STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet

Transkript

1 STATUSRAPPORT 1 Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet 1. Indledning administrerer satspuljeprojektet Ung og Sund (i satspuljeaftalen Sundhedsfremme for unge udenfor eller på vej ud af uddannelsessystemet) som løber i perioden Nedenstående statusrapport samler erfaringerne fra de deltagende projekters statusrapporter indsendt til d. 31. marts Projekternes statusrapporter indeholder langt mere information end gengivet, men der er her fokuseret på de erfaringer og læringspunkter, som kan være relevante at dele på tværs af projekterne samt med eventuelle andre læsere. j.nr /1/AVJ Center for Forebyggelse Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post cff@sst.dk Satspuljeprojektet Ung og Sund Satspuljeprojektet Ung og Sund er et metodeudviklende og afprøvende projekt med sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet (Ung & Sund). Det har således til formål: At afprøve nye metoder til at komme i dialog med de unge, så unges bevidsthed og mulighed for at vælge et sundt liv bl.a. ved at tabe sig - øges. At afprøve forskellige måder at arbejde med de unge, så de sikres en kompetenceudvikling, der kan bidrage til øget selvværd og forøge deres muligheder for at indtræde og forblive på arbejdsmarkedet. At udvikle modeller for hvordan man bibringer de professionelle (lærere, socialrådgivere, praktiserende læger, diætister, U&U-vejledere, forældre m.fl.), der omgiver de unge med viden og know-how til håndtering af de unges udfordringer. De 13 udvalgte udviklingsprojekter, falder i 2 kategorier: 1. Projekter målrettet sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år, der er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse (10 projekter). 2. Efteruddannelse målrettet faggrupper, der er i kontakt med disse unge (3 projekter). Se bilag 1 for uddybende oplysninger om satspuljeprojektet og afrapportering. 2. Årlig statusrapport Alle projekter skal som led i projektarbejdet lave en årlig statusrapport. Rapporten skal gøre det muligt at følge projektets fremgang og sikre, at projekterne får hjælp til at komme videre, hvis der opstår problemer.

2 Denne rapport baserer sig på de enkelte projekters statusrapporter på baggrund af en fælles skabelon fra, og fokuserer på: Væsentligste resultater frem til nu på baggrund af egenevalueringen. Som indledning til den nedenstående afrapportering fra de deltagende projekter, er det forsøgt at samle henholdsvis fælles udfordringer og positive erfaringer. Side 2 Fælles udfordringer I gennemgangen af statusrapporterne og i ovenstående resumé er der flere fællestræk at udlede fra projekternes erfaringer fra det første år. Første erfaring fra projekterne er at ting tager tid. Det har taget tid at sætte projekterne i gang, at ansætte projektledere eller medarbejdere og det tager tid at få de organisatoriske rammer på plads og endelig opbakning fra omgivelserne. Derudover tager det også tid at få projektet implementeret og aktiviteterne sat i gang. Dette fører til den anden erfaring, som stort set alle projekterne har gjort sig, nemlig at der er et mindreforbrug på budgettet. Mindreforbruget er på stort set alle poster, men i særlig grad på de større poster som projektledelse og aktiviteter for målgruppen. Nogle projekter har planer for, hvordan mindreforbruget skal anvendes, og andre forventer, at midlerne vil blive brugt på samme poster i det kommende år. Derudover er statusrapporten indsendt til før første projektår er gennemført, hvilket naturligvis også tegner sig for en del af mindreforbruget. Flere af projekterne har givet udtryk for, at de organisatoriske opgaver omkring at få opbakning fra omgivelserne og især fra ledelsen har været en udfordring. Dette kommer især til udtryk i forhold til opbakning til at få skabt ledelsesrum for projektlederen og opbakning fra medarbejdere og chefer, der skal levere medarbejdere til projektet. Der er ved at være fod på i projekterne, men det har bidraget til en langsommere opstart. Endelig er en udefra kommende faktor skyld i en noget anden udfordring, der er fælles for mange af projekterne. På grund af finanskrisen anfører flere af de deltagende skoler at de har en væsentligt større elevgruppe end forventet, og dette lægger et større pres på skolens ressourcer. Ultimativt kan det således også få en konsekvens for det samlede satspuljeprojekt, idet elevsammensætningen på skolerne ændres. Fælles positive erfaringer De positive erfaringer som går igen på mange af projekterne har været, at man kan nå rigtig langt i projektarbejdet, hvis man har en god personlig kontakt til både projektets omgivelser men også til de deltagende elever.

3 Den personlige kontakt er samtidig en vigtig faktor for projektets succes, idet ideen skal sælges godt, og fordi projektets succes er afhængigt af et godt netværk i omgivelserne. Derudover er det centralt for rekrutteringen til projekterne, at der skabes en personlig kontakt. Samtidig skaber denne opbakning ifølge projekterne en positiv energi i forhold til projektarbejdet. Endelig er erfaringen fra de deltagende skoler, at det er helt centralt for projektets implementering at der skabes ejerskab blandt både elever og lærere. Mange af projekterne har haft gode erfaringer med at lade eleverne være med til at definere aktiviteter og til at udarbejde eksempelvis sundhedspolitikker på skolerne. Denne involvering, samt frivilligheden i deltagelse, er der flere af statusrapporterne der udtrykker, er centralt for projektets gennemførsel. Side 3 3. Projekterne I nedenstående gennemgang af statusrapporterne gives først en oversigt over projekterne og dernæst anføres vigtigste resultater og læringspunkter fra de enkelte projekter. Enkelte projekter har ikke anført læringspunkter, der egner sig til denne skematiske form. Bornholm: "Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet" Forankring: Bornholms Regionskommune, Social- og sundhedssekretariatet Projektformål: At unge udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet får nye redskaber og viden til at håndtere egen sundhed og dermed bedre mulighed for at opnå fodfæste på en uddannelse eller på en arbejdsplads. Målgruppe: Elever på Bornholms Produktionsskole Samarbejdspartner: DGI, Bornholms Ungdomsskole m. fl. Metoder: Der tages udgangspunkt i 'brugerdreven innovation' med inddragelse af de unge i processen. Desuden vil den motiverende samtale og 'Du bestemmer metoden' blive afprøvet i forløbet med henblik på at implementere en sundhedspædagogik på produktionshøjskolen. Vi vil også inddrage risikoreduktion og flertalsmisforståelser. Rekruttering: De unge rekrutteres på produktionshøjskolen. Arenaer: Bornholms Produktionsskole. Sundhedspolitik er ved at blive formuleret på skolen med udgangspunkt i elevernes ønsker og holdninger. Sundhedsudvalgsarbejdet har styrket elevernes engagement i og interesse for sundhedsarbejde. Derudover har aktive pauser, frugtordning og motionsrum skabt mere fokus på sundhed og trivsel. Et madværksted mellem skoletid og klubtid giver øget mulighed for at elever med svage sociale relationer inddrages i velfungerende sociale netværk. Dette projekt har ført videre over i interesser for sund livsstil og træning. Eleverne har gennemgået et Sundhedseksperimentarium hvor de testede deres egen sundhed.

4 I de aktiviteter der går tættere på eleverne er det formålstjenstligt at dele eleverne op i grupper eks. værkstedsvis. Det skaber tryghed i de udfordrende situationer. Det tager tid, før flere elever involverer sig i aktiviteter. Ofte kan et kendt ansigt bygge bro til mere deltagelse eller nye aktiviteter. Undervisningen af skolens lærere i eksempelvis KRAMfaktorerne giver fælles værdier og holdninger til sundhedsbegrebet. Det er vigtigt at ledelsen inddrager lærerne som ressource i planlægningen af projektet og derved sikrer opbakning til så stort et projekt. Side 4 Bornholm: Uddannelse af professionelle tilknyttet projektet "Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet" Forankring: Bornholms Regionskommune/Bornholms Produktionshøjskole Projektformål: At de nævnte fagpersoner bibringes de nødvendige kvalifikationer i form af viden, metodeudvikling og evalueringsredskaber. Målgruppe: Fagpersoner - f.eks. værkstedslærere på produktionsskolen, vejledere på UU, misbrugs- og forebyggelseskonsulenter, vejledere på ungdomsuddannelserne og jobcentrene samt de sundhedsfaglige konsulenter i Regionskommunen. Samarbejdspartner: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Bornholms Regionskommune. Metoder: På baggrund af viden om KRAMS-faktorerne vil der i undervisningen være indlagt øvelser om risikosamtale og hvordan der gennem samtale motiveres bedst muligt til ændring i uhensigtsmæssig livsstil. Rekruttering: Via direkte kontakt til målgruppen. Arena: Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Efter en mere omskiftelig opstart er der nu stabilitet i gruppen af samarbejdsparter i projektet, som giver øget udbytte af netværksarbejdet. Den fælles undervisning af lærerne har gjort dem tændte på projektet og arbejdet med sundhed. Samtidig har medarbejderne sammen skullet definere, hvad der menes når der arbejdes med sundhed og sundhedsfremme. Det har således været vigtigt at klæde alle ordentligt på for at skabe et fælles udgangspunkt. Esbjerg: "Sundhed - genvej til uddannelses- og jobmål" Forankring: Esbjerg Kommune, Esbjerg Handelsskole Projektformål: At tilbyde udsatte unge et 8-ugers forløb (10 forløb i alt) på Esbjerg Handelsskole. I forløbet bliver de unge præsenteret for en blanding af sundhedsfremmende og understøttende tilbud. Målgruppe: Unge fra Esbjerg Kommune, som af forskellige grunde enten er faldet fra en uddannelse, ikke er påbegyndt en uddannelse, er ved at falde ud af uddan-

5 nelsessystemet eller unge, som ikke har et job. Samarbejdspartner: Jobcenter Esbjerg, Esbjerg Handelsskole, EUC Vest, Socialog Sundhedsskolen, Esbjerg Produktionsskole og Ribe Produktionsskole og UU Sydvestjylland. Metoder: Undervisningen sætter bl.a. fokus på emnerne selvværd, misbrug, fremtidsplanlægning, privatøkonomi, sund mad og sund krop. Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Rekruttering: De unge rekrutteres via kommunens produktionsskoler, tekniske skole, handelsskole, UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og jobcenter. Desuden omfatter projektet en opsøgende indsats i forhold til unge helt udenfor systemet. Arena: Esbjerg Handelsskole. Side 5 Der er dannet et netværk med relevante institutioner. Netværkets opgave er at visitere relevante elever til projektet. Eleverne deltager i forløbet, og trods tvivl om, hvorvidt 8 uger var lang tid nok, reagerer eleverne positivt. Projektet har sat fokus på forskellige elementer, bl.a. psykologiundervisning, kost, søvn og motionsvaner. Der er lykkedes at inddrage de frafaldstruede elever. Kompetenceforløbet har været med til at styrke elevernes selvværd og afklaring, også efter afslutningen af deres forløb. Eleverne bliver primært introduceret til muligheden om et kompetenceforløb gennem lærere og vejleder, og kun i ringe grad gennem projektbrochuren. For at projektet skal kunne fungere med visitation fra netværket skal lokalområdet aktiveres og det kræver at projektet fungerer. Haderslev "Unge i vækst" Forankring: Haderslev Kommune, Sundhedsservice Projektformål: At give flest mulige af de unge på kanten af uddannelsessystemet i Haderslev et sundhedsmæssigt løft på netop det felt, som den unge har brug for. At give fagpersoner, der arbejder med gruppen af udsatte unge, ideer, redskaber og modeller til, hvordan de kan styrke deres arbejde med sundhedsfremme i forhold til gruppen. Målgruppe: De årige i Haderslev Kommune, som er faldet ud af uddannelsessystemet eller i fare for at gøre det. Sekundær målgruppe er fagpersoner, der arbejder med gruppen af udsatte unge. Samarbejdspartnere: Ungdomsuddannelserne, Sociale Bomiljøer, Ungdomsuddannelsesvejlederne (UU), Ungdomsklubber, Ungenetværket, Produktionsskolen og Foreningslivet i Haderslev. Metoder: Vækstsamtaler, der bygger på den anerkendende pædagogik. Sundhedsfremmende aktiviteter i form af projekt vedr. ryge- og rusmidler, motion samt f.eks. tandlægebesøg. Nedsættelse af ungegrupper der skal være med til at iværksætte aktiviteter. Rekruttering: De unge rekrutteres til projekterne via sociale bomiljøerne, ungdomsuddannelserne, SSP, UU-vejlederne og sundhedsplejen.

6 Arenaer: Socialbomiljøer, socialpædagogiske opholdssteder, Helsehjemmet, Ungdomsuddannelserne, Folkeskoler med 10. klasse, unge- og specialvejledningen, Produktionsskolen, EGU, Ungdomsklubberne. Gode samarbejdsrelationer med relevante samarbejdsparter. Fokus på de personlige relationer. Flere samarbejdsparter nævner, at de har haft fokus på sundhed, men at deltagelse i Unge i vækst har skærpet arbejdet med sundhed og gjort det mere synligt og strukturelt. Side 6 Skriftlig kontakt skal følges op med personlig henvendelse. Modstand mod at arbejde i projektet mindskes også ved den personlige kontakt. Den struktur som Unge i vækst skaber, gør der nemmere for ex. sociale opholdssteder at finde den rette indsats til de unge. Trivsel skal tænkes mere bredt end bare KRAM-faktorer. Eksempelvis har et oplæg om søvn fanget elevernes opmærksomhed. Der skal altså ikke nødvendigvis et stort show til at fange dem, hvis emnet er relevant. Kompetenceudvikling med vækstsamtaler skal udvides for at kunne favne flere unge. Herlev: "Du bestemmer - du handler - nye veje i indsatsen for udsatte unge" Forankring: Herlev Kommune, Sekretariat og udvikling, Børne- og Kulturforvaltningen. Projektformål: At uddanne nøglemedarbejdere, der arbejder med gruppen af udsatte unge, i 'du-bestemmer-metoden' med henblik på at styrke de unges handlekompetence, sundhed og tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Målgruppe: Herlev-borgere i aldersgruppen år, der står uden uddannelse og job eller er ved at springe fra en uddannelse. Målgruppen skal nås via nøglemedarbejdere i kommunen. Samarbejdspartner: UU-Nord. Metoder: 'Du-bestemmer-metoden'. Rekruttering: De unge rekrutteres som en del af et vejledningstilbud hos UU-Nord eller via jobcentret. Arenaer: Herlev Kommunes ungecenter, sundhedscentret og ungdomsskolen. Der er udarbejdet spørgeskemaer til målgruppen og nøglepersoner omkring forløb af og undervisning i Du bestemmer forløb. Nøglepersoner er udvalgt og der er holdt informationsmøder for ledere og mellemledere for at sikre involvering og opbakning til nøglepersonernes arbejde.

7 Der skal sikres involvering og opbakning til nøglepersonernes arbejde. Dette bliver særligt relevant, når nøglepersonerne kommer fra flere forvaltninger og mange afdelinger. Ressourcespørgsmål omkring nøglepersonernes arbejde skal afklares i begyndelsen. Der er forskel på, i hvilken grad nøglepersonerne med forskellig jobfunktion har mulighed for at integrere funktionen i deres normale arbejdsopgaver. I forhold til arbejde med de unge er det relevant at fagpersoner med forskellig faglig baggrund uddannes til nøglepersoner. Samtidig kan det være relevant at sikre et etablere et korps af erfarne nøglepersoner, der kan køre forløb i stedet for at mange nøglepersoner er forholdsvis nye i metoden og arbejdet. Side 7 Kolding "Livskvalitet på skoleskemaet" Forankring: Kolding Kommune, Børne- og Uddannelsesforvaltningen. Projektformål: Målene for projektet er udformet på baggrund af en erkendelse af, at de unge i målgruppen besidder meget få sundhedsmæssige kompetencer. Det er derfor vigtigt, at der er realistisk overensstemmelse mellem projektets ambition og målgruppen. Fokus er ikke på, at de unge skal tabe x antal kilo eller begrænse deres indtag af mad til x antal kilojoule. Derimod handler det om at opbygge basale kompetencer hos de unge, som kan skabe grundlag for et sundere liv med mere livskvalitet. Målgruppe: De unge på produktionsskolen. Samarbejdspartner: Udviklingscenter Kolding. Metoder: Empowerment-tilgangen med udgangspunkt i de unges egne ressourcer. Rekruttering: De unge rekrutteres på skolen. Arena: Produktionsskolen ved Udviklingscenter Kolding. Væsentligste resultater frem til nu på baggrund af egen-evalueringen Arbejdet med projektet har givet generelt større fokus på sundhed i dagligdagen. Der er kommet flere unge på skolen end forudset det giver nogle budgetmæssige udfordringer. Nogle af aktiviteterne har skullet planlægges anderledes end oprindeligt tænkt, for at eleverne får lyst til at deltage. Efteruddannelse på UC-syd har ikke været tænkt ind i det oprindelige budget, og det har givet nogle begrænsninger. København: "Produktionsskolen og erhvervsskolen som sund ramme for frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte unge" Forankring: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projektformål: At hjælpe erhvervsskoler og produktionsskoler med at kunne støtte sundhedstruede og frafaldstruede unge i tilegnelse af sundere adfærdsmønstre. Herved søges elevernes muligheder for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb styrket.

8 Målgruppe: Frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte elever på grundforløb på to erhvervsskoler. Elever på tre produktionsskoler samt lærere og ledelserne på de deltagende skoler. Samarbejdspartnere: Social- og Sundhedsskolen, CPH West, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Den Økologiske Produktionsskole. Desuden Center for Vejledning i København, DGI og Mobile Fitness. Metoder: 'Du Bestemmer Vejledning', Mobile Fitness, rygestopkurser, idrætstilbud, ung til yngre undervisning samt udarbejdelse af sundhedspolitikker og sundhedsråd på skolerne. Rekruttering: Skolerne bidrager med rekruttering med supplerende hjælp fra Center for Vejledning. I projektforløbet vil der blive udviklet screeningsmetoder og proaktive kontaktformer i samarbejder med nøglepersoner på de enkelte skoler. Arenaer: Erhvervsskoler: Social- og Sundhedsskolen, CPH West. Produktionsskoler: Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Den Økologiske Produktionsskole. Side 8 Der er udviklet skoleprofiler af de seks deltagende skoler og indsamlet spørgeskemaer fra de deltagende elever. Med relativt lange opstarts- og etableringsfaser er der nu opnået ejerskab og engagement i de lokale projektgrupper. De seks deltagende skoler er meget forskellige og kræver individuel tilgang. Der er behov for at udvikle skoleindikatorer for at kunne følge udviklingen med arbejde med sundhed på skolerne. København "Produktionsskolen og erhvervsskolen som sund ramme for frafaldstruede og sundhedsmæssigt udsatte unge - kompetenceudvikling af frontpersonale" Forankring: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projektformål: At kvalificere frontpersonale på de to deltagende erhvervsskoler til at varetage sundhedsmæssige opgaver med det formål at fastholde frafaldstruede unge i uddannelse. På produktionsskolerne er målet med efteruddannelse af frontpersonale at sikre, at de unge bliver styrket sundhedsmæssigt, så deres mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse styrkes. Målgruppe: Udvalgte lærere og ledelsesrepræsentanter på de enkelte skoler. De lærere, som er projektledere for selve sundhedsindsatsen på skolerne samt skolernes sundhedsvejledere. Samarbejdspartnere: Social- og Sundhedsskolen, CPH West, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Den Økologiske Produktionsskole. Desuden samarbejdes med to eksterne instruktører i 'Du Bestemmer Metoden' og 'Løsningsfokuseret Metode'. Metoder: Opkvalificering i 'Du Bestemmer Metoden' og 'Løsningsfokuseret Metode'. Desuden opkvalificering i KRAM og udvikling af politikker på skolerne. Rekruttering: Rekruttering af lærere til opkvalificerende kurser foregår i samarbejde med lærerne selv og ledelsen på skolerne. I projektforløbet vil der blive udviklet screeningsmetoder og proaktive kontaktformer i samarbejder med nøglepersoner på de enkelte skoler.

9 Arenaer: Samme som ovenfor. Det fungerer godt at køre de to typer projekter samtidigt, så der er mulighed for at justere aktiviteterne i kompetenceudviklingen og skabe korrespondance mellem indsatserne i de to typer projekter. Side 9 Mariagerfjord: "KRAMS 4U" Forankring: Mariagerfjord Kommune, Borgerrettet forebyggelse. Projektformål: At svage unge udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet får nye redskaber og viden til at håndtere egen sundhed og dermed bedre mulighed for at opnå fodfæste på en uddannelse eller en arbejdsplads. Målgruppe: I første omgang er fokus på at få erfaringer med de unge på kommunens to produktionsskoler. Senere i projektfasen skal de gode erfaringer så spredes til andre unge i kommunen. Unge i kontakt med UU-vejledningen, jobcentret eller henvist fra socialafdelingen. Unge på andre ungdomsuddannelser i kommunen, der er i fare for at droppe ud af uddannelserne. Samarbejdspartner: Hobro Produktionsskole og Hadsund Produktionsskole. Metoder: Med udgangspunkt i AI, Du-bestemmer-metoden og Motivationssamtalen vil der blive udviklet en vejledningsmodel, der rummer en helhedsanalyse af den unges situation med henblik på at følge og støtte den unges udvikling med Udgangspunkt i KRAMS-faktorerne. Rekruttering: De unge rekrutteres på produktionsskolerne, UU-vejledningen, jobcentret eller via socialafdelingen. Arenaer: De to produktionsskoler, Sund By og De øvrige ungdomsuddannelser. Da medarbejderne er rollemodeller for de unge og dermed nøglepersoner for projekterne har det været vigtigt at opbygge en fælles læreproces og forståelse af sundhedsbegrebet. Sundhedsvejledningen kan få effekt som en positiv spiral, hvor den ene sundhedsfremmende aktivitet kan lede over til involvering i en anden. Der er lavet aftale med styregruppen om de unge der ikke går på en af de to produktionsskoler. Projektet afprøver en række tiltag, og styregruppen beslutter herefter om det vil være relevant at tilbyde nogle af aktiviteterne til andre unge. Samfundsøkonomien har haft en indvirkning på projektet, idet mange flere elever end forventet er begyndt på skolerne. Det organisatoriske set-up har været en udfordring i denne første fase af projektet, idet sundhedsvejledere, projektkoordinator og forstandere har skullet koordinere arbejdet og indsatsen.

10 Middelfart: "Ung med omtanke" Forankring: Middelfart Kommune, Sundhedsafdelingen. Projektformål: At øge antallet af unge i Middelfart Kommune, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppe: Unge i aldersgruppen år, der står uden for uddannelsessystemet. En del af målgruppen vil være elever på Middelfart Produktionsskole. Samarbejdspartnere: UU-Lillebælt og Middelfart Produktionsskole og ungdomsskolen. Metoder: 'Du-bestemmer-metoden', den motiverende samtale, voksenmentorordning, etablering af fritidstilbud, sundhedstiltag som rygestopkurser, valgfag med et sundhedsfagligt indhold og fysisk aktivitet. Rekruttering: De unge rekrutteres via Middelfart Produktionsskole, UU-Lillebælt, jobcentret, Børn- og ungeforvaltningen, det lokale politi, ungdomsskolen og øvrige uddannelsesinstitutioner i kommune. Arenaer: Middelfart Produktionsskole, Ungdomshuset Walker samt et unge- og et voksenteam. Side 10 Aktiviteter er igangsat på Middelfart Produktionsskole, med voksenmentorordningen og med Ungdomshuset Walker. I forhold til produktionsskolen er der arbejdet med frivillighed og elevinddragelse, samarbejdsrelationer og organisering. I forhold til voksenmentorordningen er der arbejdet med den motiverende samtale og Du bestemmer, samarbejde mellem relevante instanser og udvikling af koncept for mentorordningen. Odense "Flere unge i uddannelse" Forankring: Odense Kommune, Børne- og Ungeforvaltningen. Projektformål: Primær forebyggende indsats, der sætter fokus på alkohol- og rusmidler gennem udarbejdelse af en overordnet politik kombineret med lokalt udarbejdede politikker på uddannelsesinstitutionerne. Desuden en sekundær forebyggende indsats, der sætter fokus på rådgivning, vejledning og støtte til misbrugende unge i høj risiko for at droppe ud af uddannelser. Målgruppe: Unge i alderen år med brug eller misbrug af alkohol- og rusmidler og som derfor ikke er i gang med en uddannelse eller er i fare for at droppe ud af uddannelsessystemet. Samarbejdspartnere: Rusmiddelcenter Odense, Ungeafdelingen, Socialcentret Odense Kommune. Forebyggelsesafdelingen og UUO, Børne- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune. Ungdomsuddannelsesinstitutioner i Odense Kommune. Metoder: Værdsættende og anerkendende tilgang med fokus på de unges ressourcer og muligheder. Kognitive behandlingsmetoder i forhold til arbejdet med forbrug af rusmidler, motivationsafklaring, 'triggere', tilbagefaldsstrategier. Rekruttering: De unge i uddannelse rekrutteres på uddannelsesinstitutionerne af underviserne, studievejlederne, forældre, den unge selv. De unge uden for uddannelse identificeres af Rusmiddelcenter Odense, Børne- og

11 Ungeforvaltningens misbrugskonsulenter, UUO-vejledningen, jobcentret, forældre og den unge selv. Arenaer: Rusmiddelcenter Odense, Ungeafdelingen, Socialcentret, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Tietgenskolen, Elsesminde Produktionshøjskole, Socialog Sundhedsskolen, Odense Tekniske Skole, Dalum Uddannelsescenter, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Mulernes Legatskole, Tornbjerg Gymnasium og Fyns HF-kursus. Processer omkring rusmiddelpolitikker er igangsat på deltagende skoler i forskelligt tempo og med forskellige metoder. Der er gennemført spørgeskemaundersøgelse omkring brug af rusmidler. Side 11 Det har været gavnligt at starte med oplæg om rusmidler på de deltagende skoler, for på den måde at slå tonen an og blive kendte ansigter på skolerne. Det har været relevant at kunne anvende forskellige metoder og forskellige tempi på de deltagende skoler da skolerne har forskellige ressourcer til at deltage i projektet. Sønderborg "Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet" Forankring: Sønderborg Kommune, Fagcenter Sundhed, Sundhedsfremme og forebyggelse. Projektformål: At 95 pct. af de 19-årige har gennemført en ungdomsuddannelse i Målgrupper: Alle årige i Sønderborg Kommune, deres forældre og de fagprofessionelle, der arbejder med de unge. Særligt fokus på gruppen af frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne og de som allerede er droppet ud af uddannelse eller job. Samarbejdspartnere: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fagcenter Arbejdsmarked, Fagcenter Børn og Uddannelse, Produktionshøjskolen, Alssundgymnasiet, Statsskolen, EUC-Syd, Business College Syd, Social- og Sundhedsskolen Syd i Åbenrå og UC-Syd. Metoder: Udvikling af metoder til at opfange unge, der enten er droppet ud af uddannelsessystemet eller er på vej til at gøre det. Der er særlig fokus på KRAMfaktorerne. Sikre gode rammer og trivsel på ungdomsuddannelserne for at fastholde de unge samt sikre at de, der kommer tilbage, fastholdes. Bl.a. rygestop-kurser og fysisk aktivitet samt fokus på sund kost kombineret med positiv relationspædagogik og aktiv involvering af de unge samt de fagprofessionelle, som er i berøring med de unge. Nedsættelse af sundhedsgrupper på alle skoler med lærere, elever, kantinepersonale m.fl., som er med til at sætte tiltag i gang på skolerne. Opkvalificering/kompetenceudvikling af lærere/klasselærere m.fl. via UC-Syd. Rekruttering: Studerende på de fire ungdomsuddannelser i Sønderborg, elever fra Sønderborg Kommune på Social- og Sundhedsskolen Syd, de der er droppet ud via Ungdomsuddannelsesvejledningen og Fagcenter Arbejdsmarked. Desuden via studievejlederne og den ansatte sundhedscoach/-koordinator. Arenaer: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fagcenter Arbejdsmarked, Fagcenter Børn og Unge Produktionshøjskolen, Alssundgymnasiet, Statsskolen, EUC-

12 Syd, Business College Syd, Social- og Sundhedsskolen Syd i Åbenrå. Egenevaluering: Evaluering foretages af afdelingsleder i Fagcenter Sundhed, Sundhedsfremme og Forebyggelse i samarbejde med styregruppen. Motions- og trivselstilbuddene fungerer godt. Der er god interesse for rygestopkurser, men når det kommer til kurserne, møder kun ca. halvdelen af de tilmeldte op. Flere tiltag er sat i søen med ideværksteder med de unge og forskellige initiativer for sundere kost på de deltagende skoler. Side 12 Etableringsfasen har taget tid, men det har været en vigtig periode. Der består stadig noget arbejde i, at sundhedsguiden bliver integreret i de enkelte skoler og i samarbejde med studievejlederen. Det kan være svært for skolerne at sætte de nødvendige ressourcer af til at mere krævende aktiviteter. Succes avler succes, og derfor er videndeling og erfaringsudveksling mellem skolerne vigtig for arbejdet med de sundhedsfremmende initiativer. UC Syd: Den positive sundhedscirkel for de udsatte unge Forankring: University College Syd Projektformål og målgruppe: Samarbejde med kommuner, der er en del af Ung og Sund og kommuner, samt med andre kommuner. Metoder: Fleksibelt koncept ift. de kompetencer, kursisterne skal have (hhv. fokus på at etablere kontakt og at udvikle det eksisterende arbejde). Der fokuseres på faggruppernes egen proces med at indoptage sundhedsperspektivet i praksis. Der udvikles et koncept, der kan overføres til andre professionshøjskoler. Undervisningens form En uddannelsespakke med 2 hovedforløb, som hver indeholder 6 moduler indenfor hvert modul udpeges specifikke temaer på baggrund af dialog med kommunerne Undervisningens temaer: Sundhedsfremme, Krop og kost, Ungdomskultur, hverdagsliv og udsatte unge. Opsporing af målgruppen, Udsatte unge i spændingsfeltet mellem sundhedsfremme, socialt arbejde og socialpædagogik, Metoder og god praksis i arbejdet med unge, Offentlige indsatser, tværfagligt samarbejde og projektstyring Samarbejdspartnere: Deltagende projekter fra Sønderborg Kommune, Haderslev Kommune, Kolding Kommune, Esbjerg Kommune. Herudover (ikke en del af Ung og sund): Tønder Kommune, Fredericia Kommune og Vejen Kommune De første erfaringer stammer fra første gennemførte grundpakke med to hold. Grundpakken er blevet positivt bedømt af kursisterne, herunder blandt andet tilfredshed med uddannelsespakken og metodeudvikling.

13 Undervisningsteamet er opmærksomt på, at det kan være relevant at tilpasse undervisningen i forhold til kursisternes situation. Den gennemførte grundpakke var primært vidensformidlende og sekundært metodeformidlende, og indholdet svarede til kursisternes forventninger. I fremtidige temaer arbejdes yderligere med metodeudvikling. 4. Konklusion Gennemgang af projekternes statusrapporter har bekræftet, hvad samarbejdet med projekterne allerede har vist, at de fleste projekter med nogen forsinkelse nu er kommet godt i gang og er klar til at arbejde på fuldt blus i den kommende periode. Side 13 Alle projekter har et underforbrug i det første projektår, som skyldes, at projekterne først skulle bemandes, og først herefter kunne aktiviteterne sættes i gang. Projekterne regner med at anvende underforbruget på de samme poster de er budgetteret eller ombudgettere, så de uforbrugte midler anvendes mere hensigtsmæssigt. Alle ønsker om overførsel af uforbrugte midler til næste periode samt ønsker om budgetændringer behandles af. Evaluerings- og monitoreringsaktiviteter er i gang, og facilitator vil i selskab med tage fat på anden runde af projektbesøgene efter sommerferien. Projektbesøgene vil bygge oven på forårets fremdriftsmøde, der fokuserede på projektarbejdet og metodeafprøvning og udvikling samt på kommunikation og som gav mulighed for at lære de andre projekter lidt bedre at kende.

14 BILAG 1 administrerer satspuljeprojektet Sundhedsfremme for unge udenfor eller på vej ud af uddannelsessystemet som løber i perioden I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2007 blev der oprettet en satspulje til sundhedsfremme blandt unge udenfor uddannelsessystemet. Der er i puljen kr. til fordeling til projekterne over 3 år. modtog i december ansøgninger til en samlet værdi af kr. På baggrund af en faglig vurdering indstillede 13 projekter til en samlet værdi af kr. til at modtage midler. Side 14 Satspuljen forløber fra Da de 3-årige projekter først blev sat i gang april 2008, er projektperioden forlænget til 1. april Baggrund for projektet Unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet har hyppigere end andre unge en usund livsstil, ringe netværk og risiko for at blive marginaliserede på længere sigt. Undersøgelser viser, at de er mindre fysisk aktive, er i dårligere form, ryger mere, debuterer tidligere med at drikke alkohol og har et større forbrug af hash og stoffer end andre jævnaldrende unge. Men der mangler erfaringer med, hvordan tilbud til unge om sundhed kan tilrettelægges, så de imødekommer gruppens behov. Derudover er der begrænsede erfaringer med samarbejde og partnerskab mellem offentlige institutioner, det private erhvervsliv og frivillige organisationer om, hvordan tilbud bedst tilrettelægges. Derfor sigter Ung & Sund-projektet på at udvikle metoder og erfaringer til sundhedsfremme for udsatte unge. Satspuljeprojektet Ung og Sund Satspuljeprojektet Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet (Ung & Sund) har til formål: At afprøve nye metoder til at komme i dialog med de unge, så unges bevidsthed og mulighed for at vælge et sundt liv bl.a. ved at tabe sig - øges. At afprøve forskellige måder at arbejde med de unge, så de sikres en kompetenceudvikling, der kan bidrage til øget selvværd og forøge deres muligheder for at indtræde og forblive på arbejdsmarkedet. At udvikle modeller for hvordan man bibringer de professionelle (lærere, socialrådgivere, praktiserende læger, diætister, U&Uvejledere, forældre m.fl.), der omgiver de unge med viden og know-

15 how til håndtering af de unges vægtproblemer. De 13 udvalgte udviklingsprojekter, falder i 2 kategorier: 1. Projekter målrettet sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år, der er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse (10 projekter). 2. Efteruddannelse målrettet faggrupper, der er i kontakt med disse unge (3 projekter). Side 15 Organisering s Center for Forebyggelse er overordnet ansvarlig for Ung & Sund-projektet. Projektet følges af en referencegruppe, som består af repræsentanter fra relevante ministerier, styrelser og foreninger. Gruppen mødes ca. 2 gange om året. Den løbende koordinering og administration af Ung & Sund-projektet varetages af en arbejdsgruppe med deltagelse af, facilitator og evaluator. Projektlederne for de 13 udviklingsprojekter står for den daglige projektledelse og kan få støtte fra arbejdsgruppen. Projektlederne og arbejdsgruppen mødes 1-2 gange om året. Monitorering Den fælles monitorering af projekterne først er igangsat primo 2009, og denne statusrapport indeholder ikke sammenlignede dataudtræk på tværs af projekterne. Det forventes at evaluators midtvejsrapport, der forventes til september 2009 vil bidrage med resultater fra første del af monitoreringen. Afrapportering Som deltager i satspuljeprojektet skal alle projekter deltage i den tværgående evaluering samt lave en egenevaluering. Denne skal dokumentere de resultater og den viden, som de enkelte projekter når frem til. Derudover skal alle projekter lave en årlig statusrapport. Rapporten skal gøre det muligt at følge projektets fremgang og sikre, at projekterne får hjælp til at komme videre, hvis der opstår problemer. Den ovenstående rapport baserer sig på de enkelte projekters statusrapporter på baggrund af en fælles skabelon fra. har med skabelonen stillet krav om, at der skulle beskrives følgende forhold: 1. Projektleder og evt. projektmedarbejdere samt eventuelt samarbejde med andre instanser

16 2. Senest godkendte aktivitets/milepælsplan (for hele projektperioden) med angivelse af hvilke aktiviteter, der er afholdt samt evt. en revideret aktivitets/milepælsplan for hele projektperioden. 3. Foreløbigt regnskab til dato opstillet så det afspejler senest godkendte budget samt evt. et revideret budget for hele projektperioden Side 16 Den nærværende statusrapport har primært fokuseret på de sidste to punkter, og forsøger at drage relevant fælles viden ud af disse.