UDVALG Budget Intet angivet. STED KolleKolle, Hareskovby START TIME :30:00

Transkript

1 UDVALG Budget M DE Intet angivet STED KolleKolle, Hareskovby START TIME :30:00 PUNKTER 1. Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe"

2 Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe" sagsfremstilling Pkt. 1 Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe" Sagsnr Budget Åbent punkt Hermed offentliggøres den elektroniske budgetmappe. Ved udsendelse pr. 20. august indeholder sagen følgende bilag: 1. Overblik over budget til budgetmappen (pr. 20. august) skøn på skat og tilskud/udligning i budget Budgetændringer pr. august til budgetmappen 4. Konjunkturvurdering Lov- og cirkulæreprogram til budget Oversigt over Udviklings- og eventpuljerne i budget Besparelses- og omprioriteringskatalog 8. Strategisk anlægsplan 9. Bloklister 10. Bloktekster 11. Implementeringsudgifter til monopolbrud på it-området (eftersendes) 12. Anmodning fra UU 13. Opsamling fra fagudvalgenes budgetdrøftelser 14. Salg og køb af ejendomme og grunde (fortroligt notat) 15. Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab Trafiklys med udgangspunkt i Roskilde Kommune 17. Trafiklys -tabeller 18. Takstkatalog 19. Kassebeholdningsopgørelse 20. Sammenlignende udvalgsoversigter Bevillingsoversigt for budget på fagområder 22. Bygningsvedligeholdelse fra Der vil løbende blive tilføjet og opdateret budgetmateriale i takt med, at budgetprocessen skrider frem. Dette vil fremgå af sagen her.

3 Bilag til Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe" Overblik over budget til "budgetmappen" 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget Budgetændringer pr. august til "budgetmappen" Konjunkturvurdering 2016 Lov- og Cirkulæreprogram til budget 2016 Oversigt over Udviklings- og eventpuljerne i budget Besparelses- og omprioriteringskatalog Strategisk anlægsplan Blokliste Bloktekster Implementeringsudgifter til monopolbrud på it-området Anmodning fra UU Opsamling på fagudvalgenes afsluttende budgetdrøftelser Salg og køb af ejendomme og grunde Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Trafiklys med udgangspunkt i Roskilde Kommune Trafiklysnøgletal Takstkatalog Kassebeholdningsopgørelse Sammenlignende udvalgsoversigter Bevillingsoversigt for budget Bygningsvedligeholdelse fra

4 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Overblik over budget til "budgetmappen" 20. august 2015 Generelle forudsætninger Til Økonomiudvalget behandling foreligger forslag til budget , som bygger på følgende forudsætninger: Skønnet over kommunens økonomiske balancer er baseret på selvbudgettering samt uændrede skattesatser i 2016 for skat og tilskud/udligning, da selvbudgettering ligger 18,4 mio.kr. over statsgarantien. Der henvises til notat i budgetmappen (bilag 2) Et nettomerudgiftsniveau, der er 67,1 mio.kr. højere end ved budgetvedtagelsen i 2015 vedr En samlet oversigt over ændringerne fremgår af særskilt notat (bilag 3) Ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. i alle årene (bilag 14). Anlægsniveau på netto 175,0 mio. kr. med udgangspunkt i den strategiske anlægsplan (bilag 8), tilhørende afledt drift samt lånefinansierede energiinvesteringer for 35 mio. kr. Det økonomiske resultat for 2016 På baggrund af de indarbejdede forudsætninger vil trækket på de likvide aktiver være på 65,1 mio.kr., og det er en ændring på 67,1 mio.kr. i forhold budgetvedtagelsen sidste år. Heraf blev de 43 mio.kr. allerede indarbejdet ved forårsseminaret, idet der på det tidspunkt blev medtaget udgifter vedr. demografi på 8,4 mio.kr. og anlæg blev opjusteret med 34,8 mio.kr. til 175 mio.kr. i overensstemmelse med de økonomiske principper. Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) 2016 vedtaget i som til forårssem (ult. aug.) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 149,6 141,6 120,3 Anlægsudgifter inkl. byggemodning -140,2-175,0-175,0 Energiinvesteringer -35,0-35,0-35,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område 24,4-18,4-39,7 Optagne lån 41,0 41,0 35,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -79,2-79,2-78,8 Indskud i landsbyggefonden -15,0-15,0-15,0 Øvrige finansforskydninger 5,2 5,2 1,7 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 Samlet balance på det skattefinansierede område -8,8-51,5-82,0 Effekt af det brugerfinansierede område 0,7 0,5 6,9 Ændring af likvide aktiver -8,0-51,0-75,1 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges) 2,0-41,0-65,1 I bilag a) sidst i dette notat gennemgås tabellen mere detaljeret) Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

