Beskæftigelsesplan 2013 Version 3.0

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 213 Version 3.

2 Forord Dette er Langeland Kommunes første beskæftigelsesplan på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets bevilling af dispensation den 13.marts 212 fra det forpligtende samarbejde siden 27 med Svendborg Kommune / Jobcenter Svendborg - med virkning fra 1.januar 213. Fra denne dato har Langeland Kommune for første gang et selvstændigt jobcenter og et lokalt beskæftigelsesråd LBR Langeland. Der vil dog fortsat på en lang række områder fortsat være et samarbejde med både Jobcenter Svendborg og Jobcenter Ærø, idet indsatsen retter sig mod et fælles sydfynsk arbejdsmarked. Jobcenter Langeland arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, som bygger på, at alle kan noget i forhold til arbejdsmarkedet, og at vi som udgangspunkt tror på, at alle mennesker er i besiddelse af ressourcer og gerne vil tage ansvar for eget liv. Jobcenter Langeland skal yde alle ledige en reel og værdig hjælp, der bygger på tillid frem for mistillid. Uddannelse er den bedste beskæftigelsesfremmende hjælp vi kan tilbyde ledige i dag. Ledige skal kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet med flere kvalifikationer efter at have været med i beskæftigelsesindsatsen. Vi arbejder intenst på at få gjort alle - også matchkategori 2 og 3 ere - klar til arbejdsmarkedet ved at iværksætte og have meget forskelligartede og brede tilbud. Vejen dertil kan være lang og udfordrende, men holdningen er, at borgerne skal være beskæftiget eller i uddannelse - frem for at gå passive. Det er vores håb og ambition at planen er operationel og brugbar også i dagligdagen! Den skal ikke stå og samle støv på en hylde men skal kunne tages frem af alle relevante aktører i forhold til det langelandske og det sydfynske arbejdsmarked. Den skal kunne fremdrages, diskuteres og bruges informativt og som grundlag for kvalificerede beslutninger af både ansatte og politikere i Langeland Kommune. Langeland, 2. juni 212 Bo Nissen fmd.for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 2/37

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Processen Jobcenter Langelands opgaver Indhold i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse... 6 Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension... 7 Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes... 7 Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Faldende arbejdsstyrke og stigende ledighed... 9 Fortsat fald i beskæftigelsen... 1 Jobmuligheder inden for bygge-/anlæg i de kommende år Faldende arbejdsstyrke Ungeområdet Helhedsorienteret indsats færre personer på førtidspension Hvad virker i indsatsen i forhold til at begrænse antal på førtidspension? Langtidsledighed Virksomhedsindsatsen Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kategori Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere kategori Midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere - kategori Ungeindsatsen Borgere i fleksjob eller på ledighedsydelse Sygemeldte borgere Den virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplan Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for A) Kommunens mål i forhold til de udmeldte beskæftigelsespolitiske mål B) Kommunens øvrige lokale mål Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplan LBR Langelands plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplan Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Kildeangivelse /37

4 1. Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal kommunerne i 212 udarbejde en beskæftigelsesplan for 213. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 213. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Rammerne herunder i en vis udstrækning også processen - for beskæftigelsesplanen er bestemt ved lov. Det betyder, at planen skal følge en skabelon, udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og blandt andet skal indeholde ministerens mål for det pågældende år og en strategi for hvordan disse nåes. Det betyder endvidere, at der hvert år skal vedtages en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplan 213 er bygget op således at der er 3 niveauer i målbeskrivelsen: - et nationalt, på baggrund af de udmeldte ministermål for et regionalt, på baggrund af BR-Syddanmarks analyser, oplæg, udmeldinger og den løbende dialog med BR-Syddanmark - et lokalt med Langeland Kommunes egne prioriterede målsætninger for området i Processen Beskæftigelsesplanen for 213 er blevet til i en proces hvor både Erhvervs-og Beskæftigelsesudvalget, det midlertidige lokale beskæftigelsesråd i 212 for Langeland - midlertidigt LBR-Langeland - de kommende medarbejdere i Jobcenter Langeland, det midlertidige samarbejdsudvalg Jobcenter Svendborg Langeland Kommune, repræsentanter for administrationen og beskæftigelsesområdet i Langeland Kommune samt Beskæftigelsesregion Syddanmark har medvirket og bidraget. Processen er startet med en præsentation af ministermål og rammer for 213 i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 25.april 212. På baggrund af RBR s konference på OCC den 3.april 212 er der herefter afholdt en temaeftermiddag den 8.maj 212 med direktør for BR-Syddanmark Karl Schmidt og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, med fokus på lokalpolitiske udfordringer og forslag. Herefter blev første udkast til Beskæftigelsesplan 213 forelagt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 2.juni 213 og det midlertidige LBR-Langeland 21.juni Jobcenter Langelands opgaver Jobcenter Langelands overordnede opgave er: - At sikre et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor borgerne får de bedste muligheder for beskæftigelse, uddannelse og størst mulig grad af selvforsørgelse - og virksomhederne kan få ansat de medarbejdere, de har brug for. Derfor løser Jobcenter Langeland i et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og arbejdsmarkedets parter følgende opgaver: Formidling af ordinære job Oprettelse af voksenlærlingeaftaler Formidling af beskæftigelsesfremmende tilbud: vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud med henblik på at ledige hurtigt skal kunne få et nyt job, og at hjælpe dem, der har for få kvalifikationer med at få de rigtige og relevante uddannelsestilbud. 4/37

5 Vejledning om uddannelse og jobsøgning, herunder hjælp til udarbejdelse af CV Tilskud til opkvalificering i forbindelse med ansættelse Opfølgning og afklaring af sygemeldte borgere Information og vejledning til virksomheder om det rummelige arbejdsmarked, herunder arbejdsfastholdelse Afklaring af arbejdsevne med henblik på revalidering, fleksjob eller førtidspension Integration/udlændinge - herunder danskuddannelse 5/37

6 2. Indhold i Beskæftigelsesplan 213 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: 1) Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2) En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3) Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4) Budget for beskæftigelsesindsatsen 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 213 Hvert år udmelder beskæftigelsesministeren et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Målene vedrører områder, hvor der er behov for en styrket indsats, og målene skal således ligge til grund for jobcentrenes planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen. Der er fortsat fra centralt hold fokus på en aktiv linje i beskæftigelsespolitikken uanset at vi i øjeblikket er midt i en krisetid med lavkonjunktur, med lavere beskæftigelse og højere ledighed. Beskæftigelsesministerens mål for 213 har til hensigt at understøtte dette. Tre af indsatsområderne er de samme som tidligere, mens der er tilføjet et fjerde og ændret indsatsområde. Med udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål for 213 har ministeren valgt at sætte fokus på nogle af de væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som vi står overfor: - unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse - det stigende antal personer på førtidspension - langtidsledigheden. Det skal understreges, at måltallene for ministerens mål alene er et ambitionsniveau i forhold til, hvad det forventes at jobcentrets tidlige og aktive indsats kan bidrage til i forhold til de enkelte mål. Målsætningerne påvirker ikke afgørelserne i de enkelte sager. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. For 213 er Jobcenter Langelands måltal for mål 1: Uddannelsesgraden for unge årige uden uddannelse i jobcenteret skal i januar-december 213 være på 25 %, svarende til en stigning på 4 procentpoint fra 211 til /37

7 Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Det er Regeringens holdning, at alt for mange mennesker tilkendes i dag en førtidspension. Lige nu er ca personer på førtidspension, og der er ingen tegn på at der i fremtiden bliver færre førtidspensionister, medmindre indsatsen ændres. Især unge med psykiske lidelser bør ikke førtidspensioneres idet behandling muliggør en senere tilgang til arbejdsmarkedet. Derfor skal kommunerne og jobcentrene gøre en indsats for at få udsatte kontanthjælpsmodtagere og langtidssygemeldte tilbage i job, og samtidig sikre jobmuligheder for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Kommunerne skal fortsætte den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig indsats med den fornødne støtte til at genvinde og bevare tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. En mere helhedsorienteret og tværsektoriel indsats er afgørende: Det kræver et samarbejde mellem beskæftigelses-, sundheds-, social- og uddannelsessektorerne. Kommunerne skal have et endnu tættere samarbejde med virksomhederne om indsatsen for de udsatte borgere, så flere f.eks. via en virksomhedspraktik, får reetableret kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcenter Langelands måltal for ministerens 2. mål er: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 29 personer i 213, svarende til et fald på 19 personer eller 39 % fra 211 til 213. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Fra februar 29 til februar 212 er antallet af langtidsledige steget fra 14. til 48.. Hver fjerde arbejdsløs er langtidsledig. Kommunerne skal gøre en ekstra indsat for de ledige de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, især for de personer, der risikerer at miste dagpengeretten i slutningen af dagpengeperioden. Det kræver en tæt dialog med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Lang varighed på dagpenge eller kontanthjælp vanskeliggør vejen tilbage på arbejdsmarkedet og øger risikoen for at falde helt uden for arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden har det seneste år været svagt faldende, men mønstrene i, hvem der bliver ramt af langtidsledighed, har ændret sig. Ufaglærte har fortsat den højeste langtidsledighed, men i løbet af 211 er langtidsledigheden steget for a-kasser med mange offentligt ansatte bl.a. FOA, mens den er faldet for a-kasser med mange ufaglærte og ansatte inden for byggeriet. Det er således også vigtigt med fokus på, hvordan disse nye grupper af langtidsledige håndteres. Jobcenter Langelands resultatmål for ministerens mål 3 er: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 8 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 11 personer i december 213, svarende til et fald på 21,7 % fra 211 til 213. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcenteret skal være en reel hjælp til virksomhederne, men også en offensiv og aktiv medspiller i arbejdet med at hjælpe virksomhederne til at være konkurrencedygtige og sikre et velfungerende arbejdsmarked. Jobcentrene skal derfor være i løbende og tæt dialog med virksomhederne. Jobcentrene kan kun understøtte virksomhederne og styrke de ledige gennem den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen, hvis de kender virksomhedernes behov for arbejdskraft og efterspørgslen på arbejdsmarkedet - ikke mindst lokalt, og hvis de kender de lediges ønsker og forudsætninger. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcenter Langelands resultatmål for ministerens mål 4 er: 7/37

8 Antallet af virksomhedsrettede forløb forøges fra 674 til 78 svarende til 5 %, målt i rullende år til dato fra 4.kvartal kvartal 212 til 4.kvartal kvartal /37

9 Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg-Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark 2.2 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Faldende arbejdsstyrke og stigende ledighed Det kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen på Langeland (13 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden på Langeland er i løbet af perioden mere end tredoblet til et niveau på aktuelt (marts 212) ca. 13 personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Den stigende ledighed blandt unge er en udfordring på Langeland. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 2 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til et niveau på mere end 2 personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Langtidsledigheden er ligeledes et stort problem også sat i forhold til at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes at få fuld gennemslagskraft i 213. Endvidere skal der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. På Langeland modtager mere end hver 4. person i alderen år offentlig forsørgelse, jf. figur 1. Det svarer til mere end 2. fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Langeland er dermed den kommune i Syddanmark, som har den største andel borgere, der modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt personer på førtidspension. Der er således et stort potentiale på Langeland for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. Figur 1: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober 211 Procent Procent Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland være: 1. at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken 2. sikre at unge får en uddannelse og 3. forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet Udover ovenstående udfordringer er 213 også præget af, at Langeland Kommune står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. 9/37

10 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 Fortsat fald i beskæftigelsen Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat på Langeland faldet fra ca. 5.5 personer til ca. 4.8 personer, jf. figur 2. Det svarer til et fald på i alt 13 pct. Beskæftigelsen er således faldet kraftigere på Langeland end i Syddanmark som helhed (8 pct.). På Langeland er beskæftigelsesfaldet taget til i 211, hvor beskæftigelsen faldt med 5 pct., hvilket er kraftigere end faldet under krisens første år (4 pct.). Det vedholdende beskæftigelsesfald på Langeland afspejler blandt andet, at den langelandske arbejdsstyrke falder kraftigt i disse år. Selvom beskæftigelsesfaldet fortsætter på Langeland, skifter udviklingen samtidig karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige. I den private sektor på Langeland ses eksempelvis vækst inden for byggeriet, hvor antallet af beskæftigede er steget med 7 pct. Den positive udvikling gælder ligeledes inden for dele af den private servicesektor, jf. tabel 1. Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede på Langeland, som arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 19 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på 9 pct. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Figur2: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Langeland Kommune. Januar 28 oktober 211 Personer Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger Personer 5.8 Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat på Langeland fordelt efter branche Antal oktober I alt (8-11) Antal oktober 211 Landbrug 215-1% % 7% -4% 27 Industri % -6% -22% -37% 545 Byggeri 454-8% -15% 7% -16% 381 Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % -1% -5% -12% % -15% 14% -4% % 2% -9% -6% I alt ,4% -3,5% -5,3% -12,6% Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte. 1/37

11 45 Antal personer 1.2 Jobmuligheder inden for bygge-/anlæg i de kommende år I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om- og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 215. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Korsløkkeparken Odense (renovering) Dokken Tower Hotel (Esbjerg) Taulov-/Sønderjyske motorvej Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) Jernbaneudbygning (Vamdrup-Vojens) Byens Havn (Sønderborg) Erhvervspark (Vejle) Fuglebakken Esbjerg (renovering) FredericiaC (almene boliger) Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) Anslået beløb 95 mio. kr. 5 mio. kr. 5 mio. kr. 4 mio. kr. 3 mio. kr. 295 mio. kr. 28 mio. kr. 25 mio. kr. 25 mio. kr. 235 mio. kr. I Odense-området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Kilde: Særkørsel fra CRM-Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger Disse projekter forventes at generere mange jobs, som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Langeland. Ligeledes forventes Femern-Belt-byggeriet at medføre et stigende antal arbejdspladser både lokalt og inden for en overkommelig pendlingsafstand. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal jobs til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. Faldende arbejdsstyrke I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige på Langeland faldet med ca. 2 personer. Det svarer til et fald på 3 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Langeland Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, er noget mindre (44 pct.) end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (56 pct.). Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Mange på vej ud af arbejdsmarkedet Befolkningen på Langeland, jan På vej ind På vej ud år 5 år 1 år 15 år 2 år 25 år 3 år 35 år 4 år 45 år 5 år 55 år 6 år Kilde: DST Beskæftigelsesregion Syddanmark 11/37

12 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov Ovenstående diagram illustrerer den demografisk udvikling på Langeland: at der bliver færre i den arbejdsduelige alder - flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder ind. De generationer, der er på vej ind på arbejdsmarkedet er langt mindre end de, som er på vej ud. Dette er ikke blot et langelandsk problem, men er en samlet samfundsmæssig udfordring for de kommende års finansiering af velfærds-danmark. På Langeland tilsiger denne demografiske udvikling, at arbejdsstyrken over de kommende 2 år vil falde med ca. 22 pct., jf. figur 3. Den vedtagne tilbagetrækningsreform vil dog betyde, at arbejdsstyrkens fald vil være mindre kraftigt fra 215 og frem, men reformen vil ikke være tilstrækkelig til at stoppe arbejdsstyrkens fald på Langeland. Der kan således opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked. Desuden kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år. Figur3: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Langeland Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter Personer Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Tilbagetrækningsreform Personer 8. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS-statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet Ungeområdet Den økonomiske krise har siden 29 bl.a. medført at: 1. antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget kraftigt under krisen 2. stadig flere unge mangler en praktikplads 3. mange unge med personlige eller sociale problemer har svært ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet Mere end årige unge på Langeland er offentligt forsørgede og dermed hverken i gang med en uddannelse eller i job, jf. figur 4. Antallet af unge ydelsesmodtagere er steget med 9 personer under krisen, svarende til en stigning på 7 pct. Udviklingen har primært øget antallet af unge a- dagpengemodtagere, der er vokset fra 8 personer i sommeren 28 til ca. 6 personer i november 211. Figur 4: Udviklingen i antallet af forsørgede unge Personer Personer 3 3 Den største gruppe af offentligt forsørgede unge er dog kontanthjælpsmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes steget, dog mindre kraftigt (+66 pct.) og udgør aktuelt ca. 1 unge. Samlet set modtager 2 pct. af de årige i Langeland Kommune offentlig forsørgelse, hvilket er en større andel end i regionen som helhed (15 pct.). Stigningen i antallet af unge på a-dagpenge og kontanthjælp kan få store konsekvenser for den unge selv og for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed og/eller marginaliseres på arbejdsmarkedet Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner /37

13 De årige unge udgør en meget sammensat gruppe, og der er derfor behov at yde en meget differentieret indsats for at få hele gruppen i uddannelse eller arbejde. Gruppen kan opdeles i 5 forskellige kategorier: 1. de uddannelsesegnede under 25 år (ca. 3 personer) 2. de ikke-uddannelsesegnede under 25 år (ca. 3 personer) 3. ufaglærte med forsørgeransvar overvejende kvinder (ca. 3 personer) 4. ufaglærte over 25 år (ca. 3 personer) 5. unge med uddannelse (ca. 4 personer) Figur 5: Andelen af unge der starter voksenlivet på kontanthjælp i hhv. Langeland Kommune og i Syddanmark Procent Procent Andelen af unge på Langeland, der starter deres voksenliv på kontanthjælp er i dag på niveau med andelen i Syddanmark som helhed: ca. 1%. En vellykket unge-indsats kræver at der samarbejdes på tværs og koordineres med BBUafdelingen i indsatsen for de under 18-årige for at modvirke tilgangen af unge 18-årige til kontanthjælpssystemet. Samtidig er det afgørende at indsatsen er tidlig og intensiv. 5 5 Langeland Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Unge der modtager kontanthjælp/starthjælp som 18-årige. Indsatsen i forhold til ungegruppen kompliceres både af gruppens forskelligartede sammensætning og af de mange forskellige aktører, der i fællesskab har ansvar for at ungegruppen kommer i uddannelse eller arbejde. Mange aktører på banen men hvad med samspillet? Jobcenter Langeland UU-Center Sydfyn Uddannelsesinst. Borgerservice Unge Borger, Børn og Unge A-kasser Beskæftigelsesregion Syddanmark Ungeindsatsen skal derfor i 213 rumme: koordination af og samarbejde om indsatsen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt og at indsatsen for de unge ikke tabes imellem aktørerne: Jobcenter Langeland, UU-Center Sydfyn, Team-Ung, BBU-afdelingen, Svendborg Erhvervsskole, Sydfyns ErhvervsForskole (produktionshøjskolen i Svendborg) og Jobværkstedet. kompetent rådgivning, der hjælper de unge til at træffe gode og realistiske valg, så eksempelvis frafald og nederlag i uddannelsessystemet minimeres 13/37

14 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 Andel permanent forsørgede (pct.) indsatser, der kan fastholde de unge i uddannelsessystemet eksempelvis gennem samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner om opfølgning og dialog, brug af mentorer, særlig støtte mv. tværfaglige og tværsektorielle indsatser for de svagere grupper af unge med deltagelse af flere aktører: jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU-Center Sydfyn virksomhedspraktik (LAB kp.11) som tilbud for både over og under 18 årige, som sikkerhedsnet til både stærke og svage unge en differentieret tilbudsvifte, der kan favne de mange grupper af både stærke og svage offentligt forsørgede unge og sikre, at de vender tilbage til uddannelse og job Der er i Langeland Kommune medio 212 nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe på ungeområdet vedr. indsatsen for de årige. Arbejdsgruppens anbefalinger implementeres i Jobcenter Langelands arbejde Helhedsorienteret indsats færre personer på førtidspension Antallet af personer, der modtager førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob er de seneste 1 år steget betydeligt mere end forventet i forbindelse med pensionsreformen og indførelse af arbejdsevnemetoden i 21. Langeland Kommune har - modsat resten af landet - siden januar 21 haft en faldende tilgang til permanente forsørgelsesydelser. Udviklingen dækker over et fald i antallet af fleksjobvisiterede fra godt 2 personer årligt til under 1 personer årligt. Tilgangen til førtidspension er ligeledes faldet til et niveau på ca. 4 personer inden for den seneste årsperiode, jf. figur 6. Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark er Langeland kendetegnet ved at have en markant højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (15 pct.). Samtidig har Langeland imidlertid i over det seneste år oplevet et fald (3 pct.) i det samlede antal permanent forsørgede modsat Syddanmark som helhed, jf. figur 7. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne. Blandt modtagere af førtidspension var der i den 3-årige periode en nettofraflytning på 3 personer fra Langeland, opgjort i absolut antal personer. Figur 6: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension på Langeland Personer Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned Personer Figur 7: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november Langeland Flere forsørgede Faldende antal Nyborg Flere forsørgede Stigende antal 12 Middelfart Ærø FborgMfyn Sønderborg Aabenraa 11 Svendborg Esbjerg Nordfyn Odense 1 Tønder Gns. Haderslev Vejen Kerteminde Fredericia Varde 9 Assens Billund Kolding Vejle 8 Fanø Færre forsørgede Færre forsørgede Faldende antal Stigende 7 udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Fødekilden til permanent forsørgelse er typisk: langvarige sygedagpengeforløb og kontanthjælp kategori 3 Det er derfor vigtigt fremadrettet, at fastholde fokus på at disse grupper ikke vokser. 14/37

15 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 Udviklingen i match 2&3 (pct.) Henholdsvis 5% og 43% af tilgangen til de permanente ydelser på Langeland kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp. På Langeland er der i de seneste 2 år sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare (kategori 2) og midlertidigt passive (kategori 3) jf. figur 8. I starten af 28 var der således ca. 25 borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 37 borgere i november 211. Figur 8: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Langeland Kommune Personer Personer SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Figur 9: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Kerteminde Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa Fanø Sønderborg Tønder Varde Langeland oplever dog aktuelt et fald (4 pct.) i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser modsat regionen som helhed. Samtidig har Langeland et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere (3 pct.) modsat regionen, jf. figur 9. Op mod 7 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne på Langeland har ikke haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år. Det er intensiteten og karakteren af den lokale beskæftigelsesindsats, der afgør om det kan lykkes at få flere kontanthjælpsmodtagere fra kategori 2 og 3 i beskæftigelse/ uddannelse. Og man skal aldrig sige aldrig! Der findes på Langeland flere eksempler på, at selv de tungeste kategori 3-personer - stik mod al forventning - opnår beskæftigelse og selvforsørgelse! Resultater viser, at de kontanthjælpsmodtagere, som er lykkedes med at blive selvforsørgende eller komme tættere på arbejdsmarkedet som jobklare, har i højere grad modtaget aktive tilbud fra jobcenteret end de borgere, som efterfølgende har fået tilkendt en permanent ydelse. Indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den ovenstående risikogruppe af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere er samtidig en kompleks opgave, som typisk kræver et stærkt og koordineret samarbejde på tværs af forskellige kommunale forvaltninger, sundhedssystemet, lokale virksomheder mv. Men netop her har Langeland Kommune sin styrke i kraft af muligheden for tværsektoriel indsats. Langeland Kommune har en flad struktur præget af korte afstande og hurtige beslutningsgange mellem den øverste ledelse og de medarbejdere, der betjener og servicerer borgere. Der vil netop i Langeland Kommune i mange sammenhænge være mulighed og behov for at arbejde tværfagligt og tværsektorielt med f.eks. Sundheds- og Forebyggelsesområdet og Børn- og Ungeområdet med det formål at sammensætte en helhedsorienteret indsats omkring borgeren. (Vi kalder det smådriftsfordele!) Samtidig indebærer helhedstænkningen, at ansvaret for at den samlede kommunale indsats virker er bredt ud på flere forskellige områder, afdelinger og politiske udvalg i kommunen. Flere afdelinger og udvalg må derfor forpligte sig på beskæftigelsesplanens udførelse i praksis! Flere match 2&3 Færre permanent forsørgede Nordfyn Nyborg Flere match 2&3 Flere permanent forsørgede -15 Færre match 2&3 Færre match 2&3-2 Færre permanent Flere permanent -25 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp 15/37

16 Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gennemsnit På ovenstående baggrund har Kommunalbestyrelsen besluttet at Jobcenter Langeland skal placeres permanent i det nye, kommende Sundhedshus i Rudkøbing ultimo 213. I Sundhedshuset etableres samarbejdsrelationer mellem husets beboere, med fokus på det tværfaglige samarbejde, som skal føre til søsætning af konkrete samarbejdsprojekter. Organiseringen skal sikre en optimal kommunikation, tværfagligt samarbejde, med en eventuel ledelse af huset på strategisk, operationelt og teknisk niveau. Hvad virker i indsatsen i forhold til at begrænse antal på førtidspension? Kontrollerede forsøg i På rette vej i job viser at midlerne til en effektfuld indsats er: Ugentlige samtaler i hele forsøgsperioden og inden for 8 uger et aktivt tilbud i 9 måneder med fokus på virksomhedsrettet indsats med mentor. Koordineret indsats for kontanthjælpsmodtagere i forhold til kommunernes øvrige forvaltninger samt sundhedssystemet mv. De enkelte kontanthjælpsmodtagere får tilknyttet en fast kontaktperson i jobcenteret Langtidsledighed Langtidsledighed defineres som ledighed i over 8% af tiden i et år, dvs. over ca. 1 måneder inden for et år. Langtidsledighed øger risikoen for at borgere mister kontakten til og glider ud af arbejdsmarkedet, og øger dermed samtidig andelen, der i en tidligere alder trækker sig ud af arbejdsmarkedet. På grund af den økonomiske krise og deraf følgende lavkonjunktur er der også på Langeland sket en kraftig stigning på ca. 21 %: fra medio 29 med ca. 4 langtidsledige til november 211 med ca. 13 langtidsledige. Det er især industri og byggeri, der er ramt med A-kasserne: NNF, Metal, 3F og Kristelig a-kasse. Der ses aktuelt en stigning også inden for det offentlige område i A-kasserne FOA, FTF og Lærernes a-kasse. Samtidig ses et fald i antallet af langtidsledige mænd og en stigning i antallet af langtidsledige kvinder. I 213 forventes en særlig øget risiko for langtidsledighed hos nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor. Blandt de ca. 13 borgere på Langeland, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over 55 år eller ufaglærte 3-54-årige. Langtidsledigheden på Langeland er højest blandt ufaglærte mænd (3,9 pct.), unge med en uddannelse (3,7 pct.), ufaglærte kvinder (3,4 pct.) og faglærte mænd (2,8 pct.), jf. figur 11. Figur 1: Hvem er de langtidsledige på Langeland i november 211? Personer Personer Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper på Langeland i november 211 Procent 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,7,5, 3,7 3,9 3,4 2,8 2, 1,6 Procent 4,5 4, 3,5 2,4 2,4 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-54 år, seniorer er årige. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16-64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3-54 år, seniorer er årige. Langtidsledigheden har stor betydning i forhold til afkortningen af dagpengeperioden til 2 år, som forventes at få fuld gennemslagskraft fra januar /37

17 Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark 1-9 uger 1-19 uger 2-29 uger 3-39 uger 4-49 uger 5-59 uger 6-68 uger Dana NNF El-faget FTF ASE Faglige hus HK Metal Kristelig 3F Øvrige a-kasser Aktuelt er der 8 borgere på Langeland, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 12. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge-ophør, er samtidig forsikret i a-kasser, som typisk har mange ikke-faglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (38 pct.), Kristelig (11 pct.) og Metal (11 pct.), jf. figur 13. Figur 12: Hvor mange uger af den 2-årige dagpengeperiode har de ledige i Langeland Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? Personer Personer Figur 13: Fra hvilke a-kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2-årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Personer Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Kilde: DREAM og egne beregninger Det er derfor af afgørende betydning at indsatsen i 213 for denne gruppe, har fokus på alle jobmuligheder, der kan forlænge dagpengeretten og tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. Det kan kræve høj geografisk mobilitet og brancheskift, der kan understøttes af virksomhedsrettede forløb, som samtidig kan være med til at danne nye netværk, der kan få den ledige tilbage i beskæftigelse. Figur 14: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen Procent 6 Procent 6 Figur 14 viser at 45 % af de ledige der fandt nyt job pendlede ud af kommunen, og understreger samtidig nødvendigheden af geografisk mobilitet Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal 211 Uddannelsesindsats En lang ledighedsperiode kan i sig selv udgøre en barriere for igen at komme i beskæftigelse. Uddannede unge, der starter karrieren på arbejdsmarkedet med en lang ledighedsperiode risikerer at blive nedprioriteret, således at andre nyuddannede unge opnår beskæftigelse forud for en langtidsledig ung. I 213 vil det derfor være en udfordring at sikre, at de langtidslediges kompetencer ikke forældes, men at de langtidsledige derimod får mulighed for at vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer. 17/37

18 Samtidig ligger der en udfordring i at spotte de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, og gennem en tidlig, målrettet og aktiv indsats undgå dette. Hvad virker i indsatsen i forhold til langtidsledige? For langtidsledige, der er tæt på at miste dagpengeretten, skal der ikke gives længerevarende tilbud, der risikerer at fastholde borgeren i ledighed. I de sidste måneder af dagpengeperioden skal der ekstra fokus på vejledning og information, aktiv jobsøgning og korte tilbud rettet mod konkrete jobåbninger. Jobcenteret skal endvidere stille krav om faglig og geografisk mobilitet. Indsatsen tilrettelægges således, at den målrettes jobåbninger på tværs af brancher og inden for et stort pendlingsområde. Målrettede samtaler afkorter ledighedsperioden jobrådgiveren skal stille krav til den ledige og understøtte en målrettet og realistisk jobsøgning. Jobcenter Langeland skal derfor foretage: - en målrettet opkvalificering af især ufaglærte i forhold til behovene på arbejdsmarkedet, herunder med anvendelse af jobrotation og voksenlærlingeordningen. - en tidlig kontakt med et tydeligt jobrettet perspektiv. Der skal netop for borgere på Langeland satses på faglig og geografisk mobilitet for at forebygge langtidsledighed, og virksomhedsvendt aktivering for længerevarende ledige. - en særlig individuel hjælp til ledige, der i risiko for at miste deres dagpengeret. Seniorjob Ledige dagpengemodtagere kan søge om et seniorjob i Langeland Kommune, når deres dagpengeret udløber, hvis de er mindst 55 år. Der er dog nogle bestemte betingelser der skal være opfyldt, herunder: - personen skal være medlem af en a-kasse - personen er ledig - personens dagpengeperiode er udløbet - personen har ret til at gå på efterløn tidligst ved 6 år. Kommunen har pligt til at ansætte personen i et ordinært lønnet og relevant seniorjob, hvis pågældende opfylder kriterierne. Ansættelsen skal ligge uden for den almindelige normering og være accepteret af medarbejderne. Ansøgning mv. Alle ansøgninger vedr. seniorjob sendes til HR & Kommunikation, som herefter overtager sagen. I samarbejde med Erhverv & beskæftigelse afdækkes muligheder i organisationen og kvalifikationer hos ansøgeren. HR tager kontakt til institutioner/afdelinger, hvor det kunne blive aktuelt at oprette et seniorjob. Jobværkstedet og Rådhuskælderen vil indgå på lige fod med øvrige arbejdspladser. Der skal så vidt muligt tages hensyn til den lediges kvalifikationer og interesser. Aktuelt pr. februar 212 har 64 personer svarende til 13 % af dagpengemodtagerne mere end 2 års ledighed bag sig. Heraf er 23 personer over 55 år og kan derfor potentielt få et seniorjob Virksomhedsindsatsen Langeland Kommune er kendetegnet ved et relativt begrænset antal virksomheder i forhold til indbyggertal. Derimod er der en relativ stor andel af iværksættere, for hvem det lykkes, at få en mindre virksomhed igangsat og i fortsat drift. De nye virksomheder beskæftiger mere end 17% af de ansatte i den private sektor i Langeland Kommune. Jf. figuren nedenfor er dette en klar rekord i regionen og tyder på at de nye virksomheder og iværksættere får større og større betydning for den fremtidige beskæftigelse. 18/37

19 Kilde: Kontur, Langeland Kommune 211, Region Syddanmark. Virksomhedssamarbejdet i Jobcenter Langeland er det skelet, hvorpå jobcenteret bygger sin indsats. Der formaliseres et virksomhedssamarbejde med 1-15 faste samarbejdende virksomheder, eventuelt med fast tilknyttede mentorer. Kontakten med virksomhederne vil typisk foregå via jobkonsulenternes mange daglige kontakter vedr. konkrete borgere. Den er vigtig i forhold til at supplere jobcentrets viden om det lokale arbejdsmarked, og hvilke typer af kvalifikationer virksomhederne har brug for. Endvidere er virksomhedskontakten central i forhold til information om de virksomhedsrettede redskaber der findes, som for eksempel voksenlærlingeordningen, uddannelse i forbindelse med ansættelse og jobrotation. Jobcenter Langeland vil i 213 sætte ekstra fokus på at besøge virksomheder i brancher med rekrutteringsproblemer. Dels med henblik på at indsamle mere viden om disse virksomheders behov, dels med henblik på at informere om de muligheder jobcentret har for at støtte op om virksomhedernes rekruttering, for eksempel i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse. Der skal i 213 endvidere satses på at Jobcenter Langeland får opbygget et samarbejde vedr. virksomhedsindsatsen i forhold til Turist- og Erhvervsforeningen Langeland (TEL), som ligeledes er politisk forankret inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. 19/37

20 2.3 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Den borgerrettede indsats Mål og strategi for Jobcenter Langelands borger- og virksomhedsrettede indsats er: - kortest mulig vej til arbejdsmarkedet, via en indsats, der afspejler borgerens behov og er af kortest mulig varighed. Den overordnede strategi for alle jobcentrets målgrupper er derfor: en tidlig, målrettet og aktiv indsats. Jobcentrets medarbejdere skal være dygtige til allerede fra starten at spotte hver enkelt borgers behov og muligheder. Jobcentret samarbejder med en lang række partnere, som kan være forskellig fra målgruppe til målgruppe. Samarbejdspartnere er bl.a. virksomhederne, a-kasserne og de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, andre afdelinger i kommunen, UU-center Sydfyn, BR-Syddanmark, den lokale socialpsykiatri (Hjørnet) og distriktspsykiatri, lokale læger og andre jobcentre. Samarbejdet mellem jobcentret og andre instanser er typisk meget konkret og individuelt i forbindelse med den enkelte borgers sag, men består også af mere generelle former for samarbejde som for eksempel Jobcentrets faste kvartalsvise opfølgningsmøder med BR-Syddanmark. Generelt vil Jobcenter Langeland anvende differentieret straksaktivering således at de målgrupper, der har flest ressourcer f.eks. kategori 1 vil blive mødt med krav om aktiv jobsøgning og anmodet om selv at tage initiativer, der understøtter målet: kortest mulig vej til selvforsørgelse - og de grupper, der har størst behov for støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet og opnå højest mulig grad af selvforsørgelse, får en øget hjælp og støtte. Der vurderes fra målgruppe til målgruppe og fra person til person, hvad der bedst imødekommer behovet for indsats - både på kort og på langt sigt - og herudfra tilrettelægges og aftales den enkelte borgers job- og handlingsplan. I bestræbelserne på at begrænse tilgangen til permanent offentlig forsørgelse, er det vigtigt, at ingen borgere oplever at lande mellem to stole. Indsatsen skal være helhedspræget - uanset forsørgelsesbaggrund. Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, som spottes til at være i risikogruppen, skal have en tidlig og aktiv indsats, med fokus på at sygedagpengemodtagere, indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere vender tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Herunder skal der være et øget fokus på de støtte- og revalideringsmuligheder lovgivningen rummer Jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kategori 1 For de ressourcestærke og jobklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere-kategori 1 er målet hurtigst muligt at opnå beskæftigelse - både for at sikre virksomhederne det største og bedst mulige udbud af arbejdskraft, og for at begrænse risikoen for at de jobklare bliver langtidsledige. Det er imidlertid vanskeligt i øjeblikket, da arbejdsmarkedet aktuelt er påvirket af lavkonjunkturen, med relativ høj ledighed, langtidsledighed og ungdomsledighed. Samtidig er der på Langeland relativt mange ledige med begrænsede uddannelsesmæssige kompetencer, idet Langeland generelt har et lavt uddannelsesniveau. Beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges individuelt, så den passer til den enkelte lediges situation og behov. En stor del af de jobklare finder hurtigt beskæftigelse igen ved egen hjælp. Indsatsen skal derfor 2/37

21 koncentreres om den gruppe af ledige, der ikke relativt hurtigt kommer ind på arbejdsmarkedet, og som dermed er i risikogruppen for at blive langtidsledige. Her er den tidlige kontakt et vigtigt element, da den giver mulighed for tidligt at spotte de ledige, der har en øget risiko for langtidsledighed, og dermed for at sætte tidligt ind med en særlig indsats, for eksempel i form af et mere intensivt kontaktforløb eller aktive tilbud. De aktive tilbud er virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt kortere opkvalificerings og uddannelsesforløb, eventuelt i kombination. Beskæftigelsesindsatsen skal være så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og derfor er anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskud højt prioriteret. Typisk er beskæftigelseseffekten større jo mere virksomhedsnært tilbuddet er. Samtidig er der imidlertid også ledige, som ikke umiddelbart kan komme i job uden en op- eller omkvalificering. Dette gælder især ufaglærte ledige og ledige med en kort uddannelsesbaggrund. Tilbuddene er her opkvalificering og uddannelse. Disse tilbud har typisk form af kompetencegivende kurser og efteruddannelse, men andre typer af tilbud som læse-, regne- eller IT-undervisning kan også være en forudsætning for at såvel ufaglærte såvel som faglærte kommer videre til et nyt job. Jobcenter Langeland har i vejledningen af ledige fokus på aktuelle og fremtidige jobåbninger. Mange ledige finder hurtigt job igen, også under lavkonjunktur. En forudsætning for dette er naturligvis, at de ledige ved hvor de gode beskæftigelsesmuligheder er, og her indgår Arbejdsmarkedsbalancen som et vigtigt redskab. Samtidig vejleder Jobcenter Langeland virksomhederne om blandt andet brugen af jobnet, med henblik på at de jobåbninger der er, synliggøres. Der skal være fokus på både geografisk og faglig mobilitet i jobsøgningen, og der vejledes om voksenlærlingeordningen, der i høj grad giver mulighed for at understøtte den faglige mobilitet blandt borgere, der enten ingen uddannelse har, eller som har en uddannelse, der er forældet. Ledige med handicap i alle jobcenterets målgrupper skal ligestilles med personer uden handicap og have samme muligheder for erhvervsudøvelse. Der tilbydes forskellige former for støtteordninger, udredning og afklaring. Der kan f.eks. gives tilbud om tilskud til eller udlån af hjælpemidler og støtte til personlig assistance i såvel erhvervsmæssig sammenhæng som i forbindelse med efter- og videreuddannelse, revalidering og fleksjob. Brancher, der traditionelt beskæftiger mange mænd, er blevet ramt af krisen især inden for byggeri, håndværk og industri. Samtidig er det især de unge mænd, der ikke tager kompetencegivende uddannelse. For en del af disse kan det derfor være oplagt med et brancheskifte til for eksempel offentlig service, som traditionelt har beskæftiget flest kvinder. Jobcenter Langeland opfordrer derfor de ledige til at tænke kønsmæssigt utraditionelt. Ligestilling fremmer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og modvirker dannelsen af flaskehalse. I Jobcenter Langeland lægges der vægt på, at det ikke er den arbejdssøgendes køn eller etnicitet, der er afgørende for at komme i beskæftigelse i en given branche, men om den arbejdssøgendes kompetencer og kvalifikationer matcher de jobåbninger, der er på arbejdsmarkedet. En stor andel af de jobklare unge under 3 år er blevet hårdt ramt af lavkonjunkturen - enten fordi de har svært ved at finde det første job efter endt uddannelse og/eller fordi de endnu ikke har samme erfaring som deres ældre kolleger. Generelt er der tale om unge med en høj grad af såvel faglig som geografisk mobilitet. For jobklare unge med uddannelse er ordinær beskæftigelse altid målet. Jobcenter Langeland har fokus på en tidlig og aktiv ungeindsats, jf. lovgivningen. Senest efter 13 ugers ledighed skal jobklare unge under 3 år have modtaget det første aktive tilbud, og tilbuddet skal som udgangspunkt have en varighed af minimum 2 uger. Unge under 2 år skal allerede efter 4 ugers ledighed have modtaget første tilbud. Der vil bl.a. være tale om virksomhedsrettede tilbud i form af en række virksomhedspraktikker af kortere varighed og opkvalificerende kurser / uddannelse (i op til i alt 6 uger) eller i form af løntilskudsjob. Tilbud 21/37