FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

Transkript

1 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

2 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse: DA Forlag Tryk: NORDVESTGRAFIK Udgivet i marts 2013

3 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

4

5 Indhold Rammen for beskæftigelsesplanen Hvordan kan du bruge fokuspunterne i LBR-arbejdet 7 Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) 8 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige 11 på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension (ministermål 2) Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) 14 Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale 17 virksomheder (ministermål 4) Sygefravær på kommunale arbejdspladser 19 Svage ledige 22 Ledige med ikke-vestlig baggrund 25 5

6 Rammen for beskæftigelsesplanen 2014 Beskæftigelsen i den private sektor er faldet med ca personer de seneste år. Der er udsigt til lav vækst i dansk økonomi og underskud på de offentlige budgetter så langt øjet rækker, som vismændene har sagt. DA ser særligt to udfordringer på beskæftigelsesområdet: Vi har ca personer på offentlig forsørgelse, og andelen af offentligt forsørgede i Danmark er markant højere end i vores nabolande. Vi har et beskæftigelses- og forsørgelsessystem, der gennem sine regler og lokale prioriteringer betyder, at det bliver mere og mere attraktivt at tage et arbejde, jo længere væk du er fra arbejdsmarkedet. De to udfordringer koster milliarder af kroner og forrringer konkurrencevilkårerne for virksomhederne. Det er DA s rolle at påvirke det politiske system både lokalt og nationalt til at bidrage med at løse de to udfordringer gennem beskæftigelsesindsatsen og gennem politiske reformer. Lokalt er beskæftigelsesplanen det centrale redskab og den bedste mulighed for arbejdgiverne i LBR til at påvirke indsats og målsætninger i jobcentret. Derfor har DA de seneste år udarbejdet et sæt fokuspunkter med forslag, som I kan forsøge at få ind i beskæftigelsesplanen. Fokuspunkterne er bygget op med en kort beskrivelse af baggrund for temaet, spørgsmål/svar til støtte i evt. diskussion i LBR samt konkrete forslag til beskæftigelsesplanen. Vi har bestræbt os på, at gøre forslagene så praktisk anvendelige som muligt til arbejdet i LBR. Hvis du har nogle spørgsmål til fokuspunkterne, så kontakt din regionale DA-konsulent. Vi håber, du kan bruge fokuspunkterne. 6

7 Hvordan kan du bruge fokuspunterne i LBR-arbejdet Beskæftigelsesplanen indeholder målsætninger for jobcentrets arbejde. Planen er derfor en god mulighed for at påvirke retningen for den daglige indsats i jobcentret. Men hvordan kan DA s fokuspunkter bruges til at få tilføjelser ind i den lokale beskæftigelsesplan 2014 Behandling af beskæftigelsesplanen kan blive politisk, idet forskellige interesser vil søge at fremme hver deres synspunkt. Derfor er uenighed og diskussion meget naturligt, og ikke noget man som repræsentant i LBR skal holde sig fra at deltage i. Mange repræsentanter i LBR fremhæver især tre måder til at få indflydelse på beskæftigelsesplanen: 1. Gør opmærksom på synspunkter tidligt i processen 2. Hav kontakt med øvrige DA-repræsentanter inden LBR-mødet 3. Arbejd evt. sammen med andre organisationer i LBR Gør opmærksom på synspunkter tidligt i processen Typisk vil beskæftigelsesplanen blive behandlet på LBR over flere møder først med en indledende drøftelse, senere med et temamøde ofte med byrådets arbejdsmarkedsudvalg og afsluttende med en skriftlig høring af planen. Allerede i forbindelse med den første indledende drøftelse på LBR-mødet er det nyttigt at udtrykke synspunkter til planen, som sekretariatet kan tage hensyn til, når de laver det første skriftlige udkast. Det efterfølgende temamøde er en mulighed for en grundig og mere detaljeret drøftelse af målsætningerne af planen. Man kan med fordel bruge formandskabsmøder med en mindre kreds af deltagere til at komme med synspunkter og forslag til beskæftigelsesplanen. Hav kontakt med DA-repræsentanter inden LBR-mødet Det er nyttigt at have kontakt med de øvrige DA-repræsentanter inden møderne. Eksempelvis kan man aftale, hvilke områder man vil lægge vægt på samt, hvordan det skal fremføres på det efterfølgende LBR-møde. Kontakten til andre arbejdsgiverrepræsetanter kan enten være på mail, telefonisk eller med formøde, evt. på kommunen inden LBR-mødet. Arbejd evt. sammen med andre organisationer i LBR I LBR vil der typisk være forskellige interesser og opfattelser til stede. Det er eksempelvis ikke alle medlemmer, som mener, det er væsentligt at få en målsætning om at reducere det kommunale sygefravær ind i beskæftigelsesplanen. Derfor kan det være nødvendigt at finde fælles fodslag med andre medlemmer og således øge opbakningen til et synspunkt. En mulighed er at bruge Fællesudmeldingen fra LO og DA, som indeholder tre forslag til den lokale beskæftigelsesplan, der også indgår i DA s fokuspunkter nedenfor. En anden mulighed kan være at bruge kommunen i rollen som arbejdgiver vedrørende krav til de ledige. 7

8 Flere unge skal have en uddannelse (ministermål 1) Baggrund Der er for mange unge under 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse enten gymnasium eller erhvervsuddannelse og som i dag er på offentlig forsørgelse. Årsagen er bl.a. svage uddannelsesforudsætninger fra grundskolen og manglende motivation til at påbegynde en uddannelse. Nogle af de ledige under 30 år går i gang med en uddannelse, men falder fra. Frafaldet er størst blandt de unge, som kommer fra offentlig forsørgelse, hvor op mod 40 pct. falder fra den påbegyndte uddannelse inden for det første år. En 3-5-årig ungdomsuddannelse er ikke relevant for alle under 30 år på kontanthjælp, da de kan mangle både motivation og faglige forudsætninger for at kunne uddanne sig. Det betyder, at jobcentret for denne gruppe skal sammensætte pakker af opkvalificerende forløb, hvor den gruppe af unge kan udvikle deres færdigheder gennem job. Uddannelse gennem beskæftigelse er en vej til fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret skal give uddannelsespålæg til unge. En evaluering fra 2012 viste, at uddannelsespålæg fungerer godt i forhold til at få unge i gang med uddannelse, men fungerer dårligt i forhold til at få dem til at gennemføre uddannelsen. Hver femte af de mest egnede unge er tilbage på forsørgelse igen efter seks måneder. Det er vigtigt, at jobcentret har et overblik over, hvad der sker med de unge ledige, som går i gang med en ungdomsuddannelse således, at der kan følges op og løbende ændres i indsatsen, hvis de unge er ved at falde fra. Sammen med UU-centre skal jobcentrene tilrettelægge en opfølgningsindsats over for de unge og de uddannelsesinstitutioner, hvor de bliver optaget. Jobcentret vil i 2014 reducere frafaldet med xx pct. blandt de unge under 30 år som påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse fra ledighed af mere end 4 ugers varighed. 8

9 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 Jobcentret bør bruge sociale klausuler over for de lokale virksomheder for at få unge i arbejde gennem praktikpladskrav, løntilskud m.v. SVAR 1 Sociale klausuler er en helt forkert vej at følge, fordi sociale klausuler vil skade erhvervsudviklingen og gøre kommunernes drift dyrere og mere bureaukratisk at administrere. SPØRGSMÅL 2 Stærke unge har ikke brug for uddannelsesvejledning SVAR 2 Jo, mange stærke unge vælger gymnasieuddannelserne uden at have fået vejledning om erhvervsuddannelserne. Godt 40 pct. af de beskæftigede på DA-området har en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne er således helt centrale for virksomheder på DA-området. Mange unge har fået forkert eller mangelfuld vejledning og kommer enten ikke videre i uddannelsessystemet eller står efter endt uddannelse med kompetencer, som virksomhederne ikke efterspørger. Derfor skal alle unge have vejledning i deres valg af ungdomsuddannelse. Afhængig af om den unge er ledig eller bare uddannelsessøgende vil det typisk være enten jobcentret eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centret), der skal vejlede og afklare om den enkelte er uddannelsesparat og kan starte direkte på en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at kun unge, der er uddannelsesparate kan starte på en uddannelse. De øvrige skal opkvalificeres inden start. SPØRGSMÅL 3 Ungeledigheden skyldes, at virksomhederne ikke giver de unge en praktikplads, så de falder ud af erhvervsuddannelserne SVAR 3 Nej, elever der ikke kan få en praktikplads, kan fortsætte i skolepraktik, indtil de får en praktikplads. I den sidste ende kan de unge afslutte uddannelsen i skolepraktik, men de fleste unge kommer ud i en restuddannelsesaftale. Der har gennem en lang periode været et massivt frafald fra erhvervsuddannelserne. Den primære årsag er, at mange unge mangler basale faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Unge på dagpenge og kontanthjælp 90 Tusinde fuldtidspersoner, år ANM.: Anvender tal fra ministermål. Fuldtidspersoner på kontanthjælp og dagpenge, inkluderer således dagpengemodtagere og alle matchgrupper inden for kontanthjælp. KILDE: Jobindsats.dk. 9

10 Unge på dagpenge og kontanthjælp 2012 Kommune Fuldtids- udvikling fra Kommune Fuldtids- udvikling fra personer , pct. personer , pct. Ærø 41 41,4 Faaborg-Midtfyn 589 4,8 Fanø 19 18,8 Billund 288 4,7 Ballerup ,2 Gladsaxe 850 4,7 Allerød ,5 Slagelse ,6 Greve ,6 Vesthimmerland 566 4,2 Haderslev ,7 Lemvig 174 4,2 Samsø 27 12,5 Holstebro 740 4,1 Brøndby ,2 Hillerød 525 3,6 Middelfart ,1 Albertslund 546 3,4 Skanderborg ,9 Ishøj 467 3,3 Odder ,5 Holbæk 987 3,2 Helsingør ,2 Struer 322 3,2 Odsherred ,2 Nyborg 403 2,8 Rødovre ,0 Høje-Tåstrup 724 2,7 Kalundborg ,5 Dragør 77 2,7 Aarhus ,2 Gribskov 351 2,6 Hvidovre 804 9,8 Vordingborg 581 2,5 Jammerbugt 485 9,7 Frederiksberg ,5 Solrød 175 9,4 Herlev 365 2,0 Varde 611 9,1 Kerteminde 317 1,9 Kolding ,1 Rudersdal 272 1,9 Randers ,0 Fredericia 809 1,4 Favrskov 416 8,6 Langeland 160 1,3 Sorø 390 8,3 Glostrup 356 0,8 Silkeborg ,2 Køge 796 0,6 Esbjerg ,9 Mariagerfjord 552 0,0 Ringsted 494 7,9 Frederikssund 494-0,4 Furesø 290 7,8 Skive 702-0,6 Svendborg 900 7,8 Syddjurs 447-0,7 Vejle ,5 Hørsholm 123-0,8 Vejen 513 7,3 Tønder 500-1,0 Horsens ,1 Faxe 460-1,5 Aalborg ,7 Halsnæs 419-1,9 Odense ,7 Fredensborg 304-1,9 Lejre 211 6,6 Norddjurs 482-2,2 Gentofte 378 6,5 Tårnby 474-2,3 Næstved ,5 Lolland 788-2,4 Sønderborg ,4 Stevns 289-2,4 Roskilde 970 6,4 Hedensted 398-2,5 Nordfyns 372 6,3 Bornholm 548-2,7 Hjørring 948 6,2 Aabenraa 767-2,7 Herning ,0 Rebild 282-4,1 Viborg ,9 Ikast-Brande 512-4,7 Lyngby-Taarbæk 377 5,9 Vallensbæk 114-5,0 Assens 542 5,9 Frederikshavn 761-5,3 København ,8 Brønderslev 494-5,4 Egedal 242 5,7 Guldborgsund 864-5,8 Thisted 560 5,3 Morsø 300-8,0 Ringkøbing-Skjern 595 4,9 Læsø 8-11,1 Hele landet ,3 ANM.: Unge under 30 år. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 10

11 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension (ministermål 2) Baggrund Der er mere end personer på fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Af disse grupper er førtidspension den største på ca personer. Det er jobcentret, som tilkender førtidspension. En førtidspensionering skal være sidste udvej. Det har store menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis kommunen ikke har sikret, at alle andre muligheder er afprøvet for at forebygge en førtidspensionering. De årlige offentlige udgifter til førtidspension er ca. 37 mia. kr. Der er en uforklarlig stor forskel mellem kommunerne på, hvor stor en andel af borgerne der vurderes at have nedsat arbejdsevne og derfor kan modtage førtidspension eller fleksjob. Nogle forskelle skyldes, at der ifølge undersøgelser fra Ankestyrelsen og statsforvaltningerne er fejl i en stor del af de sager, hvor kommunen tilkender førtidspension. Andre forskelle skyldes den enkelte kommunes indsats, herunder manglende koordinering med sundhedssystemet eller manglende forebyggelse i øvrigt. En bedre og mere koordineret kommunal sagsbehandling vil derfor kunne forbedre situationen for mange mennesker og spare samfundet og kommunerne for store udgifter. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende Få jobcentret til at lave sammenligninger med andre kommuner for at afdække, hvad andre kommuner gør for at holde antallet af personer på førtidspension nede. Er der f.eks. iværksat aktive tiltag forud for tilkendelse af en førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser med gode behandlingsmuligheder. Få jobcentret til at angive, hvad der gøres for at sikre samspil mellem beskæftigelse, social indsats og sundhedssystemet for at forhindre, at unødigt mange kommer på førtidspension. Sæt fokus på unge og førtidspension. Hvad gør kommunen for at forhindre, at unge kan se frem til 40 år på passiv forsørgelse. Kommunen skal sikre, at visiterede ledige til fleksjob, der søger arbejde, har oplysninger om mulig arbejdstid og løn med, når de søger job. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Førtidspension til personer under 40 år skal være midlertidig således, at sagerne tages op til fornyet behandling efter to år. Der skal altid iværksættes aktive tiltag forud for tilkendelse af en førtidspension på baggrund af psykiske lidelser med gode behandlingsmuligheder. 11

12 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 Mange modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge kan alligevel ikke deltage på arbejdsmarkedet, og derfor er førtidspensionering den bedste løsning SVAR 1 Nej, det er et overordnet mål at holde så mange som muligt på arbejdsmarkedet. Udbuddet af arbejdskraft er vigtigt både for virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på lidt længere sigt og på samfundets evne til at klare det store tab af beskæftigelse i disse år. Det er uacceptabelt, at vi opgiver flere og flere, fordi vi gør det for attraktivt ikke at arbejde. Vi skal have reduceret de ca , vi har på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder. SPØRGSMÅL 2 Problemet er, at virksomhederne ikke vil samarbejde med kommunen og ansætte svage ledige. Derfor er førtidspensionering den eneste udvej SVAR 2 Det Nationale Forskningscenter for Velfærds årsrapport for 2011 om virksomhedernes sociale engagement viser, at hele 75 pct. af samtlige virksomheder har mindst én person ansat med funktionsnedsættelse. Virksomhederne er således villige til at tage ansvar. Det er tværtimod jobcentret, som skal påtage sig ansvaret for en ordentlig kontakt til virksomhederne om ansættelse af svage ledige. SPØRGSMÅL 3 Forsørgelsesordningerne er forbundne kar. Det er derfor meningsløst bureaukratisk pedanteri at flytte folk fra den ene ordning til den anden SVAR 3 Der kan være en sammenhæng mellem udgifterne på de enkelte ordninger. Det vil således virke fornuftigt, hvis kommunen eksempelvis kan dokumentere, at høje udgifter på revalideringsområdet har ført til lavere udgifter på førtidspensionsområdet. Men en generel henvisning til forbundne kar må ikke blive en standardbegrundelse for, at mange er på førtidspension. Det er helt fejlagtigt at tro, at antallet af personer på forskellige former for overførselsindkomster skulle være konstant. Endvidere viser undersøgelser fra Ankestyrelsen og statsforvaltningen, at en del af baggrunden for høje udgifter til førtidspension er, at mange sager om førtidspension er fejlbehandlet i kommunerne. Tu 300 usinde Flere på førtidspension eller i fleksjob Antal årige, personer Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM.: 2011 er skønnet på baggrund af de første 3 kvartaler. KILDE: Danmarks Statistik, specialtræk samt udtræk fra Statistikbanken. 12

13 Personer på førtidspension 2012 Kommune Antal personer Tilgangen ift. 2011, pct. Kommune Antal personer Tilgangen ift. 2011, pct. Tårnby ,6 Rødovre 161-4,7 Egedal ,3 Gribskov 157-4,8 Fanø ,0 Brønderslev 199-5,7 Tønder ,7 Glostrup 71-6,6 Vesthimmerland ,7 Solrød 50-7,4 Hørsholm ,5 Roskilde 271-7,8 Samsø ,0 Sønderborg 337-7,9 Herlev ,7 Fredericia 277-8,9 Ikast-Brande ,6 Haderslev 249-9,5 Skanderborg ,3 Vejen 181-9,5 Horsens ,0 Langeland 96-10,3 Ballerup ,3 Vejle ,8 Odder ,4 Kalundborg ,0 Hjørring ,3 Furesø ,0 Brøndby ,2 Svendborg ,5 Norddjurs ,5 Hillerød ,1 Lemvig ,9 Bornholm ,2 Aabenraa ,4 Nyborg ,2 Faxe ,2 Ishøj 82-13,7 Dragør ,5 Frederikssund ,8 Ringkøbing-Skjern ,3 Albertslund ,7 Sorø ,6 Varde ,2 Aalborg ,3 Kerteminde ,2 Lejre 941 9,0 Halsnæs ,2 Billund ,2 Holbæk ,0 Odsherred ,5 Faaborg-Midtfyn ,2 Gentofte ,0 Ringsted ,3 Greve ,9 Fredensborg ,3 Allerød 519 5,7 Vordingborg ,4 Hedensted ,8 Nordfyns ,6 Slagelse ,8 Assens ,0 Gladsaxe ,0 Køge ,3 Herning ,7 Kolding ,3 Stevns 926 2,9 Morsø ,4 Rebild 994 1,6 Jammerbugt ,5 Skive ,4 Vallensbæk 39-20,4 Frederikshavn ,2 Lyngby-Taarbæk ,0 Næstved ,8 Hvidovre ,1 Høje-Tåstrup ,6 Mariagerfjord ,2 Frederiksberg ,6 Aarhus ,9 Lolland ,5 Helsingør ,2 Favrskov ,5 Odense ,2 Thisted ,4 Struer ,2 Viborg ,7 Holstebro ,3 København ,1 Ærø 32-31,9 Esbjerg Guldborgsund ,5 Silkeborg Læsø 9-35,7 Rudersdal Randers ,0 Syddjurs Middelfart ,6 Hele landet ,9 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 13

14 Langtidsledigheden skal bekæmpes (ministermål 3) Baggrund Arbejdsmarkedet er præget af høj dynamik. Det er derfor helt centralt, at jobcentrenes vejledning og kontakt med de ledige bidrager til, at ledige hurtigst muligt finder et job både for virksomhedernes skyld, og for at ledige undgår langtidsledighed. For det første skal jobcentrene sætte ind med en tidlig indsats, så ledige kan komme over i brancher med mange jobåbninger. Analyser som eksempelvis Hurtig i gang viser, at en tidlig og hyppig kontakt med ledige gør ledighedsperioden kortere. En tidlig kontakt til ledige er også et effektivt redskab til at forhindre, at ledighed gror fast og udvikler sig til langvarige ledighedsforløb. For det andet skal jobcentrenes vejledning af ledige være rettet mod virksomhedernes behov. Arbejdsgiverne er ikke modstandere af uddannelsesaktivering, men der skal være tale om målrettet uddannelsesaktivering. Det vil sige uddannelse skal enten gives til ledige, der er uden uddannelse, ledige med en kort uddannelse eller uddannelse skal rettes mod områder med mangel på arbejdskraft. Uddannelse kan også foregå på virksomheden i forbindelse med ordinær ansættelse. For det tredje skal LBR drøfte den halvårlige oversigt over beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet også kaldet arbejdsmarkedsbalancen. Den viser, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er gode og dårlige beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsbalancen giver et godt afsæt for en overordnet drøftelse af efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende I aktiveringen af personer i arbejdskraftreserven bør der anvendes virksomhedsrettede redskaber som løntilskud og virksomhedspraktik, da disse redskaber har den bedste beskæftigelseseffekt. Jobcentret skal bruge muligheder for opkvalificering, hvor virksomheder og jobcenter aftaler en uddannelsesopkvalificering af ledige i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde. Uddannelsesaktivering bør være forbeholdt ledige uden uddannelse, ledige med en kort uddannelse eller ledige med en forældet faglig uddannelse. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Langtidsledigheden skal forebygges med en tidlig målrettet individuel indsats og målgruppen for den tidlige indsats skal prioriteres i beskæftigelsesplanen. 14

15 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 Der er ikke længere brug for en tidlig og intensiv indsats over for de ledige, fordi der ikke er nogen jobopslag på jobnet SVAR 1 Der er årligt ca jobskift i Danmark. Det svarer til ca. 80 i timen. Der er med andre ord masser af stillinger, og der er fortsat ca. 30 pct. af de ledige, som efter tre måneders ledighed igen kommer ud af offentlig forsørgelse. Der er mange, som mister deres job, men den nylediges chancer for at finde et job er ikke dårligere end tidligere. Derfor skal den aktive linje fastholdes i arbejdsmarkedspolitikken, hvor jobcentret yder en tidlig og målrettet rådgivning til de ledige. SPØRGSMÅL 2 Indsatsen over for de ledige bør være fokuseret på uddannelsesaktivering, så de ledige er klar til den næste højkonjunktur SVAR 2 Beskæftigelsespolitik og jobcentrets redskaber handler om at få ledige i arbejde. Hvis der er uddannelsespolitiske mål, må de løftes i uddannelsessystemet, f.eks. gennem voksen- og efteruddannelsesindsatsen eller det ordinære uddannelsessystem. Der er ingen mening i at skabe et parallelsystem inden for beskæftigelsesområdet. Desuden har vi et meget ringe kendskab til de kompetencer, som arbejdsmarkedet vil efterspørge om 3-5 år. Det er derfor spild af penge at tro, at man lokalt kan forudse arbejdsmarkedsbehov med brug af uddannelsesforløb, som ikke er målrettet enten specifikke mangelområder eller konkrete job. SPØRGSMÅL 3 Aktiveringsindsatsen skal have større kvalitet SVAR 3 Ja, men kvalitet er at bruge de værktøjer, der får ledige i job. Erfaringerne viser, at redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud, der foregår direkte i virksomhederne, virker mere effektivt end uddannelse. Langtidsledige 60 Antal langtidsledige, KILDE: Jobindsats.dk, månedstal. 15

16 Langtidsledige 2012 Kommune Antal Antallet ift. Kommune Antal Antallet ift. personer 2011, pct. personer 2011, pct. København ,5 Vordingborg 334-5,9 Aarhus ,2 Hillerød ,0 Odense ,3 Norddjurs ,5 Aalborg ,8 Nordfyns ,7 Frederiksberg ,1 Kerteminde 320-5,9 Slagelse ,6 Rudersdal 313 6,5 Esbjerg 844-0,4 Favrskov 307-3,8 Randers 822-5,6 Nyborg ,1 Næstved 821-1,9 Odsherred ,5 Vejle 745-6,6 Gribskov 299-9,1 Kolding 738-9,0 Tønder ,8 Horsens 736-9,2 Ikast-Brande ,6 Lolland 699 6,7 Ringsted 297-2,0 Silkeborg ,8 Syddjurs ,1 Herning 669-9,3 Herlev 288 2,9 Viborg 664-5,8 Jammerbugt 286 4,8 Aabenraa 658 7,0 Vesthimmerland ,5 Høje-Tåstrup 654-1,8 Brønderslev ,7 Sønderborg 639 0,2 Furesø 267-7,0 Hjørring 631-6,1 Skive ,9 Gladsaxe 622 7,6 Fredensborg 260-8,8 Køge ,7 Egedal 255 3,7 Svendborg ,1 Skanderborg ,6 Roskilde 555 4,9 Vejen 244-3,9 Frederikshavn ,9 Sorø ,4 Holbæk 540-9,5 Mariagerfjord ,3 Haderslev 539 0,0 Thisted ,9 Guldborgsund 515 2,2 Glostrup 228-8,4 Fredericia 501-1,6 Varde 227-8,5 Helsingør 499-8,9 Hedensted ,2 Kalundborg ,7 Stevns ,7 Faaborg-Midtfyn 481-6,8 Middelfart ,0 Ishøj 451 5,1 Struer ,5 Assens 448-9,3 Morsø ,7 Gentofte 446 4,7 Lejre 145 2,1 Tårnby 442 1,4 Lemvig 142-6,0 Albertslund ,6 Rebild ,3 Hvidovre 412-4,4 Solrød ,9 Brøndby ,9 Langeland 137-2,1 Greve 381-7,3 Vallensbæk 127-5,9 Ballerup 378 8,0 Odder ,0 Bornholm 377-0,3 Hørsholm ,5 Rødovre 372-2,1 Billund 103 0,0 Ringkøbing-Skjern 369-7,1 Allerød 83-29,7 Holstebro ,7 Dragør 73-24,7 Faxe 360-5,3 Ærø 28 21,7 Frederikssund 359-6,5 Samsø 19-17,4 Lyngby-Taarbæk 353 4,7 Fanø 12-29,4 Halsnæs 347-4,7 Læsø 10 66,7 Hele landet ,8 ANM.: Tal for december. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 16

17 Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder (ministermål 4) Baggrund Udvikling af en god kontakt mellem jobcentrene og virksomhederne er et kerneområde for DA i LBR. Jobcentrene skal forstå virksomhedernes behov og virke, så indsatsen kan tilrettelægges på en realistisk og målrettet facon. Det er vigtigt, at virksomhederne ikke opfattes som et sted, hvor jobcentret kan anbringe ledige for at få dem ud af offentlig forsørgelse. Virksomhedskontakten skal handle om jobcentrenes services til virksomhederne og muligheden for at sikre det rette match mellem ledige og virksomheder. Mange virksomheder i lokalområdet kender ikke jobcentret og de services, som jobcentret kan tilbyde. Andre virksomheder har måske haft en dårlig erfaring med ukoordineret kontakt fra jobcentrets side, og søger derfor ikke yderligere kontakt med jobcentret. Derfor er det vigtigt, at der i LBR er fokus på en strategi for, hvordan jobcentret har kontakt til virksomhederne. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende Hvordan vil jobcentret have dialog med virksomheder på områder med forgæves rekrutteringer, og hvad vil jobcentret tilbyde disse virksomheder. Virksomhedskontakten må ikke være begrænset til virksomheder, der er beliggende i kommunen. Hvordan jobcentret vil samarbejde med andre jobcentre om virksomhedskontakten. LBR bør løbende drøfte udviklingen i beskæftigelsen således, at det kan identificeres, inden for hvilke brancher/erhverv/stillingskategorier, at der f.eks. det seneste kvartal har været en beskæftigelsesfremgang. Sådanne virksomheder kan besøges med henblik på at hjælpe med rekruttering, herunder at være mulige steder for løntilskudspladser. Jobcentret skal have formuleret en profil i den service, der ydes virksomhederne i forbindelse med eksempelvis sygedagpengeopfølgningen, så det står klart, hvilken service virksomhederne kan forvente fra jobcentret. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Kontakten til virksomheder skal tage udgangspunkt i de jobområder med mangel på arbejdskraft eller paradoksproblemer i beskæftigelsesregionens halvårlige arbejdsmarkedsbalance og søge at omsætte det til en plan for hvilke og hvor mange virksomheder, der skal tages kontakt til. 17

18 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 Jobcentrets ressourcer skal bruges på ledige virksomhederne må selv henvende sig til jobcentret, hvis de har behov for medarbejdere med bestemte kvalifikationer SVAR 1 Nej, jobcentret skal være aktiv i indsatsen for at fremme matchningen mellem virksomheder og ledige samt forebygge flaskehalse med mangel på arbejdskraft inden for brancher på arbejdsmarkedet. For at kunne tage mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer i opløbet, skal jobcentret være tæt på udviklingen i virksomhederne. SPØRGSMÅL 2 Er den bedste service, som jobcentret kan give virksomhederne ikke at få ledige i job SVAR 2 Jo, men tingene hænger sammen. Den mest hensigtsmæssige rekruttering er, når arbejdstagere og virksomheder selv finder hinanden. Der hvor jobcentret spiller en rolle for et hurtigt match mellem virksomhed og ledig er, når ledige har præcis de kompetencer, som virksomhederne er på jagt efter. Det skal kontakten med virksomhederne bruges til. SPØRGSMÅL 3 De private virksomheder skal være opsøgende og efterspørge ledige eller særlige løntilskudsordninger SVAR 3 Nej, virksomhederne går ikke efter forskellige ordninger, men efter medarbejdere, der kan bruges. Det er jobcentret, der skal være opsøgende og være dem, der får åbnet dørene til virksomhederne. Det er der, hvor både virksomhed og ledige kan få gavn af indsatsen, at den virker mest effektivt. 18

19 Sygefravær på kommunale arbejdspladser Baggrund Hver dag er ca personer sygemeldte. Sygefraværet koster hvert år private og offentlige virksomhederne ca. 20 mia. kr. til udgifter til løn og sygedagpenge under sygdom. Hertil kommer andre udgifter til tabt produktion m.m. Risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver større jo længere tid, man er sygemeldt, så sygefraværsindsatsen hænger sammen med beskæftigelsesindsatsen. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at mange syge kan blive på arbejdspladsen eller vende hurtigere tilbage på arbejdspladsen, hvis der sættes ind med en tidlig og målrettet indsats. Det er vigtigt, at jobcentret har fokus på at få nedbragt sygefraværet. Kommunerne skal fastholdes på, at de er tovholdere i forhold til at få sygemeldte tilbage på arbejdspladserne, og at kommunerne skal inddrage arbejdspladserne i dette arbejde. På tværs af kommuner har især ledige et højt sygefravær. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Jobcentret vil igangsætte et systematisk samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning for at reducere sygefraværet hos kommunens egne ansatte med 10 pct. i

20 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 LBR skal ikke blande sig i kommunens sygefravær SVAR 1 Der er i høj grad brug for, at LBR har fokus på beskæftigelsesindsatsen både over for sygemeldte borgere i kommunen samt sygefravær blandt kommunale medarbejdere. Hvis ikke det lykkes at reducere det kommunale sygefravær, vil det dræne udbuddet af arbejdskraft til skade for de private virksomheder. Derfor er det vigtigt, at kommunen arbejder på at effektivisere personaleforbruget. SPØRGSMÅL 2 Det kommunale sygefravær kan ikke reduceres yderligere SVAR 2 Det kommunale sygefravær bør ses i forhold til sammenlignelige kommuner eller nabokommuner. Og her er der store forskelle også mellem kommuner som ligner hinanden. Det bør være muligt at kræve, at kommunerne tager kontakt til hinanden for at lære best practice, så sygefraværet kan reduceres. SPØRGSMÅL 3 Sygefraværet i den offentlige sektor er højere end i det private, da der forskellige personalegrupper SVAR 3 Selv for sammenlignlige personalegrupper, samme aldersgrupper og køn er der et uforklarligt højere sygefravær i kommunerne. Således har offentligt ansatte kvindelige laboranter, sekretærer og rengøringsmedarbejdere et markant højere sygefravær end deres jævnaldrende kolleger i den private sektor. Sygefravær højest i kommunerne Gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Den kommunale og regionale sektor i alt Den statslige sektor Private sektor KILDE: Danmarks Statistik

21 Kommunalt sygefravær 2011 Kommune Antal fraværsdage pr. fuldtidsansat Kommune Antal fraværsdage pr. fuldtidsansat Allerød 14,59 Odder 11,78 Gladsaxe 14,48 Rødovre 11,78 Høje-Tåstrup 14,05 Skanderborg 11,73 Middelfart 14,01 Køge 11,72 Frederiksberg 13,66 Glostrup 11,70 Langeland 13,43 Fredensborg 11,68 Herlev 13,35 Holbæk 11,68 Norddjurs 13,34 Solrød 11,68 København 13,02 Randers 11,65 Ishøj 13,19 Favrskov 11,58 Stevns 13,19 Egedal 11,54 Sønderborg 13,19 Mariagerfjord 11,46 Hørsholm 13,12 Hedensted 11,30 Ballerup 13,04 Assens 11,24 Lejre 13,03 Hjørring 11,23 Brøndby 12,99 Bornholm 11,22 Frederikssund 12,97 Vejle 11,18 Ringsted 12,97 Faaborg-Midtfyn 11,16 Greve 12,95 Billund 11,15 Næstved 12,89 Ringkøbing-Skjern 11,12 Gribskov 12,87 Jammerbugt 11,02 Halsnæs 12,85 Ikast-Brande 10,97 Slagelse 12,82 Svendborg 10,96 Tårnby 12,80 Aabenraa 10,96 Odense 12,76 Kolding 10,95 Roskilde 12,76 Nyborg 10,90 Albertslund 12,74 Horsens 10,89 Syddjurs 12,73 Thisted 10,85 Hvidovre 12,69 Brønderslev 10,82 Rudersdal 12,67 Odsherred 10,82 Haderslev 12,63 Nordfyns 10,80 Dragør 12,58 Struer 10,75 Hillerød 12,58 Rebild 10,58 Vallensbæk 12,54 Viborg 10,58 Guldborgsund 12,53 Ærø 10,58 Esbjerg 12,47 Skive 10,54 Faxe 12,44 Kerteminde 10,53 Aarhus 12,41 Frederikshavn 10,44 Aalborg 12,37 Vesthimmerland 10,29 Gentofte 12,36 Herning 10,26 Helsingør 12,31 Morsø 10,23 Furesø 12,18 Varde 10,19 Kalundborg 12,04 Vejen 9,99 Vordingborg 12,03 Holstebro 9,93 Lolland 12,02 Samsø 9,92 Sorø 11,95 Tønder 9,88 Silkeborg 11,92 Lemvig 9,25 Lyngby-Taarbæk 11,88 Læsø 8,71 Fredericia 11,83 Fanø 7,87 Hele landet 12,08 ANM.: Udelukkende medarbjederens eget sygefravær og ikke pga syge børn m.v. KILDE: Jobindsats.dk. 21

22 Svage ledige Baggrund Regeringen har spillet ud med en reform af kontanthjælpsområdet, som bl.a. medfører at antallet af matchgrupper reduceres fra tre til to. I skrivende stund er det ikke afklaret hvad resultatet af de politiske forhandlinger vil betyde for indsatsen over for de svage ledige på kontanthjælp. Uanset hvad, er der en klar arbejdsgiverinteresse i, at så få ledige som muligt opgives på arbejdsmarkedet. Det er både et problem for den enkelte, at blive parkeret på passiv forsørgelse og et problem for virksomhederne, at folk forsvinder ud af arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at godt 1/3 af gruppen af svage ledige i de nuværende matchgruppe 2 og 3 har været på kontanthjælp eller anden ydelse i mindre end et år. Fra arbejdsgiverside skal der holdes fokus på, at jobcentret ikke flytter de ledige længere væk fra arbejdsmarkedet eksempelvis gennem det, som man kan kalde nedmatchning, hvor ledige fyttes fra en højere og mere arbejdsmarkedsparat gruppe til en lavere og ikke-arbejdsmarkedsparat gruppe. Der er stor kommunale forskelle i vurderingen af kontanthjælpsmodtageres arbejdsmarkedsparathed. Nogle kommuner har eksempelvis en meget højere andel af ledige i matchgruppe 3 (midlertidigt passive) end andre kommuner. LBR bør løbende få en status på udviklingen i arbejdsmarkedsparathed for svage ledige, så en evt. øget grad af nedmatchning/fjernelse fra arbejdsmarkedet kan følges tæt. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Jobcentret vil øge antallet af ledige som kommer tættere på arbejdsmarkedet ( opmatches ) fra xx pct. til yy pct. 22

23 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 Det kan ikke betale sig at gøre nogen aktiveringsindsats for svage ledige. De kan ligeså godt komme på førtidspension SVAR 1 En placering uden for arbejdsmarkedet i mange år er meget dyrt for samfundet. Hertil kommer de menneskelige omkostninger ved ikke at være en del af et arbejdsfællesskab. Der er derfor gode grunde til ikke at opgive personer tilbage i job, også selv om de evt. har en mindre sandsynlighed for at komme tilbage. SPØRGSMÅL 2 De svage ledige er uinteressante for virksomhederne at få i aktivering, fordi de ingen reelle kvalifikationer har og kun er til besvær. Lad dem hellere gå rundt i kommunale tilbud. SVAR 2 Mere end i gruppen af matchgruppe 2 og 3 starter årligt i et løntilskudsjob eller virksomhedspraktik i private virksomheder. Det vidner om, at svage ledige er relevante for jobcentrene at gøre en indsats for. SPØRGSMÅL 3 Virksomhederne er ikke interesserede i de svage ledige. Den eneste mulighed for at få svage ledige tættere på arbejdsmarkedet er at pålægge virksomheder kvoter eller klausuler, så virksomhederne bliver tvunget til at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar over denne gruppe af ledige SVAR 3 Danmarks Statistik har vist, at over personer med helbredsproblemer eller handicap er ansat i danske virksomheder. Langt de fleste er ansat uden nogen form for tilskud. Det viser, at danske virksomheder frivilligt evner at integrere et meget stort antal mennesker med helbredsproblemer. Hvis der er kvoter, vil virksomhederne let kunne omveksle et frivilligt socialt engagement til en aktivitet, der tæller med i regnskabet. Det er derimod mere tvivlsomt, om virksomhedens samlede engagement dermed vil blive større i kommunerne. Nedmatchning Antal personer, primo og ultimo Fra match 1 til 2 Fra match 1 til 3 Fra match 2 til KILDE: Jobindsats.dk. 23

24 Flow mellem match 2011 Kommune Matchet op Matchet ned Kommune Matchet op Matchet ned København Vejen Odense Assens Aarhus Glostrup Aalborg Bornholm Næstved Odsherred Silkeborg Holstebro Kolding Morsø Esbjerg Hjørring Slagelse Furesø Vejle Svendborg Guldborgsund Frederikshavn Herlev Horsens Haderslev Nyborg Frederiksberg Rudersdal Kalundborg Mariagerfjord Sønderborg Nordfyns Høje-Tåstrup Stevns Holbæk Viborg Helsingør Hillerød Rødovre Thisted Varde Greve Gladsaxe Skanderborg Albertslund Struer Brøndby Gribskov Vordingborg Syddjurs Ringsted Favrskov Herning Ikast-Brande Lolland Hedensted Randers Ringkøbing-Skjern Fredericia Billund Køge Skive Sorø Odder Norddjurs Lejre Roskilde Rebild Hvidovre Lyngby-Taarbæk Middelfart Egedal Faxe Jammerbugt Frederikssund Kerteminde Gentofte Fredensborg Aabenraa Hørsholm Tønder Dragør Brønderslev Vallensbæk Vesthimmerland Allerød Ishøj Lemvig 9 67 Ballerup Samsø 9 9 Tårnby Langeland 8 27 Faaborg-Midtfyn Solrød 8 56 Halsnæs Fanø 3 8 Hele landet ANM.: Læsø og Ærø er udeladt. KILDE: Jobindsats.dk. 24

25 Ledige med ikke-vestlig baggrund Baggrund En hurtig og effektiv integration af indvandrere og deres efterkommere på arbejdsmarkedet rummer et potentiale for arbejdsstyrken og for vækst i Danmark. Indvandrere og efterkommere klarer sig dårligt i folkeskolen og er overrepræsenteret i kontanthjælpsog førtidspensionssystemet. Udfordringen med utilstrækkelige skolekundskaber er markante, idet ca. hver anden ikke-vestlig indvandrer ifølge OECD s PISA-undersøgelser forlader folkeskolen som funktionel analfabet, det vil sige som ude af stand til at starte på en efterfølgende ungdomsuddannelse. Endvidere vil antallet af efterkommere stige betragteligt de næste 30 år. Det er derfor vigtigt at tage tidligt fat i de unge indvandrere og efterkommere. Kommunen bør have en sammenhængende plan, der strækker sig fra folkeskole over vejledning og hjælp til de unge om valg af uddannelse og erhverv over indsatsen i jobcentrene. En sådan samlet plan forudsætter et forpligtende samarbejde mellem jobcentret og UU-centret. Ikke-vestlige indvandere er overrepræsenteret i kontanthjælpsystemet. Ikke-vestlige indvandrerkvinder tegner sig således for knap 25 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Gruppen udgør 12 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og 3,4 pct. af den samlede befolkning mellem 16 og 64 år. Det bør fremgå af beskæftigelsesplanen, at jobcentret skal indgå et formelt samarbejde med det lokale UU-center om vejledningen af unge med indvandrerbaggrund og svage skoleforudsætninger. Erfaringerfra DA/LO/KLs projekt 4U viser, at mange af de unge med ikke-vestlig baggrund ofte har yderligere sociale eller psykiske problemer. Derfor bør der for disse unge udarbejdes individuelle og trinvise udviklingsplaner rettet mod uddannelse eller beskæftigelse, som også involverer andre kommunale forvaltningsområder. Få jobcentret til at lave sammenligninger med andre kommuner for at afdække, hvad andre kommuner gør for at holde antallet af ikke-vestlige indvandrere nede. Det bør fremgå af beskæftigelsesplanen om kommunen anvender en aktiv virksomhedsrettet indsats, der har en meget positiv dokumenteret effekt på at få personer med ikke-vestlig baggrund i job. Følgende tekst foreslås indsat i beskæftigelsesplanen: Jobcentret vil sikre at antallet af ledige med ikke-vestlig baggrund som er ude af stand til at starte på en efterfølgende ungdomsuddannelse, reduceres med XX pct. gennem en fælles indsats med UU. 25

26 Hvis I møder argumentet SPØRGSMÅL 1 De indvandrere, der er i vores jobcenter, kan det ikke betale sig at forsøge at få ud på arbejdsmarkedet. Det vil koste alt for mange penge i indsats fra jobcentrets side SVAR 1 DA s projekt med brugen af jobpakker viste netop, at jobcentret ved en målrettet individuelt baseret indsats kan få borgere i job, der er langt fra arbejdsmarkedet. Samtidigt er det afgørende, at kommunerne sikrer, at ydelsesmodtagere kvalificerer sig til arbejdsmarkedet, så det i fremtiden undgås, at borgerne kommer for langt væk fra arbejdsmarkedet. SPØRGSMÅL 2 Hvorfor skal man bruge jobpakker, når de ikke adskiller sig fra andre sammensatte aktiveringsforløb SVAR 2 Det er rigtigt, at jobpakker ligner andre sammensatte forløb, men jobpakkerne er mere virksomhedsspecifikke og tager udgangspunkt i en konkret virksomheds behov og muligheder for at indgå i et opkvalificeringsforløb. SPØRGSMÅL 3 Der er kun få personer med en ikke vestlig baggrund i vores kommune, så gruppen hjælpes af den almindelige indsats SVAR 3 Jobcentret bør tage initiativ til et samarbejde med andre kommuner, således at der er tilstrækkeligt med relevante tilbud, som er skræddersyet til at løfte gruppen med svage forudsætninger og et lille netværk. Stor forskel på erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, år, pct., Gentofte Egedal Tårnby Albertslund Ishøj Frederiksberg Lolland Vordingborg Hørsholm Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår ANM.: Rammevilkårene er baseret på alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension. Kommuner medmindre end 100 ikke-vestlige indvandrere er udeladt (Fanø. Læsø, Christiansø, Ærø og Samsø). KILDE: DA s rapport: Ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet 2012 figur 3.1, Danmarks Statistik (RAS207), SFI (rammevilkår) og egne beregninger 26

27 Ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere 2012 Kommune Antal personer Udviklingen ift. 2011, pct. Kommune Antal personer Udviklingen ift. 2011, pct. København ,9 Ikast-Brande 368-2,4 Aarhus ,3 Kalundborg 367 5,2 Odense ,7 Skanderborg ,8 Aalborg ,5 Frederikssund 356 1,7 Høje-Tåstrup ,5 Ringkøbing-Skjern 352 1,4 Frederiksberg ,5 Egedal ,5 Vejle ,5 Varde 313 6,5 Esbjerg ,4 Vallensbæk 290 6,2 Gladsaxe ,1 Thisted 288 5,1 Brøndby ,7 Vejen ,9 Kolding ,1 Skive ,8 Slagelse ,2 Halsnæs 276-4,2 Ishøj ,5 Jammerbugt 274 5,0 Albertslund 996-2,1 Mariagerfjord ,5 Horsens 927 1,1 Vordingborg 269-2,9 Hvidovre 915 3,2 Brønderslev ,7 Randers 868 3,8 Faaborg-Midtfyn 265 4,3 Herning 846 7,9 Middelfart ,6 Helsingør 806-0,4 Tønder 253 1,6 Sønderborg 806 8,3 Hedensted ,0 Næstved 804 8,2 Faxe 239 4,4 Roskilde 792-1,9 Gribskov ,2 Silkeborg 777 2,8 Nyborg 236-2,1 Køge 776 3,9 Syddjurs 229 5,0 Rødovre 757 3,7 Struer ,3 Holbæk 726 3,0 Norddjurs 220 7,3 Ballerup 719 7,3 Vesthimmerland ,1 Fredericia ,2 Bornholm 214-1,4 Viborg 683 7,9 Favrskov ,3 Greve 606-0,2 Billund ,6 Aabenraa 605-0,5 Assens 198 5,3 Hillerød 563 6,8 Odsherred ,9 Svendborg 555 9,7 Sorø ,0 Fredensborg 537-4,4 Nordfyns ,9 Gentofte ,3 Rebild ,0 Holstebro ,8 Solrød ,6 Furesø 509 3,2 Kerteminde ,1 Haderslev 505 5,4 Allerød 161 5,2 Herlev 498 5,5 Lejre ,5 Tårnby 487 2,5 Morsø 153 2,0 Hjørring 480 1,5 Hørsholm 151 0,0 Lyngby-Taarbæk ,3 Odder 147 9,7 Rudersdal 451 5,6 Stevns ,8 Guldborgsund 433 7,2 Lemvig 95 28,4 Glostrup 416 0,7 Dragør 83 16,9 Lolland 415 5,6 Langeland 60-1,6 Ringsted 393 0,0 Ærø 24 50,0 Frederikshavn 373 3,0 Hele landet ,3 ANM.: KILDE: Læsø, Fanø og Samsø er ikke medtaget. Jobindsats.dk og egne beregninger. 27

28 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf Fax da@da.dk Marts 2013 Tryk: NORDVESTGRAFIK