5 Side2/7 Siden da er indarbejdet ændringer med en samlet konsekvens på netto 28 mio.kr., som er sammensat af øgede indtægter og øgede udgifter. For en detaljeret gennemgang henvises til bilag 3, men sagt helt overordnet er de væsentligste årsager til øgede udgifter en konjunkturvurdering, der øger overførselsudgifterne med 33,5 mio.kr. fordelt på øgede udgifter til sygedagpenge og flygtninge. Endvidere skal nævnes en nettoeffekt af refusionsomlægningen på en række overførsler på knap 20 mio.kr. Selve refusionsomlægningen medfører væsentlige større nettomerudgifter, men en del af disse udgifter kompenseres via et øget statstilskud i form af direkte tilskud, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud mv., så den samlede effekt vurderes at være 20 mio.kr. for Roskilde Kommune. Det er aftalt, at refusionsomlægningen må koste kommunerne maksimalt 10 mio.kr. det første år, men det er under en forudsætning om samme udgiftsniveau som i Det vil sig, at ved en forventning om højere udgifter end i 2014, er der så at sige selvfinansiering af refusionsomlægningen og det er baggrunden for en vurdering på 20 mio.kr. for Roskilde Kommune. Isoleret set er der merindtægter på de samlede skatter på knap 40 mio.kr. og nettoeffekten af skatter og tilskud/udligning udgør 51 mio.kr. Men som nævnt vedrører en del heraf kompensation for refusionsomlægningen jf. ovenfor. I den indgåede økonomiaftale mellem Regeringen og KL er der forudsat et omprioriteringsbidrag hvert år på 1 pct. svarende til 2,4 mia.kr. for kommunerne tilsammen. For 2016 er det aftalt, at 1,9 mia. kr. heraf tilbageføres, så nettoeffekten i 2016 reelt er 0,5 mia.kr. svarende til en reduktion på 7,8 mio.kr. for Roskilde Kommune. Det midlertidige finansieringstilskud er også en del af aftalen for 2016 med et niveau på i alt 3,5 mia.kr., hvoraf 1,5 mia.kr. fordeles til alle kommuner, svarende til 22 mio.kr. for Roskilde Kommune. Konsekvenserne af aftalen for de kommende år omtales nedenfor. Aftalen mellem KL og regeringen foreskriver en maksimal kommunal vækst i serviceudgifterne, og på baggrund af KL s beregnede loft for serviceudgifterne ligger udgiftsniveauet i Roskilde Kommune på nuværende tidspunkt ca. 1,6 mio. kr. over dette med de nuværende, budgetterede serviceudgifter. Hvis kommunerne under ét ikke overholder rammen for serviceudgifterne i budget 2016, kan der fra regeringens side i lighed med tidligere år ske en tilbageholdelse af det betingede balancetilskud på op til 3 mia. kr., svarende til 45 mio. kr. for Roskildes vedkommende. I årets økonomiaftale er kommunernes samlede anlægsramme mindsket med 1 mia.kr. I forbindelse med tidligere års budgetlægning har der været indført en sanktion, som betød tilbageholdelse af en del af det samlede bloktilskud, hvis den samlede anlægsramme ikke blev overholdt af kommunerne under ét i budgetlægningen. I budget 2016 er der ikke udmeldt en egentlig anlægsramme og derfor heller ikke en anlægssanktion, men det er blevet pointeret fra KL s side, at der er en meget klar statslig forventning om, at den indgåede aftale overholdes også på anlægsområdet. I lyset af den forværrede balance med et skønnet træk på de likvide aktiver på 67,1 mio. kr. har borgmesteren bedt direktionen om at udarbejde et besparelses- og omprioriteringskatalog svarende til niveauet på budgetubalancen. I alt foreligger besparelses- og omprioriteringsforslag for 70,5 mio. kr. Besparelses- og omprioriteringskataloget har været udsendt til de afsluttende drøftelser i fagudvalgene og kan indgå i budgetdrøftelserne. Besparelses- og omprioriteringskataloget fremgår af bilag 7. Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

6 Side3/7 Det økonomiske resultat i et flerårigt perspektiv I forlængelse af udviklingen for 2016 ses på udviklingen i resten af budgetperioden, som går til og med Fra 2017 og frem sker der en yderligere forværring af trækket på de likvide aktiver med et træk på 121,8 mio.kr. i 2017, 151,5 mio.kr. i 2018 og 144,6 mio.kr. i Den helt afgørende årsag til, at trækket på de likvide aktiver forværres, skal findes på den ordinære driftsvirksomhed. De samlede driftsudgifter holdes stort set på samme niveau som i 2016, når der ses bort fra en pris- og lønregulering, mens indtægterne falder. På trods af en mere positiv udvikling på skatterne end forudsat sidste år er reduktionen i indtægterne fra tilskud og udligning år for år så stor, at det fører til et kraftigt faldende overskud på den ordinære drift år for år og dermed på den samlede ændring af likvide aktiver. Konkret falder kommunens indtægter vedrørende tilskud og udligning i perioden fra 282,9 mio. kr. i 2016 til -27,0 mio. kr. i Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 120,3 81,3 42,0 30,3 Anlægsudgifter inkl. byggemodning -175,0-175,0-175,0-175,5 Energiinvesteringer -35,0-10,0-22,0-10,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område -39,7-53,7-105,0-105,2 Optagne lån 35,0 10,0 22,0 10,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -78,8-69,0-68,5-68,3 Indskud i landsbyggefonden -15,0-20,0-20,0-20,0 Øvrige finansforskydninger 1,7 2,2 12,8 13,4 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 14,8 Samlet balance på det skattefinansierede område -82,0-115,7-143,8-155,3 Effekt af det brugerfinansierede område 6,9-13,5-15,8 1,1 Ændring af likvide aktiver -75,1-129,2-159,6-154,2 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges) -65,1-119,2-149,6-144,2 Beregningerne for tilskud og udligning i overslagsårene er baseret på KL s forventninger til kommende års aftaler på baggrund af dette års aftale. Det er fra regeringens side tilkendegivet, at finansieringstilskuddet skal ses som et engangstilskud i 2016 og derfor er det i beregningerne forudsat, at bloktilskuddet for Roskilde reduceres med 22 mio.kr. i hvert af årene Endvidere videreføres omprioriteringsbidraget med yderligere 1 pct. hvert år og i overslagsårene forudsættes det at få fuld effekt i KL s beregningsmodel, hvilket svarer til en reduktion i tilskud/udligning på yderligere 37,4 mio.kr. år for år. Om dette reelt kommer til at se sådan ud i de kommende års aftale er uvist, men det er regeringens udgangspunkt og det afhænger derfor af, om det lykkes KL at forhandle en del af det tilbage ligesom i Endvidere slår refusionsomlægningen efterhånden fuldt igennem, så kommunens finansiering øges med 10 mio.kr. i 2017 og yderligere de kommende år, hvor den direkte kompensation ikke længere forventes at ske i direkte tilskud men ved omfordeling i en ny udligningsreform, hvilket næppe vil være en fordel for Roskilde Kommune. Det skal dog her nævnes, at i det omfang det lykkes for Roskilde Kommune at ændre indsatserne, så vi undgår at få mindre og mindre refusion, så mindskes effekten af omlægningen i forhold til det her indregnede. Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

7 Side4/7 Halvårsregnskabet for 2015 Ved budgetvedtagelse er der forudsat et træk på de likvide aktiver på 49,5 mio.kr og her ved halvårsregnskab vurderes trækket at udgøre 124,9 mio.kr., dvs. en samlet forværring af kassen med 75,0 mio.kr. Denne udvikling skyldes først og fremmest merforbrug på anlæg i forhold til oprindeligt budget, men da der samtidig er store overførsler fra 2014 på anlæg finansieres det heraf. Nettomerforbruget skyldes: Merforbrug på anlæg, byggemodning og ejendomssalg og køb på 89,2 mio. kr. som finansieres af tillægsbevillinger og overførsler fra Merforbrug på driftsbudgettet på 8,3 mio. kr. I merforbruget indgår bl.a. merforbrug på rammen for overførselsudgifter, som primært skyldes udgifter til den ekstraordinære tilgang af flygtninge, merforbrug på serviceudgifter samt merindtægter på skat, tilskud/udligning og renter. Merindtægter på låneoptagelse og finansforskydninger på 20,2 mio. kr. som primært skyldes lånoptagelse til energiinvesteringer, der var udskudt fra 2014 samt merindtægter grundet øgede indfrielser af pensionisters lån til betaling af ejendomsskat. Mindreforbrug på det brugerfinansierede område på 2,3 mio. kr. Halvårsregnskabet forelægges for Økonomiudvalget d. 26. august 2015 og for Byrådet d. 2. september Lån og tilskud Der er indarbejdet lån i 2016 på i alt 35,0 mio. kr. som udelukkende omfatter energiinvesteringer. Det er en nedjustering i forhold til tidligere år på 6 mio. kr. vedrørende pensionisters lån til indefrysning af ejendomsskatter, idet færre pensionister ønsker at gøre brug af muligheden, mens låneoptaget til energiinvesteringer svarer til den budgetterede energiinvesteringsindsats. Der er ikke budgetteret med øvrige lån til anlæg som følge af aftalen mellem KL og regeringen, idet hovedparten af lånepuljerne til anlæg på i alt 1,5 mia. kr. er øremærket kommuner med lav likviditet, hvilket formindsker Roskilde Kommunes sandsynlighed for at få del i denne låneadgang. Roskilde Kommune har dog indsendt ansøgninger svarende til indholdet i den strategiske anlægsplan på den ordinære lånepulje til anlæg. Der er desuden i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen afsat tre tilskudspuljer til særligt vanskeligt stillede kommuner på henholdsvis landsplan (300 mio. kr.) og i hovedstadsområdet (210,4 mio. kr.) samt kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer (419,9 mio. kr.). Roskilde Kommune har ansøgt om midler fra tilskudspuljen vedr. kommuner med en høj andel af sociale problemer, da de øvrige tilskudspuljer er øremærket kommuner med et bl.a. et budgetmæssigt, demografisk og likviditetsmæssigt pres, som gør, at Roskilde Kommune ikke vil kunne komme i betragtning. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer at afgive svar på ansøgningerne inden udgangen af august Kommunens likviditet En kommunes råderum afhænger blandt andet af, hvordan kommunens likvide beholdning og disponible kassebeholdning udvikler sig. Hvis budgettet i 2015 anvendes som forudsat i halvårsregnskabet, vil kommunens likviditet opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2015 udgøre ca mio. kr. Skøn på overførsler fra 2015 til 2016 på driftsrammen forudsættes at svare til overførslerne mellem 2014 og 2015, mens beløbet vedrørende anlæg svarer til forvaltningens skøn for anlægsoverførsler i halvårsregnskabet for Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

8 Side5/7 Nedenfor ses en figur over udviklingen i Roskilde Kommunes likviditet opgjort efter kassekreditreglen baseret på de økonomiske balancer for , som de foreligger p.t. Kommunerne skal i forhold til likviditet overholde det formelle krav, der er fastsat i kassekreditreglen. Kassekreditreglen foreskriver, at en kommunes daglige saldo på de likvide aktiver i gennemsnit over 12 måneder ikke må være negativ. Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

9 Side6/7 Bilag A: Gennemgang af de økonomiske balancer Roskilde Kommunes økonomi viser på baggrund af de indarbejdede forudsætninger gennemgået i hovednotatet et overskud i 2016 på den ordinære driftsvirksomhed på 120,3 mio. kr. i Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) 2016 vedtaget i Resultat af ordinær driftsvirksomhed 149,6 120,3 81,3 42,0 30,3 Anlægsudgifter inkl. byggemodning -140,2-175,0-175,0-175,0-175,5 Energiinvesteringer -35,0-35,0-10,0-22,0-10,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område 24,4-39,7-53,7-105,0-105,2 Optagne lån 41,0 35,0 10,0 22,0 10,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -79,2-78,8-69,0-68,5-68,3 Indskud i landsbyggefonden -15,0-15,0-20,0-20,0-20,0 Øvrige finansforskydninger 5,2 1,7 2,2 12,8 13,4 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 14,8 14,8 Samlet balance på det skattefinansierede område -8,8-82,0-115,7-143,8-155,3 Effekt af det brugerfinansierede område 0,7 6,9-13,5-15,8 1,1 Ændring af likvide aktiver -8,0-75,1-129,2-159,6-154,2 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges) 2,0-65,1-119,2-149,6-144,2 Efter indarbejdelse af det forudsatte anlægsprogram på 175,0 mio. kr., energiinvesteringer for 35 mio. kr. samt indtægter vedr. ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. bliver dette overskud til et underskud på 39,7 mio. kr. som resultat af det skattefinansierede område. Efter indregning af de finansielle poster viser den samlede balance på det skattefinansierede område et underskud på 82,0 mio. kr., og efter indregning af det brugerfinansierede område viser balancen et underskud på 75,1 mio. kr. I lighed med sidste år er der i budget afsat en bufferpulje på 10 mio. kr. til imødegåelse af den statslige regnskabssanktion i tilfælde af udsving mellem årene i omfanget af overførte midler fra et budgetår til det næste. Da bufferpuljens beløb imidlertid forudsættes ikke at skulle bringes i anvendelse, må det reelle træk på de likvide aktiver i alle årene forventes at blive 10 mio. kr. mindre, dvs. et underskud på 65,1 mio. kr. i Af tabellen nedenfor fremgår underposterne til resultatet af den ordinære driftsvirksomhed. Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) Det skattefinansierede område 2016 vedtaget i Driftsindtægter: Skatter 4.582, , , , ,0 Tilskud og udligning 279,8 282,9 176,8 67,9-26,9 Beskæftigelsestilskud 142,7 151,7 153,8 156,0 158,2 Kommunale bidrag til regionerne -11,0-11,0-11,3-11,7-12,1 Indtægter i alt 4.994, , , , ,2 Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed): Økonomiudvalget -581,8-524,6-535,9-531,8-533,1 Kultur & Idrætsudvalget -192,2-195,5-192,0-191,0-191,0 Beskæftigelses & Socialudvalget , , , , ,9 Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

10 Side7/7 Skole & Børneudvalget , , , , ,2 Plan & Teknikudvalget -196,7-200,4-200,2-199,4-199,4 Klima & Miljøudvalget -49,2-56,1-52,9-52,8-52,9 Sundheds & Omsorgsudvalget -977, , , , ,5 Lov- og cirkulære -0,1-5,8-15,0-15,0 Konjunktur -101,7-101,7-101,7-101,7 Afledt drift 0,0-2,4-8,2-18,2-22,4 Pris og lønskøn -89,8 0,0-99,8-198,6-298,8 Udgifter i alt , , , , ,9 Renter m.v. -17,0-10,6-10,3-9,6-8,9 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 149,6 120,3 81,3 42,0 30,3 Overblik over budget til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_1

11 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget august 2015 Sammenfatning Der er i alt indarbejdet merindtægter på 51,0 mio. kr. i forhold til sidste års selvbudgetterede skøn for indtægterne i Årsagen til merindtægterne er en kombination af højere indkomstskatter og et lavere tilskuds- og udligningsbeløb. Endvidere viser det nye indtægtsskøn stigende indtægter fra selskabsskat og omvendt faldende indtægter fra ejendomsskatter. Det er det selvbudgetterede skattegrundlag, som er indarbejdet i budgettet, idet udgangspunktet er, at det er det højeste beløb, der indgår, og selvbudgetteringen ligger på nuværende tidspunkt 18,4 mio. kr. højere end statsgarantien i Når der tages højde for de efterreguleringer, der i KL-beregningsmodellen for skat og tilskud/udligning p.t. forventes i 2019 for 2016, stiger merprovenuet ved selvbudgettering til 32,1 mio. kr. Der er tale om et foreløbigt skøn for selvbudgetteringen, og det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 8,46 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene I forhold til sidste års skøn over indtægterne i budget 2016 viser de nye indtægtsskøn samlet set, at kommunen ved valg af statsgaranti kan indarbejde merindtægter på i alt 51,0 mio. kr. i På skatterne er der isoleret set tale om en forbedring på 42,9 mio. kr. på indkomstskatten, en forværring på 0,3 mio. kr. vedrørende medfinansiering af det skrå skatteloft og en forbedring på 11,8 mio. kr. på selskabsskat, mens der er tale om forværringer vedrørende grundskyld og dækningsbidrag på i alt 15,5 mio. kr. (jf. nedenfor). På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 3,1 mio. kr., som blandt andet skyldes det etårige finansieringstilskud i 2016 svarende til 22,5 mio. kr. og tilskud til finansiering af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud kommer til udbetaling i 2016 på driften. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 45 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Der indgår ikke et betinget balancetilskud vedrørende anlæg i 2016, da der ikke er fastsat en anlægssanktion. Endelig er beskæftigelsestilskuddet opjusteret med 9,0 mio. kr. fra 2015 til 2016, og den forventning er også indarbejdet på udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med udarbejdelsen af Roskilde Kommunes konjunkturvurdering. Opjusteringen relaterer sig til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

12 Side2/7 Nedenfor gennemgås indtægtsposterne enkeltvis, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2015 for i kr. += indtægt SELVBUDGETTERING SELVBUDGETTERING -= udgift/mindreindtægt Selvangivet indkomstskatteprovenu* Medfinansiering af skrå skatteloft Dødsboskat Forskerskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning* Regionalt udviklingsbidrag I ALT Samlet skøn ved vedtagelsen af budget Samlet ændring * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret Tabellen viser dog det selvbudgetterede indtægtsgrundlag, da de seneste skøn viser, at det er mest fordelagtigt for Roskilde Kommune Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2016 Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Kommunen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen, og valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen af budgettet. Hvis kommunen vælger statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn, så er det ensbetydende med, at der er fuldstændig sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil modtage fra disse indtægtstyper i det pågældende år. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved selvbudgettering foretager kommunen en fremskrivning af de senest kendte skattedata baseret på kommunens faktiske skattebetalende borgere. Hvis man vælger at selvbudgettere, vil kommunen i budgetåret modtage et indtægtsprovenu svarende til kommunens skøn for indkomståret. Når året så bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering, hvis kommunens skøn var højere eller lavere end det faktiske resultat. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav, og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en merindtægt på 18,4 mio. kr. i 2016, mens efterreguleringen ved valg af selvbudgettering vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 32,1 mio. kr. set over hele perioden skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

13 Side3/7 i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Ved statsgaranti (1) Ved selvbudgettering (2) Forskel (2)-(1) Indkomstskatteprovenu Foreløbigt tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterreguleringer Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognoses skøn på befolkningen pr. 1. januar 2016, som ligger over det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens skøn stammer fra Danmarks Statistik og indeholder fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. De landsdækkende vækstskøn, der indgår i beregningsmodellen, justeres løbende på baggrund af officielle vurderinger af Danmarks økonomiske situation i fx regeringens økonomiske redegørelser, vurderinger fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Her er der i de seneste skøn foretaget opjusteringer af forventningerne til væksten, og der er ikke nogen tilkendegivelser om, at dette skulle ændre sig. Derfor er det selvbudgetteringsgrundlaget, der er indregnet i de økonomiske balancer. På baggrund af den kommende økonomiske redegørelse kommer der sædvanligvis reviderede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget primo september. Forvaltningen vil på baggrund heraf lave nye beregninger for skat, tilskud og udligning, og komme med en endelig anbefaling vedr. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti til budgetvedtagelsen. Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages p.t. i indkomståret 2013, som korrigeres for ikkeslutlignede indkomster og derefter fremskrives til 2016-niveau. På et tidspunkt i løbet af sensommeren skiftes der til skattestatistik for indkomståret 2014, fordi antallet af slutlignede da er højt nok til at udgøre et validt beregningsgrundlag. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2013 med konsekvens for borgernes skattebetaling og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor. Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Selvbudgetteret indtægtsskøn i vedtaget budget Selvbudgetteringsskøn pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

14 Side4/7 I 2016 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på 3.996,0 mio. kr., hvilket er i alt 42,9 mio. kr. højere end sidste års skøn. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2016 på 3.945,7 mio. kr., hvilket er 50,3 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. I 2016 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar (der danner grundlag for statsgarantien) på indbyggere, hvilket er 279 lavere end skønnet i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose. Afvigelsen skyldes, at Danmarks Statistik ikke kan tage højde for kommunernes planlagte boligudbygningsprogrammer. Forskellen i befolkningstal er en af de væsentligste grunde til, at skattevurderingen i det selvbudgetterede skatteskøn ligger højere end statsgarantien. Roskilde Kommune har i indeværende år månedligt foretaget en kontrol på befolkningsudviklingen, idet netop befolkningsudviklingen har en betydning for antallet af skattepligtige borgere og dermed for både udskrivningsgrundlaget og de beløb, kommunen modtager i tilskud og udligning. Udviklingen ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den udarbejdede befolkningsprognose pr. 1. januar På grund af dette og den seneste tids stadigt mere entydige meldinger om fortsat stigende økonomisk vækst er det derfor det selvbudgetterede skattegrundlag, der er indarbejdet i budgettet. Tilskud og udligning Flere ting har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen heraf blandt landets kommuner gennem tilskuds- og udligningssystemet. Der er i udligningssystemet tale om en nettoudligning, og det betyder, at en kommunes indtægter via udligningssystemet påvirkes af ændringer både på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Skøn over tilskud og udligning, ekskl. regionalt udviklingsbidrag og beskæftigelsestilskud i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2016 vil der ved selvbudgettering være tale om merindtægter på 3,1 mio. kr. Årsagerne til merindtægterne skal findes i det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 22,5 mio. kr. i 2016 samt 10,6 mio. kr. i særtilskud til finansiering af udgifterne i forbindelse med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Umiddelbart kunne man have forventet et lavere beløb i tilskud og udligning i 2016 pga. de stigende skatteindtægter og konsekvenserne af aftalen mellem KL og regeringen om årlige kommunale udgiftsreduktioner på 1 pct. En sådan udgiftsreduktion vil alt andet lige betyde et markant fald i statstilskuddet, men konsekvensen af indførelsen af den årlige udgiftsreduktion er ikke synlig i Det skyldes, at 1,9 mia. kr. af i alt 2,4 mia. kr. i budgetreduktion blev tilbageført til kommunale udgiftsområder og dermed indgår i bloktilskuddet for 2016 sammen med likviditetstilskuddet og tilskuddet til udgifterne forbundet med refusionsomlægningen. Det betyder, at nettoeffekten af 1-pct.- reduktionen i 2016 bliver 7,8 mio. kr. for Roskilde Kommune. Effekten bliver dog meget synlig i overslagsårene, hvor der i KL s model for beregning af tilskud og udligning er regnet med, at kommunernes udgifter skal reduceres med 1 pct. svarende til en reduktion på 37,4 mio. kr., ligesom det forventes, at likviditetstilskuddet afvikles svarende 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

15 Side5/7 til et tab på 22 mio. kr. Det resterende fald i tilskud og udligning skyldes udligningseffekten af kommunens øgede skatteindtægter i overslagsårene. Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,95 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,95 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct. Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel stiger Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,3 mio. kr. Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2013 afregnes i år Tallet er endeligt opgjort til 58,7mio. kr., og ligger fast. Det er en forbedring på 11,8 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forbedringen ses også på landsplan og skyldes begyndende økonomisk fremgang i indkomståret Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med opkrævningsprocent på 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i Første nedsættelse sker i indkomståret 2014 (til 24,5 pct.), hvilket dermed får konsekvenser for kommunernes selskabsskatteprovenu i Kommunerne kompenseres for faldende selskabsskatteprocent ved, at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Skøn over selskabsskat i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Tallene for overslagsårene er baseret på KL s skøn, der bygger på procentvise fremskrivninger, og forvaltningen har herudover valgt at nedjustere skønnet for overslagsårene, da en stor virksomhed er påbegyndt flytning fra Roskilde Kommune i Den fulde effekt forventes først slå igennem i 2017 og frem. Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med hhv. 12,7 mio. kr. og 2,8 mio. kr. for skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

16 Side6/7 Skøn over grundskyld i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Grundskyld beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier, og på grund af skattestoppet er der et loft over, hvor meget disse grundværdier må stige fra år til år. Stigningen reguleres med væksten i udskrivningsgrundlaget plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. For 2016 er reguleringsprocenten fastsat til 6,6 pct. Det er imidlertid meget individuelt, hvilken stigningsprocent den enkelte boligejer oplever. Det afhænger af, om SKAT s ejendomsvurdering på den konkrete bolig har ramt ejendomsskatteloftet. Når der samlet set sker en nedjustering af ejendomsskatterne, skyldes det flere faktorer. En vis andel kan henføres til, at der stadig sker individuelle nedjusteringer af grund- og ejendomsvurderinger efter behandling af borgeres og virksomheders klagesager dog i mindre omfang end tidligere. Det indregnede skøn afspejler derfor en vurdering af det samlede beskatningsgrundlag vedrørende grund- og ejendomsværdier baseret på de senest tilgængelige opgørelser, som tager højde for de pt. kendte fald i grund- og ejendomsvurderingerne blandt andet som følge af klagesagsafgørelserne. Herudover er der en del boliger i især Hovedstadsområdet - og herunder Roskilde Kommune der har ramt skatteloftet. Endelig er der i ændringerne af vurderingsloven vedr. skatterabatordninger, der også nedskriver ejendomsskatteprovenuet. I ændringerne i vurderingsloven indgår også, at klageadgangen over ejendomsvurderinger imidlertid er suspenderet pr på grund af beslutningen om at videreføre ejendomsvurderingerne for 2011 (ejerboliger) og 2012 (andre ejendomme), indtil et nyt og mere retvisende vurderingssystem er udviklet. Tidspunktet for forventet ikrafttræden af et nyt vurderingssystem er forlænget til nu at være i 2017 og Det er også baggrunden for det aftagende omfang af klagesager, men der kan dog stadig komme afgørelser på tidligere indgivne klagesager. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med at kommunerne fra 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov. 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

17 Side7/7 Skøn over beskæftigelsestilskud i kr. += indtægt -= udgift/mindreindtægt Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Beskæftigelsestilskuddet for 2016 bliver midtvejsreguleret i 2016, og i 2017 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2016, udgør 151,7 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 9,0 mio. kr. højere end skønnet til budgettet for 2016 i budgetoverslagsåret 2016 og en tilsvarende stigning er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Stigningen relaterer sig til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regionernes arbejde med regional udvikling. Bidraget ligger ikke fast for 2016, da aftalen mellem KL og Danske Regioner endnu ikke er indgået. Der opkræves i kr. pr. indbygger, og det er ikke forventningen, at det vil ændre sig markant. I alt indgår der p.t. udgifter til udviklingsbidrag i ,0 mio. kr., hvilket også var skønnet ved budgetlægningen for 2015 vedrørende overslagsåret Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2013 valgte Roskilde Kommune at basere sin skatteudskrivning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er der ingen efterregulering i 2016 vedrørende skøn på skat og tilskud/udligning i budget Punkt_1_Bilag_2

18 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Budgetændringer pr. august til "budgetmappen" 20. august 2015 Siden budgetoverslagsåret for 2016 blev vedtaget oktober 2014 er der foretaget en række tekniske korrektioner, der samlet set har medført, at den samlede balance er ændret fra et overskud på 2 mio. kr. til et underskud på 65,1 mio. kr., dvs. en forværring på 67,1 mio. kr. Heraf indgik de 43 mio. kr. ved forårsseminaret i form af en opjustering af anlægsniveauet med knapt 35 mio. kr. til 175 mio. kr. og godt 8 mio. kr. i demografiudgifter. Nedenfor fremgår en oversigt over, hvilke ændringer, der samlet set er sket siden budgetvedtagelsen af budgetoverslagsåret 2016, dvs. bevægelserne, der ligger til grund for ændringen på de 67,1 mio. kr. Formål Udvalg Beløb i mio. kr. - = (mer)udgifter, + = (mer)indtægter Budgetændringer pr. august til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_3

19 Side2/2 Det skal herudover nævnes, at Ældremilliarden er overgået til almindelig finansiering over bloktilskuddet og ikke som tidligere som en særskilt pulje, der skulle udgifts- og indtægtsføres på Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Det betyder, at udvalgets nettoudgifter isoleret på dette punkt er opskrevet med 15,1 mio. kr., fordi indtægten ikke længere skal figurere på udvalgets budgetramme, men alene under skat og tilskud/udligning. Det er således fremover kun udgiften, der indgår i udvalgsrammen på løn- og driftsrammen. På aktivitetsbestemt medfinansiering er der på nuværende tidspunkt det særlige forhold, at aftalen mellem Danske Regioner og regeringen om regionernes økonomi og aktivitetsniveau endnu ikke er indgået. Regionernes forudsatte aktivitetsmål har betydning for, hvor meget kommunerne vil komme til at medfinansiere på sundhedsområdet. P.t. indgår der derfor udelukkende det prisfremskrevne 2015-budget på både udvalgets udgifter og som finansiering via bloktilskuddet. Når der foreligger en aftale, forventes de økonomiske konsekvenser heraf at blive indarbejdet med enslydende udgifter og merindtægter. Budgetændringer pr. august til "budgetmappen" Punkt_1_Bilag_3

20 Økonomi og Ejendomme Sagsnr Brevid Ref. KASH Dir. tlf NOTAT: Konjunkturvurdering august 2015 Sammenlignet med bassisbudgettet for 2015, forventes der et netto budgetbehov på 101,7 mio. kr. i budgettet for rammen indkomstoverførsler. Ændringen fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Konjunkturvurdering Budgetforslag Basisbudget 2016 i 2016-pl Konjunktur - = merudgift Effekter af refusions omlægningen Beregnet budget 2016 i 2016-pl 3.45 Erhvervsgrunduddannelser* Introduktionsprogram m.v.* Introduktionsydelse* Repatriering Sygedagpenge Kontanthjælp* Kontanthjælp uledsagede flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere* Dagpenge til forsikrede ledige ** Uddannelsesordning for ledige, opbrugt dagpengeret* Revalidering* Løntilskud, fleksjob og løntilskudsstillinger* Ressourceforløb* Driftsudgifter til den kom. Beskæftigelsesindsats* Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige ** Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger* Personlige tillæg Førtidspension 5.68 Førtidspension med 50 pct. Refusion* Førtidspension med 35 pct. Refusion* Førtidspension med 35 pct. Refusion - gældende* Førtidspension i alt Boligydelser til pensionister i alt Boligsikring i alt Sociale ydelser i alt Overførselsudgifter i alt *Udgifter dækket af budgetgarantien (Under 5,81 er det kun halvdelen af de samlede udgifter, der dækkes af budgetgarantien) **Udgifter dækket af beskæftigelsestilskuddet Konjunkturvurdering 2016 Punkt_1_Bilag_4

21 Side2/4 Ud af det samlede udgiftsbehov på 101,7 mio. kr. udgør de 68,1 mio. kr. øgede udgifter som følge af refusionsomlægningen, mens de resterende 33,5 mio. kr. udgør forvaltningens vurdering af udgiftsbehovet som følge af ændrede konjunkturer. Refusionsreform Der indføres fra 2016 en refusionsreform, der ændrer på den statsrefusion, som kommunen kan opnå fra staten på forsørgelsesydelser. I 2015 er den differentieret efter, hvilke indsatser jobcentrene iværksætter, og fra 2016 bliver den afhængig af, hvor længe en person har været på kommunal offentlig forsørgelse, uanset hvilken ydelse vedkommende modtager eller har modtaget. I de første 4 uger på kommunal offentlig forsørgelse kan kommunen opnå 80% refusion, i uge falder refusionen til 40%, i uge til 30% og herefter til 20%. For at en person skal kunne starte forfra på refusionstrappen (med 80 % refusion), skal vedkommende have haft mindst 52 uger uden nogen form for offentlig forsørgelse inden for en periode på 3 år. Der findes ikke i øjeblikket et system i kommunen, som kan definere, hvor de personer, som vi i dag udbetaler ydelser til, befinder sig på denne refusionstrappe. KL har lavet et estimat på kommuneniveau ud fra data fra regnskab Disse fordelinger er anvendt ved beregning af den forventede effekt af refusionsreformen i Roskilde kommune. Refusionsomlægningen indebærer, at kommunen fremover modtager en mindre andel i statslig refusion, men kommunen bærer ikke hele konsekvensen fra start af, de økonomiske virkninger vil over årene blive forstærket, da refusionsomlægningen indfases over en længere periode i takt med, at der sker en udfasning af personer, der har fået tilkendt førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse i det gamle system. Der er i forbindelse med refusionsomlægningen aftalt en tilpasning af udligningssystemet. Tilpasningen skal grundlæggende forhindre utilsigtede forskydninger i kommunens økonomi som følge af reformen. Der er aftalt en midlertidig kompensationsordning, der skal begrænse de enkelte kommuners beregnede tab/gevinster. Det vil i Roskilde kommune betyde, at hvis udgifterne til indkomstoverførsler ligger på niveau med udgifterne i regnskab 2014 vil refusionsomlægningen højst betyde et tab på 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i Budgetgaranti og Beskæftigelsestilskud Roskilde Kommune kompenseres via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet for en del af de udgifter, som indgår i konjunkturvurderingen. De samlede merudgifter, der kompenseres via budgetgaranti og beskæftigelsestilskud, forventes at udgøre knap 61,4 mio. kr. vedr. 2016, jf. Tabel 2. Konjunkturvurdering 2016 Punkt_1_Bilag_4

22 Side3/4 Tabel 2 Overførselsudgifter i alt Budgetgaranterede områder heraf budgetgaranti heraf beskæftigelsestilskud Ikke omfattet af budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud Der er i denne tabel kun tale om et skøn, hvor det er forudsat, at budgetgarantien kompenseres krone til krone. Regulering af bloktilskuddet incl. budgetgarantien aftales i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL, og regulering via budgetgarantien sker med en vis forsinkelse til kommunerne efter demografiske og socioøkonomiske kriterier. Der vil derfor ikke være direkte sammenhæng mellem udgiftsniveauet i ét budgetår og tilskuddets størrelse i samme budgetår. På udgiftsområderne omfattet af beskæftigelsestilskuddet er der i konjunkturvurderingen budgetteret med et udgiftsbehov svarende til Roskilde Kommunes foreløbige beskæftigelsestilskud i 2016, hvilket inkl. refusionsomlægningen er fastsat til 151,7 mio. kr. Det er vigtigt at fastslå, at udmeldingerne om både budgetgaranti og beskæftigelsestilskuddets størrelse er foreløbige, og at beløbene vil blive justeret i forbindelse med en midtvejsregulering i 2016 og en endelig opgørelse af tilskuddene i Stigende udfordringer på sygedagpenge- og flygtningeområdet De væsentligste årsager til, at det skønnes, at der som følge af konjunkturændringer er et netto udgiftsbehov på 33,5 mio. kr. skyldes stigende udfordringer på sygedagpenge- og flygtningeområdet. Sygedagpengeområdet I forbindelse med halvårsregnskabet 2015 forventes der allerede i 2015 et væsentligt merforbrug på området. Den væsentligste årsag til det øget udgiftsbehov skyldes, at flere sager som følge af lovgivningen skal forlænges på sygedagpenge. De øgede udgifter til sygedagpenge skal ses i sammenhæng med mindreudgifter på ressourceforløb. I konjunkturvurderingen vurderes udgifterne til sygedagpenge at stige med i 32,9 mio. kr., hvoraf de 10,6 vedr. effekter af refusionsomlægningen. Udgifterne til ressourceforløb vurderes at falde med i alt 9,7 mio. kr. For en yderligere beskrivelse af udfordringerne på sygedagpengeområdet henvises til selvstændigt notat: Sygedagpengeudgifterne øges i Roskilde Kommune Flygtningeområdet I konjunkturvurderingen er udgifter til flygtningeområdet indeholdt i introduktionsprogram (5.60) og kontanthælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet (5.61). I alt forventes merudgifter på området for i alt 28,1 mio. kr., hvoraf de 7,2 vedr. effekter af refusionsomlægningen. Introduktionsprogram Den nyeste udmelding fra staten er en flygtningekvote på 215 i Der er dog i konjunkturvurderingen kun anvendt en forventet kvote på 100, hvilket skal ses i lyset af regeringens igangsatte stramninger på området, og hvad det forventes, at disse vil betyde for antallet af flygtninge. Konjunkturvurdering 2016 Punkt_1_Bilag_4