Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 35,4 33,4 39,2 42,8 45,7 50,3

Transkript

1 Markedsrapport Norge UDGIVET AF DANSK ERHVERV Baggrund Norge er en lille og åben økonomi med en stor eksport af energi- og naturressourcer. Landet råder over betydelige naturressourcer såsom råolie, vandkraft, fisk, skove og mineraler. De store olieindtægter har medført, at Norge har én af verdens højeste levestandarder målt i købekraftsjusteret BNP pr. indbygger (ca. 67,000 USD/år). Efter opdagelsen af olie i Nordsøen i slutningen af 60 erne, blev Norge til et olieeksporterende land midt i 70 erne. I dag er Norge verdens 10. største eksportør af råolie og den 3. største eksportør af naturgas, ligesom den norske handelsflåde er en af verdens største og mest moderne. På sigt vil olien imidlertid slippe op, og for at omfordele olierigdommen jævnt på tværs af generationer opsparer Norge en del af olieindtægterne i en statslig pensionsfond. På denne måde har den norske regering også taget skridt til at forbedre landets konkurrencedygtighed uden for de olierelaterede industrisektorer. Økonomiske nøgletal for Norge (skøn) 2018 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 1,1 1,9 1,6 1,0 1,1 1,4 Inflation CPI (pct.) 2,04 2,03 2,33 3, Statsfinanser, saldo af BNP (pct.) 12,1 10,3 7,6 4,9 3,1 2,0 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 35,4 33,4 39,2 42,8 45,7 50,3 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 10,2 11,0 8,7 5,0 7,7 7,1 Arbejdsløshed (pct.) 3,5 3,5 4,4 4,7 4,3 4,1 Valutakurs NKK:DKK 0,96 0,89 0,83 0,80 0,80 0,84 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge & inflation.eu Økonomisk udvikling De seneste outputdata fra tredje kvartal viste et betydeligt fald på 6,6 pct. i industrien i forhold til samme periode sidste år. Faldet var primært drevet af tilbagegang indenfor olieudvinding, men der var også en opbremsning indenfor andre sektorer. Forventningen er, at regeringens skøn for BNP-væksten må justeres nedad til 0,9 pct. for 2016 og et lignende niveau i Øget usikkerhed på oliemarkedet efter Donald Trumps valgsejr har fået olieprisen til at dykke en anelse, og med en uændret penge- og finanspolitik i vente på kort sigt, er det svært at se, hvor væksten skal komme fra.

2 Norges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Norge som dansk eksportør/importør Norske investeringer i Danmark (beholdning 1. kvartal 2017) Danske investeringer i Norge (beholdning 1. kvartal 2017) Dansk vare- og serviceeksport til Norge 2016 Dansk vareeksport til Norge 2016 Dansk serviceeksports til Norge 2016 Dansk vare- og serviceimport fra Norge 2016 Dansk vareimport fra Norge 2016 Dansk serviceimport fra Norge 2016 Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på industrivarer (2016) Gennemsnitlig anvendt norsk MFN-toldsats på landbrugsvarer (2016) Ja Ja/Ja 86,2 mia. DKK 81,5 mia. DKK 70,2 mia. DKK 40,4 mia. DKK 29,8 mia. DKK 40,4 mia. DKK 23,9 mia. DKK 16,5 mia. DKK 0,5 pct. 39,9 pct. Kilde: SKAT, Danmarks Statistik, UNCTAD og WTO Regeringens reformplaner Den nuværende mindretalsregering under ledelse af Erna Solberg fra Høyre-partiet har satset på at styrke konkurrenceevnen for fastlandsøkonomien ved bl.a. at nedsætte selskabskatten og iværksætte en række job- og investeringsfremmende tiltag. Regeringen har også planer om at investere mere i uddannelse. Der hersker dog tvivl om, hvorvidt disse tiltag vil have mærkbar realøkonomisk effekt, og det forekommer ikke nok i forhold til den strukturelle omstilling, som Norge står overfor i lyset af en forventet lav oliepris flere år frem. Det høje pris- og lønniveau i Norge hviler på store årlige nettooverskud på handelsbalancen, som igen skyldes olie- og gaseksporten, og hvis olieprisen på længere sigt forbliver på det nuværende lave niveau, vil norske lønninger og dermed prisniveauet skulle tilnærme sig niveauet i Danmark og Sverige. Målet for den norske regerings reformdagsorden er øget vækst, og industriproduktionen forventes at vokse med 3 pct. pr. år, så længe de foreslåede reformer bliver implementeret og får lov til at virke. Reformerne omfatter lettelser i selskabskatten og større investeringer i uddannelse og infrastruktur. Det er muligt, at regeringen bliver nødt til at træffe foranstaltninger for at rebalancere økonomien, såfremt olieprisen fortsætter med at udvikle sig negativt. MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 2

3 Norge på globale ranglister 22 (ud af 80) Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 1 19 (ud af 127) WIPO s Global Innovation Index 1 6 (ud af 190) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 21 (ud af 190) 75 (ud af 190) 9 (ud af 190) 22 (ud af 190) 4 (ud af 190) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 1 11 (ud af 138) Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) 6 (ud af 176) Kilde: Se kildeanvisning på sidste side. Fremtidsudsigterne Der er imidlertid ikke tvivl om, at Norges økonomi på kort og mellemlang sigt er exceptionelt robust og velkonsolideret. Der er store overskud på statsbudgettet, og den stærke betalingsbalance vil fungere som stødpude for eventuelle eksterne chok. Langsigtet vil regeringens forpligtigelse til ikke at bruge mere end 4 pct. af oliepensionsfonden pr. år indebære en omfordeling af betydelige midler på tværs af generationer og hjælpe med at modvirke effekten af en aldrende befolkning. 10 største danske eksportvarer til Norge 1. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 2,0 mia. kr. 2. Fedtstoffer og olier af fisk, samt flydende fraktioner deraf 1,3 mia. kr. 3. Gasolier eller bituminøse mineraler 1,0 mia. kr. 4. Proviantering med varer under kap mio. kr. 5. Køkkenelementer, af træ 630 mio. kr. 6. Mel, pulver og piller pellets af fisk, krebsdyr, bløddyr etc. 507 mio. kr. 7. Møbler af træ, af den art der anvendes i spise- og dagligstuer 399 mio. kr. 8. Jordolie og råolier hidrørende fra bituminøse mineraler 382 mio. kr. 9. Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt processer 374 mio. kr. 10. Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner 349 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Markedsmuligheder Norge er Danmarks fjerde største eksportmarked. Norge vil fortsat være et attraktivt marked især på grund af de begrænsede kulturforskelle, sproglige ligheder, det historiske fællesskab med Danmark og den geografiske nærhed. Norges stærke økonomi og MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 3

4 nordmændenes store købekraft gør, at det norske marked ofte er oplagt at satse på for danske virksomheder. Det norske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris kan man som hovedregel også sælge i Norge. 10 største modtagere af dansk vareeksport Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 4. Storbritannien 40,5 mia. kr. 5. Norge 40,3 mia. kr. 6. Holland 30,9 mia. kr. 7. Kina 28,4 mia. kr. 8. Frankrig 21,5 mia. kr. 9. Polen 18,3 mia. kr. 10. Italien 17,0 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Dansk vareeksport til Norge fra maj 2016 til maj 2017 med vekselkurs Mia. kr. DKK pr. 1 NKK 4,5 0,85 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,84 0,83 0,82 0,81 0,8 0,79 0,78 0,77 0,76 0,75 Vareeksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 4

5 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge fra januar til maj 2017 Færdigvarer og andre varer 27% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 9% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 3% Mineral, brændselsog smørestoffer 4% Medicin og andre kemiske produkter 12% Maskiner og transportmidler 31% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 14% Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge. Byggeri og Anlæg Norge oplever et betydeligt demografisk skift og en stigning i indbyggertallet, hvilket betyder, at norske storbyer forventes at vokse betragteligt i de kommende årtier. Indbyggertallet i storbyerne vokser voldsomt samtidig med, at kapaciteten i både offentligt og privat regi er utilstrækkeligt til at imødekomme fremtidige behov med hensyn til volumen og standard. Derfor skal der investeres massivt i de kommende år. For at dække den stigende efterspørgsel efter privatboliger skal der på landsplan bygges op til 38,000 boliger årligt frem mod Det åbner store markedsmuligheder for danske byggeri, arkitekttegnestuer og indretningsfirmaer. Energi og Miljø Norge har i de sidste to årtier været aktiv på energi- og miljøområdet. I bestræbelserne på at fremme en miljøvenlig omlægning af energiproduktionen har Norge sat ambitiøse mål for sig selv. Målene inkluderer, at udledning af drivhusgasser skal reduceres med 30 pct., og at andelen af vedvarende energi i energiforbruget skal stige til 67,5 pct. i Sol- og bioenergi er spændende emner i Norge, ligesom der foregår forsøgs- og udviklingsarbejde med henblik på at udnytte bølge- og tidevandsenergi samt saltindholdet i havet. Der er også stort fokus på energiforbruget, herunder især energieffektivisering i byggeriet. Eksportører af produkter til energibesparelse og el-produktion på basis af andre vedvarende energikilder udover vand menes at have gode muligheder for at deltage i denne proces. Detailsektoren Danske detailprodukter vinder i stadig højere grad respekt for bl.a. kvalitet, design og funktionalitet. Indenfor den norske detailsektor er der en stigende tendens til kædedannelse, men der er fortsat mange enkelstående butikker indenfor møbler, interiør, mode og design. Priserne i Norge er noget højere end i Danmark, men danske virksomheder på det norske marked oplever ofte, at det tager længere tid at få norske kunder. MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 5

6 Dansk vare- og tjenesteeksport til Norge fra 2012 til 2017 med vekselkurs Mia. DKK DKK. pr. 100 NKK Dansk vareeksport til Norge Dansk tjenesteeksport til Norge DKK pr. 100 NKK 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Norge & oanda.com Note: Eksporttallene for 2017 er et skøn. Toldprofil for Norge Norge opretholder en relativ høj toldbeskyttelse på landbrugsområdet med en gennemsnitlig anvendt importtold på 51 pct. i For ikke-landbrugsvarer har Norge stort set ingen importtold (gns. anvendt sats var 0,5 pct. i 2014). Norge har som EFTAland indgået en gensidig præferentiel toldaftale med EU, der betyder, at danske eksportører og importører kan opnå toldreduktioner eller toldfritagelse på deres produkter, såfremt varerne er forsynet med et EUR-MED certifikat udstedt af toldmyndighederne. Det betyder, at toldsatserne på samhandlen mellem Danmark og Norge generelt er betydeligt lavere end Norges MFN-toldsatser. For nærmere oplysninger om handelsvilkår og toldprocedurer mellem Danmark og Norge, herunder hvilke krav der skal opfyldes for at opnå præferencetold, se her: Norge deltager i EU s indre marked gennem EØS-aftalen og har derfor implementeret hovedparten af EU s lovgivning for det indre marked. Det gør det betydeligt enklere for en dansk virksomhed at handle med og agere på det norske marked. EU s landbrugspolitik, fiskeripolitik og toldunion er dog ikke omfattet af EØS-aftalen, hvorfor Norge ikke deltager i disse politikker, ligesom man heller ikke er omfattet af EU s handelspolitik. Barrierer Norge ligger tæt på gennemsnittet blandt OECD s 34 medlemslande med hensyn til åbenhed overfor udenlandske serviceleverandører på det norske marked. I 13 ud af 22 undersøgte erhvervssektorer er Norge en smule mere restriktivt end gennemsnittet, og MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 6

7 det skyldes primært en række horisontale reguleringer. Der er eksempelvis et krav om, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne sammen med den administrerende direktør i norsk-indregistrerede virksomheder skal have bopæl i Norge, et EU- eller et andet EØSland. Der er også en tidsbegrænsning på 2 år for udlændinge, der arbejder på en midlertidig kontrakt under deres første arbejdsophold i Norge. Endvidere findes der minimum én stort statsejet virksomhed indenfor byggeri, telekommunikation, distribution, tv, banksektoren, forsikring, logistik og såvel luft-, jernbane- og vejtransport. Tjenesteydelser udgør 35 pct. af Norges import og omkring 20 pct. af landets eksport. Tjenesteydelser leverer imidlertid en noget højere merværdi til den norske vareeksport (35 pct.) og import (ca. 60 pct.), hvilket indikerer, at Norge i stor udstrækning handler med serviceintensive varer. Desuden arbejder 80 pct. af nordmændene i servicesektoren, men servicesektoren bidrager kun med 60 pct. til landets BNP. Det signalerer, at den gennemsnitlige arbejdsproduktivitet blandt servicefagene er relativt lav i Norge. En del af forklaringen hertil er dog ifølge OECD, at den norske fremstillingsindustri og off-shore olieproduktionen er særdeles kapitalintensiv. Norge kunne ifølge OECD øge sin produktivitet ved at styrke konkurrencen i servicesektoren bl.a. gennem mere åbenhed, effektivitet og en stærkere politisk reformvilje. Udviklingen i den norske valutakurs fra januar 2010 til juli 2017 USD pr. 100 NKK DKK pr. 100 NKK USD pr. 100 NKK DKK pr. 100 NKK 0 Kilde: oanda.com MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 7

8 Norges toldsatser: Produktgrupper Animalske produkter Mejeriprodukter Frugt og grønsager Kaffe og te Korn og præparater Olieholdige frø, fedtstoffer og olier Sukker, sukkerprodukter og honning Drikkevarer og tobak Bomuld Andre landbrugsprodukter Fisk og Fiskeprodukter Mineraler og metaller Petroleum Kemikalier og kemiske produkter Træ, papir, etc. Tekstiler Beklædning Fodtøj, læder, etc. Ikke-elektrisk maskineri Elektrisk maskineri Transport udstyr Fremstillede varer Kilde: WTO s World Tariff Profiles 2017 MFN anvendte toldsatser Import Gns. Toldfri andel i pct. Andel i pct. Toldfri andel i pct. 118,0 13,3 0,3 2,3 120,9 0 0,2 0 18,9 63,8 2,1 70,7 4,2 79,2 0,6 63,3 48,1 20,9 2,2 7,9 21,9 45,3 1,0 38,4 12,9 38,7 0,3 40,8 19,8 84,9 1,5 89,5 0,0 100,0 0,0 100,0 19,8 80,0 0,7 44,4 0,6 99,3 1,6 73,3 0,0 100,0 13,7 100,0 0,0 100,0 3,5 100,0 0,0 100,0 11,1 100,0 0,0 100,0 6,3 100,0 0,4 95,5 1,6 86,8 7,8 16,5 2,9 4,9 0,0 100,0 2,0 100,0 0,0 100,0 14,7 100,0 0,0 100,0 8,6 100,0 0,0 100,0 17,8 100,0 0,0 100,0 7,4 100,0 MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 8

9 Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Norge Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten Jan- Maj , , , , ,2 Vækst mio. År-t-dato 868,7 256,8-967, , , ,5 2,1% 0,6% -2,3% -2,5% 10,4% 10,4% - Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv , , , , ,8-49,8 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 843,5 870,8 925,5 859,5 345,9-33,0 Foderstoffer (undt. Umalet korn) 829,9 812,6 837,1 841,8 233,7-37,6 Sukker, sukkerprodukter og honning 505,6 509,9 533,8 537,6 188,9-10,6 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 755,3 743,6 763,1 784,8 408,8 45,8 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 419,2 397,9 399,4 375,6 209,4 17,9 Malme og metalaffald 83,9 86,1 100,8 123,7 82,2 28,1 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l , , , ,0 685,2-39,1 Kemikalier og kemiske produkter 4.130, , , , ,9 95,1 Medicinske og pharmaceutiske produkter 1.906, , , ,9 937,5 70,9 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 971, , , ,1 569,0 90,7 Plast, regenerater af cellulose, kunstharpiks 450,6 423,5 471,1 451,7 186,5 4,5 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 6.107, , , , ,3 146,5 Metalvarer, i.a.n , , , ,8 971,9 139,2 Jern og stål 1.330, , ,2 620,3 272,2 15,3 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 993, , , ,0 457,7 45,4 Maskiner og transportmidler , , , , , ,3 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n , , , ,5 839,0-35,2 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr 1.746, , , ,0 864,4 95,5 Specialmaskiner til forskellige industrier 1.518, , , ,8 653,5-0,6 Færdigvarer og andre varer , , , , ,4 188,9 Diverse forarbejdede varer, i.a.n , , , , ,9 7,1 Møbler 2.679, , , , ,6 98,9 Beklædningsgenstande og -tilbehør 2.505, , , ,8 928,3-1,9 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 9

10 Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit ( Det Dansk-Tyske Handelskammer ( Udenrigsministeriet ( Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: MARKEDSRAPPORT NORGE DANSK ERHVERV 10