Analyse af unge med mistrivsel. Region Syddanmark. Syddansk Uddannelsesaftale. Oktober Oktober Marianne Saxtoft Kim Madsen

Transkript

1 Region Syddanmark Syddansk Uddannelsesaftale Oktober 2012 Oktober 2012 Marianne Saxtoft Kim Madsen

2 Marianne Saxtoft og Kim Madsen Copyright 2012 CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI. Forsidefoto, layout og omslag: CABI 1. udgave, oktober CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk CABI CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, metodeudvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og fortællinger.

3 Indhold 1 Indledning Læsevejledning 3 2 Trivsel og mistrivsel Hvad er trivsel Psykosocial trivsel Psykisk trivsel Hvad skaber trivsel for unge (i uddannelsessystemet) 4 3 Analysedesign Formål med analysen Dataindsamling 5 4 Sammenfatning Resumé Anbefalinger 9 5 De unges vej igennem uddannelsessystemet De unges vej igennem ungdomsuddannelsessystemet Unge der ikke kommer i gang med en uddannelse Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt Frafald på de forskellige ungdomsuddannelser 17 6 Omfang af mistrivsel Undersøgelser af mistrivsel i folkeskolen Undersøgelser af mistrivsel på ungdomsuddannelserne Den regionale sundhedsprofil DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) 22 7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel Gennem folkeskolen I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse Efter opstart på ungdomsuddannelse Ved overgange i ungdomsuddannelse Ved frafald på ungdomsuddannelse Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser 29 8 Udfordringer i forhold til at sikre unges trivsel i Region Syddanmark Et komplekst billede Fem overordnede udfordringer Udfordring 1: Mistrivsel grundlægges tidligt Udfordring 2: Manglende valgkompetence hos de unge Udfordring 3: Ungdomsuddannelsernes opbygning Udfordring 4: Det tværfaglige samarbejde Udfordring 5: Økonomi og administrativ praksis 33 9 Hvad bliver der gjort i dag Forebyggelse af, opsporing og handling på mistrivsel Videregivelse af den unges historik Visitations- og screeningssamtaler Generelle introforløb og særlige introforløb Særligt tilrettelagte grundforløb Parallelforløb Sammenhængende forløb Opmærksomme og dedikerede lærere Kultur, klassekultur og studiemiljø Tværsektorielt samarbejde og indsatsteams Handlingsanvisende løsningsforslag 39 Side 1

4 1 Indledning Region Syddanmark har som mål, at 95 % af en ungdomsårgang i regionen får en ungdomsuddannelse. Nogle unge kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse efter at have forladt folkeskolen mens andre afbryder en påbegyndt ungdomsuddannelse. Begge disse forhold er en hindring for at nå målet på de 95 %. Undersøgelser viser, at 25 % af de syddanske unge angiver personlige problemer som en væsentlig årsag til, at de ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Region Danmark ønsker at sætte fokus på mistrivsel blandt unge som barriere for at indfri målet på 95 %. En arbejdsgruppe i Region Syddanmark skal komme med konkrete forslag til indsatser, der kan medvirke til at styrke syddanske unges trivsel (i aldersgruppen år), således at der opnås en markant effekt på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Som input til arbejdsgruppens arbejde har Region Syddanmark ønsket at få gennemført en analyse af unge med mistrivsel. Denne undersøgelse har CABI gennemført i september Rapporten Ungeindsatsen i Syddanmark fra Beskæftigelsesregionen Beskæftigelsesregion Syddanmark har i 2012 offentliggjort rapporten Ungeindsatsen i Syddanmark, som er en analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Region Syddanmark. I denne gruppe af unge har ca. ¾ ingen uddannelse ud over folkeskolen. En af hovedpointerne i Beskæftigelsesregionens rapport er, at der er behov en samlet tværgående ungestrategi i kommunerne samt samarbejde om og fælles mål i indsatsen over for unge hos de involverede aktører: Jobcentret, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, UU, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. CABI har haft som mål med analysen af unge med mistrivsel at gå et spadestik dybere end rapporten fra Beskæftigelsesregionen. Dette gør vi ved at komme med anbefalinger til, hvor i de unges uddannelsesforløb, at der er behov for indsatser samt beskrive, hvilke konkrete indsatser der virker i forhold til at øge trivslen blandt unge, således at flere fuldfører en ungdomsuddannelse. Side 2

5 1.1 Læsevejledning Afsnit 1 består af denne indledning. I afsnit 2 definerer vi, hvad vi forstår ved trivsel og mistrivsel. Afsnit 3 beskriver designet af den gennemførte analyse. Afsnit 4 indeholder et resumé af rapporten og CABIs anbefalinger. Anbefalingerne udspringer af eksisterende viden og erfaringer samt ny viden genereret i projektet og peger på, hvordan mistrivsel blandt unge i Region Syddanmark kan forebygges og håndteres i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse. Afsnit 5 sætter tal på, hvor mange unge i Region Syddanmark der ikke kommer i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Afsnit 6 belyser omfanget af mistrivsel blandt unge med udgangspunkt i kvantitative undersøgelser af emnet. Afsnit 7 fokuserer på, hvor i uddannelsessystemet at mistrivsel forekommer. Afsnit 8 beskriver de udfordringer, der er i forhold til at skabe bedre trivsel blandt unge i Region Syddanmark. Afsnit 9 omhandler hvad der bliver gjort i dag i Region Syddanmark for at forebygge, opspore og håndtere mistrivsel blandt unge. Afsnit 10 indeholder CABIs forslag til indsatser, der kan medvirke til at forbedre trivslen blandt unge i Region Syddanmark. Bilaget i forlængelse af rapporten omfatter: 1. Litteraturliste Side 3

6 2 Trivsel og mistrivsel I dette afsnit beskriver vi, hvad vi forstår ved trivsel og mistrivsel. 2.1 Hvad er trivsel Psykosocial trivsel I denne rapport lægger vi os op af den definition, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) opererer med nemlig psykosocial trivsel, som rummer både psykiske og sociale elementer. Nedenstående er taget fra oplæg, som professor Bjørn Holstein fra SIF har holdt. Begrebet psykosocial trivsel har to komponenter: En følelsesmæssig komponent En funktionel komponent. Den følelsesmæssige komponent vedrører, hvordan man har det (velbefindende). Væsentlige elementer heri er livsglæde, selvværd, oplevet kontrol, sociabilitet men også mistrivsel, emotionelle problemer, stress og fremmedgørelse. Den funktionelle komponent handler om, hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser (psykosocial funktion). Væsentlige elementer er adfærdsproblemer (f.eks. hyperaktivitet) samt personlige og sociale kompetencer. Psykosocial trivsel er en kombination af to fænomener: En følelse af velbefindende og en evne til at fungere godt med sig selv og sine omgivelser. Psykosocial trivsel er både en respons på forhold i omgivelserne og et beredskab til at tilpasse sig og forme sine omgivelser Psykisk trivsel Senere i rapporten vil vi bruge resultater fra Sundhedsstyrelsens rapport Psykisk mistrivsel blandt årige, som er lavet af SIF. Heri anvendes begrebet psykisk mistrivsel, som i følge professor Bjørn Holstein alene omfatter den følelsesmæssige dimension af begrebet psykosocial trivsel. Mistrivsel opstår, når den unge ikke har kompetencerne til at navigere i livet. 2.2 Hvad skaber trivsel for unge (i uddannelsessystemet) Psykiatrifonden, som bl.a. arbejder med unge og uddannelse, har opstillet følgende: For de unge er trivsel at føle sig tryg at være del af et fællesskab at have nogen at snakke med at tro på sig selv at føle sig tilpas og føle, at man hører til at turde fortælle, hvis man har det svært at få støtte når man har brug for det. (kilde: Støtte til sårbare elever, Psykiatrifonden 2012) Side 4

7 3 Analysedesign Dette afsnit beskriver formålet med den gennemførte analyse, og hvorledes data til analysen er indsamlet. 3.1 Formål med analysen Formålet med analysen af unge med mistrivsel er at give Region Syddanmark et fakta- og evidens baseret videngrundlag for at udvikle og forbedre indsatsen over for unge med mistrivsel. Indsatserne skal resultere i, at flere unge fastholdes i uddannelse og fuldfører en ungdomsuddannelse. 3.2 Dataindsamling Metoder og kilder Der er indsamlet kvantitative data om unge, trivsel og uddannelse via forskellige kilder, bl.a.: Eksisterende rapporter Statistikbanken hos Danmarks Statistik DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Adskillige rapporter om unge, trivsel og uddannelse er gennemgået for at identificere indsatser, der virker over for unge med mistrivsel. De vigtigste af de undersøgte rapporter kan ses i litteraturlisten i bilag 1. Der er gennemført tre fokusgrupper med unge og fire fokusgrupper med aktører i indsatsen over for unge, samt individuelle interview med skoleledere og vejledere på syv udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark. Fokusgrupper Formålet med fokusgrupperne med de unge var at få belyst, hvad der skaber trivsel, og hvad der giver mistrivsel, og hvilke udfordringer der opstår i løbet af de unges uddannelsesforløb. Hovedformålet med fokusgrupperne med aktørerne var at få indblik i, hvordan der arbejdes med mistrivsel blandt unge. Dels forebyggende, dels opsporende og dels i håndteringen og hvem der gør det samt hvilke barrierer, der er for at øge trivslen blandt unge. To fokusgrupper har fokuseret på tiden før valg af ungdomsuddannelse. Meningen hermed er at få belyst unge, som endnu ikke har truffet et valg om fremtiden. Én gruppe med unge og én gruppe med aktører. To andre fokusgrupper har fokuseret på frafaldne på erhvervsuddannelser for at få belyst, hvad der er på færde hos denne gruppe af unge. Igen én gruppe med unge og én gruppe med aktører omkring denne unge-gruppe. De sidste to grupper skulle fokusere på frafaldne på gymnasiale uddannelser med samme formål som for grupperne med frafaldne på erhvervsuddannelser. Vores observationer vedrørende gymnasiale uddannelser er hentet fra en fokusgruppe med unge, som er i gang med HF på VUC Side 5

8 Fyn, og som får særlig støtte undervejs i forløbet. Samt en fokusgruppe med undervisere og studievejledere på VUC Fyn og sagsbehandler fra jobcenter Odense, som tilrettelægger denne indsats. I alle grupper med unge har lokale aktører været involveret i at håndplukke unge, som har udvist mistrivsel. Ungegrupper VUC Fyn (6 deltagere) Elsesminde Produktionsskole (9 deltagere) Haderslev Ungdomsskole (9 deltagere) VUC Fyn blev udvalgt efter dialog med arbejdsgruppen, som ønskede, at en større by i regionen blev repræsenteret i undersøgelsen. Elsesminde Produktionsskole blev udvalgt som et sted, hvor det ville være muligt at komme i dialog med unge, der har forsøgt sig med en erhvervsuddannelse men er droppet ud. Haderslev Ungdomsskole er blevet udvalgt, fordi de tilbyder en særlig dagskole for unge, som ikke er klar til at vælge uddannelse og derfor har brug for støtte til afklaring. Aktørgrupper Ungenetværket i Haderslev - politi, PPR, misbrugsrådgivning, efterværnstilbud, børn og ungerådgivning, UU-vejleder, SSP-konsulent/gadeplansmedarbejder Aktører i Middelfart - sagsbehandlere fra jobcenter, UU-vejleder, skolekonsulent og SSP-konsulent Produktionsskoleforeningen - repræsenteret ved sekretariatsleder, produktionsskoleledere og vejledere VUC Fyn - med deltagelse af undervisere, studievejledere, sagsbehandler fra jobcenter Haderslev og Middelfart er udvalgt, fordi de arbejder med netværk omkring den unge. Vores ønske var derfor at søge at høste deres erfaringer med denne samarbejdsform samt hvilke udfordringer der er heri. Det var oprindeligt ikke tanken at involvere produktionsskoleforeningen, men vi valgte at arrangere en fokusgruppe med foreningen. Det skyldes, at observationer i projektet fik vores fokus rettet imod også at undersøge, hvordan der skabes sammenhæng fra forløbene på produktionsskolerne og ind i den unges videre uddannelsesforløb. Side 6

9 Individuelle interview Formålet med de individuelle interview med udvalgte ungdomsuddannelsesinstitutioner var at belyse best practise omkring forebyggelse og håndtering af mistrivsel blandt unge og mulighederne for at overføre denne praksis til andre uddannelsesinstitutioner. De individuelle interview med institutioner er gennemført med to grupper af institutioner: Institutioner med en høj gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvad de gør for at fastholde eleverne og skabe trivsel Institutioner med en lavere gennemførelsesprocent for at få indblik i, hvilke udfordringer de står overfor. Derudover er de valgt ud fra spredning på geografi, fag, skoleform, størrelse og indsigt i, hvordan de arbejder med unge, hvilket der er opnået indsigt i via research på institutionerne. Følgende institutioner er interviewet: EUC Syd, Sønderborg Statsskole, Faaborg Gymnasium, Nordfyns Gymnasium, SoSu-skolen Esbjerg, Svendborg Erhvervsskole, Kjærgård Landbrugsskole. Eksempelvis Kjærgård Landbrugsskole er som udgangspunkt ikke repræsentativ for majoriteten af ungdomsuddannelser i Region Syddanmark, idet det er en kostskole. Vi har valgt at interviewe skolen alligevel grundet dens høje gennemførelsesprocent (84 %) og med henblik på at undersøge, hvad andre institutioner muligvis kan uddrage af Kjærgårds tilgang og erfaringer. Side 7

10 4 Sammenfatning 4.1 Resumé I Region Syddanmark er omkring 18 % af en afgangsårgang fra folkeskolen ikke i gang med en uddannelse to år efter at have forladt folkeskolen i De 18 % udgøres af omkring 12 %, som har afbrudt en uddannelse, der er påbegyndt efter folkeskolen, og omkring 6 %, der ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Mistrivsel kan være en medvirkende årsag til, at de ikke kommer i gang med en uddannelse eller afbryder. Det vurderes, at når mistrivsel er årsag til, at unge ikke fuldfører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse, så skyldes det mistrivsel, som de bringer med sig fra tidligere i deres liv, og som der ikke er blevet taget ordentligt hånd om tidligere. Undersøgelser viser, at op imod 20 % unge i 9. klasse lider af psykisk mistrivsel heraf 6-7 % med alvorlige trivselsmæssige problemer, svarende til unge. Allerede i 5. klasse ses psykisk mistrivsel hos op imod 18 % af børnene. Disse tal indikerer, at mistrivslen er til stede allerede i 5. klasse og sandsynligvis også langt tidligere. Der synes derfor at være mulighed for at spotte mistrivsel ganske tidligt og at søge at håndtere det tidligt, så der ikke i samme omfang bringes mistrivsel med ind i ungdomsuddannelsessystemet. En indgriben så tidligt som muligt i folkeskolen eller før vurderes at være afgørende for at øge trivslen blandt unge i Region Syddanmark. Uden en tidlig indgriben og håndtering af de unges udfordringer, sker der en ophobning af dårlige oplevelser, som øger mistrivslen. En sådan indsats fjerner ikke den aktuelle udfordring med de unge, der i dag og formodentlig de næste mange år møder ungdomsuddannelsessystemet med et liv præget af mistrivsel. Det vurderes, at ungdomsuddannelsessystemet i Region Syddanmark i den nuværende situation tager imod mindst unge, som mistrives, direkte fra folkeskolen. Hertil kommer yderligere et antal unge, der søger en ungdomsuddannelse uden at komme direkte fra folkeskolen. Der er sandsynlighed for, at denne sidste gruppe bidrager væsentligt til mistrivslen. Den regionale sundhedsprofil fra 2010 viser, at blandt årige uden erhvervsuddannelse er der en forhøjet forekomst af personer med dårligt mentalt helbred. Det må antages, at de, der søger ind på ungdomsuddannelserne, kommer fra denne gruppe uden erhvervsuddannelse. Et gennemgående fællestræk for unge, som mistrives, er fravær af ansvarlige og gennemgående voksne, som har de nødvendige forudsætninger og resurser til at støtte de unge. Både når det gælder personlige, faglige og sociale barrierer i forhold til uddannelse. Og når det gælder støtte til at navigere i et komplekst og uigennemsigtigt uddannelsessystem for den unge. Erfaringer viser dog, at disse barrierer kan afhjælpes, så den unge bliver bedre til at mestre livet og øger chancen for at gennemføre en uddannelse. Side 8

11 4.2 Anbefalinger Anbefalingerne nedenfor adresserer, hvad der skal til for at øge trivslen blandt unge i Region Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Kultur og bærende værdier er grundlaget for succes En meget væsentlig observation i undersøgelsen er, at kultur og bærende værdier i arbejdet med de unge er helt afgørende for at lykkes med at skabe øget trivsel og hjælpe de unge til at lykkes med en ungdomsuddannelse. Redskaber og metoder kan ikke stå alene. De steder (institutioner og netværk omkring de unge), hvor det lykkes at hjælpe den unge til og igennem en uddannelse på trods af svære forudsætninger, er hvor indsatsen er præget af en fælles tilgang baseret på en række grundlæggende værdier, hvoraf de væsentlige er: Anerkendende tilgang til de unge og hinanden At følge op og holde fast En holdning om, at vi skal blande os og sige det, vi ser Skabelse af et fælles vi vi er og vi gør Bevidsthed om, at det vi leder efter, finder vi Bevidsthed om, at det vi snakker om, får vi mere af De voksne er rollemodeller og lever selv værdierne. Herunder hører også, at trivsel er et fælles anliggende, idet trivsel både handler om at trives med sig selv og med sine omgivelser (jf. definition af psykosocial trivsel i afsnit 2). Disse værdier leves på uddannelsesinstitutionerne såvel som i det øvrige professionelle netværk, der omgiver de unge: Jobcenter, Børn- og Ungeafdeling, misbrugsrådgivning, UU, SSP m.fl. Som minimum det team, der arbejder med disse unge, er bærere af værdierne. Internationalt er der på folkeskoleniveau opnået succes med at sikre bedre trivsel via skolebaserede interventioner. Disse interventioner har haft et såkaldt whole school approach, hvor det er hele skolen og alle på skolen, som inddrages i arbejdet med at skabe trivsel. Fokus er ikke kun på de unge, der mistrives. I Region Syddanmark ses eksempler på, at en hel skole lever og arbejder efter ovenstående værdier (á la whole school approach ). Og der ses eksempler på, at skoler etablerer særlige teams, der arbejder efter værdierne. Begge tilgange har i Region Syddanmark succes med at føre unge med svære forudsætninger igennem uddannelse. Side 9

12 Anbefaling 1: Udpeg risiko-unge tidligt I et forebyggende øjemed anbefales det, at kommunerne i Region Syddanmark arbejder med meget tidligt at spotte unge, som har en forøget risiko for mistrivsel og en forøget risiko for ikke at få en uddannelse eller et job og yder en forebyggende indsats over for disse. At spotte disse risiko-unge kan ske med udgangspunkt i deres familiemæssige og sociale baggrund, idet undersøgelser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem disse faktorer og unges trivsel og deres chancer for at få en uddannelse og et job. Denne indsats har et forebyggende og langsigtet perspektiv. Anbefaling 2: Skab tilhørsforhold det er vigtigt, at du er her Fravær i skolen kan være en indikator på manglende trivsel, især når fravær gentager sig. I undersøgelsen hører vi, at fravær ofte fører til social og faglig eksklusion, hvilket igen øger risikoen for mistrivsel og frafald. Vi hører også om unge, som oplever en manglende interesse fra skole og lærerne i forhold til, om de unge kommer til undervisningen eller ej. Der bliver ikke spurgt til deres fravær. Det anbefales derfor at sætte fokus på, at det er vigtigt, at du er her. Det handler basalt set om at skabe tilhør, hvilket er særligt vigtigt for unge, som ikke trives. Det handler om, at den unge føler, at der er brug for ham/hende. At han/hun betyder noget og er vigtig for, at undervisningen og dagligdagen på skolen fungerer. Det binder eleven til skolen og forhindrer dermed frafald. Skolerne skal lægge linjen omkring at det er vigtigt, at du er her helt fra starten og føre linjen konsekvent igennem. Det betyder omsorgsfuld opfølgning på fravær via samtaler med de unge, lige så snart fravær forekommer. Dette fokus kan understøttes i praksis på uddannelsesinstitutionerne gennem den måde, som undervisningen tilrettelægges på. Unge i undersøgelsen efterlyser mere samarbejde om opgaveløsning. Det giver fællesskab og får de unge til at ringe til hinanden, hvis én udebliver. Opgaven kan ikke løses, uden at alle er til stede. Gruppearbejdet og andre fælles aktiviteter er med til at skabe fællesskab og tilhørsforhold. Især på erhvervsuddannelserne er det udpræget, at dette miljø ikke eksisterer i dag og det er vurderingen, at det får mange unge til at droppe ud. Anbefaling 3: Sæt fokus på det ønskede: Trivsel og glæde Fokus på at det er vigtigt at du er her kan ikke stå alene. Det er også vigtigt at fokusere på. at det er vigtigt, at du har det godt. Det drejer sig om fokus på det, der ønskes, nemlig trivsel og glæde fremfor fokus på det, der ikke ønskes: Mistrivsel og fravær. Side 10

13 Anbefaling 4: Et stærkt tværfagligt beredskab og delt viden herom I den forbindelse skal der være det rette beredskab til at håndtere, hvad der måtte blive spottet af årsager til manglende trivsel, som kortlægges via samtalerne med den unge om fraværsårsag eller i andre sammenhænge. Lærere, vejledere etc. skal vide, hvem de kan henvise til, og hvem de kan søge hjælp hos, herunder også ledelsen på institutionen. Nogle kommuner etablerer tværfaglige teams bestående af sundhedsplejersker og børn- og ungerådgiver, som kan bistå med samtaler og rådgivning i forhold til det enkelte barn og barnets forældre. Lærere kan henvende sig direkte til teamet, når hun/han observerer tegn på mistrivsel hos en elev. Teamet har kompetence til at iværksætte konkrete foranstaltninger inden for nærmere aftalte rammer. Princippet er at tage fat i problemet, inden det vokser sig stort og kræver mere indgribende indsatser. Det er ligeledes centralt, at personerne i det tværfaglige team kender hinanden og møder hinanden, da det gør det lettere at tage kontakt og diskutere udfordringer. Beredskabet skal være til rådighed men ikke tages i anvendelse per refleks. Det er vigtigt, at lærere og vejledere får kompetencerne til at kunne tage den indledende snak med eleven og har fokus på at afhjælpe årsagen, uden at et større system skal iværksættes. Anbefaling 5: Husk også lærerne Det er let at komme til primært at fokusere på, hvad der skal gøres for de unge. Det er imidlertid også afgørende at huske på lærerne og øvrige medarbejdere på skolerne, som de unge møder. De skal også trives og have det godt. Det handler blandt andet om, at de oplever at have ressourcerne, kompetencerne og opbakningen til at arbejde med trivsel og at de oplever fokus på deres egen trivsel. Som de voksne på skolerne fungerer især lærere men også vejledere som rollemodeller for eleverne både med de gode og de dårlige vaner. Anbefaling 6: Vedholdende relation til troværdige og betydningsfulde voksne Der er store og individuelle forskelle i den indsats, der skal til for at opbygge en brugbar relation til den unge. Det kan være en opsøgende uddannelsesmentor, som giver den unge en hånd i ryggen gennem den unges uddannelsesforløb, og som skal afhjælpe de personlige og sociale barrierer, som måtte opstå undervejs. Både produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier fortæller, hvordan de tilrettelægger forløb med tilknytning af få gennemgående og nærværende voksne. Undervisning, værkstedsfag og andre fælles aktiviteter giver tid til samvær og mulighed for læring og udvikling af relation gennem det fælles tredje også kaldet mesterlærepædagogikken. De fælles aktiviteter giver ramme og anledning til at komme et spadestik dybere med den unges udviklingspunkter et væsentligt element i arbejdet med den unges trivsel og i afdækning af de barrierer, der ligger i vejen for den unges mål. Side 11

14 Anbefaling 7: UU som bindeled UU bør spille en central rolle som bindeled mellem de mange aktører i den unges uddannelsesforløb. UU har en særlig opsøgende rolle og opgave med skabe dialog med den unge og uddannelsesinstitutionen, så den unges historik og erfaringer kvalificerer opstart og tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet. Det er samtidig vigtigt at påpege, at UU ikke har viden om alle unge, som er udfordrede eller mistrives. UU kan således ikke gøre uddannelsesinstitutionerne opmærksomme på alle. Nogle vil først blive opdaget, når de har påbegyndt uddannelsen. I tilfælde, hvor uddannelsesforløbet afdækker særlige udfordringer, kan UU være indgang til en tværsektoriel ungeindsats. Anbefaling 8: Cost-benefit analyse Hvad koster det at lave en tidlig, koordineret og sammenhængende indsats for disse unge? Vi foreslår, at der iværksættes cost-benefit analyser af 2 3 eksempler på ovenstående indsatser, som viser positiv effekt. Undersøgelsens observationer viser skoler, som inden for eksisterende rammer, herunder lovgivning, økonomi, struktur m.m. formår at lave en koordineret og sammenhængende indsats, som hjælper flere unge til at gennemføre uddannelse. SROI social return on investment: Med baggrund i cost-benefit analyserne beskrives modeller for de investeringer, der skal gøres for at skabe koordinerede og sammenhængende forløb, så flere unge opnår uddannelse. Side 12

15 5 De unges vej igennem uddannelsessystemet Omkring 6 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse to år efter folkeskolen. Cirka 12 % har afbrudt en ungdomsuddannelse og er ikke i gang med en uddannelse to efter folkeskolen. Markant større frafald på erhvervsuddannelser, hvor 33 % af de tilmeldte ikke er i gang med uddannelsen et år efter studiestart (1.200 unge), sammenlignet med gymnasiale uddannelser, hvor 11 % af de tilmeldte ikke er i gang med uddannelsen et år efter studiestart (1.100 unge). På de gymnasiale uddannelser sker den største del af frafaldet (9 %) inden for de første tre måneder efter studiestart. På erhvervsuddannelserne er frafaldet inden for de første tre måneder (17 %) lige så stort som frafaldet i de efterfølgende 9 måneder (16 %). Og der sker et ekstra frafald ved overgang til hovedforløbet. 5.1 De unges vej igennem ungdomsuddannelsessystemet Flowdiagrammet nedenfor viser, hvordan en ung kan flyde igennem ungdomsuddannelsessystemet, efter at denne forlader folkeskolen. 8. klasse Påbegynder INGEN ungdomsuddannelse INGEN ungdomsuddannelse 9. klasse 10. klasse Udd.forberedende forløb Påbegynder NY ungd.uddannelse Fuldfører 11. klasse Påbegynder ERHVERVSuddannelse Afbryder Påbegynder IKKE ny ungd.uddannelse Fuldfører AFSLUTTET ungdomsuddannelse Påbegynder NY ungd.uddannelse Fuldfører Afbryder Påbegynder GYMNASIAL uddannelse Påbegynder IKKE ny ungd.uddannelse Fuldfører Flowdiagrammet viser alene aktiviteter, der vedrører uddannelse. Den unge kan også have perioder med eksempelvis beskæftigelse eller på offentlig forsørgelse. Side 13

16 Der er tre væsentlige grupper af unge, som skal adresseres, for at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse: Gruppe 1: Unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse, efter at de forlader folkeskolen Gruppe 2: Unge, der ikke fuldfører en uddannelse, som de har påbegyndt efter folkeskolen Gruppe 3: Unge, der tilmelder sig en ungdomsuddannelse, men som ikke påbegynder den Unge der ikke kommer i gang med en uddannelse Figur 3 nedenfor viser andelen af en afgangsårgang fra folkeskolen i Region Syddanmark, som 2 år efter at have forladt folkeskolen, endnu ikke er startet på en uddannelse (en forberedende uddannelse eller en ungdomsuddannelse). Figuren viser en positiv tendens, nemlig at der henover tre år ses en voksende andel af de unge, som kommer i gang med en uddannelse inden for de første to år efter at have forladt folkeskolen. FIGUR 3. Ikke påbegyndt uddannelse efter folkeskolen (Region Syddanmark) 6,8% 6,3% 5,7% Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009 Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF- GANG11, analyseår 2011) Afgangsårgang 2009 er den seneste årgang, som det er muligt at trække data på fra Danmarks Statistik, når man ønsker at se status to år efter afgang fra folkeskolen. Side 14

17 5.1.2 Unge der ikke fuldfører en påbegyndt uddannelse Figur 4 nedenfor viser udviklingen i andelen af en årsafgang i Region Syddanmark, som to år efter at have forladt folkeskolen har status af at have afbrudt en påbegyndt uddannelse (forberedende uddannelse eller ungdomsuddannelse), og som ikke er i gang med en uddannelse. FIGUR 4. Afbrudt en uddannelse, som er påbegyndt efter folkeskolen (Region Syddanmark) 14,7% 12,2% 11,6% Afgangsårgang 2007 Afgangsårgang 2008 Afgangsårgang 2009 Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AF- GANG11, analyseår 2011) Af figur 4 fremgår det, at nyere afgangsårgange klarer sig bedre end tidligere årgange i forhold til at holde fast i uddannelse. Altså endnu en positiv tendens. Side 15

18 5.1.3 Unge, der ikke påbegynder en uddannelse, de er tilmeldt Figur 5 nedenfor illustrerer, at der er en gruppe af unge, som tilmelder sig en ungdomsuddannelse men ikke dukker op. Det drejer sig om 6-7 % af de unge, der forlod folkeskolen i 2010 (forskellen på anden og første søjle i figur 5). FIGUR 5. Afgangsårgang 2010 (Region Syddanmark) 14,0% 7,4% 7,1% Ej tilmeldt sig uddannelse efter folkeskolen Ej påbegyndt udd. 3 mdr. efter afgang fra folkeskolen Ej påbegyndt udd. 1 år efter afgang fra folkeskolen Kilde: Egne beregninger på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge samt fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (tabel AFGANG11, analyseår 2011) 7,4 % af de unge, der forlod 9. og 10. klasse i 2010 i Region Syddanmark, havde ikke tilmeldt sig en ungdomsuddannelse via FTU (Fælles Tilmelding til Uddannelse). 3 måneder efter at have forladt klasse havde 14,0 % ikke påbegyndt en uddannelse. Forklaringen herpå er med stor sandsynlighed, at de tilmeldte unge ikke er dukket op til uddannelsesstart. Et år efter at have forladt folkeskolen (fra klasse) er andelen, der ikke har påbegyndt en uddannelse, tilbage på niveau med, hvor mange der ikke havde tilmeldt sig en ungdomsuddannelse umiddelbart efter at have forladt folkeskolen. Det kan enten skyldes, at de der ikke dukkede op til den tilmeldte uddannelse, er begyndt på en ny uddannelse, eller at nogle af dem, der ikke havde tilmeldt sig en uddannelse efter folkeskolen er startet på en uddannelse. Sidstnævnte forklaring må dog antages at udgøre en ubetydelig del, idet tidligere viste tal fortæller, at andelen af en afgangsårgang, der ikke kommer i gang med en uddannelse ligger på ca. 6 % to år efter at folkeskolen er forladt. Umiddelbart er disse unge, der ikke dukker op til den tilmeldte uddannelse, altså tilbage på sporet efter et års tid. Bemærk i ovenstående, at andel tilmeldte unge er baseret på afgangselever fra 9. og 10. klasse mens andele der ikke er påbegyndt en uddannelse efter 3 måneder henholdsvis et år er baseret på afgangselever fra klasse. Dette skyldes, at data er trukket fra to forskellige kilder og det er desværre ikke umiddelbart muligt at lave fuldt sammenlignelige kørsler. Men der er ingen tvivl om, at de angivne tal er retvisende, idet antallet af unge i de to populationer Side 16

19 kun adskiller sig fra hinanden med ca. 400 individer (som altså udgøres af 11. klasses elever) ud af omkring elever Frafald på de forskellige ungdomsuddannelser Syddanmarks Uddannelsesaftales Effektmodel opgør frafaldet blandt de unge, der har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. I 2011 har 92 % af de elever, der forlader folkeskolen efter 9. og 10. klasse i Region Syddanmark, tilmeldt sig en ungdomsuddannelse. 67 % har søgt en gymnasial uddannelse og 25 % en erhvervsuddannelse. Frafald opgøres for tilmeldte i 2009: Tre måneder efter studiestart er 9 % af de tilmeldte til en ungdomsuddannelse(som ikke nødvendigvis kommer direkte fra folkeskolen) faldet fra svarende til cirka unge. Efter 6 måneder er i alt 11 % faldet fra. Og efter et år er 16 % (ca unge) faldet fra, således at 84 % er i gang med den uddannelse, de tilmeldte sig året tidligere. Effektmodellen viser klare forskelle mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne med hensyn til andelen af elever, der falder fra. Således sker der et markant større procentuelt frafald på erhvervsuddannelserne. I kraft af at flere søger gymnasieuddannelserne er slutresultatet dog, at når der kigges på antal elever, så falder der omtrent lige mange fra, når man betragter situationen et år efter uddannelsesstart cirka elever på hver af de to uddannelsesveje. På erhvervsuddannelserne sker der et løbende frafald i løbet af det første år På erhvervsuddannelser er 17 % af de tilmeldte ikke i gang med uddannelsen tre måneder efter studiestart svarende til cirka 630 unge. Et år efter studiestart er yderligere 16 % faldet fra, således at 67 % af de oprindeligt tilmeldte er i gang med den valgte uddannelse. I alt er omkring unge faldet fra eller ikke startet på uddannelsen et år efter studiestart. På de gymnasiale uddannelser sker det største frafald inden for 3 måneder Blandt de unge, der tilmelder sig en gymnasieuddannelse, sker det største frafald før studiestart eller inden for de første tre måneder efter studiestart. 9 % er således ikke i gang med den tilmeldte uddannelse tre måneder efter studiestart. Et år efter studiestart er i alt 11 % af de tilmeldte ikke i gang med uddannelsen svarende til, at omkring er faldet fra eller ikke er startet på uddannelsen. Kilden til ovenstående tal og beregninger er publikationen Syddanmark Uddannelsesaftales Effektmodel (januar 2012, side 39). Det er væsentligt at bemærke, at Effektmodellens tal ikke siger noget om, hvor mange der er startet på en ny ungdomsuddannelse af de unge, der et år efter studiestart ikke længere er på den uddannelse de tilmeldte sig i Så af de frafaldne inden for det første år, vil en del have tilmeldt sig eller / og være i gang med en ny ungdomsuddannelse. I næste afsnit vil vi belyse, hvor mange unge der mistrives i løbet af deres uddannelsesforløb. Side 17

20 6 Omfang af mistrivsel Mistrivsel kan allerede opspores og håndteres, mens de unge går i folkeskole % af unge i 5. klasse mistrives og % af de unge i 9. klasse, hvor de er ved at være klar til at forlade folkeskolen. Op imod 20 % af de unge, der starter en ungdomsuddannelse, har altså mistrivsel med i bagagen. Dette svarer til omkring unge fra en afgangsårgang i Region Syddanmark. Og der kommer altså nye til hvert år, hvoraf de mistrives i alvorlig grad. 6.1 Undersøgelser af mistrivsel i folkeskolen Sundhedsstyrelsens rapport Psykisk mistrivsel blandt årige fra 2011 indeholder en række interessante resultater i relation til, hvor i folkeskolen de unge mistrives og på hvilke områder, de mistrives. Det skal bemærkes, at rapporten fra Sundhedsstyrelsen alene belyser psykisk mistrivsel, som er den følelsesmæssige komponent af psykosocial mistrivsel (jf. afsnit 2.1). Den psykiske dimension synes at være den gængse måde at belyse mistrivsel blandt unge. Sundhedsstyrelsens rapport er baseret på Børneundersøgelsen, som gennemføres af Statens Institut for Folkesundhed hvert fjerde år. Den seneste undersøgelse er fra 2010, og det er resultater herfra, at der tages udgangspunkt i nedenfor. I Børneundersøgelsen måles psykisk trivsel på 12 trivselsindikatorer hos elever i 5., 7. og 9. klasse (se indikatorerne i figur 6 nedenfor). FIGUR 6. De tolv indikatorer for psykisk mistrivsel Emotionel mistrivsel Ked af det Irritabel / i dårligt humør Nervøsitet Svært ved at fald i søvn Relationel mistrivsel Ensomhed Føler sig ikke accepteret Føler sig udenfor Føler sig hjælpeløs Mistrivsel i skolen Synes ikke som skolen Oplevet pres fra skolearbejdet Ikke tryg i skolen Lav livstilfredshed Hvis en ung har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, har den unge tydelige trivselsproblemer. Har den unge fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, er den unge trivselsmæssigt alvorligt belastet. Lav livstilfredshed tæller ikke med i denne optælling af indikatorer. Figur 7 nedenfor viser, hvor mange unge der har mindst tre og mindst fem indikatorer på psykisk mistrivsel (såkaldt ophobning af psykiske trivselsproblemer) på forskellige klassetrin. Gen- Side 18

21 nemsnitsalderen for de deltagende elever i 5. klasse er 11,8 år. De deltagende elever i 7. klasse har en gennemsnitsalder på 13,6 år og for eleverne i 9. klasse er den 15,8 år. FIGUR 7. Andel af folkeskoleelever ramt af psykisk mistrivsel i 2010 (landsplan) 18,3% 22,8% 20,8% 4,6% 8,0% 6,5% 5. klasse 7. klasse 9. klasse Har tydelige trivselsproblemer (mindst 3 indikatorer) Er alvorligt trivselsmæssigt belastet (mindst 5 indikatorer) Kilde: Egne beregninger på grundlag af resultater fra Psykisk mistrivsel blandt årige, Sundhedsstyrelsen 2011 Det er interessant at bemærke, at andelen stiger fra 5. til 7. klasse, men så falder igen i 9. klasse dog til et lidt højere niveau end for 5. klasserne. Børneundersøgelsen fra 2002 viser samme tendens (stigning fra 5. til 7. klasse og efterfølgende fald fra 7. til 9. klasse), mens undersøgelsen fra 2006 viser en stigning henover klassetrinene. Den væsentlige konklusion, der kan træffes er, at flere er ramt af mistrivsel i 9. klasse end i 5. klasse. I ovenstående figur 7 er drenge og piger slået sammen, hvor de i Sundhedsstyrelsens rapport er vist selvstændigt, fordi der er klar forskel på omfanget af mistrivsel blandt drenge og piger. Der henvises til Sundhedsstyrelsens rapport for yderligere detaljer om disse forskelle. To indikatorer, som særligt mange unge slår ud på Der er to af de tolv indikatorer, som særligt mange unge slår ud på. Det drejer sig om at have svært ved at falde i søvn mindst én gang om ugen, hvilket gælder for omkring en fjerdedel af de unge, uanset hvilket af de tre klassetrin der er tale om. Den anden indikator, hvor særligt mange unge slår ud, er oplevet pres fra skolearbejdet, hvor andelen, der svarer noget eller meget oplevet pres fra skolearbejdet, vokser jo højere klassetrin, der er tale om (24,6 % 27,2 % 38,5 %). Side 19

22 Andre interessante observationer Andelen, der er irriteret / i dårligt humør, stiger med alderen (12,5 % 15,2 % 17,4 %). Andelen, der ikke rigtigt eller slet ikke kan lide skolen stiger med alderen (10,9 % 18,9 % 22,2 %). På ingen af de tolv faktorer ses et signifikant fald i andelen med stigende alder. Livstilfredshed Figur 8 nedenfor viser andelen af folkeskoleelever, som vurderer deres livstilfredshed som lav. Livstilfredshed er én af de tolv mistrivselsindikatorer. Tilfredshed med den unges liv er målt på en skala, der kaldes Cantril-stigen, som går fra 0 til 10, hvor 0 betegner det værst tænkelige liv og 10 betegner det bedst tænkelige liv. Procenterne nedenfor viser andelen af elever, der bruger skalaens nederste del 0-5, hvilket er et internationalt anerkendt mål for lav livstilfredshed. FIGUR 8. Andel af folkeskoleelever med lav livstilfredshed i 2010 (landsplan) 13,0% 15,5% 13,9% Kilde: Egne beregninger på grundlag af resultater fra Psykisk mistrivsel blandt årige, Sundhedsstyrelsen klasse 7. klasse 9. klasse Der er en klar sammenhæng mellem selvvurderet livstilfredshed og antallet af indikatorer på psykisk mistrivsel. Det er imidlertid også sådan, at nogle elever med lav livstilfredshed ikke samtidig har indikatorer på psykisk mistrivsel. Blandt elever uden nogen indikatorer på psykisk mistrivsel angiver 5-6 %, at de har lav livstilfredshed. På basis af ovenstående resultater vælger vi at vurdere andelen af unge, der mistrives, som værende et sted imellem andelen med lav livstilfredshed og andelen med mindst tre indikatorer for psykisk mistrivsel. Det betyder, at vi vurderer, at % af unge i 5. klasse mistrives 4-5 % i udstrakt grad. Samt at % af unge i 9. klasse mistrives og 6-7 % i udstrakt grad. Side 20

23 I 2011 forlod elever folkeskolen i Region Syddanmark ifølge Danmarks Statistik. I 2010 var tallet I 2011 kom de fra 9. klasse og i 2010 var det fra 9. klasse. Kun et fåtal forlader folkeskolen efter 8. klasse. Resten kommer fra 10. og 11. klasse. Der er ikke tal på, om elever i 10. og 11. klasse mistrives mere eller mindre end elever i 9. klasse. Under antagelse af, at alle der forlader folkeskolen uanset om det er efter 8., 9., 10. eller 11. klasse har samme omfang af mistrivsel som Sundhedsstyrelsens rapport viser for 9. klasser, og at trivselsbilledet er det samme i Region Syddanmark som på landsplan, så taler vi om, at i størrelsesordenen elever mistrives, når de forlader folkeskolen og mistrives i udstrakt grad. Mistrivsel og skolesøgning samt fuldførelse Det er ikke muligt at sige, hvor mange af disse der søger ind på ungdomsuddannelserne. Principielt kunne der være tale om, at de 6-7 %, der mistrives i alvorlig grad, netop repræsenterer de omkring 6 %, der ikke er kommet i gang med en uddannelse to år efter at have forladt folkeskolen (se figur 3 i afsnit 5). Såfremt dette er tilfældet, efterlader det en gruppe af unge, som mistrives, når de forlader folkeskolen, og som søger ind i ungdomsuddannelsessystemet. En undersøgelse fra SFI rapporterer om en mindre andel unge med lav livstilfredshed SFI har i 2010 gennemført en undersøgelse blandt børn og unge, hvor de også spørges til selvoplevet livstilfredshed på Cantril-stigen. SFIs tal viser, at forekomsten af lav livstilfredshed stiger med alderen, hvor de belyser 11-, 15- og 19-årige. SFIs undersøgelse rapporterer lidt lavere tal for lav livstilfredshed end Sundhedsstyrelsens rapport, idet SFI opgør, at 3 % af de 11- årige, 8 % af de 15-årige og 10 % af de 19-årige har lav livstilfredshed, hvor Sundhedsstyrelsens rapport angiver, at omkring 14 % af de 15-årige har lav livstilfredshed. Det er vores vurdering, at Sundhedsstyrelsens tal giver et mere retvisende billede, idet deres undersøgelse er mere repræsentativ. Deltagerne i undersøgelsen har skullet udfylde spørgeskemaet i en skoletime, og de 87,4 % af de deltagende elever gjorde dette. SFI skriver ligeledes følgende i deres rapport: Vi ved, at befolkningsgrupper med få ressourcer sjældnere ønsker at deltage i surveyundersøgelser. Det gælder også for denne. Derfor må man forvente, at andelen, der befinder sig i en marginaliseringszone, reelt er noget højere. Vi foretog i undersøgelsen et estimat ved at anvende data fra registrene, som jo omfatter hele befolkningen, og nåede på det grundlag frem til, at andelen af marginaliserede eller udsatte børn og unge snarere nærmer sig 15 pct. SFI lander altså på omtrent samme niveau for mistrivsel / lav livstilfredshed som Sundhedsstyrelsen. Side 21

24 6.2 Undersøgelser af mistrivsel på ungdomsuddannelserne Ingen nyere undersøgelser opgør omfanget af unges mistrivsel, mens de er i gang med en ungdomsuddannelse. Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark viser, at 12 % af alle årige i regionen har dårligt mentalt helbred. Dette er inklusive unge i aldersgruppen, som ikke er i uddannelse. Særkørsel fra Dansk Center for Undervisningsmiljø indikerer med en vis usikkerhed, at op imod % de studerende på de gymnasiale uddannelser har fravær, som potentielt er begrundet i mistrivsel. Det er ikke lykkedes at finde nyere undersøgelser, der kan give en valid belysning af unges trivsel, mens de er i gang med en ungdomsuddannelse. Elevtilfredsundersøgelserne (ETU), som nogle skoler anvender, undersøger og belyser elevtrivsel specifikt i forhold til uddannelsen og ikke elevens generelle trivsel Den regionale sundhedsprofil Den regionale sundhedsprofil for Region Syddanmark ( kan give et overordnet indtryk af omfang af mistrivsel blandt unge i aldersgruppen år. Sundhedsprofilen viser, at 12 % af de årige i Region Syddanmark har dårligt mentalt helbred. Blandt de i denne aldersgruppe, der er under uddannelse, har 12,1 % dårligt mentalt helbred. Unge under uddannelse fylder meget i gruppen af årige, hvorfor tallene for unge under uddannelse slår kraftigt igennem på hele gruppen af årige. Sundhedsprofilen viser også, at 23,5 % af de årige i Region Syddanmark, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har dårligt mentalt helbred DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) gennemfører trivselsundersøgelser for ungdomsuddannelsesinstitutioner, men har ikke særligt mange deltagende institutioner. For skoleåret havde de således kun fire deltagende gymnasier. Det er ikke muligt at få oplyst, hvilke institutioner der har deltaget men ingen af dem er fra Region Syddanmark. 981 elever har svaret på undersøgelsens spørgsmål. Vi har bedt om at få data på, hvor mange der har haft fravær og hvad årsagen hertil har været. Fravær kan være en indikator for mistrivsel, og meget fravær kan være en indikator for, at den unge langsomt falder fra uddannelsen. På de fire gymnasier og HF, der har deltaget i undersøgelsen, har 83 % af eleverne haft mindst én dags fravær inden for de seneste to måneder. 16 % har haft seks eller flere dages fravær Side 22

25 inden for de seneste to måneder, og ca. 20 % har haft 3-6 dages fravær. Resten (47 %) har haft 1-3 dages fravær. Egen sygdom er dén årsag, der angives af flest som årsag til fraværet. Det gør 60 % af de 83 %. 27 % af de 83 % angiver Andre personlige problemer som årsag til fraværet. Dette svarer til 22 % af alle elever. 3 % angiver har det ikke så godt i klassen som årsag til deres fravær. Dette svarer til lidt under 3 % af alle elever. 24 % af elever med mindst én dags fravær over de seneste to måneder angiver, at årsagen er, at de ikke kan komme op om morgenen. I fokusgruppeinterviewene har vi mødt unge, som fortæller, at de synes, at det er pinligt at komme for sent, og så bliver de hellere hjemme hele dagen frem for at komme til de efterfølgende timer. Og det kan så også gøre, at de bliver hjemme næste dag for at undgå at blive konfronteret med, at de ikke dukkede op dagen før. De kommer derved let ind i en dårlig spiral. Vi ved ikke, hvad andre personlige problemer dækker over, men det kan være forhold som vedrører elevens generelle trivsel såsom lavt selvværd, konflikter i personligt netværk, selvskadende adfærd m.m. Vi kan med udgangspunkt i ovenstående tal ikke konkludere noget præcist om, hvor mange unge der mistrives, mens de går på gymnasiet og HF. Men tallene indikerer, at forekomsten af mistrivsel kan ligge i niveauet %, hvis der tages udgangspunkt i dem, der har fravær, som de begrunder i andre personlige problemer og har det ikke så godt i klassen. I næste afsnit vil vi belyse, hvor i uddannelsessystemet der observeres mistrivsel hos de unge. Side 23

26 7 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel Mistrivsel observeres allerede tidligt i folkeskolen og ophober sig igennem folkeskolen. Derudover forekommer mistrivsel hos nogle unge i følgende situationer: 1. I forbindelse med valg af ungdomsuddannelse 2. Efter opstart på ungdomsuddannelse 3. Ved overgange i ungdomsuddannelserne 4. Ved frafald på ungdomsuddannelserne 5. Ved overgang fra ungdomsuddannelse til videre uddannelse / job 6. Ved nye personlige, helbredsmæssige og sociale hændelser. I dette afsnit vil vi beskrive, hvor i de unges uddannelsesforløb, at undersøgelsen peger på, at der observeres mistrivsel hos de unge. Vi beskriver forekomsten af mistrivsel ud fra begivenheder eller hændelser, som kan føre til mistrivsel hos de unge. 7.1 Hvor i uddannelsesforløbet forekommer mistrivsel Nogle unge har mistrivsel med sig hos andre opstår mistrivslen undervejs Nogle unge mistrives allerede, når de skal til at vælge og starte på en ungdomsuddannelse og har gjort det i længere tid. Hos andre unge opstår mistrivslen, idet de skal til at vælge og starte på en uddannelse efter folkeskolen og også undervejs i uddannelsen især når der er nogle skelsættende begivenheder eller skilleveje, såsom overgange fra grundforløb til hovedforløb på erhvervsuddannelserne og op til eksamener og karaktergivning. De unge kan blive i tvivl om deres valg af uddannelse. Hvis de ikke har et interesseret netværk at drøfte denne tvivl med, og som kan hjælpe dem med at holde fast, er der en overvejende risiko for, at de falder fra uddannelsen Gennem folkeskolen Mistrivslen blandt unge ses allerede i folkeskolen. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport om Psykisk mistrivsel blandt årige fra 2011 (jf. afsnit 6), og det påpeges også af respondenterne i undersøgelsen både de unge selv og de professionelle aktører omkring de unge. Beskrivelsen af mange unges mistrivsel i uddannelsesforløbet er oftest fortællingen om negative erfaringer fra grundskolen. De mangler faglige succesoplevelser, mangler faglige forudsætninger og mangler forudsætninger for at tilrettelægge, strukturere og gennemføre uddannelse/studie. Der kan være tale om egentlige kognitive begrænsninger og grundlæggende indlæringsvanskeligheder, og en del unge mangler på den baggrund indsigt i og forståelse for egen læring. Mange unge har oplevet mobning og har manglet hjælp til håndtering af dette fra lærere eller andre voksne. En af de unge fortæller: Side 24