Redderen Nr. 1 januar årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redderen Nr. 1 januar 2013 36. årgang"

Transkript

1 Redderen Nr. 1 januar årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 4 Side 18 Tid til opsamling De mange erfaringer og resultater fra projektet Redder uden skader blev præsenteret på en afslutningskonference. Lær signalerne Psykiske belastninger i ambulancetjenesten var temaet, da psykolog Pernille Blidsøe mødte reddere i Aarhus. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Oplag: Side 22 Fokus på arbejdsmiljø Der blev drøftet arbejdsmiljø og vist udstyr og køretøjer frem, da arbejdsmiljørepræsentanterne mødtes i Silkeborg stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Forsidefoto: Kenneth Jensen ISSN nr Punktum for Redder uden skader... 4 Ny sprøjte til Falck Tåstrup... 8 Her er finalisterne i logo-konkurrencen Nina slap gennem nåleøjet Forskning på dagsordenen Supervisor: Inspirerende symposium Se signalerne i tide Vi skal finde løsninger Nyhedsbrev fra Reddernes Udviklingssekretariat Fra spildevand til røropdeling... 22

3 Nr. 1 januar Leder Inddragelse virker Det var en fornøjelse at deltage på afslutningskonferencen for Redder uden skader projektet, som vi omtaler inde i bladet. Den ildhu og entusiasme, som redderne på forsøgs-stationerne og alle andre involverede i forløbet har lagt i projektet, var både imponerende og smittende. Man må håbe, at alle de gode resultater, ideer og erfaringer netop smitter gevaldigt blandt andet gennem den gode internet-portal, der er oprettet så alle landets reddere får glæde af dem. Der blev desværre ikke fundet et Columbusæg på alle områder, blandt andet med hensyn til indladning af bårer men ikke desto mindre er der taget vigtige skridt i den rigtige retning. Redder uden skader projektet viser med al tydelighed, hvilket engagement og hvilken idérigdom det udløser, når man inddrager redderne fuldt ud i arbejdet med at forbedre deres egen arbejdshverdag. Det er opbygningen af den nye sprøjte i Tåstrup i øvrigt blot endnu et skoleeksempel på, og det bør mane til kraftig eftertanke i ledelsen, når det eksempelvis handler om et så væsentligt område som opbygning og indretning af ambulancer. Brug redderne, inddrag redderne, giv dem reel indflydelse på beslutningsprocessen FØR indkøbene sker. Det er dem, der har ekspertisen fra hverdagen, og en tilfreds medarbejder er en effektiv medarbejder. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 36. årgang En garage på station Randers dannede rammen om afslutningskonferencen. Punktum for Redder uden skader Deltagerne præsenterede deres resultater og erfaringer på afslutningskonference Af Flemming F. Kyster Projektet stopper her men processen fortsætter. Sådan lød det fra teknisk direktør i Falck, Peter Sørensen, da der før jul blev afholdt afslutningskonference vedrørende projekt Redder uden skader. I garagen på station Randers var mange af de projektinvolverede samt repræsentanter for samarbejdspartnere, faglige organisationer, leverandører, uddannelsessteder, offentlige instanser med videre samlet for at høre om erfaringerne med Redder uden skader. Det ambitiøse projekt, som har fået støtte fra Forebyggelsesfonden, blev skudt i gang i Ud over Falck og Center for Arbejdsliv har den drivende kraft i projektet været Teknologisk Institut, som har haft seks konsulenter involveret. Med ude at køre Blandt andet har ergoterapeut Susanne Rasmussen været med ude at køre et par dage i ambulancetjenesten i alle fem regioner, for derved at få et billede af de belastninger, arbejdsstillinger og løft, redderne er udsat for både i storbyen og på landet. Teknologisk Institut har blandt andet også bidraget gennem deres omfangsrige netværk med universiteter og andre institutioner. Instituttet har søgt og forespurgt vidt og bredt for at finde de nyeste løsninger inden for gulv-til-båre hjælpe-

5 Nr. 1 januar midler, vægtreduktion på udstyr og båre og andre mulige forbedringer. Søgningen viste, at vi faktisk er ganske godt på forkant herhjemme, fortalte Eva-Carina Nørskov, faglig leder hos Teknologisk Institut. En succes Både sikkerhedsleder Bjørn Ølgod og teknisk direktør Peter Sørensen bedømte projektet som en succes, ikke mindst takket være entusiastisk medvirken af redderne på test-stationerne Slagelse, Tårnby/Vesterbro, Sønderborg, Aarhus og Thisted. Projektet har afspejlet sig positivt i skadesudviklingen på de relevante stationer, og en undersøgelse af reddernes eget udbytte af projektet har givet meget positive tilbagemeldinger, fortalte Falcklederne. Blandt andet tilkendegiver 60 procent af de spurgte, at de har oplevet forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø i projektperioden. Jesper Friis Pedersen, TR på station Vesterbro, Eva-Carina Nørskov fra Teknologisk Institut og sikkerhedsleder Bjørn Ølgod kigger på Slagelses nye, vægtreducerende oppakning. Vægtreduktion Ud over fremlæggelsen af resultater og erfaringer var konferencen krydret med et antal stande, hvor der var demonstrationer af de indsatser, der er afprøvet gennem projektforløbet. Station Slagelse havde blandt andet arbejdet med vægtreduktion i den akutte ambulancetjeneste. Tunge tasker er ikke altid en fordel, konstaterede sjællænderne med et glimt i øjet, og det havde de så gjort noget ved. Ved nøje at vurdere samtlige elementer i behandlertasken blandt andet reducere mængden af isotonisk saltvand fra to til en halv liter havde de skaffet plads til, at iltflasken kan være i behandlertasken i en lille isyet lomme. Vægt som en elefant Det gør ganske vist behandlertasken lidt tungere fra 10,38 kilo til 12,48 kilo men til gengæld undgår man så iltbræt med iltflaske på 8,2 kilo. Samlet vægtreduktion er 6,1 kilo, plus at man nu kun har to ting at bære på. Samtidig har man opdaget, at vakuummadrasserne typisk tager på, når de bliver sendt til reparation. Det skyldes, at der bruges et kraftigere og dermed tungere materiale til reparationen, og i Slagelse opdagede man, at madrasserne fra 8,5 kilo røg op på kilo én var helt oppe på 12,5 kilo. Besparelserne i udstyr og madrasser lyder måske ikke af meget. Men når man opgør, at en redder fra projektgruppen har kørt 552 kørsler på et år, så giver det en samlet vægtreduktion på 4471 kilo på et år svarende til en velvoksen afrikansk han-elefant! Projektdeltagere fra station Aarhus viser frem til nogle danske og norske fagfolk. Lettere og mere fit I Sønderborg havde de blandt andet kigget på kost, motion og sundhed. Redderne på stationen sluttede flot op

6 6 Redderen 36. årgang om en klub, som blandt andet arbejdede med sunde madpakker, Sundwich, sund kost i det hele taget, fysisk træning efter morgenbriefinger, motion med videre. Man havde haft stor gavn af at have en såkaldt sundhedscoach med over i forløbet, som rådgav og blandt andet analyserede den enkeltes BMI og energibehov. Forløbet resulterede i, at 24 deltagere smed i alt knap 89 kilo undervejs, hvoraf én havde tabt sig næsten 12 kilo. Ikke et alternativ pt. Målet var dog ikke nødvendigvis vægttab, understregede de fremmødte fra Als (nogle havde faktisk behov for at tage lidt på). Målet var at have et sundt og stærkt bevægeapparat, for det er også en effektiv måde at undgå skader på, lød det. I øvrigt havde Sønderborg også testet Pensi-båren med automatisk indtrækning (som tidligere omtalt i Redderen), og der var mange positive ting at sige om den. Dog var konklusionen, at den med de lidt smalle hjul (forårsagende lidt ustabilitet) og for få højde-indstillingsmuligheder ikke pt. var et gangbart alternativ i stor skala. Redder uden sult Tårnby/Vesterbro havde også kigget på kosten, og det resulterede blandt andet i folderen Redder uden sult, som ifølge projektdeltagerne selv kunne blive en hjørnesten i mange stationers sundhedspolitik. Folderen giver inspiration til en sund og varieret kost, som sikrer, at der er brændstof på motoren dagen igennem. Dette er faktisk med til at mindske risikoen for arbejdsskader, for god energi og et stabilt blodsukker niveau gør, at man kan tænke klart og holde koncentrationen selv i pressede situationer. På de to teststationer havde projektet generelt resulteret i vægttab, færre rygere, større bevidsthed om kostens betydning, udskiftning af sodavand med vand etc. Desuden gennemførte man fysiske tests af elever, og det blev godt modtaget, fortalte projektdeltagerne fra hovedstaden, som også havde undersøgt rollefordelingen på skadesteder, gennemført interviews om hvor i processen arbejdsskader sker etc. Tårnby/Vesterbro var i øvrigt også involveret i Extreme Academy på Korsør Brandskole - et træningsforløb om reaktioner på krop og den mentale kapacitet under stresspåvirkning, samt samarbejde, kommunikation og beslutningstagen i makkerpar og teams. Fra gulv til båre Troels Nygaard fra Slagelse med vandflasker, hvis vægt svarer til den vægtreduktion, sjællænderne har opnået i ambulancereddernes udstyr. Ergoterapeut Susanne Rasmussen fra Teknologisk Institut var ikke bange for at lade Thisted-reddere vise deres kunnen hvad angår forflytning. I Aarhus havde de blandt andre ting arbejdet med forflytning fra gulv til båre, og i den forbindelse testede aarhusianerne blandt andet hjælpemidlet ELK, som er en oppustelig løftepude til opsamling fra gulv. Samme princip ligger bag HoverJack løftepuden, som også blev afprøvet. Redderne fandt, at der var tale om gode produkter. Der var dog udfordringer med, at det kunne føles lidt vuggende og utrygt at være i den øverste position. Tilmed gjaldt det begge løsninger, at de ikke helt kunne nå op til båre-højde.

7 Nr. 1 januar hjælpe til så vidt muligt og at skåne sig selv optimalt. Der var også afholdt fire-timers kurser i Evac stol, glidebræt med videre. Se mere på nettet Man har ikke været bange for at gå nye veje under projekt Redder uden skader. Eksempelvis har feltrationer, som dem man har i Forsvaret, vist sig at være en god løsning eller et godt alternativ, så man kan "holde motoren i gang" på en lang vagt. Man kan selv studere de mange gode erfaringer og anvisninger, som projektet har kastet af sig, på en meget flot e-learning portal med masser af pjecer, videoer, actioncards med videre. Den kan findes på denne internetadresse: Så vurderingen var, at de var uegnede til akut brug. Men ikke mindst Hover- Jack kunne være en god løsning til den såkaldte XL-bil, fortalte deltagerne, som i øvrigt var meget glade for glidebrættet som værktøj. Fokus på forflytning Thisted, herunder Nykøbing Mors og Hurup, havde ikke mindst forflytning på programmet under Redder uden skader projektet, herunder flytning fra seng til båre og fra stol til båre. I det nordvestjyske havde man brugt minutter efter hver morgenbriefing til at gennemgå og øve brugen af glidelagen, CAMEL løftepude-stol etc. Redderne havde trænet at identificere kroppens trykpunkter, at lade patienterne HUSK Årsmøde 2013 i Reddernes Landsklub Årsmødet afholdes den 26. februar, kl Sted: Mødecenter Odense, Skibhus 17:48 Buchwaldsgade 48, Odense C

8 8 Redderen 36. årgang Ny sprøjte til Falck Tåstrup Opbygning af nyt køretøj var på mange måder et skoleeksempel, som forhåbentlig kan inspirere andre steder i landet Tekst og fotos af Kenneth Jensen Fællesarbejdsmiljørepræsentant Falck region øst I 2010 besluttede Ishøj, Høje Tåstrup og Vallensbæk kommuner, at udskifte brandkøretøjerne på Falck stationen i Tåstrup. Falck Tåstrup har brandkontrakt med de nævnte kommuner. I den forbindelse har kommunerne leaset køretøjer via Falck. Men denne gang har kommunerne valgt at finansiere køretøjerne via kommune leasing. Det er almindeligt kendt, at kommunerne fattes penge og man kunne via kommune leasing spare mange penge. Denne trend er i øvrigt ved at sprede sig til andre brandvæsener, hvor Falck er entreprenører. Fra dag et af, blev de forskellige brandhold involveret i opbygningen af køretøjerne. Faktisk er der indkøbt to sprøjter, en drejestige og en miljøvogn. Fokus på ergonomi Denne artikel vil primært dreje sig om den ene sprøjte (M1) og hvorfor så det? Ganske enkelt fordi den nye sprøjte er opbygget på en måde, så der fra start af har været stor fokus på ergonomi og arbejdsmiljø. Det var egentligt ikke planlagt fra starten, men det kom stille og roligt ind i processen. Med baggrund i denne opbygning, fik jeg etableret et møde med beredskabschef Jan Bentzen, Ishøj kommune og AMR Morten Lund, for på den måde få et større indblik i projektet. Min tanke med artiklen er, at så mange som muligt får en viden om den nye sprøjte, så andre kan få gavn af de gode tiltag, som er lavet. Genial løsning Det som startede processen med at bygge køretøjet op med fokus på ergonomi, var frigørelses værktøjet. Dette værktøj er som bekendt meget tungt og uhåndterligt. Det brandhold som var med i opbygningen af sprøjten tog på ture ind til Københavns Brandvæsen og ud til Falck Gentofte. Begge steder havde man kigget på ergonomi under opbygningen. Man valgte at montere frigørelses værktøjet på sækkevogne. Solide vogne, som kunne bære byrden, i stedet for at brandfolkene gjorde det. En eller flere havde på et tidspunkt set en skraldevogn, som kunne sænke kassen hydraulisk. Det blev derfor foreslået kommunerne at finde en lignende løsning til det ene skab på sprøjten. Det lykkedes. Nu kan højre side skab køres ned og stå på underlaget og materiellet kan køres direkte ud og hen til skadestedet. En genial løsning. Meget lys Udover det, så var det ønsket, at der kom meget lys i køretøjet. Alle skabe er således forsynet med lange diode lys. Bagklappen kan åbnes op ad, så pumpepasser står i tørvejr og i loftet er der også to rækker med diodelys. Alt materiel, som benyttes akut er anbragt på solide glideskinner. Der er indkøbt en speciel kædesav, som kan justeres i dybden og som kan skære i tagpap og metal tag. B slanger er pakket på en vogn, som hejses ud med et lille spil - vognen er proppet med Dewalt værktøj, som ligger nede og som er nemt at få fat på. Kompositflasker I ti år har man forgæves forsøgt at få komposit luftflasker til brandfolkene, i stedet for de tunge jernflasker. Det lyk-

9 Nr. 1 januar Umiddelbart skiller sprøjten sig ikke så meget ud, men den er proppet med praktiske og arbejdsmiljøvenlige løsninger. kedes ikke. Men nu blev det et ønske fra brandfolkene som en del af køretøjs udrustningen. Der er nu sørget for at brandfolkene har fået kompositflasker, til stor glæde for brugerne. Herligt, at vores kunde tænker arbejdsmiljø. Som Ishøjs beredskabschef Jan Bentzen sagde: - Det er risikabelt at være brandmand, så lad os dog finde løsninger som kan medvirke til færre arbejdsskader og mindre nedslidning i det daglige. En repræsentant fra Arbejdstilsynet fik gennemgået sprøjten fra A til Z. Forhåbentlig kan den blive et forbillede for fremtidige opbygninger landet over. Målestok for AT Det være hermed gjort. Faktisk er den nye sprøjte så godt ergonomisk indrettet, så Arbejdstilsynet (AT) gerne vil ud og se den. Dette med baggrund i at tilegne sig viden om, hvordan vi finder konstruktive løsninger på et forbedret arbejdsmiljø for brandfolk. Det er, set med mine øjne vigtigt, at tilsynsmyndigheder får lejlighed til at se, hvordan det kan lade sig gøre at opbygge en sprøjte, så den opfylder nogle basale krav om bedre ergonomi. AT får på den måde mulighed for at holde andre væsener op på de tiltag som kan laves. Burde være et krav Noget andet er, at det burde være en del af alle brandkontrakter, at der stilles krav

10 10 Redderen 36. årgang om det bedst mulige arbejdsmiljø for brandfolk. Der skal fremadrettet være mere fokus på dette meget vigtige element. Jeg fik lavet en aftale med Jan Bentzen, Ishøj kommune, om at Arbejdstilsynet kunne komme til Tåstrup for at se vores nye sprøjte. Vi fandt en dato hvor vi alle kunne deltage, stationsleder, arbejdsmiljørepræsentant, Jan Bentzen og undertegnede var til stede under besøget, som var en succes. Bo Saarde fra AT fik gennemgået sprøjten fra A til Z. Skabet kan sænkes, og så kan frigørelsesværktøjet, som er monteret på solide sækkevogne, trilles hen til stedet. En invitation På turen rundt om sprøjten fik Michael Nyrand den tanke at invitere den tilsynsførende til at komme og følge en døgnvagt på vagt. Dette med baggrund i at give Arbejdstilsynet et lang bedre indblik i de arbejdsforhold, som brand og rednings folk arbejder under. Det skulle naturligvis klares af med ledelsen i AT. Vi kunne så under vagten lave en øvelse, med at klippe en bil i stykker. Jeg håber da at denne gode ide bliver til noget. Bo Saarde har fået beredskaberne som tilsynsområde og er samtidig blevet landskoordinator inden for beredskaberne. Jan Bentzen var også med på ideen om at får den tilsynsførende med ud på en døgnvagt. Vi fik vist et fantastisk stykke værktøj frem for en tilsynsmyndighed og det er ikke nogen skade til. Tvært imod. Bagklappen kan åbnes op, så pum pepasser står i tørvejr, og i loftet er der to rækker med diodelys. I det hele taget er der prioriteret masser af lys i køretøjet. Tillykke! Et rigtig godt arbejde udført af de tre kommunale beredskabschefer og brandfolkene samt alle andre som har været involveret i opbygning af de nye køretøjer. Brandfolkene fik frie hænder til at komme med ideer og der er sparet meget lidt på de ønsker som brandfolkene havde til deres nye køretøjer. Nu håber jeg, at de vil få glæde af det nye arbejdsredskab mange år fremover og at den fokus der har været på ergonomi og arbejdsmiljø i forbindelse med opbygningen vil sprede sig ud til andre, som skal i gang med opbygning og indretning af brandkøretøjer. Tillykke med jeres nye materiel. Brandholdet, der har deltaget i opbygningen, var været på et par studieture for at finde og sammensætte de mest optimale løsninger.

11 Nr. 1 januar Her er finalisterne i logo-konkurrencen RL-bestyrelsen skal vælge mellem to sydvestjyske forslag Af Flemming F. Kyster Den lille konkurrence om at udforme et bud på Reddernes Landsklubs nye logo og vinde en kroweekend for to personer nærmer sig sin afslutning. Vi har som nævnt været begunstiget af mange gode indsendelser, og her kan vi så præsentere de to forslag, som RL s redaktionsudvalg har udvalgt til finalen. Fart og synlighed Det ene forslag er designet af Britta Adsersen i Tjæreborg, som af sin mand, paramediciner Palle Christensen, st. Esbjerg, blev gjort opmærksom på konkurrencen. Hun har tænkt i fart, synlighed og udrykning, da hun satte sig til pc en, og resultatet er ifølge redaktionsudvalget blevet et meget dynamisk og moderne udtryk. Åbent præg Fart, synlighed og udrykning er nøgleordene bag Britta Adsersens forslag. Parret bag det andet finaleforslag er også bosat i det sydvestjyske, nemlig i Højer. Jesper Tonnesen er redder på st. Tønder, og hans hustru Majbritt har udfærdiget logoet. Hun har brugt klassiske skrifttyper med henblik på at videreføre seriøsiteten i det nuværende logo. Samtidig har hun efterstræbt et mere moderne og åbent præg (blandt andet med fravalg af ramme), som symboliserer åbenhed for omverdenen, åbenhed for udvikling og medlemmernes forskellighed. Begge logoer kan laves i forskellige farver/nuancer, så farvekombinationen bliver ikke nødvendigvis magen til de to viste eksempler her på siden. Majbritt og Jesper Tonnesen har villet signalere troværdighed og åbenhed med deres forslag. Bestyrelse afgør Det er RL s bestyrelse, som på et kommende bestyrelsesmøde vil vælge mellem de to forslag og også på et tidspunkt tage stilling til, OM vinderforslaget vitterlig skal indfases som landsklubbens nye ansigt ud ad til.

12 Redderen 36. årgang Falck-ånden Falck-ånd og Falck-kultur er ikke statiske begreber. De kan opfattes vidt forskelligt af medarbejdere med samme arbejde på samme station, og de udvikler sig over tid både i takt med udviklingen i samfundet og i takt med den enkeltes tilknytning til Falck efterhånden, som han eller hun vokser op sammen med Falck. Ældre medarbejdere har tilsyneladende altid haft den opfattelse, at deres forståelse af Falck-ånden er den rigtige, og at de unge slet ikke lever op til idealet. Sådan er det, og sådan bliver det nok ved med at være. Af samme årsag kan Falck-ånden ikke defineres, men jeg kan måske sætte nogle ord på. Falck-ånden er glæden ved at hjælpe andre og at gøre mere end der forventes, forankret i et forpligtende fællesskab om at passe på hinanden og at passe på Falck. Men økonomien stod det imidlertid ikke godt. Non profit lyder godt, men der må også passes på pengene. Bl.a. derfor måtte Falck-familien i 1988 sælge Falck til forsikringsselskabet Baltica. Efter 1988 skete der en kommercialisering af Falck. I stedet for non-profit, blev der nu lavet omfattende markedsføringstiltag for at vende den økonomiske udvikling, og Falck gik ind i sikkerhedsbranchen. På samme måde som man 25 år tidligere kunne vende Zonen ryggen, kunne redderne nu vende sikkerhedsfolkene ryggen, men det var mere mudret, fordi redderne også selv skulle udføre sikkerhedsopgaver. Følelsen af at være en del af en humanitær hjælpeorganisation blev virkelig sat på prøve. Det blev den stærke hjælpekultur der vandt, G4 blev udskilt og Falck kom i 2004 tilbage til sine rødder. Falcks styrke og særkende er ikke mindst at medarbejderne over en bred kam til alle tider har haft denne tilgang til deres arbejdsplads. Undervejs gennem Falcks historie er der sket mange forandringer, der har påvirket kulturen. I de 32 år, Falck var i konkurrence med Zonen, blev Falck-ånden styrket ved, at vi kunne definere os selv som meget bedre end Zonen. Zonen var noget negativt, man ikke ville have indenfor dørene. Den fælles forståelse heraf var virkelig med til at skærpe fællesskabsfølelsen. Bagsiden var, at Falck blev en lidt selvfed organisation, som ikke rigtig udviklede sig. Den udvikling fortsatte efter 1963, hvor Falck dygtigt af Falck-familien blev markedsført som "Hele Danmarks Non-profit Redningskorps". Alle ansatte kunne i bedste mening få lov til virkelig at gøre en forskel og yde hjælp ud over det, der stod skrevet i abonnementsvilkårene. Det gik så godt, at Falck i 1984 blev kåret som Danmarks mest populære virksomhed. Poul, Anæstesisygeplejerske i Lund, foreviser en helt ny og specielt udstyret ambulance.

13 Nr. 1 januar Autosupervisor Leif Petersen fra Hvidovre lapper udstødningen på en bil ved hjælp af dele, redderne selv har fået konstrueret, så abonnenten sparer en tur på værkstedet. MoME-trainer (Management of Major Emergencies) Bas Poelmann viser rundt i Falck Hollands nye state-of-the-art kontrolrum, som netop er blevet certificeret af de hollandske myndigheder til uddannelse af katastrofeledelse ved hjælp af simulerede ulykker. I dag synes jeg, at der er mange forskellige faktorer, der påvirker Falck-kulturen. På alle områder er det blevet muligt virkelig at gøre en forskel og yde mere kvalificeret hjælp end tidligere. Det er min klare opfattelse, også fra besøg i udlandet, at dét der kendetegner Falck-folk på tværs af grænserne, er ønsket om at kunne levere hjælp i høj kvalitet. Lige så vel som høj uddannelse og godt udstyr er med til at skabe glæde ved arbejdet, lige så vel kan der opstå en negativ spiral, hvis det modsatte er tilfældet. Det er vigtigt, at Falck fortsat kan udvikle sig i retning af øget skærpelse af kvaliteten, for det er her, vi virkelig har en mulighed for både at gøre en forskel og samtidig styrke den interne passion. Historien bag billederne her på siderne er små vidnesbyrd, samlet af forfatteren fra hverdagen i Falck. Men jeg synes til gengæld også, at specialiseringen har ført nogle ting med sig, som der er behov for at modvirke. En stor udfordring vi står med, er at øge følelsen af forpligtende fællesskab på tværs af både lande og forretningsområder. Her kunne jeg godt ønske mig, at både korpset, Personaleforeningen og de faglige organisationer kunne være mere aktive med etablering af netværk, kommunikationsplatforme, udveksling, studiebesøg m.v. I de kritiske perioder af Falcks historie har det stærke medarbejderengagement været livsvigtigt, og sørget for at bringe Falck videre. Lige nu går det godt for Falck, og vi har en ledelse, som passer på Falck og bringer Falck videre. Derfor er det også nu, at de interne relationer skal styrkes, så vi står rustet til fremtidens kritiske udfordringer. Frederik Madsen Kulturchef Således fornemmer jeg, at professionaliseringen af ambulancefaget har medført en strøg af arrogance, som ikke rigtig passer til Falck. Før så man patienterne som "abonnenter" nu er relationen blevet mere "professionaliseret". Det kan også ind i mellem virke som om, at nogen af kranfolkene er blevet noget mere ligeglade med, hvordan både de selv og deres arbejdsplads tager sig ud. Den pæne Falck-mand i ren kedeldragt er vigtig for kunden og vores fremtræden, og det skal vi ikke glemme. Ydmygheden overfor den tillid der udvises, er det vigtigt at holde fast i.

14 14 Redderen 36. årgang Nina slap gennem nåleøjet Det kræver en stærk psyke at være elev og nyuddannet ambulanceredder i disse år Af Flemming F. Kyster Uden at redningskorpset nødvendigvis kan bebrejdes for det, så har 27-årige Nina Hornbæks få år i Falck været præget af nogen turbulens og følelsesmæssige ture i rutschebanen. Den 1. december blev hun ansat som fast vagt i Ruds Vedby, så hendes historie er heldigvis endt godt. Men vejen har været hård og præget af usikkerhed, og Ninas historie er samtidig historien om den nye generation af ambulancefolk, hvoraf mange stadig er langt fra at nå målet: At arbejde med det, de har uddannet sig til. Selv om Falck og det faglige system kæmper og tænker kreativt for at skaffe pladser til de unge kolleger, så er der i al fald i nogle regioner bare for mange reddere til for få job i denne tid. Afvekslingen tiltalte Nina Hornbæk var 24 år, da hun fik øjnene op for uddannelsen som ambulanceredder. Hun havde blandt andet arbejdet som handicaphjælper og på et plejehjem, men afvekslingen og de forskelligartede udfordringer i det præhospitale tiltalte hende. For at være sikker i sin sag fik hun arrangeret, at hun kørte en prøvedag med en paramediciner i en akutbil. Dagen bekræftede hende i, at det var det, hun ville, så hun søgte ind til Falck. Man er lidt ilde stedt, hvis man som nyuddannet ambulanceredder ikke kan finde job i ambulancetjenesten, for uddannelsen kan ikke rigtig bruges til andre jobtyper. Det burde blandt andet være muligt - som også 3F/RL arbejder for - at kunne få merit på eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen, hvis man står i den situation, mener Nina Hornbæk.

15 Nr. 1 januar Blandt omkring 1200 ansøgere var hun en af de 14, der slap gennem nåleøjet, så jublen var stor hos Nina Hornbæk, der bor i Holbæk i Vestsjælland. Blev annulleret Glæden varede dog kort. På grund af Samaritens udbudssejr blev optagelsen annulleret. - Jeg blev naturligvis dybt skuffet. Jeg var blevet så opsat på at arbejde præhospitalt, at jeg var ude i spekulationer om, hvorvidt jeg skulle forsøge mig i udlandet, fortæller Nina Hornbæk. I mellemtiden rullede Samariten som bekendt tilbage til Sverige, og den unge sjællænder fik atter chancen. Der var dog ikke noget med, at hendes tidligere ansættelse bare blev genoptaget. Hun måtte forfra med at søge, og på grund af hendes alder var det sidste skud i bøssen, lod man forstå. Så lettelsen og glæden var kæmpestor, da hun i april 2010 igen var så heldig og dygtig at blive ansat som Falckredder-elev. Ingen automatik - Der sad selvfølgelig en lille usikkerhed, om det nu også blev til noget denne gang. Men jeg startede i Slagelse efter planen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde fundet min rette hylde. Jargonen, arbejdet, fællesskabet, udfordringerne det var bare mig, konstaterer Nina Hornbæk. Da hun startede på uddannelsen, havde hun ikke spekuleret noget videre på jobmulighederne bagefter. Hun tog det nærmest for givet, at man blev ansat i Falck ikke nødvendigvis i Slagelse men som ambulanceredder et eller andet sted i det sjællandske. Hun behøvede dog ikke mange uger i uddannelsen for at opdage, at den automatik ikke længere var til stede. Tværtimod gik snakken blandt elevkammeraterne om, hvor dystert det egentlig tegnede med hensyn til jobmuligheder. Beskyttet som elev - Så jeg satte mig for at nyde og få så meget ud af min elevtid som muligt, for der var jeg trods alt beskyttet ansættelsesmæssigt. Men det er klart, at vi alle havde nogle frustrationer over, at vi ikke anede, om vi var købt eller solgt, når vi var færdige, bemærker Nina Hornbæk. Efterhånden stod det klart, at pilen pegede på solgt, så i stedet for at glæde sig til at få svendebrevet, så blev det noget, man kunne få lidt ondt i maven over. Ikke nogen sjov tid Nina Hornbæk blev færdiguddannet i juni, hvorefter hun og de andre fik tre måneders ansættelse i Falck. - Det var ikke nogen sjov tid. Fra at være nære holdkammerater blev vi nyuddannede pludselig benhårde konkurrenter til de få jobåbninger, der måtte være. Alle holdt kortene tæt ind til kroppen, og selv uskyldige bemærkninger blev tolket og overtolket. Samtidig gik der en masse rygter om, hvor der måske kom jobs, hvem man skulle tale med, hvem man IKKE skulle tale med og så videre. Det var temmelig frustrerende, siger Nina Hornbæk, som oplevede venskaber kuldsejle i hele den proces. Målte sig med kolleger Hun oplevede også, at man ubevidst målte sig med kolleger, sammenlignede egne forcer med andres. Alt sammen såre menneskeligt i et udskilningsløb, men det er selvsagt ikke noget, man taler højt om. Den unge redder gjorde sig naturligvis også nogle tanker omkring SIFU-princippet i det forløb: - Jeg forstår godt tanken bag princippet, og jeg har stor respekt for de ældre ambulanceassistenter. Jeg har selvfølgelig en nyere og bredere uddannelse end dem, men til gengæld har de en kæmpe erfaring og lokalkendskab, og jeg har lært utrolig meget af dem. Omvendt tænker jeg, at man stopper fødekæden og bremser muligheden for frisk blod og nye tanker i firmaet, hvis man kun kigger på anciennitet. - Den er svær. Men jo, selvfølgelig har jeg i mit stille sind tænkt over rimeligheden i systemet når alt kommer til alt, så er man jo sig selv nærmest, lyder det fra Nina Hornbæk. Job i København I august fik den unge redder sat punktum for fremtidsspekulationerne. Og så alligevel ikke helt. Hun, og flere andre nyuddannede, fik nemlig ansættelse i København, hvor Falck havde vundet den store opgave med siddende sygetransport. - Jeg sagde ærligt til samtalen, at min drøm var at køre ambulance, og at jeg ville forfølge den drøm, hvis muligheden bød sig. Nina Hornbæk var glad for jobbet i den siddende sygetransport i den forstand, at hun dermed bevarede tilknytningen til Falck. Det var, følte hun, vigtigt for at bevare muligheden for at nå målet om at blive ambulanceredder. For næste færdige elevhold er altid lige på trapperne... Plan B Hun nåede at køre et par måneder i København, men vild med det blev hun aldrig. Tankerne om måske at arbejde i udlandet dukkede op igen, og hun søgte også ind på sygeplejerskestudiet, hvor hun i øvrigt ind til videre stadig er studerende via fjernundervisning. For hun kunne ikke se sig selv arbejde mange år frem i den siddende patienttransport. - Jeg håber ikke, det lyder forkælet, men det var jo ikke det, jeg har uddannet mig til og brænder for. Jeg har den største respekt for kollegerne dér, og jeg ved, at mange er rigtig glade for jobbet det var bare ikke mig. Drømmejobbet Derfor var der nærmest tale om eufori, da hun søgte og fik stillingen som fast vagt i Ruds Vedby med start 1. december. Efter sigende blandt over 100 ansøgere, hvoraf 16 var til samtale. - Det var som at komme hjem. Nu glæder jeg mig til at tage på arbejde om morgenen jeg har fået drømmejobbet, konstaterer Nina Hornbæk. - Jeg har været enormt heldig, og jeg er taknemmelig for den hjælp og støtte, jeg har fået af tillidsfolk, kolleger og ledere. Jeg føler virkelig med alle dem, som ikke kan komme ind i det fag, de har uddannet sig til og som de brænder for. - Jeg synes, det er spild af ressourcer og kompetencer, at der går nyuddannede rundt, som ikke kan få job, og som måske helt opgiver faget. Det undrer mig, at man stadig starter elevhold, når situationen er, som den er, men jeg kender selvfølgelig ikke overvejelserne bag det til bunds, siger Ruds Vedby-redderen. Nu håber hun blot på alles vegne, at samfundet får gang i hjulene igen, så der bliver større udskiftning i tropperne og dermed flere chancer for den nye generation af ambulancefolk. Se også kommentar nederst side 20

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet.

bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Ordensmagt Af Gitte Rebsdorf Klædt på til TOPMØDE De sidder bænket i lange rækker en onsdag aften sidst i maj. De fleste af dem er mænd med muskler over gennemsnittet. Kroppene hviler tungt i stolene,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende) Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014

Nyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014 Venskabsforeningen AMIGOS de El Doradito Socialt arbejde i det nordlige Nicaragua, støttet fra Danmark www.eldoradito.dk/amigos www.livudenvold.dk Email (formand Mie Buus): mie@altiboxmail.dk Nyhedsbrev

Læs mere

Formandens beretning.

Formandens beretning. 2008 generelt: 2008 har været et omtumlet år for DFSU. Vi startede uden et Disc Golf udvalg, fik alligevel en fornuftig sæson og DM stablet på benene, da gamle kræfter pustede liv i udvalget, men endte

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge. Sekretariatet Sekretariat for formand og koncerndirektion POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Sagsbeh..: LJ/SEK Dato: 14. juni

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere