Nr årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima

Transkript

1 Nr årgang Februar 2011 (126) - tidsskrift for vejr og klima

2 VEJRET -tidsskrift for vejr og klima Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Eigil Kaas, Tlf , kaas@gfy.ku.dk Næstformand: Sven-Erik Gryning sven-erik.gryning@risoe.dk Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , mij@dmi.dk Kasserer: Gudfinna Adalgeirsdottir Rolfsvej 5, 2. tv., 2000 Frederiksberg Tlf , gua@dmi.dk Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , jc@dmi.dk Leif Rasmussen - Anders Gammel gaard - Jesper Eriksen - Thomas Mørk Madsen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på vejret.redaktionen@gmail.com Foreningskontingent: A-medlem: 250 kr., B-medlem*: 230 kr., C-medlem (studerende): 150 kr., D-medlem (institutioner): 255 kr. *ikke en mulighed for nyt medlemskab. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. april 2011 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Vinteren har været hård og her ved indgangen til marts behøver den jo ikke at være forbi og så er det godt at have Vejret til at lune sig med. Velkommen til atter et blad med spændende ting og sager. Læs om vulkanudbrud på Island i april 2010, der gav en problematisk askesky. Læs om oversvømmelser i Australien og en sejltur over Kattegat tværs gennem en gevaldig tordenbyge, der blev til en artikel om sejbåde og lyn. Læs også om den store Piteraq, der ramte Tasiilaq i februar 1970, om Midgaardgletscheren i Østgrønland og om at bruge den 7. sans, når det drejer sig om vildfarelser. Endelig er der et indslag i "Spørg VEJRET" om iskrystaller, der fortælles om efterårsvejret 2010 og der indkaldes til Generalforsamling 2011 på bagsiden. "Set fra oven" med drømmen om en hvid jul bliver I heller ikke snydt for. John Cappelen Indhold Vulkanudbruddet på Island... 1 Vildfarelser White Xmas Naturkatastrofen i Australien Midgaardgletscheren Spørgs Vejret: Iskrystaller Lyn og sejlbåde Boganmeldelse: Vejret gennem 5000 år Piteraq i Tasiilaq februar Efterårsvejr Forsidebilledet Normalt besejles Tasiilaq fra Skt. Hans til november. Efter en usædvanlig mild start på vinteren forsøgte man i år at udstrække sæsonen. Derfor kunne byens beboere hilse gamle og hårdtprøvede Arina Arctica velkommen så sent som den 10. januar. Også en slags klima-indikator, skriver Hans Christian Florian, som tog billedet. Bagsidebilledet Lyden af tynd is, der knækker under skoene, er en af de lyde, man ikke glemmer se mere på side 32. Fotograf: Torben Jensen.

3 Vulkanudbruddet på Island Af N. Hansen, J. Sørensen og T. Madsen, DMI Tidligt om morgenen torsdag d. 15. april 2010 modtager vi i Vejrtjenesten på DMI et telegram fra London VAAC - det vulkanske askevarslingscenter i London. Af telegrammet fremgår det, at askeskyen fra Eyjafjallajökull er på vej ind i dansk luftrum, og den forventes i dagens løb at brede sig til hele luftrummet. Den information skal vi have ud til vores luftfartsbrugere i form af en SIGMET, som er et vejrvarsel til det flyvende folk - og gerne så hurtigt som muligt. Men hvordan er det nu lige, at vi gør det? Rutinen i forbindelse med varsling af vulkansk aske var på det tidspunkt begrænset, så vi måtte finde vores produktbeskrivelser frem og læse på, hvordan den korrekte syntaks er i en sådan SIGMET for vulkansk aske. I løbet af kort tid kunne vi sende det første varsel af sted til luftfartsbrugerne i Danmark, og senere på dagen ligger dette varsel til grund for lukningen af dansk luftrum. Vi kunne næsten fornemme suset i gennem hele det flyvende samfund. Hvorfor blev det så slemt? Set i forhold til andre vulkanudbrud i historisk og nyere tid var udbruddet fra Eyjafjallajökull forholdsvist beskedent i omfang. Alligevel påvirkede udbruddet lufttrafikken i det meste af Europa, og Nordvesteuropa i særdeleshed, i et hidtil uset omfang, og forklaringen på det forhold skal findes i atmosfærens strømningsforhold i den periode, hvor udbruddet stod på. Udbruddet begyndte om morgenen onsdag d. 14. april 2010, og de første askemængder blev spyet til vejrs i en koldluftmasse umiddelbart vest for en koldfront, som få timer tidligere passerede forbi Eyjafjallajökull. På figur 1, der viser den synoptiske situation kl. 06 UTC om onsdagen, ser vi, at strømningsmønstret omkring Island på dette tidspunkt er styret af et højtryk sydvest for Island og et lavtryk nær Jan Mayen med et trug ud til en sekundær cirkulation sydvest for Scoresbysund, og tilsammen giver det en vestlig strømning over Island. Asken bliver derved ført mod øst i de lavere niveauer af atmosfæren og følger nogenlunde koldfronten i sin videre færd, ligeledes mod øst. Askesøjlen rækker imidlertid helt op i ca. 10 kilometers højde, så vi må kigge op over atmosfærens grænselag til den frie atmosfære for at få et retvisende billede af askens bevægelse. Strømningen i 700 hpa, som svarer til ca. 3 km, er vest-sydvestlig, og bevæger vi os op til ca. 9 kilometers højde i trykniveauet 300 hpa, er strømningen næsten ren sydvestlig. Vinden bakker altså med højden, og den del af askesøjlen, som ligger over grænselaget, blæser i en mere og mere nordøstlig retning, jo højere vi kommer op. At vinden bakker med højden er i øvrigt et tegn på, at vi har Figur 1. Analysekort fra UK MetOffice, som viser den synoptiske situation kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Vejret, 126, februar 2011 side 1

4 Figur 2. Højden af 700 og 300 hpafladen kl. 06 UTC onsdag d. 14. april Højden er angivet i geopotentielle dekametre og er med meget god tilnærmelse lig med tiere af metre over middel havniveau. kuldeadvektion, og det hænger meget godt sammen med, at vi ligger i en koldluftmasse umiddelbart bag en koldfront, hvor vi typisk finder den største grad af kuldeadvektion. Som dagen går, bevæger koldfronten sig videre mod øst, og kl. 18 UTC har den netop passeret Færøerne. Højtrykket er nu rykket tættere på Island, og vi ser en tendens til rygdannelse vest for Eyjafjallajökull. Strømningen drejes derved op i en mere nordvestlig retning i grænselaget, og asken i de lavere niveauer har nu kurs direkte mod Færøerne. Oppe i den frie atmosfære ser vi samme tendens; et øvre trug har passeret Island, og strømningen er nu vestlig i det meste af luftsøjlen. Den initielle askemængde, som slap ud på nedstrømssiden af det øvre trug, fortsætter sin bevægelse mod nordøst, mens de efterfølgende askeskyer nu driver mod øst oppe i højden. I løbet af natten til d. 15. april drejer vinden yderligere mod nordvest og tiltager i styrke i det meste af troposfæren. Således er vinden i grænselaget kl. 12 UTC nordvestlig med en styrke på ca. 20 knob, og oppe i 3 til 9 kilometers højde blæser vinden fra 280 grader med en styrke på 80 til 100 knob - eller ca. 170 km/t. Med en afstand på km ned til Danmark giver det os en rejsetid på omtrent 12 timer for en luft- eller askepartikel. De første askepartikler viser sig i dansk luftrum i løbet af morgentimerne d. 15. april, og i dagens løb breder asken sig videre mod nordøst, så vi ved aftenstide har dækket hele det danske luftrum med askeforekomster, som overskrider fastsatte grænser for varsling til luftfarten. Luftrummet lukkes derfor for al flyvning kl. 18 UTC torsdag d. 15. april side 2 Vejret, 126, februar 2011

5 Et uheldigt møde med aske i 1982 British Airways Flight 9 er den 24. juni 1982 på vej fra London til Auckland på New Zealand med stop i bl.a Kuala Lumpur. Flyet er et firemotors Boeing med 248 passagerer og 15 besætningsmedlemmer ombord. Flyvningen har forløbet regelmæssigt, indtil alle fire motorer uden noget klart varsel og på mindre end to minutter gennemgår en serie af kompressorstalls og efterfølgende flameouts, hvorved flyet omdannes til en meget tung svæveflyver. Flyet befinder sig på det tidspunkt ca. 180 kilometer sydøst for Jakarta i Indonesien. Glidetallet for en Boeing 747 er 1:15, og det betyder, at for hver kilometer flyet synker, bevæger det sig 15 kilometer fremad. Fra en marchhøjde på ca. 11 km havde flyet derved en mulighed for at svæve ca. 170 km, før det måtte nå overfladen, så det var tvivlsomt, om flyet kunne nå helt frem til Jakarta. Ikke desto mindre sættes kursen mod den indonesiske hovedstad. Da flyet er nået ned i fod lykkes det piloterne at starte en af motorerne, og ved hjælp af dennes fremdrift kan de begrænse synket, hvorved de får mulighed for at gennemføre startproceduren for de resterende motorer. Det lykkes at få gang i alle fire motorer, men den ene er beskadiget i så høj grad, at den må lukkes ned igen. Med tre fungerende motorer indleder piloterne indflyvningen til Jakarta, hvor vejrforholdene er fine og som sådan tillader en visuel anflyvning. Vinduerne i cockpittet er imidlertid fuldstændigt matte, da de har gennemgået en sandblæsende effekt af askepartiklerne i skyen, som flyet gennemfløj blot få minutter tidligere. Kaptajnen bliver derfor nødt til at foretage en instrumentanflyvning, som gennemføres helt efter bogen. Først da flyet er sikkert nede på jorden, giver de sandblæste vinduer reelle problemer, da det viser sig svært at navigere rundt på lufthavnsområdet uden at kunne se ud af forruderne. Syv år senere gennemgår et Boeing 747-fly fra KLM en næsten tilsvarende hændelse over Alaska, hvor det også lykkes piloterne at genstarte motorerne i lav højde og foretage en sikker landing i Anchorage - dog også med sandblæste vinduer i cockpittet. Oprettelse af VAAC-centre På baggrund af hændelserne med de to Boeing 747-fly, som kunne have kostet adskillige hundreder af menneskeliv, træffes i 1990 erne en beslutning om at nedsætte en række askevarslingscentre (på engelsk: Volcanic Ash Advisory Centres, VAAC) for at forbedre forudsigelsen af askeskyers udbredelse. Ved hjælp af askevarslingscentrenes varsler får piloter mulighed for at undgå gennemflyvning af områder med kendte askeforekomster, og derved skulle flystyrt og tab af menneskeliv pga. vulkansk aske kunne undgås. VAAC-centrene nedsættes i ICAO-regi og placeres i de respektive vejrtjenester i de lande, hvor centrene konsolideres. I vores nærområde er de to VAACcentre placeret hos henholdsvis UK MetOffice i Exeter og MeteoFrance i Toulouse. ICAO er den internationale civile luftfartsorganisation under FN, og her arbejder man på at fastsætte ensartede regler og bestemmelser for den civile luftfart i alle FN s medlemslande. Ansvarsfordeling i DK I Danmark er Trafikstyrelsen (det tidligere SLV, Statens Luftfartsvæsen) myndigheden inden for det aeronautiske område, og er det organ, hvor ICAO s love og bestemmelser administreres på nationalt plan. Flyvesikringstjenesten Naviair leverer lufttrafiktjeneste efter de retningslinjer, som Trafikstyrelsen udstikker, og DMI s sektion for civil luftfart leverer meteorologisk service i dansk luftrum efter de internationale love og regler beskrevet af ICAO og forvaltet af Trafikstyrelsen. Sektionen for civil luftfart på DMI fungerer som meteorologisk overvågningskontor i dansk luftrum, og en af de vigtigste opgaver er at holde et konstant opsyn med vejrforholdene i området med henblik på at udstede varsler, hvis der skulle indtræde signifikante meteorologiske forhold, som kunne være til fare for flyvesikkerheden. Vulkansk aske hører til de fænomener, som skal varsles over for luftfarten, og i praksis gøres det ved et udstede en SIGMET, som er et specialvar- Figur 3. København FIR, som er navnet på Danmarks luftrum. Bemærk, at Bornholm ikke ligger i dansk luftrum. Vejret, 126, februar 2011 side 3

6 sel til luftfarten. I en SIGMET for vulkansk aske fortælles om den vertikale og horisontale udbredelse af askepartikler inden for luftrummet ved hjælp af linjer og polygoner, og den forventede bevægelsesretning angives sammen med et bud på askeskyens placering seks timer efter udstedelsestidspunktet. Som reglerne var på tidspunktet for vulkanudbruddet på Island, medførte en SIGMET for vulkansk aske nærmest per automatik et flyveforbud i de påvirkede områder. Da vi i sektionen for civil luftfart udstedte den første SIGMET om morgenen d. 15. april 2010, gav det således anledning til, at Trafikstyrelsen skulle iværksætte en gradvis nedlukning af dansk luftrum. Man anlagde en konservativ tilgang til nedlukningen og valgte at udstede et totalt flyveforbud, når asken forventedes hen over et givent område. Kl UTC d. 15. april var hele det danske luftrum således lukket for al flyvning. Lukningen som sådan blev effektueret af Naviair i samarbejde med DMI, hvis rolle var at levere prognoser for askeskyens udbredelse i en højere tidslig opløsning end dem, som London VAAC leverede, og efterfølgende videreformidle i form af SIGMETs. Efterspørgslen fra Naviairs side på højere tidsopløsning bundede i et ønske om at gennemføre en gradvis nedlukning af luftrummet i takt med askeskyens bevægelse østpå. På den måde kunne man undgå at lukke sektorer i luftrummet, som endnu ikke var påvirkede af den vulkanske aske. Kigger vi på figur 4, kan vi se, at askeskyen kl. 06 UTC var umiddelbart vest for dansk luftrum, kl. 12 UTC inde over Nordvestjylland og kl. 18 UTC over stort set hele luftrummet. Men hvornår er asken fx over Billund? Det fremgår ikke af kortet pga. den grove tidsopløsning på seks timer, og her er det, at vi på DMI bliver behjælpelige for Naviair. Lineær interpolation kan give et godt første estimat på, hvornår askeskyen passerer en given lokalitet, men hvad nu hvis vindhastigheden ændrer sig i den periode vi interpolerer hen over? Ja, så bliver vi nødt til at kigge på de forventede vindforhold og give vores bedste estimat på den baggrund. Vejrdata fra DMI s vejrmodel HIRLAM er tilgængelige for meteorologerne i 1-times-opløsning og præsenteres grafisk i det nye visualiseringssystem NinJo, som også tillader, at man overlejrer side 4 Vejret, 126, februar 2011

7 vejrdata med vilkårlige polygoner. VAAC-centrets grafiske produkt, som vist i figur 4, suppleres også med koordinatsæt på de polygoner, som beskriver askeskyens udbredelse. Disse koordinatsæt kunne vi indsætte i NinJo og på den måde visualisere askeskyen sammen med vores meteorologiske data, og det gjorde os i stand til at levere det bedst mulige bud på askeskyens bevægelse hen over det danske luftrum. Den teknik benyttede vi os af i hele perioden, hvor der var askeforekomster hen over Danmark, og DMI var på den måde Naviair behjælpelig med at træffe de bedste beslutninger i forhold til åbning og lukning af sektorer i det danske luftrum. Søndag d. 23. maj 2010 erklæres udbruddet ved Eyjafjallajökull for ophørt, og hele det europæiske luftrum er atter åbent for flyvning. Island en nordisk vulkanø Eyjafjallajökull er faktisk en stor gletsjer på 78 kvadratkilometer i det sydlige Island, vest for gletsjeren Mýrdalsjökull og 150 kilometer sydøst for Reykjavik. Gletsjeren ligger direkte ovenpå den nu langt mere kendte meter høje stratovulkan med det samme legendariske navn, som dog blot betyder noget i retning af ø-bjerg-iskappe. Figur 4. Et grafisk produkt fra London VAAC. Figurerne viser den forventede udbredelse af askeskyen til henholdsvis kl. 6, 12, 18 UTC d. 15. april og kl. 00 UTC d. 16. april. Højder er angivet i flyveniveauer, som er hektofod over middel havniveau i ICAO s standardatmosfære. FL200 står således for fod over middel havniveau. SFC betyder overfladen. Stratovulkaner er vulkaner, som børn tegner dem - de er stejlest tæt på toppen og fladere uden på siderne. På den måde kan de nemt kendes fra skjoldvulkaner, som kurver den anden vej. Stratovulkaner er bygget op af skiftende lag af lava og aske. Ud over de islandske vulkaner, så er f.eks. Mount St. Helens i USA og Fuji Yama i Japan kendte stratovulkaner. Men hvorfor er der overhovedet vulkaner på Island? Det er der, fordi Island ligger på den midtatlantiske højderyg. Højderyggen er det, geologerne kalder en spredningszone, hvor Jordens enorme skorpeplader glider fra hinanden med årligt godt og vel to centimeter under dannelsen af ny vulkansk havbund. I dette tilfælde udgør højderyggen grænsen mellem den euroasiatiske og den nordamerikanske plade i nord og den afrikanske og den sydamerikanske plade i syd. Den normale dybde for den midtatlantiske ryg er mellem og meter under havoverfladen. Island udgør en undtagelse ved at ligge over havoverfladen. Andre øer på højderyggen, som ret beset er verdens længste bjergkæde, er f.eks. Jan Mayen, Azorerne, Ascension og Tristan da Cunha. Eyjafjallajökull har tidligere været i udbrud, mens Island har været beboet; seneste i perioden Jordens overtryksventiler Når der er for meget magma under for højt tryk et sted tæt under jordskorpen, opstår helt naturligt en vulkan - eller en eksisterende går i udbrud igen. Der er vulkaner på alle kontinenter inklusiv Antarktis. Rent geografisk er fordelingen dog meget uensartet. Hovedparten af Jordens vulkaner ligger tæt på grænserne mellem de forskellige skorpeplader, der som et puslespil dækker kloden, og den tætteste forekomst findes rundt om Stillehavet i den såkaldte ildring. Vulkaner kommer i mange størrelser og former. Nogle er ikke meget mere end en sprække i jorden, mens andre bygger op over millioner af år og ender som f.eks. sydamerikanske Ojos del Salado, der med næsten meter er verdens højeste kontinentale vulkan. Den allerstørste er Mouna Kea, Hawaii: en over meter høj skjoldvulkan på bunden af Stillehavet. Vulkanens bankende hjerte er et magmakammer med kontakt til Jordens varme og delvist smeltede indre. Fra magmakammeret fører en eller flere kanaler - kaldet piber - op til krateret eller kraterne. Når magma kommer ud af vulkanen, er det et sted mellem 1000 og 1200 C varmt, og det bliver ved med at være flydende, til det er kølet ned til omkring 800 C. Asken fra ilden Vulkansk aske er faktisk slet ikke aske i traditionel forstand. Normalt, når vi taler om aske, mener vi det, som er tilbage, når noget organisk er brændt, og den definition omfatter ikke det, som kommer ud af vulkaner i store skyer og f.eks. generer luftfarten. Når vi alligevel kalder det fineste materiale fra vulkaner for aske, så skyldes det, at det i allerhøjeste grad ligner og opfører sig som rigtig aske, men det dannes på Vejret, 126, februar 2011 side 5

8 Figur 5. Vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull d. 17. april Ref.: vulkanudbrud_i_2010. en helt anden måde. Når magma baner sig vej opad fra magmakammeret mod krateret, udsættes det for lavere og lavere tryk fra omgivelserne. Det betyder, at gasser som under højt tryk er opløst i magmaet frigives som bobler. Præcis, som når du åbner en rystet sodavand. Boblerne i magmaet vokser på vejen mod overfladen og bliver flere og flere. Til sidst kan de udgør en større del af magmaet end den smeltede stenmasse. Når magmaet til sidst kommer ud, sker et sidste voldsomt trykfald. Herved afgasser de sidste gasser pludseligt samtidigt med, at magmaet køler lynhurtigt ned. Den proces forløber nærmest som en kontinuerlig række af mikroskopiske eksplosioner, der skaber et fint, størknet pulver ud fra den flydende magma. Det er det pulver, vi kalder aske. Den fineste del af asken kan løftes helt op i 20 kilometers højde med den søjle af varm, opstigende luft, som skabes over den glohede vulkan. Der er stor forskel på, hvor meget aske forskellige typer vulkaner danner. Generelt vil vulkaner med meget sejtflydende magma eller magma med et meget højt indhold af gasser danne mere aske end vulkaner, hvor magmaet flyder let eller indeholder lidt gas. Stratovulkaner som Eyjafjallajökull starter ofte deres udbrud netop med en eksplosiv periode og producerer derfor store mængder aske i processen. Udbruddet fra Eyjafjallajökull Eyjafjallajökull er som nævnt en stor gletsjer. Den højeste af de omkringliggende fjeldspidser ligger meter over havet. Under den ligger stratovulkanen, men uden et egentlig navn. Vulkanen ved Eyjafjallajökull kom for alvor i udbrud d. 14. april Der havde siden december 2009 været registreret forøget seismisk aktivitet i området, og om aftenen d. 20. marts 2010 begyndte et lille udbrud uden særlig betydning for flyvningen. Men det større udbrud, som varede fra side 6 Vejret, 126, februar 2011

9 midt i april til sidst i maj, havde store konsekvenser for luftfarten. D. 15. april blev luftrummet over Danmark, Norge og Færøerne, samt Storbritannien og Irland lukket på grund af vulkansk aske i luftrummet, og flyvning blev først åbnet delvist igen d. 21. april. Som vulkanudbrud betragtet var dette udbrud trods alt ikke noget særligt, men det fik alligevel store konsekvenser for det meget befærdede luftrum over Europa. Da udbruddet var på sit højeste, nåede asken skyen et stykke op i stratosfæren. På grund af askeskyen fra udbruddet var der i perioden en række forsinkelser og aflysninger af flytrafikken i Belgien, Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Frankrig, Irland, Island, Holland, Norge, Polen, Rusland, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland, og millioner af passagerer strandede verden over. Mere end flyvninger blev aflyst, og 313 lufthavne lukkede. Det skønnes, at vulkanudbruddet har kostet forskellige aktører op mod to milliarder euro i alt, men heldigvis ingen menneskeliv. Siden d. 23. maj 2010 er der ikke registreret vulkansk aktivitet i krateret. Der er fare for, at et udbrud fra Eyjafjallajökull kan fremprovokere et udbrud i den langt større vulkan Katla, der kun ligger omkring 30 km derfra. De tre foregående udbrud af vulkanen under Eyjafjallajökull er nemlig alle blevet fulgt af væsentligt mere eksplosive udbrud fra Katla. Det skete ikke denne gang endnu Det nordiske vulkanologiske center NordVulk ved Islands Universitet har målt og beregnet, at Jordens overflade ved vulkanen på sit højeste punkt er vokset opad med op til 82 meter som følge af udbruddet og dermed har opnået en højde på i alt meter over havets overflade, og at området er dækket af et mellem ti og tyve meter tykt lag af lava. I alt blev omkring 200 millioner kubikmeter aske spyet ud af vulkanen, svarende til 500 millioner tons. Hvorfor er en askesky farlig? Et vulkanudbrud er selvfølgelig farligt for mennesker og dyr, der opholder sig i nærheden af vulkanen, da udbruddet medfører udsendelse af lava, forskellige gasser og vulkansk aske. Men en sky af aske (også kaldet tefra) fra vulkanudbrud er også meget farlig for fly selv på store afstande af vulkanen, da asken kan sandblæse forruden, ødelægge navigationsudstyr og sætte sig i motorerne, hvilket i værste fald kan medføre motorstop. I Finland fik to jagerfly således skader på motorerne efter at have passeret gennem vulkansk aske under en flyvning d. 15. april. Vulkansk aske er skadelig også ved så lave koncentrationer, at piloten ikke kan se skyen, og da flyenes radarer ikke kan registrere en askesky, er der en alvorlig risiko for, at fly vil passere gennem en sky af aske med mindre skyen er blevet varslet. Det vides desværre ikke præcist, hvor meget aske der skal til, før en motor beskadiges, men tærskelværdien af koncentrationen af aske i luften forventes at ligge omkring 2 mg/m3. Aske består væsentligst af silikater, der har et smeltepunkt omkring 1400 C. Asken vil derfor, hvis den føres gennem en jetmotor, smelte pga. temperaturerne i denne på op til 2500 C, og smeltet aske vil derefter kunne sætte sig på rotorbladene. Rotorens vinger er konstrueret med huller, så køleluften kan passere gennem dem. Men når kølehullerne bliver blokeret af smeltet aske, vil bladene hurtigt varme op og fejle, hvilket vil fører til motorfejl. I øvrigt vil svovldioxid, som også spyes ud af vulkaner, forårsage korrosion. I de seneste 20 år har mere end 80 rutefly oplevet at gennemflyve vulkansk aske. I syv af disse tilfælde medførte asken, at jetmotorer satte ud. Som nævnt tidligere i artiklen satte alle fire Figur 6. Rotor med belægning af vulkansk aske i jetmotoren på den British Airways Boeing 747, som nødlandede i Jakarta i 1982 efter at have oplevet komplet motorstop på grund af flyvning i vulkansk aske. Ref.: files/conferences/eyjaaviation/session5/patemmott-rollsroyce.pdf. Vejret, 126, februar 2011 side 7

10 motorer ud på en British Airways Boeing 747 i juni 1982 på grund af vulkansk aske over Indonesien, se figur 6. Der har siden 1982 været i alt fire episoder, hvor flymotorer er standset på grund af vulkansk aske. Ud over sikkerhedsrisikoen er det meget bekosteligt for luftfartselskaberne at omlægge flyruter for at undgå kontakt med asken. Det er således af stor værdi at have præcise informationer om udbredelsen af skyen af aske, herunder bl.a. fra modelberegninger. Vulkansk aske indeholder fluor-forbindelser, som er giftige for dyr og mennesker. DMI har derfor også assisteret de veterinære beredskabschefer myndigheder i Danmark, Færøerne og Grønland med beregninger af askenedfald. Nedfaldet kan nemlig have konsekvenser via fødeindtaget for græssende drøvtyggere, ligesom dyr, der drikker overfladevand, risikerer at få en dosis af fluor. Udbruddet fra Eyjafjallajökull havde dog kun sådanne konsekvenser i nærområdet af vulkanen på Island. Figur 7. Geografiske områder dækket af DMI s operationelle versioner af den numeriske vejrprognosemodel HIRLAM. VModelversion T15 svarende til det største område har en horisontal opløsning på ca. 15 km, K05 ca. 5 km og S03 ca. 3 km. Modelberegning Parallelt med varslingerne fra London VolcanicAshAdvisory Centre (VAAC) afviklede også DMI sin egen atmosfæriske spredningsmodel til simulering i sand tid af den atmosfæriske spredning af asken fra Eyjafjallajökull. Simuleringerne benyttedes dels til understøttelse af Vejrtjenestens flyvemeteorologers arbejde, og dermed Trafikstyrelsen og Naviair, dels til information til Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Beregningerne blev foretaget med den atmosfæriske spredningsmodel Danish Emergency Response Model of the Atmosphere (DERMA), som er udviklet ved DMI (Sørensen et al., 2007a). Modellen blev i 2004 anvendt til i sand tid at simulere skyen af aske fra det seneste udbrud af vulkanen Grímsvötn, som ligger under gletsjeren Vatnajökull på Island (Sørensen et al., 2005a og b). DERMA anvendes operationelt i det danske atomberedskab til simulering af radioaktive udslip fra kernekraftværker, ligesom den bruges i det kemiske katastrofeberedskab i tilfælde af udslip af store mængder giftig gas eller røg fra brand. Desuden anvendes modellen i det veterinære beredskab i forbindelse med udbrud af luftbårne dyresygdomme (Sørensen et al., 2007b). Under mund- og klovesygeepidemien i England i 2001 assisterede DMI de britiske veterinære myndigheder, og her blev modellen anvendt i sand tid til at simulere spredningen af virus (Gloster et al., 2003). DERMA er endvidere blevet benyttet til at simulere intrusion af stratosfærisk ozon i forbindelse med tropopausefoldninger (Nielsen og Sørensen, 1996; Sørensen og Nielsen, 2001). Som det ses af figur 7, dækker T15-versionen af DMI s numeriske vejrprognosemodel HIRLAM det berørte område af et vulkanudbrud på Island vældig godt. Desuden har vi adgang til resultaterne af den globale vejrprognosemodel, som afvikles ved det europæiske center ECMWF European Centre for Medium-Range WeatherForecasts (ECMWF). DERMA, som udnytter resultaterne af vejrprognosemodellerne, blev sat op til at køre automatisk fire gange i døgnet efter opdaterede HIRLAM-prognoser, og to side 8 Vejret, 126, februar 2011

11 gange i døgnet, når nye data fra ECMWF var klar. Beskrivelsen af kilden, dvs. udsendelsen af vulkansk aske, er indtil prognosens start baseret på løbende oplysninger fra Island. Hver tredje time fik vi en melding fra Islands meteorologiske institut (IMO), og desuden modtog vi dagligt rapporter fra både IMO og NordVulk. I tidsrummet efter den senest modtagne rapport dækket af de meteorologiske prognoser måtte vi antage, at udbruddet fortsatte uændret. DERMA blev desuden afviklet interaktivt efter behov, hvis de nye oplysninger fra Island nødvendiggjorde dette. De atmosfæriske spredningsmodeller, der anvendes til simulering af spredningen af aske fra vulkanudbrud, anvender som udgangspunkt (initialtilstand af askefordelingen) en beskrivelse af askesøjlen nær vulkanen, initialtilstanden af askefordelingen. Modellerne forsøger (af gode grunde) ikke at modellere selve vulkanudbruddet. Askesøjlen beskrives ved den tidsafhængige højde af søjlen over vulkanen og udslipsraten af aske samt størrelsesfordelingen og tætheden af askepartiklerne. Højden af askesøjlen estimeres vha. observationer fra vejrradar (hvor dette er muligt, hvilket fx kræver, at det ikke er overskyet) og pilotrapporter. Den vertikale fordeling af aske i søjlen observeres almindeligvis ikke, og vi antager ligesom VAAC-centrene en jævn fordeling. Søjlens højde er naturligvis meget vigtig for dynamikken af den atmosfæriske spredning, og højden er heldigvis normalt bestemt med god nøjagtighed dette gælder bl.a. for udbruddet fra Eyjafjallajökull. Udslipsraten af aske er almindeligvis den væsentligste kilde til usikkerhed. VAAC-centrene benytter her en empirisk, og temmelig usikker, sammenhæng mellem udslipsraten og højden af askesøjlen. Den estimerede udslipsrate er desuden udtryk for gennemsnitlige forhold og tager ikke højde for variationer på kort tidsskala, den pulserende natur af vulkanudbrud. Fragmenter fra vulkanudbrud varierer i størrelse fra flere meter i diameter til brøkdele af en mikrometer. Derimod er tætheden relativt veldefineret (2500 kg/m 3 ). De store partikler falder selvfølgelig hurtigt til jorden som følge af gravitation, men de små partikler af diameter mindre end ca. 50 mikrometer kan holdes svævende i mange dage, og det er disse små partikler, som er af betydning for lufttrafikken. Størrelsesfordelingen, som afhænger af udbruddets type, kan vurderes ved indsamling af aske, og behøver derfor ikke bidrage væsentligt til den generelle usikkerhed. I figur 8 er vist den beregnede koncentration af vulkansk aske i løbet af den første uge af udbruddet. Askekoncentrationen er angivet i enheder af mg/m 3. Som det fremgår, blev store dele af det europæiske luftrum hurtigt berørt af asken. Skyen af vulkansk aske blev observeret ved en række forskellige metoder. Skyen kunne bl.a. iagttages på satellitbilleder (figur 9, se også Vejret nr. 123, side 24-25), der blev sendt propelfly udstyret med aerosolmonitorer gennem skyen, visse radiosonder blev specielt udstyret med letvægts-aerosolmålere, og et større antal Lidar-systemer i Europa blev vendt opad, så laserstrålen kunne reflekteres fra askeskyen. DERMA s resultater blev løbende sammenlignet med disse observationer, efterhånden som de kom til vores kendskab. I vindenergiafdelingen ved Risø- DTU benytter Torben Mikkelsen og Sven-Erik Gryning en Lidar til bl.a. turbulensmålinger i forbindelse med udvikling af vindmøller, og også dette instrument, der er opstillet i Høvsøre i det nordvestlige Jylland, scannede himlen i denne periode. Vi var i nær kontakt med Torben og Sven-Erik dels for at sammenligne deres målte profiler med forekomsten af almindelige skyer, som også reflekterer Lidar-signalet, dels for at sammenligne med resultaterne af DERMA. Usikkerheden ved selve spredningsmodelberegningen, herunder beregningen af afsætning af aske på Jordens overflade, er relativt velkendt, nogenlunde som for de numeriske vejrprognosemodeller. Men usikkerheden forbundet med beskrivelsen af kilden er væsentligt større. Det dynamiske forløb af askeskyens bevægelse er nogenlunde godt beskrevet via observationerne af den tidslige udvikling i askesøjlehøjden, men koncentrationsværdierne i absolutte termer er væsentligt mere usikre. De europæiske internationale luftfartsmyndigheder opererer med en tærskelværdi af askekoncentration på 2 mg/m 3 for sikker flyvning. Men i løbet af udbruddet indførte man i England og nogle få andre lande (ikke Danmark) endnu en tærskelværdi på 4 mg/m 3, således Vejret, 126, februar 2011 side 9

12 Figur 8. Koncentration af vulkansk aske i flightlevel 130, 200 og 350 svarende til højderne 4, 6 og 11 km over Jordens overflade til tidspunktet 12 UTC hhv. den 14., 15.,, 20. april 2010 (hver linie svarer til en fortløbende dato; øverst på denne side er den 14. april og den 20. april ses nederst på næste side). Rød farve angiver koncentrationsværdier i intervallet 0.2 mindre end 2 mg/m3, grå i intervallet 2 4 mg/m3 og sort over 4 mg/m3. side 10 Vejret, 126, februar 2011

13 at flyvning i England blev tilladt også i intervallet 2-4 mg/m 3 under særlige omstændigheder. Det kan diskuteres, om denne findeling giver god mening set i lyset af de usikkerheder, der er forbundet med prognoserne for askekoncentration, og man kan nok med rette spørge, om forsigtighedsprincippet better safe than sorry kom under pres. Fremtiden Efter det længerevarende udbrud fra Eyjafjallajökull er der internationalt sat forskellige tiltag i værk med henblik på i fremtiden at blive bedre til at varsle for vulkansk aske i atmosfæren. En af planerne består i at etablere et operationelt system til observation af vulkansk aske. En del af observationerne af askeskyen under udbruddet, eksempelvis med Lidar, blev foretaget på ad hoc-basis og kunne sættes bedre i system. Der er desuden på Island planer om at etablere et mobilt radarsystem til bedre estimering af højden af askesøjlen over en vulkan. Flyindustrien er også på banen med henblik på at opnå en mere præcis forståelse af, hvordan jetmotorer påvirkes Vejret, 126, februar 2011 side 11

14 af vulkansk aske. Målet er bedre tærskelværdier for koncentration af aske, eller måske snarere påvirkningen heraf på jetmotorer. Endelig eksperimenteres der med at udstyre fly med egne Lidarsystemer, således at piloten vil kunne detektere og undvige en askesky. Et problem her er den forholdsvis begrænsede rækkevidde af Lidar-signalet. Vi vil gerne rette en tak til kolleger i DMI s Forskningsafdeling og Vejrtjeneste, som bidrog i en hektisk periode, og en særlig tak til Thomas Lorenzen i Teknikafdelingen, som var til stor hjælp med det computertekniske. Referencer J. Gloster, H. J. Champion, J. H. Sørensen, T. Mikkelsen, D. B. Ryall, P. Astrup, S. Alexandersen and A. I. Donaldson. Airborne transmission of footand-mouth disease virus from Burnside Farm, Heddon-on-the- Wall, Northumberland, during the 2001 epidemic in the United Kingdom.Vet. Rec. 152 (2003) N. W. Nielsen and J. H. Sørensen. Tropopausefolden over Danmark den 21. marts Vejret (1996) J. H. Sørensen, S. Alexandersen, P. Astrup, K. E. Christensen, T. Mikkelsen, S. Mortensen, T. S. Pedersen, S. Thykier-Nielsen, The VetMet veterinary decision support system for airborne animal diseases. Proceedings of the 29th NATO/SPS International Technical Meeting on Figur 9. Satellitbillede af askeskyen spredt over Atlanterhavet d. 17. april Ref. Air Pollution Modelling and its Application, September 2007, Aveiro, Portugal. J. H. Sørensen, A. Baklanov and S. Hoe. The Danish Emergency Response Model of the Atmosphere. J. Envir. Radioactivity 96 (2007) J. H. Sørensen and N. W. Nielsen. Intrusion of stratospheric ozone to the free troposphere through tropopause folds a case study. Phys. Chem. Earth 26 (2001) J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Udbruddet fra vulkanen Grímsvötn november Vejret , J. H. Sørensen, E. Sturkell and F. Holm. Grímsvötn farer og forebyggelse nyt udbrud i november Geologisk Nyt 4, august 2005, side 12 Vejret, 126, februar 2011

15 Om at bruge den 7. sans: Vildfarelser Af Leif Rasmussen Når Månen er fuld er det altid godt vejr. Den sang har de fleste af os hørt hen ad vejen. Det kræver ikke de store armsving at modbevise udsagnet, men det gør absolut ingen forskel - vildfarelsen lever videre. En ret harmløs en af slagsen, men vi støder på mange andre vildfarelser, som kan være nok så problematiske. Det er ganske vist 300 år siden, at gode og retskafne borgere foretog den sidste officielle heksebrænding i Danmark, men den bagved liggende attitude lever såmænd videre i bedste velgående. Vildfarelse vil sige, at vi oplever ting og begivenheder anderledes, end de faktisk er. Hjernen modtager hele tiden indtryk gennem sanserne, men det er kun en mindre del, vi perciperer resten bliver sorteret fra som overflødige, hvilket er særdeles hensigtsmæssigt. Vi bemærker først stueurets tikken, når det går i stå. Til gengæld evner hjernen at fylde de huller ud, der måtte opstå i vores opfattelse af omverdenen. Hører vi en lyd ude fra haven, behøver vi ikke nødvendigvis at undersøge årsagen. Vi har nemlig gjort os vore erfaringer: det var bare liggestolen, der væltede. Det kalder vi mønstergenkendelse, forestillingsevne eller undertiden den sjette sans : om et øjeblik vælter stolen. Uden den færdighed ville livet være håbløst vanskeligt. Evnen indebærer den risiko, at hullerne kan blive udfyldt forkert. Det sker til stadighed tænk blot på vidneforklaringer. I Nordsjælland optrådte der for en del år siden et fænomen, som blev opfattet som et jordskælv, og et vidne kunne berette, at en kommode havde flyttet sig ud fra væggen. I en efterfølgende analyse konkluderede KMS, at der havde været tale om en trykbølge fra østtyske jagerfly, som gennembrød lydmuren over Østersøen. Sådan en tryksvingning får vinduesruder til at sitre og døre til at klapre, men en kommode kan den ikke rokke ved. Vidnet var blevet smittet af jordskælvbeskrivelser - hans baggrund og forventninger indgik i hans oplevelse. UFO er og deslige Afsmitning som i eksemplet ovenfor er såre almindelig og illustreres nok allerbedst i de mange beretninger om gådefulde himmelfænomener, der begyndte at optræde kort efter 2. Verdenskrig, først i USA. I et tilfælde blev det observerede beskrevet som en flyvende tallerken, og det blev en tid den gængse betegnelse i avisomtaler, senere dog afløst af UFO - Uidentificeret Flyvende Objekt. For mange stod det klart, at der var tale om gæster fra verdensrummet. Indsamlingen af observationer blev rundt om i verden systematiseret, i Danmark af en kaptajnløjtnant H. C. Petersen fra Skrydstrup. Flere steder dannedes studiegrupper, bl.a. en i Aarhus, som den, der skriver disse linjer, af nysgerrighed tilsluttede sig engang i 50 erne. Initiativtageren var en musiklærerinde, Erna Frislev, og medlemmerne, der kunne rummes i en dagligstue, var dels ældre damer af spiritistisk observans, dels unge teknikinteresserede fyre, der forsøgte at fremstille alarmsystemer med henblik på det kraftige magnetfelt, som efter sigende skulle optræde omkring et UFO. Alle observationer blev på det tidspunkt taget for gode varer, såvel i Skrydstrup som i Aarhus. Da jeg forlod gruppen, havde man planer om indbyde bevægelsens profet, en amerikaner ved navn George Adamski, som ifølge eget udsagn varetog kontakten med de fremmede, til at berette om sine oplevelser på et stormøde i Aarhushallen. Det blev vistnok ikke til noget. Den dag i dag dukker der UFO-beretninger op - oftest fra folk, der tydeligvis ellers ikke værdiger himlen mange blikke. De fleste kan umiddelbart forklares naturligt. Planeten Venus i sin lysstærke fase er ofte ansvarlig. En kvinde opdager på et billede, hun har taget i anden anledning, en lysende genstand, som bevægede sig mod øst. En bilist observerer noget tilsvarende den bevægede sig hurtigt hen- Vejret, 126, februar 2011 side 13

16 over landskabet og kunne følges i 25 minutter. En anden bilist blev over en længere strækning forfulgt af et lysfænomen, der holdt konstant afstand. Alle observationer indsamles og vurderes af SUFOI (Skandinavisk UFO Information), nu uden deltagelse af Adamski-tilhængerne. Indsatsen sker på frivillig basis, og en af personerne bag foreningen, Toke Haunstrup, udtrykker dens nuværende holdning, bygget på 50 års erfaring, således: Hvis man fremkommer med ekstraordinære påstande, så bør der kræves ekstraordinære beviser. En så nøgtern holdning virker ikke befordrende på religiøse forestillinger. Måske er den medvirkende til, at tidsskriftet UFO- NYT netop har lidt bladdøden. Nøgternhed sælger ikke Konspirationsteorier Myndighedernes tøvende eller afvisende holdning overfor UFOentusiaster resulterede uundgåeligt i en forestilling om, at de kender sandheden, men vil ikke ud med den. Samme tankesæt finder anvendelse i mange andre sammenhænge, hjulpet frem af internettet. Vi kalder det konspirationsteorier. Et par eksempler skal nævnes. Chemtrails Sprøjtning fra fly af marker mod ukrudt og skadedyr har været praktiseret mange steder i verden, også i Danmark. Sprøjtning i større omfang er sket i Amazonlandet for at lette anlægsarbejder. Og naturligvis (kan man fristes til at sige) har sprøjtning også været anvendt i militær sammenhæng. Meget omtalt var den amerikanske anvendelse af Agent Orange under Vietnamkrigen til afløvning af skov og til ødelæggelse af høstudbyttet. En utilsigtet konsekvens var bl.a., at mange børn blev født med misdannelser. Et sådant forløb påkalder sig stærke følelser hos os alle - følelser, der sikkert har banet vejen for en ny konspirationsteori: de kondensationsstriber (contrails) efter højtgående fly, vi jævnligt ser på himlen, er ofte noget helt andet, nemlig chemtrails, det synlige tegn på, at ondsindede magter udspreder giftstoffer med et eller andet obskurt formål. Contrails kan leve længe, hvis de rette atmosfæriske forhold er til stede, og hen ad vejen skifter de udseende og kan fremtræde i et kaotisk mønster. Men dette er ikke naturligt, siger tilhængerne af teorien det er netop på udseendet, man genkender chemtrails. Undulatus Asperalis, en ny skytype Når en fugtig luftmasse overlejrer relativt kold og tør luft, kan der i grænsefladen optræde skyer af et meget spektakulært udseende, især hvis den fugtige luft er instabil. Skyerne er beslægtet med de mammatus-former, der ledsager henfaldende tordenskyer. Dramatikken forstærkes, hvis orografien forårsager bølgedannelser i skylaget. Billeder offentliggjort indenfor de seneste år på internettet og i National Geographic Magazine har vakt opsigt, og The Cloud Appreciation Society følte sig at foranlediget til (for første gang i mere end 50 år) at foreslå indførelse af en ny typebetegnelse: Undulatus Asperatus ( uregelmæssigt bølgedannede ), og gav en i øvrigt korrekt beskrivelse af fysikken bag. Så langt, så godt. Nok så bizarre var de kommentarer, der fremkom på internettet. Mange fandt skyerne fascinerende hos andre satte de gang i fantasien. En ny skytype, netop som CO2 emissionen når nye højder er det en tilfældighed? Disse skyer er resultatet af elektromagnetisk manipulation. Hvorfor blev de ikke navngivet for 50 år siden fordi de ikke eksisterede Herover: Sådan skelner man mellem contrails og chemtrails, hvis man er stærk i troen. Til venste: Contrails blev visse steder hverdagskost under Anden Verdenskrig. Her er The Battle of Britain foreviget syd for London sommeren side 14 Vejret, 126, februar 2011

17 Undulatus Asperalis, Bebudere af Jesu snarlige genkomst. Foto: Jane Wiggins, Cedar Rapids, Iowa. dengang. De er symptomet på en menneskeskabt og ekstremt farlig undergangssituation for vores planet. Jesu genkomst er nært forestående Når skinnet bedrager - forskere med skyklapper Det er fristende at forbinde mistolkninger af omverdenen med mangel på oplysning eller dårlig uddannelse. At gøre sig skyldig i vildfarelser er imidlertid alment menneskeligt og kan i en vis forstand tjene et formål, hvis vi lærer af vores fejl. Indenfor forskning er trial and error en metode til problemløsning. Men selv i forskningsmiljøet finder vi vildfarelser, som ikke kan kaldes frugtbare. Fordybelse i et emne kan medføre blindhed for resten af verden. Forskeren dyrker en idé og overser tegn, der måtte pege i andre retninger. Det sker helt ubevidst og ikke af ond vilje. Den standende debat om det globale klima kan opvise eksempler i begge lejre. Dem holder vi os fra og nøjes med at kigge på et par eksempler, der også har relation til meteorologien. En forsker har for vane at veje sine ord på en guldvægt, når han udtrykker sig om eget speciale. Anderledes forholder det sig, hvis han bevæger udenfor de vante rammer. Så sker det, at forsigtigheden kastes over bord, fordi alting i grunden ser ud til at være så ligetil. Men i omverdenens øjne har han måske fortsat ekspertstatus, og han kan blive citeret for at sige ting, han ikke ville have sagt ved nærmere eftertanke. Eksemplet vedrører et kraftigt meteor, en ildkugle, som blev filmet af et overvågningskamera i Nuuk i december 1997 (se Vejret nr. 74, feb. 1998). Filmen vakte opsigt, og en astronom fik den idé at kigge på et satellitbillede fra området. Det gav pote, for hvor meteorologer så en orografisk skydannelse, som er almindelige i Grønland, så astronomen en røgsky på størrelse med Sjælland. Billedet fandt vej til aviser verden over, inden han kom på bedre tanker. Herefter døde historien hurtigt og har næppe efterladt sig andre spor end i bedste fald lidt stille eftertanke. Det andet eksempel er også ganske pudsigt, men har nået at sætte sigt mere blivende spor. Svalbard, 1. august UTC. Ishavstågen breder sig ind i fjordene på øens vindside, mens der er klart vejr på læsiden. Is og sne er gengivet rødt. Satellit: Terra, kanal Vejret, 126, februar 2011 side 15

18 Den 1. august 2008 var der solformørkelse, som var total over dele af Svalbard. En solformørkelse i midnatssolens land er noget særligt, og flere havde taget turen mod nord til Longyearbyen (Svalbards lufthavn), selvom totaliteten her kun androg 93 %. Vejret var gunstigt et højtryk befandt sig over det drivisfyldte Fram Stræde mod vest, og der var kun få cirrusskyer på himlen. Men om sommeren er et højtryk i Arktis ensbetydende med megen havtåge. Den lå da også ret tæt på kysten, og da højtrykket bevægede sig en smule sydover, skiftede vinden i området fra nord til vest og friskede op, hvilket førte tågen ind i de vestvendte fjorde, bl.a. til Longyearbyen. En time efter formørkelsens ophør blev lunt solskin til kold tåge - landvejr blev til havvejr. Satellitbilleder i høj opløsning fortalte, hvor heldige man havde været. Blot lidt længere mod nord havde tågen indfundet sig timer i forvejen. Formørkelsen blev fulgt med stor interesse af det stedlige Universitetscenter, der foretog målinger af meteorologiske parametre ved et antal stationer i den nærmeste omegn. En lektor i meteorologi ved centret analyserede de indsamlede data og nedfældede resultatet i en artikel. Ud over at beskrive ændringerne i parametrene under formørkelsen og det er i sig selv interessant nok, men er gjort før kom den til at levere et smukt eksempel på det fra Arktis velkendte forhold, at selv en lille ændring i det synoptiske mønster lokalt kan betyde en drastisk ændring af vejret. Dette kunne have været en del af historien, men konklusionen (hvori satellitdata ikke kom i betragtning) blev en helt anden og nok så opsigtsvækkende: Formørkelsen var årsagen til en tre-dages tåge, der var så tæt, at al lufttrafik til og fra Svalbard måtte indstilles. I maj måned 2010 er artiklen publiceret i et anerkendt tidsskrift, Meteorology and Atmospheric Physics. Dermed har en myte fået det blå stempel. Hvad har mon afholdt udgiveren fra at stille kritiske spørgsmål? Den syvende sans den kritiske Det er let at stille sig op og pege fingre ad andres dumheder, som det er gjort ovenfor. Langt sværere er det at erkende, at man selv kan være med på holdet. En ny bog, forfattet af cand. scient. Morten Monrad Pedersen, kan være til hjælp. Han har kaldt bogen Den syvende Sans. Hvad den sans går ud på kan ikke udtrykkes bedre, end det er gjort i dr. phil. David Faurholdts forord: Generelt kan man konstatere, at samfundsudviklingen har medført et fald i brugen af den syvende sans, den kritiske. Og det betyder jo, at et voksende antal samfundsborgere ikke besidder den dømmekraft, som demokratiet forudsætter bør findes hos såvel den enkelte vælger som den folkevalgte politiker. Dette dokumenteres med al ønskelig tydelighed i denne bog gennem en række eksempler, hvoraf nogle er meget morsomme og andre nok så forstemmende. De følges alle op af fremragende analyser, der viser, hvordan man skal gribe dem an ved brug af den syvende sans og dermed gardere sig mod bedrag og indoktrinering. Bogen kan medgives den bedste anbefaling. Den er på én gang underholdende og letlæst. Og det allerbedste: efter at have været den igennem er man ikke færdig med den. Læs mere her Om SUFOI: Om George Adamski s tilhængere: Om fjeren og de fem høns: Om chemtrails: Om contrails: airtraffic.htm Om solformørkelsen: content/q54x / side 16 Vejret, 126, februar 2011

19 Set fra oven: Dreaming of a white Xmas... Af Leif Rasmussen I store dele af Europa blev drømmen om den Hvide Jul opfyldt i en sådan grad, at den for nogle af os tangerede et mareridt. Det gjaldt for dem, der op til højtiden strandede i lufthavne ved London og Paris på grund af sne på startbanerne, og for dem, der ankom til Rønne med færgen og derefter ikke et skridt længere. Der blev helt bestemt skrevet vejrhistorie: Kan du huske den jul..? Julen blev kronen på værket efter en måned, der i store dele af Europa var usædvanlig kold. Og i sin helhed blev december en bekræftelse af, at klimavippen fortsat lever og har det godt. I Grønland kneb det mange steder med julesneen efter en måned med temperaturer, der generelt lå mellem 6 og 9 grader over det normale, således at middeltemperaturen for december i Qaqortoq med +2 ºC blev hele 6 grader højere end middeltemperaturen i Danmark. I Tasiilaq kunne årets sidste forsyningsskib lægge til den 10. januar, som det ses på bladets forsidebillede. Landsdækkende hvid jul har vi i Danmark haft i gennemsnit hvert 12. år siden år På De britiske Øer må det være langt mere sjældent, men i denne vinter skete det. Som satellitbilledet viser, var det kun den yderste del af Cornwall, der undgik sin skæbne. Selv Irland, den grønne ø, var snedækket. Her opstod der paradoksalt nok flere steder vandmangel på grund af frostsprængte vandledninger. Satellitbillede i naturlige farver fra juleaftensdag :55 UTC. (Terra/ NASA/GSFC, MODIS Rapid Response). Billedet er i 1 km opløsning, kan hentes i 500m og 250m opløsning her: subsets/?subset=united_kingdom_ Ireland aqua.1km. Vejret, 126, februar 2011 side 17

20 Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer (vinter på den nordlige halvklode) er den østlige del af Australien blevet ramt af oversvømmelser, som i udbredelse, styrke og samfundsmæssige konsekvenser er noget af det værste, man har oplevet i Australiens historie. Oversvømmelserne er sket som følge af et uheldigt sammenfald af forskellige omstændigheder. Nogle af disse vil jeg forsøge at belyse i denne artikel om vejret Down under. Nedbørsmængderne sætter nye rekorder i Australien 2010 blev det 3. vådeste år nogensinde registreret i Australien som helhed, og sidst på året blev den sydøstligste del af delstaten Queensland, som ligger i den østlige del af Australien ud til Stillehavet (se figur 1), udsat for den vådeste december, der nogensinde er registreret, med 3 til 6 gange mere nedbør end normalt (se figur 2 og 3). For at gøre ondt værre var foråret 2010 (sommeren starter i oktober) også det vådeste, man har registreret i Queensland, og generelt var perioden juli til oktober (og også juli til december) den vådeste, der er registreret som helhed for Australien (se figur 4). Dette betød, at landjorden flere steder var våd og tættere på mætning, inden sommerens alvorlige regntid satte ind (regntiden begynder normalt først et stykke ud på sommeren). Derved havde landjorden ekstra svært ved at modtage de enorme regnmængder, hvilket gav en øget tilstrømning til floderne og dermed en ekstra grobund for voldsomme oversvømmelser. Figur 5 afslører, at det meste af den østlige del af Queensland i perioden 28. november januar 2011 fik over 400 mm nedbør, og i store områder op mellem 400 og 600 mm, helt ude ved kysten stedvis mm, lokalt endog omkring 1.000mm. Meget af Queenslands voldsomme nedbør var yderst bemærkelsesværdig ved sin store geografiske udbredelse og sin lange varighed, men ikke så meget i selve intensiteten. Figur 1. Kort over Australien. Delstaten Queensland ses i den østlige del ud til Stillehavet. Delstatens hovedstad Brisbane finder man i den sydøstligste del af Queensland. side 18 Vejret, 126, februar 2011