SYDDANMARK. Ungeindsatsen i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDDANMARK. Ungeindsatsen i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Syddanmark Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater

2 Forord Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213. Målet sætter fokus på kommunernes indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Målet ligger i forlængelse af de seneste års mål og fokus på indsatsen for de unge. Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få unge på offentlige forsørgelsesydelser i gang med uddannelse og job. For at understøtte kommunerne i arbejdet med ministermålet og implementeringen af nye reformtiltag, har Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemført et større analyseprojekt i samarbejde med Assens, Esbjerg, Middelfart og Varde Kommuner. Mploy a/s har ydet konsulentbistand til afvikling af de igangsatte analysesaktiviteter. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af analyseaktiviteterne på regionalt niveau. Der inddrages centrale resultater og fokusområder, der er identificeret i løbet af projektet sammen med de fire projektkommuner. Det er vurderingen, at resultaterne kan medvirke til at udvikle og styrke indsatsen fremadrettet - også i kommuner, som ikke fuldt ud deler vilkår og potentialer med de involverede fire kommuner. Formålet med analyseprojektet har været at frembringe ny viden om: Hvilke ungemålgrupper er der og hvordan er udviklingen i grupperne? Hvad kendetegner de forskellige ungegrupper? Hvilken indsats får forskellige ungegrupper? Hvordan bevæger de unge sig mellem offentlig forsørgelse, job og uddannelse? Hvor mange unge er kommet i uddannelse, og er de blevet i uddannelsen? Hvor mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet ved det 18. år? Hvem er de centrale aktører i ungeindsatsen og hvilket ansvar har aktørerne? Hvordan fungerer samarbejdet og samspillet om ungeindsatsen i dag? Hvilke økonomiske potentialer er der i ungeindsatsen? Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en række delanalyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Desuden er der foretaget opslag i og tilvejebragt sagsdata fra et stort antal ungesager i jobcenter, socialafdeling, børn og ungeafdeling og UU. Og endelig er der afviklet en række interviews og seminarer med centrale aktører i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at rapporten kan danne afsæt for og understøtte kommunerne i deres videre arbejde med at udvikle og styrke indsatsen for de unge. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING, PERSPEKTIVERING OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDRESULTATER PERSPEKTIVERING ANBEFALINGER... 8 ANBEFALING 1: SAMLET TVÆRGÅENDE UNGESTRATEGI... 8 ANBEFALING 2: INVESTERINGSPLAN OG -STRATEGI... 9 ANBEFALING 3: ØGET DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF INDSATSEN... 9 ANBEFALING 4: STYRK BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆGGET... 1 ANBEFALING 5: FÆLLES MÅL OM UDDANNELSE I EN TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS ANBEFALING 6: UDVIKLING AF FÆLLES UDDANNELSESPLANER ANBEFALING 7: FOKUS PÅ AT FASTHOLDE UNGE I UDDANNELSE ANBEFALING 8: STYRKET JOBINDSATS FOR UNGE MED UDDANNELSE ANBEFALING 9: TVÆRFAGLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE UNGE ANBEFALING 1: ET BEDRE BEREDSKAB OVERFOR UNGE MED PSYKISKE PROBLEMER UDFORDRINGER I UNGEINDSATSEN I SYDDANMARK UDVIKLINGEN I ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE KRISEN HAR ØGET RISIKOEN FOR AT FLERE UNGE MARGINALISERES ØKONOMISKE OMKOSTNINGER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTRE BLANDT DE UNGE UDSATTE BØRN OG UNGE, SOM STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP UDVALGTE RESULTATER I DEN LOKALE UNGEINDSATS LOVGIVNINGENS FEM GRUPPER AF UNGE I UNGEINDSATSEN DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? DE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDDANNELSESZAPPERE UNGE FORSØRGELSESZAPPERE BLANDET GRUPPE AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE OMFANG OG SAMMENSÆTNING AF ZAPPERI BLANDT DE UNGE UDDANNELSESEGNEDE UNGE, SOM HAR MODTAGET VEJLEDNING FRA UU JOBCENTRENES KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER I INDSATSEN FOR UDDANNELSESEGNEDE UNGE ANVENDELSE AF UDDANNELSESPÅLÆG I INDSATSEN UNGE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVEM ER DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? FAGLIGT SVAGE UNGE UNGE MED FYSISKE PROBLEMER SOCIALT BELASTEDE UNGE LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UNGE MED PSYKISKE LIDELSER UDDANNELSESHISTORIK OG UDDANNELSESBARRIERER DE IKKE-EGNEDES SOCIALE ARV INDSATSER BLANDT AKTØRERNE I UNGEINDSATSEN RESULTATER I INDSATSEN FOR IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE... 57

4 5. UNGE FORSØRGERE UNDER 3 ÅR UDEN UDDANNELSE RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF DE UNGE FORSØRGERE HVEM ER DE UNGE FORSØRGERE UNDER 3 ÅR? UNGE FÆDRE UDEN UDDANNELSE TIDLIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE SENE MØDRE UDEN UDDANNELSE ØVRIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE FORSØRGERGRUPPENS BØRN BARSELSFÆLDEN - OG PERSPEKTIVER FOR UDDANNELSE OG JOB SOCIAL ARV OG SOCIAL INDSATS BLANDT GRUPPEN AF UNGE FORSØRGERE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UNGE FORSØRGERE UNGE UFAGLÆRTE MELLEM 25-3 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UFAGLÆRTE UNGE HVEM ER DE UNGE UFAGLÆRTE MELLEM 25-3 ÅR? LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UNGE ZAPPERE HVILKEN JOBERFARING HAR DE UFAGLÆRTE UNGE? UDDANNELSESHISTORIK BLANDT UNGE UFAGLÆRTE BETYDNINGEN AF EN NEGATIV SOCIAL ARV FOR UFAGLÆRTE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER I INDSATSEN FOR DE UFAGLÆRTE UNGE DE UDDANNEDE UNGE RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNEDE UNGE UNDER 3 ÅR? UNGE DIMITTENDER LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UNGE MED TEKNISKE UDDANNELSER UNGE MED ANDRE UDDANNELSER HVILKE UDDANNELSER HAR DE LEDIGE UNGE? DE UDDANNEDE UNGES FORUDGÅENDE ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING HVILKE JOB SØGER DE UDDANNEDE UNGE? MOBILITETSBARRIERER BLANDET DE UDDANNEDE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UDDANNEDE UNGE SNITFLADEPROBLEMATIKKER I UNGEINDSATSEN HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? SNITFLADEPROBLEMATIKKER IFM. AFDÆKNING OG SCREENING AF DE UNGE SNITFLADEPROBLEMATIKKER IFM. UNDERSTØTNING AF UDDANNELSESVALG SNITFLADEPROBLEMATIKKER IFM. UNDERSTØTNING AF PROGRESSION SNITFLADEPROBLEMATIKKER IFM. FASTHOLDELSE AF UNGE I UDDANNELSE SNITFLADEPROBLEMATIKKER IFM. UNDERSTØTNING AF JOBSØGNING BILAG 1: DATANOTER BILAG 2: FAKTAARK

5 1. Sammenfatning, perspektivering og anbefalinger Antallet af offentligt forsørgede unge i kommunerne i Syddanmark er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag ca unge årige i de syddanske kommuner, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en fordobling siden finanskrisen satte ind i 28. Samlet modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i de syddanske kommuner offentlig forsørgelse, heraf modtager 11 procentpoint dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i alt ca. 16. unge. Varigheden af de unges perioder på dagpenge og kontanthjælp er stigende og en betydelig del af de unge er nu langtidsledige. Den store gruppe af unge, der modtager kontanthjælp og dagpenge udgør et stort problem. For de unge selv er der en stor risiko for, at de over tid bliver marginaliseret fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. De unge risikerer at få en mindre og/eller mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper. Det kan have negativ betydning for den unges fremtidige jobmæssige muligheder, indtægt, og kan i værste fald have en negativ betydning for den sociale arv de unge vil give videre til deres børn. For virksomhederne er der risiko for, at der tabes en stor gruppe af unge. Unge, som virksomhederne får brug for til at erstatte afgående medarbejdere, og som gerne skal tilføre virksomhederne nye kompetencer og kvalifikationer i de kommende år. Endelig giver det store antal unge på kontanthjælp og dagpenge kommunerne en række udfordringer. Der er en økonomisk udfordring i form af manglende skatteindtægter, fordi unge ikke kommer i job, og i form af stigende udgifter til kontanthjælp, dagpenge og indsats for de ledige unge. Og der er en udfordring i forhold til at sikre, at de unge kommer godt i gang med et stabilt arbejdsliv, og dermed kan blive bidragsydere til kommunens fremtidige udvikling som helhed. Det store antal unge på kontanthjælp og dagpenge er derfor en af de største udfordringer og et af de helt centrale indsatsområder for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De unge der modtager kontanthjælp og dagpenge i de syddanske kommuner er på ingen måde en homogen gruppe. Der er både ressourcestærke unge med en uddannelse, ressourcestærke unge uden uddannelse, unge med en række barrierer for uddannelse og unge med mange forskelligartede og sammensatte problemer. Størrelsen, betydningen, karakteren og sammensætningen af ungeudfordringen i kommunerne gør, at det er helt afgørende. at der også i de kommende år sættes massiv fokus på, hvordan flere unge kan hjælpes i gang med en uddannelse og i job. Det stiller krav om, at alle de centrale aktører på området jobcentret, socialafdelingen, børn- og ungeafdeling, UU, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. - samarbejder om indsatsen for de unge og hver især bidrager til at sikre en succesfuld indsats. 1

6 aug-8 jan-9 jun-9 nov-9 apr-1 sep-1 feb-11 jul-11 dec-11 maj-12 okt-12 mar-13 aug-13 jan-14 jun-14 nov-14 Der er store gevinster at hente ved at få flere unge i uddannelse og job Siden finanskrisen satte ind medio 28 er udgifterne for kommuner til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vokset markant. De syddanske kommuner kan derfor hente store økonomiske gevinster ved at få flere unge i uddannelse og job. Det drejer sig dels om økonomiske gevinster på kort sigt i form af besparelser på forsørgelsesydelser, indsats, administration, boligsikring, og samtidig vil kommunen opnå øgede skatteindtægter, fordi den unge kommer i uddannelse og job. På lidt længere sigt kan der også hentes store gevinster. Når en unge gennemfører en uddannelse betyder det typisk en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder mindre udgifter til offentlige forsørgelsesydelser, indsats, administration, boligsikring mv. og det betyder større skatteindtægter, større bidrag til den samlede udvikling af kommunen og færre udgifter til håndtering af problemstillinger relateret til social arv mv. De enkelte kommuner kan derfor med fordel overveje, om kommunen skal investere i at styrke og udvikle indsatsen for de unge i de kommende år. Nedenstående beregningseksempel viser, at der er gode muligheder for at hente en investering hjem igen og opnå en positiv gevinst af en investering i ungeindsatsen. Beregninger viser, at hvis den lokale ungeindsats kan lykkes med at skabe bedre resultater i indsatsen, så antallet af offentligt forsørgede unge over en 3-årig periode nedbringes til niveauet i 28, så vil en gennemsnitlig kommune kunne opnå et provenu på årligt 47 mio. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i dag, jf. figur 1. Figur 1: Scenarier for udgifter til årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i en gennemsnitlig kommune (36. borgere) i Syddanmark Mio. kr./år Kilde: jobindsats.dk, de fire kommuner og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote 39. Mio. kr./år 1 Kommunale udgifter august 28-december 211 Scenarie 1: Uændret antal KTH- og DGP-modtagere Scenarie 2: Antal KTH- og DGP-modtagere falder til 28-niveau Der var i august 28 ca. 37 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i en gennemsnitlig kommune i Syddanmark. Det svarer til en årlig udgift på 25 mio. kr. I december 211 var antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit steget til ca. 77. Det svarer til en årlig udgift på godt 84 mio. kr. Hvis antallet af unge frem mod udgangen af 214 falder til niveauet i august 28 (scenarie 2), vil det for en gennemsnitlig kommune ved udgangen af 214 medføre et årligt kommunalt provenu på 47 mio. kr i forhold til det aktuelle udgiftsniveau (scenarie 1), herunder en øget skatteindtægt af lønindkomst ift. skat af kontanthjælp eller dagpenge på ca. 6 mio. kr. Samlet set vil scenarie 2 forbedre en gennemsnitlig syddansk kommunes økonomi med i alt 7 mio. kr. i årene i forhold til status quo. Såfremt nedbringelsen af antallet af offentligt forsørgede unge sker over en periode på tre år frem til ultimo 214, så vil Kommune samlet kunne opnå et provenu på 7 mio. kr. Samlet viser analysen, at der typisk vil være en årlig gevinst på kr., hver gang det lykkes at få en ung i uddannelse eller job. Det gælder både for ressourcesvage og ressourcestærke unge i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. 2

7 Boks 1. Økonomiske potentialer i en styrket ungeindsats Nedenstående scenarier viser, at der er et økonomisk potentiale for den gennemsnitlige kommune i Syddanmark på 57 mio. kr., hvis det via en styrket ungeindsats lykkes at reducere antallet af unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere over 5 år. Herfra skal modregnes udgifterne til en styrket ungeindsats. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor svage ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af svage unge kontanthjælpsmodtagere med 18 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for den gennemsnitlige kommune i Syddanmark på ca. 15 mio. kr. over de 5 år. For gennemsnitskommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere reduceres med 47 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor stærke ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af stærke unge på dagpenge eller kontanthjælp med 36 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for den gennemsnitlige kommune i Syddanmark på ca. 31 mio. kr. over de 5 år. For gennemsnitskommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af stærke unge reduceres med 95 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge afgår ligeligt til ordinær uddannelse og job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over de 5 år. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor dimittender Hvis det lykkes at reducere antallet af ledige dimittender med 5 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for den gennemsnitlige kommune i Syddanmark på ca. 11 mio. kr. over de 5 år. For gennemsnitskommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af dimittender reduceres med 37 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor svage unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor stærke unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor dimittender i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 3

8 1.1. Sammenfatning af analysens hovedresultater I dette afsnit fremhæves få udvalgte hovedresultater fra analysen, som kan understøtte de syddanske kommuner i deres videre arbejde med at styrke og udvikle ungeindsatsen. Antallet af unge på kontanthjælp og dagpenge er steget Antallet af unge under 3 år på kontanthjælp og dagpenge, er steget markant i de seneste år. I 211 var der i alt 16. unge på kontanthjælp og dagpenge i de syddanske kommuner. Det svarer til, at 11 pct. af alle unge mellem 18 og 3 år var på kontanthjælp og dagpenge. Ca. 1.5 af de unge i Syddanmark er langtidsledige. Det vil sige at de har været ledige i over 8 pct. af tiden i det seneste år. Hovedparten af de unge på kontanthjælp og dagpenge har ingen uddannelse Ca. 3/4 af de unge under 3 år på kontanthjælp og dagpenge har ikke gennemført en kompetencegivende uddannelse. Ud af de unge, der ikke har en uddannelse, har hele 54 pct. afbrudt mindst én uddannelse tidligere. Unge der starter voksenlivet på kontanthjælp klarer sig dårligt Ca. 11 pct. af alle 18 årige i Syddanmark starter voksenlivet på kontanthjælp. Andelen er steget i de seneste år fra godt 8 pct. i 26 til ca. 11 pct. i 211. De unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet, klarer sig dårligt. De opnår i mindre omfang uddannelse og stabil beskæftigelse end andre grupper af unge. De unge fordeler sig jævnt på lovgivningens fem ungemålgrupper Ungepakke 1 fra 29 opdelte de unge på kontanthjælp og dagpenge i fem lovgivningsbestemte målgrupper. De unge i Syddanmark fordeler sig jævnt på de fem grupper: 1) De uddannede unge udgør 27 pct., 2) De unge forsørgere udgør 17 pct., 3) De uddannelsesegnede under 25 år udgør 18 pct., 4) De ikke-uddannelsesegnede under 25 år udgør ca. 2 pct. og 5) De ufaglærte unge over 25 år uden uddannelse udgør 18 pct. Kun ca. en femtedel af de unge er i dag omfattet af uddannelsespålæg Lovgivningen stiller krav om, at uddannelsesegnede unge under 25 år skal have et uddannelsespålæg. Pålægget skal sikre, at den unge søger og starter på uddannelse. Analysen viser, at kun ca. en femtedel af de unge på kontanthjælp og dagpenge i dag er omfattet af reglerne om uddannelsespålæg. Analysen viser også, at der er forskel på hvor systematisk og i hvilke situationer kommunerne anvender uddannelsespålægget for de unge under 25 år. Behov for at styrke arbejdet med uddannelsespålæg Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Kun 41 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, mens 18 pct. vælger at gå i job. Ca. 37 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder fra uddannelsen efterfølgende. Resultaterne viser, at brugen af uddannelsespålægget med fordel kan kombineres med aktiviteter, der motiverer, afklarer og fastholder den unge i forhold til uddannelsesvalg og uddannelsesstart, og som fastholder de unge i den påbegyndte uddannelse. 4

9 Mange uddannelsesegnede er i dag fritaget for uddannelsespålæg I dag skal kommunerne give uddannelsespålæg til uddannelsesegnede unge, der er under 25 år og er uden forsørgerpligt. Denne afgrænsning betyder, at en stor gruppe af uddannelsesegnede unge under 3 år fritages for at modtage et uddannelsespålæg af jobcentrene. På baggrund af analysen vurderes det, at ca. 37 pct. af de unge under 3 år vil være egnet til uddannelse på ordinære vilkår. Det er ca. dobbelt så mange som i dag. Ca. 36 pct. af de unge under 3 år forventes ikke at være egnet til at påbegynde en uddannelse. Og ca. 27 pct. af de unge har allerede gennemført en kompetencegivende uddannelse. De uddannelsesegnede unge har ofte barrierer i forhold til uddannelse Analysen viser, at de uddannelsesegnede unge under 3 år på mange måder er en ressourcestærk gruppe, der bør kunne gennemføre en uddannelse. Men analysen viser samtidig, at gruppen har en række barrierer, som det er nødvendigt at tage højde for i indsatsen, hvis det skal lykkes at få gruppen til at påbegynde en uddannelse. En stor del af gruppen har bevæget sig ind og ud af uddannelsessystemet, har påbegyndt flere uddannelser uden at fuldføre, en del har barrierer for uddannelse, en del har dårlige erfaringer fra tidligere uddannelse, en del har forbehold overfor at leve af SU mv. De ikke-uddannelsesegnede unge er en svag gruppe, der kræver tværfaglig indsats Analysen viser, at de ikke-uddannelsesegnede unge under 3 år er en særdeles svag gruppe med mange forskelligartede problemer og barrierer. Skal gruppen bringes tættere på uddannelse og job, vil det kræve en tværfaglig indsats, hvor der trækkes på forskellige fagligheder og indsatser i kommunen og hos andre aktører. De ikke-uddannelsesegnede unge er karakteriseret ved, at hovedparten har psykiske problemer, mange har derudover forskellige former for sociale, adfærdsmæssige og misbrugsproblemer. De unge har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, de har dårlige erfaringer fra uddannelsessystemet, de har ofte en mindre stabil base i forhold til bolig og familie. Endelig har mange af de unge i gruppen haft problemer i barndommen og ungdommen, og mange kommer fra socialt belastede familier. Der er stor fokus på og anvendes mange ressourcer til indsatsen overfor de unge Der er generelt stor politisk og administrativ fokus på indsatsen for de unge. Og de syddanske kommuner har i de seneste år igangsat mange initiativer og aktiviteter på ungeområdet. Analysen viser, at der arbejdes meget med de unge særligt de svage unge i kommunerne. De svage unge er typisk kendte i og modtager indsats fra flere afdelinger og forvaltninger i kommunerne parallelt eller i forlængelse af hinanden. Det er indtrykket, at mange kommuner er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Der er etableret et samarbejde om ungeindsatsen samarbejdet kan med fordel udvikles Der er mange aktører i ungeindsatsen. Nogle af hovedaktørerne er jobcentret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. Det er indtrykket, at mange kommuner er nået langt med at etablere et samarbejde om ungeindsatsen på tværs af de centrale aktører på området. Analysen viser imidlertid også, at de centrale aktører vurderer, at der er et potentiale i at målrette og differentiere indsatsen for de unge yderligere, og at der er et potentiale i at udvikle og styrke det tværgående samarbejde mellem aktørerne i ungeindsatsen yderligere. 5

