Redderen Nr. 1 januar årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redderen Nr. 1 januar 2013 36. årgang"

Transkript

1 Redderen Nr. 1 januar årgang

2 2 Redderen 36. årgang Kolofon Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Indhold Side 4 Side 18 Tid til opsamling De mange erfaringer og resultater fra projektet Redder uden skader blev præsenteret på en afslutningskonference. Lær signalerne Psykiske belastninger i ambulancetjenesten var temaet, da psykolog Pernille Blidsøe mødte reddere i Aarhus. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Oplag: Side 22 Fokus på arbejdsmiljø Der blev drøftet arbejdsmiljø og vist udstyr og køretøjer frem, da arbejdsmiljørepræsentanterne mødtes i Silkeborg stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. Forsidefoto: Kenneth Jensen ISSN nr Punktum for Redder uden skader... 4 Ny sprøjte til Falck Tåstrup... 8 Her er finalisterne i logo-konkurrencen Nina slap gennem nåleøjet Forskning på dagsordenen Supervisor: Inspirerende symposium Se signalerne i tide Vi skal finde løsninger Nyhedsbrev fra Reddernes Udviklingssekretariat Fra spildevand til røropdeling... 22

3 Nr. 1 januar Leder Inddragelse virker Det var en fornøjelse at deltage på afslutningskonferencen for Redder uden skader projektet, som vi omtaler inde i bladet. Den ildhu og entusiasme, som redderne på forsøgs-stationerne og alle andre involverede i forløbet har lagt i projektet, var både imponerende og smittende. Man må håbe, at alle de gode resultater, ideer og erfaringer netop smitter gevaldigt blandt andet gennem den gode internet-portal, der er oprettet så alle landets reddere får glæde af dem. Der blev desværre ikke fundet et Columbusæg på alle områder, blandt andet med hensyn til indladning af bårer men ikke desto mindre er der taget vigtige skridt i den rigtige retning. Redder uden skader projektet viser med al tydelighed, hvilket engagement og hvilken idérigdom det udløser, når man inddrager redderne fuldt ud i arbejdet med at forbedre deres egen arbejdshverdag. Det er opbygningen af den nye sprøjte i Tåstrup i øvrigt blot endnu et skoleeksempel på, og det bør mane til kraftig eftertanke i ledelsen, når det eksempelvis handler om et så væsentligt område som opbygning og indretning af ambulancer. Brug redderne, inddrag redderne, giv dem reel indflydelse på beslutningsprocessen FØR indkøbene sker. Det er dem, der har ekspertisen fra hverdagen, og en tilfreds medarbejder er en effektiv medarbejder. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 36. årgang En garage på station Randers dannede rammen om afslutningskonferencen. Punktum for Redder uden skader Deltagerne præsenterede deres resultater og erfaringer på afslutningskonference Af Flemming F. Kyster Projektet stopper her men processen fortsætter. Sådan lød det fra teknisk direktør i Falck, Peter Sørensen, da der før jul blev afholdt afslutningskonference vedrørende projekt Redder uden skader. I garagen på station Randers var mange af de projektinvolverede samt repræsentanter for samarbejdspartnere, faglige organisationer, leverandører, uddannelsessteder, offentlige instanser med videre samlet for at høre om erfaringerne med Redder uden skader. Det ambitiøse projekt, som har fået støtte fra Forebyggelsesfonden, blev skudt i gang i Ud over Falck og Center for Arbejdsliv har den drivende kraft i projektet været Teknologisk Institut, som har haft seks konsulenter involveret. Med ude at køre Blandt andet har ergoterapeut Susanne Rasmussen været med ude at køre et par dage i ambulancetjenesten i alle fem regioner, for derved at få et billede af de belastninger, arbejdsstillinger og løft, redderne er udsat for både i storbyen og på landet. Teknologisk Institut har blandt andet også bidraget gennem deres omfangsrige netværk med universiteter og andre institutioner. Instituttet har søgt og forespurgt vidt og bredt for at finde de nyeste løsninger inden for gulv-til-båre hjælpe-

5 Nr. 1 januar midler, vægtreduktion på udstyr og båre og andre mulige forbedringer. Søgningen viste, at vi faktisk er ganske godt på forkant herhjemme, fortalte Eva-Carina Nørskov, faglig leder hos Teknologisk Institut. En succes Både sikkerhedsleder Bjørn Ølgod og teknisk direktør Peter Sørensen bedømte projektet som en succes, ikke mindst takket være entusiastisk medvirken af redderne på test-stationerne Slagelse, Tårnby/Vesterbro, Sønderborg, Aarhus og Thisted. Projektet har afspejlet sig positivt i skadesudviklingen på de relevante stationer, og en undersøgelse af reddernes eget udbytte af projektet har givet meget positive tilbagemeldinger, fortalte Falcklederne. Blandt andet tilkendegiver 60 procent af de spurgte, at de har oplevet forbedringer i det fysiske arbejdsmiljø i projektperioden. Jesper Friis Pedersen, TR på station Vesterbro, Eva-Carina Nørskov fra Teknologisk Institut og sikkerhedsleder Bjørn Ølgod kigger på Slagelses nye, vægtreducerende oppakning. Vægtreduktion Ud over fremlæggelsen af resultater og erfaringer var konferencen krydret med et antal stande, hvor der var demonstrationer af de indsatser, der er afprøvet gennem projektforløbet. Station Slagelse havde blandt andet arbejdet med vægtreduktion i den akutte ambulancetjeneste. Tunge tasker er ikke altid en fordel, konstaterede sjællænderne med et glimt i øjet, og det havde de så gjort noget ved. Ved nøje at vurdere samtlige elementer i behandlertasken blandt andet reducere mængden af isotonisk saltvand fra to til en halv liter havde de skaffet plads til, at iltflasken kan være i behandlertasken i en lille isyet lomme. Vægt som en elefant Det gør ganske vist behandlertasken lidt tungere fra 10,38 kilo til 12,48 kilo men til gengæld undgår man så iltbræt med iltflaske på 8,2 kilo. Samlet vægtreduktion er 6,1 kilo, plus at man nu kun har to ting at bære på. Samtidig har man opdaget, at vakuummadrasserne typisk tager på, når de bliver sendt til reparation. Det skyldes, at der bruges et kraftigere og dermed tungere materiale til reparationen, og i Slagelse opdagede man, at madrasserne fra 8,5 kilo røg op på kilo én var helt oppe på 12,5 kilo. Besparelserne i udstyr og madrasser lyder måske ikke af meget. Men når man opgør, at en redder fra projektgruppen har kørt 552 kørsler på et år, så giver det en samlet vægtreduktion på 4471 kilo på et år svarende til en velvoksen afrikansk han-elefant! Projektdeltagere fra station Aarhus viser frem til nogle danske og norske fagfolk. Lettere og mere fit I Sønderborg havde de blandt andet kigget på kost, motion og sundhed. Redderne på stationen sluttede flot op

6 6 Redderen 36. årgang om en klub, som blandt andet arbejdede med sunde madpakker, Sundwich, sund kost i det hele taget, fysisk træning efter morgenbriefinger, motion med videre. Man havde haft stor gavn af at have en såkaldt sundhedscoach med over i forløbet, som rådgav og blandt andet analyserede den enkeltes BMI og energibehov. Forløbet resulterede i, at 24 deltagere smed i alt knap 89 kilo undervejs, hvoraf én havde tabt sig næsten 12 kilo. Ikke et alternativ pt. Målet var dog ikke nødvendigvis vægttab, understregede de fremmødte fra Als (nogle havde faktisk behov for at tage lidt på). Målet var at have et sundt og stærkt bevægeapparat, for det er også en effektiv måde at undgå skader på, lød det. I øvrigt havde Sønderborg også testet Pensi-båren med automatisk indtrækning (som tidligere omtalt i Redderen), og der var mange positive ting at sige om den. Dog var konklusionen, at den med de lidt smalle hjul (forårsagende lidt ustabilitet) og for få højde-indstillingsmuligheder ikke pt. var et gangbart alternativ i stor skala. Redder uden sult Tårnby/Vesterbro havde også kigget på kosten, og det resulterede blandt andet i folderen Redder uden sult, som ifølge projektdeltagerne selv kunne blive en hjørnesten i mange stationers sundhedspolitik. Folderen giver inspiration til en sund og varieret kost, som sikrer, at der er brændstof på motoren dagen igennem. Dette er faktisk med til at mindske risikoen for arbejdsskader, for god energi og et stabilt blodsukker niveau gør, at man kan tænke klart og holde koncentrationen selv i pressede situationer. På de to teststationer havde projektet generelt resulteret i vægttab, færre rygere, større bevidsthed om kostens betydning, udskiftning af sodavand med vand etc. Desuden gennemførte man fysiske tests af elever, og det blev godt modtaget, fortalte projektdeltagerne fra hovedstaden, som også havde undersøgt rollefordelingen på skadesteder, gennemført interviews om hvor i processen arbejdsskader sker etc. Tårnby/Vesterbro var i øvrigt også involveret i Extreme Academy på Korsør Brandskole - et træningsforløb om reaktioner på krop og den mentale kapacitet under stresspåvirkning, samt samarbejde, kommunikation og beslutningstagen i makkerpar og teams. Fra gulv til båre Troels Nygaard fra Slagelse med vandflasker, hvis vægt svarer til den vægtreduktion, sjællænderne har opnået i ambulancereddernes udstyr. Ergoterapeut Susanne Rasmussen fra Teknologisk Institut var ikke bange for at lade Thisted-reddere vise deres kunnen hvad angår forflytning. I Aarhus havde de blandt andre ting arbejdet med forflytning fra gulv til båre, og i den forbindelse testede aarhusianerne blandt andet hjælpemidlet ELK, som er en oppustelig løftepude til opsamling fra gulv. Samme princip ligger bag HoverJack løftepuden, som også blev afprøvet. Redderne fandt, at der var tale om gode produkter. Der var dog udfordringer med, at det kunne føles lidt vuggende og utrygt at være i den øverste position. Tilmed gjaldt det begge løsninger, at de ikke helt kunne nå op til båre-højde.

7 Nr. 1 januar hjælpe til så vidt muligt og at skåne sig selv optimalt. Der var også afholdt fire-timers kurser i Evac stol, glidebræt med videre. Se mere på nettet Man har ikke været bange for at gå nye veje under projekt Redder uden skader. Eksempelvis har feltrationer, som dem man har i Forsvaret, vist sig at være en god løsning eller et godt alternativ, så man kan "holde motoren i gang" på en lang vagt. Man kan selv studere de mange gode erfaringer og anvisninger, som projektet har kastet af sig, på en meget flot e-learning portal med masser af pjecer, videoer, actioncards med videre. Den kan findes på denne internetadresse: Så vurderingen var, at de var uegnede til akut brug. Men ikke mindst Hover- Jack kunne være en god løsning til den såkaldte XL-bil, fortalte deltagerne, som i øvrigt var meget glade for glidebrættet som værktøj. Fokus på forflytning Thisted, herunder Nykøbing Mors og Hurup, havde ikke mindst forflytning på programmet under Redder uden skader projektet, herunder flytning fra seng til båre og fra stol til båre. I det nordvestjyske havde man brugt minutter efter hver morgenbriefing til at gennemgå og øve brugen af glidelagen, CAMEL løftepude-stol etc. Redderne havde trænet at identificere kroppens trykpunkter, at lade patienterne HUSK Årsmøde 2013 i Reddernes Landsklub Årsmødet afholdes den 26. februar, kl Sted: Mødecenter Odense, Skibhus 17:48 Buchwaldsgade 48, Odense C

8 8 Redderen 36. årgang Ny sprøjte til Falck Tåstrup Opbygning af nyt køretøj var på mange måder et skoleeksempel, som forhåbentlig kan inspirere andre steder i landet Tekst og fotos af Kenneth Jensen Fællesarbejdsmiljørepræsentant Falck region øst I 2010 besluttede Ishøj, Høje Tåstrup og Vallensbæk kommuner, at udskifte brandkøretøjerne på Falck stationen i Tåstrup. Falck Tåstrup har brandkontrakt med de nævnte kommuner. I den forbindelse har kommunerne leaset køretøjer via Falck. Men denne gang har kommunerne valgt at finansiere køretøjerne via kommune leasing. Det er almindeligt kendt, at kommunerne fattes penge og man kunne via kommune leasing spare mange penge. Denne trend er i øvrigt ved at sprede sig til andre brandvæsener, hvor Falck er entreprenører. Fra dag et af, blev de forskellige brandhold involveret i opbygningen af køretøjerne. Faktisk er der indkøbt to sprøjter, en drejestige og en miljøvogn. Fokus på ergonomi Denne artikel vil primært dreje sig om den ene sprøjte (M1) og hvorfor så det? Ganske enkelt fordi den nye sprøjte er opbygget på en måde, så der fra start af har været stor fokus på ergonomi og arbejdsmiljø. Det var egentligt ikke planlagt fra starten, men det kom stille og roligt ind i processen. Med baggrund i denne opbygning, fik jeg etableret et møde med beredskabschef Jan Bentzen, Ishøj kommune og AMR Morten Lund, for på den måde få et større indblik i projektet. Min tanke med artiklen er, at så mange som muligt får en viden om den nye sprøjte, så andre kan få gavn af de gode tiltag, som er lavet. Genial løsning Det som startede processen med at bygge køretøjet op med fokus på ergonomi, var frigørelses værktøjet. Dette værktøj er som bekendt meget tungt og uhåndterligt. Det brandhold som var med i opbygningen af sprøjten tog på ture ind til Københavns Brandvæsen og ud til Falck Gentofte. Begge steder havde man kigget på ergonomi under opbygningen. Man valgte at montere frigørelses værktøjet på sækkevogne. Solide vogne, som kunne bære byrden, i stedet for at brandfolkene gjorde det. En eller flere havde på et tidspunkt set en skraldevogn, som kunne sænke kassen hydraulisk. Det blev derfor foreslået kommunerne at finde en lignende løsning til det ene skab på sprøjten. Det lykkedes. Nu kan højre side skab køres ned og stå på underlaget og materiellet kan køres direkte ud og hen til skadestedet. En genial løsning. Meget lys Udover det, så var det ønsket, at der kom meget lys i køretøjet. Alle skabe er således forsynet med lange diode lys. Bagklappen kan åbnes op ad, så pumpepasser står i tørvejr og i loftet er der også to rækker med diodelys. Alt materiel, som benyttes akut er anbragt på solide glideskinner. Der er indkøbt en speciel kædesav, som kan justeres i dybden og som kan skære i tagpap og metal tag. B slanger er pakket på en vogn, som hejses ud med et lille spil - vognen er proppet med Dewalt værktøj, som ligger nede og som er nemt at få fat på. Kompositflasker I ti år har man forgæves forsøgt at få komposit luftflasker til brandfolkene, i stedet for de tunge jernflasker. Det lyk-

9 Nr. 1 januar Umiddelbart skiller sprøjten sig ikke så meget ud, men den er proppet med praktiske og arbejdsmiljøvenlige løsninger. kedes ikke. Men nu blev det et ønske fra brandfolkene som en del af køretøjs udrustningen. Der er nu sørget for at brandfolkene har fået kompositflasker, til stor glæde for brugerne. Herligt, at vores kunde tænker arbejdsmiljø. Som Ishøjs beredskabschef Jan Bentzen sagde: - Det er risikabelt at være brandmand, så lad os dog finde løsninger som kan medvirke til færre arbejdsskader og mindre nedslidning i det daglige. En repræsentant fra Arbejdstilsynet fik gennemgået sprøjten fra A til Z. Forhåbentlig kan den blive et forbillede for fremtidige opbygninger landet over. Målestok for AT Det være hermed gjort. Faktisk er den nye sprøjte så godt ergonomisk indrettet, så Arbejdstilsynet (AT) gerne vil ud og se den. Dette med baggrund i at tilegne sig viden om, hvordan vi finder konstruktive løsninger på et forbedret arbejdsmiljø for brandfolk. Det er, set med mine øjne vigtigt, at tilsynsmyndigheder får lejlighed til at se, hvordan det kan lade sig gøre at opbygge en sprøjte, så den opfylder nogle basale krav om bedre ergonomi. AT får på den måde mulighed for at holde andre væsener op på de tiltag som kan laves. Burde være et krav Noget andet er, at det burde være en del af alle brandkontrakter, at der stilles krav

10 10 Redderen 36. årgang om det bedst mulige arbejdsmiljø for brandfolk. Der skal fremadrettet være mere fokus på dette meget vigtige element. Jeg fik lavet en aftale med Jan Bentzen, Ishøj kommune, om at Arbejdstilsynet kunne komme til Tåstrup for at se vores nye sprøjte. Vi fandt en dato hvor vi alle kunne deltage, stationsleder, arbejdsmiljørepræsentant, Jan Bentzen og undertegnede var til stede under besøget, som var en succes. Bo Saarde fra AT fik gennemgået sprøjten fra A til Z. Skabet kan sænkes, og så kan frigørelsesværktøjet, som er monteret på solide sækkevogne, trilles hen til stedet. En invitation På turen rundt om sprøjten fik Michael Nyrand den tanke at invitere den tilsynsførende til at komme og følge en døgnvagt på vagt. Dette med baggrund i at give Arbejdstilsynet et lang bedre indblik i de arbejdsforhold, som brand og rednings folk arbejder under. Det skulle naturligvis klares af med ledelsen i AT. Vi kunne så under vagten lave en øvelse, med at klippe en bil i stykker. Jeg håber da at denne gode ide bliver til noget. Bo Saarde har fået beredskaberne som tilsynsområde og er samtidig blevet landskoordinator inden for beredskaberne. Jan Bentzen var også med på ideen om at får den tilsynsførende med ud på en døgnvagt. Vi fik vist et fantastisk stykke værktøj frem for en tilsynsmyndighed og det er ikke nogen skade til. Tvært imod. Bagklappen kan åbnes op, så pum pepasser står i tørvejr, og i loftet er der to rækker med diodelys. I det hele taget er der prioriteret masser af lys i køretøjet. Tillykke! Et rigtig godt arbejde udført af de tre kommunale beredskabschefer og brandfolkene samt alle andre som har været involveret i opbygning af de nye køretøjer. Brandfolkene fik frie hænder til at komme med ideer og der er sparet meget lidt på de ønsker som brandfolkene havde til deres nye køretøjer. Nu håber jeg, at de vil få glæde af det nye arbejdsredskab mange år fremover og at den fokus der har været på ergonomi og arbejdsmiljø i forbindelse med opbygningen vil sprede sig ud til andre, som skal i gang med opbygning og indretning af brandkøretøjer. Tillykke med jeres nye materiel. Brandholdet, der har deltaget i opbygningen, var været på et par studieture for at finde og sammensætte de mest optimale løsninger.

11 Nr. 1 januar Her er finalisterne i logo-konkurrencen RL-bestyrelsen skal vælge mellem to sydvestjyske forslag Af Flemming F. Kyster Den lille konkurrence om at udforme et bud på Reddernes Landsklubs nye logo og vinde en kroweekend for to personer nærmer sig sin afslutning. Vi har som nævnt været begunstiget af mange gode indsendelser, og her kan vi så præsentere de to forslag, som RL s redaktionsudvalg har udvalgt til finalen. Fart og synlighed Det ene forslag er designet af Britta Adsersen i Tjæreborg, som af sin mand, paramediciner Palle Christensen, st. Esbjerg, blev gjort opmærksom på konkurrencen. Hun har tænkt i fart, synlighed og udrykning, da hun satte sig til pc en, og resultatet er ifølge redaktionsudvalget blevet et meget dynamisk og moderne udtryk. Åbent præg Fart, synlighed og udrykning er nøgleordene bag Britta Adsersens forslag. Parret bag det andet finaleforslag er også bosat i det sydvestjyske, nemlig i Højer. Jesper Tonnesen er redder på st. Tønder, og hans hustru Majbritt har udfærdiget logoet. Hun har brugt klassiske skrifttyper med henblik på at videreføre seriøsiteten i det nuværende logo. Samtidig har hun efterstræbt et mere moderne og åbent præg (blandt andet med fravalg af ramme), som symboliserer åbenhed for omverdenen, åbenhed for udvikling og medlemmernes forskellighed. Begge logoer kan laves i forskellige farver/nuancer, så farvekombinationen bliver ikke nødvendigvis magen til de to viste eksempler her på siden. Majbritt og Jesper Tonnesen har villet signalere troværdighed og åbenhed med deres forslag. Bestyrelse afgør Det er RL s bestyrelse, som på et kommende bestyrelsesmøde vil vælge mellem de to forslag og også på et tidspunkt tage stilling til, OM vinderforslaget vitterlig skal indfases som landsklubbens nye ansigt ud ad til.

12 Redderen 36. årgang Falck-ånden Falck-ånd og Falck-kultur er ikke statiske begreber. De kan opfattes vidt forskelligt af medarbejdere med samme arbejde på samme station, og de udvikler sig over tid både i takt med udviklingen i samfundet og i takt med den enkeltes tilknytning til Falck efterhånden, som han eller hun vokser op sammen med Falck. Ældre medarbejdere har tilsyneladende altid haft den opfattelse, at deres forståelse af Falck-ånden er den rigtige, og at de unge slet ikke lever op til idealet. Sådan er det, og sådan bliver det nok ved med at være. Af samme årsag kan Falck-ånden ikke defineres, men jeg kan måske sætte nogle ord på. Falck-ånden er glæden ved at hjælpe andre og at gøre mere end der forventes, forankret i et forpligtende fællesskab om at passe på hinanden og at passe på Falck. Men økonomien stod det imidlertid ikke godt. Non profit lyder godt, men der må også passes på pengene. Bl.a. derfor måtte Falck-familien i 1988 sælge Falck til forsikringsselskabet Baltica. Efter 1988 skete der en kommercialisering af Falck. I stedet for non-profit, blev der nu lavet omfattende markedsføringstiltag for at vende den økonomiske udvikling, og Falck gik ind i sikkerhedsbranchen. På samme måde som man 25 år tidligere kunne vende Zonen ryggen, kunne redderne nu vende sikkerhedsfolkene ryggen, men det var mere mudret, fordi redderne også selv skulle udføre sikkerhedsopgaver. Følelsen af at være en del af en humanitær hjælpeorganisation blev virkelig sat på prøve. Det blev den stærke hjælpekultur der vandt, G4 blev udskilt og Falck kom i 2004 tilbage til sine rødder. Falcks styrke og særkende er ikke mindst at medarbejderne over en bred kam til alle tider har haft denne tilgang til deres arbejdsplads. Undervejs gennem Falcks historie er der sket mange forandringer, der har påvirket kulturen. I de 32 år, Falck var i konkurrence med Zonen, blev Falck-ånden styrket ved, at vi kunne definere os selv som meget bedre end Zonen. Zonen var noget negativt, man ikke ville have indenfor dørene. Den fælles forståelse heraf var virkelig med til at skærpe fællesskabsfølelsen. Bagsiden var, at Falck blev en lidt selvfed organisation, som ikke rigtig udviklede sig. Den udvikling fortsatte efter 1963, hvor Falck dygtigt af Falck-familien blev markedsført som "Hele Danmarks Non-profit Redningskorps". Alle ansatte kunne i bedste mening få lov til virkelig at gøre en forskel og yde hjælp ud over det, der stod skrevet i abonnementsvilkårene. Det gik så godt, at Falck i 1984 blev kåret som Danmarks mest populære virksomhed. Poul, Anæstesisygeplejerske i Lund, foreviser en helt ny og specielt udstyret ambulance.

13 Nr. 1 januar Autosupervisor Leif Petersen fra Hvidovre lapper udstødningen på en bil ved hjælp af dele, redderne selv har fået konstrueret, så abonnenten sparer en tur på værkstedet. MoME-trainer (Management of Major Emergencies) Bas Poelmann viser rundt i Falck Hollands nye state-of-the-art kontrolrum, som netop er blevet certificeret af de hollandske myndigheder til uddannelse af katastrofeledelse ved hjælp af simulerede ulykker. I dag synes jeg, at der er mange forskellige faktorer, der påvirker Falck-kulturen. På alle områder er det blevet muligt virkelig at gøre en forskel og yde mere kvalificeret hjælp end tidligere. Det er min klare opfattelse, også fra besøg i udlandet, at dét der kendetegner Falck-folk på tværs af grænserne, er ønsket om at kunne levere hjælp i høj kvalitet. Lige så vel som høj uddannelse og godt udstyr er med til at skabe glæde ved arbejdet, lige så vel kan der opstå en negativ spiral, hvis det modsatte er tilfældet. Det er vigtigt, at Falck fortsat kan udvikle sig i retning af øget skærpelse af kvaliteten, for det er her, vi virkelig har en mulighed for både at gøre en forskel og samtidig styrke den interne passion. Historien bag billederne her på siderne er små vidnesbyrd, samlet af forfatteren fra hverdagen i Falck. Men jeg synes til gengæld også, at specialiseringen har ført nogle ting med sig, som der er behov for at modvirke. En stor udfordring vi står med, er at øge følelsen af forpligtende fællesskab på tværs af både lande og forretningsområder. Her kunne jeg godt ønske mig, at både korpset, Personaleforeningen og de faglige organisationer kunne være mere aktive med etablering af netværk, kommunikationsplatforme, udveksling, studiebesøg m.v. I de kritiske perioder af Falcks historie har det stærke medarbejderengagement været livsvigtigt, og sørget for at bringe Falck videre. Lige nu går det godt for Falck, og vi har en ledelse, som passer på Falck og bringer Falck videre. Derfor er det også nu, at de interne relationer skal styrkes, så vi står rustet til fremtidens kritiske udfordringer. Frederik Madsen Kulturchef Således fornemmer jeg, at professionaliseringen af ambulancefaget har medført en strøg af arrogance, som ikke rigtig passer til Falck. Før så man patienterne som "abonnenter" nu er relationen blevet mere "professionaliseret". Det kan også ind i mellem virke som om, at nogen af kranfolkene er blevet noget mere ligeglade med, hvordan både de selv og deres arbejdsplads tager sig ud. Den pæne Falck-mand i ren kedeldragt er vigtig for kunden og vores fremtræden, og det skal vi ikke glemme. Ydmygheden overfor den tillid der udvises, er det vigtigt at holde fast i.

14 14 Redderen 36. årgang Nina slap gennem nåleøjet Det kræver en stærk psyke at være elev og nyuddannet ambulanceredder i disse år Af Flemming F. Kyster Uden at redningskorpset nødvendigvis kan bebrejdes for det, så har 27-årige Nina Hornbæks få år i Falck været præget af nogen turbulens og følelsesmæssige ture i rutschebanen. Den 1. december blev hun ansat som fast vagt i Ruds Vedby, så hendes historie er heldigvis endt godt. Men vejen har været hård og præget af usikkerhed, og Ninas historie er samtidig historien om den nye generation af ambulancefolk, hvoraf mange stadig er langt fra at nå målet: At arbejde med det, de har uddannet sig til. Selv om Falck og det faglige system kæmper og tænker kreativt for at skaffe pladser til de unge kolleger, så er der i al fald i nogle regioner bare for mange reddere til for få job i denne tid. Afvekslingen tiltalte Nina Hornbæk var 24 år, da hun fik øjnene op for uddannelsen som ambulanceredder. Hun havde blandt andet arbejdet som handicaphjælper og på et plejehjem, men afvekslingen og de forskelligartede udfordringer i det præhospitale tiltalte hende. For at være sikker i sin sag fik hun arrangeret, at hun kørte en prøvedag med en paramediciner i en akutbil. Dagen bekræftede hende i, at det var det, hun ville, så hun søgte ind til Falck. Man er lidt ilde stedt, hvis man som nyuddannet ambulanceredder ikke kan finde job i ambulancetjenesten, for uddannelsen kan ikke rigtig bruges til andre jobtyper. Det burde blandt andet være muligt - som også 3F/RL arbejder for - at kunne få merit på eksempelvis sygeplejerskeuddannelsen, hvis man står i den situation, mener Nina Hornbæk.

15 Nr. 1 januar Blandt omkring 1200 ansøgere var hun en af de 14, der slap gennem nåleøjet, så jublen var stor hos Nina Hornbæk, der bor i Holbæk i Vestsjælland. Blev annulleret Glæden varede dog kort. På grund af Samaritens udbudssejr blev optagelsen annulleret. - Jeg blev naturligvis dybt skuffet. Jeg var blevet så opsat på at arbejde præhospitalt, at jeg var ude i spekulationer om, hvorvidt jeg skulle forsøge mig i udlandet, fortæller Nina Hornbæk. I mellemtiden rullede Samariten som bekendt tilbage til Sverige, og den unge sjællænder fik atter chancen. Der var dog ikke noget med, at hendes tidligere ansættelse bare blev genoptaget. Hun måtte forfra med at søge, og på grund af hendes alder var det sidste skud i bøssen, lod man forstå. Så lettelsen og glæden var kæmpestor, da hun i april 2010 igen var så heldig og dygtig at blive ansat som Falckredder-elev. Ingen automatik - Der sad selvfølgelig en lille usikkerhed, om det nu også blev til noget denne gang. Men jeg startede i Slagelse efter planen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde fundet min rette hylde. Jargonen, arbejdet, fællesskabet, udfordringerne det var bare mig, konstaterer Nina Hornbæk. Da hun startede på uddannelsen, havde hun ikke spekuleret noget videre på jobmulighederne bagefter. Hun tog det nærmest for givet, at man blev ansat i Falck ikke nødvendigvis i Slagelse men som ambulanceredder et eller andet sted i det sjællandske. Hun behøvede dog ikke mange uger i uddannelsen for at opdage, at den automatik ikke længere var til stede. Tværtimod gik snakken blandt elevkammeraterne om, hvor dystert det egentlig tegnede med hensyn til jobmuligheder. Beskyttet som elev - Så jeg satte mig for at nyde og få så meget ud af min elevtid som muligt, for der var jeg trods alt beskyttet ansættelsesmæssigt. Men det er klart, at vi alle havde nogle frustrationer over, at vi ikke anede, om vi var købt eller solgt, når vi var færdige, bemærker Nina Hornbæk. Efterhånden stod det klart, at pilen pegede på solgt, så i stedet for at glæde sig til at få svendebrevet, så blev det noget, man kunne få lidt ondt i maven over. Ikke nogen sjov tid Nina Hornbæk blev færdiguddannet i juni, hvorefter hun og de andre fik tre måneders ansættelse i Falck. - Det var ikke nogen sjov tid. Fra at være nære holdkammerater blev vi nyuddannede pludselig benhårde konkurrenter til de få jobåbninger, der måtte være. Alle holdt kortene tæt ind til kroppen, og selv uskyldige bemærkninger blev tolket og overtolket. Samtidig gik der en masse rygter om, hvor der måske kom jobs, hvem man skulle tale med, hvem man IKKE skulle tale med og så videre. Det var temmelig frustrerende, siger Nina Hornbæk, som oplevede venskaber kuldsejle i hele den proces. Målte sig med kolleger Hun oplevede også, at man ubevidst målte sig med kolleger, sammenlignede egne forcer med andres. Alt sammen såre menneskeligt i et udskilningsløb, men det er selvsagt ikke noget, man taler højt om. Den unge redder gjorde sig naturligvis også nogle tanker omkring SIFU-princippet i det forløb: - Jeg forstår godt tanken bag princippet, og jeg har stor respekt for de ældre ambulanceassistenter. Jeg har selvfølgelig en nyere og bredere uddannelse end dem, men til gengæld har de en kæmpe erfaring og lokalkendskab, og jeg har lært utrolig meget af dem. Omvendt tænker jeg, at man stopper fødekæden og bremser muligheden for frisk blod og nye tanker i firmaet, hvis man kun kigger på anciennitet. - Den er svær. Men jo, selvfølgelig har jeg i mit stille sind tænkt over rimeligheden i systemet når alt kommer til alt, så er man jo sig selv nærmest, lyder det fra Nina Hornbæk. Job i København I august fik den unge redder sat punktum for fremtidsspekulationerne. Og så alligevel ikke helt. Hun, og flere andre nyuddannede, fik nemlig ansættelse i København, hvor Falck havde vundet den store opgave med siddende sygetransport. - Jeg sagde ærligt til samtalen, at min drøm var at køre ambulance, og at jeg ville forfølge den drøm, hvis muligheden bød sig. Nina Hornbæk var glad for jobbet i den siddende sygetransport i den forstand, at hun dermed bevarede tilknytningen til Falck. Det var, følte hun, vigtigt for at bevare muligheden for at nå målet om at blive ambulanceredder. For næste færdige elevhold er altid lige på trapperne... Plan B Hun nåede at køre et par måneder i København, men vild med det blev hun aldrig. Tankerne om måske at arbejde i udlandet dukkede op igen, og hun søgte også ind på sygeplejerskestudiet, hvor hun i øvrigt ind til videre stadig er studerende via fjernundervisning. For hun kunne ikke se sig selv arbejde mange år frem i den siddende patienttransport. - Jeg håber ikke, det lyder forkælet, men det var jo ikke det, jeg har uddannet mig til og brænder for. Jeg har den største respekt for kollegerne dér, og jeg ved, at mange er rigtig glade for jobbet det var bare ikke mig. Drømmejobbet Derfor var der nærmest tale om eufori, da hun søgte og fik stillingen som fast vagt i Ruds Vedby med start 1. december. Efter sigende blandt over 100 ansøgere, hvoraf 16 var til samtale. - Det var som at komme hjem. Nu glæder jeg mig til at tage på arbejde om morgenen jeg har fået drømmejobbet, konstaterer Nina Hornbæk. - Jeg har været enormt heldig, og jeg er taknemmelig for den hjælp og støtte, jeg har fået af tillidsfolk, kolleger og ledere. Jeg føler virkelig med alle dem, som ikke kan komme ind i det fag, de har uddannet sig til og som de brænder for. - Jeg synes, det er spild af ressourcer og kompetencer, at der går nyuddannede rundt, som ikke kan få job, og som måske helt opgiver faget. Det undrer mig, at man stadig starter elevhold, når situationen er, som den er, men jeg kender selvfølgelig ikke overvejelserne bag det til bunds, siger Ruds Vedby-redderen. Nu håber hun blot på alles vegne, at samfundet får gang i hjulene igen, så der bliver større udskiftning i tropperne og dermed flere chancer for den nye generation af ambulancefolk. Se også kommentar nederst side 20

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015 guide Marts 2015 Sådan undgår du stress Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT INDHOLD SIDE 4 Stress er

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev. November 2010

Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev. November 2010 Center for Arbejdsliv Nyhedsbrev November 2010 Udbudsregler hæmmer nyt vindmølleeventyr Sundheds- og velfærdsteknologi spås en fremtid som et nyt vindmølleeventyr, der skal skabe vækst og øget produktivitet

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

BIOANALYTIKERSTUDERENDE

BIOANALYTIKERSTUDERENDE FOR BIOANALYTIKERSTUDERENDE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED DEN KLINISKE DEL AF UDDANNELSEN om denne pjece Nu skal du snart ud i laboratoriet og afprøve det, du har lært. På laboratoriet skal du også

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009?

NYT DET FRIE LIV KONSULENT. Hvordan forbereder. på 2009? BLADET FOR DE TUNGE DRENGE! NR.18 / 2009 KONSULENT NYT Hvordan forbereder du dig bedst på 2009? Repræsentanter for Microsoft, Sun og Oracle giver deres bud på de vigtigste IT-tendenser i 2009 DET FRIE

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune.

referat Reg syd møde Odense 2/3 2015 Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Reg syd møde Odense 2/3 2015 referat Dagsorden... Godkendt 4 afbud Referat... Godkendt Orientering Tønder kommune. Konkurrenceudsættelse 38 timer arbejdsaftale Flexaftale... Stillepladsaftale Problem med

Læs mere

Mindfulness gennem mental træning

Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mindfulness gennem mental træning Mere fokus, mindre stress og endnu bedre resultater Giv din hjerne ro til at arbejde I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere