Et opholdssted i Danmark...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et opholdssted i Danmark..."

Transkript

1 Et opholdssted i Danmark...

2

3 Aktiv Weekend er et opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud til den unge. Det kræver et højt fagligt niveau og professionelle kompetencer, som AW allerede har og hele tiden arbejder på at videreudvikle. AW`s pædagogiske arbejde har som formål, at de unge skal lære at tage ansvar for eget liv - de har kun det samme. AW møder den unge, hvor han eller hun befinder sig i sin tilværelse, og råder over en bred vifte af udviklende tilbud, ofte med et højt akti vitetsniveau. Disse omfatter alt lige fra skoleudredning, undervisning, sport, udendørsliv og praktik til støtte til videreuddannelse.

4 Aktiv Bo Viborg er den afdeling, man sædvanligvis først stifter bekendtskab med, når man som ung ankommer til Aktiv Weekend. Her er plads til omsorgssvigtede, tidligt følelsesmæssigt skadede, stærkt udadrea - gerende, normløse og grænsesøgende, voldskriminelle, berigelseskriminelle, domsanbragte, unge, der skal være beskyttede mod overgreb, eller unge, der afventer plads i sikrede institutioner. Afdelingen er kendetegnet ved et meget højt aktivi tetsniveau med daglige skemalagte aktiviteter, hvor de unge får mulighed for at udfordre sig selv og hele tiden er i gang. På Aktiv Bo Viborg gennemgår den unge sædvanligvis et 8-12 ugers udredningsforløb, hvor personalet indsamler oplysninger og foretager pædagogiske observationer, der sammen med supplerende samtaler med en psyko log udmøntes i en pædagogisk udredningsrapport. Derudover gennemgår den unge en skoleudredning i samme periode.

5 AW`s psykologteam har løbende samtaler med den unge under den første del af opholdet på Aktiv Bo Viborg. Samtalerne samt observationer foretaget af boafdelingens personale har til formål at lave en udredning af den unges baggrund, netværk, historie, personlige og psykiske trivsel. Dette for at give både anbringende myndighed, den unges forældre, AW s medarbejdere samt den unge selv større indsigt i, hvilke udfordringer den unge evt. har, og hvilke tiltag, psykologen mener, kan hjælpe den unge til at komme i god trivsel og udvikling. Det vurderes løbende, om der desuden er behov for ekstern ekspertise, som evt. kan iværksættes i samarbejde med anbringende myndighed.

6 AW`s boafdelinger består af huse beliggende forskellige steder i byen. De fungerer hver især som små socialpædagogiske opholdssteder for 5-7 unge i hvert hus med faste medarbejdere. Der er lagt vægt på, at husene skal have en hyggelig og hjemlig atmosfære, da de fungerer som de unges hjem. På hver eneste afdeling er der tilrettelagt et individuelt tilpasset forløb for hver enkelt ung. Nogle af afdelingerne er generelt kendetegnede ved en høj grad af struktur og voksenstyring, hvor der i andre afdelinger er en højere grad af autonomi. Målet er, at den unge bliver i stand til at tage ansvar for sit eget liv. Derfor får den unge som udgangspunkt tildelt ansvar ud fra, hvad han eller hun kan leve op til, og får gennem AW`s pædagogiske arbejde mulighed for at udvikle selvstændighed og ansvarlighed. De unge, som indskrives på boafdelingerne, kommer primært fra Aktiv Bo Viborg og kan således arbejde videre på det erfaringsgrundlag, de har tilegnet sig der, og føle sig trygge ved det kendskab, de har fået til AW`s normer, holdninger og medarbejdere. AW s boafdelinger har en helt fast struktureret hverdag med synlige voksne og et program lagt fast fra morgen til aften. I samarbejde med de unge udarbejdes en individuel udviklingsplan, som bliver revurderet hver 14. dag.

7 Relationsarbejdet med pårørende har høj prioritet på AW. At være anbragt uden for hjemmet eller at have sit barn anbragt kan resultere i mange følelsesmæssige konflikter og dilemmaer, både hos den anbragte og hos de pårørende. Ved at understøtte betydningsfulde relationer skabes der sammenhæng og kontinuitet i den unges udvikling og trivsel. Det gør AW bl.a. ved at anerkende og respektere betydningsfulde personer i den unges liv - specielt forældrene - gennem dialog, gensidig forståelse og terapeutisk arbejde. Bl.a. har Aktiv Weekend en terapeut tilknyttet, der løbende afholder netværksmøder med pårørende om at have en ung anbragt. AW s fokus på relationsarbejdet gør, at den unge og pårørende oplever, at loyalitetskonflikter minimeres eller helt undgås.

8 Efterværnet tilbyder unge hjælp i en periode, når en ung skal bo alene og har brug for støtte. Det kan fx være hjælp til at finde en lejlighed, betale skat, få boligsikring, besøge den unges arbejds giver, hjælpe med uddannelse - og generelt at give den unge alt det hjælp, der er brug for, for at få et voksenliv til at hænge sammen. Efterværnet er backup for den unge døgnet rundt: en redningsplanke, når ikke alt fungerer, som det skal, og en støtte, når alt går godt. Sammen med den unge ud arbejder medarbejderen i efterværn en samarbejdsudviklingsplan, som tages op under hvert besøg. Desuden udarbejder efterværn efter hvert besøg en besøgsjournal, der løbende evalueres. Den unge får besøg af Aktiv Weekends efterværn efter behov, fx 2-3 gange om ugen, og kan derudover bevare tilknytningen til en evt. boenhed.

9 Værksted og lager på AW indeholder udstyr til aktiviteter som dykning fra eget dykkerskib, klatring, rappelling, paintball, cykling på mountainbike, foskajak og kano, speedbåd med vandski, gokart og skiudstyr. Til at servicere udstyr og maskiner har AW en medarbejder med håndværksmæssig uddannelse. Værkstedet fungerer også som praktik sted og arbejdsplads for nogle af AW`s unge. Det kan dreje sig om unge, der i en periode ikke orker skolen, eller unge, som skal i decideret arbejdstræning. Værkstedets opgave er at motivere de unge og afdække deres potentialer, samtidig med at de unge bliver realitetstestet i forhold til egen formåen. De unge trænes i at være på en arbejdsplads med alt, hvad dertil hører, såsom jobsamtale, opretholde en dagsstruktur, udføre forskellige arbejdsopgaver m.v. Samtidig er man bevidst om, at det er en læringssituation, og at der skal være plads til, at den unge kan have dårlige dage, hvor der er tid og ro til den gode samtale.

10 Sport og fritid vægtes højt under opholdet på AW og omfatter mange forskellige aktiviteter. Generelt sigter sports aktiviteterne på at give de unge succesop levelser, og samtidig skaber aktiviteterne situationer, hvor der opstår en nødvendighed for, at den unge deltager i den fælles opgaveløsning. Fritidstilbuddene vil som udgangspunkt være AW`s egne i begyndelsen af den unges ophold. Ved hjælp af sine tilbud søger AW at ændre en impulsstyret, spændingsskabende kriminel adfærd.

11 Refleksionsture er et pædagogisk arbejdsredskab, hvor en ung sammen med en medarbej der intensivt kan reflektere over sine handlinger og sit liv i det hele taget. Behovet for pausen kan være begrundet i forskellige årsager, som for eksempel voldelig adfærd på afdelingen, rømning, misbrugstilbagefald, kriminalitet etc. På refleksionsturene arbejder den unge og medarbejderen bl.a. på at udfærdige en ny udviklingsplan, hvor der reflekteres over, hvad der er gået galt, og hvad der skal til for at komme på rette spor igen.

12 Special Skolen modtager mange af sine elever fra AW og er godkendt som ekstern skole. Den har en god normering, gode undervisningsresurser og en høj grad af handlefrihed. Tilsammen giver dette optimale muligheder for at skabe en indholdsrig skoledag for de unge. Skolen er en heldagsskole og skolens lærergruppe er et dynamisk team, som dækker en bred vifte af muligheder for elevernes personlige og alsidige udvikling. Lærerne har stor empati og tolerance, mens de samtidigt er i stand til at holde det professionelle overblik i samværet samt evnen til at regulere de unges adfærd efter behov.

13 Special Skolen er i stand til at rumme de unge, som det al minde lige skolesystem har vanskeligheder med at fastholde eller helt har måttet opgive at undervise. For mange unge er Special Skolen derfor den sidste chance for at opnå Folkeskolens afgangsprøve. Eleverne visiteres af PPR i den unges hjemkommune til Special Skolen. I forbindelse med skolestart på Special Skolen arbejdes der målrettet med elevens fremtidige undervisning med udgangspunkt i en udred ning, som foretages af skolens lærere. Denne udredning hviler blandt andet på en række test, udført i én-til-én regi, og omfatter både dansk, matematik og almen viden.

