HØRINGSSVAR FRA JELS vedrørende. Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HØRINGSSVAR FRA JELS vedrørende. Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2011-2015"

Transkript

1 HØRINGSSVAR FRA JELS vedrørende Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

2 INDLEDNING Vejen Kommunes forslag til en ændret struktur på folkeskoleområdet er blevet drøftet indgående i Jels. Den store opbakning Jels-borgerne har vist i forbindelse med underskriftsindsamlingen for alle over 18 år, Facebook-gruppen for bevarelse af overbygningen på Jels Skole, underskriftsindsamlingen for forældre til børn på Jels Skole, demonstrationen foran Vejen Rådhus, samt borgermødet i Jels Hallen vidner om, at alle i Jels står sammen om at kæmpe for bevarelsen af fase 3 på Jels Skole. Nærværende høringssvar rummer derfor en gennemgang af de mange overvejelser og bemærkninger, den fremlagte helhedsplan har givet anledning til set fra forskellige synsvinkler. Vi håber, at I tager godt imod det. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Skolebestyrelsen for Jels Skole side 4 MED-udvalget på Jels Skole side 15 Jels Lokalråd side 16 Jels Erhvervsforening side 23 Venstre i Jels side 25 Jels I.F. side 27 Jels Menighedsråd side 28 Jels Junior- og Ungdomsklub side 29 Privatpersoner A. Søren Vingum Lindholm side 30 B. Carsten Quist Jørgensen side 31 C. Birgit Ellinge Qvist side 33 D. Jens J. Lambertsen side 34 E. Hans Hansen side 35 F. Rikke Sloth side 38 G. Søren Hald side 40 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Elevtal graders-eftersyn af folkeskolen 4. Andre undersøgelser Hvad er skolerne egentlig til for? Folkeskolen kan lære af Finland 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring 5. Faglighed på Jels Skole Lærernes kompetencer Trivsel og læring Gennemførelse af en ungdomsuddannelse IT Flere valg 6. Konklusion Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax

5 1. INDLEDNING Skolebestyrelsen ved Jels Skole argumenterer i dette høringssvar for, hvorfor Jels Skole også i fremtiden bør være en overbygningsskole. Udvalget for skoler og børn har bekræftet, at der ingen økonomisk gevinst er ved at flytte fase tre fra Jels Skole til Rødding Skole. I det følgende dokumenteres vha. elevtalsprognoser, eksterne undersøgelser og især høj faglighed i undervisningen for, hvordan Jels Skole også i fremtiden har det fornødne grundlag for høj faglighed i fase tre. Med den omtalte høje faglighed i fase tre på Jels Skole (bl.a. mange valgfag, idéer om etablering af linjevalg samt brug af IT på højt plan) kan dette høringssvar betragtes som et lødigt og kvalitativt alternativ til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen. En beslutning om, at Jels skole bevarer fase tre, får ingen dominoeffekt i forhold til de øvrige punkter i Helhedsplanen. 2. ELEVTAL Vi har valgt at se på elevtallene for skoleårene 2010/11 til 2014/15, da disse børn er født og derfor sikre. Derudover forventer vi, at elevtallene udvikler sig positivt fremover. Fra 2010 til 2015 vil der begynde 209 elever på Jels Skole. I samme tidsrum vil der begynde 173 elever på Rødding Skole altså 36 flere elever på Jels Skole. Med tallene fra den foreslåede struktur vil Jels + Øster Lindet få 259 elever mod 232 elever fra Rødding + Sdr. Hygum altså 27 flere på Jels Skole. Jels Skole har som den eneste overbygningsskole i Vejen Kommune et stigende elevtal på 15 % over de næste 3-4 år. Nuværende struktur: Elever i børnehaveklasse fra : Jels Rødding Difference Antal: Evt. kommende struktur: Elever i børnehaveklasse fra Jels + Øster Lindet Rødding + Sdr. Hygum Difference Antal: Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 5

6 Jels + Øster Lindet: 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl klasse klasse Skoleår 2010/ / / / / Der er først fuld virkning af elever fra Øster Lindet i overbygningen fra 2013/14, da de nuværende klasses elever går på Rødding Skole. Med hensyn til overgangen fra 8. til 9. klasse skønnes der fra Skoleforvaltningen, at % vil forlade Jels Skole. Dette mener vi er for højt sat, da efterskolerne i fremtiden vil være mindre attraktive pga. den øgede egenbetaling. Grunden til, at Jels Skole ikke har en 9. klasse i indeværende skoleår er, at årgangen var meget lille helt tilbage fra indskrivningstidspunktet. I skoleåret 2001/02 blev kun 15 elever indskrevet i 0. klasse. I løbet af årene er enkelte flyttet, og efter 8. klasse valgte de resterende at gå på efterskole i 9. klasse. Derfor denne helt særlige situation! I dette skoleår går der 32 elever i de to 8. klasser, og dette tal vil være stigende i de næste mange år. Jels Skole kan rumme alle eleverne fra Øster Lindet fra klasse i de eksisterende bygninger! Samtidig vil der ligeledes være plads til alle SFO-børnene GRADERS-EFTERSYN AF FOLKESKOLEN Vi har i Skolebestyrelsen analyseret 360-graders-eftersyn af folkeskolen gennemført af Skolens rejsehold og vil fremhæve følgende: Anbefaling 1 Lærerenes kompetencer skal styrkes Efteruddannelsen: Af PISA-undersøgelserne ses en signifikant effekt af, hvorvidt læreren har liniefagsuddannelse i det fag, der undervises i. Det fagprofessionelle fællesskab: Det er ikke afgørende, om det professionelle læringsfællesskab er etableret på den enkelte skole eller omfatter lærere på forskellige skoler. Det fagprofessionelle fællesskab kan styrkes via en større grad af specialisering, da særlige ressource-personer styrker undervisningen. Her nævnes f.eks. ressource-personer inden for dansk; adfærd, kontakt og trivsel (AKT); læsning samt IT. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 6

7 Anbefaling 4 Tydeligere mål for, hvad elever skal lære Der anbefales mindst én læsevejleder på hver skole. Trivsel er en forudsætning for den faglige udvikling, og elevernes trivsel afhænger af og påvirkes af det sociale og fysiske miljø, de befinder sig. Flere undersøgelser fremhæver, at trivsel i skolen er en forudsætning for læring, og at elevernes trivsel spiller en afgørende rolle for deres videre færd i uddannelsessystemet. Glæde eller tilfredshed ved skolen har betydning både for videre testresultater og videre uddannelse. Anbefaling 9 Flere valg og mere it Især i de ældste klasser i folkeskolen er der elever, som har tabt gejsten og motivationen. Der er behov for nye måder at indrette undervisningen på, end det er tilfældet i dag. Der skal konsekvent anvendes IT i hele skoleforløbet. Dette er med til at styrke elevernes motivation og skaber dermed bedre muligheder for indlæring. Evnen til at benytte en computer og nye elektroniske medier skal derfor have en langt mere central rolle i skolen. En undersøgelse af Nordahl med flere viser, at det er vigtigt, at undervisningen er præget af ro og orden, gode relationer mellem lærer og elev, og at eleverne trives. Skolerne skal fremover udbyde linier i udskolingen, så eleverne kan vælge den linie, de interesserer sig for, f.eks. forud for at de starter i 7. klasse. En linie består dels af fælles basale, obligatoriske kernefag, dels af liniespecifikke fag. Hver skole kan kun have et vist antal linier. Kommunen kan sikre et meget varieret udbud af linier på tværs af skoler, og eleverne skal kunne vælge blandt alle linier i kommunen. Undervisere er dels skolernes egne lærere med særlige kompetencer inden for de udbudte linier, dels eksterne. Skolen bør supplere egne kompetencer med de bedst mulige kompetencer, den kan finde i sit område. Skolens rejsehold påpeger desuden, at skolestrukturen i Danmark kan ikke ændres fra den ene dag til den anden. Der er behov for, at stat og kommuner indgår aftale om, at en ny skolestruktur skal være på plads inden for f.eks. en femårs periode. Rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard, skriver desuden følgende i et svar på rejseholdets hjemmeside: Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 7

8 Det er korrekt, at der ikke er klar dansk evidens for at større skoler opnår bedre afgangsresultater end små. Følgende forhold ligger bag rejseholdets anbefalinger om at skabe større skoler i Danmark: Små skoler er væsentligt dyrere end større skoler pr. elev især i områder, hvor klasserne bliver mindre og mindre. Små skoler segregerer i højere grad børn til specialskoler og specialklasser end store skoler gør. Store skoler har højere grad af liniefagsdækning. Det er vanskeligt at implementere det kompetenceløft, rejseholdet anbefaler, på små skoler f.eks. o Uddannede vejledere. o Langt færre børn i specialskoler og specialklasser end i dag. o Ressourcecentre på de enkelte skoler til at styrke indsatsen i forhold til børn med personlige og/eller social problemer. o Et antal linier at vælge imellem i udskolingen. nsen.aspx 4. ANDRE UNDERSØGELSER HVAD ER SKOLERNE EGENTLIG TIL FOR? To engelske skoleforskere, Elizabeth McNess og Michael Nicholsen, har været i Danmark for at kigge nærmere på vores skolesystem anno De har besøgt Danmark adskillige gange de sidste år og har derfor et indgående kendskab til det danske skolesystem. De udtaler bl.a. Stort er ikke nødvendigvis bedre dog kan skoler blive så små, at de har problemer med at tilbyde tilstrækkelig faglighed til eleverne. Når der diskuteres skolestruktur, skal følgende medtænkes: o Pædagogiske og faglige målsætninger som økonomisk bæredygtighed o Lokale forhold (ønsker fra borgerne, lærerne) o Opretholdelse af nærmiljøet o Holdninger til vigtigheden af skoler tæt på elevernes bopæl og transport Hvor er beviset for, at 3 spor er bedre end 2? Når der ingen dokumentation findes for sådan en anbefaling, virker det mest som et økonomisk regnestykke. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 8

9 FOLKESKOLEN KAN LÆRE AF FINLAND Ph.d og lektor ved Center for grundskoleforskning, DPU, Frans Ørsted Andersen, spørger i en kronik om folkeskolen den i Kristeligt Dagblad: Hvorfor ikke vende blikket mod Finland, der i årevis har været udpeget som verdens bedste uddannelsesland? På skoleområdet har finnerne længe været på vej væk fra opdelingen af folkeskolen i børneskoler og ungeskoler. Nye skoler tilstræbes at være sammenhængende enhedsskoler med skoleforløb fra klasse. Finsk skoleforskning peger på, at god kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer gennem flere år er en rigtig god idé FORHOLD FREMMER SKOLEELEVERS INDLÆRING Danske og internationale forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på: 1) Skolelederens erfaring 2) Lederens færdigheder i fag og undervisningsmetoder 3) Lærernes evner til at organisere undervisningen 4) Elevernes dagligdag skal være velorganiseret, tryg og overskuelig - Jo mere en elev føler sig utryg på skolen, des ringere er elevens indlæring. 5) Godt læringsmiljø 6) Personligt forhold til skolen ( min skole ) 7) Elevernes sociale normer og værdier 8) Lærerens undervisningsmetoder 9) Lærernes uddannelse og udskiftning af lærerkorpset - Jo mere lærerne er tilfredse, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og teams, des bedre lærer eleverne. 10) Elevsammensætningen på skolen - Hvis der i klassen er en del af eleverne, der har forældre med både højere uddannelser og indtægter, har det en positiv effekt på hele klassens præstation. 11) Skole-hjem-samarbejde - Alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen. Jels Skole har netop modtaget de samme anbefalinger fra Skolechef, Ivar Bak, Vejen Kommune, til inspiration for skolen. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 9

10 5. FAGLIGHED PÅ JELS SKOLE I det følgende vil vi argumentere for, at Jels Skole har det fornødne grundlag for høj faglighed i fase 3. LÆRERENS KOMPETENCER På Jels Skole varetages al undervisning i fase 3 af liniefagsuddannede lærere netop efter rejseholdets anbefalinger. Alle lærere arbejder desuden i teams, hvilket er med til at styrke det professionelle læringsfællesskab. Dette uddybes i afsnittet omkring trivsel og læring. Jels Skole har allerede flere uddannede ressourcepersoner: 2 AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), 2 IT-vejledere, 1 skolebibliotekar, 1 læsevejleder samt specialundervisere. Endelig kan det nævnes, at der til ledige stillinger på Jels Skole er et stort udvalg af ansøgere. TRIVSEL OG LÆRING Et af de parametre, som afgør, om eleverne efter endt skolegang vil søge ind på en ungdomsuddannelse, er elevernes trivsel. Derfor vægtes denne selvfølgelig højt på Jels Skole præcis som den vægtes højt af rejseholdet. Jels Skole har siden 1997 været afdelingsopdelt i 3 afdelinger: lille-afdeling (0. 3. klasse), mellemafdeling (4.-6. klasse) og store-afdeling (7.-9. klasse). Gennem denne opdeling oplever eleverne netop det fællesskab med jævnaldrende, som kan være med til at styrke motivationen for skolegangen. Afdelingerne har en afdelingsformand, som er budgetansvarlig for den del af budgettet, der er lagt ud til den pågældende afdeling. Der er en beregningsnøgle for forbrugsfag (billedkunst, musik, sløjd, hjemkundskab) og en anden nøgle for resten af fagrækken. Denne måde at fordele budgettet på har vi haft meget fine erfaringer med i de pågældende år. Det er derfor med stor erkendelse og interesse, at vi ser, at det fremgår af 360-graders-rapporten, som værende en optimal måde at give personalet ansvar og ejerskab på. For yderligere at binde de enkelte afdelinger sammen er der månedlige afdelingsmøder for personalet. Der er ligeledes månedlige morgensamlinger for eleverne i hver afdeling, og derudover planlægges der forskellige arrangementer for hver enkelt afdeling i løbet af et skoleår. Dette tilsammen er netop med til at skabe det gode, faglige ungdomsmiljø i overbygningen, som netop er en del af indsatsområderne i temaplanen. For at få Jels Skole til at fungere som én enhed (én skole), afholdes desuden ugentlig morgensang, hvor alle elever er til stede, og hvor der er mulighed for at give fælles beskeder. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 10

11 I løbet af de sidste mange år, har Jels Skole kun sendt én elev videre til undervisning andetsteds. Generelt har Jels Skole ikke mange elever, som har behov for specialundervisning, og de elever som har behov for dette, har kunnet inkluderes på skolen. GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE Det er regeringens intention, at mindst 95 % af hver årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har derfor undersøgt, gennem UU-vejleder Ann Tranberg Andersen hvordan det er gået de elever, der har forladt Jels Skole efter de sidste tre skoleår. Det er opløftende tal. 97 % af samtlige elever har gennemført eller er i gang med en uddannelse. 3 % har haft afbrudt, men er tilbage i uddannelse. Der er altså ingen, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. IT Som tidligere nævnt anbefaler skolens rejsehold, at der konsekvent anvendes IT i hele skoleforløbet. Ifølge Kvalitetsrapport 2009/10 for Vejen Kommunes Skolevæsen ligger Jels Skole helt i top med hensyn til antallet af PC er pr. elev sammenlignet med de andre fase 3 skoler i Vejen Kommune. Efter denne opgørelse er der yderligere indkøbt 30 bærbare computere. Jels Skole har desuden over en 5-årig periode investeret i Smartboards (interaktive tavler), så der nu er Smartboards i samtlige klasselokaler samt i biologi- og natur/teknik-lokalet. Etableringen af Smartboards gør, at det nu er lykkedes at integrere IT i alle fag. Der er dermed sket en klar forbedring af undervisningens kvalitet. De nye tavler giver optimale betingelser for bl.a. projektarbejder, tværfaglige sammenhænge, evaluering samt for generel styrkelse af læreprocesserne. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 11

12 På Jels Skole har anvendelsen af SkoleIntra (Lærerintra, Elevintra, SkolePorten og Forældreintra) været implementeret siden SkoleIntra er netop designet til at understøtte skolens hverdag og integration af IT i undervisningen. Med SkoleIntra har lærere, administration, pædagoger, elever og forældre en samlet platform for dialog, formidling af information og vidensdeling. Indførelsen af SkoleIntra integrerer ikke kun IT i undervisningen, men styrker samtidig skole-hjemsamarbejdet på Jels Skole markant. Folkeskolen har ansvar for at etablere et velfungerende samarbejde med forældrene, og netop skole-hjem-samarbejdet skal opprioriteres ifølge Skolens rejsehold. Den gensidige information og kommunikation via internettet gør, at forældrene nu i langt højere grad får information om klassen og barnets hverdag/arbejde. Dette er med til at støtte både forældrenes muligheder for at medvirke og deres faktiske involvering i elevernes skoleliv. Ud af 220 familier, som har børn på Jels Skole, er der kun én familie, som ikke er logget på Skoleintra. Jels Skole er desuden udstyret med en god fagfløj. Biologi/natur/teknik- og fysiklokalet blev lige inden kommunesammenlægningen renoveret. Auditoriet, musik-, håndarbejds- og edb-lokalet indeholder de optimale faciliteter. Der er projektorer i auditoriet og edb samt Smartboard i biologi og natur/teknik. Derudover har Jels Skole et veludbygget og næsten nyt skolebibliotek. FLERE VALG Der er i forbindelse med borgermødet i Jels den 29. november blevet rejst tvivl om Jels Skoles udbud af valgfag. Skolen udbyder i dette skoleår 8 valgfag for eleverne på 7. årgang og 9 valgfag for eleverne på 8. årgang. 8. årgang tilbydes et førstehjælpskursus på 12 timer. Kurset udbydes gennem Dansk Røde Kors og gennemføres med professionelle instruktører. Dette kursus har været afholdt de seneste 8 år. ALLE elever på Jels Skoles fase 3 deltager i minimum 2 valgfag, og de 8 udbudte valgfag kører alle halvårligt. Der er fra kommunens side et ønske om, at alle elever i fase 3 tilbydes minimum 10 valgfag. Det vil skolen naturligvis kunne tilbyde med det større elevgrundlag, der kommer fremover. For at gøre en god skole bedre, vil vi gerne tænke anderledes og indføre en ugentlig dag med valgfag, som skal omdøbes til en liniedag. Vi har tænkt os at gennemføre normalundervisning på 4 dage og så variere den femte dag med forskellige linjer og fagdage, som indrettes efter den linie, man har valgt. Inspirationen er hentet: fra skolernes fælles pædagogiske dag den 16. september på Grønvangskolen fra et seminar arrangeret af Fredericia Kommune den 26. november - inspiration fra Skjoldborgvejens Skole, Købmagergades Skole, Bakkeskolen samt Erritsø Centralskole. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 12

13 fra som er med til at øge den faglige kvalitet af undervisningen på alle niveauer. gennem kontakt med Trine Hyllested, der sidder som projektleder i region Syddanmark under Kulturarvsstyrelsen. Hun har indvilget i at deltage i udformningen og formidlingen. Følgende linier tænkes gennemført: Naturvidenskabelig/science linie (Der er aftaler i stand med Planetariet i Jels. Planetariet vil gerne indgå i et samarbejde med Jels Skole i forbindelse med et pilotprojekt, som vil inddrage læringsmiljøer på og udenfor Jels Skole). International linie (Der ønskes venskabshold/-klasser i engelsk/tysktalende lande). Kropslig linie (Indholdet skal være bevægelse, krop og sundhed. Her har planetariet også tilbudt deres ekspertise. Der optages kontakt til roklub, motionscenter, tennis m.m.). Andre tilbud under udarbejdelse: F.eks. innovationslinie, IT- og medielinie, designlinie. Der kan på skolen oprettes lige så mange linier, der er klasser i fase 3. Det er vigtigt at understrege, at eleverne i deres grundfag opnår minimum de færdigheder der i dag kræves til folkeskolens afgangsprøve. Samtidig vil eleverne på de linier de deltager opnå at højne det faglige niveau. 6. KONKLUSION Vi har nu redegjort for, hvorfor Jels Skole også i fremtiden bør være en overbygningsskole. Her følger en kort opsummering: vi har positive elevtal vi opfylder anbefalingerne fra 360 gr. udvalget vi opfylder anbefalingerne i diverse andre undersøgelser vi bidrager ikke til besparelserne på skoleområdet i Vejen Kommune ved lukningen af overbygningen - tværtimod vi opfylder samtlige krav til fagligheden - herunder lærernes kompetencer, trivsel og læring, IT, valgfag, liniefag og ungdomsmiljø m.m. Helhedsplanen for Vejen kommunes skolevæsen kan gennemføres selvom overbygningen bevares på Jels Skole, idet eleverne fra Øster Lindet Skole kan indeholdes i de eksisterende bygninger på Jels Skole. Vores vision for Jels Skole er, at den skal være en attraktiv skole, som skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Vi vil sikre skolen, så den kan give et pædagogisk og fagligt tilbud, der lever op til nuværende og kommende centrale krav. Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 13

14 Vi har i dette høringssvar dokumenteret og argumenteret for, at Jels Skole er fremtidssikret med den nuværende struktur i håbet om at vi i fællesskab kan skabe den bedste skole for eleverne i Jels og omegn. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen for Jels Skole Hans Peter Paulsen Lene Skov Holst Dorthe Jaenicke Formand Næstformand Forældrerepræsentant Claus Tindhof Ole Jensen Anne-Dorte Andersen Forældrerepræsentant Forældrerepræsentant Forældrerepræsentant Tina Kongsted Forældrerepræsentant Skolebestyrelsen for Jels Skole Krygervej 2, Jels, 6630 Rødding Tlf Fax jelsskole@vejenkom.dk 14

15 Høringssvar fra MED-udvalget Jels Skole MED-udvalget tilslutter sig høringssvaret, som skolebestyrelsen ved Jels Skole har udarbejdet. På udvalgets vegne Steen Jensen Formand (skoleleder) Birthe Thorup næstformand (tillidsrepræsentant) KRYGERSVEJ 2, JELS RØDDING. TELEFON : FAX: jelsskole@vejenkom.dk SKOLELEDER : STEEN JENSEN 15

16 Jels Lokalråd Jels Lokalråd ønsker på baggrund af nedenstående, at overbygningen bevares på Jels Skole. Bosætning og trivsel o Det der motiverer folk til at flytte til Jels er bl.a. et velfungerende lokalsamfund med et rigt foreningsliv, kultur med eksempelvis vikingespil, en 18 hullers golfbane, planetariet og selvfølgelig sø og skov. o Jels er centralt placeret i forhold til større byer som Kolding, Haderslev, Åbenrå, Ribe og Vojens. Derfor er Jels attraktiv som bosætningssted for pendlere. o Det der tiltrækker pendlere til Jels er, at her er alle nødvendige tilbud i form af pasningsordninger, skole, juniorklub/ungdomsklub samt et aktivt sport/fritidsliv. o Det er også de værdier der er lagt vægt på i Kommuneplanen fra Vejen som grundlag for at være et attraktivt bosætnings- og turisme-område. Vækst o Jels vokser, og udstykninger til parcelhuskvarterer som Planetparken, Nedersøparken, Bojsnap Krat, Barsbølmarkvej, Golfvej og Mariegård samt almennyttige/udlejningsboliger som Ravnbjerg, Gæstgivergården og ved brandstationen vidner om en særdeles stor vækst, der ligger blandt de højeste i landsdelen. o Den høje vækst vidner om, at der er de fornødne udbud, der gør Jels attraktivt som bosætningsby o Vejen Kommune har understøttet Jels med store beløb igennem byggemodning af udstykninger i ovennævnte områder. o Tilflytning af ressourcestærke borgere/pendlere sikrer sund fornuft i investeringen, samt fremadrettede skatteindtægter til Vejen Kommune. Klima o Med kommunens klimaplan besluttede Vejen Kommune at prioritere indsatsen på klimaområdet på fem områder, heraf er det ene fokusområde vejtransport. o Den foreslåede skoleplan giver en øget vejtransport, som dermed går imod klimaplanen. o Se desuden bilaget med pressemeddelelsen fra Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside vedrørende Vejen Kommunes ambitiøse klimaplan. Motivation o I Vejen Kommunes masterplan står, at man vil arbejde aktivt med at sikre udviklingsmulighederne for områdebyerne og Jels. Jels Lokalråd ide@jels.dk 16

17 o Udviklingsmulighederne for Jels ligger i Bosætning! Bosætning i Jels er betinget af, at vi har de fornødne tilbud, heriblandt en fastholdelse af den fagligt stærke hele skole. o Vejen Kommune har udpeget Jels som et attraktivt bosætningsområde. Lokalrådet, som påskønner denne udpegning, vil gerne være med til at sikre at dette fastholdes ved bl.a. at bevare overbygningen på skolen, som er en livsnerve for byen. Øget samarbejde mellem skolerne o Vi opfordrer til et bredt samarbejde imellem skolerne i kommunen, hvor synergien findes igennem tættere samarbejde. Her kan eksempelvis nævnes bedre udnyttelse af faglokaler og større udbud af valgfag. Der opstår en synergi, når de hele skoler udveksler spidskompetencer og specialiteter. Som eksempel har vi i Jels planetariet, som er et højt specialiseret formidlingscenter. o Samle og udbyde størst mulig diversitet med et minimum af transport i den hele skole o Vi vil også anbefale, at specielt Jels Skoles inddragelse i skoleplanen revurderes med udgangspunkt i ovenstående punkter. Jels Lokalråd ide@jels.dk 17

18 Bilag til Jels Lokalråds høringssvar på forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen Miljømæssige aspekter Indhold Baggrund Jels Lokalråds høringssvar Bilag 1. Klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bilag 2. Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside Jels Lokalråd ide@jels.dk 18

19 Baggrund Dette høringssvar vedrører de miljømæssige aspekter ved en eventuel flytning af overbygningen fra Jels Skole til Rødding Skole. Hvis forslaget føres ud i livet, vil det medføre en øget transport i den gamle Rødding Kommunes område. Den øgede transport består af 1. bustransport af mere end i størrelsesordenen 100 overbygningselever på skoledage og 2. forældres transport af egne børn i personbiler uden for den normale skoletid Ad 1. Bustransporten vil alle skoledage som minimum omfatte to ekstra buskørsler fra Jels til Rødding og to ekstra buskørsler fra Rødding til Jels. På grund af overbygningselevernes forskellige skoleskemaer, vil der sandsynligvis være behov for flere busafgange særligt om eftermiddagen. Ad 2. Da overbygningseleverne sandsynligvis blandes med elever fra alle egne af Rødding Skoles opland, vil forældrene få et betydeligt forøget kørselsbehov i personbiler, da de skal hente og bringe børnene over større afstande end tidligere, når der er sammenkomster i de nye klasser. Endvidere vil børnene sandsynligvis i højere grad blive involveret i fritidsaktiviteter i Rødding, således at forældrene også af den årsag får et forøget kørselsbehov. Jels Lokalråds høringssvar Jels Lokalråd finder på baggrund af ovenstående, at de miljømæssige aspekter af en eventuel flytning af overbygningen fra Jels Skole til Rødding Skole er meget uheldige. Lokalrådet i Jels bakker op om Vejen Kommunes intentioner om, at vi også lokalt skal arbejde for en reduktion af CO 2 udledningen af hensyn til vores fælles miljø. Forslaget om flytningen af overbygningen fra Jels Skole til Rødding Skole vil imidlertid modarbejde denne gode intention. Jels Lokalråd opfordrer således Vejen Kommune til at bevare overbygningen på Jels Skole, så vi undgår en forøget miljøbelastning herunder en forøget CO 2 udledning til skade for vores klima. Lokalrådet henviser i den forbindelse til beslutningen i Vejen Byråd af 30. juni 2009, hvor byrådet godkendte Vejen Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune (bilag 1). Endvidere henviser lokalrådet til pressemeddelelsen på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside (bilag 2), hvor der bl.a. fremgår følgende: Jels Lokalråd ide@jels.dk 19

20 Med kommunens klimaplan for besluttede Vejen Kommune sidste år at prioritere indsatsen på klimaområdet på fem områder. Det handler blandt andet om at finde energibesparelser i de kommunale bygninger og aktiviteter samt at bygge bæredygtigt og lavenergivenligt kommunalt fremadrettet. Kommunen vil desuden fokusere på vejtransport, (lokalrådets fremhævning). Bilag 1. Klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Sagsnr. 09/20767 Administrativ indstilling: Chef for Vej, Park & Forsyning Peter Hansen indstiller, at Vejen Kommune i juni 2009 indgår aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Beslutning Udvalget for teknik og miljø den : Indstilles til godkendelse. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales overfor Byrådet. Afbud: Frank Schmidt-Hansen, Bodil Staal. Beslutning Byrådet den : Godkendt. Sagsfremstilling: Det danske vejr er fyldt med rekorder: I 2007 havde vi den varmeste og vådeste vinter, det varmeste forår og den vådeste juni nogensinde - og 2008 blev også et rekord år. Klimaet er under forandring! Klimaforandringerne er den største udfordring for naturen og miljøet. Derfor må der sættes ind overfor den globale opvarmning, hvis vi skal beskytte den natur, vi holder af i Danmark. Som virksomhed kan Kommunen gå foran og vise, hvordan energibesparelser, brug af vedvarende energi og bæredygtig transport kan reducere CO2-udslippet. Og som ansvarlig for kommuneplanlægningen kan kommunen gøre plads til den vedvarende energi, planlægge for bæredygtig transport og beskytte den natur, der er truet af klimaforandringerne. Danmarks Naturfredningsforening har siden 2007 kørt en landsdækkende kampagne omkring "klimakommuner". Der er pt. tilmeldt 37 kommuner til kampagnen. At blive Klimakommune indebærer, at Kommunen som virksomhed forpligter sig til at reducere sin CO2-udledning med 2 % eller mere om året, frem mod Samt at kommunen udarbejder en klimahandlingsplan og årligt fortæller om de opfyldte mål. jf. Notat vedr. kravspecifikation til Jels Lokalråd ide@jels.dk 20

21 klimakommuner. Kommunen bindes til dette mål ved underskrivning af en borgmester kontrakt. Kommunen er allerede i gang med at beregne sin CO2-udledning. Beregningen skal danne baggrund for en klimastrategi, der beskriver hvordan vi kan nedbringe hele kommunens CO2- udledning. Vi er derfor allerede godt i gang med at optræde som en klimakommune, og tilmeldingen til DN s kampagne ligger lige for. Danmarks Naturfredningsforening forpligter sig til at offentliggøre kommunens resultater og projekter på DN s hjemmeside og løbende profilere klimakommunernes indsats i medierne. DN s logo kan endvidere anvendes i sammenhæng med borgmestererklæringen og medieomtalen af denne. Jels Lokalråd ide@jels.dk 21

22 Bilag 2. Pressemeddelelse fra Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside Vejen Kommune har ambitiøse klimaplaner Vejen Kommune styrker indsatsen på klimaområdet og bliver nu klimakommune. Gennem en aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen sig til at reducere CO2-udledningen fra kommunens egne aktiviteter og bygninger med mindst to procent om året frem til Når borgmester Egon Fræhr (V) for Vejen Kommune i dag skriver under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening er det resultatet af kommunens stærke engagement i klimahensyn, som Kommune ønsker at forpligte sig til med helt konkrete og målbare resultater. - Vejen Kommune tænker langsigtet og tager affære, når det drejer sig om klimahensyn og direkte forbedring af klimaet. Vi ønsker at gøre en synlig forskel og vise, at det giver mening for såvel miljøet som økonomien. Og allerede nu kan vi fremvise massive energibesparelser på blandt andet gadebelysningen og vores vand- og renseanlæg, siger borgmester i Vejen Kommune Egon Fræhr, der glæder sig over at skrive under på klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Med kommunens klimaplan for besluttede Vejen Kommune sidste år at prioritere indsatsen på klimaområdet på fem områder. Det handler blandt andet om at finde energibesparelser i de kommunale bygninger og aktiviteter samt at bygge bæredygtigt og lavenergivenligt kommunalt fremadrettet. Kommunen vil desuden fokusere på vejtransport, energiforsyning og klimatilpasning ved at bidrage til, at andelen af vedvarende energi øges til mindst 30 procent af energiforbruget frem til år Med klimaaftalen vil Vejen Kommune også forpligte sig til at anvendelsen af fossile brændstoffer reduceres med 15 procent inden år Borgere og bysamfundet skal også inviteres med i klimaindsatsen, mener borgmester Egon Fræhr, der oplever, at varmeværker, boligforeninger og borgere viser stor interesse for at være med til at nedbringe klimabelastningen. Vejen Kommune viser vejen frem Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen byder Vejen Kommune velkommen som kommune nummer 46 på klimaholdet: - Vejen kommune er beviset på, at en indsats for energibesparelser og dermed reduktion af CO2- udledning betaler sig. Allerede nu har kommunen gennemført projekter på skoler og institutioner med besparelser på optil 25 procent og flere er under gennemførelse. Det gør en forskel for klimaet og er ren økonomisk fornuft, siger Ella Marie Bisschop-Larsen, der glæder sig over det synlige engagement Vejen Kommune viser klimahensynet. På Lokalrådets vegne, Jesper Finnemann, Claus Ehmsen og Finn Smidt Jels Lokalråd ide@jels.dk 22

23 Høringssvar fra Jels Erhvervsforening vedr. flytning af overbygningen fra Jels Skole til Rødding Skole Jels Erhvervsforening er en upolitisk sammenslutning af 45 erhvervsdrivende i Jels og omegn. Jels Erhvervsforening vil ikke gå i detaljer vedr. lukning af overbygningen på Jels Skole, men støtter op om Skolebestyrelsens høringssvar. I Jels Erhvervsforening ser vi med positive øjne på udviklingen i Vejen Kommunes 5. største by, Jels. Vi kan tilbyde nytilflyttere rigtig gode faciliteter med mange gode erhvervsdrivende og dermed arbejdspladser, en 9. klasses skole, et rigtigt godt foreningsliv, som kører på frivillighed, gode sports- og motionsfaciliteter og en skøn natur, der ligger lige uden for døren. Jels er inden for de sidst 20 år blevet dobbelt så stor. Det er en udvikling, som har givet udslag i, at mange nystartede erhvervsdrivende har fundet Jels interessant at starte deres virksomhed i. Denne særdeles positive udvikling ønsker Jels Erhvervsforening bliver bibeholdt. Jels har et unikt handels- og erhvervsliv. Vi har 2 dagligvarebutikker og 20 andre butikker i byen. Dertil kommer håndværkere og produktionsvirksomheder. Denne unikke handel og dette erhvervsliv kan kun bibeholdes ved at byen udvikler sig konstant med nye tilflyttere, som det er sket igennem mange år. I de seneste år har Jels tiltrukket mange børnefamilier fra især Trekantsområdet og Haderslev. Det har vi kunnet ved at tilbyde dem de faciliteter, der har fået deres hverdag til at hænge sammen samt den smukke natur. Den smukke natur gør ikke det hele. Nytilflyttere ved hvad de vil have, og kan Jels ikke tilbyde dette, vælger de at slå sig ned et andet sted. Det kan man ikke fortænke dem i. Jo større byen bliver, jo større krav bliver der stillet. Derfor et det vigtigt, for Jels og Vejen Kommune, at vi konstant videreudvikler os på alle områder. Et eksempel er, at Jels Hallen barsler med en ny mini-hal, fordi hallen er blevet for lille, og vores dagligvarebutikker udvider og bygger nyt. Det er bare nogle af de ting, der viser en by i udvikling. Vi har tænkt at bibeholde denne udvikling i Jels, men det kræver brændstof. Dette brændstof får vi kun ved at tiltrække nye familier til byen ude fra, og da er en 9. klasses skole en vigtig brik. Man kan også sige det på en anden måde, at en by på Jels s størrelse, uden diskussion, skal have en 9. klasses skole. Vi forudser. at hvis den udvikling, Jels har gennemlevet de sidste 20 år, fra at være en landsby og til at blive Vejen Kommunes 5. største by, fortsætter, vil Jels om 10 år, kunne være Vejen Kommunes 4. største by. Så vil der blive byttet om på rollerne i forhold til de centerbyer, vi kender i dag. Jels Erhvervsforening anbefaler, at overbygningen bliver bevaret på Jels Skole, da byen har en størrelse og en befolkningstilvækst, der gør, at det i fremtiden kan blive vanskeligt at rumme overbygningen på Rødding Skole uden større investeringer. Jels Skole er en utrolig pæn Jels Erhvervsforening Cementstøbervej 5, Jels, 6630 Rødding info@jelserhvervsforening.dk 23

24 vedligeholdt skole, med masser af plads, og derfor synes vi i Jels Erhvervsforening at Vejen Kommune skal spare de uundgåelige investeringer ved at flytte overbygningen på Jels Skole til Rødding og bruge pengene på andre og mere trængende skoler i Vejen Kommune. På foreningens vegne Preben Hansen Jels Erhvervsforening Cementstøbervej 5, Jels, 6630 Rødding info@jelserhvervsforening.dk 24

25 Jels 1. HØRINGSSVAR FRA VENSTRE I JELS Vejen Kommunes forslag til en ændret struktur på folkeskoleområdet er blevet drøftet indgående af bestyrelsen i Venstre og en meget stor del af dens lokale medlemmer. Den fremlagte helhedsplan for skoleområdet har især med hensyn til forslaget om fjernelse af overbygningen på Jels skole givet anledning til massiv undren og utilfredshed i såvel Venstres bestyrelse som i dens medlemskreds og blandt borgere i Jels. Venstres bestyrelse indgik kort efter forslaget til helhedsplanen for skoleområdet blev offentliggjort i et tæt samarbejde med de nævnte bestyrelser og foreninger i Jels, med det mål at arbejde for ændring af helhedsplanen navnlig for så vidt angår forslaget om fjernelse af overbygningen i Jels skole og flytning af eleverne i klasse til Rødding skole. Indledningsvis skal det nævnes, at vi er bekendt med indholdet i de øvrige interessenters høringssvar fra Jels, hvorfor vi vil henvise til indholdet i skolebestyrelsens høringssvar vedrørende forholdene omkring Jels skole, som vi i Venstre fuldt ud kan tilslutte os, og samtidig hermed erklære os helt enige i. Der er for os ikke tvivl om, at fjernelsen af overbygningen i Jels skole vil resultere i mærkbare og omfattende negative følger for Jels bys udvikling i fremtiden. Jels er med sin placering og størrelse i bymønstret i Vejen Kommune suverænt den største af lokalbyerne, og et meget eftertragtet bosætningsområde, hvilket også Vejen Kommunes tal beviser. Jels lever for sit vedkommende fint op til Vejen Kommunes overordnede vision, som lyder: Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Endvidere har Vejen Kommune i den forbindelse forpligtet sig til at skulle sikre en fornuftig og sammenhængende udvikling af kommunen, som kan være med til at realisere kommunens overordnede vision. Med afsæt i denne vision vil vi tillade os at sætte særlig fokus på den nævnte del af helhedsplanen for skoleområdet. Det er uforståeligt for os, at Vejen Kommune politisk med helhedsplanen for skoleområdet fra Udvalget for Skoler og Børn i hånden vil fremme Jels Venstrevælgerforening Formand, Jørgen Lastein, Jels Toftevej 8, 6630 Rødding salg@lastein-design.dk 25

26 Jels denne helhedsplan til vedtagelse i byrådet ved totalt at skubbe byudviklingen i Jels i baggrunden. Helhedsplanen for skoleområdet er for os at se én af flere helhedsplaner i Vejen Kommune, som alle skal indgå i vurderinger på lige fod. Det sker ikke i den igangværende debat, hvilket giver anledning til dyb utilfredshed med det politiske arbejde. Skoleudvikling og byudvikling er to sider af samme sag. At interessen for bosætning i Jels er tilfredsstillende højt ses af Vejen Kommunes egne tal. Selv om Jels ikke er placeret lige op til motorvejsnettet, hvilket ville være naturligt for tilflyttere med arbejde uden for Vejen Kommune, så beviser tallene, at Jels er et eftertragtet sted at bosætte sig, og dermed lever op til kommunens vision. Erfaringerne siger os allerede, at fjernelse af overbygningen i Jels skole gør Jels betydeligt mindre attraktivt at bosætte sig i for tilflyttere. Flere aktuelle tilflyttende børnefamilier har bestyrket os i denne frygt. Venstre i Jels ønsker med dette høringssvar at give udtryk for sin frygt for en katastrofal nedgang i interessen for byudviklingen i Jels, hvorfor vi ønsker at tilkendegive vores klare modstand til helhedsplanen for skoleområdet vedrørende nedlæggelse af overbygningen i Jels skole. Jels,s udvikling gennem tiden, viser at byen er et attraktiv sted at bosætte sig, der er i perioden 1970 til 2010 bygget næsten 500 boliger i Jels. Og der er pt. udlagt et stort antal nye byggegrunde, dvs. når disse grunde bliver solgt, kan der ske et nyt senarie, skal der så flyttes endnu flere elever?? nej siger vi i Jels, lad os i stedet forsætte udviklingen i Jels, til gavn for Vejen Kommune. På foreningens vegne Venstre Jels d 18/ Jan Mortensen, Børge Baagø, Preben Hansen, Anna Sørensen, Jørgen Lastein Jels Venstrevælgerforening Formand, Jørgen Lastein, Jels Toftevej 8, 6630 Rødding salg@lastein-design.dk 26

27 Jels Idrætsforening Argumenter for bevarelse af overbygningen på Jels Skole klassetrin. Vi har kigget lidt på hvordan hverdagen/fordelen vil se ud, ved at bevare klassetrin på Jels Skole, og hvilken betydning det i fremtiden vil få for Jels Idrætsforening. Samlet set er det af stor betydning, ikke kun for Jels Idrætsforening, men også for Jels Motel og Sportscenter, at overbygningen på Jels Skole består. Punkterne herunder er kun nogle få af mange, der redegør hvorfor der især er vigtigt for Jels Idrætsforening: Pkt. 1. Der hvor børn har deres daglige gang/skolegang, dyrker de, som oftest, også deres sport i deres fritid. Kammeraterne og omgivelserne er stærkt medvirkende til, at de skifter til det sted hvor der endnu engang er sjovest. Pkt. 2. Ved besvarelsen af overbygningen på Jels Skole, kommer der flere tilflyttere og børnefamilier til byen og dermed øges aktiviteterne i Jels Idrætsforening. Nye sportsgrene som bordtennis, basketball m.m. vil i fremtiden være større chancer for, at kunne dyrke her i Jels. Pkt. 3. Flere medlemmer i Jels Idrætsforening, skaber endnu mere liv i f.eks. fodboldafdelingen, hvilket betyder at vores grønne områder, boldbanerne, vil blive endnu mere brugt og måske endda vil blive brug for større arealer. Pkt. 4. Sammen med Jels Motel og Sportscenter er vi i gang med at planlægge hal 2/stor gymnastiksal med evt. springgrav i eksisterende hal m.m. Disse planer må for alt i verden ikke gå i stå. Det er et tiltag, som får endnu mere næring, ved bevarelse af overbygningen, samtidig med at der trækkes skoleelever fra Oksenvad, Mølby, Sommersted og områderne omkring disse byer. Pkt. 5. Når vi bevarer overbygningen forbliver vi som en by i udvikling, med dertilhørende foreningsliv. Virksomhederne vil naturligt stadig kunne etablere sig i en eksisterende by med gode skoletilbud, og vi vil i Jels ikke fremstå som et udkantsdanmark under afvikling. Pkt. 6. Jels Idrætsforening ser også, at de kulturfremmende aktiviteter, såsom den Arbejdende Vikingelandsby, søerne og deres historie, samt planetariet, som naturligt indgår i undervisningen, ikke vil blive anvendt og sammenkoble byen og kulturen, som også er en del af det prokreative samfund, som bremses ved at nedlægger overbygningen på Jels Skole. På foreningens vegne Finn Bonde Formand for Jels Idrætsforening Jels IF Formand, Finn Bonde, Kratvænget 84A, Jels, 6630 Rødding, tlf.: finn-bonde@mail.dk 27

28 Jels Menighedsråds høringssvar på forslag til Helhedsplan for Vejen kommunes skolevæsen Hermed afgiver Jels Menighedsråd det høringssvar, at Vejen Kommune bør bevare overbygningen på Jels Skole, da 1. Jels-eleverne herved fortsat kan opleve den glæde at blive konfirmeret og undervist sammen med deres klassekammerater i deres hjemby, og 2. Jels Kirke og Jels Skole herved kan bevare det meget gode samarbejde, der er til glæde for kirke, skole og lokalsamfund i almindelighed. Uddybning af høringssvaret: Hvis overbygningen flyttes, vil det få den konsekvens, at Jels-eleverne kommer til at gå i klasse med elever fra andre egne af Rødding Skole distrikts opland (Sønder Hygum, Lintrup, Hjerting, Øster Lindet og Rødding sogne). Hvis vores overbygningselever vælger at blive konfirmeret i Jels Kirke, så mister disse elever muligheden for at blive konfirmeret sammen med deres klassekammerater, hvilket menighedsrådet finder uheldigt. Hvis nogle af vores overbygningselever vælger at blive konfirmeret i Rødding Kirke, Lintrup Kirke, Hjerting Kirke, Øster Lindet kirke eller Sønder Hygum Kirke sammen med deres nye klassekammerater, mister Jels Kirke nogle konfirmander, hvilket menighedsrådet finder meget uheldigt, da det vil være til betydelig skade for kirkens religiøse og kulturelle forankring i lokalsamfundet. Endvidere er menighedsrådet bekendt med, at der i lignende tilfælde andre steder i landet af praktiske årsager har været et behov for at flytte konfirmandundervisningen med skoleeleverne, hvilket i dette tilfælde vil betyde, at konfirmandundervisningen af Jels-eleverne fremover kan komme til at foregå i Rødding, hvorved vi mister en kirkelig og kulturel bastion i Jels. Dette forhold vil være særligt uheldigt set i sammenhæng med, at menighedsrådet er i færd med at bygge et nyt sognehus, som blandt andet udstyres med et Smartboard og lignende for at imødekomme tidens undervisningsbehov. Menighedsrådet gør opmærksom på, at Jels Kirke har et meget godt og konstruktivt samarbejde med Jels Skole, bl.a. i form af RAMS-arbejdet (Ribe Amts Menighedsråds Skoletjeneste). RAMS har til formål at styrke og udvikle samarbejdet mellem skole og kirke i lokalsamfundet i Ribe Stift, og det finder sted i overensstemmelse med den til enhver tid gældende skolelov. I den forbindelse gør menighedsrådet opmærksom på, at en flytning af overbygningen vil svække kirkens og skolens muligheder for at opretholde det frugtbare samarbejde, der er til glæde for eleverne og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Venlig hilsen og på vegne af Jels Menighedsråd Marie Bek, Formand JELS SOGN Formand Marie Bek, Ørstedvej 2, 6630 Rødding Tlf mariebek@c.dk 28

29 Jels Junior- og ungdomsklub Høringssvar på forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen Vi er en meget veletableret Junior- og Ungdomsklub i Jels, som er bosiddende i Jels Motel- og Sportscenter. Ungdomsklubben har eksisteret i ca. 15 år, og Juniorklubben i 5 år. Vi har ca. 30 unge i Ungdomsklubben og ca. 70 børn i Juniorklubben. Hvis kommunen flytter overbygningen på Jels Skole til Rødding Skole, så risikerer vi, at mange af vores unge fra Jels i højere grad tilknyttes diverse fritidsaktiviteter i Rødding. Dette kan i værste fald betyde, at Jels Ungdomsklub mister så mange medlemmer, at den må lukke. En flytning af overbygningen fra Jels Skole til Rødding Skole vil endvidere besværliggøre vores muligheder for fortsat at få overbygningselever til at arbejde som medhjælpere i Juniorklubben, der har åbningstid fra Dels vil overbygningseleverne blive tiltrukket af aktiviteter i Rødding, og dels vil disse elever have vanskeligere ved at møde tilstrækkeligt tidligt i Juniorklubben, når busturen fra Rødding skal lægges til skoledagen. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at vi i Juniorklubben har utroligt gode erfaringer med ansættelse af overbygningselever som medhjælpere, der kan støtte det voksne personale i forbindelse med f.eks. håndarbejde, fysiske aktiviteter eller lektiehjælp. Juniorklubben fungerer som et foregangsbillede for nyetablerede juniorklubber i Vejen Kommune, fordi vi har nogle højt kvalificerede medarbejdere, og bestyrelsen fungerer optimalt. På baggrund af ovenstående anbefaler vi, at overbygningen på Jels Skole bevares. På vegne af Junior- og Ungdomsklubbens bestyrelse i Jels Formand Bettina Vaaben Madsen Jels Junior- og Ungdomsklub i Jels Motel og Sportscenter 29

30 A. Af Søren Vingum Lindholm Udvikling eller afvikling Jeg har ikke nøglen til succes, men fiasko opnås når alle skal tilfredsstilles. Sådanne lyder et godt ordsprog. Personligt har jeg dyb respekt for vores byrådspolitikere og deres arbejde det må ikke altid være let. Det der får mig til at skrive er nok mest af alt, at jeg føler mig en smule snydt. Min familie og jeg købte for et par år siden grund i Jels. Dette på baggrund af udmeldingerne om, at der blev satset på Jels som udviklingsby, med super gode tiltag på mange fronter, og ikke mindst udstykning af stort område med nye grunde. Et stort plus var absolut også for vores valg af Jels, at der var skolegang til og med overbygningen. Vores drøm om at kunne bo i den samme by hvor børnene kunne gå i skole frem til og med 10. klasse, sammenholdt med mit virke som brugsuddeler, hvor det ligesom ligger i kortene, at bo i byen hvor jeg arbejder, var helt klart beslutningsgrundlaget for vores valg af Jels. Jeg ved alt om at skulle skære ind til benet, gennemgå budgetter i det hele taget få tingene til at hænge sammen. Det er store omkostninger Vejen kommune tildeler vor gode by Jels for, at opnå en besparelse på sølle kr ,- Ikke engang jeg som brugsuddeler kunne finde på at spare kr ,- i butikken hvis det ramte blot én ud af 7 medarbejdere. I alle tilfælde ville jeg syntes det var en ommer. Jeg har om nogen skulle se på omkostninger for, at vende en butik i afvikling til en butik til udvikling. Dette er gjort ud fra filosofien: man kan ikke spare sig ud af en krise. Jeg har satset stort på Jels og gør det stadigt. Det hjælper at investere, dette bære frugt med sig, udviklingen kommer af sig selv og alle elsker at være en del af en succes. Lad os hjælpe hinanden med at udvikle i stedet for at afvikle. Konsekvenserne er simpelthen for store set i forhold til beløbet der spares. Lad lokalpolitikkerne vide, at når de først er startet på udviklingen af Jels kan dette ikke bare stoppes, fordi der mangler kr ,- Tilbage til starten af mit læserbrev det med at opnå succes. Hvem bliver tilfredse med overbygningens nedlæggelse? Gør Rødding? Gør Jels? Gør forretningslivet? Gør børnene? Gør forældrene? Bliver fagligheden større? Fiasko? Succes? Systemet vinder. Der mangler penge. Et nyt budget opnår succes. Politikkerne løser opgaven Videre til næste punkt det gik kun ud over børn, forældre og byens udvikling. Bare rolig jeg er stadig en optimistisk uddeler. 30

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21. Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.30 i Samlingssalen på Lønborgvej 53, Tarm Nu skal der vælges ny skolebestyrelse

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015

Nyhedsbrev juni 2015 Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.

Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel. Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang

Læs mere

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret 2016-2017 I løbet af et skoleår sker der ganske meget på en skole. Denne årsberetning giver et overblik over de aktiviteter

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2016-2020 1 Indhold Resume... 3 Introduktion til Helhedsplan 2016 2020... 3 Udfordringer... 3 Struktur... 4 Ressourcer... 4 Helhedsplan struktur og

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende

Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skole årene 2010/11 & 2011/12 Denne årsberetning kommer til at omhandle 2 skoleår, hvor vi, som skole har været i en rivende udvikling. Vi er også

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.

Mål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund. Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,

Læs mere

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN

ØSTER JØLBY SKOLE. - En skole i bevægelse. Velkomstfolder VELKOMMEN VELKOMMEN Overskrift til bageste panel TIL ØSTER JØLBY SKOLE - En skole i bevægelse Velkomstfolder Med dette lille hæfte byder vi dig velkommen til din nye skole. Vi håber på et godt samarbejde, hvor vi

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet

Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolebestyrelsens Årsberetning

Skolebestyrelsens Årsberetning Skolebestyrelsens Årsberetning 2011-2012 Indledning Nærværende årsberetning præsenterer et udpluk af arbejdet i Skolebestyrelsen på Tallerupskolen for skoleåret 2011 2012. Kontaktforældrene Vi har som

Læs mere

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato] LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2 Skolestruktur 00: Høringsvar Gjøl Skole - Bilag XX Tallene er fremkommet ved at tage det enkelte barn på skolen, summere til familie og se på den enkelte fa Børn Én forældre Gjølbo Arbejdssted (kommune)

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Hvad arbejder vi hen imod?

Hvad arbejder vi hen imod? Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens årsberetning 2014. Hvem er vi? Hvad skal vi? Hvad har vi foretaget os? Hvad sigter vi efter?

Skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens årsberetning 2014. Hvem er vi? Hvad skal vi? Hvad har vi foretaget os? Hvad sigter vi efter? Skolebestyrelsen Hvem er vi? Hvad skal vi? Hvad har vi foretaget os? Hvad sigter vi efter? Nu og fremad Hvem har vi været? Bestyrelsens sammensætning 7 forældrevalgte repræsentanter: Charlotte Koch Hess,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere