NIELS STEENSENS GYMNASIUM

Transkript

1 NIELS STEENSENS GYMNASIUM

2 Indhold Omslagsbillede: Skolens elever stillede op til fotografering i skolegården en forårsdag. Alle skolens klasser har hver deres side i bogen. Den første, 6.a og 6.b, er på side 4. Indholdsfortegnelsen viser bogens øvrige artikler. Forord 2 Motionsdagen 7 Kantinen 24 Merchandise 25 Gymnasieungdom og druk 33 Teater: Grease 36 Om at sætte højere mål 38 Myten der blev væk 40 I socialpraktik som hjælper ved valfarten til Lourdes 49 Kinesisk og Niels Steensens Gymnasium 53 Fællestimer 60 Elever fra NSG på studie- og sprogtur i USA 62 Kentucky kom til Danmark 64 Gæstebesøg fra USA 65 JECSE kongres i Portugal 66 Basketball i kørestol 67 Skolens største lokale skolegården, et portræt 68 Besøg fra Wimbledon College 70 Tysk rap 71 Årsfest 72 Gymnasieelevernes sidste skoledag 73 Genvisit fra Reims 76 Frihed til at vælge 78 Ansatte 80 Styrelsen 80 Redaktion Henrik Ledertoug, ledende inspektor, ansv. redaktør Wolfgang Karl, lærer, journalistisk medarbejder Grafisk tilrettelæggelse, grafik og omslag: Kim Broström Fotos: Elever, redaktionen m.fl., skolens arkiv, Wolfgang Karl, Henrik Delfer, Kim Broström Tryk: Werks Offset A/S, Århus Redaktionen sluttet 12. juni 2009 Oplag: 1200 Udgivet af NSG, juni 2009

3 Ingen standser Peter Christian ( PC ) Rude fra 7a. Forårssol i frikvarteret: 8a s Marie Lange, Elisabeth Grothe-Møller og Cecilie Skovsen.

4 Velkommen kære læser Skolevalg er et vigtigt valg. Man formes i de år man går i skole. De forskellige impulser man får fagligt og menneskeligt er med til at præge det menneske, man udvikler sig til at blive. Niels Steensens Gymnasium er en skole med dybe rødder i det danske og det internationale. Det betyder, at skolen bidrager med et internationalt perspektiv i den pædagogiske debat. Niels Steensens Gymnasium har rødder i en verdensomspændende pædagogisk tradition, der startede i 1500 tallet, og som har præget hele den vestlige verdens uddannelsessystem. Niels Steensens Gymnasium er nemlig en jesuiterskole. I international sammenhæng er jesuiterskoler meget ansete. Siden 1500 tallet har disse skoler søgt at udvikle en platform, der inviterer mennesker til at tænke selvstændigt og til ikke bare at udvikle intellektuelle færdigheder men også til at inddrage hjertet. Kommer man ud med en eksamen fra Niels Steensens Gymnasium, vil man være genkendelig i den store verden som en person, der har gået på en af disse velrenommerede og traditionsrige skoler. Man vil måske være et menneske, der ikke ser nogen modsætning mellem videnskab og religion, og som har lært at respektere og gå i dialog med mennesker med forskellige livsopfattelser og fra forskellige kulturelle baggrunde. Der er to pædagogiske nøgleord, der angiver retningen for Niels Steensens Gymnasiums dannelsesmål: det ene er magis latin for bedre og excellence det fremragende. Det at udfordre eleverne til at blive mere drejer ikke bare om udvidelse af faglige grænser. Gennem retræter og socialpraktik så vi gerne, at eleverne opdager deres indre styrke og muligheder. På retræter inviterer vi dem til at reflektere over deres liv. De opfordres til at blive aktører, som tager ansvar for deres valg. I socialpraktik får de personlig erfaring med mennesker i det samfund, som de lærer om i skolen. De lærer at rumme ikke bare dem selv og deres nærmeste, men udvikler også forståelse for mennesker, der ikke er så privilegerede som dem selv. Vi har elever fra forskellige samfundsklasser, forskellige kulturer og livsopfattelser. I dagligdagen er eleverne dermed vant til at tænke globalt og stort. Dette styrker vi gennem vores udvekslingsprogrammer med skoler i Frankrig og USA, hvor eleverne bor hos familier og dermed kommer et spadestik dybere end turisten. Kvalitetstid er det vi gerne vil have at vores elever oplever hos os. Dette gælder også skolens sociale liv. Vi har fritidsaktiviteter for alle elever efter skole: drama, musik, billedkunst, idræt. Vi har en årsfest, hvor der danses lancier hele aftenen til stor glæde for alle elever. Vi arrangerer grillfester i skolegården. Forældre, elever, lærere og ledelse arbejder målbevidst på at udvikle en festkultur på Niels Steensens Gymnasium, som har til formål at højne fællesskabet og livsglæden. Årbogen præsenterer et øjebliksbillede af, hvordan disse værdier blev udlevet i et enkelt skoleår. Den er et uvurderligt minde for de elever, der går her og et udtryk for, hvad kommende elever kan forvente. Dorthe Enger Rektor Dorthe Enger og årets første student 2008 Stephanie Woller hejser Dannebrog. Niels Steensen

5 6.a 6.b udgave, vi kender i dag, stammer fra Jiangsu provinsen. I vesten kender vi faktiske denne sang. Den er nemlig blevet brugt i Puccinis opera Turandot og ved åbningsceremonien af De olympiske Lege i Beijing Da vi fredag skulle på restaurant, måtte vi have lidt viden om kinesernes madvaner og det er altså ikke i hele Kina, at man spiser hund. Som sagt, stod fredagen i madens tegn og 6.a drog af sted til Ballerup, for at spise frokost på en rigtig kinesisk restaurant. Der fik vi bl.a. fik mulighed for at smage ægte kinesiske nudler. Alt i alt, kan vi konkludere at det var været en meget spændende uge, og de fleste af os har fået rigtig meget ud af det. AF 6.b AF 6.A og 6.b < 6.a med lærer Rasmus Werner Rasmussen 6.a og 6.b på restaurant kinesisk temauge 6. a og 6. b har gennem det sidste år haft to timer kinesisk på skemaet. Kinesisk er et nyt og spændende fag for eleverne, men kinesisk kræver også meget arbejde fra elevernes side. Der skal læres nye tegn, og eleverne skal forstå den dybere mening i det kinesiske sprog og kultur. Et skriftsprog og en kultur der ikke ligner de sprog og kulturer vi i forvejen kender. Vi har i 6.a og 6.b haft en meget spændende emneuge omkring Kina, og om hvordan kineserne selv opfatter deres land. Vi har lært en del om gruppearbejde og har fået et bedre kendskab til vores parallelklasse. Mandag morgen blev vi introduceret for Kinas geografi, hvilket var yderst interessant. Dagen fortsatte med opfølgning på det oplæg vi havde hørt om morgenen. I grupper på to lavede vi en planche, der fortalte om de seværdigheder, man kunne finde i landet Kina. Tirsdag begyndte med en hård omgang kinesisk gymnastik, den slags, kinesiske skoleelever dyrker hver morgen. Derefter stod der religion på dagsordenen. Foredraget om taoisme og buddhisme var utrolig spændende og lærerigt, men blev desværre lidt langtrukkent. Dagen afsluttedes med en film, om et gammelt kinesisk eventyr. Onsdag var en smule anderledes. Turen gik til Nationalmuseet, hvor vi så en udstilling om, hvordan Danmark gennem tiden har lånt op til flere af kinesernes idéer. Torsdag morgen stod den igen på gymnastik, hvorefter vi lærte den kinesiske folkesang Sangen Mo Li Hua handler om den smukke Jasmin blomst. En fri oversættelse vil lyde sådan: En smuk jasmin blomst. Der dufter vidunderligt, smukkeste, og fuld af knopper. Duftende og hvid alle hylder dig. Lad mig plukke dig lad mig give dig til en. Oh du smukke Jasmin blomst. Denne sang stammer helt tilbage til Qing Dynastiet, som regerede Kina fra Den Vores lærer i kinesisk Xiao Ju Wu Undervisning i buddhisme med Rune Ammitzbøll Langhold

6 6.c 6c skolestart august 2008 Obama-day hos 6c AF 6.c Overlærer Ole Nielsen byder på en omgang kakaomælk Xiao Ju Wu og Rune Ammitzbøll Langholdt. Hver onsdag i vores klasse har vi kage-mums-nam-nam-time. Det er vores kagedag. Hver uge er det en ny elev, der tager kage med. Timen starter med, at eleven, som har haft kage med, deler ud. Derefter finder vi et emne at snakke om, og for det meste har emnet ikke noget med undervisningen at gøre. Vi har blandt andet snakket om kongerækken, plastikkirurgi og mange andre interessante emner, og så har vi fyret vitser af. Vi kan godt lide kage-mums-namnam timen, fordi det er anderledes end de andre timer, og man kan få svar på nogle spørgsmål, der handler om noget andet end undervisning, og generelt er det bare rigtig hyggeligt. Vi har smagt mange forskellige kager, og nogle af dem har været ret sjove Blandt andet er der én, der har haft en kage med af popcorn, skumfiduser og vingummibamser. Det var mens valget i USA var i gang, så kagen lignede det amerikanske flag, som man kan se på billedet. En af vores andre klassekammerater havde en chokoladekage med, hvor der var frugtfarve i. Så den var både gul, blå og rød. Det er en rigtig god og afslappende måde at afslutte skoledagen på efter 6 undervisningstimer, og vi vil gerne give ideen videre til andre! Velbekomme og god fornøjelse! Motionsdagen Hvert år på Niels Steensens Gymnasium er der en motionsdag dagen før efterårsferien. Vi tager i Dyrehaven, hvor vi løber eller går 9,3 km. Langs ruten står nogle lærere, som viser vej, således at vi ikke farer vild. Det er vigtigt, at man tager skiftetøj med, så man ikke går kold, efter at man har løbet. Når hele klassen er kommet i mål, er det tid til at spise frokost, og bagefter er der dømt bladkamp. Motionsdagen er en go oplevelse. Den er en hyggelig tur sammen med klassen. Og så kommer man i bedre form. AF 6.c NSG i Dyrehaven, efterår Indsat billede: Jette Svane ved, hvad man har brug for på sådan en dag Run, run, run Patricia Günther, 7a

7 6.d 6.e Odysseus var en mand han boede i Grækenland var der noget han ku li så var det at gå i krig Så derfor tog han af sted og alle krigerne drog med hen til Trojas land hvor de kæmpede hver mand Ingen kære mor da 6.e flyttede hjemmefra i 3 dage AF: MAtilde, gudrun, lærke og MAriA, 6.e Odysseus og hans klan fik en vældig snedig plan de gav trojanerne en hest og trojanerne holdt fest Og de blev vældig glade for de troede der var fred men de ku godt tro nej for nu blev der stort ståhej For inde i hestens mave der lå en hemmelig gave Odysseus og hans mænd de ville slå til igen De sloges og de dræbte og trojanerne de tabte det var krigens sidste dag og Odysseus han stak af De holdt ædegilde og bølgerne var vilde nu var de ikke længere på vand de var på kyklopernes land! Odysseus mindesang AF 6.d Vi er fire piger fra 6d, der har skrevet en sang om Odysseus. Her kommer historien Efter et forløb om Odysseen i dansk, fandt vi tilfældigvis en bog om Odysseus på skolebiblioteket. Vi begyndte at synge nogle linjer fra bogen, og besluttede os derefter at skrive en sang om ham. Det var sjovt at skrive sangen, og vi brugte ca. to dage på at skrive den. Faktisk var det meningen, at vi ville have sunget den i historie, men da vi hørte, at vi skulle se Troja i dansk, sang vi den dér i stedet for. Efter vores optræden foreslog vores dansklærer Kirsten Gericke, at vi skulle synge den til morgensang for alle 6.-klasserne. Siden da har vi skrevet mange flere sange: Vi har blandt andet omskrevet Mad world og lavet Højt fra træets grønne top til en rap, fordi vi havde lavet en julekalender til vores klasse. Vi blev enige med klassen og vores klasselærer om, at Odysseus mindesang skulle være vores indslag til årbogen. Efter en velfortjent efterårsferie skulle vi på introtur i tre dage. Turen gik til Karrebæksminde feriecenter. Vi skulle selv stå for madlavningen. Derfor havde vi i ugen før efterårsferien en temauge om kost og sunde madvaner. Klassen blev inddelt i tre pigegrupper og to drengegrupper, som ville få tildelt en hytte hver på lejrturen. I matematik lavede alle grupperne hver deres budget for madlavningen. Vi fik penge, og de skulle udnyttes på bedste vis. Det var svært at lægge budgettet, men vi morede os med det. I fysik havde vi fokus på næ- ringsindholdet i forskellige madvarer. Samtidig lærte vi i dansk om forbrænding og varierede kostvaner. Vores lærer lærte os om kostpyramiden. Hver gruppe fik tildelt en hytte med køkken, toilet, stue og selvfølgelig soveværelse. Indkøb foregik første dag på turen. De fleste syntes, det var sjovt og spændende at flytte hjemmefra i tre dage. Især at lave maden selv var en stor succes, selvom det ikke altid var lige nemt. Det var rigtig hyggeligt at lave maden sammen, og vi lærte meget om hinanden. Der blev bla. lavet kylling, kartofler, ris, tortilla og især salat og grøntsager var en vigtig del, idet vi skulle spise sundt. Om aften kom lærerne rundt til hytterne for at smage maden og vurdere udnyttelsen af budgettet. Da vi havde spist og ryddet op, besøgte vi hinanden i hytterne. Det var rart at få lov til at slappe lidt af. Da lejrturen var ved at være omme, blev der kåret vindergrupper for bedste brug af budget og bedste ret. Vinderen af bedste ret var en af drengegrupperne, der havde lavet tomatsuppe. Vinderen for bedste brug af budget blev en af pigegrupperne. Da vi kom hjem igen, var alle trætte, og glædede sig til en god nats søvn.

8 7.a På retræte AF christine due Jørgensen og kamille kjeldal Dagen kom, og 7.a mødtes udenfor tremmeporten til skolen. Vi satte vores tasker ind i Richard Sprengers bil og havde vores håndbagage med i toget og bussen. Vi gik alle sammen over til bus 4a og tog den til Svanemøllen Station. Vi stod af på Østerport, og skiftede til regionaltoget. Det var et dobbeltdækker tog, og alle sad selvfølgelig øverst. Vi stod af i Holbæk, men her opstod et problem. Halvdelen af klassen var løbet med Krystzof Augustiniak, og tog Grisen videre til Vig. Den anden halvdel af klassen blev på Holbæk station og ventede en time på den næste Gris. De ankom først 1½ time senere end de andre. Da alle var samlet, lagde vi vores tasker ind på de værelser, vi skulle sove på, og gik derefter ind og spiste frokost. Drengene spiste om kap det var ikke et kønt syn mens pigerne sad og snakkede. Maden var god alle var faktisk vilde med den. Vi var delt op i nogle hold, og det første hold skulle vaske op efter frokosten. Det klarede de godt, mens vi andre løb udenfor og spillede alle mulige spil. Der var masser af aktiviteter, og vi havde stort set gang i noget hele tiden. Der var en masse former for boldspil og andre aktiviteter som f.eks. basket, fodbold, rundbold, badminton, bordtennis, air hockey og bordfodbold. Kl. 14:00 skulle vi alle ned til stranden. Der var ca. 2½ km. derned, men de gik hurtigt, da vi hyggede os så meget. Vi fik til opgave at skrive en sang om naturen og det, vi havde oplevet. indtil videre. Da alle havde skrevet og sunget deres sang for resten af klassen, var der boller, kage, te og juice. Maden var hurtig blevet spist, og så gik turen tilbage igen. Inden vi skulle spise aftensmad, skulle vi lave et lille teaterstykke i grupper. Aftensmaden var kommet, og alle satte sig til bords og spiste det, de kunne. Efter aftensmaden var der karaoke, og der var gang i den. Inden vi blev bedt om at gå ind på vores værelser, skulle vi meditere, og der var en masse som faldt i søvn, en del der snorkede, og et par som ikke kunne lade vær med at grine, fordi snorken var så høj. Her indsættes billedtekst xxx Her indsættes billedtekst xxx Her indsættes billedtekst Næste morgen blev vi vækket kl. 7:30, og så skulle man pakke og gøre rent til kl. 8, hvor vi skulle spise morgenmad efterfulgt af en messe. Og efter det skulle vi lave nogle modsætninger. Om nogen der ikke fik tilbage efter at havde givet. Det skulle laves med kridt. Da kl. blev 12, skulle vi spise frokost. Efter frokosten blev der spillet lidt rundbold og forskellige ting. Vi blev kaldt sammen, og så skulle vi hente vores ting, som vi havde pakket og lagt ud i en gang. Vi gik ned til bussen, som gik én gang i timen. Vi nåede den Da vi havde siddet i bussen i 45 minutter, skulle vi med toget. Det var et noget gammelt tog. Det virkede nærmest som om, at det ville gå i stykker når som helst. Alle var trætte og en del af pigerne lagde sig til at sove, mens drengene sad og så film. Vi siger tak for en hyggelig tur til P. Richard Sprengers SJ, Krystzof Augustiniak, Pawel Ben, Mary Messerschmidt og sidst men ikke mindst, vores madmor, Kirsten Jensen! Meditation, samtaler, gruppearbejde og boldspil, frisk luft i skoven, ved havet. Refleksion og stilhed og hygge, fællesskab og (ikke mindst) god mad! 0

9 7.b Olympia-stemning på Østerbro Stadion: NSG Idrætsdag 2008 NSG er en meget sportsorienteret skole, der har mange sportsrejser til udlandet. Vi har blandt andet været i Polen, Frankrig og Tyskland. Her i landet deltager vi også mange sportsarrangementer. Vi har i år været med i Ekstra Bla- I Reims Sport på NSG dets Fodboldturnering. NSG afholder også selv hvert år en fodboldturnering ved navn NSG Fodbold Cup. Her kommer der deltagere fra mange forskellige lande i Europa blandt andet fra Tyskland og Polen. Eleverne fra de deltagende udenlandske skoler bor hos nogle elever fra vores skole. Det er enormt hyggeligt. Skolens sportskoordinater Rasmus Werner Rasmussen lægger et stort arbejde i disse arrangementer. Tak for det Rasmus. Vi synes skolen er god faglig, og man lærer rigtig meget på NSG. Man får rigtig mange lektier for, og det er mindre godt. Og en gang om ugen er der morgensamling i skolens flotte katolske kirke. Vi synes også, det er rigtig godt, at der en gang om året er skolebal, hvor man danser Lanciers. Vi er rigtig glade for vores klasse, og vi synes lærerne er rigtig gode. Alle i klassen er gode venner, og vi har et rigtig godt sammenhold. Vi sy- nes, at vi godt kunne komme på flere ture. Det er godt at gå i klassen, og vi har det sjovt sammen. Næsten hver dag efter skole bliver de fleste fra klassen og spiller fodbold. Der er altid noget at vinde

10 7.c Projekt rejseplanlægning 7.d AF 7.c En dag på Statens Museum for Kunst Identitet, køn & selviscenesættelse 7.c besøger Statens Museum for Kunst Nederst: Lærere Karen Boe Hauggaard og Rune Ammitzbøll Langhold. I 7.c har vi gennem de sidste to år arbejdet med de klassiske bibelske myter og legender i religion. En af de myter vi hele tiden vender tilbage til er myten om Adam og Eva. Men hvorfor tale om bibelske myter, når vi har haft en temauge om identitet, køn og selviscenesættelse? Som afslutning på en spændende temauge tog 7.c på Statens Museum for Kunst. I indgangen til museet står en meget kendt skulptur af Christian Lemmerz: Adam-Kadmon. I den jødiske tradition bliver Adam-Kadmon beskrevet som det perfekte menneske, en slags prototype på den Adam, vi kender fra Bibelens historie. Dette væsen opfattes af mange som et androgynt væsen, dvs. at Adam-Kadmon hverken var mand eller kvinde. I alle kulturer finder man idealer for kvinder og mænd. Hvordan skal en kvinde og en mand være? Hvad er feminint, og hvad er maskulint? Christian Lemmerz prøver med sin skulptur at udfordre, som beskuer. Her er Adam-Kadmon med sine typiske græske maskuline idealer, men hvorfor har han en damesko på og kvindelige kønsdele. Vi talte længe med vores rundviser om denne statue, og om hvad Lemmertz vil prøve at fortælle os med denne statue? Som eleverne kom frem til: Lemmerz vil have os til at se på de kønsidealer vi har overfor hinanden, og hvorfor har vi disse idealer. Har kønsidealer en værdi i det samfund vi lever i i dag? Spørgsmålet vi alle undrende stod tilbage med var: Hvor mange procent kvinde og hvor mange procent mand er vi, og hvor meget betyder mit køn for mig? Efter en spændende rundvisning fortsatte eleverne med deres eget kunstneriske projekt i billedkunstlokalet på Statens Museum for Kunst. Eleverne arbejdede med deres eget lille, men også store, projekt: Hvem er jeg, og hvorfor er jeg den, jeg er? En uge sluttede med mange store tanker og projekter om fremtiden! I 7.d skulle vi i engelsk planlægge en rejse til en by i den engelsktalende del af verden. Da den engelsktalende verden er stor, spredte vi os over hele ni byer helt fra Sydney over Manila og Kuala Lumpur til New York og Toronto. Klassen var delt i grupper på to til fire, som hver valgte en by at rejse til. Inden man tager af sted, på en sådan rejse, er det vigtigt at planlægge for eksempel, hvornår tager vi af sted. Er det til Mardi Gras i Sydney, kinesisk nytår i Kuala Lumpur, St. Patricks Day i New York eller Gay Pride i San Francisco? Først skulle vi bestille flybilletter og allerede der finde ud af, om rejsen skulle være en rejse på et lille budget eller en rejse på 1. klasse, dyre restauranter og fem stjernede hoteller. Efter flybilletterne var bestilt, skulle vi beskrive rejsen, hvorfra og hvorhen, og hvordan vi kom fra lufthavnen til vores hotel, og om denne del af rejsen skulle foregå med metro eller limousineservice. Vi skulle også finde et hotel, vi skulle bo på, booke værelse og finde priser. Dernæst skal man jo også spise, og så gik den store jagt på restauranter og menukort lige fra Michelin til McDonald s. Bagefter skulle gruppen så planlægge de enkelte dage, hvad man skulle opleve, hvad man skulle spise, og hvornår der eventuelt skulle shoppes. Der var næsten ikke det, der ikke blev oplevet gåtur på toppen af Sydney Harbour Bridge, Petronas Towers i Kuala Lumpur, Disneyland i Hong Kong, i fodsporet af pigerne fra Sex and the City og shop-amok i New York og meget, meget andet. Det endte med at blive rigtig dyre rejser, nogle i overdådig luksus. Det var også før finanskrisen. Fremlæggelsen skulle være et PowerPoint diasshow med rejsebeskrivelse og indlagte billeder af alt lige fra fly, hotel, seværdigheder og restauranter. PowerPoint og fremlæggelsen var selvfølgelig på engelsk. AF 7.d Lærer Glenn Taaning Pedersen og 7d Forfatterne: Celine Geppel, Sevdzan Ava Sadiku, Kubra Duvarci, Rachel Presman.

11 Rehearsal tv. Anne-Louise Abegg; i midten, i hvidt tøj, Amalie Christian, 8a (som Sandy ) 8.a AF 8.A Vi har haft rigtig mange gode oplevelser i år I begyndelsen af skoleåret fik vi nye elever ind i klassen, og som altid var vi spændte på, hvad for nogle mærkelige mennesker, der nu ville dukke op. Til alt held gik der ikke lang tid, før det var som om, at de nye elever altid havde været en del af vores klasse. Julius, der startede i efteråret, fortæller: Klassen tog heldigvis rigtig godt imod mig. Eleverne var flinke og jeg faldt hurtigt til. Det er meget sjældent, at jeg mærker noget til, at jeg ikke startede i 6.klasse sammen med de andre. Når jeg mærker noget til det, er det primært, fordi de andre fx har været på en tur i 7.klasse, og den tur kan jeg ikke tale med om; men klassen formår altid at få mig med ind i samtalen alligevel. Vennemæssigt mærker jeg overhovedet ikke noget til, at jeg først begyndte i 8., hvilket jeg er taknemmelig for. I det hele taget synes vi alle, at det altid er en god og sjov oplevelse, når en ny ven starter i vores klasse. 8.a har tradition for at tage på skøjtetur, da vores klasselærer synes, at motion og legemlige udfoldelser er godt (for hende at se på!). En kold mandag i januar var vi så ude at skøjte. Vi tog bussen til Kongens Nytorv, og mens et par stykker øvede sig i pirouetter, kæmpede de andre med overhovedet at holde balancen og komme op at stå. Alle var pakket ind fra top til tå i alverdens varme vintertøj. Et lille bryllup fandt også sted mellem vores to lyshårede drenge (de klamrede sig i hvert fald ret meget til hinanden). Det grinede alle af. Vi skøjtede i et par timer, og til sidst var vi alle sammen næsten stivfrosne. Men det var der råd for! Vi tøede op med varme drikke på en café, og nogle endte med at gå lidt rundt i byen. Alt i alt var det en superhyggelig dag. Årsballet på Niels Steensens Gymnasium er altid præget af kærlighed og hygge og sidst men ikke mindst selve festen. Der er noget ganske særligt i luften denne aften. Nogle finder sammen, og andre forlader hinanden. For mange er årsballet bare en aften, hvor man skal danse lancier; men der er heldigvis også et diskotek, som mange gør brug af. Til en forandring mødte de fleste drenge op denne aften uden hængerøv, og pigerne så dårende dejlige ud i deres festlige rober. Denne aften bliver der danset på tværs af klasser og årgange, og nye venskaber opstår. Alle morer sig. Vi var nogle piger fra klassen, der deltog i årets skoleforestilling Grease i perioden 1. september til 28. november Under forløbet lærte vi en masse nye mennesker at kende og fik et rigtig godt sammenhold. Vi havde en dygtig dramalærer, Anne-Louise Abegg, og professionel koreograf, Kim Nielsen, der gjorde forestillingen super fed. Der var mange hårde arbejdsdage/aftener, hvor alle gik ned på det lokale pizzeria og fik den daglige portion junkfood. I starten øvede vi kun 2 gange om ugen, og de andre dage glædede vi os til at komme over og se de andre fra holdet. Da tiden kom, hvor vi skulle fremføre vores stykke, var vi meget nervøse, men alle bakkede hinanden op det var som om, at vi var blevet én stor familie! Efter en god opvarmning gik vi i gang med første forestilling. Den gik rigtig godt og det blev bedre for hver aften! En del lokalaviser skrev små artikler om vores stykke, hvilket fik en masse folk udefra til at komme og se stykket. Salen var helt fyldt den sidste aften, og der var en fantastisk stemning! Det var sørgeligt at sige farvel til alt det, som vi havde brugt så mange kræfter på, men det var en fantastisk oplevelse, og vi glæder os til næste år! Retræte! Vi skulle trække os tilbage fra skolens hverdag og ud på landet til jesuitternes center, hvor vi fik vores værelser, pakkede ud og derefter spiste frokost. Senere på dagen mødtes vi ude i et anneks, hvor vi fik tildelt nogle opgaver, som bl.a. gik ud på at gå en lang tur ude i naturen i grupper og lave en sang om mark, hav, himmel og skov. Om aftenen var der meditation, hvor mange fik tænkt over livet, lavede koncentrationsøvelser og slappede af nogle faldt ligefrem i søvn. Resten af aftenen blev der spillet højt musik, danset på gangene og hygget på værelserne. Alt i alt og kort fortalt havde hele klassen en rigtig hyggelig og dejlig tur! Terminsprøver! Det var mandag morgen kl. 8.15, og vinterferien var forbi. Elever fra tre forskellige 8. klasser stod samlet ovre i Australien med deres computere, printere og skoletasker, mens de ventede på, at kantinen skulle åbne. Vi skulle nemlig have terminsprøve for første gang den dag, fire dage i alt. Vi var til terminsprøve i 5 fag, nemlig matematik, dansk, engelsk, biologi og geografi. Da det jo var første gang vi prøvede Den lille gymnastiksal som diskotek denne alternative form for eksamen, var alle naturligvis en smule nervøse. I alle prøverne var der slikspisende og fuldt koncentrerede elever med sved på panden, omringet af flere lærere, der kiggede ud over lokalet med deres meget onde dræberblikke. Men så slemt var det nu heller ikke, da vi jo havde haft en masse prøver, der mindede om disse før. Hver dag gik man veltilfreds hjem med et smil på læben. Og så var der den luksus, at vi havde tidligt fri! Det var for fedt. Haute couture på NSG årsfest May Zerzut, Amalie Therkelsen, Olivia Sørensen, Katharina Fuglsang. Terminsprøve i kantinen

12 8.b Kan du tale arabisk? 8.c AF 8.c AF 8.b Tegning: Copyright Sarah Christensen og Ronja Dernehl Vi er 8.b, og i år har vi været på en tur til en moské. En moské er en kirke for religionen Islam. Der findes jo også andre religioner, som har kirker. Det kunne være jødedommen, buddhismen eller kristendommen. I kristendommen hedder stedet en kirke, og i jødedommen kalder man det en synagoge. I buddhismen bruger man templer. Princippet med alle disse religiøse steder er meget enkel, for alle religionerne opfatter stedet som helligt. Det er nemlig dér, man beder og kan komme i kontakt med det hellige. Hele klassen tog hen til moskéen, som lå på Nørrebrogade. Vi havde forberedt en masse spørgsmål, som vi ville stille imamen. Imam betyder tro på arabisk. Det vil sige en person, som de troende muslimer kan bruge til at få adgang til deres religion. Det var desværre ikke imamen, som kom til at svare på spørgsmålene. I stedet blev det en af muslimerne, som ledede moskéen. Efter vi havde spurgt og fået svar på vores spørgsmål, så begyndte prædikenen, og pigerne blev flyttet ind ved siden af i et lille rum, hvor de kunne se prædikenen på video, for de havde nemlig sat et kamera op. Så begyndte prædikenen og vi drenge sad og grinede lidt, for der stod en højttaler lige ved siden af os, og man kunne høre alt, selv at imamen trak vejret. Det sjoveste var i starten, for der sad imamen og spiste. Så begyndte imamen at prædike om jihad, som betyder anstrengelse og hellig krig. Han snakkede om japanerne, som omkom i 2. verdenskrig under de to atombombeangreb, som U.S.A. smed over Japan. Han snakkede om de muslimske martyrer, der er omkommet i Gaza, og hvad han mente, var Guds forhold til alle disse ting. Efter prædikenen tog vi alle sammen bussen hjem til os selv og følte os en del klogere på islam. I anledning af julen syntes vi, at der skulle snige sig et mindre juleengagement ind under dagsplanen. Vi snakkede om det i en time og kom frem til, at vi skulle holde en julefrokost på skolen i løbet af december måned. Vi valgte et festråd, som skulle tage sig af den nærmere planlægning af festlighederne. Vi fik lov til at låne lærerværelset denne december aften. Vi fandt ud af, hvad vi havde lyst til at spise, og hvem der skulle have hvilke anretninger med. I festrådet lavede vi en lille invitation til alle fra klassen, hvor der bl.a. stod dresscode, som var, at man skulle bære en nissehue efter eget valg. Vi samlede penge sammen til en mandelgave, da der selvfølgelig også skulle være ris á la mande. Det var blevet fredag d. 4, og vi mødtes alle forventningsfulde op på skolen. Et par stykker mødtes med vores lærer inden og gjorde borde klar til at, vi alle kunne indtage et festligt måltid. Alle havde medbragt hjemmelavede juleretter, og nogen havde gjort mere ud af det end andre. Der var bl.a. Daniels berømte lasagne og Simons hjemmebragte æbleskiver, så der var noget for enhver smag, og Marias 6 kg ris á la mande faldt i god jord. Daniel var den heldige vinder af mandelgaven, som viste sig at være et vækkeur, hvilket de fleste i 8.c kunne have brug for(!). Efter maden var alle klar til at rafle om 20-kroners gaver, som alle havde medbragt, og der var rift om specielt en gave, der vandrede fra person til person. Først var den sikker hos en, men så fik folk øje på den, og kampen startede. Det var dog Maria, som endte med gaven, som viste sig at være en trekant med en masse Toblerone chokolader i. Der var mange humoristiske gaver, og folk åbnede deres og kiggede spændt på de andres. Da det hele var slut, og maden endelig var faldet på plads, var det tid til at rydde op og tage hjemad. Men da flere syntes, at det var trist at slutte aftenen med, at vi bare tog hjem hver for sig, var vi flere, der blev enige om at holde et mindre afterparty, så vi var 10 stykker, som tog hjem til Katrine og invaderede hendes brors lejlighed. Musikken blev høj og alle var i godt humør. Vi dansede og snakkede, indtil de sidste blev hentet af deres forældre ud på de sene nattetimer. Mandagen efter snakkede vi om, hvordan vi havde oplevet, at det hele havde forløbet, og alle var meget positivt stemt overfor arrangementet. Det er rart, at vi som klasse kan finde ud af at holde et arrangement som dette uden for skoletiden. Man ser sine klassekammerater i en anden rolle, og der er ingen tvivl om, at det styrker det sociale sammenhold i klassen, at man mødes under andre former end den daglige undervisning. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi holder et festligt arrangement i en eller anden form i 8.c. Vi kan på det varmeste anbefale, at man i andre klasser tager ideen op. Jule~ frokost

13 Elever 8d: Randa Elrefai, Tobias Andersen, Andrea Hjorth, Axel Skov Den hellige by 8.e 8.d AF AndreA hjorth og ofelia scharff, 8.d Vores historietimer 8.d byder på et indblik i historietimerne: vores klasse har i nogle uger arbejdet på et super sjovt historieprojekt, hvor vi skulle lave teaterstykker ud fra nogle tekster om svenskekrigene. Først blev vi inddelt i grupper med ca 4 i hver gruppe. Da vi havde fået indblik i vores gruppe og overskrift til projektet, skulle vi hver især læse vores tekst rigtig godt igennem. Så skulle vi så lave vores eget teaterstykke ud fra de små tekster vi læste, som skulle vare min. Alle grupperne var helt forskellige. Nogle brugte god tid til at lave et manuskript, mens andre bare begyndte at spille stykket fra dag et, og så byggede på det hen af vejen. Vi øvede hver gang vi havde historie. Så når der stod historie på skemaet, stod der også Studiecenter. Men det var ikke alt. Vi lånte også nøglen til kostumerummet og luskede frem og tilbage, for der skulle også vælges kostumer. Der var meget spændende tøj at vælge imellem. Der var hatte fra jeg ved ikke hvor, gamle kjoler som ingen i hele verden ville finde på at gå med, og seje middelalderkjoler. Parykker var der dog også. Der var frække lyserøde, korte blonde og lange sorte med fjer i. Vi stod alle os hele klassen og flåede i tøjet på en gang for at få det bedste, men det endte dog med, at vi alle sammen delte alt tøjet. Vi prøvede tøjet (det var godt nok komisk). Nogle af drengene havde lange pigeparykker på og korsèt med en lang kjole ud over. Pigerne tog store plastik BLING-BLING halskæder og pelsjakker på, og så var der lagt op til det helt store drama queen show....og Action! Da dagen kom, hvor vi skulle vise vores geniale teaterstykker, var også dramalærer Anne-Louise Abegg, inviteret, kostumerne rullet ind og rekvisitterne lå trygt og godt i hånden. Klokken ringede ud fra engelsk/matematiktime og i frikvarteret blev alt gjort parat: hvem der havde styr på hvad og hvordan og hvornår. Klokken ringede ind og alle satte kursen mod Englesalen, hvor forestillingerne skulle foregå...og action der blev skuespillet, grint og klappet, så taget løftede sig. Nu var første gruppe færdige med optræden. Anden gruppe klargjorde sig. Tredje gruppe sad spændte og kunne næsten ikke vente. Fjerde gruppe hujede og skrålede. Femte gruppe spekulerede på, om deres stykke nu også var ligeså godt som det første. Imens forberedte Benedikte Brisson og Anne-Louise Abegg sig på de helt store grin og tjuhej hvor det går. Det gik for alle grupper. Mange havde en uventet indskydelse, såsom mikrofon til fortælleren og et søslag, der blev afgjort ved hjælp af papirskugler, der blev pustet afsted gennem rør. Gruppearbejdet og humoren gik bedre end forventet, også selvom der måske manglede et par skuespillere, rekvisitter, lyd eller kostumer. Stykkerne var færdige, og ikke et øje tørt. 8.d havde haft endnu en sjov dag. I fagene religion og historie har 8.e haft et projekt, der omhandlede den hellige by. I den forbindelse har vi blandt andet været ude og se nogle spændende kirker, og vi har haft besøg af en land- og bypræst, som fortalte om deres arbejde, og forskellen på at arbejde som præst på landet og i byen. Vi havde forberedt nogle spørgsmål til dem, og det blev en interessant og lærerig dialog mellem elever og præster. Til sidst lavede vi plancher i grupper om hvad, og hvordan vi forestiller os den hellige by er. Her er billedtekster fra tre forskellige plancher: Emil, Ulrik og Rasmus: Motivet forestiller byen Jerusalem, som ligger på toppen af vulkanen. I vores illustration er Jerusalem vejen til himlen, men også til helvede. Ved at lade byen flyde ind i skyerne har vi forsøgt at vise, at man nærmest kan gå ind i Himmeriget fra Jerusalem eller, om man vil, at Jerusalem bliver Himmeriget, når man dør. Det samme har vi gjort med helvede ved at lade Jerusalem ligge på en vulkan, som bliver større og større jo længere ned man kommer, altså værre og værre. Mira, Laura og Ursula: Byen ligger på en bakketop. Opfattelsen var, at man så var tættere på gud. Hånden symboliserer det samme. Byens vandforsyning er hemmelig, og det har vi vist ved at lave vandet sort. Vi har lavet en kirke, fordi den hellige by for os er kristen. Solen er AF 8.e Et af 8.e 's billeder af den hellige by, Jerusalem 0

14 Sognepræst Ruth Wegeberg fra Århus, lærer Benedikte Brisson og eleverne fra 8e ved ferniseringen. Tanker om vores skole 9.a AF 9.A Jerusalem. Symboler for de fire største religioner i verden er forenet i et bånd der, fordi der er masser af lys, og solen symboliserer også godhed, og der er aldrig mørke, men evigt lys. Mathilde, Nicoline og Malte: Vi har valgt at lave denne planche på den her måde for at symbolisere en by, hvor der er plads til alle. Det viser vi ved for eksempel at lave de tre ansigter, som skal forestille at komme fra forskellige dele af verden. De er forenet i et hjerte, hvilket betyder, at de kan leve sammen i fred og ro. De kan leve med hinandens religioner, kulturer og værdier. Det symboliserede vi også med symbolet af de 4 største religioner i verden, der også er forenet i et bånd. Grunden til at vi har valgt at lægge byen mod nord, er at vi tror, at man kommer tættere på Gud på den måde, og det har vi valgt at vise ved at lave et kompas nederst i hjørnet. Desuden har vi valgt at lægge byen så højt som muligt, altså på et bjerg. Vi har også forsøgt at gøre billedet så farverigt og harmonisk som muligt, så man kan se, at byen er harmonisk, positiv og velfungerende på trods af de forskellige religioner og kulturer. Niels Steensens Gymnasium blev grundlagt i 1950 af jesuitterne. Hovedbygningen er fra 1913 og var oprindeligt et nonnekloster. I 1960 byggede skolen også en bygning på Australiensvej, på grund af behov for flere og bedre faciliteter, specielt til idræt og naturvidenskab. Navnet, Niels Steensen, er også navnet på den store danske naturvidenskabsmand og katolske biskop Niels Steensen. Skolen er katolsk. De kan man se for eksempel ved, at der hænger kors i alle klasselokaler. Der er morgensamling, messer og retræte en gang om året. Religionsundervisningen er delt op i to hold, katolikker og ikke-katolikker. Men da vi spurgte 14 tilfældige elever, fra forskellige klassetrin, var der blot 3 af dem der synes, at det er en god idé. Kan det ikke være lige meget, vi skal jo alligevel lære de samme ting? sagde en 12-årig pige fra 6. klasse. Til sidst spurgte vi eleverne, om de kunne komme med nogle fordele og ulemper ved at gå på en katolsk skole. Ulemper kunne være røgelse ved messerne og konfessionsopdeling i religionstimerne. Til gengæld synes eleverne, at den årlige retræte er vildt hyggelig og en god måde at komme væk fra hverdagen på. De første studenter fra Niels Steensens Gymnasium springer ud i Dagens Nyheder, 1956 Økumene: Tv. Pastor Peter Glistrup fra Betlehemskirken (Nørrebro); th. pater Richard Sprengers SJ (Societas Jesu). Gudstjeneste

15 Kantinen dagens varme ret, en yoghurt, en cookie, en kvart letmælk og en reservemor antinen på Niels Steensens Gymnasium er mere end blot et sted, hvor elever og ansatte kan spise deres medbragte madpakker. Man kan også købe dejlig og veltillavet mad. Det er stedet, hvor eleverne kan få sig en kort hyggesnak med Jeanette Holm og Emsal Bekirovski. Og selv om det godt kan gå hektisk til i spisefrikvarteret særligt når der diskes op med livretter som Spaghetti og kødsovs, burgere eller risengrød omkring juletid så er der også altid plads til lidt sjov og lidt hygge. Skolens kantinedamer kender nemlig eleverne og omvendt, og en reservemor er godt at have, to af slagsen er dobbelt så godt. Hver eneste uge skrives menuen op på tavlen bag disken, og den studeres flittigt, for er der noget godt på menuen, behøver man jo ikke have madpakke med. En lang kø foran kontantautomaten er noget man vænner sig til. Mon eleverne nogensinde lærer, at automaten også er der i de andre frikvarterer, og man lige så godt kan benytte disse til at sætte lidt penge ind Huset på sit studiekort? Hver eneste dag er det Jeanette og Emsal der med smil møder eleverne bag disken, og i spisefrikvarteret assisteres de desuden af Lissi Jensen. Jo ind imellem må tonen skærpes lidt men de tre kantinedamer er stadig lige afholdte af den grund. Maden der serveres spænder vidt. Udover sandwich kan man købe frugt såvel som lidt sødt, og hver dag er der varm mad på menuen. Der tænkes økologi og sundhed, når menuen skal sammensættes, og man er ikke i tvivl om, at elever såvel som ansatte kan lide maden. For de vender tilbage, hver eneste dag, og sætter pris på den hyggelige omgangstone, de varme smil og den gode mad. Merchandise Mange klasser har, når de skal på lejrskole, fået trykt Niels Steensens logo på t-shirts eller sweatshirts så man kan se, hvor de kommer fra. Nogle klasser har ydermere fået trykt deres navn på, og andre har valgt at kreere et rygmærke som kendetegn på netop den tur, de har været på. Når elever har deltaget i sportsstævner, har det indimellem også været brugt at have ens t-shirts med skolens logo. Personalet i kantinen bruger også bluser m.m. med skolens logo. Tøjet er af god kvalitet og prisen er rimelig, og fra bestilling til modtagelse, går der ca. 14 dage. Dette tøj har været så stor succes, at vi nu har besluttet at udvide sortimentet. Nye tiltag Fra maj 2009 vil det være muligt at købe kuglepenne, termokrus, nøglesnore, USB-stick, MP3 afspillere, og hvis dette bliver lige så stor en succes som tøjet, vil vi yderligere udvide med almindelige blyanter og sportstasker. I en periode vil de forskellige ting kunne købes i kantinen i spisepausen og det vil hele tiden være muligt at købe alle varerne på web-shoppen eller på kontoret. Alle varerne, der kan købes, vil være udstillet i kantinen. Herunder ses et udvalg af trøjer og andet et sortiment, som snart udvides med nye ting.

16 9.b Mageløse menneskesyn Mageløse menneskesyn AF lærke & nikoline 9.b En kold morgen i november troppede vi op foran Buddhistisk Center, et stort palæ på Svanemøllevej i Hellerup. Det var det første stop på vores begivenhedsrige rejse med formålet at finde menneskesynet i en lang række forskellige kulturer. I Buddhistisk Center blev vi mødt af en venlig buddhist, som tog varmt i mod os og brugte de næste to timer på at fortælle os om buddhismen. Det blev to interessante og meget lærerige timer, hvor vi blandt andet lærte at meditere. Vi synes, det var en fantastisk mulighed, vi fik for at komme ind i den buddhistiske kultur og grave dybere i deres menneskesyn. Desværre var en del af den information, vi fik, allerede blevet os fortalt, da han fortalte meget om buddhismen generelt. Det var alt i alt en god oplevelse og klart en af de mest positive på hele turen, idet buddhismen som udgangspunkt er en meget positiv religion/livsfilosofi. Fra Buddhistisk Center, førte vores rejse os videre til Scientology Kirken. Scientology Kirken opfattes af mange som en eksklusiv sekt med hang til optrækkeri i millionklassen. Vores rundviser gjorde dog meget ud af at nedbryde sådanne fordomme, som mange af os med tiden har opbygget. Det gjorde hun blandt andet ved at vise film der illustrerede storsmilende scientologer, der næsten ikke kunne andet end at bryde ud i begejstring for scientology. Dette virkede på mange af os kunstigt og forargede en del. Derudover blev vi nægtet adgang til flere steder i bygningen og fulgt af en scientolog, hvorend vi gik selv på toilettet. Fra scientologerne gik rejsen videre til Louisiana i Vedbæk Langt mere lærerigt var det her at se Louisianas gennemførte udstilling om den japanske tegnestil manga. Her var der gjort utrolig meget ud af helheden med både film, bøger, tegninger og skulpturer, men alligevel virkede det ikke overbevisende på personer som os, der normalt ikke beskæftiger os synderligt med manga. Udstillingen virkede generelt meget voldsom, og den indeholdt ikke de elementer, vi normalt ville beskrive manga med, nemlig de udtryksfulde øjne, nuttede smil og hyggelige historier. Vores lange rejse endte i teatret, hvor vi så stykket In Memorian. Dette er det mørkeste stykke, jeg nogensinde har skrevet, sådan udtaler manuskriptforfatter Lars Norén sig om teaterstykket In Memoriam. Det skildrer en barsk hverdag i et krigshærget land, som er på randen af sammenbrud. Familierne måtte klare sig med yderst alternative metoder, blandt andet at prostituere deres børn. Vi synes, at stykket var meget brutalt og svært at forstå. Det er meget langt væk fra vores egen hverdag. Freja fra vores klasse, der var med i stykket, gjorde det meget nærværende for os og derfor lettere at forstå. Alligevel gik man hjem med en følelse af nedtrykthed, da stykket nærmest var gennemsyret af håbløshed og tragiske skæbner. På trods af de mange barske virkeligheder, der blev fortalt om, nød vi ugen i fulde drag. Det var en både interessant og anderledes måde at lære om de mange forskellige menneskesyn, der findes i verden. 9.b s egen collage

17 9.c I filmbranchen I løbet af året 9.d AF FerhAn, MArk, MAlte 9.c. Til højre: Lærke Rasmussen Michelle Dahl Pedersen og Anders Bjørlig Vi skulle mødes på Svanemøllen station, og derefter tog vi toget til Avedøre station. Fra Avedøre station skulle vi gå et par kilometer, før vi ankom til filmbyen, hvor vi blev introduceret til dagens program. Vi blev inddelt i fire grupper. Vi skulle prøve kameraets funktioner af. Efterfølgende skulle vi se lidt af en gyserfilm, og vi fik at vide, hvordan filmen var opbygget. Den måde, den var opbygget på, skulle vores kortfilm også bygges op på. Derefter blev vi introduceret til det professionelle udstyr, som vi skulle bruge til at lave vores egen film. På trods af at alle grupper fik et manuskript udleveret, som skulle følges, lavede næsten alle grupper ændringer i det, så det blev lidt sjovere. Efter et par timers anstrengelser og en god frokost, så vi til sidst gruppernes færdige resultat. Det var enormt fedt at se de forskellige film, grupperne havde lavet. Instruktøren gav hver enkelt gruppe feedback, og det var heldigvis kun positivt. I Hølkerup. Udsigt til Holbæk Fjord AF nadine belinda Weberg gonsalves, JoseFine holm vilsbøll og Meron berhanu WAndel I starten af året skulle 9.D. på studietur til Krakow i Polen. Inden vi tog af sted havde vi mange forberedelser. Barbara lærte os lidt polsk, og vi lærte Krakow og Polens historie at kende. Vi så meget frem til denne tur, fordi det var vores første tur til udlandet sammen og specielt glædede vi os til at besøge Auschwitz, fordi vi havde hørt så meget om stedet. I Krakow hyggede vi os rigtig meget, og vi fik masser kvalitetstid sammen. Hver aften var vi ude at spise forskellige steder, og da vi så kom hjem, var der mulighed for at sidde udenfor på hotellets café og få en lille forfriskning. Om dagen havde vi mulighed for at gå rundt inde i centrum og kigge på butikker, efter at have været på dagens tur. Vi havde fantastisk vejr alle dage, med masser af sol og blå himmel, og alt i alt havde vi en fantastisk tur til Polen en kæmpe oplevelse og et godt sammenhold. Da vi går på en katolsk skole, er det obligatorisk at alle skal på en retræte (retræte= at trække sig tilbage) en gang om året. Det foregår fra onsdag til fredag oppe i Hølkerup ved Holbæk Fjord. Det er en hyggelig tur, da man egentlig bare skal slappe af og være sammen med sin klasse. Hele klassen mødes med Richard Sprengers SJ, som står for det hele, også skal man udføre forskellige små opgaver, som f.eks. skuespil, synge salmer eller lave mind maps hvor man skal overveje forskellige ting. Da vi går i 9. klasse og der er meget pres på os og mange lektier, er det dejligt at komme lidt væk fra skolen, og bare være sammen med sin klasse, da sammenholdet jo også spiller en vigtig rolle i vores hverdag. Det hele var jo ikke bare sjov og spas. Grunden til at vi skulle derud, var at fremme vores forståelse for kortfilm, som bl.a. skal bruge når vi skal til eksamen, og når vi skal have projektuge. Så muligheden for at lave en kortfilm som produkt er realistisk. Alt i alt var det en fed tur, og det kan stærkt anbefales. Men der var dog også nogle negative ting ved turen: blandt andet at instruktøren blandede sig for meget i indholdet og metoden. Hele klassen var enige i, at filmen burde laves fra bunden, hvor det var os, der lavede vores egen film. Det positive ved det var, at vi fik lov til at bruge professionelt udstyr. Det var fedt at se hinandens film til sidst.

18 9.e studietur til Krakow AF 9.e 9.e i saltminen Wieliscka Krakow. Se flere billeder fra turen på de følgende sider. Mandag d. 22. september Efter aftensmaden gik vi sultne som grønlandske slædehunde i supermarkedet Polo, som vi ribbede for Fitnessmüslibarer og appelsiner. På trods af den mislykkede aftensmad, nyder vi hinandens selskab og den overraskende gode polske is. Vi har det hyggeligt, ligegyldig om vi jager duer på den gamle byplads, spiser kamoufleret brusk hos den nærmeste kebab-mand eller ligger i de stenhårde senge. Jeg glæder mig til lidt groft brød i morgen tidlig. Den første dag er vel overstået, og vi har det fint. Nu skal jeg på hovedet i seng, og glæder mig ellers til at se, hvad dagen i morgen byder på :). Tirsdag d. 23. september Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau lå endnu uudforsket forude, men det var en noget trykket stemning, der herskede blandt de 28 passagerer på den 1 time lange køretur mod det rædselsvækkende must-see. I 15 år har jeg levet i tæt samvær med jævnaldrene. Aldrig har jeg oplevet en skoleklasse så tavs. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive Aushcwitz med ord. Jeg græd. Jeg var langt fra den eneste. Vi gik hver især fordybet i vore egne tanker, og forsøgte at bearbejde de gruopvækkende indtryk, der mødte os. Ingen mæglede et ord hvad var der at sige?... Mine øjne er mindre blå efter i dag. Onsdag d. 24. september. Saltminen Wieliscka Der var vildt flot og stort! Vi startede med at gå ned ad en uendelig trappe ned i den mørke mine. Da vi endelig kom ned af trappen, mødte vi vores dejlige polske guide, som var fuld af humor. Han sagde blandt andet: You can lick everything down here, but the guide! Han fyrede en joke af efter alt, hvad han sagde, og han kunne sit stof lidt for godt! Altså min konklusion er, at han har arbejdet der for længe. Han fortalte at minens luft var meget ren, mens vi alle sammen gik og slikkede på de salte vægge. Vi så kun 1% af hele minen, for vi gik kun 3 km ud af 300 km! Vildt. Saltminen var nok noget af det bedste indtil videre. Mit lille digt fra Polen: Jeg så aldrig solen I polen Torvet i Krakow Vi tog ned til torvet efter vi havde shoppet, og der midt på torvet stod mit yndlingsdyr i sin fulde pragt og i massevis. Nemlig duer! Aldrig har jeg set så mange duer på et sted, og jeg skulle selvfølgelig hen og stå i midten af alle de pjuskede grå duer. Jeg blev straks omringet, og det var så sjovt. Jeg fik taget nogle rigtig gode billeder, hvorpå man kan se at der er rigtig mange. Klart et plus for min ellers fordomsfulde indstilling til Krakow. Indgang til helvedet. Koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau 0

19 9.f Tur til Station Next AF MAds, susie og MAriA. 9.F Med toget til Avedøre for at arrivere på Station Next, som er et filminstitut. 9.f arbejder med filmmanuskripter på Station Next Her skulle vi undervises af en manuskriptforfatter i Den gode Historie. Da vi kom derud, blev vi instrueret i sceneinddeling og storyboarding. Martin fra Station Next, vores underviser for denne dag, introducerede emnet ved at lade os se en film og tænke over sceneinddelingen. Desuden fortalte han lidt om en histories opbygning; med en indledning, midte og afslutning. Det blev de gennemgående temaer gennem dagen. Vi fik løbende flere små opgaver i emnet. På et tidspunkt sad alle i en rundkreds med bind for øjnene. Så blev tre genstande sendt rundt, hvorefter vi skulle mærke på dem. Efterfølgende skulle vi tegne de interessante tanker og idéer, vi fik imens, på et stykke papir. Så begyndte vi at klippe-klistre, hvilket i sidste ende skulle ende på en planche. De blev ganske flotte og der blev dannet meget spændende historier ud fra dem. De blev læst op, mens vi igen sad i rundkreds. Martin stillede os herefter spørgsmål til vores historier, mht. genre og andre ting, han lige mente, vi skulle tænke over. Så var det tid til en frokostpause desværre havde nogle fra klassen ikke taget en madpakke med, og da der ikke var nogen kiosk, måtte de gå sultne rundt resten af dagen. Da vi kom tilbage fra frokostpausen, blev vi instrueret i sceneinddeling. Vi så nogle kortfilm, og mens vi så dem, skulle vi tænke over sceneinddeling i dem. Bagefter hørte vi nogle små stykker musik. Vi skulle nu gøre os nogle tanker om, hvilke tre scener, vi forestillede os musikken indgik i. Derefter inddeltes vi i endnu nogle grupper, som så skulle kombinere idéerne og skrive de tre scener. Igen i rundkreds sad vi og læste dem op. Martin syntes, vi var gode og mente vi viste talent for det. Til sidst så vi starten på nogle film, som vi så talte om. Gymnasieungdom og dr u k AF dorthe enger, rektor Dette indlæg blev bragt i Berlingske Tidenden i april Undervisningsminister Bertel Haarder bakkede op om Dorthe Engers synspunkt. "Gymnasier skal ikke arrangere drukfester." siger Bertel Haarder til Berlingske. Vi lever i en kultur, der har valgt, at gymnasieskoler skal levere et diskoteksmiljø. På den skole hvor jeg er rektor, bruger vi ca kr årligt alene til dørvagter for at sikre kontrol med, at festlighederne i det mindste ikke starter med fulde elever, at der er ro og orden, og at ikke indbudte gæster afvises. Vi har ikke endnu narkotests. Når diskoteket er en succes det vil sige, når der er mange kunder er udgifterne til vagtfirma og involverede lærere og rengøringspersonale betalt. Skolen kan endda være så heldig at få lidt ekstra fortjeneste ned i lommen. Hvis der kommer for få elever og/eller der drikkes for lidt, må udgifterne dækkes af skolen. Gymnasierne vælges til en vis grad på grund af de fester, de kan stille på benene, hvilket er en af hovedårsagerne til, at gymnasierne har dem. I den vestlige verden er der ikke mange lande, der mener, at det er skolernes opgave at drive diskoteksvirksomhed. Når vi har udvekslingselever på besøg fra USA, sørger vi for, at der ikke er gymnasiefester i den periode, ellers ville de amerikanske elever ikke få lov til at besøge os. De argumenter, der tages i brug for at forsvare gældende danske praksis er, at skolerne dermed leverer en social arena i et beskyttet miljø. Et andet argument er, at eleverne, hvis ikke de fik denne arena på skolerne, ville finde den andetsteds. Skolen får her rollen som hjem. Her er det ufarligt at slå sig løs. Ved at fastholde at gymnasierne skal organisere diskoteksfester, understøtter gymnasierne selv de adfærdsmønstre, de lider under i hverdagen, hvor mange elever er ukampdygtige fra torsdag til lørdag på grund af fester og alkohol. Nogle elever søger nemlig selv et fest- og alkoholmiljø uden for skolen, men det er i det mindste ikke skolens ansvar men forældrenes. I en alder af 17 til 18 år er der unge mennesker, der allerede har alkoholproblemer. Nutidens festkultur har rødder i 60'ernes opgør med autoriteter og i en frisættelse af nydelsen, hvor sex, alkohol og stoffer spillede en væsentlig rolle. I dag er konteksten imidlertid en anden. Der er langt flere unge fra brudte familier, mange med gruppeidentitet og derfor meget sarte i forhold til krænkelser. I det hele taget er der måske især her i København en noget oppisket stemning på grund af den megen uro, både som efterdønninger af balladen omkring Ungdomshuset og i forbindelse med skudepisoderne på Nørrebro. Der er rent ud sagt megen latent vrede og angst, som ligger som understrømninger i festmiljøet og gør den kollektivt vedtagne ramme til en fælde, der ikke gør hverken samfundet eller de unge godt. Vagtfirmaerne forhindrer de værste episoder, men der må ofte skrides ind, når det trækker op til vold. Jeg har ikke nogen løsning. Vi vil på Niels Steensens Gymnasium ikke undlade at afholde disse fester, som udgør et væsentligt element i de unges valg af gymnasium, men vi organiserer også fester, bl.a. vores årlige lancierfest, hvor det ikke er alkohol, der er det bærende. Vi gør hvad vi kan for at styrke de unge i at se alkohol som et middel til nydelse og ikke afhængighed eller virkelighedsflugt. Jeg vil ikke være en sur rektor, der ikke onder de unge den morskab, jeg selv havde. Men jeg er egentlig bekymret. Hvis der skulle komme en løsning, må det være fra politisk side, eller også skulle alle rektorer blive enige om en anden festpolitik.

20 G.10 Masser af muligheder På NSG har vi en gymnasieforberedende 10. Klasse, hvilket betyder, at skolen tilbyder eleverne et fireårigt gymnasieforløb, som afsluttes med en studentereksamen på NSG. Eleverne i G10 har følgende kommentarer til deres skoleforløb: AF g.10 AF g.10 Der er mange, som har fordomme angående 10. klasse. Fx at det er et år, hvor man ikke laver noget, nærmest en slags opbevaringsklasse, eller at elever i 10. klasse ikke er for kvikke, men sådan ser NSG ikke på sine 10. klasse elever. Lærerne tager én seriøst, man bliver virkelig forberedt til gymnasielivet. Vi har flere skematimer end 10. klasser i folkeskolen, der er nok at arbejde med, eventuelle faglige huller bliver fyldt ud, og så giver arbejdet i klassen et godt indblik i, hvordan livet i gymnasiet vil forme sig. At gå i den gymnasieforberedende 10. klasse på NSG er noget helt specielt, fordi vi kommer på introtur og allerede fra begyndelsen får kontakt med gymnasieeleverne. Vi har morgensamling, foredrag og sociale aktiviteter som fester og fredagsbar sammen. Vi deltager i alle arrangementer sammen med gymnasiet, så vi er hele tiden sammen med jævnaldrende eller lidt ældre elever og bliver ikke længere behandlet som børn, men som ansvarlige unge mennesker. Sascha Bønnelykke Ørum og Amanda Dixø Paulsen Specielt for G10 er en dannelsesrejse, som i år gik til Kina. Forud var gået et semesters undervisning i kinesisk sprog og kultur. Kinesisk er et svært sprog at lære, men man kunne da genkende nogle skrifttegn på skiltene, og kineserne smilede over hele hovedet, når man hilste på dem og forsøgte sig på kinesisk. Det var en oplevelse for livet, og vi blev rystet rigtigt godt sammen og lærte hinanden og os selv bedre at kende. G10 ved skolestart august 2008 med klasselærer Lisbeth Mahler Katedralen i Reims Victoria Handskemager, 9.c og Sarah Emilie Godsk Jensen, 9.d smager på champagnen. Det gode ved at gå i tiende klasse på et gymnasium er, at man lærer eleverne i gymnasiet at kende, man kan helt konkret i hverdagen spørge gymnasieeleverne om, hvordan det er at gå i gymnasiet på NSG. Fx er det rart at få at vide, at lærerne er engagerede i én, både fagligt og personligt, at klasserne ikke er så overfyldte, at lærerne derfor ikke er stressede, og at stille eller forsigtige elever også bliver set og hørt, fordi der er tid til den enkelte. Jeg synes, at jeg er blevet mere moden i dette skoleår. Jeg har fået et godt indblik i, hvordan der arbejdes i gymnasiet. Vores lærere ved godt, at vi alle sammen har et fælles mål, nemlig at fortsætte i gymnasiet med henblik på en videregående uddannelse, så de forbereder os på, hvad vi kan forvente i det videre gymnasieforløb. Gennem brobygning har vi allerede nu gymnasielærere i nogle fag. I år har vi kunnet vælge at tage biologi eller drama sammen med 1.g erne, så vi på den måde allerede nu er i gang med vores gymnasieforløb. Jeg tror, at det vil gøre mig mindre stresset til næste år og lette overgangen til gymnasiet for mig og da også fordi vi allerede kender de fleste af lærerne, eleverne og hverdagslivet på NSG i det hele taget. Mademoiselle Fatou Sanyang et/und Fräulein Fatou Saidy. (Franskholdets og tyskholdets Fatou)