14 Undervisningsformen på Special Skolen er som udgangspunkt bygget op efter principperne om lærings stile. Eleverne opdeles efter deres individuelle tilgange til læring og undervises i små grupper i de obligatoriske fag: dansk, matematik og engelsk. Gældende for alle fag er, at it bliver inddraget. It-undervisningen er rettet mod, at eleverne tilegner sig den moderne informationsteknologi, og at de lærer at se informationsteknologiens muligheder, begræns ninger og ikke mindst faldgruber. Skolen lægger vægt på, at både undervisningsmateri a ler og lektionernes varighed er tilpasset den enkelte elev. Ud fra udredningen, elevens egne ønsker, ambitioner og faglige niveau samt skolens muligheder udarbejdes en elevplan, som indeholder en målsætning, undervisningsformer og daglig struktur. Formålet er at inddrage eleven i sin egen skolegang og læring samt at klargøre samarbejdet mellem elev og lærere om det læringsprojekt, der er sat i gang. Målet er elevens eget. Special Skolen er opdelt i to linjer: Idrætslinjen og Værkstedslinjen.

15 Idrætslinjen benytter sig af fysiske aktiviteter som en del af indlæringen. Aktiviteterne kan være havkajak, mountainbike, orien terings løb, boksning, klatring, dykning og ikke mindst skolens eget fitnesscenter til optræning af grundformen. Hertil kommer to store ture, en vinter- og en sommertur med de aktiviteter, som hører vinter og sommer til. Ved siden af den obligatoriske undervisning får eleverne også tilbudt valgfag som samfundsfag, naturfag og hjemkundskab. Indgangsvink len er i videst muligt omfang idræt- og friluftsliv. En lektiecafé er ligeledes en del af skolegangen. Her er der mulighed for yderligere fordybelse i de obligatoriske fag under mere uformelle former.

16 Værkstedslinjen vægter den praktiske dimension i undervisningen. Linjen er specielt egnet for elever med en taktil læringsprofil, der kan have svært ved at fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen. På Værkstedslinjen er der mulighed for, at eleverne kan stifte bekendtskab med diverse håndværksmæssige udfordringer. Der arbejdes i en form, der ligner mesterlære, hvor den enkelte får støtte til at se den teoretiske sammenhæng med det praktiske arbejde. Der arbejdes med forskellige materialer, såsom træ, jern, læder, male projekter, små elektronikprojekter m.m. Gennemgående for Værk steds linjen er motocross og bocart, som fylder en del på skemaet. Herigennem får eleverne mulighed for at tilegne sig viden om den teoretiske del af motorlære. Den praktiske del af motorlære kommer i form af ugentlige ture på en motocrossbane, hvor eleverne for alvor får efterprøvet virkningen af deres anstreng elser i værkstedet.

17 Solo er et opholdssted for børn og unge, der har brug for at være solo i et pædagogisk projekt. Solo er specielt designet til akutopgaver af kortere eller længere varighed og fungerer som en ambulancetjeneste, der kan rykke ud med det samme ud fra et helt fast koncept. Solos faste koncept giver stabilitet og ensretning for både opgaven og den unge. Målgruppen for Solo er årige, og i særlige tilfælde op til 23 år, som har et behov for særlig hjælp og støtte på grund af svære psykosociale vanskeligheder, der gør dem uegnet til samvær med andre unge. Solo modtager også unge, der har behov for at være isoleret eller beskyttet i en periode, hvis deres personlige sikkerhed er i fare. Solo er desuden skræddersyet til afgiftning og stabilisering. Indskrivning kan foregå hurtigt. Medarbejderstaben er professionel og har stor erfaring i at løse opgaverne, uanset om det handler om udredning, testning eller afgiftning. Autocampere fungerer som rullende kontorer. Disse er satellitovervågede og udstyret med computere og udstyr, så der kan holdes møder via webcam. De står altid pakket og parate og kan sørge for overnatning undervejs. Solo modtager ikke unge med fysiske/psykiske handicap eller unge med svære, psykiatriske diagnoser.

18

19 Målsætningen for arbejdet med den unge i Solo er individuel og skal fremgå af handleplanen. Som udgangspunkt har Solo tre moduler at vælge imellem. Hvert modul er et selvstændigt projekt og kan bruges uafhængigt af de andre. For alle tre moduler gælder det, at der er en struktureret hverdag individuelt tilrettelagt efter den unges behov. Dagligdagen er fastlagt og tydeliggjort for den unge med faste tidspunkter for vækning, måltider og et fast aktivitetsprogram, der er tilrettelagt på forhånd. Der er ringe eller ingen mulighed for afvigelse fra dagsprogrammet.

20 Aktiv Weekend, Special Skolen og Solo udgør samlet et stærkt team, som arbejder professionelt og målrettet med de psyko logiske, sociale og undervisningsmæssige udfordringer, de stilles overfor i arbejdet med deres unge. I kraft af bredden i det socialpædagogiske arbejdsfelt, de tre steder tilsammen repræsenterer, er der et velfunderet udgangspunkt for at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til støtte og udvikling for deres unge. At blive taget hånd om, at blive mødt og at blive udfordret i Aktiv Weekend, på Special Skolen eller på Solo kan være en ny start i et liv, der har budt på modgang og fremkaldt modstand.

21 Socialstyrelsen har udvalgt AW til at være et ud af 8 anbringelsessteder, som er en del af projekt: Dokumentation i anbringelser. Projektet foregår i samarbejde med Tilbudsportalen, som vil publicere eventuelle resultater. Servicestyrelsen har igangsat dokumentationsprojektet med henblik på udviklingen af et dokumentationssystem, som kan dokumentere resultaterne af anbringelse af unge med kriminel adfærd.

22

23 Foto: MetteJohnsen.dk / Ad: Gfühl.com Hvordan ser verden ud set fra ET OPHOLDSSTED I DANMARK, når øjnene er unge og, synet på verden er lidt skævt? Det er ikke så nemt at svare på, men som det fremgår af denne bog og dens billeder, er der som i ethvert andet ungdomsliv mange glade stunder af liv og læring, af intensitet og aktivitet. Bogen illustrerer i tekst og billeder, hvordan et moderne opholdssted skaber trygge og udfordrende rammer for unge, som snublede i starten, og giver dem deres ungdomsliv tilbage... Aktiv Weekend Funder Bygade Silkeborg Tlf Solo Tlf Special Skolen Tlf

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

døgnanbragte unge bruger også rusmidler

døgnanbragte unge bruger også rusmidler red. Peter Jensen og susanne Pihl hansen døgnanbragte unge bruger også rusmidler erfaringer fra dur 2.0. et kompetenceudviklingsforløb for døgnmedarbejdere Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Rusmidler

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Sikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis

Sikrede institutioner for børn og unge. - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis Sikrede institutioner for børn og unge - lovgrundlag og socialpædagogisk praksis 6 korte om de sikrede institutioner Høj behandlingskvalitet De sikrede institutioner har modtaget tre puljer af Regeringen

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013

Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 Børne- og Ungepolitikken i Aalborg Kommune 2011-2013 FORORD Aalborg Kommune vil i hele sin virksomhed arbejde for at give alle børn og unge lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige, sociale og selvstændige

Læs mere

At klare sig selv, men ikke alene.

At klare sig selv, men ikke alene. PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTER At klare sig selv, men ikke alene. Evaluering af Platangårdens Støtteboliger Udarbejdet af Uwe Schmacke 2012 P R Æ S T E G Å R D S V E J 8, 4 7 6 0 V O R D I N G B O R G Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate

Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate Et dokumentationsprojekt af Lena Kim Christensen og Lone Aggerholm Jensen marts 2012 Frie Fagskolers pædagogiske indsats gør sårbare unge uddannelsesparate Indhold Indledning:... 3 Det særlige for skoleformen...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

10 Gode råd om fastholdelse

10 Gode råd om fastholdelse 10 Gode råd om fastholdelse Videnscenter om fastholdelse og frafald (VOFF) præsenterer her 10 gode råd i fastholdelsesarbejdet på ungdomsuddannelserne. De 10 gode råd er udarbejdet på baggrund af de erfaringer

Læs mere

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark

- en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark De usynlige børn - en bog til fagfolk om udsatte grønlandske børn i Danmark 4 Indholdsfortegnelse KÆRE LÆSER KAPITEL 1 NYT LAND, NYT SPROG, NY

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59

Studievejledning. I gang med en uddannelse 15. Yderligere henvisninger 59 Af Kirsten Møller I gang med en uddannelse 15 Yderligere henvisninger 59 13 14 I gang med en uddannelse Al begyndelse er svær Forventninger Det er for det meste både spændende og lidt foruroligende at

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere