt ni medlemsstater 3, hvis udledninger i 2005 allerede var reduceret med mindst 20 pct. i forhold til Danmarks andel af kvoteauktionsprovenuet i EU svarer til ca. 1,2 pct. Gratiskvoterne tildeles på ens vilkår til kvotebelagte produktionsvirksomheder på tværs af EU, hvormed konkurrenceforvridning internt i EU undgås. De fleste industrisektorer har hidtil modtaget flere kvoter end deres udledning, primært fordi kvotetildelingen er baseret på industriens højere produktionsomfang forud for finanskrisen. Industrien beskyttes i meget høj grad mod udflytning af produktion til tredjelande med mindre skrap drivhusgasregulering end EU, såkaldt CO2-lækage, ved tildeling af gratiskvoter. Gratiskvotetildelingen foregår på den måde, at sektorer, der ifølge kriterier fastsat i kvotehandelsdirektivet, vurderes at være i risiko for CO2-lækage, modtager gratiskvoter svarende til 100 pct. af benchmarks. Indtil 2020 gælder det ifølge EU-Kommissionen skønsmæssigt ca. 97 pct. af industriens udledning i EU's kvotehandelssystem. Efter de gældende regler aftrappes gratiskvotetildelingen til sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage fra 80 pct. af benchmark i 2013 til 30 pct. i Ifølge de gældende regler i kvotehandelsdirektivet forudses gratiskvotetildelingen til sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage sat til 0 i Elproduktion, som udgør størstedelen af drivhusgasudledningen i ETS modtager ikke gratiskvoter, da elproduktionen ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage, og derfor formentlig fuldt ud kan overvælte kvoteprisen i elprisen. Reglerne for gratiskvotetildeling, herunder kriterier for vurdering af sektorernes udsathed for CO2- lækage, foreslås ændret fra 2021, jf. efterfølgende afsnit om 2030-rammen. EU er allerede i dag er tæt på at have indfriet det reduktionsmål, EU skal nå i 2020 og dermed ligger udledningen under udledningsretten, som reduceres gradvis frem mod En stor del af reduktionen skyldes produktionsnedgang i EU efter finanskrisen, men også energieffektivisering og øget brug af vedvarende energi har 2 BE, BU, CZ, EE, GR, ES, HR, IT, CY, LT, LI, LX, HU, MT, PL, PT, RU, SI, SK, SE 3 BU, CZ, EE, HU, LT, LI, PL, RU, SK Side 6/11
7 /11/ /01/ /03/ /05/ /06/ /08/ /10/ /11/ /01/ /03/ /05/ /06/ /08/ /10/ Euro pr. kvote bidraget. Kvotebelagte anlægs store brug af billige klimakreditter 4 har også i høj grad bidraget til et kvoteoverskud. Det samlede resultat er opbygning af et stort overskud af kvoter i kvotesystemet. Kvoteprisen har derfor i mange år været så lav, at ETS ikke har skabt det forventede incitament til at reducere udledninger eller investere i lavemissionsteknologier, jf. figur 5. Omvendt har de lave kvotepriser gjort det væsentligt billigere at udlede drivhusgas inden for kvoteområdet. Figur 5: Udviklingen i kvoteprisen i EU s kvotehandelssystem ,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Serie2 Note: Den røde kurve illustrerer kvoteprisen siden Den grønne kurve illustrerer prisen på internationale klimakreditter (indtil januar 2013), som bl.a. faldt kraftigt pga. et meget stort udbud kombineret med en meget lille efterspørgsel udenfor EU samt et EU-forbud gældende fra maj måned 2013 mod anvendelse af visse typer af klimakreditter med tvivlsom additionel miljøeffekt. Figuren er baseret på indsamlede spotmarkedspriser fra forskellige børser. Kvotepriserne kan variere en smule mellem forskellige børser og kan adskille sig fra prisen på EU s medlemsstaters auktionsplatforme. Serie3 Da EU s emissioner ligger under kvotetildelingen, samtidig med der fortsat er adgang til internationale klimakreditter frem mod 2020, forventes der at være et overskud på 3 mia. kvoter i 2020, som videreføres til perioden Frem til forventes overskuddet fortsat at stige til ca. 3,3 mia. I perioden forventes udledningen at være højere end kvotetildelingen, hvorved kvoteoverskuddet mindskes til ca. 2,9 mia. kvoter i 2030, jf. figur 6. Dette overskud vil opstå, selvom EU-Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet vedtages, idet forslagets reduktion af kvotemængden med 556 mio. i perioden er indregnet. Det skal dog understreges, at der er stor usikkerhed forbundet med fremskrivninger af drivhusgasudledningen. 4 Køb af drivhusgasreduktioner fra klimaprojekter i andre lande herunder særligt i udviklingslande (CDM Clean Development Mechanism og JI Joint Implementation) Side 7/11
8 Mio. kvoter/kreditter & mio. t. CO2 (årligt) Figur 6: Sammenligning af ETS-udledninger med kvotetildeling og kreditadgang Historisk ETS udledning Fremskrivning ETS udledning (WAM) ETS kvotetildeling plus klimakreditter ETS kvotetildeling, KOM forslag Overallokering Note: Baseret på medlemslandenes indberetninger til EU's Miljøagentur i efteråret 2015 samt på Miljøagenturets ETS Data Viewer. Kvotesystemet fungerer overordnet efter hensigten ift. at der er fastsat en maksimal kvotemængde og dermed et maksimalt loft for udledningerne i kvotesektoren. Den lave kvotepris, som følge af det store kvoteoverskud, sikrer imidlertid ikke et tilstrækkeligt prissignal til at investere i lavemissionsteknologier, således at omstillingen mod en lavemissionsøkonomi for nærværende kan ske på markedsbaserede vilkår. En højere kvotepris ville ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen kunne forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder, der generelt er mindre CO2-intensive end deres europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder. Samtidig kan efterspørgslen efter klimateknologier i EU tænkes at stige bl.a. til gavn for de erhverv, som producerer sådanne teknologier. Den meget lave kvotepris har bl.a. bidraget til stigende udgifter til støtte af vedvarende energi (i form af øget PSO-bidrag pga. faldende elpris). Den meget lave kvotepris har desuden kraftigt reduceret auktioneringsprovenuet til staten ift. tidligere forventninger. Provenuet fra auktioneringen af kvoter blev i 2009 indregnet som finansieringskilde til skattelettelser i forbindelse med en skattereform. Dengang forventede man en kvotepris på ca. 225 kr., altså langt over den nuværende kvotepris på ca. 50 kr., jf. figur 5. Side 8/11
9 Det betydelige kvoteoverskud har resulteret i, at man i EU har opnået enighed om at overføre en stor del af kvoteoverskuddet til en markedsstabiliserende reserve, som skal virke fra 2019 og frem. Det vil i praksis foregå ved at tilbageholde en stor mængde af de kvoter medlemsstaterne ellers skulle have auktioneret fra 2019 og frem. Kvoterne forventes at forblive i reserven indtil efter 2030, hvor de vil blive auktioneret på kvotemarkedet. Provenuet fra kvoteauktioneringen vil tilfalde medlemslandene. Den markedsstabiliserende kvotereserve vurderes under forskellige usikre beregningsforudsætninger at kunne tilbageholde i størrelsesordenen op til ca. 2 mia. kvoter fra kvotemarkedet i 2019 og Kvotereserven kan tænkes at inddrage i størrelsesordenen eller over 2,5 mia. kvoter, som med de nuværende forventninger til udviklingen i kvoteoverskuddet i EU først forventes auktioneret på kvotemarkedet efter Indtil videre synes vedtagelsen af den markedsstabiliserende kvotereserve ikke i nævneværdig grad at have øget kvoteprisen. Men kvotereserven kan formentlig reducere risikoen for et egentligt kvotepriskollaps. Kvoteprisen kunne i værste fald have nærmet sig 0 frem mod 2020, såfremt de ca. 2 mia. tilbageholdte kvoter i reserven i stedet var blevet auktioneret på kvotemarkedet. Der er i teorien en række muligheder for at styrke kvotehandelssystemet og øge kvoteprisen, som løbende har været drøftet i Bruxelles, eksempelvis følgende: 1. En opstramning af EU's kvotehandelssystem eksempelvis i form af permanent annullering af et stort antal kvoter vurderes at ville kunne øge kvoteprisen. Det kunne eksempelvis effektueres ved at annullere en andel af de kvoter medlemslandene overfører til den markedsstabiliserende kvotereserve. Eller ved at forøge den årlige aftrapningstakt for den årlige kvotemængde fremover med mere end foreslået af EU-Kommissionen. 2. En anden mulighed kunne være at inkludere flere sektorer i ETS jf. figur 4 ovenfor, hvilket potentielt ville kunne mindske kvoteoverskuddets størrelse relativt set ift. kvotesektorens årlige udledning. 3. En tredje metode kunne være, at fastsætte en minimumspris på kvoter, inspireret af kvotehandelssystemer i andre verdensdele. EU-Kommissionens forslag til revision af kvotesystemet. inkluderer ikke en egentlig reform af systemet, jf. figur 6 samt beskrivelse i næste afsnit. Side 9/11
10 EU's 2030-ramme EU's stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2014 et mål om, at EU's drivhusgasudledning skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 ift Desuden er der vedtaget et EU-bindende mål om at øge andelen af vedvarende energi i EU til 30 pct. i 2030, som dog ikke skal omsættes i bindende VE-mål for medlemsstaterne. Endelig er der vedtaget et vejledende mål om at øge energieffektiviteten i EU med 27 pct. For at nå målet om at reducere drivhusgasudledningen med 40 pct. skal sektorerne, der er omfattet af EU s kvotehandelssystem, reducere udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne uden for EU s kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til Der tildeles ikke yderligere adgang til eksterne klimakreditter, idet EU-målet om at reducere drivhusgasudledningen med mindst 40 pct. i 2030 ift skal opnås internt i EU. EU-Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet fra sommeren 2015 skal implementere en række målsætninger og principper, der er fastlagt af Det Europæiske Råd i oktober Forslaget ændrer overordnet kvotehandelsdirektivet på tre områder gældende fra : 1. Aftrapningstakten for den årlige kvotemængde øges fra 2021 for at sikre, at den årlige kvotemængde i 2030 er reduceret med 43 pct. ift Kvotemængden reduceres med ca. 556 mio. i perioden set ift. den gældende aftrapningstakt. Selv med vedtagelse af EU-Kommissionens forslag forventes et meget betydeligt kvoteoverskud på ca. 2,9 mia. kvoter i 2030, jf. figur 6. I øvrigt foreslår EU-Kommissionen, at tildele ca. 0,4 mia. af de kvoter medlemsstaterne overfører til den markedsstabiliserende kvotereserve til kvotebelagte anlæg på tværs af EU, hvormed reservens potentielle kvoteprisstabiliserende effekt mindskes. 2. Den samlede kvotemængde i perioden fordeles på auktioneringskvoter, gratiskvoter til kvoteomfattede industrivirksomheder og finansieringsmekanismer til innovation og modernisering. 3. De EU-harmoniserede regler for tildeling af gratiskvoter opdateres. EU-Kommissionen foreslår følgende fordeling af den samlede kvotemængde i perioden : Side 10/11
11 Tabel 1: Oversigt over fordeling af den samlede kvotemængde (anslået) Antal kvoter Andel af kvotemængde Auktionering: 8,8 mia. 57 pct. - Heraf: Til fordeling blandt alle medlemsstater 7,6 mia. 49,5 pct. Til fordeling blandt lav-bnp lande 0,8 mia. 5,5 pct. Moderniseringsfond 0,3 mia. 2 pct. Innovationsfond 0,4 mia. 2,6 pct. Gratistildeling 6,3 mia. 40,4 pct. Total 15,5 mia. 100 pct. EU-Kommissionens forslag indeholder en mindre stramning af kriterierne for, hvilke sektorer der vurderes at være i risiko for CO2-lækage. EU-Kommissionen forventer hermed, at andelen af industriens emissioner, der vil være omfattet af lækagereglerne, reduceres til ca. 94 pct. Den endelige liste over lækageudsatte sektorer vil dog først blive fastsat i Disse sektorer vil fortsat modtage gratiskvoter svarende til 100 pct. af benchmarks. Sektorer, der ikke vurderes at være i risiko for CO2-lækage, foreslås fortsat at blive tildelt 30 pct. gratiskvoter ift. benchmarks indtil 2030, frem for at gratiskvotetildelingen udfases i 2017 som forudset i det gældende regelsæt. Som noget nyt opdateres basisår for kvotetildelingen i perioden på baggrund af de kvotebelagt anlægs produktion i perioderne og Samtidig foreslås benchmarks aftrappet med 1 pct. årligt, men dette kan justeres med +/- 0,5 pct. afhængigt af udviklingen i sektorernes reduktion af drivhusgasudledning pr. produceret enhed, ligesom der kan blive behov for en ensartet justering på tværs af sektorer i EU. Disse reduktionsfaktorer fastlægges ikke endeligt i EU- Kommissionens ændringsforslag til kvotehandelsdirektivet, men vil ifølge forslaget skulle fastsættes senere. Side 11/11
Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik
2. marts 2017 Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik EU s kvotehandelssystem er et markedsbaseret instrument, der regulerer udledningen af drivhusgasser i EU fra særligt
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereForslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, kvotehandelsdirektivet, KOM(2015) 337
Rammenotat Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, kvotehandelsdirektivet, KOM(2015) 337 KOM 337/15 1. Resumé Kommissionen har fremlagt forslag til
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereBidrag til samlenotat
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3512 - miljø Bilag 2 Offentligt Bidrag til samlenotat Dato 5. december 2016 Rådsmøde (miljø) den 19. december 2016 Dagsorden Side 2. Forslag til ændring af direktiv om en ordning
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2017 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 28. februar 2017
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3522 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 14. februar 2017 J nr. 2017-179 Rådsmøde (miljø) den 28. februar 2017 Dagsorden Side 1. Forslag til ændring af direktiv om en
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 73 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 73 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereStatus for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mere1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser
7. juni 2016 1 Delanalyse 1: Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser Introduktion Ifølge kommissoriet skal der i regi af Energikommissionen analyseres på, hvordan Danmark så
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereNotat om delegeret retsakt til Folketingets Europaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 154 Offentligt Notat om delegeret retsakt til Folketingets Europaudvalg Dato 10. januar 2019 Europa-Kommissionens delegerede forordning
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereDanmark og EU s 2030-klimamål
November 2016 Danmark og EU s 2030-klimamål Analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren klimaraadet.dk Indhold 1 Indledning og hovedkonklusioner... 3 2 EU-Kommissionens forslag...
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereKlimapolitisk Redegørelse 2015. Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken
Klimapolitisk Redegørelse 2015 Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 16. december 2015 Indholdsfortegnelse 1. Ministerforord 2. Rammerne omkring den klimapolitiske
Læs merePE-CONS 32/1/15 REV 1 DA
DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Strasbourg, den 6. oktober 2015 (OR. en) 2014/0011 (COD) LEX 1622 PE-CONS 32/1/15 REV 1 CLIMA 55 ENV 316 MI 328 IND 82 ENER 178 ECOFIN 368 TRANS 168 COMPET
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs mereEnergibeskatning i dansk og europæisk perspektiv
Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereHar EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?
Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem styrer hvad: EU, medlemslandene og kommunerne Jørgen S. Madsen, EU-chef,
Læs mereFor yderligere informationer henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter.
Notat Klima J.nr. MST-311-00004 Ref. STKJE Den 21. februar 2007 Høringsnotat vedrørende miljøministerens udkast til allokeringsplan. Udkast til allokeringsplan og JI/CDM strategi blev sendt i høring med
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3491 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 5. oktober 2016 Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016 Dagsorden Side 3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 642 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions anden toårige rapport under FN s rammekonvention om klimaændringer (jf. artikel 18, stk.
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.1.2014 COM(2014) 20 final 2014/0011 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om oprettelse og virkemåde af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2017 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3565 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 26. september 2017 Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereNOTAT. 1. EU s CO 2 -regulering
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Fjernvarmeforsyningen Anvendelse af overskydende CO2-kvoter fra kommunale og fælleskommunale selskaber NOTAT Dato: 9. januar 2009 Af: Mette Nedergaard Forslaget
Læs mereSamlenotat. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt Samlenotat Dato 6. juni 2017 Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012
Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...
Læs mereNOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 10.2.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING jf. forretningsordenens artikel 88, stk. 2 og stk. 4, litra b), af Philippe Juvin, Pilar Ayuso, Jolanta Emilia Hibner,
Læs mere2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen
Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 2 Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen Offentligt 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.3.2017 COM(2017) 112 final ANNEXES 1 to 9 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om medlemsstaternes anvendelse af Rådets direktiv 95/50/EF
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.11.2012 2012/0202(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR KLIMA Bruxelles, den 19. december 2018 Rev 1 MEDDELELSE TIL INTERESSENTER DET FORENEDE KONGERIGES UDTRÆDEN OG UNIONENS EMISSIONSHANDELSSYSTEM (ETS) Det Forenede
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereN O T AT T I L F E U Dato 16. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2987 Ref. ETA/LAN/KRM
N O T AT T I L F E U Dato 16. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2987 Ref. ETA/LAN/KRM Komitésag - Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 2/2010 angående sektorer og delsektorer der anses for
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens
Læs mereKAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030
KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 Økonomi og Miljø, 2018 KAPITEL III KLIMAPOLITIK FREM MOD 2030 RESUME Dansk klimapolitik er præget af internationale forpligtelser og selvvalgte, nationale målsætninger.
Læs mereProblemer ved CO 2 -handel og offsetting
Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011
Læs mereModel for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes
Læs mereNOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.
NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereKommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse. Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab
Kommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab 23.11.2017 Kommentarer til afgifts- og tilskudsanalysen: Dagsorden
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereSpørgsmål & svar vedrørende emissionshandel og nationale tildelingsplaner (ajourført version pr. 6. januar 2005)
MEMO/04/44 Bruxelles, den 4. marts 2004 Spørgsmål & svar vedrørende emissionshandel og nationale tildelingsplaner (ajourført version pr. 6. januar 2005) 1) Hvad er sigtet med emissionshandel? Emissionshandelsordningen
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereSAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Økonomi og Miljø, 2018 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Der er i rapportens tre kapitler fokus på den danske klimapolitik. Der er tre hovedkonklusioner i rapporten: Samfundsøkonomisk
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2017/0193(NLE) 13.11.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på den Europæiske Unions
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereSamlenotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske
Læs mereHøringssvaret er sendt elektronisk til:
Dato 5. august 2016 Side 1 af 7 Ref.: MDC, TOG, MSK Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til: skn@ens.dk; eta@ens.dk; mas@ens.dk; malib@efkm.dk; subch@efkm.dk
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mere