Folkekirkens Nødhjælps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkekirkens Nødhjælps"

Transkript

1 Folkekirkens Nødhjælps interne nyhedsbrev Master i Professionel Kommunikation Roskilde Universitet 2010 Vejleder: Leslie Fleming Modul 1 Studerende: Anita Pedersen Inge Mousten Dorte Hendel Møller Søren Norre Steffensen Susanne Dencker

2 Indholdsfortegnelse 1) Problemfelt Ledelseskommunikation Nyhedsbreve Afgrænsning 5 2) Folkekirkens Nødhjælp og nyhedsbrevet FKN's nyhedsbrev 6 3) Problemformulering 8 4) Design og metode Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær Undersøgelse af nyhedsbrevene i FKN Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN Interviews med tre medarbejdere 13 5) Resultaterne af vores undersøgelse Besvarelse af underspørgsmål 1: Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? Besvarelse af underspørgsmål 2: Opnår afsenderen den ønskede effekt? Besvarelse af underspørgsmål 3: Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 23 6) Diskussion Spørgeskemaundersøgelsen De tre interviews Etiske overvejelser 29 7) Konklusion Hvilken effekt beskriver afsenderen, at nyhedsbrevet skal have? Opnår afsender den ønskede effekt? Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 32 8) Perspektivering 33 9) Litteratur og links 34 10) Bilag 35 2

3 1) Problemfelt En af gruppens medlemmer holder fra tid til anden foredrag i forskellige afdelinger på sin arbejdsplads. Tilfældigt skimmer han en dag et internt elektronisk nyhedsbrev. Det er afsendt af afdelingslederen i en af de afdelinger, han har holdt foredrag for. I nyhedsbrevet står der fejlagtigt, at det er hans chef, der har været på besøg. Det går foredragsholderens ære for nær. Han skriver straks en mail til redaktøren - den ansvarlige afdelingsleder - med en spids opfordring til, at denne bør sende et nyt nyhedsbrev ud med det korrekte navn på foredragsholderen. Det sker ikke. I stedet kvitterer afdelingslederen med en personlig undskyldning sammen med følgende forklaring: Jeg tror alligevel ikke, at der er nogen, der læser nyhedsbrevet! Er der ingen, der læser de interne nyhedsbreve? Er de fleste interne nyhedsbreve i virkeligheden blot et resultat af lederes behov for at kunne dokumentere, at de har sagt det, der skal siges, til medarbejderne? Denne noget desillusionerede fornemmelse havde flere i gruppen, og det var bl.a. det, der var drivkraften bag dette projekt. Interne nyhedsbreve er en del af mange virksomheders interne kommunikation; et område der rummer store udfordringer. En artikel fra 2005 på bærer den provokerende overskrift Intern kommunikation er dødssyg!. Artiklen handler om undersøgelsen Intern Kommunikation 2005, der er foretaget af Nordisk Kommunikation A/S. 24 store skandinaviske virksomheder var under lup medarbejdere blev spurgt svarede. Halvdelen angav bl.a., at de manglede forståelse for virksomhedens overordnede mål og strategier. Kun hver 3. medarbejder mente, at topledelsen prioriterede den direkte kommunikation med medarbejderne højt, og kun 4 ud af 10 mente, at topledelsens ord svarede til dens handlinger. Når intern kommunikation i en virksomhed er vigtig, er det fordi, det er gennem den, at virksomhedens værdier, kultur, viden og erfaringer bliver tilgængelige og fælles for medarbejdere på alle niveauer i virksomheden. Det er igennem den, at medarbejderne finder ud af, hvor ledelsen vil hen hvilke mål man skal nå (Helder, 2009: 270). Altså er god intern kommunikation også med til at sikre virksomhedens afkast. En måde at se på kommunikationen i en virksomhed er ud fra litteratur om Corporate Communication (Helder, 2009: 269 ff.). Her arbejder man med tre forskellige kommunikationstyper: Markedskommunikationen, der ofte er eksternt rettet, og hvis budskab er tæt knyttet til virksomhedens kerneydelse så som et produkt eller en serviceydelse. 3

4 Organisationskommunikationen, der ikke (direkte) sigter på at skabe salg, og kan handle om værdier, miljø, social ansvarlighed - CSR. Denne del kan rette sig internt mod medarbejdere og eksternt mod investorer, journalister, myndigheder, lovgivere. Ledelseskommunikation, der er den øverste ledelses kommunikation med medarbejderne og som udgangspunkt er internt rettet. 1.1 Ledelseskommunikation I dette projekt har vi valgt at fokusere på den del af den interne kommunikation, som kaldes ledelseskommunikationen. Det er bl.a. via den, at ledelsen fortæller medarbejderne, hvad de overordnede mål med virksomhedens arbejde er, og hvor virksomheden bevæger sig hen. Ledelseskommunikation kan foregå på mange måder og via mange kanaler. I små organisationer er det nemt for lederen at snakke med hver enkelt medarbejder eller stable et morgenmøde med de ansatte på benene. I større organisationer har man brug for at supplere med andre kanaler som fx intranet og . De giver lederen mulighed for at nå mange ansatte på forskellige lokaliteter på én gang uafhængig af tid og geografi. Vi har valgt at undersøge det interne elektroniske nyhedsbrev, som bliver brugt til ledelseskommunikation. 1.2 Nyhedsbreve Googler man Nyhedsbrev får man ca. seks millioner hits. Nyhedsbrevets popularitet skyldes utvivlsomt, at det er et nemt, hurtigt og billigt medie, hvis man vil nå mange modtagere på en gang. Til trods for nyhedsbrevets store udbredelse både til eksternt og internt brug, findes der forbavsende lidt litteratur om emnet. Vi har søgt litteratur selv, ved hjælp af vores vejleder og via biblioteksvagten. Det, der findes, omhandler typisk det eksterne nyhedsbrev. Det elektroniske nyhedsbrev kan karakteriseres ved, at en afsender sender samme information til mange modtagere samtidig ofte via s som regel uden at afsender opfordrer til dialog omkring indholdet i nyhedsbrevet. Ofte udkommer et nyhedsbrev gentagne gange med regelmæssige intervaller. Hvis man selv har bedt om et nyhedsbrev, fx. i forbindelse med en fritidsinteresse eller et produkt, man ønsker at købe, er man i hvert fald i udgangspunktet motiveret for at læse det. Nyhedsbreve fra ens arbejdsgiver får man som regel automatisk, og vi antager, arbejdsgiveren forventer, at man i en eller anden grad læser dem. 4

5 1.3 Afgrænsning Som case for projektet har vi brugt Folkekirkens Nødhjælps (herefter FKN) interne elektroniske nyhedsbrev fra ledelsen til medarbejderne. Vi valgte FKN, fordi vi formodede, at organisationens har store ledelseskommunikative udfordringer, da medarbejderne er spredt over flere verdensdele. Ledelsen skal derfor lede på afstand og tage hensyn til mange ansatte med en anden baggrund end dansk. 5

6 2) Folkekirkens Nødhjælp og nyhedsbrevet FKN er en humanitær hjælpeorganisation med rødder i den danske folkekirke. På organisationens hjemmeside kan man læse, at FKN blev stiftet i FKN's formål er at hjælpe verdens fattige og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. FKN arbejder primært indenfor følgende hovedområder: Nødhjælp i katastrofesituationer Udviklingshjælp i ulandene Debatskabende information om de strukturer, der ligger bag nøden I 2008 havde organisationen indtægter på 486 millioner kroner. Pengene kommer fra indsamlinger, bidrag fra private, virksomheder, fonde og fra blandt andre Danida, EU, FAO (Food and Agriculture Organization) og UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees). FKN har ca. 350 ansatte i Danmark og udlandet. Derudover arbejder et stort antal mennesker frivilligt for FKN, bl.a. med at drive genbrugsbutikker og deltage i indsamlinger. Inden for de seneste fem år er antallet af ansatte i udlandet øget fra ca. 50 til ca. 150, hvilket betyder, at der nu er næsten ligeså mange ansatte i udlandet som i Danmark. Væksten i antallet af ansatte i udlandet er et resultat af FKN s ønske om mere lokal styring af projekterne. FKN er i de seneste år blevet massivt eksponeret i de danske medier på grund af kampagner som julegavekonceptet Giv en Ged - en kreativ nyskabelse i Danmark indenfor fundraising til velgørenhed. Henrik Stubkjær er generalsekretær for FKN og har været det siden FKN's nyhedsbrev FKN's interne elektroniske nyhedsbrev blev etableret som resultat af en trivselsundersøgelse i organisationen i 2008 (Bilag 1), hvor der blev formuleret fem indsatsområder. Et indsatsområde gik på intern kommunikation: Alle ledere og medarbejdere i FKN bidrager til at skabe et godt samarbejde og en god kommunikation på tværs af afdelinger og mellem hovedkontoret og udesystemet 6

7 De konkrete løsningsforslag gik primært på øget brug af intranettet og en bedre mødestruktur mv. Nyhedsbrevet er ikke direkte nævnt i trivselsundersøgelsen, men det er en af de løsninger, ledelsen har valgt for at skabe more regular and coordinated channels of information (Bilag 13). Det første interne nyhedsbrev i FKN blev sendt ud i oktober 2008, og det er siden sendt ud med en/to måneders interval (Bilag 4). Det er skrevet på engelsk, da dette er fællessproget i FKN. Alle nyhedsbreve har en indledning skrevet af generalsekretær Henrik Stubkjær og referater af omtale af FKN i pressen. Herefter følger indlæg fra de regionale kontorer med bl.a. nyt om projekter rundt om i verden, organisatoriske forhold og aktuelle debatter, som FKN er part i. I gennemsnit er der 5-6 indlæg pr. nyhedsbrev ud over de to obligatoriske punkter (Bilag 4). Nyhedsbrevet sendes ud pr. som en vedhæftet fil og lægges desuden på FKN s intranet. 7

8 3) Problemformulering Vi har undersøgt, hvilke overvejelser ledelsen i FKN har omkring nyhedsbrevet, og hvordan de ansatte opfatter nyhedsbrevet. I projektet har vi arbejdet ud fra følgende problemformulering: I hvilket omfang har Folkekirkens Nødhjælps interne elektroniske nyhedsbrev opnået den effekt, afsenderen ønsker og hvorledes kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? For at svare på vores problemformulering, har vi arbejdet med følgende tre underspørgsmål: 1. Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? 2. Opnår afsenderen den ønskede effekt? 3. Hvordan kan nyhedsbrevet eventuelt forbedres? 8

9 4) Design og metode Vi har valgt at arbejde med en case i en organisation, der har kontorer spredt ud over flere kontinenter, og den geografiske afstand har haft indflydelse på vores valg af metode og for vores mulighed for at indsamle data. Interessen for nyhedsbrevet opstod som nævnt ud fra erfaringer fra vores dagligdag. Vores undren har altså ikke rod i teori om nyhedsbreve eller ledelseskommunikation, og vi har derfor arbejdet induktivt, dvs. at vi med udgangspunkt i indsamlet empiri har forsøgt at søge mønstre og evt. senere udlede noget generelt af disse mønstre (Riis, 2005: 29). Vi har indsamlet oplysninger i fire forløb: 1. Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær (afsender, k-miljø, formål og effekt). 2. Analyse af nyhedsbrevene i FKN (medie, udformning og indhold). 3. Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN (målgruppen) 4. Interviews med tre medarbejdere (målgruppen) Disse fire forløb dækker samlet de vigtigste dele af kommunikationsprocessen illustreret med Ingemanns bollemodel til højre. (Fleming og Ingeman, 2003: 120ff): De seks boller i modellen er forbundne på kryds og tværs for at illustrere, at det er en dynamisk proces. Den ydre ramme for bollemodellen er Formål og Effekt to helt centrale led i vores problemformulering. I vores samlede undersøgelse har vi valgt at kombinere kvantitative og kvalitative undersøgelser. Vi synes derved, at vi får oplysninger frem, der på forskellig måde kan belyse aspekter af vores emne og problemstilling (Riis, 2005, 208). 9

10 4.1 Interview med Generalsekretær Henrik Stubkjær Udgangspunktet for vores undersøgelse er et interview med afsenderen, generalsekretær Henrik Stubkjær. Vi valgte ham, fordi han står som den formelle afsender af de interne nyhedsbreve, og han repræsenterer ledelsen, som er den reelle afsender. Med interviewet ønskede vi at afdække den ydre ramme for bollemodellen: Hvad er afsenders formål med nyhedsbrevet, og hvilken effekt ønsker afsenderen og dermed ledelsen af FKN af nyhedsbrevet? Senere var det udgangspunktet for vores vurdering af nyhedsbrevet og af vores vurdering af målgruppens oplevede effekt. Interviewet havde også et andet formål, nemlig at få bekræftet om FKN havde lyst til at være vores case, indgå aftaler og afstemme forventninger til det evt. kommende samarbejde om projektet. Vi fik mulighed for at redegøre for projektet og få oplysninger om organisationen og historien bag nyhedsbrevet. I interviewet kom Henrik Stubkjær ind på ledelsens overvejelser i forhold til nyhedsbrevene, bl.a. udformning, indhold og kommunikationsmiljø. Svarene på disse spørgsmål fremgår senere i analyseafsnittet. Til interviewet havde vi lavet en interviewguide (Bilag 2). Den var bygget op med forskellige typer af spørgsmål (Kvale, 2009: 155 ff). Vi brugte den som en form for tjekliste, der skulle sikre, at vi fik de oplysninger, vi havde brug for. Vi var bevidste om ulemperne ved en struktureret interviewguide den kunne begrænse blikket for at forfølge Henriks Stubkjærs svar, så vi ikke gik i dybden med interessante, men uplanlagte emner især i lyset af, at vi er uerfarne i kunsten at interviewe. Derfor aftalte vi på forhånd, at vi ikke skulle følge guiden slavisk, og at de to observatører kunne bryde ind og stille supplerende spørgsmål. Inden interviewet testede vi guiden på et Skype-møde med en anden afsender af et nyhedsbrev. Her fik vi et billede af, om vi faktisk spurgte om det, vi ville have svar på. Dvs. om vi lavede en valid undersøgelse, og om de svar, vi kunne forvente at få på vores spørgsmål, også rent faktisk svarede på vores overordnede problemstilling (Kvale, 2009: 272). I et interview kan man stille modspørgsmål og uddybende spørgsmål undervejs, hvis den interviewede forstår spørgsmålet anderledes end tænkt (Kvale, 2009: 159ff). Til gengæld må man som interviewer være opmærksom på, at den interviewede reelt får lejlighed til at udfolde sin livsverden eller forståelse af emnet. (Kvale, 2009: 47). Interviewet med Henrik Stubkjær blev transskriberet og meningskondenseret (Bilag 3). Vi kunne på den måde uddrage essensen af det, Henrik Stubkjær sagde om den ønskede effekt af nyhedsbrevet (Kvale, 2009: 227ff). 10

11 4.2 Undersøgelse af nyhedsbrevene i FKN I FKN har man sendt nyhedsbreve ud siden oktober 2008, men man har endnu ikke lavet en undersøgelse af, hvordan de virker. Ledelsen i FKN var velvilligt indstillet over for vores undersøgelse, og vi fik tilsendt alle de udsendte nyhedsbreve. Det gav os mulighed for at vurdere nyhedsbrevene som medie og se overordnet på udformningen og indholdet. I analysen af nyhedsbrevene ser vi på dem isoleret og løsrevet fra deres normale kontekst. Vi er ikke selv målgruppen og kan derfor have svært ved at vurdere det faglige indhold og målgruppens oplevelse af relevans. Analysen af nyhedsbrevet bruger vi som en integreret del af vores analyse af nyhedsbrevets effekt, hvor vi i besvarelsen af underspørgsmål 3 drager paralleller mellem respondenternes forslag til forbedringer og vores tekstanalyse. 4.3 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i FKN I denne del af vores undersøgelse ville vi have kontakt til nyhedsbrevets målgruppe og undersøge, hvordan den brugte nyhedsbrevene, og hvad den oplyste om betydningen af at modtage et nyhedsbrev fra ledelsen i FKN. Vi opfattede målgruppen som meget bred og sammensat, både hvad angår opgaver, etnicitet, uddannelse og arbejdsstedets geografiske placering. Vi kendte ikke målgruppen i detaljer, og da vi kun havde begrænset tid til undersøgelsen, havde vi ikke mulighed for at undersøge den nærmere. Vi havde mulighed for at lave en undersøgelse blandt hele målgruppen med hjælp fra FKN. Vi udarbejdede et spørgeskema - på såvel dansk som engelsk - der skulle give os svar på, om afsender opnår den ønskede effekt. En af afsenderens ønskede effekter er, at modtagerne læser nyhedsbrevet. Vi var derfor interesserede i at vide, hvad målgruppen oplyser om dette. Vi ville vide noget om deres adfærd, og det egner spørgeskemaer sig til (Hansen et al, 2008: 71). Vi ønskede at spørgeskemaundersøgelsen skulle svare på: Hvordan læses nyhedsbrevet? Hvilke historier læser modtagerne? Hvilke overskrifter kan de huske? I hvilken grad angiver modtageren at føle sig informeret om aktuelle begivenheder i FKN? Kan modtagerne springe mails over, hvis de læser nyhedsbrevet? 11

12 Vi spurgte til målgruppens vurdering af nyhedsbrevet, dets indhold, udformning og i nogen grad kommunikationsmiljøet. Forud for undersøgelsen havde vi et indlæg (Bilag 5) i et nyhedsbrev, hvor vi præsenterede vores undersøgelse og opfordrede FKN s ansatte til at deltage. Derefter sendte vi en selvstændig mail til alle medarbejdere med en kort orientering (Bilag 6) og et link til undersøgelsen. Et par dage før spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet, sendte vi en kort påmindelse med information om deadline. Trods vores bestræbelser på at få fat i hele målgruppen (Ca. 350 medarbejdere) var det kun knapt 20 %, der besvarede spørgeskemaet. Vi ville gerne have haft en svarprocent på minimum 70 % for at sikre repræsentativiteten (Hansen et al, 2008: 54). Vores respondenter er derfor formentlig ikke repræsentative for målgruppen. Vi kunne måske have indbygget et personligt incitament som fx muligheden for belønning. Vi kunne også have allieret os med lokale tovholdere. Havde vi anvendt en eller begge muligheder, havde vi dog ikke nødvendigvis øget kvaliteten af vores undersøgelse, da der kunne være sket en utilsigtet påvirkning af den enkelte respondent. Et bedre kendskab til målgruppen kunne muligvis have givet os mere viden om den optimale måde at henvende os til gruppen på. På grund af den geografiske spredning af medarbejderne valgte vi at afvikle undersøgelsen via internettet. Det indebærer i sig selv potentielle problemer. De, der er mest tilbøjelige til at svare på elektroniske spørgeskemaer, er dem med det højeste uddannelsesniveau (Hansen et al, 2008: 156). Undervejs blev vi også blevet gjort opmærksomme på, at nogle medarbejdere på de regionale kontorer havde ustabile internetforbindelser; det kunne forhindre dem i at besvare spørgeskemaet. Vi havde også selv tekniske problemer på grund af manglende erfaring med udformningen af det elektroniske spørgeskema. Et alternativ kunne være at sende spørgeskemaet ud i papirform, men det ville medføre nogle logistiske udfordringer med at få spørgeskemaerne samlet ind fra hele verden, og det ville have lagt en ekstra administrativ byrde på FKN uden nødvendigvis at give en højre svarprocent. Inden vi sendte spørgeskemaet ud, valgte vi at teste det, for at få indikationer på hvor valid vores undersøgelse ville være. Spørger vi om det, vi ønsker svar på? (Hansen et al, 2008: 92). Vi sendte spørgeskemaet ud til tre medarbejdere hos FKN og en lektor ved Roskilde Universitet. De tre medarbejdere blev valgt for at få respons fra målgruppen, og lektoren for at få en mere faglig respons på vores spørgeskema. Vores test af spørgeskemaet viste, at der var problemer med teknikken og forståelsen af flere spørgsmål. Da vi efterfølgende skulle bearbejde besvarelserne, fandt vi ud af, at vi skulle have brugt mere tid på at analysere svarene, for at finde ud af om den præcise formulering af de enkelte spørgsmål kunne belyse vores problemstilling. Det ville måske have resulteret i en omformulering af et par 12

13 spørgsmål, så de kunne svare mere præcist på vores problemstilling. Det har dog alligevel vist sig, at vi har kunnet bruge alle spørgsmål til besvarelsen af vores problemstilling, idet nogle af svarene har bidraget til at besvare andre underspørgsmål, end vi forventede. Derfor opfatter vi spørgeskemaundersøgelsen som valid samlet set. Vi har forsøgt at gøre vores spørgeskemaundersøgelse pålidelig (reliabel) ved bl.a. at undgå, at respondenterne gav tilfældige svar på vores spørgsmål (Hansen et al, 2008: 91). Teknisk var vores spørgeskema konstrueret således, at det fraset spørgsmål 2 ikke var muligt at springe spørgsmål over. Det, vurderer vi efterfølgende, gav risiko for, at respondenterne satte et tilfældigt kryds for at komme videre til næste spørgsmål. Det kan derfor diskuteres, om reliabiliteten af vores spørgeskemaundersøgelse ville være bedre, hvis vi havde åbnet for muligheden for at springe spørgsmål over. Den problematik kom tydeligt til udtryk ved spørgsmål 8 og 9, hvor respondenterne var tvunget til at svare enten Nej, jeg synes, det er godt, som det er eller Ved ikke, selvom de havde forslag til forbedringer. Vi vurderer derfor, at reliabiliteten af disse to spørgsmål er så lav, at vi i analysen kun har medtaget kommentarerne. Ved formuleringen af spørgsmålene havde vi også forsøgt at gøre spørgsmålene så enkle som muligt, og dermed tilstræbe at respondenterne ikke misforstod formuleringer eller mistede overblikket (Hansen et al, 2008: 91). Vi brugte ikke ord, der var ledende eller tvetydige, som kunne få respondenterne til at svare anderledes en anden gang. Ved enkelte spørgsmål havde vi lagt en kort hjælpetekst ind, fx. ved spørgsmål med flere svarmuligheder, for at vise at det ikke var et prioriteringsspørgsmål. Den samlede analyse af hele spørgeskemaundersøgelsen kan læses i Bilag Interviews med tre medarbejdere I den fjerde del af vores empiriproduktion ville vi undersøge fjerde element af afsenders ønskede effekt: at nyhedsbrevet skal bidrage til medarbejdernes følelse af korpsånd. Korpsånd kunne vi ud fra interviewet med afsenderen definere som fællesfølelsen på tværs i organisationen og oplevelsen af, at FKN s mål og arbejde er et fælles ansvar. Vi ville have interviewpersonerne til at fortælle om deres oplevelse af korpsånd, fælles forståelse og fælles ansvar, og vi valgte derfor at lave interviews med nogle af modtagerne af nyhedsbrevet. Vi valgte tre interviews ud fra ressourcemæssige hensyn og i erkendelsen af, at vi ikke kunne opnå repræsentativitet. De udvalgte havde givet os mulighed for at kontakte dem ved at oplyse navn, og telefonnummer i spørgeskemaet. Vi havde valgt at interviewe tre medarbejdere i forskellige regioner udenfor Danmark, da afsender angiver, at medarbejdere på de regionale kontorer i særlig grad er nyhedsbrevets 13

14 målgruppe. Disse medarbejdere taler ikke dansk, og vi valgte derfor at interviewe dem på engelsk. Desværre havde vi hverken tid eller budget til at møde vores interviewpersoner i deres lokalområde, og vi gennemførte derfor interviewene som telefoninterviews via en skypeforbindelse. Interviewene blev optaget på digitale diktafoner. Vi havde som nævnt valgt forskningsinterviewet, fordi vi ønskede at forfølge begrebet Korpsånd med henblik på at vurdere, om nyhedsbrevet kan være med til at skabe den. Korpsånd synes at være et komplekst og kontekstafhængigt begreb, og vi vurderede, at en god metode til at beskrive det i netop FKN s kontekst var det semistrukturerede forskningsinterview (Kvale, 2009: 143ff). Forud for interviewene udarbejdede vi en semistruktureret interviewguide, der skulle lede interviewet mod de omtalte temaer (Bilag 8). På den måde ville vi forsøge at sikre, at vi fik indhentet information om de samme temaer i alle tre interviews. Samtidig gjorde vi interviewguiden så åben, at intervieweren også havde mulighed for at forfølge respondenternes svar. Det gav os mulighed for at få belyst temaerne på en bredere og mere nuanceret måde end ved en helt struktureret spørgsmålsguide. Vi forsøgte at sikre validiteten ved først at teste vores interviewguide, som ved det første interview med Henrik Stubkjær. Dette gav anledning til at fokus i den endelige interviewsituation blev lagt på de overordnede temaer, frem for på de enkelte spørgsmål. Reliabilitet handler om at gøre sine arbejdsmetoder og bearbejdning af data gennemskuelige for andre, så de kan vurderer arbejdets kvalitet (Halkier, 2008:109). Vi har transskriberet og meningskondenseret interviewene på samme måde som interviewet med Henrik Stubkjær. Disse dokumenter er vedlagt som bilag (Bilag 9, 10 og 11) og giver læsere af denne rapport mulighed for at se de citater, vi har valgt i sammenhæng og derved vurdere, om vi inddrager dem på en pålidelig måde i vores slutninger. 14

15 5) Resultaterne af vores undersøgelse Resultaterne af de fire dele af vores undersøgelse supplerer hinanden i besvarelsen af vores problemformulering. I formidlingen af resultaterne, har vi valgt at tage udgangspunkt i de fire underspørgsmål. Underspørgsmålene fremgår herunder i punkt 5.1, 5.2, 5.3 og Besvarelse af underspørgsmål 1: Hvilken effekt beskriver afsender, at nyhedsbrevet skal have? Svar: Afsenders ønskede effekt er, at størstedelen af medarbejderne, især medarbejdere på de regionale kontorer: 1. Læser nyhedsbrevet. 2. Oplever, at de i nyhedsbrevet finder orienterende viden om arbejdet i FKN. 3. Oplever, at de kan springe orienterende mails over. 4. Får styrket følelsen af korpsånd, fordi de gennem nyhedsbrevet får øget viden om arbejdet på de andre regionale kontorer og på hovedkontoret. Det viser vores analyse af interviewet med Henrik Stubkjær og analysen af nyhedsbrevene. I det første nyhedsbrev formulerer Henrik Stubkjær således formålet med nyhedsbrevet i få sætninger: Many of you either felt that information was too little or too much, and asked for more regular and coordinated channels of information. It is my hope, that this newsletter will cover the most important developments and news within DanChurchAid, our networks and our partners. (Bilag 13). I interviewet med Henrik Stubkjær beskrev han formålet med nyhedsbrevet, og den effekt, han og ledelsen ønsker, at nyhedsbrevet skal have. Han beskrev fx at nyhedsbrevet er et af flere tiltag for at bedre den interne kommunikation at FKN s store udfordring er at være en global organisation med mange kulturer, der skal forstå hinanden på tværs (Bilag 3, speak 6). Han fortalte, at intentionen er at skabe en fælles platform, hvorfra alle i FKN får samme information om, hvad der foregår i organisationen (Bilag 3, speak 8). Hvis man som medarbejder, især de medarbejdere, der er ansat ved de regionale kontorer (Bilag 3, speak 33), bare læser nyhedsbrevet, så kan det godt være, der er ti andre mails, man ikke når at få med, men så har man i hvert fald en eller anden form for indtryk af, hvor FKN er henne; en fælles viden i organisationen. 15

16 Henrik Stubkjær beskriver også overvejelser om den øvrige interne kommunikation i FKN. Udover nyhedsbrevet er en vigtig del af den interne kommunikation i hovedkontoret et fælles morgenmøde en gang om måneden (Bilag 3, speak 33), og i organisationen som helhed bruges afdelingsmøder, intranet og s. Henrik Stubkjær har således ingen intentioner om, at nyhedsbrevene kan være kommunikationen (Bilag 3, speak 41) altså stå alene i en organisation som FKN. Men nyhedsbrevet er et vigtigt element i ledelsens bestræbelser på at udøve fjernledelse i en organisation, som især på det internationale plan har udviklet sig kraftigt. Det understreges ved, at nyhedsbrevet skal være med til at give større fælles viden (Bilag 3, speak 24) om det, som FKN arbejder med globalt (Bilag 3, speak 28). At det er et forsøg på at skabe lidt korpsånd (Bilag 3, speak 31). 5.2 Besvarelse af underspørgsmål 2: Opnår afsenderen den ønskede effekt? Svar: Ja, effekten hos modtagerne er den, som afsender ønsker. Dog oplever respondenterne ikke, at nyhedsbrevet bidrager til, at de kan springe mails over. Det ses af delresultater fra analysen af vores spørgeskemaundersøgelse og i vores analyse af de kvalitative interviews med tre medarbejdere, som er ansat ved regionale kontorer i FKN. I afsnittene herunder gennemgår vi de fire delelementer af den effekt, afsenderen ønsker, nyhedsbrevet skal have. Første afsnit omhandler den grundlæggende forudsætning for at nyhedsbrevet har den ønskede effekt nemlig at medarbejderne læser nyhedsbrevet i en eller anden grad : Læser medarbejderne nyhedsbrevet? Svar: Ja, det gør hovedparten af respondenterne. Afsender opnår således den del af den ønskede effekt, i hvert fald blandt de 20 % af målgruppen, der har svaret på spørgeskemaet. Det bygger vi på: Spørgsmål 1 i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan læser du et nyt nummer af nyhedsbrevet? Vælg det udsagn, der passer bedst på dig. 16

17 93 % af respondenterne læser nyhedsbrevet i varierende grad. Hvordan de angiver at læse det, fremgår af fig. 1. På de regionale kontorer er dette tal dog 96 %. Det er interessant, da afsender angiver, at nyhedsbrevet især er tiltænkt dem, der ikke arbejder på hovedkontoret i Nørregade. At et så højt antal svarer, at de læser nyhedsbrevet i varierende grad, kan også være udtryk for, at dem, der har valgt at besvare vores spørgeskema, lige præcis er dem, der læser nyhedsbrevet. Læser man ikke nyhedsbrevet, er det heller ikke sikkert, at man er motiveret for at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Det betyder, at der er en risiko for, at vores resultater giver et fordrejet billede af virkeligheden på grund af overrepræsentation af bestemte holdninger og adfærd. I vores interviews fortæller de tre medarbejdere også, at de læser nyhedsbrevet og sætter stor pris på det. De er fx alle i stand til at fremhæve særligt interessante artikler fra de seneste nyhedsbreve (Afsnit indeholder hele analysen af de kvalitative interviews). Det er ikke overraskende, da de har meldt sig til at deltage i et interview om nyhedsbrevet og må antages at have en lidt større interesse i nyhedsbrevet i hvert fald i denne forbindelse. At medarbejderne læser nyhedsbrevet er altså den grundlæggende forudsætning for, at de andre dele af den ønskede effekt opnås. Men ligeså vigtigt er det, at medarbejderne får det ønskede udbytte af at læse nyhedsbrevet. Henrik Stubkjær beskriver, at nyhedsbrevet skal være en platform for den fælles viden om arbejdet i FKN. Det leder naturligt mod den næste del af den ønskede effekt: Er indholdet sammensat, så medarbejderne får den viden, de har brug for? 5.2.2: Oplever medarbejderen, at de i nyhedsbrevet finder orienterende viden om arbejdet i FKN? Svar: Ja, det gør de fleste af respondenterne. Blandt den del af målgruppen, der har besvaret spørgeskemaet, opnår afsender således også den del af den ønskede effekt. Det viser følgende: Fig. 1: Respondenternes angivelse af om de læser hele nyhedsbrevet, enkelte afsnit, om de skimmer eller om de ikke læser det. Analysen af spørgsmål 6 (gennemgås herunder) i vores spørgeskemaundersøgelse viser, at hovedparten af respondenterne synes, at nyhedsbrevet bidrager til, at de føler sig informeret om aktuelle begivenheder. Samtidig viser analysen af spørgsmål 3 og 5 (gennemgås herunder), at 17

18 det er aktuelle emner i FKN, der interesserer respondenterne, og at det er de emner, de husker bedst fra sidste nummer af nyhedsbrevet. Svarene på disse tre spørgsmål peger altså i samme retning: Indholdet i nyhedsbrevet er sammensat, så det bidrager til at målgruppen ved, hvad der foregår i FKN aktuelt. I spørgsmål 6 spurgte vi til den overordnede følelse af at være orienteret om de aktuelle begivenheder: I hvilken grad bidrager nyhedsbrevet til, at du føler dig informeret om aktuelle begivenheder i Folkekirkens Nødhjælp? 47 % har svaret i høj grad eller over middel. 31 % har svaret middel, mens 22 % har svaret under middel eller slet ikke. (Fig. 2) Opgøres svarene fra de regionale kontorer alene fordeler de sig som følger: Fig. 2: I hvilken grad bidrager nyhedsbrevet til, at du føler dig informeret om aktuelle begivenheder i Folkekirkens Nødhjælp? 56 % har svaret i høj grad eller over middel. 26 % har svaret middel, mens 19 % har svaret under middel heraf 0 % slet ikke. I spørgsmål 3 spurgte vi mere detaljeret om de enkelte emnekategorier i nyhedsbrevet: Hvilke emner interesser dig mest i nyhedsbrevet? Her var mulighed for at sætte mere end et kryds. De tre kategorier, der samlet set har respondenternes største interesse, er: 1. Aktuelle begivenheder i FKN som organisation 2. FKN s holdninger til samfundsdebatter 3. Henriks indledning Nyheder fra egen region scorer næsthøjest blandt medarbejderne i de regionale kontorer. Nyhedsbrevets faktiske prioritering af emner (Bilag 4) Aktuelle begivenheder 32 % FKN s holdning til samfundsdebatter 25 % Regionale historier 18 % Henriks indledning 13 % Presseomtale 12 % 18

19 Regionale kontorers interesser (Bilag 12) Aktuelle begivenheder 28 % FKN s holdning til samfundsdebatter 16 % Regionale historier 23 % Henriks indledning 19 % Presseomtale 14 % Hovedkontorets interesser (Bilag 12) Aktuelle begivenheder 34 % FKN s holdning til samfundsdebatter 25 % Regionale historier 21 % Henriks indledning 8 % Presseomtale 6 % Andet 5 % Vi har selv konstrueret de seks emnekategorier i forbindelse med analysen af nyhedsbrevene og brugt de samme kategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Vi kan ikke være helt sikre på, at respondenterne kategoriserer de enkelte afsnit i nyhedsbrevene, som vi gør, da der kan være historier, der ret beset kan falde i flere kategorier. Men ser man bort fra denne usikkerhed, kan vi se, at nyhedsbrevets faktiske prioritering af emner i grove træk stemmer overens med de emner, der interesserer medarbejderne mest. Det kan være en væsentlig grund til, at afsender opnår sin ønskede effekt nemlig at medarbejderne læser nyhedsbrevet, og at de her finder orienterende viden om FKN s arbejde. Vi ønskede også at undersøge hvilke overskrifter, medarbejderne rent faktisk kunne huske at have læst i det sidste (og nyligt udkomne) nummer af nyhedsbrevet. Vi stillede derfor spørgsmål 5: Kan du i det sidste nummer af nyhedsbrevet huske at have læst om? Her var mulighed for at sætte mere end et kryds. 1. Launch of ACT Alliance 2. Haiti earthquake update 3. Denmark gets a new overall development policy 4. Survey on newsletter At flest respondenter kan huske at have læst om ACT-alliancen stemmer overens med, at aktuelle begivenheder har den største interesse, jf. spørgsmål 3. Vi spurgte ikke mere detaljeret til indholdet i de enkelte afsnit, da besvarelsen ville blive for omfattende for respondenterne, hvis de skulle redegøre for indholdet i fri tekst. Man kan diskutere værdien af de svar, vi har 19

20 fået, da vi selvfølgelig ikke kan være sikre på, at respondenterne reelt kan huske de enkelte historier. I dagligdagen føler mange medarbejdere sig, ifølge Henrik Stubkjær, bombarderet med mails uden at føle, at de kan nå at læse dem (Bilag 3, speak 8). Derfor var et tredje element af den ønskede effekt med nyhedsbrevet, at de kunne springe andre mails over, hvis de læste nyhedsbrevet : Oplever medarbejderne, at de kan springe orienterende mails over? Svar: Nej, det tyder vores spørgeskemaundersøgelse ikke på, at de gør. I spørgeskemaet var spørgsmål 4 rettet mod at undersøge denne deleffekt: Har nyhedsbrevet medført, at du kan springe mails over? 1,4 % oplever, at nyhedsbrevet medfører, at de kan springe mails over 58,3 % oplever det ikke 40,3 % har ikke tænkt over det Årsagen til at den ønskede effekt ikke nås, kan være andre forhold bl.a. mailkulturen i organisationen. Resultatet skal også ses i lyset af, at nyhedsbrevet kun er knapt 1½ år gammelt, og det tager måske længere tid for folk at ændre deres arbejdsvaner i forhold til mails. En stor del har svaret, at de ikke har tænkt over det, og det kan være et tegn på, at en del af vores respondenter ikke har været opmærksomme på dette formål med nyhedsbrevet. Vi kommer nærmere ind på konkrete handlingsforslag i konklusionsafsnittet. Et centralt tema for Henrik Stubkjær er nyhedsbrevet som et ledelsesværktøj til at opnå styrket korpsånd. Som nævnt udspringer dette ønske af de udfordringer, FKN har på grund af den store geografiske og kulturelle spredning. Vi har belyst denne del af den ønskede effekt gennem interviews med tre medarbejdere på regionale kontorer : Oplever medarbejderne, at de får styrket følelsen af korpsånd, fordi de gennem nyhedsbrevet får øget viden om arbejdet på de andre regionale kontorer og på hovedkontoret? Svar: Ja, afsenders ønskede effekt på det område opnås også. Det tyder vores analyse af de tre interviews på - støttet af spørgsmål 6 i spørgeskemaundersøgelsen. Team spirit Vi har valgt at oversætte ordet korpsånd til engelsk som team spirit med reference til 20

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen.

ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014. Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen. ANALYSE AF FRIVILLIGES VÆRTSKAB UNDER EUROVISION SONG CONTEST KØBENHAVN 2014 Mille Marcussen, Senior Advisor, Wonderful Copenhagen Juni 2014 INDHOLD Baggrund og formål... Hvem har vi talt med?... NICE

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikation som drivkraft for flowarbejdet

Kommunikation som drivkraft for flowarbejdet Kommunikation som drivkraft for flowarbejdet Bjarke Lund Larsen Journalist Twitter: @Bjarke_LL Dagsorden Baggrund for flow Kommunikation som drivkraft (medieomtale og fejringer) Kommunikation i flow LUP

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS

TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN. Den bedst tjenende. Vækst og bæredygtighed. virksomhed GYLDENDAL BUSINESS TINA MONBERG MED MARIE KRAUL OG GITTE LARSEN Den bedst tjenende virksomhed Vækst og bæredygtighed GYLDENDAL BUSINESS Indhold Forord 9 DEL I: Riv siloerne ned 15 Kapitel 1: Isoleret i siloer 17 Jan Carlzon:

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere