Folkekirkens Nødhjælps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirkens Nødhjælps"

Transkript

1 Folkekirkens Nødhjælps interne nyhedsbrev Master i Professionel Kommunikation Roskilde Universitet 2010 Vejleder: Leslie Fleming Modul 1 Studerende: Anita Pedersen Inge Mousten Dorte Hendel Møller Søren Norre Steffensen Susanne Dencker

2 Indholdsfortegnelse 1) Problemfelt Ledelseskommunikation Nyhedsbreve Afgrænsning 5 2) Folkekirkens Nødhjælp og nyhedsbrevet FKN's nyhedsbrev 6 3) Problemformulering 8 4) Design og metode Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær Undersøgelse af nyhedsbrevene i FKN Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN Interviews med tre medarbejdere 13 5) Resultaterne af vores undersøgelse Besvarelse af underspørgsmål 1: Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? Besvarelse af underspørgsmål 2: Opnår afsenderen den ønskede effekt? Besvarelse af underspørgsmål 3: Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 23 6) Diskussion Spørgeskemaundersøgelsen De tre interviews Etiske overvejelser 29 7) Konklusion Hvilken effekt beskriver afsenderen, at nyhedsbrevet skal have? Opnår afsender den ønskede effekt? Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 32 8) Perspektivering 33 9) Litteratur og links 34 10) Bilag 35 2

3 1) Problemfelt En af gruppens medlemmer holder fra tid til anden foredrag i forskellige afdelinger på sin arbejdsplads. Tilfældigt skimmer han en dag et internt elektronisk nyhedsbrev. Det er afsendt af afdelingslederen i en af de afdelinger, han har holdt foredrag for. I nyhedsbrevet står der fejlagtigt, at det er hans chef, der har været på besøg. Det går foredragsholderens ære for nær. Han skriver straks en mail til redaktøren - den ansvarlige afdelingsleder - med en spids opfordring til, at denne bør sende et nyt nyhedsbrev ud med det korrekte navn på foredragsholderen. Det sker ikke. I stedet kvitterer afdelingslederen med en personlig undskyldning sammen med følgende forklaring: Jeg tror alligevel ikke, at der er nogen, der læser nyhedsbrevet! Er der ingen, der læser de interne nyhedsbreve? Er de fleste interne nyhedsbreve i virkeligheden blot et resultat af lederes behov for at kunne dokumentere, at de har sagt det, der skal siges, til medarbejderne? Denne noget desillusionerede fornemmelse havde flere i gruppen, og det var bl.a. det, der var drivkraften bag dette projekt. Interne nyhedsbreve er en del af mange virksomheders interne kommunikation; et område der rummer store udfordringer. En artikel fra 2005 på bærer den provokerende overskrift Intern kommunikation er dødssyg!. Artiklen handler om undersøgelsen Intern Kommunikation 2005, der er foretaget af Nordisk Kommunikation A/S. 24 store skandinaviske virksomheder var under lup medarbejdere blev spurgt svarede. Halvdelen angav bl.a., at de manglede forståelse for virksomhedens overordnede mål og strategier. Kun hver 3. medarbejder mente, at topledelsen prioriterede den direkte kommunikation med medarbejderne højt, og kun 4 ud af 10 mente, at topledelsens ord svarede til dens handlinger. Når intern kommunikation i en virksomhed er vigtig, er det fordi, det er gennem den, at virksomhedens værdier, kultur, viden og erfaringer bliver tilgængelige og fælles for medarbejdere på alle niveauer i virksomheden. Det er igennem den, at medarbejderne finder ud af, hvor ledelsen vil hen hvilke mål man skal nå (Helder, 2009: 270). Altså er god intern kommunikation også med til at sikre virksomhedens afkast. En måde at se på kommunikationen i en virksomhed er ud fra litteratur om Corporate Communication (Helder, 2009: 269 ff.). Her arbejder man med tre forskellige kommunikationstyper: Markedskommunikationen, der ofte er eksternt rettet, og hvis budskab er tæt knyttet til virksomhedens kerneydelse så som et produkt eller en serviceydelse. 3

4 Organisationskommunikationen, der ikke (direkte) sigter på at skabe salg, og kan handle om værdier, miljø, social ansvarlighed - CSR. Denne del kan rette sig internt mod medarbejdere og eksternt mod investorer, journalister, myndigheder, lovgivere. Ledelseskommunikation, der er den øverste ledelses kommunikation med medarbejderne og som udgangspunkt er internt rettet. 1.1 Ledelseskommunikation I dette projekt har vi valgt at fokusere på den del af den interne kommunikation, som kaldes ledelseskommunikationen. Det er bl.a. via den, at ledelsen fortæller medarbejderne, hvad de overordnede mål med virksomhedens arbejde er, og hvor virksomheden bevæger sig hen. Ledelseskommunikation kan foregå på mange måder og via mange kanaler. I små organisationer er det nemt for lederen at snakke med hver enkelt medarbejder eller stable et morgenmøde med de ansatte på benene. I større organisationer har man brug for at supplere med andre kanaler som fx intranet og . De giver lederen mulighed for at nå mange ansatte på forskellige lokaliteter på én gang uafhængig af tid og geografi. Vi har valgt at undersøge det interne elektroniske nyhedsbrev, som bliver brugt til ledelseskommunikation. 1.2 Nyhedsbreve Googler man Nyhedsbrev får man ca. seks millioner hits. Nyhedsbrevets popularitet skyldes utvivlsomt, at det er et nemt, hurtigt og billigt medie, hvis man vil nå mange modtagere på en gang. Til trods for nyhedsbrevets store udbredelse både til eksternt og internt brug, findes der forbavsende lidt litteratur om emnet. Vi har søgt litteratur selv, ved hjælp af vores vejleder og via biblioteksvagten. Det, der findes, omhandler typisk det eksterne nyhedsbrev. Det elektroniske nyhedsbrev kan karakteriseres ved, at en afsender sender samme information til mange modtagere samtidig ofte via s som regel uden at afsender opfordrer til dialog omkring indholdet i nyhedsbrevet. Ofte udkommer et nyhedsbrev gentagne gange med regelmæssige intervaller. Hvis man selv har bedt om et nyhedsbrev, fx. i forbindelse med en fritidsinteresse eller et produkt, man ønsker at købe, er man i hvert fald i udgangspunktet motiveret for at læse det. Nyhedsbreve fra ens arbejdsgiver får man som regel automatisk, og vi antager, arbejdsgiveren forventer, at man i en eller anden grad læser dem. 4

5 1.3 Afgrænsning Som case for projektet har vi brugt Folkekirkens Nødhjælps (herefter FKN) interne elektroniske nyhedsbrev fra ledelsen til medarbejderne. Vi valgte FKN, fordi vi formodede, at organisationens har store ledelseskommunikative udfordringer, da medarbejderne er spredt over flere verdensdele. Ledelsen skal derfor lede på afstand og tage hensyn til mange ansatte med en anden baggrund end dansk. 5

6 2) Folkekirkens Nødhjælp og nyhedsbrevet FKN er en humanitær hjælpeorganisation med rødder i den danske folkekirke. På organisationens hjemmeside kan man læse, at FKN blev stiftet i FKN's formål er at hjælpe verdens fattige og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. FKN arbejder primært indenfor følgende hovedområder: Nødhjælp i katastrofesituationer Udviklingshjælp i ulandene Debatskabende information om de strukturer, der ligger bag nøden I 2008 havde organisationen indtægter på 486 millioner kroner. Pengene kommer fra indsamlinger, bidrag fra private, virksomheder, fonde og fra blandt andre Danida, EU, FAO (Food and Agriculture Organization) og UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees). FKN har ca. 350 ansatte i Danmark og udlandet. Derudover arbejder et stort antal mennesker frivilligt for FKN, bl.a. med at drive genbrugsbutikker og deltage i indsamlinger. Inden for de seneste fem år er antallet af ansatte i udlandet øget fra ca. 50 til ca. 150, hvilket betyder, at der nu er næsten ligeså mange ansatte i udlandet som i Danmark. Væksten i antallet af ansatte i udlandet er et resultat af FKN s ønske om mere lokal styring af projekterne. FKN er i de seneste år blevet massivt eksponeret i de danske medier på grund af kampagner som julegavekonceptet Giv en Ged - en kreativ nyskabelse i Danmark indenfor fundraising til velgørenhed. Henrik Stubkjær er generalsekretær for FKN og har været det siden FKN's nyhedsbrev FKN's interne elektroniske nyhedsbrev blev etableret som resultat af en trivselsundersøgelse i organisationen i 2008 (Bilag 1), hvor der blev formuleret fem indsatsområder. Et indsatsområde gik på intern kommunikation: Alle ledere og medarbejdere i FKN bidrager til at skabe et godt samarbejde og en god kommunikation på tværs af afdelinger og mellem hovedkontoret og udesystemet 6

7 De konkrete løsningsforslag gik primært på øget brug af intranettet og en bedre mødestruktur mv. Nyhedsbrevet er ikke direkte nævnt i trivselsundersøgelsen, men det er en af de løsninger, ledelsen har valgt for at skabe more regular and coordinated channels of information (Bilag 13). Det første interne nyhedsbrev i FKN blev sendt ud i oktober 2008, og det er siden sendt ud med en/to måneders interval (Bilag 4). Det er skrevet på engelsk, da dette er fællessproget i FKN. Alle nyhedsbreve har en indledning skrevet af generalsekretær Henrik Stubkjær og referater af omtale af FKN i pressen. Herefter følger indlæg fra de regionale kontorer med bl.a. nyt om projekter rundt om i verden, organisatoriske forhold og aktuelle debatter, som FKN er part i. I gennemsnit er der 5-6 indlæg pr. nyhedsbrev ud over de to obligatoriske punkter (Bilag 4). Nyhedsbrevet sendes ud pr. som en vedhæftet fil og lægges desuden på FKN s intranet. 7

8 3) Problemformulering Vi har undersøgt, hvilke overvejelser ledelsen i FKN har omkring nyhedsbrevet, og hvordan de ansatte opfatter nyhedsbrevet. I projektet har vi arbejdet ud fra følgende problemformulering: I hvilket omfang har Folkekirkens Nødhjælps interne elektroniske nyhedsbrev opnået den effekt, afsenderen ønsker og hvorledes kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? For at svare på vores problemformulering, har vi arbejdet med følgende tre underspørgsmål: 1. Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? 2. Opnår afsenderen den ønskede effekt? 3. Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 8

9 4) Design og metode Vi har valgt at arbejde med en case i en organisation, der har kontorer spredt ud over flere kontinenter, og den geografiske afstand har haft indflydelse på vores valg af metode og for vores mulighed for at indsamle data. Interessen for nyhedsbrevet opstod som nævnt ud fra erfaringer fra vores dagligdag. Vores undren har altså ikke rod i teori om nyhedsbreve eller ledelseskommunikation, og vi har derfor arbejdet induktivt, dvs. at vi med udgangspunkt i indsamlet empiri har forsøgt at søge mønstre og evt. senere udlede noget generelt af disse mønstre (Riis, 2005: 29). Vi har indsamlet oplysninger i fire forløb: 1. Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær (afsender, k-miljø, formål og effekt). 2. Analyse af nyhedsbrevene i FKN (medie, udformning og indhold). 3. Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN (målgruppen) 4. Interviews med tre medarbejdere (målgruppen) Disse fire forløb dækker samlet de vigtigste dele af kommunikationsprocessen illustreret med Ingemanns bollemodel til højre. (Fleming og Ingeman, 2003: 120ff): De seks boller i modellen er forbundne på kryds og tværs for at illustrere, at det er en dynamisk proces. Den ydre ramme for bollemodellen er Formål og Effekt to helt centrale led i vores problemformulering. I vores samlede undersøgelse har vi valgt at kombinere kvantitative og kvalitative undersøgelser. Vi synes derved, at vi får oplysninger frem, der på forskellig måde kan belyse aspekter af vores emne og problemstilling (Riis, 2005, 208). 9

10 4.1 Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær Udgangspunktet for vores undersøgelse er et interview med afsenderen, generalsekretær Henrik Stubkjær. Vi valgte ham, fordi han står som den formelle afsender af de interne nyhedsbreve, og han repræsenterer ledelsen, som er den reelle afsender. Med interviewet ønskede vi at afdække den ydre ramme for bollemodellen: Hvad er afsenders formål med nyhedsbrevet, og hvilken effekt ønsker afsenderen og dermed ledelsen af FKN af nyhedsbrevet? Senere var det udgangspunktet for vores vurdering af nyhedsbrevet og af vores vurdering af målgruppens oplevede effekt. Interviewet havde også et andet formål, nemlig at få bekræftet om FKN havde lyst til at være vores case, indgå aftaler og afstemme forventninger til det evt. kommende samarbejde om projektet. Vi fik mulighed for at redegøre for projektet og få oplysninger om organisationen og historien bag nyhedsbrevet. I interviewet kom Henrik Stubkjær ind på ledelsens overvejelser i forhold til nyhedsbrevene, bl.a. udformning, indhold og kommunikationsmiljø. Svarene på disse spørgsmål fremgår senere i analyseafsnittet. Til interviewet havde vi lavet en interviewguide (Bilag 2). Den var bygget op med forskellige typer af spørgsmål (Kvale, 2009: 155 ff). Vi brugte den som en form for tjekliste, der skulle sikre, at vi fik de oplysninger, vi havde brug for. Vi var bevidste om ulemperne ved en struktureret interviewguide den kunne begrænse blikket for at forfølge Henriks Stubkjærs svar, så vi ikke gik i dybden med interessante, men uplanlagte emner især i lyset af, at vi er uerfarne i kunsten at interviewe. Derfor aftalte vi på forhånd, at vi ikke skulle følge guiden slavisk, og at de to observatører kunne bryde ind og stille supplerende spørgsmål. Inden interviewet testede vi guiden på et Skype-møde med en anden afsender af et nyhedsbrev. Her fik vi et billede af, om vi faktisk spurgte om det, vi ville have svar på. Dvs. om vi lavede en valid undersøgelse, og om de svar, vi kunne forvente at få på vores spørgsmål, også rent faktisk svarede på vores overordnede problemstilling (Kvale, 2009: 272). I et interview kan man stille modspørgsmål og uddybende spørgsmål undervejs, hvis den interviewede forstår spørgsmålet anderledes end tænkt (Kvale, 2009: 159ff). Til gengæld må man som interviewer være opmærksom på, at den interviewede reelt får lejlighed til at udfolde sin livsverden eller forståelse af emnet. (Kvale, 2009: 47). Interviewet med Henrik Stubkjær blev transskriberet og meningskondenseret (Bilag 3). Vi kunne på den måde uddrage essensen af det, Henrik Stubkjær sagde om den ønskede effekt af nyhedsbrevet (Kvale, 2009: 227ff). 10

11 4.2 Undersøgelse af nyhedsbrevene i FKN I FKN har man sendt nyhedsbreve ud siden oktober 2008, men man har endnu ikke lavet en undersøgelse af, hvordan de virker. Ledelsen i FKN var velvilligt indstillet over for vores undersøgelse, og vi fik tilsendt alle de udsendte nyhedsbreve. Det gav os mulighed for at vurdere nyhedsbrevene som medie og se overordnet på udformningen og indholdet. I analysen af nyhedsbrevene ser vi på dem isoleret og løsrevet fra deres normale kontekst. Vi er ikke selv målgruppen og kan derfor have svært ved at vurdere det faglige indhold og målgruppens oplevelse af relevans. Analysen af nyhedsbrevet bruger vi som en integreret del af vores analyse af nyhedsbrevets effekt, hvor vi i besvarelsen af underspørgsmål 3 drager paralleller mellem respondenternes forslag til forbedringer og vores tekstanalyse. 4.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN I denne del af vores undersøgelse ville vi have kontakt til nyhedsbrevets målgruppe og undersøge, hvordan den brugte nyhedsbrevene, og hvad den oplyste om betydningen af at modtage et nyhedsbrev fra ledelsen i FKN. Vi opfattede målgruppen som meget bred og sammensat, både hvad angår opgaver, etnicitet, uddannelse og arbejdsstedets geografiske placering. Vi kendte ikke målgruppen i detaljer, og da vi kun havde begrænset tid til undersøgelsen, havde vi ikke mulighed for at undersøge den nærmere. Vi havde mulighed for at lave en undersøgelse blandt hele målgruppen med hjælp fra FKN. Vi udarbejdede et spørgeskema - på såvel dansk som engelsk - der skulle give os svar på, om afsender opnår den ønskede effekt. En af afsenderens ønskede effekter er, at modtagerne læser nyhedsbrevet. Vi var derfor interesserede i at vide, hvad målgruppen oplyser om dette. Vi ville vide noget om deres adfærd, og det egner spørgeskemaer sig til (Hansen et al, 2008: 71). Vi ønskede at spørgeskemaundersøgelsen skulle svare på: Hvordan læses nyhedsbrevet? Hvilke historier læser modtagerne? Hvilke overskrifter kan de huske? I hvilken grad angiver modtageren at føle sig informeret om aktuelle begivenheder i FKN? Kan modtagerne springe mails over, hvis de læser nyhedsbrevet? 11

12 Vi spurgte til målgruppens vurdering af nyhedsbrevet, dets indhold, udformning og i nogen grad kommunikationsmiljøet. Forud for undersøgelsen havde vi et indlæg (Bilag 5) i et nyhedsbrev, hvor vi præsenterede vores undersøgelse og opfordrede FKN s ansatte til at deltage. Derefter sendte vi en selvstændig mail til alle medarbejdere med en kort orientering (Bilag 6) og et link til undersøgelsen. Et par dage før spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet, sendte vi en kort påmindelse med information om deadline. Trods vores bestræbelser på at få fat i hele målgruppen (Ca. 350 medarbejdere) var det kun knapt 20 %, der besvarede spørgeskemaet. Vi ville gerne have haft en svarprocent på minimum 70 % for at sikre repræsentativiteten (Hansen et al, 2008: 54). Vores respondenter er derfor formentlig ikke repræsentative for målgruppen. Vi kunne måske have indbygget et personligt incitament som fx muligheden for belønning. Vi kunne også have allieret os med lokale tovholdere. Havde vi anvendt en eller begge muligheder, havde vi dog ikke nødvendigvis øget kvaliteten af vores undersøgelse, da der kunne være sket en utilsigtet påvirkning af den enkelte respondent. Et bedre kendskab til målgruppen kunne muligvis have givet os mere viden om den optimale måde at henvende os til gruppen på. På grund af den geografiske spredning af medarbejderne valgte vi at afvikle undersøgelsen via internettet. Det indebærer i sig selv potentielle problemer. De, der er mest tilbøjelige til at svare på elektroniske spørgeskemaer, er dem med det højeste uddannelsesniveau (Hansen et al, 2008: 156). Undervejs blev vi også blevet gjort opmærksomme på, at nogle medarbejdere på de regionale kontorer havde ustabile internetforbindelser; det kunne forhindre dem i at besvare spørgeskemaet. Vi havde også selv tekniske problemer på grund af manglende erfaring med udformningen af det elektroniske spørgeskema. Et alternativ kunne være at sende spørgeskemaet ud i papirform, men det ville medføre nogle logistiske udfordringer med at få spørgeskemaerne samlet ind fra hele verden, og det ville have lagt en ekstra administrativ byrde på FKN uden nødvendigvis at give en højre svarprocent. Inden vi sendte spørgeskemaet ud, valgte vi at teste det, for at få indikationer på hvor valid vores undersøgelse ville være. Spørger vi om det, vi ønsker svar på? (Hansen et al, 2008: 92). Vi sendte spørgeskemaet ud til tre medarbejdere hos FKN og en lektor ved Roskilde Universitet. De tre medarbejdere blev valgt for at få respons fra målgruppen, og lektoren for at få en mere faglig respons på vores spørgeskema. Vores test af spørgeskemaet viste, at der var problemer med teknikken og forståelsen af flere spørgsmål. Da vi efterfølgende skulle bearbejde besvarelserne, fandt vi ud af, at vi skulle have brugt mere tid på at analysere svarene, for at finde ud af om den præcise formulering af de enkelte spørgsmål kunne belyse vores problemstilling. Det ville måske have resulteret i en omformulering af et par 12

13 spørgsmål, så de kunne svare mere præcist på vores problemstilling. Det har dog alligevel vist sig, at vi har kunnet bruge alle spørgsmål til besvarelsen af vores problemstilling, idet nogle af svarene har bidraget til at besvare andre underspørgsmål, end vi forventede. Derfor opfatter vi spørgeskemaundersøgelsen som valid samlet set. Vi har forsøgt at gøre vores spørgeskemaundersøgelse pålidelig (reliabel) ved bl.a. at undgå, at respondenterne gav tilfældige svar på vores spørgsmål (Hansen et al, 2008: 91). Teknisk var vores spørgeskema konstrueret således, at det fraset spørgsmål 2 ikke var muligt at springe spørgsmål over. Det, vurderer vi efterfølgende, gav risiko for, at respondenterne satte et tilfældigt kryds for at komme videre til næste spørgsmål. Det kan derfor diskuteres, om reliabiliteten af vores spørgeskemaundersøgelse ville være bedre, hvis vi havde åbnet for muligheden for at springe spørgsmål over. Den problematik kom tydeligt til udtryk ved spørgsmål 8 og 9, hvor respondenterne var tvunget til at svare enten Nej, jeg synes, det er godt, som det er eller Ved ikke, selvom de havde forslag til forbedringer. Vi vurderer derfor, at reliabiliteten af disse to spørgsmål er så lav, at vi i analysen kun har medtaget kommentarerne. Ved formuleringen af spørgsmålene havde vi også forsøgt at gøre spørgsmålene så enkle som muligt, og dermed tilstræbe at respondenterne ikke misforstod formuleringer eller mistede overblikket (Hansen et al, 2008: 91). Vi brugte ikke ord, der var ledende eller tvetydige, som kunne få respondenterne til at svare anderledes en anden gang. Ved enkelte spørgsmål havde vi lagt en kort hjælpetekst ind, fx. ved spørgsmål med flere svarmuligheder, for at vise at det ikke var et prioriteringsspørgsmål. Den samlede analyse af hele spørgeskemaundersøgelsen kan læses i Bilag Interviews med tre medarbejdere I den fjerde del af vores empiriproduktion ville vi undersøge fjerde element af afsenders ønskede effekt: at nyhedsbrevet skal bidrage til medarbejdernes følelse af korpsånd. Korpsånd kunne vi ud fra interviewet med afsenderen definere som fællesfølelsen på tværs i organisationen og oplevelsen af, at FKN s mål og arbejde er et fælles ansvar. Vi ville have interviewpersonerne til at fortælle om deres oplevelse af korpsånd, fælles forståelse og fælles ansvar, og vi valgte derfor at lave interviews med nogle af modtagerne af nyhedsbrevet. Vi valgte tre interviews ud fra ressourcemæssige hensyn og i erkendelsen af, at vi ikke kunne opnå repræsentativitet. De udvalgte havde givet os mulighed for at kontakte dem ved at oplyse navn, og telefonnummer i spørgeskemaet. Vi havde valgt at interviewe tre medarbejdere i forskellige regioner udenfor Danmark, da afsender angiver, at medarbejdere på de regionale kontorer i særlig grad er nyhedsbrevets 13

14 målgruppe. Disse medarbejdere taler ikke dansk, og vi valgte derfor at interviewe dem på engelsk. Desværre havde vi hverken tid eller budget til at møde vores interviewpersoner i deres lokalområde, og vi gennemførte derfor interviewene som telefoninterviews via en skypeforbindelse. Interviewene blev optaget på digitale diktafoner. Vi havde som nævnt valgt forskningsinterviewet, fordi vi ønskede at forfølge begrebet Korpsånd med henblik på at vurdere, om nyhedsbrevet kan være med til at skabe den. Korpsånd synes at være et komplekst og kontekstafhængigt begreb, og vi vurderede, at en god metode til at beskrive det i netop FKN s kontekst var det semistrukturerede forskningsinterview (Kvale, 2009: 143ff). Forud for interviewene udarbejdede vi en semistruktureret interviewguide, der skulle lede interviewet mod de omtalte temaer (Bilag 8). På den måde ville vi forsøge at sikre, at vi fik indhentet information om de samme temaer i alle tre interviews. Samtidig gjorde vi interviewguiden så åben, at intervieweren også havde mulighed for at forfølge respondenternes svar. Det gav os mulighed for at få belyst temaerne på en bredere og mere nuanceret måde end ved en helt struktureret spørgsmålsguide. Vi forsøgte at sikre validiteten ved først at teste vores interviewguide, som ved det første interview med Henrik Stubkjær. Dette gav anledning til at fokus i den endelige interviewsituation blev lagt på de overordnede temaer, frem for på de enkelte spørgsmål. Reliabilitet handler om at gøre sine arbejdsmetoder og bearbejdning af data gennemskuelige for andre, så de kan vurderer arbejdets kvalitet (Halkier, 2008:109). Vi har transskriberet og meningskondenseret interviewene på samme måde som interviewet med Henrik Stubkjær. Disse dokumenter er vedlagt som bilag (Bilag 9, 10 og 11) og giver læsere af denne rapport mulighed for at se de citater, vi har valgt i sammenhæng og derved vurdere, om vi inddrager dem på en pålidelig måde i vores slutninger. 14

15 5) Resultaterne af vores undersøgelse Resultaterne af de fire dele af vores undersøgelse supplerer hinanden i besvarelsen af vores problemformulering. I formidlingen af resultaterne, har vi valgt at tage udgangspunkt i de fire underspørgsmål. Underspørgsmålene fremgår herunder i punkt 5.1, 5.2, 5.3 og Besvarelse af underspørgsmål 1: Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? Svar: Afsenders ønskede effekt er, at størstedelen af medarbejderne, især medarbejdere på de regionale kontorer: 1. Læser nyhedsbrevet. 2. Oplever, at de i nyhedsbrevet finder orienterende viden om arbejdet i FKN. 3. Oplever, at de kan springe orienterende mails over. 4. Får styrket følelsen af korpsånd, fordi de gennem nyhedsbrevet får øget viden om arbejdet på de andre regionale kontorer og på hovedkontoret. Det viser vores analyse af interviewet med Henrik Stubkjær og analysen af nyhedsbrevene. I det første nyhedsbrev formulerer Henrik Stubkjær således formålet med nyhedsbrevet i få sætninger: Many of you either felt that information was too little or too much, and asked for more regular and coordinated channels of information. It is my hope, that this newsletter will cover the most important developments and news within DanChurchAid, our networks and our partners. (Bilag 13). I interviewet med Henrik Stubkjær beskrev han formålet med nyhedsbrevet, og den effekt, han og ledelsen ønsker, at nyhedsbrevet skal have. Han beskrev fx at nyhedsbrevet er et af flere tiltag for at bedre den interne kommunikation at FKN s store udfordring er at være en global organisation med mange kulturer, der skal forstå hinanden på tværs (Bilag 3, speak 6). Han fortalte, at intentionen er at skabe en fælles platform, hvorfra alle i FKN får samme information om, hvad der foregår i organisationen (Bilag 3, speak 8). Hvis man som medarbejder, især de medarbejdere, der er ansat ved de regionale kontorer (Bilag 3, speak 33), bare læser nyhedsbrevet, så kan det godt være, der er ti andre mails, man ikke når at få med, men så har man i hvert fald en eller anden form for indtryk af, hvor FKN er henne; en fælles viden i organisationen. 15

16 Henrik Stubkjær beskriver også overvejelser om den øvrige interne kommunikation i FKN. Udover nyhedsbrevet er en vigtig del af den interne kommunikation i hovedkontoret et fælles morgenmøde en gang om måneden (Bilag 3, speak 33), og i organisationen som helhed bruges afdelingsmøder, intranet og s. Henrik Stubkjær har således ingen intentioner om, at nyhedsbrevene kan være kommunikationen (Bilag 3, speak 41) altså stå alene i en organisation som FKN. Men nyhedsbrevet er et vigtigt element i ledelsens bestræbelser på at udøve fjernledelse i en organisation, som især på det internationale plan har udviklet sig kraftigt. Det understreges ved, at nyhedsbrevet skal være med til at give større fælles viden (Bilag 3, speak 24) om det, som FKN arbejder med globalt (Bilag 3, speak 28). At det er et forsøg på at skabe lidt korpsånd (Bilag 3, speak 31). 5.2 Besvarelse af underspørgsmål 2: Opnår afsenderen den ønskede effekt? Svar: Ja, effekten hos modtagerne er den, som afsender ønsker. Dog oplever respondenterne ikke, at nyhedsbrevet bidrager til, at de kan springe mails over. Det ses af delresultater fra analysen af vores spørgeskemaundersøgelse og i vores analyse af de kvalitative interviews med tre medarbejdere, som er ansat ved regionale kontorer i FKN. I afsnittene herunder gennemgår vi de fire delelementer af den effekt, afsenderen ønsker, nyhedsbrevet skal have. Første afsnit omhandler den grundlæggende forudsætning for at nyhedsbrevet har den ønskede effekt nemlig at medarbejderne læser nyhedsbrevet i en eller anden grad : Læser medarbejderne nyhedsbrevet? Svar: Ja, det gør hovedparten af respondenterne. Afsender opnår således den del af den ønskede effekt, i hvert fald blandt de 20 % af målgruppen, der har svaret på spørgeskemaet. Det bygger vi på: Spørgsmål 1 i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan læser du et nyt nummer af nyhedsbrevet? Vælg det udsagn, der passer bedst på dig. 16

17 93 % af respondenterne læser nyhedsbrevet i varierende grad. Hvordan de angiver at læse det, fremgår af fig. 1. På de regionale kontorer er dette tal dog 96 %. Det er interessant, da afsender angiver, at nyhedsbrevet især er tiltænkt dem, der ikke arbejder på hovedkontoret i Nørregade. At et så højt antal svarer, at de læser nyhedsbrevet i varierende grad, kan også være udtryk for, at dem, der har valgt at besvare vores spørgeskema, lige præcis er dem, der læser nyhedsbrevet. Læser man ikke nyhedsbrevet, er det heller ikke sikkert, at man er motiveret for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder, at der er en risiko for, at vores resultater giver et fordrejet billede af virkeligheden på grund af overrepræsentation af bestemte holdninger og adfærd. I vores interviews fortæller de tre medarbejdere også, at de læser nyhedsbrevet og sætter stor pris på det. De er fx alle i stand til at fremhæve særligt interessante artikler fra de seneste nyhedsbreve (Afsnit indeholder hele analysen af de kvalitative interviews). Det er ikke overraskende, da de har meldt sig til at deltage i et interview om nyhedsbrevet og må antages at have en lidt større interesse i nyhedsbrevet i hvert fald i denne forbindelse. At medarbejderne læser nyhedsbrevet er altså den grundlæggende forudsætning for, at de andre dele af den ønskede effekt opnås. Men ligeså vigtigt er det, at medarbejderne får det ønskede udbytte af at læse nyhedsbrevet. Henrik Stubkjær beskriver, at nyhedsbrevet skal være en platform for den fælles viden om arbejdet i FKN. Det leder naturligt mod den næste del af den ønskede effekt: Er indholdet sammensat, så medarbejderne får den viden, de har brug for? 5.2.2: Oplever medarbejderen, at de i nyhedsbrevet finder orienterende viden om arbejdet i FKN? Svar: Ja, det gør de fleste af respondenterne. Blandt den del af målgruppen, der har besvaret spørgeskemaet, opnår afsender således også den del af den ønskede effekt. Det viser følgende: Fig. 1: Respondenternes angivelse af om de læser hele nyhedsbrevet, enkelte afsnit, om de skimmer eller om de ikke læser det. Analysen af spørgsmål 6 (gennemgås herunder) i vores spørgeskemaundersøgelse viser, at hovedparten af respondenterne synes, at nyhedsbrevet bidrager til, at de føler sig informeret om aktuelle begivenheder. Samtidig viser analysen af spørgsmål 3 og 5 (gennemgås herunder), at 17

18 det er aktuelle emner i FKN, der interesserer respondenterne, og at det er de emner, de husker bedst fra sidste nummer af nyhedsbrevet. Svarene på disse tre spørgsmål peger altså i samme retning: Indholdet i nyhedsbrevet er sammensat, så det bidrager til at målgruppen ved, hvad der foregår i FKN aktuelt. I spørgsmål 6 spurgte vi til den overordnede følelse af at være orienteret om de aktuelle begivenheder: I hvilken grad bidrager nyhedsbrevet til, at du føler dig informeret om aktuelle begivenheder i Folkekirkens Nødhjælp? 47 % har svaret i høj grad eller over middel. 31 % har svaret middel, mens 22 % har svaret under middel eller slet ikke. (Fig. 2) Opgøres svarene fra de regionale kontorer alene fordeler de sig som følger: Fig. 2: I hvilken grad bidrager nyhedsbrevet til, at du føler dig informeret om aktuelle begivenheder i Folkekirkens Nødhjælp? 56 % har svaret i høj grad eller over middel. 26 % har svaret middel, mens 19 % har svaret under middel heraf 0 % slet ikke. I spørgsmål 3 spurgte vi mere detaljeret om de enkelte emnekategorier i nyhedsbrevet: Hvilke emner interesser dig mest i nyhedsbrevet? Her var mulighed for at sætte mere end et kryds. De tre kategorier, der samlet set har respondenternes største interesse, er: 1. Aktuelle begivenheder i FKN som organisation 2. FKN s holdninger til samfundsdebatter 3. Henriks indledning Nyheder fra egen region scorer næsthøjest blandt medarbejderne i de regionale kontorer. Nyhedsbrevets faktiske prioritering af emner (Bilag 4) Aktuelle begivenheder 32 % FKN s holdning til samfundsdebatter 25 % Regionale historier 18 % Henriks indledning 13 % Presseomtale 12 % 18

19 Regionale kontorers interesser (Bilag 12) Aktuelle begivenheder 28 % FKN s holdning til samfundsdebatter 16 % Regionale historier 23 % Henriks indledning 19 % Presseomtale 14 % Hovedkontorets interesser (Bilag 12) Aktuelle begivenheder 34 % FKN s holdning til samfundsdebatter 25 % Regionale historier 21 % Henriks indledning 8 % Presseomtale 6 % Andet 5 % Vi har selv konstrueret de seks emnekategorier i forbindelse med analysen af nyhedsbrevene og brugt de samme kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Vi kan ikke være helt sikre på, at respondenterne kategoriserer de enkelte afsnit i nyhedsbrevene, som vi gør, da der kan være historier, der ret beset kan falde i flere kategorier. Men ser man bort fra denne usikkerhed, kan vi se, at nyhedsbrevets faktiske prioritering af emner i grove træk stemmer overens med de emner, der interesserer medarbejderne mest. Det kan være en væsentlig grund til, at afsender opnår sin ønskede effekt nemlig at medarbejderne læser nyhedsbrevet, og at de her finder orienterende viden om FKN s arbejde. Vi ønskede også at undersøge hvilke overskrifter, medarbejderne rent faktisk kunne huske at have læst i det sidste (og nyligt udkomne) nummer af nyhedsbrevet. Vi stillede derfor spørgsmål 5: Kan du i det sidste nummer af nyhedsbrevet huske at have læst om? Her var mulighed for at sætte mere end et kryds. 1. Launch of ACT Alliance 2. Haiti earthquake update 3. Denmark gets a new overall development policy 4. Survey on newsletter At flest respondenter kan huske at have læst om ACT-alliancen stemmer overens med, at aktuelle begivenheder har den største interesse, jf. spørgsmål 3. Vi spurgte ikke mere detaljeret til indholdet i de enkelte afsnit, da besvarelsen ville blive for omfattende for respondenterne, hvis de skulle redegøre for indholdet i fri tekst. Man kan diskutere værdien af de svar, vi har 19

20 fået, da vi selvfølgelig ikke kan være sikre på, at respondenterne reelt kan huske de enkelte historier. I dagligdagen føler mange medarbejdere sig, ifølge Henrik Stubkjær, bombarderet med mails uden at føle, at de kan nå at læse dem (Bilag 3, speak 8). Derfor var et tredje element af den ønskede effekt med nyhedsbrevet, at de kunne springe andre mails over, hvis de læste nyhedsbrevet : Oplever medarbejderne, at de kan springe orienterende mails over? Svar: Nej, det tyder vores spørgeskemaundersøgelse ikke på, at de gør. I spørgeskemaet var spørgsmål 4 rettet mod at undersøge denne deleffekt: Har nyhedsbrevet medført, at du kan springe mails over? 1,4 % oplever, at nyhedsbrevet medfører, at de kan springe mails over 58,3 % oplever det ikke 40,3 % har ikke tænkt over det Årsagen til at den ønskede effekt ikke nås, kan være andre forhold bl.a. mailkulturen i organisationen. Resultatet skal også ses i lyset af, at nyhedsbrevet kun er knapt 1½ år gammelt, og det tager måske længere tid for folk at ændre deres arbejdsvaner i forhold til mails. En stor del har svaret, at de ikke har tænkt over det, og det kan være et tegn på, at en del af vores respondenter ikke har været opmærksomme på dette formål med nyhedsbrevet. Vi kommer nærmere ind på konkrete handlingsforslag i konklusionsafsnittet. Et centralt tema for Henrik Stubkjær er nyhedsbrevet som et ledelsesværktøj til at opnå styrket korpsånd. Som nævnt udspringer dette ønske af de udfordringer, FKN har på grund af den store geografiske og kulturelle spredning. Vi har belyst denne del af den ønskede effekt gennem interviews med tre medarbejdere på regionale kontorer : Oplever medarbejderne, at de får styrket følelsen af korpsånd, fordi de gennem nyhedsbrevet får øget viden om arbejdet på de andre regionale kontorer og på hovedkontoret? Svar: Ja, afsenders ønskede effekt på det område opnås også. Det tyder vores analyse af de tre interviews på - støttet af spørgsmål 6 i spørgeskemaundersøgelsen. Team spirit Vi har valgt at oversætte ordet korpsånd til engelsk som team spirit med reference til 20

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Cultural Family Network

Cultural Family Network Fremsynede danske virksomheder investerer i strategisk fastholdelse Har din virksomhed en fastholdelsesstrategi og et fastholdelsesbudget? Cultural Family Network Det koster en halv million kroner at ansætte

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics. Navn på universitet i udlandet: Tartu University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: MA Cognitive Semiotics Navn på universitet i udlandet: Tartu University Land: Estonia Periode: Fra: 02.2012 Til: 06.2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

KLAR TIL NYE MULIGHEDER

KLAR TIL NYE MULIGHEDER KLAR TIL NYE MULIGHEDER Dagens program Klar til nye muligheder 24. november 2014 Råhavegaard Maribovej 9, 4960 Holeby. 8:30 09:00 Kaffe og registrering på Råhavegaard 09:00 11:00 Rundvisning på byggepladserne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1

Communication 12.05.2014 BA-project Interview, focus group 1 Scenario of focus group 1: Issac, 13 years old and Oskar, 14 years old Two young boys, recruited at Game practicing basketball together at the court. The interview was conducted in Danish, as they felt

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST!

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! Agenda 9.00-09.15 Præsentation af Mynewsdesk 09.15-10.00 Hvad vil journalister have? Hvordan og hvorfor skal I skrive godt? Dette skal I undgå! ca. 10.15 Workshop Opsummering

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København

Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København Water Sensitive Urban Design Socio-teknisk analyse af regnvandshåndtering i Melbourne og København 1 Herle Mo Madsen, HerleMo.Madsen@grontmij.dk IDAmiljø 25.10.2013 Agenda 2 Nye problemstillinger WSUD

Læs mere

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen

Voice of the People. Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark. Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Voice of the People Manuscript The Parliament in Latvia TVMV, Denmark Production-team: Reporter: Jesper Mortensen Photographer: Lars Damgaard Nielsen Editing: Jesper Mortensen Places of shooting: Riga,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere