Ittr. Ejerforeningen Slettehagevei23-27 Att. Thomas Jessen Slettehagev ej 25, 2. sal 8240 Risskov. De_res. Vor /PDH. Dato Vedr.

Transkript

1 DAI - Gruppen ÆS Byggerådgivning - Energirådgivning Ittr Danmarksgade 6 Tel Fredericia Fax Ejerforeningen Slettehagevei23-27 Att. Thomas Jessen Slettehagev ej 25, 2. sal 8240 Risskov De_res Vor /PDH Dato Vedr.: Ejerforeningen Slettehagevej 23-27, 8240 Risskov Vedlagt fremsendes udarbejdet energimærke og energiplan for ovennævntejendom. Vi skal gøre opmærksom pe, at opgørelsesperioden på energimærket er Energimærke Varmeforbruget ligger på et "F", svarende til 119,6 kwh pr. m2. Forbruget ligger på et rimeligt niveau, men vil kunne sænkes hvis vore forslag i energiplanen udføres. Elforbruget ligger på et "A", svarende til 139 kwh/m2. Forbruget ligget pænt lavt. Vandforbruget ligger på et "D", svarende til 158 ltr./lejemål/døgn. Forbruget ligger på et rimelig niveau, set ud fra at beboersammensætningen ca. ligger på 1,5 person pr. lejemåi. vejledning for læsning af energimærke og energipran er på side 6 og7. På side 2 er vatme, el - og vandforbruget for de seneste 3 perioder opgjort, dels numerisk - dels som søjlediagrammer. Søjler og tal er direkte sammenlignelige for de 3 perioder, da varmeforbruget er klimakorrigeret, hvilket vil sige det faktiske års forbrug er omregnetil et normaltårs forbrug I energiplanen på side 3 er angivet i energienheder og mt, og den procentvise ændring i forbrugene, samt besparelse i kr., som kan forventes efter gennemførelse af de forslag på side 4 og 5 anviså besparelses tiltag. Energiplan VARME Der er ved tidligere udarbejdet ELO - Rapport foreslået besparelses tiltag, som ikke er udført. CVR nr Silkeborg Randers Arhus Esbjerg horsens Aalborg Fredericia Padborg Haderslev

2 Da både efterisolering af facade (gade), gavle og loft vil give pæne besparelser og omkostningerne står i et rimeligt forhold til besparelsen vil vi anbefale disse tiltag udført. Med hensyn til syd facaden, stue siden, så er den meget darligt isoleret specielt brystning under det store stuevindue, men også væg parti på altan er ringe isoleret. Vinduer er hver enkelt lejers eget ansvar, men netop syd facaden vil vi anbefale en samlet løsning med nye velisolerede brystninger, evt. nye vinduer med energiglas og evt. lukkede eller delvis lukkede altanpartier. Her er tale om et større projekt, som vil kræve ingeniør projektering. Trappe vinduerne er i en dårlig stand, enkelte er rådne i bunderq så en gang maling vil ikke kunne rede disse vinduer. Hvis det besluttes at udskifte disse vinduer vil vi anbefale de nye vinduer monteres med energiglas. n ry EL Vi har ved vor gennemgang af ejendommen ikke kunnet finde rentable tiltag der kan reducere elforbruget af betydning. VANI) vi har ikke kunnet finde tiltag der kan reducere vandforbruget af betydning. Er der spørgsmål til vedlagte, står undertegnede naturligvis til rådighed. Mqd venlig hilsen DAI - gruppen a/s.-,/) a, t.4 /./,l./// r /4t! fføtt-t- Per D. Hansen Bilag: Kopi til: Energimærke og energiplan Thomas Jessen, Slettehagevej25,2. sa1,8240 Risskov. Side 2

3 Version 3.05 Energimærke 2006 Mærkenr: BBR nr: l Adresse: Ejerforeningen Sletterhagevej 23-27, Sletterhagevej Post nr: 8240 By: Risskov Anvendelse: Etageboligbebyggelso (kode: 140/1320) BBR areal: m2 Heraf opvarmetateal:1.667 m2 Opvarmningsform : Fj ernvarme Bygningsgennemgang : Gyldig til: Udarbejdet at DAI Gruppen A/S Adresse: Ballevej 2 A Postnr:8600 By: Silkeborg Konsulcnt: Per Dichmann Hansen Sagsnr.: lndberettet: ffi underskrrfr:? D ffi,-/., Lavt forbrug G- Varme $SffiMM c Mc Lavt forbrug ED,A Ee F,rTl-n,rT[iTSf-MIo F-_----1e f F F o f = n r---*---:t----- r l,-f..tffifl fl. it[f,,.-.,r Mx Mr- Højt forbrug A Lavt forbrug Ea Me Mc fiffi5fifiw.ffigffiåo [) f-l-lll---llae r-:-::--* f r _---1a f-----1n r---: lffilkfitfrttffi:ffili\.r Wx Wu Wu Højt forbrug 110,0 ltwh per nf 1,3 kwh per rf 0172 mt per mr Markeringen pa skalaen afhængor af ejendommens forbrug. Jo tættero markeringen er pa A, jo lavere er ejendommons forbrug sammenlignet mod andre tilsvarende ejendomme. Varmoforbrugets bidrag er klimakorrigeret. &&&.ffiftååååååå.b. av Miljøbelastning Høj Miljøbetastning GHIJK Markeringen på skalaen afhænger af ejendommens CO z udledning Jo tætterc markeringen er på A, jo lavere er ejendommens CO z udledning sammenlignet med andre tilsvarende ejendomme. l Seneste fur forbrqg dlæst Opglort periodc Enhedspris inkl. monrs og afglfter Åretc udgtftinll monr og afgift, og furlil ovt. faet efdfi Varrne EI Vlnd Idt 3 l tit MWh kwh 3 l til 30-0r m3 3 l til ,51 kr. per MWh 1,55 k. perkwh 34,40 kr, per m3 l k k kr ki. ArctrCOaudle&dng 32 tons I tons 33 tons

4 I Mærkenr: ffiruffiffi ffit i; i rfii I j-. t:j i; rj Energimærke 2006 side 2 af l0 Forbrug, aflæst 2W4 : 2005 : 2006 : 193 MWh Varme opgeres hvert år p,r. 31. januar Graddage uafhængig forbrug udgør 28% Forb,rug, Himakorrigeret l99mwh E =I I figuren er varmeforbruget Himakorrigere! såiedes at forbnuget kan sammenlignes fra år til år. Graddage uafhængige forbnrg. * Se beskrivelse. Forbrug, aflæst 2W4 : 2005 : 2W6 : 2rl8 kwh El opgøres lvort år pr. 31. januar s 3 - Forb,rug, aflæst 20Æ,4.: 2005 : 2W6 :1.206m3 Vand opgøros hvert år pr. 3l. januar

5 ,l lti!!: ::i ri: #ja:::l f{.::. ::ji:r:i:.i.:.:,t ii.:.at I X :::ii:.:.:.:. :::t.i:,. :1:...-:. ::: r:.l.lf ii side 3 af l0 i:: :4 1. :i::i,: i a! iat ir. 1r..:.t 1l -!- i.i Mærkenr: Energiplan 2006 BBRnr: Adresse: Ejerforeningen Sletterhagevej 23-27, Sletterhagwej 23_27 Postnr:8240 By: Risskov Anvendelse: Etageboligbebyggelse (kode: l4\l 1320) BBR areal: m2 Heraf opvarmet areal: L667 m2 Opvarmningsform: Fj emvarme Bygningsgennem gang: 22-0t-2006 Næste bygningsgermemgrng senest: M Udarbejdet af: DÆ Gruppen A/S Adresse: Ballevej 2 A Postnr:8600 By: Silkeborg Konsulent: Per Dichmarm llarrsen Sagsnr.: På de følgende sider kan ses beskrivelse afen række forslag til energibesparelses tiltag og samlet set vil gennemførelse afde foreslåede besparelser kunne reducere ejendommens energi og vandforbrug med: Med hensyn til syd facade, stue siden, så er den meget ringe isoleret, her er det hver enkelt lejer, der skal vedligeholde vinduer og altandør. Her anbefales eh samlet løsning med nye velisolerede brystringer under de to vindusportier, i det omfang beboemehar midler bør alle vinduer forsynes med mergiglas. Her er tale om et støne projek! som vil kræve ingeniørprojektering

6 Mærkenr: :::.:... i:i:ii -:.frj,:::: rl:::r::,.:l::::; ii!: :ti::: :irlli.:i,,,, + a.i.jjij i ii...;ll::i ::: :1:...:. l: ;:i..:.:i.:i :ii :i : iii li j.. :,.:: iii i,i Energiplan 2006 side 4 af l0 I tabellen er anført en række forslag tit hvordan ejendommens forbrug afenergi og vand kan nedsættes. I tabellen q anført,hvor meget konsulenten skønner at investeringen koster, samt hvor meget man kan forvente et spare. Investeringen omfatter ikke evt. rådgiverhonorar. Derudover er levetiden afinvesteringen anført Tilbagebetalingstiden viser, hvor mange år der går, før investeringen er betalt (Simpel filbagebetalingstid). Prioriteringsfaktoren inddrager tillige investeringens levetid, og forslag hvor faktoren er mindre end 0.25 regnes for brugerøkonomisk rentable. Det anbefales at der udføres projektering, indhentes konkrete tilbud og opnås nødvendig myndighedsgodkendelse før forslagene gennemføres. Alle tabellens forslag er anført inklusive 25ouo moms. I Ydervæge bør efterisoleres, ved kr. indblæsning af isoleringsmateriale i 40 år 0,24 l0 år eksisterende hulrum. Det gælder facade til gade og de to gavle. Varme 34 MWh kr. Loftet bør efterisoleres med min kr. mm, men helst 150 mm mineraluld. 40 år 0,48 19 år hvor det øverste lag bør være med papir / pao oå. Varme 8 MWh kr.

7 .;:;ii:;:1 :::::l::l ::;ril ::L. :: iir:ti ::::!:i.r.:r:: :l :l.r{. ::iiri: :.::.ii.,1".}.:r:i: :.:L :j.lff...i!t.:t... 1: a. :: :::i: :i: ;:: side 5 af l0 Energiplan 2006 Mærkenr: Forslagene gælder de situationer, hvor der afanden grund skal ske en fornyelse afen bygningsdel. I en ræl&e tilfælde er der ikke god brugerøkonomi i at fomy bygningsdele alene ud fra energihensyn. knidlertid vil der ofte være meget god brugerøkonomi i at vælge energiøkonomisk udstyr, i forbindelse med at det alligevol f.eks. skal foretages en udskiftning. I tabellen er anført konsulentenskøn over merprisen ved at købe energiefektivt udstyr, samt hvilken besparelse der kan forventes. lnvesteringen omfatter ikke evt. rådgiverhonorar.derudovererlevetidenafinvesteringenanført Tilbagebetalingstidviser,hvormangeårdergår,førinvesteringenerbetalt (Simpel tilbagebetalingstid). Prioriteringsfaktoren inddrager tillige investeringens levetid, og forslag hvor faktoren er mindre end 0,75 regnes for brugerøkonomisk rentable. Det anbefales, at der udføres projektering, indhentes konketo tilbud og opnås nødvendig myndighedsgodkendelse før forslageno gennemføres. Alle tabellens forslag er anført inklusive 257o moms. )

8 ;:il: :i a.:i.r:d.:..] :i...::..,. firii:l,1;;.i r:::i- :ill..;*!::l :-i.ii: rt:. :) :i,i li i r;:i l;..i..t::i: il:.::,,i Sådan læses energimærket side 6 af l0 Energimærkning af store ejendomme er en hjælp til bygningsejeren til at få overblik over ejendommens forbrug af energi og vand, samt mulighedeme for at nedsætte forbruget. Energimærkningen bestiir af et energimærke og en energiplan. Energimærket indeholder oplysningor om do seneste års forbnrg og forbruget er indplaoeret på en skala fra A til M, aflrængig af forbrugetstønelse. Jo tættere mærkningetr er på A, jo lavere er forbruget i ejendommen. Ved at gennernførenergibesparelse kan man ændre mærkningen i retningen af A. Øverst på forsiden af energimærke og energiplan ftndes en række grunddata om ejendommen. Konsulenten udarbejder mærket på baggrund afgrunddata om ejendommen, herunder oplysninger om bygningen fra bygnings- og boligregishet, BBR" som beskriver ejendommens størrelse anvendelse samt opvarmningsform. Det fremgår også, hvornår bygningsgennemgangen har fundet sted og hvilken konsulent der har foretaget gennemgengen og efterfølgende udarbejdet energimærke og plan. Endelig fremgår det, hvilket år næst energimærkning senest skal finde sted. Tidspunktet afhænger blandt andet af forbrugets størrelse og mulighederne for at nedsætte forbruget Ejendommens årlige forbrug det seneste år er her opglort pr. m2. På denne måde er det muligt at sammørligne ejendomme af forskellig størrelse. Forbruget er placeret på en skala, hvor A er bedst. Har man f.eks. opnået A viser det at forbruget er lavt. Tilsvarende indikerer et M, at forbruget er højt. I forhold til tidligere år har det fra septernber 2003 været muligt at anvende nye skalaer som giver et mere præcist billede af ejendommens energiforbrug sammenlignet med andre tilsvarende ejendomme. Det kan imidlertid betyde at visse ejendomme fir ændret skalaværdi sammenlignet med tidligere uden at forbruget er forandret. Forbruget er klimakonigerot til et såi<aldt temperaturmæssigt "normalår", således at mærkningen kan sammenlignes fra år til år uanset vejret. * En bygnings Graddage ualhængige forbrug (cuf) kan definere som den mængde varme der bruges i bygningen uaflrængig af udetemperaturan. Dette er typisk energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand og de varmetab der er forbundet hermed i rørinstallationeg varmtvurdsbeholdere, cirkulationsledninger, tomgangstab på kedlen mv. GUF kan således lettost måles udenfor varm sæsonen og herefter beregnes for hele året. varme- og elforbrug fører til udledning af Co z til atmosfæren. Størrelsen af denne udledning varierer afhængig af forbrugets størrelse og den aktuelle energiforsyning. CO z belastringen vil blive lovere, hvis der bruges mindre energi, eller hvis der skiftes fil en mere miljøvenlig energiforsyning. Der er de sonere år generelt sket en nedsættelse afudledningen af co 2 fra energiforsyningorne og mærkets CO z miljøbelastning vil derfor typisk falde, tods uændret forbrug. Her findes en status over forbruge( udgifterne hertil og udledningen af Co z til atmosfæren det seneste år. Det er samtidig anført over hvilken pøiode forbruget er opglort. I "udgifter" er kun medregnet de udgifter til urergi og vand (inklusive afgifter og moms), som afhænger af forbruget. De faste afgifter er ikke medregnet. Desuden kan forbruget afuige fra forsyningsselskabet seneste årsopgørelse, hvis det er opglort for en anden periode end dette. Det kan være hensigtsmæssigt at bede konsulenten om et opgøre forbruget i overensstemmelse med forsyningsselskabets opgørelsesperiode. I oversigtør over de seneste års energi- og vandforbrug kan man se, hvordan forbruget har udviklet sig. Hvis der er væsenlige afvigelser mellem det seneste års forbrug og tidligere forbrug vil konsulentenormalt kommentere dette i feltet "konsulentens kommentarer".

9 ir.r! * ::.,,$....:.".1.:. ll.m-. :i: lt :i1.:::::::: ilil #i :l ;:i ai-! :i:::i:.,1,. ;1,,,,,, Sådan læses energiplanen side 7 af l0 Energiplanen viser, hvordan ejendommens energiforbrug kan bringes ned og hvad det skønnes at koste. Her er effellen afen gennemførelse afforstagene beregnet. Der er anvendt de aktuelle priser for energi og vand. Desuden er den procentvise reduktion beregnet Under besparelsesforslag er der anført en række forslag, som konsulenten anbefaler gennernført. Fæltes for forslagene er, at de skønnes at have en god brugerøkonomi. I tabellen er anført hvor meget konsulenten skønner investeringen i besparelsesforslaget koster, hvor meget man kan forvente et spaf,e, levetiden af investeringen samt investeringens brugerøkonomi. Generelt skal levetiden svare til middelholdbarheden aftypiske produkter på markedet. Levetiden for efterisolering afydervægge og lofter kan højst sættes til 40 år, mens konsulenten ikke må anvende levetider på mere end 20 år for andre produkter, når brugerøkonomien skal beregnes. Dette sikrer, at besparelsen opnås indenfor en relevant periode. Brugerøkonomien beregnes både som simpel tilbagebetalingtid og ved en såkaldt prioriteringsfaktor. Simpel tilbagebetalingstid viser, hvor lang tid der går, før investeringen or betalt via den opnåede besparelse. Tilbagebetalingstiden bør være væsentlig lavere end investeringens levetid. Prioriteringsfaktoren inddrager fillige investeringens levetid, således at investeringer med en lang levetid alt andet lige har en gunstigere (lavere) faktor end andre. Forslag, hvor prioriteringsfaktoren er mindre end 0,75 regnes for brugorøkonomisk rentable - men jo lavere fakforjo bedre. Konsulenten beregner prioriteringsfaktoren som " skønnet investeringt/("værdi {årtig besparelse, x,,skønnet levetid,,) Da der kan være store forskelle på, hvad det koster at gennemføre investeringer, anbefales de! at der udføres projektering, indhentes et konkret tilbud og opnås nødveudig myndighedsgodkendelse før forslagene gennemføres. De faktiske omkostninger kan have væsentlig betydning for brugerøkonomien, som derfor må vurderos på baggrund afde indhentede tilbud. De forslag som er anført skønnos at være reotable her og nu Disse forslag er ikke umiddelbarentable men bør indgå hvis der af andre grunde skal ske ændringer

10 -.r:!.::., 4:.i:.!: i{1:t: ::i::::: }t:i+!i:1..t li{r.:l ii,;. i1i li;r::i 11":t. l;ili I t:i li,.r t:, ii i.. i:l ir,;: Yderligere oplysnin ger side 8 af l0 at der stilles følgendenergibesparende krav T:::yt:T::Tlf:,q:*:elt i forbindetse med bygninger - idet det er vigtigt understrege at at der selvfølgetig skal gennernføres en konkret vurdering ud fra forudsætri ingerne i hvert enkelt tilfælde. Tal eventuelt ElO-konsulenten med om anbefalinseme. KLIMASKÆRM - VINDUER - TAG OG YDERVÆGGE I vælgenergiruderistedetforalmindeligetermoruderoghelstmedvarmkant. (J-værdibørværelavereend l,5w/m2oc,jolaverejo bedre). Nogle ruder er tilsluttet en energimærkningsordning. Brug helst energiruder med energimærke A, medmindre det er en kontorejendom med meget varme fra personer og udstyr. vælg så vidt muligt vinduer med smalle og godt isolerende rammer og karme, da varmetabet er mindst gennem disse. Efterisoler kuldebroer bag radiatorer og ved murhulrer ved vinduerne. Efterisoler lofter (isoleringstykkelse i alt mindst mm) og gulve mod uopvarmede rum og jord (isoleringstykkolse i alt mindst mm). Efterisoler hulmure med indblæst isolering. Hvis det ikke er muligt, så efterisoler muren udvendigt elter indvendigt (isoleringstykkelse i altmindst mm). VARMEANLÆG. Væ18 pumper, der reguleres automatisk i forhold til behove! har høj effektivitet (for eksempel med permanenr_magnet_motorer) og har en størrelse, der svarer til det reelle behov _ også ved udskiftring. Brug automatisk styring af liemløbstemperaturen for cenfalvarmevandet i forhold til udetemperaturen og tid på døgnet. Eftøisoler varmerør og installationer med varme på hele året, så der er mm isolering. r Sætradiatortermostater på alle radiatorer. Udskift radiatorer hvis de er for små og sænk efterfølgarde fremløbstempereturen. Radiatoren skal føles koldt ved udløbet. Vælg varmtuandsbehorder i rette størrelse og med høje varmeflader for stor afl<øling. I fiemvarmebaserede anlæg bør der vælges varmevekslere med stor afl<øling og lille tryktab på sekundærsiden- I naturgas baserede anlæg bør der vælges en gasbrænder, der kan reguleres over et stort område (20- lo0%),og med et vandindhold påca. I -2literlkw. I oliebaserede anlæg bør der vælges en lavtemperatur- eller superlavtemperafur-kedel med høj virkningsgrad og lavt stilstandstab; der er dimensioneret til det reelle behov; har en oliebrænder, der reguleres ( o), og med et vandindhold på ca. l/2-l liter/kw. VENTILATIONSAI\LÆG - KLIMAANLÆG Få undersøgt om anlægget følger bygningsreglementets krav til ventilationsmængder og energiforbrug. Få liekket og evørtuelt justeret luftnængdeme, så de svarer til behovet. væ18 spareventilatorer ved udskifuiing ( og om muligt direkte trukne ventilatorer. o Få monteret en urstyring" så anlægget starter lige før de ventilerede lokater skal bruges og stopper lige efter de sidste lokalerne. har forladt. Vælg remme med høj virkningsgrad ved udskiftning. skift filhejævnligt Filtre stopper til (som støvsugerposer) og giver unødvendigt energiforbrug og dårlig anlægsfunktion hvis udskiftes. de ikke Foretag jævnlige serviceeftersyn og konhol af luftmængder, temperaturforhold, elforbrug mv. Brug eventuelt VENT-ordningen ( Brug eventuelt Elsparefondens ventilationspakke kontorer, skoler og daginstitutioner (

11 .]:-.ti i;;:i: :r.+.::1 side 9 af l0 Yderligere oplysninger BELYSIIING. Følg bygningsreglementets krav til belysningsanlæg og kravene i Densk Standards DS 700-serie for kunstig belysning ved nyanlæg.. Få foretaget en lysberegning ved større renoveringer og ved planlægning afnye anlæg, og overvej lokalets indretning, funktioner, møblering på vægge og lofter, så dagslys og kunstlys udnyttes bedst muligt. Vætg lyse farver. Væ18 armaturer med en virkningsgrad på mindst 50% og elektroniske, højfrekvente forkoblinger. Vælg effektive lysstofrør med farvegengivelsen (Ra) på mindst 80. Opdel anlægget i zoner med individuel tænding og slukning.. Overvej om det vil være en god ide at bruge dagslysstyring og bevægelsesmelderstyring for armaturer. o Installeret effekt for almen loftsbelysning bør højst være 12 watt/m2 (kontorlokaler og daginstitutionsrum), l0 wattlm1 (undervisningslokaler) og 6 watt/m2 (gangarealer). Der kan sagtos opnås tilstrækkeligt lys alligevel hvis der vælges enorgieffektive armafurer. Brug A-pærer etler kompaktør i arbejdslamper og trappebelysning, hvor det er muligt. Vælg så vidt muligt pærer på Elsparefondens A-pæreJiste på Disse op$lder særlige kvalitetskrav.. Brug eventuelt Elsparefondens belysningspakke til kontorer, skoler og daginstitutioner ( IT- OG KONTORUDSTYR. Køb så vidt muligt kun udstyr på Elsparefondens hjanmeside r Husk at fladskærme bruger mindro ørergi.. Indstil udsfyret lil at det automatisk går i standby eller dvate eller slukker efter noget tid uden brug.. Sluk for udsfyret, når det ikke bruges, eventuelt ved et bruge en elspareskinne. Flyt udstyr, der ikke kræver afkøling, ud af sædigt kølede servemrm. Vælg sorverudstyr med lavt elforbrug og køl ikke servemrmmet mere end absolut nødvendigt. Undgå solindfald i disse rum. Brug frikøling så vidt muligt (køling med kold luft udeaa), og vælg et effektivt køleanlæg i rigtig størrelse ved udskiftning. HVIDEVÅ.RER OG TOILETTER. Køb kun husholdningshvidevarer med energimærke A, eller for køleskabe og frysere, med A+ eller A++.. ljek elforbruget for professionelle hvidevarer før købet.. Overvej at bruge gasopvarmedepparater, hvor det er muligt. o Tilslut så vidt muligt vaskerimaskiner tit både koldt og varmt vand, da el giver mere CO2 udledning end andre energikilder. Vælg vandbesparende toiletter med valg afto skyllomængder, typisk 6 og 3 liter eller 4 og 2 liter, hvor afløbet tillader det.. ENERGILEDELSE o Etabler evt. energiledelsefter Dansk Standard for energiledelse, DS 2403: Følg elforbruget ved hjælp af Elsparefondens o Bliv medlem af Elsparefondens A-klub (

12 :::i::j :ii ::: :].:li: :1n.::: i;:+1.: i: r:,i : 1:1 :4.:i.:.:j.:; t :i::. l;. r,. i:i lt:.::,i Yderligere oplysninger side l0 af l0 Energimærkning af store ejendomme sker i henhold til "Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger,,. Reglerne er næffnere præciseret i "Bekendtgørelse nr. 789 om energimærkning mv. i bygninger, 19. september 200? og i "Bekendtgørelse nr. 7lg om honorarer og ansvarsforsikring for ørergimærkning afbygninger, 14. september 1999". Alle ejørdomme over 1500 m2 skal efter disse regler have udarbejdet et energimærke og on energiplan. Energimærkning skal foretages årligt, dog skal energimærkningen kun gennemføre hvert 3. år, hvis ejendommen har et lavt forbrug afel og varme etler hvis konsulenten ikke kan pege på væsentlig energibesparelser. Energimærkning kan kun foretages afgodkendte energiledelseskonsulenter. Der er fastsat et maksimalt honorar for konsulenteme i forbindolse med gennernførelse af energimærkningen. Det er ikke tilladt for konsulenteme at opkræve højere honorar eller at opkæve gebyr i forbindelse med honoreringen. Yderligere oplysninger om regleme findes på ELG.sekretariatets hjemmeside. Energimærke og energiplan giver et overblik over ejendommens energiforbrug og hvordan dette kan reduceres. I praksis er det dog ofte nødvendigt at indhento yderligere oplysninger, før der bæffes endelig beslutning om at gennemføre energibesparelser I nogen tilfælde vil det være nødvendigt at hente professionel hjælp hos rådgiver eller enfreprenør, men på en lang række hjemmesider kan der desuden gratis hentes information om onergibesparelser. Derudover vil de lokale elselskaber kunne bidraes med information. Endelig råder de fleste biblioteker over publikationer om energibesparelser. Følgende hjemrnesider kan anbefales: -!Ll$v..-eggfg!.le-d.p-lc-e.sef.dsin*qu,.Ck (om ordningen, med link til en række andre hjemmesider)..ly1{!.v..9lto..q.dk. (inks til lokale elselskaber). lllål!.v...-el;p-of.e.f"s-u-d.p.ud[(elsparefonden, om elbesparelser). (serviceordning for drift og vedligeholdelse afventilationsanlæg). (kontol af oliefn). ygyy{..qp.glg.(energistyrelsen). ]I]!W,.Sbi,dkGV og byg udgiver anvisninger og rapporter om bl.a. energi). Wyyy{.ffe.my..qm.o.n,dk(fiernvarme). (nåturgåsopvermning, links til lokale gasselskaber).