10 1.2. Perspektivering Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få flere unge i gang med ordinær uddannelse og job. Indholdet i reformudspillet er ikke kendt på nuværende tidspunkt, men meget tyder på, at udspillet vil sætte endnu stærkere fokus på, at alle unge under 3 år uden uddannelse skal i gang med en kompetencegivende uddannelse. Reformudspillet forventes at give kommunerne en række nye opgaver, muligheder og redskaber i indsatsen for at få unge under 3 år i uddannelse og job. De syddanske kommuner vil derfor i de kommende år få nye opgaver og muligheder i ungeindsatsen, men meget vil også være en fortsættelse af den indsats, der foregår i dag. De syddanske kommuner har i de seneste år haft meget fokus på de unge, og der er igangsat mange spændende initiativer og aktiviteter på ungeområdet. Det bliver vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på ungeindsatsen i de kommende år og fortsat arbejder på at styrke indsatsen. Det er ikke sikkert, at der er behov for at igangsætte nye aktiviteter og initiativer, men der er behov for at fastholde fokus på at skabe bedre resultater i indsatsen. Alle kommuner i Syddanmark står således fortsat med massive problemer på ungeområdet. Der er fortsat mange unge på kontanthjælp og dagpenge. Der er uddannede unge, som ikke kan få job. Der er mange unge, der ikke påbegynder en uddannelse, og der er mange unge, der falder fra uddannelser. Og der er en stor gruppe af svage unge med massive problemer mv. Nærværende analyse viser, at der er store gevinster at hente for kommunerne ved at styrke og investere i en målrettet indsats og gode resultater for de unge. Kommunerne står på den ene side med en mulighed for at hente en stor økonomisk gevinst på kort og lang sigt - ved at flytte unge fra kontanthjælp og dagpenge over i uddannelse og job. Og på den anden side står kommunerne overfor en risiko for, at hvis de ikke gør noget, vil de nuværende udgifter til unge på kontanthjælp og dagpenge forsætte eller stige. Populært sagt, bør kommunernes overvejelse omkring ungeindsatsen måske ikke så meget gå på om der er råd til at investere i ungeindsatsen i de kommende år, men måske mere om der er råd til at lade være. De unge under 3 år på kontanthjælp og dagpenge er ikke en homogen gruppe. Gruppen dækker over flere forskellige delmålgrupper, som har forskellige ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Sættes der i den nye reform stærkere fokus på uddannelse til alle under 3 år, bliver det naturligt at tale om tre overordnede målgrupper i den fremtidige ungeindsats: 1. Unge under 3 år der har gennemført en kompetencegivende uddannelse 2. Unge under 3 år uden uddannelse, som er egnet til uddannelse 3. Unge under 3 år uden uddannelse, som ikke er egnet til uddannelse 6

11 Der er stor forskel i de tre ungegruppers ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Det betyder, at der er forskel i den indsats, der skal tilrettelægges og gennemføres for de forskellige ungemålgrupper og hvilke aktører der skal være med til at levere indsatsen. Målretning og differentiering vil derfor være to nøgleord i de kommende års ungeindsats. Indsatsen kan med fordel tænkes, tilrettelægges og gennemføres med et klart fokus på den specifikke ungemålgruppe der er tale om. En stærk målretning og differentiering af ungeindsatsen har også den fordel, at ressourcerne i ungeindsatsen kan udnyttes optimalt. Andre vigtige nøgleord bliver samarbejde og tværfaglighed. Forskellene i ungemålgruppernes ressourcer og barrierer stiller krav til en målrettet og differentieret indsats. Og det stiller igen krav om, at flere aktører bidrager til og arbejder sammen om indsatsen, og at flere fagligheder bringes i spil i indsatsen. De centrale aktører i ungeindsatsen vil være jobcentret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. Alle disse aktører skal bidrage til hele eller dele af ungeindsatsen. Det bliver derfor vigtigt, at der etableres et tæt og tværgående samarbejde, at der fastlægges fælles mål og strategier for indsatsen, at der opnås enighed om hvilke aktører der skal bidrage til hvilke indsatser samt at der sikres et operationelt og dagligt samarbejde om den enkelte unge præget af vidensdeling og effektiv koordination. De forskellige aktører vil i særlig grad være afgørende i følgende dele af indsatsen: Forebyggelse af, at der kommer nye unge ind i kontanthjælpssystemet Her er det vigtigt at UU, folkeskolen, børn- og ungeafdelingen og jobcentret indgår i et tæt og forpligtende samarbejde om at forebygge tilgangen af nye unge. Unge under 3 år, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse Her er det vigtigt, at a-kasser, lokale virksomheder og jobcentret arbejder tæt sammen om at få de unge i job eller sikre de unge en tilknytning til arbejdsmarkedet via løntilskud, praktik, traineeforløb mv. Unge under 3 år, der er uddannelsesegnede Her er det vigtigt, at UU, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og jobcentret arbejder tæt sammen om at få de unge afklaret, motiveret og kanaliseret over i uddannelsessystemet samt at få de unge fastholdt i den uddannelse de har påbegyndt. Unge under 3 år der ikke er uddannelsesegnede Her er det vigtigt, at socialafdelingen, UU, jobcentret og lokale virksomheder arbejder tæt sammen om en tværfaglig og rehabiliterende indsats for de unge. En indsats, der kan være med til at løfte de unge tættere på uddannelse eller job. Nedenfor er formuleret ti konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne i Syddanmark, kan arbejde videre med at styrke resultaterne af ungeindsatsen. Herunder hvordan der kan sikres et optimalt samarbejde og rollefordeling mellem de centrale aktører i indsatsen. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af analysens resultater om ungemålgrupperne og samarbejdet i de fire kommuner, der har deltaget i analysen. Relevansen af de enkelte anbefalinger kan derfor variere på tværs af kommunerne i Syddanmark. 7

12 1.3. Anbefalinger I dette afsnit er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret ti anbefalinger til, hvordan kommunerne i Syddanmark kan arbejde videre med at styrke ungeindsatsen. Anbefaling 1: Samlet tværgående ungestrategi Analysen viser, at ungegruppen er særdeles heterogen, hvad angår ressourcer, barrierer, udfordringer og indsatsbehov. Det kalder på en målrettet og differentieret indsats, hvor der i størst mulig omfang tages udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. En målretning og differentiering af indsatsen kræver et effektivt samarbejde og koordination mellem de mange forskellige aktører, som alle har et ansvar eller et delansvar for at skabe resultater i den lokale ungeindsats. Den komplekse og sammensatte ungegruppe kalder på forskellige typer af tværfaglige indsatser, hvor de enkelte aktørers viden, kompetencer, metoder, tilbud og støtteordninger i forhold til de unge kan bringes optimalt i spil Analysen viser, at der allerede i dag foregår et tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen. Mange steder fungerer samarbejdet godt, men analysen viser også, at der er et stort potentiale for at styrke og videreudvikle samarbejdet. Aktørerne i ungeindsatsen vurderer, at der er mulighed for at styrke samarbejdet og derved opnå bedre resultater i ungeindsatsen. Hver aktør peger på, at de har uindfriede forventninger til nogle af de øvrige aktører i ungeindsatsen, at der mangler en samlet ungestrategi og fælles mål for ungeindsatsen, at de er usikre på ansvars- og opgavefordelingen i ungeindsatsen, og at vidensdelingen og koordinationen i hverdagen kan forbedres. Det er således vurderingen, at en samlet tværgående ungestrategi vil kunne medvirke til at optimere både ungeindsatsens resultater samt de ressourcer, der i dag anvendes på tværs af de centrale aktører i den lokale ungeindsats: Anbefaling 1: En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en tværgående strategi for ungeindsatsen med en samlet politisk målsætning for at få flere unge i uddannelse. Strategien bør omfatte den indsats, som skal ydes af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis jobcenteret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. En samlet tværgående strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for ungeindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til ungeindsatsen Målretning og differentiering af indsatsen i forhold til forskellige ungemålgrupper eks. en strategi for unge med uddannelse, de uddannelsesegnede unge og de ikke-uddannelsesegnede unge Strategi for hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen for de enkelte ungemålgrupper Delstrategi for opbremsning i tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet Overvejelser om hvilke eksisterende aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen, der virker godt, og hvor der er behov for udvikling af indsatsen Overvejelser om hvilke aktører der skal bidrage til at nå målet og til implementering af strategien Overvejelser om aktørernes ansvar, delansvar og opgaver for de forskellige ungemålgrupper Mv. 8

13 Anbefaling 2: Investeringsplan og -strategi Analyserne viser, at udgifterne til ungeindsatsen udgør en stor belastning for kommunerne i de kommende år, hvis det ikke lykkes at nedbringe antallet af unge offentligt forsørgede og at få bremset tilgangen af unge, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen er stort: Hver gang det lykkes at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job, vil kommunen opnå en årlig økonomisk gevinst på ca kr. Og hver gang det lykkes at få en ung på god kurs, vil dette give kommunen et betydeligt økonomisk provenu over en længere årrække. Der er store økonomiske potentialer i at investere i ungeindsatsen, og der er muligheder for at hente gevinster både på kort og længere sigt. Det taler for, at kommunerne analyserer og overvejer, om der skal investeres i ungeindsatsen. Og i givet fald i forhold til hvilke ungemålgrupper og -indsatser. En investering i ungeindsatsen kan både bestå i at videreføre og udvide allerede eksisterende indsatser, og i at udvikle og implementere nye indsatser. Ligesom en investering kan sigte på at høste gevinster på kort sigt eller på lidt længere sigt. For en del af de svagere unge vil eventuelle investeringer sikkert først give afkast på lidt længere sigt. Til gengæld er der mulighed for at hente særdeles store gevinster. Anbefaling 2: Investeringsplan for ungeindsatsen Det anbefales, at kommunerne overvejer at udarbejde en investeringsplan og strategi, der sigter på at skabe bedre resultater af ungeindsatsen på kort og længere sigt. En investeringsplan kan med fordel kobles sammen med udarbejdelse af en samlet tværgående strategi for ungeindsatsen i kommunen. En investeringsplan og strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke ungemålgrupper og hvilke indsatser der skal investeres i? Hvor stor skal investeringen være for de enkelte målgrupper og indsatser? Hvor stort et afkast skal der være af investeringen? Skal investeringen give afkast på kort eller længere sigt? Skal der investeres i at øge og udvide eksisterende indsatser eller skal der investeres i at udvikle og implementere nye indsatser? Hvilke aktører i ungeindsatsen skal være ansvarlige for at implementere investeringen Hvordan der skal følges op på investeringsplanen Mv. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Analysen viser, at der er et stort potentiale for at videreudvikle den lokale ungeindsats, så indsatsen i højere grad er differentieret og målrettet efter forskellige undergrupper af unge og dermed de ressourcer og barrierer, som de enkelte unge har i forhold til uddannelse og job. Analysen viser, at der både er ressourcestærke og ressourcesvage unge på tværs af de 5 lovgivningsbestemte ungegrupper. Der er segmenter af unge, som har særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer. De bør i højere grad bør adresseres via en mere differentieret indsats uanset de findes blandt de uddannede unge, der uddannelsesegnede unge eller de ikke-uddannelsesegnede unge. 9

14 En øget målretning og differentiering af indsatsen overfor segmenter af unge vil samtidig bedre kunne udnytte de (specialist)kompetencer, som de forskellige aktører i ungeindsatsen besidder, og dermed bidrage til en bedre resultatskabelse. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Det anbefales, at kommunerne fastlægger målrettede og differentierede strategier og indsatsplaner for forskellige målgrupper af unge med forskellige indsatsbehov. Målretningen og differentieringen kan eksempelvis foretages i forhold til: 1)unge med en kompetencegivende uddannelse, 2) unge under 3 år der er egnet til uddannelse og 3) unge under 3 år der ikke er egnet til uddannelse. Differentieringen kan selvfølgelig også foretages på baggrund af en anden og mere deltaljeret inddeling af ungemålgruppen. En målretning og differentiering kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke delmålgrupper er dominerende i ungeindsatsen? hvilke delmålgrupper giver det mest mening at arbejde med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ungeindsatsen? Hvilke mål og delmål kan der formuleres for de forskellige delmålgrupper? hvilke resultater vil vi gerne nå med de enkelte delmålgrupper af unge? Hvilke strategier, indsatser og aktiviteter skal der anvendes i forhold til de forskellige delmålgrupper? hvad har vi erfaring med virker godt i indsatsen for delmålgruppen? Hvilke aktører skal bidrage til indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvilke indsatser og fagligheder skal aktørerne bære ind i indsatsen for de forskellige delmålgrupper? Hvordan tilrettelægges samarbejdet om indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvem er hovedansvarlig for hvilke indsatser og hvem skal bidrage til indsatsen? Mv. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det er fastlagt i lovgivningen, at jobcenteret skal give uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse, som er uddannelsesegnede, og som ikke har forsørgerpligt. Pålægget stiller krav til den enkelte unge om at vælge en uddannelse, søge ind på uddannelsen og påbegynde uddannelsen. Analyse peger på, at uddannelsespålægget har en række gode og positive effekter i forhold til den enkelte unge og i forhold til indsatsen for at få unge i gang med en uddannelse. Nærværende analyse viser, at det er forskel på, hvordan og hvor systematisk kommunerne har anvendt uddannelsespålægget for de uddannelsesegnede under 25 år. Analysen viser også, der er mange uddannelsesegnede unge under 3 år, som ikke modtager et pålæg om uddannelse, fordi de ikke er omfattet af reglerne for pålæg. Det gælder en betydelig andel af de ufaglærte over 25 år og unge forsørgere, som i dag er friholdt for at modtage uddannelsespålæg. Meget tyder på, at uddannelsespålægget vil blive videreført i den fremtidige ungeindsats, og at uddannelsespålægget med stor sandsynlighed vil blive udvidet til at omfatte alle unge fra år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og som vurderes at være egnede til uddannelse. 1

15 Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Kun 41 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, mens 18 pct. vælger at gå i job. Ca. 37 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder fra uddannelsen efterfølgende. Anbefaling 4: Fokus på at styrke og udvikle brugen af uddannelsespålægget Det anbefales, at kommunerne sætter fokus på at styrke og udvikle arbejdet med og brugen af uddannelsespålægget til unge. Det gælder både i forhold til hvordan og hvornår der gives uddannelsespålæg og i forhold til hvilke øvrige initiativer og aktiviteter uddannelsespålægget kombineres med. En udvikling og styrkelse af brugen af uddannelsespålægget kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for at anvende uddannelsespålægget eller en tilpasset udgave af uddannelsespålægget overfor alle unge mellem 18 og 3 år Et eftersyn af den måde uddannelsespålægget benyttes på i indsatsen i dag herunder en belysning af, hvornår der gives uddannelsespålæg, hvornår der ikke gives uddannelsespålæg, hvordan der gives uddannelsespålæg, hvordan der følges op på uddannelsespålægget mv. Motivations- og afklarende forløb, der supplerer, understøtter og fastholder den unge i forhold valg af uddannelse, tilmelding til uddannelse og opstart på uddannelse Tidlig indsats og gentagelse af uddannelsespålægget overfor unge, der efter at have modtaget et uddannelsespålæg går i job og igen efter en kort periode i jobbet - bliver ledige. Efterværn i forhold til at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse eksempelvis via opfølgning fra mentorer mv. Videreudvikling af samarbejdet mellem jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. om at identificerer og udnytte uddannelsespotentialet i ungegruppen samt at sikre de unge påbegynder uddannelse og fastholdes i uddannelse Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Hovedparten af de ikke-uddannelsesegnede unge i jobcentrene har haft personlige eller sociale problemer i en tidlig alder og har modtaget en indsats i det kommunale system. De pågældende har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig skolegang, afbrudte uddannelsesforløb og socialt belastet opvækst. Det er kendetegnende for gruppen, at de mangler kompetencer og kvalifikationer til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at mange af disse unge har årelange perioder med offentlig forsørgelse, og at en del af gruppen er omfattet af kontinuerlig indsats fra det kommunale system gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Analysen viser, at kommunerne og UU har fat i de ikke-uddannelsesegnede i en tidlig alder, men det er vurderingen fra de medvirkende aktører i analysen, at der er behov for at samle aktører og tværfaglige kompetencer i et forpligtende samarbejde tidligt med inddragelse af UU, folkeskolen, børn- og ungeafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Analysen viser endvidere, at de forskellige aktører, som møder de unge i en tidlig alder, ikke nødvendigvis betragter sig som underleverandører til en uddannelsesindsats. Med andre ord er der ikke nødvendigvis fælles mål om og fokus på uddannelse, når systemet møder de svage unge med en tidlig indsats. 11

16 Anbefaling 5: Fokus på uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Det anbefales, at de svageste unge mødes med et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige og forebyggende indsats. Et tidligt, uddannelsesfremmende fokus vil indebære, at alle involverede aktører indgår i et forpligtende samarbejde om at forfølge et fælles mål om uddannelse til de unge i rådgivning, vejledning og behandling af børn, unge og familier. Et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige indsats kan bl.a. indebære: At de centrale aktører, herunder bl.a. UU, folkeskole, børn- og ungeafdeling, familieafdeling og jobcenter, indgår i et forpligtende samarbejde, der forfølger mål om uddannelse til alle unge. At der tidligt anvendes screeningsmetoder blandt de involverede aktører, der kan udpege børn og unge, som vurderes at have risiko for ikke at få en uddannelse. Screeningen bør indledes allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU har viden om og dialog med de unge om uddannelsesperspektiverne og barrierer. At der sikres en formaliseret vidensdeling mellem de centrale aktører, der kan medvirke til at få den unge på god uddannelseskurs. Vidensdelingen kan bl.a. forankres i en fælles uddannelsesplan, der har rækkevidde på tværs af sektorer At der tidligt etableres et tværgående forum for uddannelsesfremmende indsatser, hvor der er klarhed over tovholderfunktion og kontaktnet, samt aftaler om ansvarsfordeling, opfølgning og videre proces. At fastlægge en strategi og indsats for, hvordan udsatte unge årige kan understøttes, så de ikke begynder voksenlivet i kontanthjælpssystemet som 18-årige. En sådan indsats vil blandt andet omfatte et tværgående samarbejde og vidensdeling mellem Jobcenteret, UU, børn- og ungeforvaltningen, familieafdelinger mv. Anbefaling 6: Udvikling af fælles uddannelsesplaner Analysen viser, at de centrale aktører hver for sig rummer en stor viden om de unge, der bevæger sig gennem folkeskole, ungdomsuddannelse, offentliglig forsørgelse og job. Både UU, børne- og ungeforvaltningen, socialafdelingen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne foretager screening og afdækning af de unge. Analysen viser, at der sjældent er overblik over disse informationer, og at den eksisterende viden om den enkelte unge kun i begrænset omfang samles i ungeindsatsen. Det mindsker mulighederne for helhedsorienterede løsninger i ungeindsatsen og kan betyde, at aktørerne hver for sig igangsætter overlappende aktiviteter eller indsats, der ikke er koordineret eller afstemt med andre tiltag. Der er blandt samarbejdsparterne anerkendelse af gevinsten af overdragelsesmøder, hvor der bl.a. udveksles viden i deltagerkredsen om konkrete unge. De positive erfaringer kan med fordel skaleres op i et formaliseret og mere kontinuerligt samarbejde, hvor alle væsentlige informationer samles på tværs af aktørfeltet og over tid i en fælles uddannelsesplan. Et af perspektiverne i en fælles uddannelsesplan er, at den skaber grundlag for en kontinuerlig indsats hen over ansvarsskift i aktørkredsen, og at den kan videreføres i perioden, hvor den unge er under uddannelse. Med andre ord kan uddannelsesplanen danne ramme for et styrket efterværn, hvor jobcenter, UU og uddannelsesinstitution i samarbejde holder fokus på at fastholde den unge i uddannelse. 12

17 En fælles uddannelsesplan skal tilrettelægges inden for rammerne af persondataloven, som stiller krav om samtykke fra den unge og/eller forældre, og som stiller krav om relevans og aktualitet af oplysningerne. Det kan betyde, at uddannelsesplanen over tid skal revideres med henblik på at sikre relevans og aktualitet af oplysningerne i planen. Anbefaling 6: Fælles uddannelsesplaner Det anbefales, at der i ungeindsatsen arbejdes med fælles uddannelsesplaner, der kontinuerligt følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. Den fælles uddannelsesplan skal sigte på at øge vidensdelingen på tværs af relevante aktører, at understøtte en kontinuerlig, uddannelsesfremmende indsats, at udpege mulige fastholdelsesaktiviteter og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i en fastholdelsesindsats. En fælles uddannelsesplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Beskrivelse af den unges uddannelsesønsker, uddannelsesperspektiver, forudsætninger, ressourcer og evt. uddannelsesbarrierer Beskrivelse af mål og delmål for den enkelte unges vej mod uddannelse Beskrivelse af indsats- og støttebehov hos den unge Aftaler om løbende vurderinger af progression og uddannelsesparathed Oplistning af den unges løbende uddannelseshistorik, herunder evt. frafald Afgivne uddannelsespålæg Udpegning af kontaktperson for den unge Udpegning af tovholderfunktion og kontaktnet i aktørkredsen, herunder deltagere Beskrivelse af varslingsaftaler/meldesystemer mellem aktører Aftaler om fastholdelsesinitiativer ved den unges (mulige) ophør i uddannelse Kontaktoplysninger på aktørfeltet Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge afbryder de pålagte uddannelser i utide. Nogle går i job, og nogle vender tilbage til kontanthjælp eller dagpenge. De medvirkende kommuner i analysen efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og UU, der kan styrke fastholdelsen af de unge i uddannelse. Der er flere eksempler på igangsatte samarbejdsinitiativer, der bl.a. omhandler samarbejdsaftaler om fastholdelse, brug af uddannelsesmentorer og udstationering af rådgivere på udvalgte uddannelsesinstitutioner. Der er dog tale om, at kommunerne ikke er lige langt med at udvikle et samarbejde om fastholdelsesindsatsen. Ofte er der tale om, at den unge slippes ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Både jobcentre og UU peger på, at der er gode perspektiver i at etablere et efterværn for unge, der påbegynder uddannelse, og at de forskellige mentor- og støtteordninger i aktørfeltet med fordel kan anvendes i større grad og/eller koordineres bedre mellem aktørerne. Analysen viser, at der blandt de involverede parter i dag ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning, læsevejledning, lektiehjælp mv. 13

18 Blandt aktørerne er der en opfattelse af, at en del unge frafalder uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Tilvejebringelse af praktikpladser bør derfor også indgå som en del af en fastholdelsesstrategi for unge og det opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan med fordel ske på tværs af ungeindsatsens aktører. Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Det anbefales, at kommunerne sætter fokus på, hvordan flere unge kan fastholdes i den påbegyndte uddannelse. Der kan med fordel tilrettelægges et efterværn, hvor jobcentrene, UU og uddannelsesinstitutionerne aktivt samarbejder om at overvåge og støtte unge, der er i risiko for at frafalde de påbegyndte uddannelser. En styrket fastholdelsesindsats kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for fastholdelse af unge i uddannelsesforløb, herunder brug af støtteordninger og tilvejebringelse af lære- og praktikpladser Styrket brug af uddannelsesmentorer og sociale mentorer, der kan følge unge i opstartsfasen af uddannelsen Samarbejdsaftaler og koordination på tværs af jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutioner, herunder koordineret anvendelse af støtte- og mentorordninger Etablering af varslingssystemer/meldekanaler mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats for unge, inden de afbryder uddannelsen Etablering af tovholderfunktioner/kontaktgrupper, som kan rykke ud med kort varsel i forhold til unge i frafaldssituationer Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Analysen viser, at de uddannede unge udgør den største ungegruppe blandt de ledige i kommunerne. Med andre ord har kommunerne en stor gruppe af velkvalificerede unge, der aktuelt mangler job, og som udgør potentielle skatteborgere for kommunerne. Der er store gevinster at hente for kommunerne, hvis det lykkes at få de uddannede unge i job. Omvendt viser analysen, at de uddannede unge i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har fået væsentlig længere ledighedsperioder, og at en stor gruppe af dimittender har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at kommunerne med fordel kan investeres i en målrettet indsats, der får de uddannede unge ud på arbejdspladserne. Jobcentrene peger på, at der med fordel kan sættes fokus på en styrket screening af de uddannede unge tidligt i ledighedsforløbet, hvor jobmuligheder, ressourcer og jobbarrierer afdækkes og omsættes til udpegning af unge, der har særlig risiko for langvarig ledighed. De medvirkende kommuner peger der på, at der generelt er et godt samarbejde med a- kasserne om vejledningen af de unge. Samtidig peger de involverede parter dog på, at de unge typisk deltager i to parallelle kontaktforløb, som kun i begrænset omfang koordineres mellem jobcenteret og a-kassen. På den baggrund kan der være perspektiver i at arbejde med at tilrettelægges fælles strategier for de parallelle kontaktforløb, herunder en fælles linje i dialogen med de unge om jobsøgning, tilvejebringelse af virksomhedsrettede forløb, faglig og geografisk mobilitet mv. 14

19 Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Det anbefales, at der i kommunerne fastlægges en strategi for, hvordan de uddannede unge hurtigst muligt hjælpes i job. For kommunerne vil en styrket jobindsats indeholde et økonomisk potentiale, da der kan hentes store gevinster, når de uddannede unge bliver stabile skatteydere i kommunen. En styrket jobindsats kan bl.a. indeholde følgende elementer: At der fastlægges en indsatsstrategi, der sikrer, at flest mulige af de uddannede unge får fodfæste på arbejdsmarkedet At der iværksættes en særlig indsats for at få dimittender ud på arbejdspladser, herunder via jobformidling, vikarjob, trainee-forløb, virksomhedspraktik mv. At der tilvejebringes virksomhedsrettede forløb, der er målrettet delarbejdsmarkeder, som de unges uddannelser retter sig mod Understøtning af målrettet jobsøgning hos de unge, herunder at de unge udviser både faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Samarbejde med a-kasserne om en fælles linje i vejledning og indsatsen for de unge Fokus på støtteordninger til uddannede unge, herunder trainee-ordningen, forsøgsprojekter for nyuddannede faglærte, erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, der nyansættes i job eller løntilskudsjob, videnspilot-ordningen. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge På tværs af aktørfeltet er der en generel opfattelse af, at indsatsen kan forbedres til gavn for de unge, hvis der i endnu højere grad end i dag samles tværfaglige kompetencer og viden i ungeindsatsen, og hvis der i endnu større omfang end i dag iværksættes parallelle eller koordinerede indsatser overfor de unge. Det afspejler, at ca. hver femte af de unge i de syddanske jobcentre har komplekse personlige og/eller sociale barrierer i forhold til job eller uddannelse, at ca. hver tiende unge starter voksenlivet med et langvarigt ophold i kontanthjælpssystemet, og at hovedparten af de svageste unge modtager en indsats fra forskellige aktører evt. parallelt. Analysen viser, at der arbejdes meget med de svage unge i kommunerne. Det er indtrykket, at mange kommuner er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Alligevel peger de involverede aktører på, at der ofte er uindfriede forventninger i samarbejdet, da indsatsen prioriteres forskelligt blandt aktørerne. Jobcentrene og UU peger på, at der er behov for at øge den parallelle indsats for de svageste unge, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større, tværgående prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige aktører, der er involveret i indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede unge. For de svageste af unge vil der ofte være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Analysen viser, at der arbejdes med at skabe en kontinuerlig indsats i overgangssituationerne for den unge, herunder især når den unge bliver myndig. Der er i aktørkredsen generel anerkendelse af værdien af overdragelsesmøder, hvor der samles tværfaglige kompetencer og viden om den unge med henblik på at optimere indsatsen. 15

20 Der peges i aktørkredsen på en række snitfaldeproblematikker, der i større eller mindre grad gør sig gældende i forhold til en tværfaglig indsats. Det fremhæves bl.a., at der ofte kan være behov for at samle tværfaglige kompetencer om unge, der starter voksenlivet på kontanthjælp. I den forbindelse efterspørges et efterværn i bred forstand, der fastholder de tværfaglige kompetencer fra bl.a. børn- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, uanset at den unge er blevet myndig. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge Det anbefales, at den tværfaglige indsats overfor forskellige ressourcesvage grupper af unge styrkes herunder både for unge over og under 25 år En styrket tværfaglig indsats kan bl.a. indeholde: At de centrale aktører i den lokale ungeindsats styrker samarbejdet om den operationelle indsats for den enkelte unge, herunder via effektiv vidensdeling, koordination, brug af hinandens kompetencer, specialer, tilbud, støtteordninger mv. At der udpeges fælles målgrupper, der kan prioriteres i en koordineret indsats, hvor tværfaglige kompetencer samles til gavn for de unge At der sættes fokus på gruppen af unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At der udvikles en rehabiliteringsstrategi og -indsats for de allersvageste unge med fokus på en parallel indsats med sigte på beskæftigelse/uddannelse og behandling mv. At der udarbejdes nye metoder/tilbud, som bidrager til at være netværksskabende for de svageste unge, herunder ikke mindst i forhold til unge med psykiske lidelser Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Analysen viser, at en stor og stigende andel af de unge har psykiske problemstillinger, herunder en psykisk diagnose, som udgør barrierer for uddannelse og job. Aktørerne i ungeindsatsen efterlyser mere viden, flere værktøjer i indsatsen og nye samarbejdskonstellationer, som er specifikt rettet mod unge med psykiske problemer. Analysen peger på, at der er potentialer i tiltag, der styrker ungeindsatsen i at forbygge, håndtere og afhjælpe de barrierer, som de psykiske lidelser medfører i forhold til at bringe de unge videre mod uddannelse og job. Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Det anbefales, at der tages skridt til at styrke viden og indsats i forhold til unge med psykiske problemstillinger. Der er behov for et større og mere effektivt beredskab til de unge med psykiske problemer. En styrket indsats kan bl.a. indeholde følgende: At der udvikles en strategi for, hvordan man på tværs af aktørerne i ungeindsatsen bedre kan blive i stand til at bistå eller håndtere den stigende gruppe af unge med psykiske problemer eller diagnoser At der sker en udvikling af nye redskaber og metoder specifikt rettet mod unge med psykiske lidelser med henblik på at understøtte deres vej mod uddannelse og job Nye samarbejdstiltag, der øger adgangen til og afkorter ventetider til fageksperticen, herunder psykologer, psykiatri mv. 16

21 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 Fanø Ærø Odense Kolding Billund Esbjerg Vejen Vejle Middelfart Tønder Varde Sønderborg Svendborg Aabenraa Fredericia Haderslev Fborg-Mfyn Assens Nyborg Nordfyns Langeland Kerteminde Syddanmark Hele landet 2. Udfordringer i ungeindsatsen i Syddanmark De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden i Syddanmark og i landet som helhed. Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i de syddanske kommuner, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job Udviklingen i antal offentligt forsørgede unge Siden finanskrisen satte ind i august 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Syddanmark. Mens ca. 15. unge var offentligt forsørgede medio 28, er der ultimo 211 ca unge offentligt forsørgede, hvilket svarer til en stigning på 57 pct. over de seneste 3 år, jf. figur 2. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget de seneste 3 år. Aktuelt modtager godt hver tiende af de unge i Syddanmark enten dagpenge (4 pct.) eller kontanthjælp (7 pct.) svarende til 16. unge, jf. figur 3. Samlet modtager 15 pct. af alle unge, som bor i Syddanmark i dag, offentlige ydelser (ekskl. SU). Figur 2: Udviklingen i antallet af unge (18-29 år) offentligt forsørgede i Syddanmark, Personer Personer Figur 3: Andelen af unge i befolkningen, som modtager offentlig forsørgelse, fordelt efter bopælskommune Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: jobindsats.dk Øvirge FØP SPD KTH DPG Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Krisen har øget risikoen for at flere unge marginaliseres Den stigende ungeledighed skyldes i høj grad den lavkonjunktur, som satte ind efter finanskrisen i 28. I lighed med udviklingen i hele landet har lavkonjunkturen i Syddanmark således betydet, at antallet af ledige unge er steget markant i Syddanmark i de seneste 3-4 år, jf. figur 4. 17

22 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 Pct. andel af unge på offt. forsørgelse Andelen af unge på offentlig forsørgelse varierer i de syddanske kommuner. I kommuner såsom Nyborg, Kerteminde, Haderslev og Faaborg-Midtfyn er andelen af unge på offentlig forsørgelse større end i regionen som helhed, jf. figur 5. Samtidig har disse kommuner i det seneste år haft en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Figur 4: Udviklingen i bruttoledigheden for unge årige i Syddanmark Antal Antal Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Figur 5: Andel af unge (18-29 år) på offentligt ydelse i januar 212 samt udviklingen fra januar 211 til januar Større andel og faldende antal Aabenraa Billund Langeland Nordfyns Tønder Esbjerg Vejen Fredericia Sønderborg Syddanmark Nyborg Assens Kolding Varde Middelfart Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Odense Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Vejle Større andel og stigende antal 9 Lavere andel og Fanø Lavere andel og 8 faldende antal stigende antal Udviklingen i unge på offt. forsørgelse det seneste år I Syddanmark har de unge under 3 år været hårdere ramt end de voksne over 3 år. Ledigheden blandt de unge er således steget markant mere de seneste 3-4 år end blandt de voksne over 3 år selv når der tages højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 6. Den højere ledighedsandel for unge end for voksne gør sig gældende i stort set alle de syddanske kommuner, jf. figur 7. I Kerteminde er ledighedsandelen dog større blandt voksne, hvilket formentlig afspejler de lokale konsekvenser af lukningen af Lindø-værftet. Ligeledes har Odense en højere ledighedsandel blandt voksne, hvilket kan afspejle, at Odense er en stor uddannelsesby i forhold til de andre syddanske kommuner. Den højere ledighedsandel blandt unge afspejler blandt andet, at de unge er særligt sårbare i en lavkonjunktur. De unge, som har en uddannelse, har ofte en begrænset erhvervserfaring, som følge af flere år i uddannelsessystemet. Omvendt er de unge uden uddannelse ofte beskæftiget i (konjunktur)udsatte job, dvs. typisk ufaglærte job, kortvarig og sæsonpræget beskæftigelse mv. De unge kan følgelig have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen er vigende, og hvor der er skærpet konkurrence om de ledige job. 18

23 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 Unge procent Figur 6: Udviklingen i ledigheden i Syddanmark og hele landet blandt unge (18-29 år) og voksne (3-64 år) i procent af befolkningen Syddanmark Unge Syddanmark Voksne 8 Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Figur 7: Ledighedsandel for unge (18-29 år) og voksne (3-64 år) i Syddanmark Største unge ledighedsandel Assens Faaborg-Midtfyn Fredericia Aabenraa Nordfyns Sønderborg Haderslev Nyborg Varde Syddanmark Tønder Esbjerg Middelfart Svendborg Odense Vejen Kolding Hele landet Billund Vejle Fanø Ærø Langeland Kerteminde Største voksen ledighedsandel Voksne procent Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Den kraftigt stigende ungeledighed udgør en stor udfordring både for den unge selv, for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed: For den enkelte unge medfører en længere periode med ledighed en risiko for, at den unge ikke kommer ordentligt i vej hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det kan i sidste ende betyde, at den unge i lange perioder af voksenlivet ikke vil være i stand til at forsørge sig selv. For virksomhederne og arbejdsmarkedet er der risiko for, at de kommende års faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en situation med udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke bliver mødt med en generation af unge, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. For kommunen og samfundet vil en situation med en vedvarende høj ungeledighed øge risikoen for at en betydelig del af den aktuelle generation af unge tabes i forhold til at få et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at bidrage økonomisk og kompetencemæssigt til udviklingen i (lokal)samfundet i årene frem Økonomiske omkostninger og potentialer i ungeindsatsen Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse, har også stor betydning for de syddanske kommuners økonomi. Den stigende ungeledighed medfører et øget pres på de offentlige overførselsudgifter. Derudover medfører den stigende ledighed en risiko for, at flere unge forbliver på offentlig forsørgelse i længere perioder. For de enkelte kommuner medfører ungeledigheden derfor ikke alene øgede udgifter til overførselsudgifter, men også tabte kommunale indtægter, som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Det gælder både nu og på længere sigt. 19

24 Debutant Dimittend Andre udford. Ufaglært Uddannet Ej. Udd.egnet Debutant Dimittend Andre udford. Ufaglært Uddannet Ej. Udd.egnet Der vil derfor være udsigt til en forværring af de syddanske kommuners økonomi i de kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. I de fire kommuner (Varde, Esbjerg, Middelfart og Assens) knytter der sig årligt i gennemsnit mellem kr. i kommunale nettoudgifter til en enkelt ung ledig, som enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, jf. figur 8. Nettoudgifterne er udregnet for seks ungetyper med særlige karakteristika, som har betydning for den marginale indtægt og udgift, som den unge genererer i forhold til kommunens økonomi. Figur 8: Årlige nettoudgifter til seks typer af unge offentligt forsørgede i gennemsnit i de 4 kommuner 1 Kr Kr Figur 9: Årlig gevinst ved at flytte de seks ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse 1. kr Kr Kilde: De fire kommuner og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet. Beskæftigelse Uddannelse - SU Kilde: De fire kommuner og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet. De fire kommuner kan samtidig forbedre deres økonomi væsentligt, hvis det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i uddannelse eller job, jf. figur 9. For hver af ungetyperne er der i de fire kommuner i gennemsnit en årlig gevinst på typisk kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. De økonomiske potentialer er store for den enkelte kommune, hvis det lykkes at få både ressourcestærke og ressourcesvage unge i uddannelse eller job. Samlet set er der derfor mange gode grunde til at investere i en effektiv lokal ungeindsats, herunder for at realisere det økonomiske potentiale på området Demografi og flyttemønstre blandt de unge En del af den stigende ungeledighed har sin årsag i de seneste års lavkonjunktur. De unges alderssammensætning og flyttemønstre kan imidlertid også have betydning for, hvordan ungebefolkningen udvikler sig i en kommune og for omfanget af og sammensætningen af unge, som modtager offentlig forsørgelse. I Syddanmark er de unge, som fraflytter regionen, typisk mere ressourcestærke end de unge, som forbliver boende i regionen. Mens 77 pct. af de unge, som fraflyttede regionen er i job eller i uddannelse, er det således kun 66 pct. af de bofaste unge, som blev i regionen, der er i job eller i uddannelse, jf. figur 1 og figur 11. 2

25 Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fborg-Mfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fborg-Mfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Syddanmark Dette billede gør sig gældende i stort set samtlige kommuner i Syddanmark omend at jobog uddannelsesandelen varierer på tværs af kommunerne. F.eks. har Odense den laveste andel (43 pct.) af selvforsørgende bofaste unge i forhold til de andre syddanske kommuner. Figur 1: Forsørgelsesstatus for unge i Syddanmark som er bofaste, i perioden fra 26 til Figur 11: Forsørgelsesstatus blandt unge i Syddanmark, som er fraflyttere Andet Udvandret Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsøgelse Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Andet Udvandret Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsøgelse Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Samlet set er der imidlertid ikke tegn på, at omfanget af unge, som er bofaste eller fraflytter, skulle være en hovedårsag til udviklingen i omfanget af offentligt forsørgede unge i Syddanmark Udsatte børn og unge, som starter voksenlivet på kontanthjælp Udviklingen i antallet af unge forsørgelsesmodtagere i Syddanmark afspejler også, at der hvert år er en tilgang af helt unge 18-årige, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. I Syddanmark er omfanget af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årig i kontanthjælpssystemet, vokset fra et niveau på 8 pct. af alle unge i 26 til et niveau på ca. 11 pct. i 211, jf. figur 12. Andelen har dog været faldende siden 29. Andelen af unge debutanter i kontanthjælpssystemet i Syddanmark er på niveau med andelen i hele landet. Omfanget af socialt udsatte børn og unge har stor betydning for, hvor mange unge, som i voksenalderen har svært ved at opnå fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Figur 12: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede som debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årig i Syddanmark og hele landet Syddanmark Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Hele landet

26 Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fborg-Mfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Syddanmark Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Fborg-Mfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Syddanmark Erfaringerne viser således, at de unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, i mindre grad efterfølgende opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i Syddanmark i 25 eller 26, er 47 pct. aktuelt offentligt forsørgede, og herunder er 9 pct. førtidspensioneret, jf. figur 13. Derimod er det kun 13 pct. af de unge fra region Syddanmark, som ikke var i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige i 25 og 26, som i dag modtager offentlig forsørgelse. Tendensen ses i samtlige af de syddanske kommuner. I Assens er det hele 66 pct. af de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i 25 eller 26, der aktuelt er offentligt forsørgede. Figur 13: Forsørgelsesstatus 5 år efter for unge som har modtaget kontanthjælp som 18-årig i Syddanmark Figur 14: Forsørgelsesstatus 5 år efter for unge som ikke har modtaget kontanthjælp som 18-årig i Syddanmark Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Samlet set er der en betydelig del af tilgangen til ungeledigheden i Syddanmark, som skyldes udsatte børn og unge, der allerede som 18-årige starter voksenlivet på kontanthjælp Udvalgte resultater i den lokale ungeindsats Den lokale ungeindsats har stor betydning for udviklingen i antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. En effektiv lokal ungeindsats, hvor alle lokale myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder effektivt sammen om at understøtte gode resultater i ungeindsatsen, kan medvirke til at flere unge kommer i uddannelse og job og dermed at færre ender i langvarig offentlig forsørgelse. 22

27 Aabenraa Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Syddanmark I hvilket omfang gennemfører de unge en uddannelse i Syddanmark? Både for de unge selv, for arbejdsmarkedet og for kommunernes økonomi er det afgørende, at flere unge gennemfører en uddannelse. Uddannelse af de nye generationer af unge er således afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Og uddannelse har samtidig stor betydning for den enkelte unges chance for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, varig beskæftigelse og komme godt i vej. Aktuelt forventes ca. 87 pct. af de unge i Syddanmark at opnå en ungdomsuddannelse, figur 15. Dermed ser Syddanmark ud til at nå Folketingets fastsatte målsætning for 21 om, at mindst 85 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det vil dog kræve en stor indsats fremadrettet i Syddanmark, at nå målsætningen for 215 om, at mindst 95 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Uddannelsesindsatsen vil derfor også i kommende år skulle have et stort fokus i Syddanmark Målsætning 215 Målsætning Syddanmark Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Figur 16: Andelen af unge i kommunerne i Syddanmark, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Målsætning 215 Målsætning 21 Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uddannelsesindsatsen for de unge er dog fortsat udfordret af, at mange unge frafalder de uddannelser, som de påbegynder, og at mange unge har svært ved at finde en praktikplads. Blandt de ca. 15. unge (18-29-årige), som i dag er bosat i de fire kommuner, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse og ej heller er i gang med en uddannelse, er der således en tredjedel (33 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. figur 17. Og blandt de ca. 1.8 unge, som i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, er det knap to tredjedele, som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Figur 17: Afbrudte uddannelsesforløb blandt de unge årige i de 4 kommuner, som ikke har gennemført en uddannelse, Alle Ledige Alle Ledige Andel der har afbrudt mindst en uddannelse Senest afbrudte uddannelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 5. Videregående uddannelser Figur 15: Andelen af unge i Syddanmark, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Gymnasiale uddannelser Forberedende uddannelser Grundskolen 23

28 Det er samtidig uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor de i unge i størst omfang afbryder uddannelsesforløb. Ca. to tredjedele af de unge uden uddannelse, som har afbrudt et uddannelsesforløb tidligere, har således opgivet et forløb inden for erhvervsuddannelsesområdet. 16 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse, 6 pct. en videregående uddannelse, og hele 8 pct. har afbrudt et grundskoleforløb, jf. figur 17. Hvor mange dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere lykkes med at komme i uddannelse eller job? En måde at vurdere resultaterne i ungeindsatsen på er at følge i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller opnå beskæftigelse. Blandt de ca. 3.8 unge (18-29-årige), som i 21 påbegyndte et nyt forløb på kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner, var knap 6 pct. ét år senere selvforsørgende i form af job (34 pct.), uddannelse (16 pct.) eller anden selvforsørgelse (6 pct.), jf. figur 18. Samtidig modtog godt 4 pct. af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode. Det er samtidig særligt i det første halve år af ledighedsforløbet, hvor flest unge lykkes med at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet. En væsentlig udfordring for ungeindsatsen er i den forbindelse, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere typisk vender tilbage til ledighed efter kort tids beskæftigelse eller uddannelse. Omfanget af zappere, som oplever tilbagefald til ledighed, er således stort blandt gruppen af unge, jf. nedenfor. Figur 18: Nyledige unge i de 4 kommuner: Forsørgelsesstatus 3-12 måneder efter første ledighedsdag uger 26 uger 39 uger 52 uger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 21. Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge Figur 19: Unge kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28 i Syddanmark: Forsørgelsesstatus 1-3 år efter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote kv kv kv kv kv kv. 211 Andet Pension / efterløn Førtidspension Anden ydelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Uddannelse Beskæftigelse Når de unge først har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid, er der stor risiko for, at de forbliver ledige. En betydelig del af de 16. unge, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Syddanmark, har således været ydelsesmodtagere i flere år. Blandt de ca. 9. unge, som modtog kontanthjælp i 3. kvartal 28 i Syddanmark, var der således kun 31 pct., som 3 år senere var kommet i uddannelse (16 pct.) eller i job (15 pct.), jf. figur 19. Halvdelen af gruppen modtog fortsat kontanthjælp 3 år efter, og godt hver tiende (11 pct.) er blevet førtidspensioneret. 24

29 Ovenstående viser, at en bekæmpelse af ungeledigheden i Syddanmark i høj grad handler om dels at bremse tilgangen af unge, der som nyledige og/eller som 18-årige tilgår kontanthjælps- og dagpengesystemet, og dels at få flere af de unge, som allerede i dag modtager offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job Lovgivningens fem grupper af unge i ungeindsatsen I lyset af ovenstående udfordringer er der placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunens sociale myndigheder og andre aktører på ungeområdet, som via den lokale indsats skal skabe resultater på ungeområdet i de kommende år. Samlet har Syddanmark aktuelt 16. unge, som er under 3 år og på dagpenge eller kontanthjælp, som skal håndteres i ungeindsatsen. I analysen er der foretaget en belysning af de fem ungegrupper, som udpeges i lovgivningen om ungeindsatsen. De 16. unge i Syddanmark fordeler sig på følgende måde: Ca. 2.8 unge er uddannelsesegnede under 25 år og skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. Ca. 3.2 unge er ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år og skal ikke have et uddannelsespålæg. Ca. 2.7 unge er forsørgere uden uddannelse. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Ca. 2.9 unge er ufaglærte over 25 år. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Figur 2: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark ultimo 211 Unge med uddannelse % Unge uden uddannelse over 25 år % Udd. egnet under 25 år % Ikke udd. egnet under 25 år Unge 2% forsørgere % Kilde: Danmarks Statistik, de fire kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Ca. 4.3 unge har en kompetencegivende uddannelse og skal ikke have uddannelsespålæg jobcenteret. De 16. unge er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe af unge, som har forskellige adfærdsmønstre i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har forskellige ressourcer og ikke mindst har forskellige barrierer i forhold til at komme i gang med uddannelse eller job. Herunder kan nævnes mangelfulde personlige, sociale og faglige kompetencer, psykiske eller fysiske lidelser, sociale problemer, misbrugsproblemer mv. På tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper af unge er der således et stort antal af unge zappere, som har flere afbrudte uddannelsesforløb, jobforløb og/eller har haft mange skiftende ydelsesforløb bag sig inden for de seneste fem år. F.eks. udgør omfanget 25

30 af uddannelseszappere med mindst 2 afbrudte uddannelsesforløb - mellem 9 og 42 pct. af de unge på tværs af de fem grupper, jf. tabel 1. Tilsvarende er der på tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper en stor andel af unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år og/eller har debuteret deres voksenliv som kontanthjælpsmodtagere som 18-årige. Godt en fjerdedel af ungegruppen har været langvarigt offentligt forsørget (27 pct.) og 4 pct. af gruppen har været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige. Tabel 1: Karakteristika ved de fem lovgivningsbestemte grupper af unge ledige i Syddanmark Endvidere er der på tværs af ungegrupperne også unge, som har ressourcer i form af tidligere joberfaring eller en gennemført uddannelse, som der kan bygges videre på i indsatsen for at bringe den enkelte videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Ca. halvdelen af gruppen af unge har jobcenteret vurderet som jobklare, godt en fjerdedel af gruppen har betydelig erhvervserfaring, og en tredjedel har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse. Uddannelsesegnede Ikkeegnede Unge Ufaglærte forsørgere unge Unge med uddannelse I alt Antal unge Unge "zappere" Uddannelseszappere 27% 27% 33% 42% 9% 24% Job zappere 12% 8% 23% 35% 18% 19% Forsørgelseszappere 12% 7% 1% 11% 9% 1% Offentligt forsørgelse Langtidsforsørgede 15% 55% 47% 28% 7% 27% 18 års KTH debuttanter 43% 73% 54% 43% 1% 41% Ressourcer Match 1 75% 3% 47% 43% 89% 54% Uddannede 11% 3% 9% 17% 98% 34% Erhvervserfaring 37% 12% 11% 26% 42% 27% Social belastning Match 2 og 3 25% 97% 53% 56% 1% 46% Anbringelse som barn 1% 26% 18% 2% 5% 16% Kriminalitet 24% 35% 27% 46% 17% 29% Psykisk diagnose 9% 17% 13% 14% 6% 11% Resultater Nyledige som er i job 39 uger efter ydelsesstart 18% - 2% 3% 54% 35% Nyledige som er i udd. 39 uger efter ydelsesstart 41% - 18% 7% 6% 15% Nyledige som fortsat er på dagpenge eller kontanthjælp 39 uger efter ydelsesstart 31% - 5% 46% 26% 36% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Uddannede inkluderer unge med en gymnasial eller kompetencegivende uddannelse. Tallene for de uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede er baseret på de fire kommuner. Resultater er baseret på de fire kommuner. Selv blandt den svageste gruppe af unge de ikke-uddannelsesegnede er der unge, som har ressourcer i form af, at de tidligere har været selvforsørgende i længere perioder, jf. tabel 1. Endelig er der på tværs af grupperne en betydelig andel af unge, som på forskellig vis har sociale problemer og har barrierer i forhold til job eller uddannelse. Mellem 5 og 26 pct. af de unge på tværs af de fem grupper har været anbragt uden for hjemmet som barn, og mellem 17 og 46 pct. har begået kriminalitet. Desuden er der 9 til 17 pct. af de unge i de fem grupper, som har eller har haft en psykisk lidelse. 26

31 I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de fem ungegrupper i Syddanmark. Uddannelsesegnede unge: Ca. 18 pct. af de unge på dagpenge eller kontanthjælp under 25 år er vurderet som uddannelsesegnede, hvilket svarer til 2.8 unge i Syddanmark. De uddannelsesegnede unge skal have pålæg af jobcenteret om at påbegynde en ordinær uddannelse. Der er generelt tale om en stærkere ungegruppe, som har erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder. Analysen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved gruppens uddannelsesmotivation, da gruppen domineres af to bevægelige zappergrupper, som bevæger sig ud og ind af ledighed, beskæftigelse og uddannelse. Mange af de uddannelsesegnede har tidligere forsøgt sig med en kompetencegivende uddannelse uden at gennemføre - og mange har ifølge UU uddannelsesbarrierer af større eller mindre karakter. De mange zappere blandt de uddannelsesgnede kan være svære at fastholde i en kontinuerlig indsats og/eller i en ordinær uddannelse. Analysen viser, at kun cirka 36 pct. af de uddannelsesegnede unge går i ordinær uddannelse efter et år på trods af vejledning, motivation og uddannelsespålæg fra jobcenteret. Det kan for en stor del af restgruppen betyde, at de i årene fremad vil have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med hyppigere ledighedsperioder af kortere eller længere varighed. For de uddannelsesegnede unge udgør jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne og a- kasserne de vigtigste aktører, der med fordel kan motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg og tilrettelægge en fælles fastholdelsesindsats, der øger chancerne for, at uddannelsen følges og gennemføres. De foreløbige resultater af uddannelsespålæggene til gruppen tyder på, at indsatsen over for de uddannelsesegnede i langt større grad end hidtil bør indtænke de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet til at støtte de unge i uddannelsesforløbet. Ikke-uddannelsesegnede unge: Ca. 2 pct. af de unge under 25 år er vurderet ikke-uddannelsesegnede af jobcenteret, hvilket svarer til 3.2 unge i Syddanmark. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg af jobcenteret. Overordnet er der tale om en særdeles ressourcesvag gruppe, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Ca. to tredjedele af gruppen har psykiske problemstillinger, og hovedparten har kombinerede problemer. Nogle er fagligt svage, nogle har fysiske problemer, og nogle har sociale problemer. En stor del af de unge i gruppen kommer fra hjem, hvor forældrene ikke boede sammen, hvor forældrene ikke har uddannelse, og hvor forældrene modtog offentlig forsørgelse. Ligesom over en fjerdedel af de unge har været anbragt uden for hjemmet i en periode af deres opvækst. Som helhed har de unge i gruppen været på offentlig forsørgelse i 63 pct. af tiden, siden de fyldte 18 år. Godt halvdelen af de unge i gruppen har inden de fyldte 18 år haft en sag i 27

32 Børne- og ungeforvaltningen, og 73 pct. har haft en sag i UU. Knap halvdelen af de unge i gruppen har en sag i Socialforvaltningen parallelt med indsatsen i jobcenteret. En succesfuld indsats for disse unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der er i høj grad brug for en tværfaglig indsats, der går på tværs af jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, UU, private virksomheder m.fl. På trods af tyngden af problemstillingerne og barriererne er det vigtigt i indsatsen at fastholde et fokus på, hvordan der skabes en udvikling og progression frem mod job og uddannelse for de unge i gruppen. Forsørgere uden uddannelse: Der er ca. 2.7 unge på dagpenge og kontanthjælp, som er forsørgere, og som ikke har en uddannelse. Langt de fleste unge i gruppen er kvinder. Mange af de unge forsørgere har tidligere forsøgt sig med en ordinær uddannelse uden at gennemføre. For mange kan det handle om, at uddannelsen er blevet afbrudt af barsel. Der er tale om en polariseret gruppe, der rummer to grupper af unge med forskellige forudsætninger. Den ene halvdel er velfungerende fædre eller mødre, der typisk lever i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. Den anden halvdel er ikke-arbejdsmarkedsparate mødre med problemer, som har langvarig offentlig forsørgelse bag sig. I gruppen med lang forsørgelsesanciennitet findes mødre, som typisk er enlige, som har begrænset erhvervserfaring, og som har været ledige i lang tid. De har sociale og/eller personlige problemer og er ikke arbejdsmarkedsparate. For denne gruppe spiller flere aktører en vigtig rolle, herunder jobcenteret, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU. Mange i gruppen har brug for en tværfaglig indsats, der fokuserer på at skabe progression for den unge via kombinerede beskæftigelses- eller uddannelsestilbud, sociale foranstaltninger og behandlingstilbud. For de velfungerende unge fædre kan jobcenteret og UU med fordel sætte fokus på vejledning om og motivation til ordinær uddannelse, som kan sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Da mange i gruppen ser økonomiske udfordringer i at tage en uddannelse, kan der være perspektiver i at tilbyde dem at påbegynde en uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Ufaglærte unge over 25 år: Ca. 2.9 ufaglærte unge over 25 år modtager dagpenge eller kontanthjælp i Syddanmark. Der er tale om en svagere gruppe end forventet, som rummer et stort antal unge med personlige problemer eller med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun godt en femtedel af gruppen har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedparten af de ufaglærte over 25 år har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet og har flere afbrudte uddannelesforløb bag sig. Som helhed klarer de ufaglærte unge over 25 år sig dårligt på arbejdsmarkedet. Det illustreres af, at kun 39 pct. af gruppen kommer i job eller ordinær uddannelse i løbet af ét år. 28

33 Den stabile gruppe indeholder hovedsageligt mænd, som er konjunkturramte fra det ufaglærte arbejdsmarked. En betydelig del af gruppen risikerer at få lang ledighed, hvis de ikke søger bredt fagligt og geografisk. De vigtigste aktører på dette felt er jobcenteret og a- kasserne, som i deres parallelle kontaktforløb med fordel kan sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobrettet opkvalificering. For mange i gruppen kan voksenlærlingeforløb være vejen til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og udgøre en realistisk økonomisk vej til uddannelse. Blandt de ufaglærte over 25 år findes en stor gruppe af unge, der både har problemer ud over ledighed og har lang offentlig forsørgelse bag sig. For denne gruppe udgør både jobcenter og Socialforvaltningen vigtige aktører, der i indsatsen bør sætte fokus på en parallel indsats, der kombinerer beskæftigelsesrettede og bahandlingstilbud. Desuden rummer gruppen en betydelig gruppe af zappere, der er bevægelige i forhold til forsørgelse, arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe, som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats, og som har svært ved at gennemføre en uddannelse. For denne gruppe udgør jobcenteret, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne de vigtigste aktører, som med fordel kan vejlede om og motivere til voksenlærlingeforløb eller ordinær uddannelse for at sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange i gruppen vil der desuden være behov for, at der tilknyttes en uddannelsesmentor eller en social mentor i opstarten og/eller undervejs i uddannelsesforløbet. Uddannede unge: De ca. 4.3 uddannede unge udgør overordnet en ressourcestærk gruppe, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som potentielt vil være stabile skatteborgere i Syddanmark, hvis de hjælpes i job. De fleste i gruppen har allerede erhvervserfaring og har ikke modtaget offentlig forsørgelse i særlig lang tid. For de ressourcestærke unge udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som i indsatsen med fordel kan sætte fokus på at styrke og målrette de unges jobsøgning og øge deres udslusning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud. Der findes to undergrupper blandt de uddannede unge, som har det svært i den aktuelle lavkonjunktur, og som risikerer at tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det drejer sig dels om en stor gruppe af nyuddannede og dimittender, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, fordi de konkurrerer om de ledige job med erfarne lønmodtagere. For dimittenderne udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som bør sigte på en målrettet, virksomhedsrettet indsats, der hjælper de unge med at få foden inden for på konkrete arbejdspladser, så de får mulighed for at anvende, vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer. Derudover har en mindre gruppe af de uddannede unge personlige eller sociale problemer, som allerede har lang ledighed bag sig. For disse unge udgør jobcenteret og Socialforvaltningen de vigtigste aktører, som med fordel kan arbejde på at udsluse de unge til det rummelige arbejdsmarked, mens der arbejdes parallelt med at håndtere deres udfordringer. 29

34 3. De uddannelsesegnede unge under 25 år I dette afsnit belyses de uddannelsesegnede unge under 25 år i region Syddanmark. Analysen viser følgende hovedresultater: 3.1. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannelsesegnede unge Hvordan er gruppen af uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 53 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i de fire kommuner, som vurderes som uddannelsesegnede. Der er en overvægt af mænd (56 pct.). Gruppen er domineret af to store grupper af unge uddannelseszappere (4 pct.) og forsørgelseszappere (27 pct.), som hhv. har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser og forsørgelsesydelser. Endvidere er der en mindre gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (22 pct.) samt en blandet gruppe af unge (11 pct.). 72 pct. modtager kontanthjælp, mens 28 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 75 pct. vurderes som jobklare, og 82 pct. har kun været ledige i mindre end et år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 84 pct. alene har gennemført grundskolen. Kun 9 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, mens 7 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har i gennemsnit haft knap ét afbrudt uddannelsesforløb, og mange har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 38 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 42 pct. bor alene, mens 2 pct. er gift eller samboende Godt en fjerdedel har begået kriminalitet og ca. 9 pct. har haft en psykisk diagnose, mens 29 pct. har haft en fysisk diagnose. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Halvdelen af gruppen har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvor UU har registreret en række uddannelsesbarrierer, herunder især at mange unge har en problematisk skolegang (35 pct.), sociale problemer (27 pct.), misbrug (22 pct.) mv. Uanset ovenstående barrierer vurderes gruppen af unge imidlertid som uddannelsesegnede. Der er i de syddanske jobcentre afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal for 7 pct. af gruppen, og 8 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26-ugers aktiverings- /vejledningsforløb. 42 pct. af de unge har fået et uddannelsespålæg. Især gruppen af stabilt selvforsørgende (48 pct.) og forsørgelseszappere (49 pct.) får et pålæg, mens der i mindre grad anvendes pålæg i forhold til de to svageste grupper af uddannelseszappere (43 pct.) og blandede gruppe (19 pct.) Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Blandt de unge uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var der 67 pct., som efter ét år var i uddannelse (36 pct.), job (21 pct.) eller selvforsørget på anden vis (1 pct.). De mest ressourcestærke i gruppen lykkes med at komme i uddannelse eller job, mens den tredjedel af de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse, har flest barrierer/færre ressourcer. 38 pct. af de unge, som fik et uddannelsespålæg, er i uddannelse ét år efter ledighedsstart, mens 33 pct. af de unge, som ikke fik et pålæg, er i uddannelse ét år efter. 3

35 3.2. Hvem er de uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er 53 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år i de fire kommuner, som vurderes at være uddannelsesegnede. Det svarer til 17 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i de fire kommuner. I gruppen af uddannelsesegnede unge er der en større andel af kontanthjælpsmodtagere (72 pct.) end dagpengemodtagere (28 pct.). Derudover er der en overvægt af mænd (56 pct.), jf. boks 2. Gruppen er kendetegnet ved, at størstedelen (75 pct.) er jobklare, og hovedparten (82 pct.) har været ledige i under 1 år. 42 pct. af de uddannelsesegnede unge bor alene, 2 pct. er gift eller samboende, og 38 pct. bor fortsat hjemme hos forældre. Derudover har ca. en fjerdedel (27 pct.) begået kriminalitet, og 1 pct. har begået flere forskellige kriminalitetstyper (f.eks. vold, berigelseskriminalitet, handel med stoffer mv.). Blandt de uddannelsesegnede unge har 9 pct. inden for de seneste 1 år haft en psykisk lidelse, mens 29 pct. af de unge haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Boks 2. Fakta om de uddannelsesegnede unge i de fire kommuner Over halvdelen er mænd (56 pct.) Knap tre fjerdedele (72 pct.) er kontanthjælpsmodtagere og godt en fjerdedel (28 pct.) er dagpengemodtagere. Størstedelen (75 pct.) er jobklare, mens 21 pct. og 4 pct. er i hhv. match 2 og pct. har fået et uddannelsespålæg. Hovedparten (82 pct.) har været ledige i under 1 år, og ca. 11 pct. har været ledige i mellem 1-2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 33 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Ca. 42 pct. er bor alene, ca. 38 pct. bor hos forældrene, mens ca. 2 pct. er gift/samboende. Godt en fjerdedel (27 pct.) har begået kriminalitet, og ca. 1 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 9 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år og ca. 29 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver). Overordnet set er gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år en heterogen gruppe, som i forskelligt omfang har ressourcer og barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller opnå beskæftigelse, jf. eksemplerne i boks 3. Boks 3. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, og som vurderes uddannelsesegnede 19-årige Casper er to gange droppet ud af en erhvervsuddannelse, første gang efter kort tid på grund af manglende interesse, og anden gang på grund af dårlige oplevelser på praktikstedet. Han bor hjemme og overvejer fremtiden. På kort sigt vil han gerne have et job, men han har ikke hårdt brug for stabil indkomst. 23-årige Elaine kom efter afsluttet gymnasium ikke ind på drømmestudiet i Århus og blev hængende i et pædagogmedhjælperjob. I mellemtiden har hun fundet en kæreste i Esbjerg, og nu er hun blevet ledig. 21-årige Esben har siden folkeskolen haft skiftende jobs, først i industrien og siden i detailhandlen. Han har flere gange sagt sine jobs op på grund af utilfredshed, men for et halvt år siden blev han fyret på grund af butikstyveri. De 53 uddannelsesegnede unge kan derfor med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen, dvs. 116 stabilt selvforsørgende, 214 uddannelseszappere, 143 forsørgelseszappere samt 57 fra en blandet gruppe af unge, jf. figur 21 nedenfor. 31

36 Figur 21: Uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner I det følgende belyses de 4 undergrupper af unge uddannelsesegnede: 3.3. De stabilt selvforsørgende Der kan identificeres en gruppe på ca. 115 stabilt selvforsørgende unge. Gruppen er kendetegnet ved, at deres aktuelle ledighedsforløb er af kort varighed, og at de i stort omfang har været selvforsørgende de seneste 5 år, jf. den angivne definition i figur 21 ovenfor. De stabilt selvforsørgende unge udgør en forholdsvis ressourcestærk gruppe af unge, som kun har begrænsede barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Gruppen er overrepræsenteret af mænd (67 pct.), og der er flere dagpengemodtagere (63 pct.) end i de øvrige undergrupper, jf. boks 4. Set i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en større andel Boks 4. Fakta om de 116 stabilt selvforsørgende i de fire kommuner Flertallet er mænd (67 pct.). Ca. 63 pct. er dagpengemodtagere, og 37 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten (87 pct.) er jobklare. 48 pct. har fået et uddannelsespålæg Over halvdelen (54 pct.) bor hos forældrene, ca. 29 pct. bor alene, mens ca. 17 pct. er gift/samboende. En femtedel (2 pct.) har begået kriminalitet af de stabilt selvforsørgende, som er jobklare (87 pct.). Ligeledes er der en større andel (48 pct.), som har fået et uddannelsespålæg i jobcenteret. Kun få i gruppen af haft psykiske lidelser (4 pct.). Derimod er der en femtedel (2 pct.) af gruppen, som har begået kriminalitet. 32

37 3.4. Unge uddannelseszappere De ca. 215 unge uddannelseszappere omfatter unge, som i de seneste 5 år har brugt megen tid i uddannelsessystemet uden at gennemføre en uddannelse, eller som har mange afbrudte uddannelsesforløb bag sig, jf. den angivne definition i figur 21 ovenfor. I forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en overvægt (83 pct.) af kontanthjælpsmodtagere blandt uddannelseszapperne. Samtidig vurderes 74 pct. af gruppen at være jobklare, jf. boks 5. Gruppen har kun i begrænset omfang modtaget dagpenge eller kontanthjælp inden for de seneste 5 år, jf. at de typisk har haft (mange) uddannelsesforløb i perioden. Under halvdelen (43 pct.) har fået et uddannelsespålæg, hvilket er på niveau med den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge. Der er dog samtidig tale om unge, der som Boks 5. Fakta om de 214 uddannelseszappere i de fire kommuner Halvdelen er mænd (5 pct.). 83 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten (74 pct.) er jobklare, mens 21 pct. og 5 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3. For 81 pct. er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har i gennemsnit være på offentlig forsørgelse i 3 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 43 pct. har fået et uddannelsespålæg. Ca. 35 pct. bor alene, ca. 4 pct. bor hos forældrene, mens 25 pct. er gift/samboende. følge af de mange afbrudte uddannelsesforløb, har haft vanskeligt ved at finde sig tilrette i uddannelsessystemet. Modsat de stabilt selvforsørgende har en lidt større andel af uddannelseszapperne også helbredsmæssige barrierer. Således har 9 pct. haft en psykisk diagnose, mens 28 pct. har haft en fysisk diagnose. Ligesom de øvrige grupper af unge har ca. en fjerdedel (24 pct.) begået kriminalitet, og ca. 6 pct. har begået flere former for kriminalitet Unge forsørgelseszappere De ca. 14 forsørgelseszappere består af unge, som i betydeligt omfang har vekslet mellem job, uddannelse og offentlig forsørgelse i de seneste 5 år, jf. den angivne definition i figur 21 ovenfor. Under halvdelen (42 pct.) af gruppen er dagpengemodtagere, men størstedelen (78 pct.) vurderes som jobklare ledige, jf. boks 6. Ca. 76 pct. af gruppen har været ledige i under 1 år. Samtidig har de unge forsørgelseszappere i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 37 pct. af tiden siden 18- årsalderen. I forhold til uddannelseszapperne har en lidt større andel af forsørgelseszapperne (49 pct.) fået et uddannelsespålæg. Boks 6. Fakta om de 143 forsørgelseszappere i de fire kommuner 54 pct. er mænd. 42 pct. er dagpengemodtagere, og 58 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Størstedelen (78 pct.) er jobklare. For hovedparten (76 pct.) er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 37 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 49 pct. har fået et uddannelsespålæg. Ca. 45 pct. bor alene, ca. 33 pct. bor hos forældrene, mens 22 pct. er gift/samboende. 33

38 Derudover har nogle af de unge haft såvel fysiske lidelser (31 pct.) eller psykisk diagnosticerede lidelser (1 pct.). Ligesom de øvrige ungegrupper er der endvidere ca. en fjerdedel (27 pct.) af gruppen, som har begået kriminalitet, og 11 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig Blandet gruppe af uddannelsesegnede unge Den resterende gruppe af de uddannelsesegnede består af en blandet gruppe af ca. 6 unge, som hverken kan karakteriseres som stabilt selvforsørgende eller zappere, jf. den angivne definition i figur 21 ovenfor. Set i forhold til de stabilt selvforsørgende og forsørgelseszapperne, er der markant flere kontanthjælpsmodtagere (86 pct.) i den blandede gruppe. Ligeledes er der flere unge i match 2 og 3 (49 pct.) end i den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge (25 pct.), jf. boks 7. Gruppen er derudover kendetegnet ved, at 58 pct. har været ledige i under 1 år. Samtidig har de unge været på offentlig forsørgelse i over halvdelen (61 pct.) af tiden siden 18- årsalderen. Den blandede gruppe er den undergruppe, hvor færrest unge har fået et uddannelsespålæg i jobcenteret (19 pct.). I forhold til de øvrige undergrupper, har en større andel af de unge i den blandede gruppe helbredsmæssige problemer. Således har 16 pct. af de unge haft en psykisk diagnose, og ca. 4 pct. har haft en fysisk diagnose. I lighed med de øvrige grupper har en fjerdedel (25 pct.) begået kriminalitet, men til gengæld har en større andel (14 pct.) begået flere kriminalitetstyper. Sammensætning af de fire undergrupper i de fire kommuner Gruppen af uddannelseszappere er langt Figur 22: Uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper i de 4 kom- den største undergruppe og udgør 4 pct. af de uddannelsesegnede unge i de fire muner kommuner, jf. figur 22. De stabilt selvforsørgende og forsørgelseszapperne er af samme størrelsesorden og udgør henholdsvis 22 og 27 pct. af de uddannelsesegnede unge i de fire kommuner. Den blandede gruppe er den mindste undergruppe og udgør 11 pct. af den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge Boks 7. Fakta om de 57 unge i den blandede gruppe i de fire kommuner 53 pct. er kvinder. 86 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Ca. 51 pct. er jobklare, mens ca. 42 pct. og 7 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3. For 58 pct. er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år, mens 25 pct. har været ledig i mellem 1-2 år og 18 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 61 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 19 pct. har fået et uddannelsespålæg. I gruppen bor 35 pct. alene, 4 pct. bor hos forældrene, mens 25 pct. er gift/samboende Stabilt Uddannelses Forsøgelses Blandet selvforsøgende zappere zappere gruppe Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote

39 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Region i alt Hele landet 3.7. Omfang og sammensætning af zapperi blandt de unge De unge uddannelsesegnede i region Syddanmark er præget af et stort omfang af zapperi mellem beskæftigelse, ledighed og (afbrudte) uddannelsesforløb. Zapperiet har samtidig forskelligt omfang og sammensætning på tværs af forskellige grupper af unge, jf. figur 23. Uddannelseszapperne har således i de seneste fem år tilbragt 65 pct. af tiden i (forskellige) uddannelsesforløb, mens forsørgelseszapperne omvendt har tilbragt 63 pct. af tiden i de seneste fem år i (forskellige) typer af job. Gruppen af stabilt selvforsørgende har været i job i hovedparten af de seneste fem år (88 pct.), mens den blandede gruppe af unge omfatter de unge, som i størst omfang (21 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i de seneste fem år. Figur 23: Gennemsnitlig forsørgelsessammensætning fem år før ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Offt. Forsørgelse Uddannelse Selvforsørgelse Ovenstående afspejler samtidig, at de unge typisk har haft flere forskellige forløb i job, uddannelse og ledighed - og mange skift mellem forsørgelsestyper. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Ca. 3 pct. af forsørgelseszapperne har været i mindst fire forskellige brancher inden for de seneste fem år og har tillige i gennemsnit afbrudt ca. ét uddannelsesforløb. Uddannelseszapperne har gennemsnitlig afbrudt 1,2 uddannelsesforløb og 5 pct. har kun været i én branche inden for de seneste fem år, jf. tabel 2. Tabel 2: Zapperi mellem beskæftigelse, uddannelse og ledighed blandt uddannelsesegnede unge i regionen, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, 211 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Region i alt Hele landet Antal forløb i selvforsørgelse 1,2 1,6 2,5 1,7 1,8 1,8 Antal forløb med ledighed,2,8 1,2,6,8,8 Få brancheskift (højest 1) 55% 5% 22% 61% 47% 47% Flere brancheskift (2-3) 45% 35% 49% 3% 39% 39% Mange brancheskift (mindst 4) % 15% 29% 9% 14% 14% Antal afbrudte uddannelser,5 1,2,9,4,8,8 Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 9, 15 og 29. Endelig udgør de stabilt selvforsørgende den gruppe af unge, som generelt har haft mest stabile perioder i job, og som dermed har haft forholdsvis få skift mellem forsørgelsesydelser i perioden, jf. tabel 2. De mange skift og afbrudte uddannelsesforløb blandt de uddannelsesegnede unge skal ses i lyset af, at langt hovedparten ikke har gennemført en gymnasial uddannelse. 35

40 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Region i alt Hele landet 84 pct. af de unge har således grundskolens 9. eller 1. klasse, som det højeste uddannelsesniveau, og 7 pct. har end ikke afsluttet 9. klasse. Kun 9 pct. af gruppen har afsluttet en gymnasial uddannelse, jf. figur 24. Gruppen af uddannelseszappere er den gruppe af de uddannelsesegnede, hvor flest (18 pct.) har afsluttet en gymnasieuddannelse. Figur 24: De uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og højeste fuldførte uddannelse Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. De mange skift mellem ydelser og afbrudte uddannelsesforløb er en udfordring for den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats for ungegruppen i region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. I forhold til gruppen af uddannelseszappere kan de mange afbrudte uddannelsesforløb indebære, at de unge har mistet selvtillid og motivation i forhold til igen at skulle påbegynde et uddannelsesforløb. Tilsvarende har gruppen af forsørgelseszappere typisk haft svært ved at fastholde et job på en arbejdsplads og har ligeledes oplevet at skulle afbryde et uddannelsesforløb i utide. Det forhold, at de unge forsørgelseszappere har haft job i mange forskellige brancher, udgør i et vist omfang en ressource, idet de unge har fået kenskab til forskellige typer af erhverv og arbejdspladser. Samtidig repræsenterer de mange brancher imidlertid også typisk et nederlag for de unge, som kan udgøre en barriere i forhold til at bringe den unge videre i et varigt uddannelses- eller jobforløb. Den blandede gruppe af unge er den gruppe af uddannelsesegnede, som umiddelbart vurderes at have flest udfordringer og barrierer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet. Disse barrierer kan typisk også have karakter af mangelfulde personlige, sociale, faglige kompetencer og/eller helbredsmæssige barrierer Uddannelsesegnede unge, som har modtaget vejledning fra UU Gennemsnitligt i de 4 kommuner har ca. halvdelen af gruppen af uddannelsesegnede unge (53 pct.) tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, jf. figur 25. Særligt den blandede grupper og de to grupper af zappere har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvorimod dette kun er tilfældet for 39 pct. af de stabilt selvforsørgende. Som led i vejledningsforløbet af de unge har UU konstateret en række barrierer, som har gjort sig gældende hos de enkelte i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. UU har således på vejledningstidspunktet gennemsnitligt vurderet i de 4 kommuner, at en stor del af de unge har haft en problematisk skolegang (35 pct.), sociale problemer (27 pct.), misbrugsproblemer (22 pct.) og/eller psykiske lidelser (diffuse) (19 pct.), jf. figur

41 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe De 4 kommuner i alt Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet Endvidere er der et mindre antal af de uddannelsesegnede unge, hvor UU har registreret barrierer såsom manglende sociale kompetencer (15 pct.), indlæringsvanskeligheder (15 pct.), og/eller læse- eller skriveproblemer (13 pct.). Figur 25: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har en sag hos UU i de 4 kommuner Figur 26: Uddannelsesbarrierer blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere i de 4 kommuner Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 17. Kilde: UU og egne beregninger. Blandt de unge, som er vurderet som uddannelsesegnede af jobcentrene, er der således en betydelig del, som har haft og eventuelt fortsat har - forskellige barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. De barrierer, som stadig måtte være til stede i forhold til de enkelte unge, har imidlertid ikke en styrke, der gør, at den unge aktuelt vurderes at være ikke-egnet til uddannelse. Ovenstående illustrerer, at der er et stort potentiale for at styrke resultaterne i den lokale ungeindsats ved at optimere det løbende samarbejde mellem jobcenteret og UU om de unge. Et samarbejde som sigter på en fælles indsats om fælles mål, og hvor indsatsen for den enkelte unge bygger videre på allerede gennemførte indsatser Jobcentrenes kontaktforløb og aktiveringsindsats for de unge Der stilles i lovgivningen særlige krav til og muligheder i den lokale indsats for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år, jf. boks 8. Ved første samtale med den unge skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- /skrivetestes. Jobcenteret skal yderligere pålægge den unge at søge ind på en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis vedkommende ikke aktivt medvirker til at finde, søge ind på eller gennemføre en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. 37

42 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Region i alt Hele landet Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at unges deltagelse i aktiviteter, ordinær uddannelse mv. Jobcenterets indsats i forhold til de uddannelsesegnede unge omfatter endvidere et samarbejde med andre myndigheder og aktører i den lokale ungeindsats. Bl.a. sikrer jobcenteret, at den unge understøttes i at komme videre i et uddannelsesforløb, hvorefter UU, uddannelsesinstitutioner mv. arbejder på at fastholde den unge i uddannelsesforløbet. Boks 8. Fakta om lovgivning for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale i kontaktforløbet vurdere, om den unge skal læse- /skrivetestes. Jobcenteret skal pålægge uddannelsesegnede under 25 år at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et aktivt tilbud, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en uddannelse. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, såfremt den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser. Jobcentrenes kontaktforløb for de unge uddannelsesegnede i region Syddanmark I det seneste år har jobcentrene i region Syddanmark gennemsnitlig afholdt mindst 1 jobsamtale pr. kvartal for 7 pct. af gruppen af uddannelsesegnede. Samtidig er der gennemsnitligt afholdt mindre end 1 jobsamtale pr. kvartal for de resterende 3 pct., jf. figur 27. Jobcentrenes samtaleintensitet er højest for gruppen af uddannelseszappere, hvor 35 pct. modtager over 2 samtaler i kvartalet. Samlet set er samtaleintensiteten for målgruppen i jobcentrene i region Syddanmark lavere end gennemsnittet for hele landet. Blandt de i alt ca. 82 unge uddannelsesegnede, som har oplevet den laveste samtaleintensitet fra jobcenteret, indgår fortrinsvis ressourcestærke unge blandt de unge uddannelsesegnede. Figur 27: Samtaleintensitet det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Der således en større andel af jobklare ledige (83 pct.) og dagpengemodtagere (46 pct.) i gruppen af unge, som har oplevet en lavere samtaleintensitet, end i den samlede gruppe af uddannelsesegnede. Det lavere omfang af samtaler til de ca. 82 unge afspejler også, at mange af de unge ikke har været ledige i særlig lang tid. Gruppen har således i gennemsnit kun været ledig i 25 uger, hvor gennemsnittet for den samlede gruppe udgør 33 uger. 38

43 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe Region i alt Hele landet Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe De 4 kommuner i alt Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge uddannelsesegnede, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcentrenes aktiveringsindsats for de unge uddannelsesegnede Jobcentrene skal ifølge lovgivningen give uddannelsespålæg til de unge, som vurderes at være egnet til uddannelse. Det centrale i jobcentrenes kontakt og aktiveringsindsats for gruppen er derfor at afklare, motivere og vejlede de unge i forhold til at træffe et valg om uddannelse samt understøtte og fastholde de unge i opstart på enten en ungdoms- eller en kompetencegivende uddannelse. I region Syddanmark har 59 pct. af de unge uddannelsesegnede været i aktivering i mere end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. Og 44 pct. af ungegruppen har en aktiveringsgrad på over 5 pct., jf. figur 28. Figur 28: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Figur 29: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har påbegyndt 26-ugersforløb Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger. Aktiveringsomfanget er højest for de to grupper af zappere samt den blandede gruppe af unge, mens gruppen af stabilt selvforsørgende aktiveres i mindst omfang. Som led i indsatsen for at bringe den unge i uddannelse - herunder eventuelt i den unges ventetid forud for uddannelsesstart har jobcentrene i region Syddanmark haft fokus på at sikre, at den unge påbegynder et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret og med en varighed på minimum 26 uger. I de 4 kommuner har over 8 pct. af de uddannelsesegnede således påbegyndt et 26-ugers forløb, som led i deres igangværende ledighedsforløb, jf. figur

44 3.1. Resultater i indsatsen for uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt de ca. 198 unge (18-24-årige) uddannelsesegnede, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner, var to tredjedele ét år senere kommet videre i form af at være i gang med en uddannelse (36 pct.), job (21 pct.) eller selvforsørget på anden vis (1 pct.). Samtidig modtog ca. en tredjedel (32 pct.) af de unge fortsat kontanthjælp eller dagpenge ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode, jf. figur 3. De uddannelsesegnede unge har en højere afgangsrate til uddannelse og job efter 9 måneder (66 pct.) end de øvrige ungegrupper i de fire kommuner. Der er dog et relativt stort tilbagefald blandt de unge, som har afbrudt ydelsesforløbet. Efter et 1 år er der en højere andel genledige (18 pct.) end uddannelsesegnede, der har modtaget ydelsen uafbrudt (14 pct.), jf. figur 31. Figur 3: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede nyledige fra 21 i de fire kommuner Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.:Jf. datanote 8 og uger 26 uger 39 uger 52 uger Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge Figur 31: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de uddannelsesegnede nyledige fra 21 i de fire kommuner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote uger 26 uger 39 uger 52 uger Genledige Ledige Afgangsraten fra gruppen af uddannelsesegnede kan eventuelt øges, såfremt det lykkes at få flere af de unge uddannelsesegnede i job, som aktuelt er ledige og alene afventer uddannelsesstart på den uddannelse, hvor de har opnået optagelse. Blandt de nyledige uddannelsesegnede, der påbegynder en uddannelse, er der en del af de unge, som formår at blive i uddannelse, jf. figur 32. 4

45 Måned Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Måned 7 Måned 8 Måned 9 Således er ca. to tredjedele af de tidligere nyledige uddannelsesegnede, der påbegyndte en uddannelse, fortsat i uddannelse 9 måneder senere. Den resterende tredjedel har enten gennemført uddannelsen eller afbrudt den. Resultaterne i indsatsen for de nyledige uddannelsesegnede viser endvidere et tydeligt mønster, hvor det især er de mest ressourcestærke i gruppen af uddannelsesegnede unge, som lykkes med at komme videre i uddannelse eller job. Figur 32: Andelen af tidligere ledige uddannelsesegnede, der fortsat er i uddannelse - 9 måneder efter uddannelsens start Den øvrige gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller dagpenge, har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 3. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Tabel 3: Unge nyledige uddannelsesegnede under 25 år i fire kommuner i 21, som efter 9 måneder er afgået til hhv. uddannelse/job eller forblevet på offentlig forsørgelse Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, 8, 1, 28, 34, 35 og 36. Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 62% 64% 57% Alder (gns. år) 2,6 2,7 2,6 Andel kontanthjælpsmodtager 82% 78% 86% Andel jobklare (match 1) 8% 89% 69% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 47% 36% 63% Andel anbringelse som barn 9% 6% 15% Andel kriminalitet 35% 3% 4% Blandt gruppen af nyledige uddannelsesegnede, som efter 9 måneder er kommet i uddannelse eller job, er der flere jobklare dagpengemodtagere med en lavere offentlig forsørgelseshistorik end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 3. Derudover er der blandt den gruppe af unge, som efter 9 måneder fortsat modtager offentlige ydelser, en høj andel, som har startet deres voksenliv på kontanthjælp (63 pct.), har været anbragt uden for hjemmet som barn (15 pct.) og/eller har begået kriminalitet (4 pct.). 41

46 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe De 4 kommuner i alt Ovenstående indikerer, at en negativ social arv og virkningen af den lokale indsats, som er gennemført for socialt udsatte børn- og unge, har en stor betydning for den enkelte unges sandsynlighed for at forlade et liv på offentlige ydelser til fordel for uddannelse eller job Anvendelse af uddannelsespålæg i indsatsen En faktor, som kan have betydning for de unges afgang til uddannelse eller job, er omfanget og virkningen af de uddannelsespålæg, som jobcenteret fastlægger i forhold til de unge. I de fire kommuner anvendes uddannelsespålæg til i gennemsnit 42 pct. af de unge uddannelsesegnede, jf. figur 33. Det er især de unge stabilt selvforsørgende (48 pct.) og forsørgelseszapperne (49 pct.), som får et påbud om uddannelse fra jobcentrene, hvorimod de unge uddannelseszappere (43 pct.) og især unge fra den blandede gruppe (19 pct.) i mindre grad får et påbud. Derved anvendes uddannelsespåbud i de fire kommuner fortrinsvis til de umiddelbart mest ressourcestærke blandt den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge. Figur 33: Unge uddannelsesegnede med uddannelsespålæg i de 4 kommuner fordelt på undergrupper, Der er således flere jobklare dagpengemodtagere, færre uddannelseszappere og færre, som har haft en social anbringelsessag Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger eller en psykisk diagnose, blandt de unge med et uddannelsespålæg end blandt gruppen af unge, som ikke har fået et uddannelsespålæg, jf. tabel 4. Tabel 4: Karakteristika for unge uddannelsesegnede kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som hhv. har fået og ikke fået et uddannelsespålæg i de fire kommuner Har fået uddannelsespålæg Har ikke fået uddannelsespålæg Antal i alt Andel mænd 6% 61% 55% Andel unge, som er mellem 18-2 år 46% 44% 42% Andel kontanthjælpsmodtagere 79% 89% 66% Andel jobklare (matchkategori 1) 88% 35% 75% Den aktuelle ledighedsperiodes varighed (uger) Har modtaget kontanthjælp som 18 årig 5% 63% 43% Afbrudte uddannelser (antal) 1, 1,4 1, Andel anbragt uden for hjemmet i barndommen 8% 17% 1% Andel, som har begået kriminalitet siden 15 år 28% 34% 24% Andel med psykisk diagnose inden for 1 år 9% 15% 9% Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Ovenstående baserer sig på en sagsgennemgang af 35 af de i alt 53 aktuelle sager for uddannelsesegnede unge i de 4 kommuner. Jf. datanote 7, 1, 15, 28, 34, 35, 36 og 37. I alt 42

47 Med pålæg Uden pålæg Med pålæg Uden pålæg Når der i mindre omfang er givet uddannelsespålæg til de grupper af unge, som umiddelbart har de svageste ressourcer blandt de uddannelsesegnede unge ( uddannelseszappere og den blandede gruppe af unge), så kan det afspejle en vurdering af, at indsatsen for denne gruppe i høj grad skal baseres på andre redskaber i ungeindsatsen, herunder f.eks. afklaringsforløb, virksomhedsrettede forløb/snusepraktikker, mentorordning mv. I tråd med at jobcentrene i de fire kommuner hyppigst anvender uddannelsespålæg til de mest ressourcestærke unge, viser resultaterne, at de unge, som har modtaget et pålæg i højere grad efterfølgende påbegynder uddannelse end de unge uddannelsesegnede, som ikke har fået et pålæg, jf. figur 34. Forskellen i uddannelsesraten blandt unge, der har modtaget og ikke modtaget et uddannelsespålæg, er dog ikke stor. Der er således 38 pct. af de unge med uddannelsespålæg som efterfølgende er kommet i uddannelse ét år efter ledighedsstart, mens 33 pct. af de unge, som ikke fik et uddannelsespålæg er kommet i uddannelse ét år efter. Ligeledes er der en lidt større andel af de unge med uddannelsespålæg, der kommer i job ét år efter ledighedsstart end de unge, som ikke har modtaget et uddannelsespålæg. Dette afspejler muligvis, at for nogle af de unge vil en typisk reaktion på et uddannelsespålæg fra jobcenterets side være, at de i stedet finder et job. Opgørelsen af resultaterne tyder på, at der kan være et potentiale for at videreudvikle en strategi for, hvordan uddannelsespålægget skal anvendes i forhold til den samlede ungegruppe i de fire kommuner. I en sådan strategi kan der f.eks. sættes fokus på, hvordan anvendelsen af uddannelsespålæg kan øges i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, samt hvordan pålægget bedst kan spille sammen med andre dele af ungeindsatsen, sådan at uddannelsespålægget i sidste instans medvirker til at understøtte en højere tilgang til uddannelse blandt både svagere og stærkere grupper af uddannelsesegnede unge, herunder især bidrage til at højne de uddannelsesegnede unges sandsynlighed Figur 34: Job- og uddannelsesandel 26 og 52 uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede nyledige fra 21 hhv. med og uden uddannelsespålæg Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 23. for at komme i job eller uddannelse 6-12 måneder efter påbegyndt dagpenge- eller kontanthjælpsforløb uger 52 uger Uddannelse Job 43

48 Boks 9. Økonomiske potentialer for type 1: Debutanten Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der debuterer i kontanthjælpssystemet allerede som 18 årige. Den unge debutant er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Debutantens karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Kontanthjælpsmodtager på ungesats Under 2 år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med debutantens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung debutant (type 1) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 1 ung debutant i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Kr Kr Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 1 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 1 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannelse eller job. Det gælder både ekstra ung som type 1 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats for den enkeltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og soci- 1. Kr. 1. Kr ale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt. -12 Beskæftigelse -12 Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt an- Beskæftigelsgår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. Status Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

49 4. Unge ikke-uddannelsesegnede under 25 år I dette afsnit belyses gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år i region Syddanmark. Analysen viser følgende hovedresultater: 4.1. Resume: Hovedresultater i analysen af ikke-uddannelsesegnede Hvordan er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 63 unge kontanthjælpsmodtagere mellem år i de fire kommuner, som vurderes som ikke-uddannelsesegnede. Der er en lille overvægt af mange mænd (55 pct.) Gruppen er domineret af to store grupper af unge socialt belastede (29 pct.) og fagligt svage (23 pct.) samt tre mindre grupper af unge med kun psykisk lidelse (16 pct.), fysiske problemer (14 pct.) og langtidsforsørgede (12 pct.) Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? Stort set alle ikke-uddannelsesegnede modtager kontanthjælp (99 pct.) Stort set ingen er jobklare, 75 pct. er indsatsparate og 22 pct. er midlertidigt passive. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 63 pct. af tiden, siden de var 18 år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 11 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har i gennemsnit mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig og har typisk flere barrierer som årsag til den manglende uddannelsesegnethed, herunder psykiske lidelser, læse- /skriveproblemer, sociale problemer, mangelfulde sociale kompetencer, misbrugsproblemer mv. 67 pct. har psykiske lidelser, 34 pct. har begået kriminalitet, og 15 pct. har fået en fængselsdom. Gruppen bærer en negativ social arv. F.eks. har 28 pct. været anbragt uden for hjemmet. Samlet var der 68 pct. af gruppen, som modtog kontanthjælp allerede som 18-årig. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? En stor del af gruppen i de fire kommuner har eller har tidligere haft en sag hos hhv. Børne - og ungeforvaltningen (53 pct.), Socialforvaltningen (48 pct.) og/eller UU (73 pct.) og modtager dermed en parallel indsats. Socialforvaltningens indsats omfatter f.eks. støtte-/kontaktperson, afdækning af fysiske, psykiske, sociale problemer, botræning, aktivitets- og samværstilbud mv. Jobcentrene har i gennemsnit afholdt 1½ samtale pr. kvartal med gruppen. I gennemsnit er der inden for den aktuelle ydelsesperiode registreret deltagelse i et 26-ugers aktiverings-/vejledningsforløb for 78 pct. af gruppen i de fire kommuner. Blandt de unge, som modtager færrest samtaler og ikke er aktiveret, er der en overvægt af unge med kortere ledighedsanciennitet, psykiske lidelser og en sag i Socialforvaltningen. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Kun få i gruppen lykkes med at forlade kontanthjælp til fordel for job eller uddannelse. Blandt de unge ikke-uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var der 73 pct., som 12 måneder efter fortsat modtog offentlig forsørgelse. 45

50 4.2. Hvem er de ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er ca. 63 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i de fire kommuner, der er vurderet ikke-uddannelsesegnede i jobcenteret. Det svarer til 2 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i de fire kommuner. Der er en lille overvægt af mænd (55 pct.) blandt de ikke-uddannelsesegnede unge i de fire kommuner, og gennemsnitsalderen er 21,4 år, jf. boks 1. Der er 54 pct. af de unge i gruppen, der bor alene, og 31 pct. er fortsat hjemmeboende, mens de resterende 15 pct. bor sammen med en partner. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge ikke er jobklare, og godt en femtedel (22 pct.) af de unge er midlertidigt passive. Derudover har de ikke-uddannelsesegnede en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig. For halvdelen (48 pct.) er det aktuelle ledighedsforløb længere end 1 år, og knap hver fjerde (23 pct.) har været ledig i over 2 Boks 1. Fakta om de 632 ikkeuddannelsesegnede i de fire kommuner Stort set alle (99 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Over halvdelen (55 pct.) er mænd. Gruppen er i gennemsnit 21,4 år. Ca. 54 pct. bor alene, ca. 31 pct. bor hos deres forældre, mens 15 pct. er gift/samboende. 75 pct. er indsatsklare, mens 22 pct. er midlertidigt passive. Ca. halvdelen (48 pct.) af gruppen har været ledig i over 1 år, og ca. hver fjerde (23 pct.) har været ledig i over 2 år. Siden 18-års alderen har gruppen i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 63 pct. af tiden (inkl. deres aktuelle ledighedsforløb). år. Samlet set har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 63 pct. af tiden siden 18-årsalderen inkl. det aktuelle ledighedsforløb. Den manglende erhvervserfaring samt den høje andel af kontanthjælpsmodtagere, der er hhv. indsatsklare og midlertidigt passive dækker over, at de unge har en række udfordringer og barrierer i forhold til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller i det ordinære uddannelsessystem. Det gælder både i forhold til de unges helbred, netværk/ressourcer i omgivelserne samt mangler i forhold til både personlige, sociale og faglige kompetencer, jf. eksemplerne i boks 11. Boks 11. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som ikke-uddannelsesegnede 19-årige Annemette er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af depression. Hun har tilbragt et par år på institution og har stort set været på kontanthjælp uafbrudt, siden hun fyldte 18 år. 24-årige Rene er hverken er egnet til uddannelse eller parat til job på grund af adfærdsproblemer og misbrug. Han har været i fængsel for både vold og narkobesiddelse. 21-årige Morten er ikke egnet til uddannelse på grund af ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder. Han er i øvrigt charmerende, velfungerende og vil gerne have et job. Selvom gruppen som helhed er kendetegnet ved at være ressourcesvag i forhold til job og uddannelse, så er gruppen samtidig meget sammensat. Gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge kan således på baggrund af de unges forskellige barrierer med fordel opdeles i fem undergrupper I figur 35 er vist fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede unge, som på forskellig vis har barrierer i forhold til job og uddannelse. 46

51 Figur 35: Ikke-uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner Anm: Der findes en restgruppe bestående af 39 unge, der ikke falder ind under nogle af ovenstående kriterier. I det følgende belyses de fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede Fagligt svage unge De 146 fagligt svage unge dækker over unge med svage faglige kompetencer, eller unge som er mentalt retarderede, jf. den angivne definition i ovenfor. Der er en større andel af mænd (62 pct.) end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (55 pct.), og en stor andel har været ledig i over 1 år (58 pct.), jf. boks 12. Endelig er gruppen kendetegnet ved, at 76 pct. er indsatsklare, og gennemsnitligt har Boks 12. Fakta om de 146 fagligt svage i de fire kommuner Flertallet er mænd (62 pct.). Gennemsnitsalderen er 21 år. 76 pct. er indsatsklare, og 19 pct. er midlertidigt passive. 53 pct. bor alene, ca. 35 pct. bor hos forældrene, og ca. 12 pct. er gift/samboende. 58 pct. har været ledig i over 1 år, og 27 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 79 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). modtaget offentlig forsørgelse i 79 pct. af tiden siden 18-årsalderen, hvilket er mere end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (63 pct. af tiden). 47

52 4.4. Unge med fysiske problemer De 86 unge med fysiske problemer omfatter unge med forskellige former af handicap eller andre fysiske lidelser, jf. den angivne definition i figur 35 ovenfor. Der er en overvægt (55 pct.) af kvinder blandt de unge med fysiske problemer, og gennemsnitsalderen er 21,9 år, hvilket er højere end i de øvrige undergrupper, jf. boks 13. En større andel af gruppen er hjemmeboende (36 pct.) i forhold til den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (31 pct.). Endelig har knap hver tredje (3 pct.) været ledig i mere end 2 år, hvilket er en større andel end i den samlede gruppe (23 pct.). Boks 13. Fakta om de 86 unge med fysiske problemer i de fire kommuner Over halvdelen er kvinder (55 pct.). Gennemsnitsalderen i gruppen er 21,9 år. 67 pct. er indsatsklare, og 3 pct. midlertidigt passive. 43 pct. bor alene, 36 pct. er hjemmeboende, og 21 pct. er gift/samboende. 58 pct. har været ledig i over 1 år, mens 3 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 66 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb) Socialt belastede unge De 183 socialt belastede unge er den største undergruppe og dækker over unge, som har været anbragt uden for hjemmet eller begået kriminalitet, Flertallet i gruppen er mænd (6 pct.), og en større andel (34 pct.) er midlertidigt passive end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (22 pct.), jf. boks 14. En større andel af de socialt belastede unge bor alene (64 pct.) i forhold til den samlede gruppe (54 pct.) af ikke-uddannelsesegnede. Derudover er de socialt belastede kendetegnet ved, at halvdelen (51 pct.) har et aktuelt ledighedsforløb på mere end 1 år. Boks 14. Fakta om de 183 socialt belastede unge i de fire kommuner Hovedparten af gruppen er mænd (6 pct.). Gennemsnitsalderen er 21,5 år. 63 pct. er indsatsklare, og 34 pct. er midlertidigt passive. 64 pct. bor alene, 18 pct. er hjemmeboende, og 18 pct. er gift/samboende. 51 pct. har været ledig i over 1 år, mens 26 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb) Langtidsforsørgede unge De 75 langtidsforsørgede unge er kendetegnet ved deres høje offentlig forsørgelsesanciennitet, idet det har modtaget offentlig forsørgelse stort set siden 18-års alderen. Der er en svag overvægt (53 pct.) af kvinder i gruppen, og en lidt større andel (28 pct.) af gruppen er midlertidigt passive end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (22 pct.), jf. boks 15. Set i forhold til de øvrige grupper er flere af de langtidsforsørgede hjemmeboende (56 pct.) Boks 15. Fakta om de 75 langtidsforsørgede i de fire kommuner Der er en svag overvægt af kvinder (53 pct.). Gennemsnitsalderen er 2,2 år. 72 pct. er indsatsklare, og 28 pct. er midlertidigt passive. 33 pct. bor alene, 56 pct. er hjemmeboende, og 11 pct. er gift/samboende. 56 pct. har været ledig i over 1 år, og 32 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget forsørgelse i 98 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 48

53 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Øvrige 4.7. Unge med psykiske lidelser De 13 unge med en psykisk lidelse dækker over unge, som har psykiske problemer, men samtidig ikke vurderes at have de andre ovenstående barrierer, jf. den angivne definition i figur 35 ovenfor. Der er en overvægt (58 pct.) af kvinder i gruppen, og 68 pct. er i match 2 og 29 pct. i match 3, jf. boks 16. Gruppen kendetegnet ved, at 52 pct. bor alene, mens 37 pct. fortsat er hjemmeboende. De resterende 11 pct. bor sammen med en partner. I gruppen er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb kortere end i de øvrige undergrupper. Således har 6 pct. været ledig i under 1 år. Ligeledes har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 5 pct. af tiden siden 18-års alderen, hvilket er lavere end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (7 pct.) Sammensætningen af de fem undergrupper i de fire kommuner Boks 16. Fakta om de 13 unge med en psykisk lidelse i de fire kommuner Flertallet (58 pct.) er kvinder Gennemsnitsalderen er 21,5 år 68 pct. og 29 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3 52 pct. bor alene, 37 pct. er hjemmeboende og 11 pct. er gift/samboende 4 pct. har været ledig i over 1 år, og 18 pct. har været ledig i over 2 år Off. forsørgelse i 5 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. aktuelle ledighedsforløb) De to største undergrupper blandt de ikke-uddannelsesegnede unge er de socialt belastede og de fagligt svage unge, som udgør hhv. 29 og 23 pct. af de ikke-uddannelsesegnede i de fire kommuner, jf. figur 36. Gruppen af langtidsforsørgede og unge med fysiske problemer er de mindste undergrupper i de fire kommuner og udgør hhv. 12 og 14 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge. Figur 36: Ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper i de fire kommuner Endelig udgør de unge kun med psykiske lidelser 16 pct. af den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge i de fire kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uddannelseshistorik og uddannelsesbarrierer De ikke-uddannelsesegnede unge er generelt en gruppe, som har mange udfordringer og få ressourcer i forhold til at gennemføre en uddannelse og opnå fast beskæftigelse. I dette og de følgende afsnit beskrives forskellige aspekter af disse udfordringer og barrierer. 49

54 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet De ikke-uddannelsesegnedes uddannelseshistorik bærer præg af de unges manglende evner til at matche uddannelsessystemets forskellige krav og forventninger. Langt hovedparten (85 pct.) har alene 9. eller 1. klasse som deres højeste uddannelsesniveau, jf. figur 37. Ca. 11 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har end ikke afsluttet 9. klasse. De findes alle i gruppen af fagligt svage og udgør 43 pct. heraf. Kun 4 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse. Figur 37: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesniveau Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. Figur 38: Antal afbrudte uddannelser blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Antal 1,2 1,,8,6,4,2, 1,,8,9,3 1,1,9,9 Antal 1,2 1,,8,6,4,2, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.:datanote 15. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har tidligere vist sig ude af stand til at gennemføre en uddannelse. I gennemsnit har de unge afbrudt ca. én uddannelse, jf. figur 38. Gruppen af unge med en psykisk lidelse har været mest uddannelsesaktive og afbrudt flest uddannelser, mens de langtidsforsørgede har afbrudt færrest. De fagligt svages høje antal afbrudte uddannelser i forhold til de øvrige undergrupper skal ses i lyset af, at mange af dem har afbrudt grundskolen. Uddannelsesbarrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede unge Som beskrevet ovenfor er de ikke-uddannelsesegnede unge inddelt i undergrupper på baggrund af deres barrierer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Mange af de ikke-uddannelsesegnede unge har en kombination af flere barrierer. Ca. en tredjedel af gruppen har således to eller flere barrierer, jf. figur 39. Det er især psykiske problemer, som er en udfordring på tværs af de fem grupper, jf. tabel 5. De psykiske problemer kan således ikke isoleres til én del af de ikkeuddannelsesegnede, men forekommer blandt mindst 53 pct. af de unge i alle fem grupper, og i alt har 67 pct. psykiske problemer. Figur 39: Jobcentrenes vurdering af årsager til manglende uddannelsesegnethed Ingen årsager fra JC årsag 2 årsager 3 årsager 4 årsager Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger

55 Fysiske problemer Psykiske problemer Adfærdsproblemer Misbrugsproblemer Læse- eller skrivevanskeligheder Manglende danskkundskaber Sociale problemer Lav intelligens/ kognitive problemer Andre årsager Tabel 5: Udvalgte barrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Kilde: Danmarks Statistik, De 4 Kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1, 11, 36 og 38. Diskretionshensyn er grunden til, at der er et tomt felt i tabellen. Tilsvarende er længerevarende offentlig forsørgelse udbredt i alle fem undergrupper. I alt modtog godt to tredjedele af de ikke-uddannelsesegnede (68 pct.) kontanthjælp som 18- årige, jf. tabel 5. Samtidig var der 83 pct. af de langtidsforsørgede, der debuterede i kontanthjælpssystemet allerede i måneden efter deres 18-års fødselsdag. I hver gruppe er den gennemsnitlige offentlige forsørgelsesprocent, siden de fyldte 18 år, over 5 pct. Der er i jobcenteret, UU, Børne - og ungeforvaltningen samt Socialforvaltningen i de fire kommuner løbende foretaget vurderinger af de unges uddannelsesegnethed og barrierer i forhold til at opnå uddannelse og job. Psykiske problemer (diffuse eller diagnosticerede) er den mest udbredte barriere ifølge de tre aktører, som aktuelt har kontakt med de ikke-uddannelsesegnede, dvs. jobcenteret, UU og Socialforvaltningen (når der ses bort fra Børne - og ungeforvaltningens efterværn). Det er således i jobcenteret og Socialforvaltningen i de Langtids forsørgede Psykisk lidelse Regionen i alt Hele landet Fængselsdom (pct.) Kriminalitet (pct.) Psykiske problemer (pct.) års debutant (pct.) KTH ved 18-års fødselsdag (pct.) Figur 4: De ikke-uddannelsesegnedes årsager til manglende egnethed ifølge Jobcenteret i de fire kommuner Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger. fire kommuner gennemsnitligt vurderet, at ca. to tredjedele af målgruppen har psykiske problemer/lidelser, jf. figur 4 og figur 42. Ligeledes har UU i de fire kommuner i gennemsnit vurderet, at 44 pct. af de unge har psykiske problemer/lidelser, jf. figur 41. Misbrugsproblemer, fysiske problemer/handicap og faglige problemer er ligeledes udbredte ifølge de tre myndigheder, men i mindre grad end psykiske problemer, jf. figur 4, figur 41 og figur 42. Den mest iøjnefaldende forskel, imellem jobcenteret, UU og Socialforvaltningens vurdering af de unge, er, at Socialforvaltningen i de fire kommuner gennemsnitligt vurderer, at 48 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har mangelfulde sociale kompetencer. Mens UU og især jobcenteret ikke i samme grad har vurderet, at de unges sociale problemer og manglende evne til at begå sig socialt udgør en barriere for de unges evne til at gennemføre en uddannelse. Dette kan således afspejle, at der er et forskelligt fokus hos de tre aktører i vurderingen af de unges barrierer

56 Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet Psykiske lidelser (diagnosticeret) Psykiske problemer (diffuse) Fysiske problemer Handicap Misbrug Kriminalitet Læse- eller skriveproblemer Sociale problemer Mangelfulde soc. komp. Figur 41: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge UU i de fire kommuner Figur 42: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge Børne - og ungeforvaltningen og Socialforvaltningen i de fire kommuner Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i UU i de 4 kommuner Børn og Unge Socialforvaltningen Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i hhv. Børne- og ungeforvaltningen eller Socialforvaltningen i de 4 kommuner. Børne - og ungeforvaltningen har generelt registreret færre barrierer for de unge end de øvrige aktører. Og i sammenligning med de andre aktører er der registreret færre med psykiske og faglige problemer. Det kan skyldes, at mange psykiske problemer først viser sig sent i barndommen/ungdommen. Og det kan også afspejle en arbejdsdeling mellem Børne - og ungeforvaltningen og Skoleafdelingen/PPR, hvor førstnævnte har vægt på et socialt fokus og sidstnævnte har vægt på et skole- og indlæringsorienteret fokus. Samlet viser ovenstående, at de ikke-uddannelsesegnede unge har forskellige barrierer, og den enkeltes er barrierer er i mange tilfælde kendt i det offentlige system. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge er startet på offentlig forsørgelse allerede som 18-årige og har svære udsigter til at komme videre De ikke-egnedes sociale arv De ikke-uddannelsesegnede unge har ikke blot deres primære barrierer i forhold til job og uddannelse at kæmpe med (jf. ovenfor). En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har haft en opvækst præget af turbulente familieforhold eller ressourcesvage forældre med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne negative sociale arv betyder, at mange af de unge ikke har opnået tilstrækkeligt med personlige og sociale ressourcer, kompetencer og netværk til at kompensere for deres primære barrierer og dermed imødegå de krav og forventninger, som stilles på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De ikke-uddannelsesegnede unges opvækstforhold er præget af, at kun 38 pct. boede sammen med begge sine forældre som 14-årige. For de fagligt svage og socialt belastede er tallet henholdsvis en tredjedel og en fjerdedel, jf. figur 43. Dertil kommer, at hele 34 pct. af de fagligt svage, og 54 pct. af de socialt belastede har været anbragt uden for hjemmet, jf. figur

57 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Alle unge i Syddanmark Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Fagligt svage Region i alt Hele landet Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Figur 43: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og familieforhold som 14-årige Figur 44: Andel tidligere anbragte blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Boede ikke hos mor Boede med begge forældrene Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 26. Boede kun hos mor Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. Over halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unges mødre var permanent eller midlertidigt offentligt forsørgede, da de unge var 14 år, jf. figur 45. For de socialt belastede og unge med fysiske problemer er andelen af mødre på offentlig forsørgelse over 5 pct. og for de fagligt svage er 65 pct. af mødrene på offentlig forsørgelse, da de unge var 14 år. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge er der endvidere dobbelt så mange børn af ufaglærte forældre (35 pct.) som i Syddanmark som helhed (17 pct.), jf. figur 46. Igen viser tallene, at det især er de socialt belastede, fagligt svage og unge med fysiske problemer, som kommer fra hjem med få uddannelsesressourcer. Figur 45: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og moderens dominerende forsørgelse Figur 46: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og forældres højeste fuldførte uddannelse Andet Førtidspension Ledig (DP + KTH + STH) Selvforsørgende Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 24. MVU/LVU Faglært/KVU Ufaglært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 25. Samlet set gælder særligt for de socialt belastede og fagligt svage, at de bærer på en negativ social arv. Derimod svarer opvækstforholdene for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge med kun psykiske lidelser efter alt at dømme mere til normalbilledet for unge i Syddanmark. Opvækstforholdene for de ikke-uddannelsesegnede i Syddanmark ligner endvidere det generelle billede for de ikke-uddannelsesegnede i hele landet. 53

58 4.1. Indsatser blandt aktørerne i ungeindsatsen En række forskellige myndigheder/aktører gennemfører indsatser for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge. Det drejer sig om jobcenteret, UU, Socialforvaltningen og Børne - og ungeforvaltningen sidstnævnte i form af indsatser før 18 års alderen og herefter eventuelt efterværn. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har (eller har haft) en sag i Socialforvaltningen eller UU, og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcenteret. Endvidere har en stor andel tidligere haft en sag i Børne - og ungeforvaltningen eller været i berøring med en uddannelsesinstitution i forbindelse med et uddannelsesforløb. Den indsats, de ikke-uddannelsesegnede unge får i jobcenteret, skal således ses i lyset af både samspillet og samarbejdet imellem jobcenteret og andre aktører, især Socialforvaltningen og UU. Børne - og ungeforvaltningen har i gennemsnit registreret en sag på 53 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge i de fire kommuner, jf. figur 47. De 53 pct. skal dog ses i lyset af, at der er tilflyttere blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, og at Børne - og ungeforvaltningen i Varde, Assens og Middelfart ikke har registreret sager på unge, der fyldte 18 år før kommunalreformen (primo 28), jf. figur 48. Figur 47: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i hhv. Børne - og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og UU i de fire kommuner Kilde: De 4 kommuner, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote B&U Socialforvaltningen UU 4 kommuner i alt Figur 48: De ikke-uddannelsesegnede, som ikke har haft sag i Børne - og ungeforvaltningen: Hvorfor ingen sag? Kilde: De 4 kommuner og UU Esbjerg Varde Assens Middelfart De 4 kommuner i alt Sag i B&U Tilflytter For gammel (årgang ) I gennemsnit har knap halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unge aktuelt eller tidligere haft en sag i Socialforvaltningen i de fire kommuner, siden de fyldte 18 år, jf. figur 47. UU har i gennemsnit haft et særligt fokus på 73 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge i de fire kommuner. Ovenstående understreger vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde på tværs af aktørerne om hver enkelt af de unge, så den samlede ungeindsats bæres af fælles mål og effektiv koordination. 54

59 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Region i alt Hele landet Jobcentrenes kontaktforløb og aktiveringsindsats Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge under 25 år. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. Boks 17. Fakta om lovgivningen for gruppen af ikke-uddannelsesegnede under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en plan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Desuden skal jobcenteret udarbejde en plan for hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et tilbud. Gentagne tilbud skal gives senest 26 uger efter afslutningen af seneste tilbud. Efter 3 måneder skal der fuldtidsaktiveres. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktive tilbud eller ansættelser. I Syddanmark har jobcentrene gennem det seneste år i gennemsnit afholdt omkring halvanden samtale pr. kvartal med de ikke-uddannelsesegnede unge, hvilket er lidt færre end på landsplan. Samtaleintensiteten er mindst for de fagligt svage, men forskellene mellem de fem grupper er små. Den andel af unge, som har fået under én samtale pr. kvartal, varierer således mellem en tredjedel og en fjerdedel, jf. figur 49. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som er blevet mødt af jobcenteret med en lav samtaleintensitet, er der en mindre overrepræsentation af unge med en kort ledighedsanciennitet, psykiske problemer eller som har en sag i Socialforvaltningen. Figur 49: Samtaleintensitet det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Figur 5: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Ligesom samtaleintensiteten er aktiveringsgraden i regionen for de ikke-uddannelsesegnede unge lidt lavere end på landsplan. I hele landet er aktiveringsgraden 47 pct. mod 41 55

60 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse De 4 kommuner i alt pct. i Syddanmark, hvor 41 pct. aktiveres mere end 5 pct. og under halvdelen mindre end 25 pct. Ikke-uddannelsesegnede med kort ledighedsanciennitet eller psykiske problemer er generelt overrepræsenterede blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en lav aktiveringsgrad, ligesom de er overrepræsenterede blandt ikke-uddannelsesegnede med lav samtaleintensitet. Der er meget stor forskel på aktiveringsmønsteret i de fem grupper af ikkeuddannelsesegnede i Syddanmark. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad blandt de langtidsforsørgede er 55 pct., mens aktiveringsgraden blandt de socialt belastede er 33 pct. Knap halvdelen af de langtidsforsørgede har en aktiveringsgrad på over 75 pct., jf. figur 5. Der er samtidig i gennemsnit registreret deltagelse i 26-ugersforløb for 78 pct. af de ikke-uddannelsesegnede i de fire kommuner. Blandt de socialt belastede er andelen lavere (69 pct.) end i de øvrige undergrupper, mens der blandt de fagligt svage er 86 pct. af de unge, der har deltaget i et 26-ugersforløb, jf. figur 51. Figur 51: Andelen af de ikke-uddannelsesegnede, der har påbegyndt et 26 ugersforløb i Jobcenteret i de fire kommuner fordelt på undergrupper Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst tre deltagere indgår i figuren Sager i Socialforvaltningen og UU Som nævnt har Socialforvaltningen i gennemsnit registreret en sag på 48 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge i de fire kommuner. Der er dog stor forskel på andelen af sager i de fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede. Samtidig med den høje aktiveringsgrad er gruppen af langtidsforsørgede unge også den gruppe, som har den største andel sager i Socialforvaltningen, hvor næsten to tredjedele har en socialsag, jf. figur 53. Det indikerer, at der kan være et særligt potentiale i at koordinere indsatsen mellem jobcenteret og Socialforvaltningen i forhold til denne gruppe. Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at grupperne af fagligt svage og socialt belastede unge hverken mødes af en særligt intensiv indsats i jobcenteret eller har en høj sagsandel i Socialforvaltningen, mens de to grupper har de højeste sagsandele i UU, jf. figur 52. Det kan tyde på, at der kan være et potentiale for at styrke det tværgående samarbejde om at sikre den rette indsats for især disse grupper. 56

61 Svendborg Faaborg-Midtfyn Varde Langeland Vejen Middelfart Assens Sønderborg Vejle Billund Aabenraa Esbjerg Nordfyn Nyborg Odense Fredericia Kerteminde Tønder Kolding Haderslev Region i alt Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Psykisk lidelse De 4 kommuner i alt Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtidsforsørgede Langtidsforsørgede Psykisk lidelse De 4 kommuner i alt Figur 52: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i UU i de fire kommuner fordelt på undergrupper Figur 53: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i Socialforvaltningen i de fire kommuner fordelt på undergrupper Kilde: UU og egne beregninger. Anm.:Jf. datanote 17 Kilde: De 4 kommuner og egne beregninger Resultater i indsatsen for ikke-uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de ikke-uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt samtlige unge under 25 år i Syddanmark, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge, er der samlet set 46 pct., der kommer i job eller uddannelse 39 uger efter ydelsesstart, jf. figur 49. De 46 pct. dækker således over både uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede unge. Andelen varierer fra 37 pct. i Svendborg, Faaborg- Midtfyn og Varde til 51 pct. i Kolding og Haderslev. Figur 54: Job- og uddannelsesandele i syddanske kommuner 39 uger efter ydelsesstart blandt unge nyledige fra 21 under 25 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Job- og uddannelsesandelen er defineret som beskrevet i datanote 23 bortset fra, at information om påbegyndt uddannelse alene er baseret på data fra Danmarks Statistik og ikke fra UU data. I figuren er Ærø og Fanø udeladt pga. få nyledige unge under 25 år. 57

62 Blandt de 89 ikke-uddannelsesegnede unge, som i 21 påbegyndte et forløb på dagpenge eller kontanthjælp i de fire kommuner, er knap tre fjerdedele (73 pct.) på dagpenge eller kontanthjælp 26 uger efter ydelsesstart, hvilket er uændret frem til 52. uge, jf. figur 55. I gruppen har over 6 pct. været på dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 52 uger, mens 12 pct. efter 52 uger igen er på kontanthjælp efter afbrudt ydelse. Blandt de 19 personer, som ikke er på dagpenge eller kontanthjælp 52 uger efter ydelsesstart er 7 personer uden indkomst, 5 personer er i uddannelse og 4 personer er kommet på førtidspension. Figur 55: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de ikke-uddannelsesegnede nyledige i de fire kommuner Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 22. Ledige For gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge ville det være ønskeligt med en længere opfølgningshorisont end 52 uger, da gruppen ikke umiddelbart er klar til at påbegynde en uddannelse eller job. 58

63 Boks 18. Økonomiske potentialer for type 6: Den ikke uddannelsesegnede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i en gennemsnitskommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er i kontanthjælpssystemet, og som ikke er uddannelsesegnede. Den unge ledige, som ikke er uddannelsesegnede, er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den ikke-udd.egnede karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Kontanthjælpsmodtager på ungesats 2-24 år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung ikke uddannelsesegnets karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung, som ikke er uddannelsesegnet (type 6) for en gennemsnitskommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 6 ikke uddannelsesegnet i kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og 1. Kr. 1. Kr indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 6 i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettomerindtægt på ca. 35. kr. årligt Det økonomiske potentiale for en gennemsnitskommune ved en forbedret indsats for en ung som type 6 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 6 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis den unge fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 6 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og støttet beskæftigelse er mere end 5. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

64 5. Unge forsørgere under 3 år uden uddannelse I dette afsnit belyses de unge forsørgere uden uddannelse i region Syddanmark. Analysen viser følgende hovedresultater: 5.1. Resume: Hovedresultater i analysen af de unge forsørgere Hvordan er gruppen af unge forsørgere sammensat? Der er aktuelt ca. 51 unge forsørgere uden uddannelse i de fire kommuner. Der er hovedsageligt tale om kvinder i gruppen. Gruppen er polariseret og indeholder bl.a. to mødregrupper, som har lang afstand til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om tidlige mødre (19 pct.) og sene mødre (29 pct.). Gruppen er kendetegnet ved, at en stor andel er enlige, har begrænset erhvervserfaring, lang ledighed samt sociale og/eller personlige problemer. Desuden findes en mindre gruppe af fædre (16 pct.) og en større gruppe af øvrige mødre (36 pct.). Hovedparten af disse unge lever i parforhold og har erhvervserfaring. 82 pct. af hele gruppen af forsørgere modtager kontanthjælp, og 18 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 47 pct. vurderes som jobklare, og 37 pct. har været ledige i under end et år. 4 pct. er indsatsklare og 13 pct. er midlertidigt passive. 38 pct. har været ledige i mere end 2 år. Flertallet af gruppen (65 pct.) er gift eller samlevende. 18 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet, og 27 pct. har begået kriminalitet. En betydelig del af gruppen har eller har haft en psykisk (13 pct.) eller fysisk lidelse (4 pct.). En stor del af gruppen er påvirket af social arv. F.eks. har 54 pct. startet deres voksenliv på kontanthjælp. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er i de syddanske jobcentre afholdt mindst én samtale pr. kvartal for 58 pct. af gruppen. 78 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 24 pct. har været i virksomhedsrettet aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? 39 pct. af de unge forsørgere, som blev nyledige i 21, er i løbet af det efterfølgende år kommet i job (19 pct.), uddannelse (19 pct.) eller selvforsørget på anden vis (1 pct.) Mange af de unge forsørgere er ramt af den såkaldte barselsfælde, som indebærer en markant forringelse af selvforsørgelsesgraden fra perioden før barsel til perioden efter barsel. 6

65 5.2. Hvem er de unge forsørgere under 3 år? Der er ca. 51 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år i de fire kommuner, som er forsørgere. Det svarer til 17 pct. af det samlede antal unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i de fire kommuner. Hovedparten af de unge forsørgere uden uddannelse er kvinder (82 pct.), og godt en femtedel af gruppen er indvandrere eller efterkommere, jf. boks 19. Gruppens gennemsnitsalder er 26 år. Der er flest kontanthjælpsmodtagere i gruppen (82 pct.), hvilket blandt andet afspejler, at mange enten slet ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, eller at tilknytningen har været så begrænset, at de ikke har optjent dagpengeret. På trods af den begrænsede tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes knap halvdelen af gruppen (47 pct.) at være jobklare. Ca. 37 pct. har været ledige i under 1 år i den aktuelle ledighedsperiode, mens 38 pct. har været ledige i mere end 2 år. Boks 19. Fakta om de 58 forsørgere i de fire kommuner uden en uddannelse Gennemsnitsalderen er 26 år 78 pct. er danskere, og 22 pct. er indvandrere eller efterkommere. 65 pct. er gift/samboende. Hovedparten (82 pct.) er kontanthjælpsmodtagere, mens 18 pct. er dagpengemodtagere. 47 pct. er jobklare, 4 pct. er indsatsklare og 13 pct. er midlertidigt passive. Ca. 37 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år, ca. 24 pct. har aktuelt været ledige i mellem 1-2 år, og ca. 38 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. Ca. 18 pct. har tidligere været anbragt. I gruppen har 27 pct. begået kriminalitet, og ca. 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig Ca. 13 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, ca. 4 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). En del af de unge forsørgere uden uddannelse har en belastet fortid af forskellig omfang og karakter. Knap 3 pct. har begået kriminalitet, og 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Endvidere har knap en femtedel af gruppen (18 pct.) tidligere været anbragt uden for hjemmet. Mange af de unge forsørgere uden uddannelse har haft en diagnose inden for de seneste 1 år. Hovedparten af disse (4 pct.) har været fysiske diagnoser, mens 13 pct. har været psykiske diagnoser. Samlet set er gruppen af unge forsørgere i de fire kommuner sammensat med hensyn til, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte unge har i forhold til at kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. eksemplerne i boks 2 nedenfor. Boks 2. Eksempler på unge forsørgere, som modtager kontanthjælp eller dagpenge 23-årige Maria er alene med sin 2-årige søn. Hun afbrød sin butiksuddannelse, da hun blev gravid og ville i dag have svært ved at passe både arbejde/uddannelse og sin søn. Maria havde en turbulent barndom. 27-årige Aisha er gift og mor til to piger på 5 og 1½ år. Hun havde et rengøringsjob før sin anden barsel, men har haft svært ved at finde arbejde efter sin barsel. Aisha kom til Danmark som 3-årig. 28-årige Søren blev efter mange år i byggebranchen opsagt kort efter hans kæreste fødte for et halvt år siden. Gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i de fire kommuner kan med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen. 61

66 De fire undergrupper fremgår af nedenstående jf. figur 56 og består af: Ca. 8 unge fædre, som har forsørgerpligt over deres barn. Ca. 1 tidlige mødre, som fik deres første barn i en tidlig alder (før det 22. år), og som har en høj forsørgelsesanciennitet. Ca. 15 sene mødre, der i lighed med de tidlige mødre har en høj forsørgelsesanciennitet, men som til gengæld først har fået første barn efter de fyldte 22 år. Ca. 18 øvrige mødre, som har en lavere forsørgelsesanciennitet end de to øvrige grupper af mødre. Figur 56: Unge forsørgere uden en kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i de fire kommuner (medio 211) I det følgende uddybes karakteristika ved de fire undergrupper: 5.3. Unge fædre uden uddannelse Undergruppen af fædre er den mindste af de fire undergrupper af forsørgere og består af 82 fædre, hvoraf flest er gift eller samboende. Gruppen af fædre har mange lighedstræk med de forskellige grupper af mødre. Flertallet af fædrene er kontanthjælpsmodtagere (76 pct.), jf. boks 21. Ca. halvdelen af gruppen er jobklare, mens 32 pct. vurderes som indsatsklare og 15 pct. som midlertidigt passive. Boks 21. Fakta om de 82 fædre i de fire kommuner Gennemsnitsalderen er 26,6 år. 74 pct. er danskere, og 26 pct. er indvandrere/efterkommere. Langt de fleste er gift/samboende (96 pct.) Størstedelen (76 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. 54 pct. er jobklare, mens 32 pct. er indsatsklare og 15 pct. er midlertidigt passive. Ca. 46 pct. har aktuelt været ledig i under 1 år, og ca. 33. pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. 62

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK SAMMENFATNING - Ungeindsatsen i Syddanmark Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Ungeindsatsen i Middelfart BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Ungeindsatsen i Middelfart BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Middelfart Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater 1 Forord Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Ungeindsatsen i Esbjerg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Ungeindsatsen i Esbjerg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren har

Læs mere

Ungeindsatsen i Assens BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Ungeindsatsen i Assens BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK SAMMENFATNING - Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK SAMMENFATNING - Ungeindsatsen i Varde Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune

Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune Analyse af ungegruppen i Sønderborg Kommune 212 Januar 212 Forord Sønderborg Kommune har bedt mploy a/s om at udarbejde en analyse af ungegruppen og ungeindsatsen i kommunen. Formålet med analysen er at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune

2012 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge. Rebild Kommune 212 Økonomiske potentialer i beskæftigelsesindsatsen for unge Rebild Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...2 2. UNGE LEDIGE MED EN UDDANNELSE...7 3. UNGE LEDIGE MED UDDANNELSESPOTENTIALE...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Unge en årgang der aldrig går af mode

Unge en årgang der aldrig går af mode Unge en årgang der aldrig går af mode Ledighedstal fra august 2012 i Syddanmark Fordelt på alder Fuldtidsledige Ændring i forhold Ændring i forhold Ledighedsprocent ledige til samme måned i 2011 til samme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE

TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Maj 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Ungekonference i Lejre Kommune. - Opsamlingspapir - Februar 2014

Ungekonference i Lejre Kommune. - Opsamlingspapir - Februar 2014 1 Ungekonference i Lejre Kommune - Opsamlingspapir - Februar 2014 1. Indledning Lejre Kommune har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK - Udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen Juni 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING.... UDVIKLINGEN PÅ KONTANTHJÆLPSOMRÅDET.... HVAD INDEHOLDER

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Lokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges

Lokale mål: 1. Ungeledigheden skal bekæmpes 2. Der skal skabes flere fleksjob 3. Arbejdsstyrken skal øges Notat om målfastsættelse i BP2015 Dette notat beskriver hvordan administrationen beregner og giver forslag til konkrete måltal for de politiske mål i beskæftigelsesplanen. Der tages udgangspunkt i tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 214 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 214 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016

OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016 OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 1. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere