NYHEDSBREV FORÅR Skoleleder Christian Rotbøl. I dette nummer: Et begivenhedsrigt år

Transkript

1 NYHEDSBREV FORÅR 2015 I dette nummer: Skoleleder Christian Rotbøl Et begivenhedsrigt år Næste skoleår Lektiecafé Bevægelse Skolefest Trivselsmåling Synlig Læring Rigtig god påske Skovbyskolens Pædagogiske Læringscenter Skolebibliotekar Helle Gammelgaard Omforandring Gækkebreve Skolefest Bogudsalg Skovbyskolens SFO Afdelingsleder Jonas Thomsen Temauge Fællesskab / samarbejde Skolebestyrelsen Formand Rikke Christiansen Skolebestyrelses årsberetning kort fortalt Forskellige informationer 40 års jubilæumsfest Ferieplaner 8. årgang - Sikkas fortælling Essay skrevet af Sara Nielsen Gleerup, 9.a Kalenderen Udgiver: Skovbyskolen Ansvarshavende: Christian Rotbøl Redaktion og sats: Inge Nielsen Deadline for indlæg til Nyhedsbrev Sommer 2015 er den 8. juni Et begivenhedsrigt år Skoleleder Christian Rotbøl Det har været et begivenhedsrigt år indtil videre. En Folkeskolelov og en arbejdstidsaftale oven i hinanden. Skolen er blevet meget anderledes for eleverne og arbejdslivet er blevet markant anderledes for personalet. Vi arbejder benhårdt for at skabe kvalitet i hverdagen, og vi har løbende lavet ændringer i forhold til det, vi startede med efter sommerferien. Som jeg tidligere har skrevet, så er vi ikke verdensmestre i alting, men vi arbejder hele tiden på at gøre tingene bedre. Vi er taknemmelige for den opbakning, vi får fra jer forældre. Det er af uvurderlig betydning, at vi arbejder sammen om det samme mål nemlig at alle elever har ret til en god skolegang. Det lykkes heldigvis i langt de fleste tilfælde. Næste skoleår Vi er nu i fuld gang med at planlægge næste skoleår. Mange af de ting vi fastlagde sidste år holder vi fast i. Understøttende undervisning vil fortsat blive lagt i en sammenhængende blok, da vi har haft mange gode erfaringer med det og både elever og personale synes, at det giver gode muligheder. Både i forhold til at lave sammenhængende forløb og tage på ture ud af huset, men også fordi det har forbedret, især lærernes, mulighed for sammenhængende forberedelsestid i de timer Mosen står for den Understøttende undervisning. Fra klasse bliver vi også ved at inddrage Mosen, da vi har fået mange positive tilbagemeldinger i den evaluering eleverne har lavet af ordningen. Det er dejligt, at vi i Skovby kan gå foran med det gode eksempel i samarbejdet mellem skole og klub. forts. 1

2 Lektiecafé Lektiecafe fortsætter efter alt at dømme med at være frivilligt næste skoleår. Vi har ikke fået nogen meldinger om det modsatte. Derfor vil lektiecaféen også næste skoleår blive placeret sidst på dagen, hvis ikke der kommer ministerielle ændringer. Vi vil dog gerne opprioritere lektiecaféen, så det næste år bliver et endnu mere naturligt tilvalg. Vi vælger at omdøbe lektiehjælp til Studie- og øvetid (STU i skemaet) for tydeligt at signalere overfor eleverne, at det er mere end blot et tilbud om lektiehjælp. Det er også en mulighed for at fordybe og øve sig og i det hele taget være ambitiøs i forhold til egen læring og dannelsesmæssige udvikling. Samtidig er det vigtigt at sige, at meget af den debat, der generelt kører om lektiecaféer går på manglende bemanding osv. Dette er ikke tilfældet på Skovbyskolen. Vi bemander vores lektiecafé langt mere end den tildeling vi får til det. Vi har en voksen til hver klasse. Jeg vil gerne opfordre til, at I som forældre bakker op om lektiecaféen / STU. Det gør det nemmere at skabe nogle gode rammer og en god kultur, når eleverne er der fremfor det modsatte. De klasser, hvor det i år fungerer bedst er klart der, hvor der er stor opbakning fra eleverne. Bevægelse Mere bevægelse i undervisningen har ligeledes fyldt meget i mediernes behandling af folkeskolereformen. Ofte kan det i medierne se ud som om der sættes lighedstegn mellem bevægelse i undervisningen og mere idræt, hvilket ikke er hensigten med reformen. Bevægelse skal være en del af undervisningen og bl.a. medvirke til en mere varieret skoledag. Derfor besluttede vi på Skovbyskolen, allerede år inden reformen, at bevægelse skal tænkes som en integreret del af undervisningen - både i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Bevægelse i undervisningen vil derfor have mange former - fra hjernepauser" udenfor med løb og høj puls, hentediktater, og til helt integrerede aktiviteter i undervisningen, hvor eleverne i stedet for at sidde på stolen, bevæger sin rundt i lokalerne eller på skolen, og måske slet ikke "opdager", at det er bevægelse i undervisningen. Jeg tænker, vi skal blive bedre til at kommunikere både til elever og jer forældre, hvordan vi bruger det i undervisningen. Skolefest Torsdag den 16. april holder vi skolefest. kl kl. 20 (0.-2. klasse) og kl kl. 21 (3.-9. klasse) Kontaktforældrene vil have adgang til klasserne før festen. Modsat tidligere vil vi i år gerne bede kontaktforældrene organisere spisningen i klasserne samt det praktiske omkring dette, herunder oprydning. Vi opfordrer alle elever (og forældre) til at komme. Da vi højst sandsynligt bliver mange mennesker - opfordrer vi til, at små søskende bliver passet hjemme. Et endeligt program vil komme ud i ugen op til skolefesten. En skolefest kan bruges til mange ting. Det kan skabe en fælles oplevelse og historie, hvilket er vigtigt. Det er vigtigst af alt en mulighed for at vise eleverne, at vi voksne kan hygge sammen og tale sammen omkring et måltid mad, hvilket er meget væsentligt i forhold til at opbygge en god klassekultur. Og samtidig - at I forældre bakker op om skolen. 2

3 Trivselsmåling Frem til slutningen af marts foretager vi trivselsmålinger i alle klasser. I år bruger vi et redskab fra Undervisningsministeriet, som har et ønske om at skabe et overblik nationalt. Der er i år tale om at lave en national baseline. Vi vil som altid ved trivselsmålinger anvende det ind i vores daglige arbejde med elevernes og klassernes trivsel, og lave særlige indsatser, hvor vi finder det hjælpsomt. Synlig Læring Som beskrevet tidligere på året, er vi i gang med at uddanne hele personalet i Visible Learning oversat til dansk synlig læring. Vi arbejder for, at gøre elevernes læring synlig for dem selv. Gerne ved, at der i alle klasser i dansk og matematik hænger synlige mål samt succeskriterier for, hvornår eleverne når disse mål. Med stor respekt for at eleverne når dem på forskellige tidspunkter og på forskellige måder. I ledelsen arbejder vi med dette ved bl.a. at lave interviews af elever omkring deres bevidsthed om læring. Vi vælger tilfældigt et par elever fra nogle klasser, og taler med dem om, hvad de lærer og hvilke strategier, de har i klasserne, hvis noget er svært. Vi vil analysere svarene efterfølgende. Det handler ikke om, hvad den enkelte elev siger, men om at få skabt os et årgangsbillede af, hvad elevernes oplevelse er omkring læring. I forhold til projektet omkring synlig læring kan I - som forældre - støtte denne proces ved at spørge jeres børn, hvad de er i gang med at lære - fremfor hvad de har lavet i dag. Vi skal blive bedre til at fokusere på læring fremfor aktiviteter. Til slut skal lyde en stor tak for jeres opbakning, gode input og den tillid og overbærenhed I viser os i processen med at implementere den nye folkeskolelov på Skovbyskolen. Rigtig god påske til alle Christian Rotbøl 3

4 Skovbyskolens Pædagogiske Læringscenter Nyt fra skolens Pædagogiske Læringscenter En omfattende forandring af vores pædagogiske læringscenter er nu ved at være færdig Vi glæder os over de lyse og indbydende rammer med plads til mange forskellige aktiviteter - for alle børn og voksne på skolen. Kom forbi og se selv, hvor dejligt Skovbyskolens læringscenter er blevet! 4

5 Traditionen fortsætter gækkebreve i stribevis! Vindere af vores lille gækkebrevskonkurrence modtager en lille præmie torsdag før påskeferien, hvor alle interesserede samles i biblioteksindhakket til præmieoverrækkelse. Skolefest og BOGUDSALG I forbindelse med fejring af skolens 40 års jubilæum den 16. april afholdes stort bogudsalg i læringscentret. Der vil være masser af børne- og ungdomsbøger - og mindst lige så mange fagbøger - til salg, så kom endelig forbi og gør en god handel! God påske til alle! Helle Gammelgaard skolebibliotekar helle.gammelgaard@skovbyskolen.dk 5

6 Skovbyskolens SFO Afdelingsleder Jonas Thomsen Indskolingen og Skovbyskolens SFO Skråvejen. Endelig begynder solens kraft at få temperaturerne til stige, planterne begynder at spire og foråret kan virkelig mærkes. I SFOen har vi netop forår som temauge, børn og voksne vender tommelfingeren ned til skrald i det fri. Aktiviteterne spænder vidt fra forårsrengøring til vinduesmaling, forårsbebudermalerier, oprydningsbål, kreative værksteder med sommerfugle mm. Mandag startede med, at vi ville gøre vores have forårspæn samtidig med, at vi ville vise børnene, hvad vi kan i fællesskab. Alle børnene blev delt op i to grupper, der startede i hver sin ende af legepladsen med poser og detektivøjne, for nu skulle vi på jagt efter alt, der ikke hørte til på legepladsen. 6

7 Fantastisk, hvad 190 børn kan sammen Efter bare 15 min samledes vi ved cafeen, hvor dagens resultat blev vist frem. Her talte vi om at hjælpe hinanden med at finde skraldespandene, passe på vores ting og se hvor meget vi kan i fællesskab fantastisk hvad 190 børn kan sammen. Efterfølgende var der flere børn, der gerne ville fjerne endnu mere skrald, andre børn arbejdede på vores tingsted, hvor vores pilehegn leverede grene dertil et arbejde, der kun kan laves i samarbejde med hinanden skønt at se børn samarbejde. Der bliver i de kommende dage plantet til og ryddet endnu mere op. Der er kommet nyt legetøj til sandkassen efter sortering og oprydning, vi laver bål mm. Indenfor er der forårsklip, fantastiske forårstegninger af forårsbebudere, forårsrengøring, vinduesmaling af forårsbebudere - i det hele taget skaber vi ting i fællesskab for at værne om vores dejlige omgivelser. Vores mål er: at alle børn oplever hvad vi kan i fælleskabet at alle børn kan kende minimum 3 tegn på forår herudover vil der være flere mål i de enkelte aktiviteter og værksteder, hvor børnenes finmotorik, forestillingsevne, sociale kompetencer og kreativitet er i fokus. På vores legeplads er der inden temaugen sket drastiske ændringer, da vores bålhytte var i så dårlig stand, at den desværre måtte fjernes. Til gengæld har vi fået vores nye bålsted op at stå, hvor der er plads til rigtig mange børn omkring bålstedet - samtidig med at området omkring bålpladsen og tippierne er blevet åbnet godt op. I den kommende tid sender vi endnu 2 pædagoger, Jeanne i Spækhuggerne og Lisa i Natuglerne, af sted på uddannelse i social inklusion. I deres sted kommer 2 rotationsvikarer Marianne til Spækhuggerne og Channette til Natuglerne. Vi fortsætter april måned i foråret og naturens tegn, når alle klasser tager af sted på skovdage i Smedeskoven, hvor dyr, planter, træer mm. skal undersøges og fællesskabet skal styrkes. I Indskolingen er der blevet givet tilskud fra Skovbyskolens Venner til en såkaldt spot trainer. Den skal bruges i grøn blok sammen med en ny springmadras, som virkelig appellere til bevægelse og leg. Rigtig god påske til alle børn og voksne Glade lune forårshilsner Jonas Thomsen 7

8 Skolebestyrelsen Formand Rikke Christiansen Skolebestyrelsens årsberetning kort fortalt For de fleste giver det god mening engang imellem at give sig tid til at stoppe op og se tilbage for at orientere sig videre frem. Mange gange er det, når vi har overstået eksempelvis et arbejdsrelateret projekt, det kan også være, når der er sket begivenheder i vores liv af forskellig karakter eller måske til nytår, hvor vi ser tilbage på året, der gik. Altså forhold som vi ser tilbage på og gør status over, og som vi på mange og forskellige måder bruger til at navigere fremefter som eksempelvis at sætte os nye mål. Årsmøde For skolebestyrelsen markerer årsmødet, som fandt sted d. 18. marts 2015, denne handling. Årsmødet betyder nemlig, at vi, som bestyrelse, gør status over, hvor langt skolen er nået med forskellige målsætninger, idet et af de lovbestemte krav, vi som bestyrelse er underlagt jo handler om, at føre tilsyn med skolens virksomhed, samt at skolebestyrelsen en gang årligt er forpligtigede til at afgive en årlig beretning for skolens forældrekreds. Årsberetningen betyder således, at skolens bestyrelse gør status over skolens arbejde med hensyn til at nå fastsatte mål, det kan eksempelvis dreje sig om de nationale mål som den nye folkeskolereform har medført, samt hvorledes arbejdet, som bestyrelse for skolen, har været understøttende herfor. Konkret, kan man sige, at vi som bestyrelse har gjort status over, hvordan vi har arbejdet med og for at principper og politikker stemmer overens med den nye folkeskolereform, idet bestyrelsesarbejdet naturligt nok særligt har været koncentreret herom gennem det seneste års tid. Princippet for skole/hjem samarbejdet er et af de principper, som kan nævnes i forhold til, at vi allerede har arbejdet med og redigeret netop dette princip i sammenhæng med den nye folkeskolereform. Samtidig er det også et princip, vi i det kommende skoleår vil arbejde videre med blandt andet i forhold til, hvordan vi som forældre på den bedst mulige måde i samarbejde med vores børn, deres lærere og pædagoger kan støtte op omkring den enkelte elevs læring og udvikling, hvordan den enkeltes læringsmål bliver synlige, så eleverne selv er klar over, hvor netop deres energi skal lægges, hvordan bliver hver enkelt elev selv bevidst om, hvordan han eller hun bedst selv lærer, og hvordan fungerer det bedst for vedkommende at få feedback i undervisningen altså at alle elever bliver udfordret og bliver så dygtige som de kan, som jo netop er et af de nationale mål for folkeskolen - alt sammen forhold som et princip for skole/hjem samarbejdet blandt meget andet overordnet skal kunne rumme. 8

9 Som ovenstående eksempel på hvordan principper og politikker skal have sammenhæng med fastsatte mål, så har vi i bestyrelsen haft den tilgang til dette års arbejde, at vi har lyttet til skolens beretninger og fortællinger omkring de erfaringer, som de allerede har gjort sig omkring arbejdet med den nye skole. Denne bevidste tilgang skal ses i sammenhæng med ledelsens, medarbejdernes ja hele skolens konstruktive tilgang til arbejdet. Altså - at vi som bestyrelse lytter til skolen ideer, visioner og erfaringer, forholder os, lytter igen og forholder os igen Med netop denne tilgang sammenholdt med ovenstående eksempel for arbejdet med principper - arbejder vi i bestyrelsen p.t. på et princip for organiseringen af understøttende undervisning, som jo er et at de nye tiltag, som er fulgt med den nye folkeskolereform. Et princip som naturligt nok har det mål, at støtte op omkring at fremme den enkelte elevs læring. Dette kan ske gennem en kobling af teori og praksis, hvilket skal ske i et trygt og positivt undervisningsmiljø, der rent fysisk kan foregå på fysisk placerede steder, som skal give muligheder for at lære på nye, anderledes og hensigtsmæssige måder. Igen et eksempel på, hvorledes et princip skal kunne rumme mange forhold og forskelligheder. Dette nyhedsbrev fra skolebestyrelsen kan anskues som et kort referat af årsberetningen, som skolebestyrelsen, som ovenfor nævnt, er forpligtigede på at afgive en gang årligt. Fra bestyrelsen side skal lyde et stort tak til alle de mange forældre, der var mødt op og på den måde støtter op omkring skolebestyrelsens arbejde. Desuden var vi efterfølgende, som tilhørere, så heldige at høre et spændende foredrag om skolens arbejde med fællesskaber i et bredt og inkluderende perspektiv, ligesom vi også overværede ledelsens præsentation af Skovbyskolens nye flotte logo, som vi som bestyrelse er stolte af, at vi nu, som bestyrelse, også kan benytte os af. Det er vi, idet arbejdet med logoet kendertegner skolens arbejde i disse år nemlig at det nye logo ikke bare er et logo, men et logo, der ligger tanker og visioner samt målsætninger for hele Skovbyskolen bag et seriøst stykke arbejde, som vi er stolte af at være en del af. På bestyrelsens vegne Rikke Christiansen 9

10 Forskellige informationer m.m. Skovbyskolens 40 års jubilæumsfest 16. april til 2. klasserne fra kl kl til 9. klasserne fra kl kl Program m.m. bliver udsendt på ForældreIntra så husk at holde øje med invitation, program for dagen m.m. 10

11 Ferieplaner Skoleåret Påskeferie Lørdag 28. marts Mandag 6. april 2015 St. Bededagsferie Fredag 1. maj Søndag 3. maj 2015 Kristi Himmelfartsferie Torsdag 14. maj Søndag 17. maj 2015 Pinseferie Lørdag 23. maj Mandag 25.maj 2015 Grundlovsdag Fredag 5. juni Fredag 5. juni 2015 Sommerferie 2015 Lørdag 27. juni Søndag 9. august 2015 Alle dage er inklusive. Skoleåret Sommerferie 2015 Lørdag den 27. juni søndag den 9. august 2015 Efterårsferie - uge 42 Lørdag den 10. oktober søndag den 18. oktober 2015 Juleferie Lørdag den 19. december søndag den 3. januar 2016 Vinterferie Lørdag den 13. februar søndag den 21. februar 2016 Påskeferie Lørdag den 19. marts mandag den 26. marts 2016 St. Bededagsferie Fredag den 22. april søndag den 24. april 2016 Kristi Himmelfarsferie Torsdag den 5. maj søndag den 8. maj 2016 Pinseferie Lørdag den 14. maj mandag den 16. maj 2016 Grundlovsdag Søndag den 5. juni 2016 Sommerferie 2016 Lørdag den 25. juni mandag den 8. august 2016 Alle dage er inklusive. 11

12 Nedenstående essay er skrevet af Sara Nielsen Gleerup, 9.a Er det perfekte perfekt? At være perfekt eller ikke at være perfekt det er spørgsmålet. Perfekt adj. = uden fejl; fuldendt. Det er, hvad du får, hvis du slår perfekt op i ordbogen, men er det korrekt? Perfektionisme er vel en del af ethvert menneske. Vi stræber efter det perfekte i stort set alt hvad vi laver, hvad vi tænker og hvem vi er. Kun det perfekte er perfekt. Men er det egentlig også det? Er det kun ordbogens betydning af begrebet perfekt, der er perfekt, eller er den betydning i virkeligheden et antonym til perfekt en perfekt kontrast? Egentlig er jeg jo nok et rimelig forfærdeligt forbillede for den anti-perfekte tankegang, og en rimelig forfærdelig formand for det anti-perfekte parti. Jeg har en masse, umådeligt intelligente mærk sarkasmen tanker om det perfekte kontra det u-perfekte, men i praksis er jeg nok den største synder af dem alle eller i hvert fald én af dem. Perfekt, u-perfekte oplevelser er der nok at tage af, men én skiller sig dog alligevel ud fra de andre: En engelsk opgave lå foran mig og fremviste brødebetynget et u-perfekt 10-tal og straks sprøjtede de salte tårer ud af mine øjne og ned ad mit ansigt. Selvfølgelig blev jeg jo så fyldt med en horribel skyldfølelse over at være utilfreds med et ellers glimrende 10- tal, men som min hjerne også så smukt forklarede mig, så var det jo vel at mærke ikke et 12-tal, og derfor kunne det ikke bruges til noget som helst, og det kunne da i hvert fald umuligt, og fuldstændig utænkeligt, nogensinde blive stemplet som acceptabelt. Det var jo ikke det bedste af det bedste, toppen af poppen eller noget andet udtryk for noget der er bedre end alt andet. Derudover så blev min drøm om at virke helt afklaret, og perfekt, fuldkommen splintret, og det gjorde jo bare det hele endnu værre. Bagefter fik jeg så en samfundsfagsopgave tilbage med et stort, fedt, u-perfekt 7-tal mast ned på papiret, hvilket fik mig til at gemme mig ude på toilettet, mens jeg prøvede at fortære den barske realitet, der nu var blevet synliggjort for hele min omverden, og mig selv at jeg var en stor, uacceptabel, uduelig, u-perfekt fiasko. En anden gang fik jeg en analyse tilbage med karakteren 12, og ved siden af det perfekte 12-tal var der endda en endnu mere perfekt pil op. Aldrig nogensinde har jeg følt mig så perfekt, og tilfreds med noget som helst, som jeg har afleveret. Det resulterede så også i, at jeg efterfølgende mærker et lille stik af skuffelse hver gang jeg får en opgave tilbage udelukkende med et 12-tal på, og ikke en pil op vel at mærke. Sådan er det vel for perfektionisten han eller hun stiller sig ikke engang tilfreds med det perfekte, ikke så længe der er en lille chance for at opnå noget ekstra, om det så er en pil eller en lille bemærkning med på vejen. Forts. 12

13 Situationer som disse viser vel på et eller andet plan, at lige præcis det perfekte ikke er perfekt, men bare er en illusion. Der er jo intet, der er perfekt, hvis vi ikke har oplevet det u-perfekte, og selv når vi oplever det u-perfekte, betyder det jo ikke engang, at vi vil finde det perfekte, for der vil jo altid være noget, der er bedre, noget ekstra perfektionisten kan hungre efter. Og hvem bestemmer egentlig, hvad der er perfekt og hvad, der ikke er? Det må jo være en individuel, for evigt skiftende, pendul-tilstand af et begreb og ikke en fysisk, stillestående, firkantet, ja eller nej-agtigt tilstand. For mig at se er det perfekte et ønskested, et drømmeland, en tilstand eller en vision noget vi aldrig helt vil kunne opnå, men tværtimod, en evig drivkraft, der sørger for at vi altid vil have både medgang og modgang. Eller er det også det? For jeg tænker, at det alt sammen lyder som noget, der holder folk kørende, det lyder alt for positivt og perfekt, hvilket vel er endnu et symptom på perfektionisme; alt lyder lidt for godt til at være sandt. Selvfølgelig er det en drivkraft, men på et eller andet tidspunkt, må glasset jo være tomt. Man kan jo ikke blive ved og ved med at drikke, eller jo, for så fylder man bare glasset op igen, men hvis man bliver ved med det, så ender man jo med at eksplodere eller kollapse, da kroppen slet ikke kan klare så meget væske. Perfektionisme er nok i realiteten det, som gamle dages havfruer symboliserede; noget tiltrækkende og uimodståeligt, der lokker alle i fordærv. Det er godt nok at have ved sig, det er pænt at se på som en giftig fisk. De giftige fisk er stort set altid de flotteste og mest farverige, så hvis man har et billede af en hængende på sin væg, er det helt super, men ligeså snart man begiver sig ud i havet og kommer for tæt på den, så stikker den, eller bider, eller hvad den nu kan finde på, og så dør du. På den måde kan man selvfølgelig også sige, at de giftige fisk, som er dem, der er smukkest og mest perfekte, men dem der slår ihjel, også er et symbol på, hvad det perfekte indebærer. Udenpå er det smukt og fantastisk, men indeni er det livsfarligt. Hvis man prøver at opnå perfektion, så vil det æde én op. At være perfekt, eller ikke at være perfekt det er spørgsmålet. Skal vi gøre op med den perfektionistiske tankegang? Skal vi fordømme alle med tendenser til perfektionisme lukke dem inde, og udsulte dem for alle tanker med strejf af skal være perfekt? Og hvis ansvar er det egentlig? Er det mit ansvar at sørge for, at kæmpe imod de u-perfekte tvangstanker om det perfekte, eller er det samfundets ansvar at fortælle børn, unge, gamle og alle dem midt imellem, at det perfekte ikke nødvendigvis er så perfekt, som de tror, håber og frygter på en og samme tid? Skal vi forklare dem, at det perfekte ligeså godt kan være de små ting i hverdagen som et smil fra en forbipasserende, smagen af et tyggegummi i munden, vinden eller de ting, som vi faktisk anser som værende u-perfekte som regn, larm og lange skoledage? Skal vi fortælle dem, at det er de her ting, der alt sammen er en del af det u-perfekte, som faktisk er det perfekte, da det er det, der beviser at vi lever, at vi er her, og at vi har en verden for vores fødder, som er fuldstændig ligeglad med om vi har fået 0 eller taller, eller om vi vejer 46 eller 76 kg? Jeg synes, vi skal fortælle alle, at det perfekte ikke er så perfekt endda, men at det perfekte er alle de ting, som vi anser som værende u-perfekte at det hele hænger sammen som yin og yang. Så burde ordbogen måske vise dette?: Perfekt adj. = dig, verden, alt. Skrevet af Sara Nielsen Gleerup, 9.a 13

14 Modtaget nedenstående fra 8. årgangs arbejde med Sikkas fortællinger: Hvordan var det at arbejde med Sikkas fortælling? Læse: Vi ville hellere, altså de fleste af os læse bogen selv, i stedet for at få den læst højt, da vi kunne være hurtigere færdige, det eneste gode var at vi ikke skulle læse der hjemme. Arbejde: Det var sjovt at arbejde med den om onsdagen, men der var ikke rigtigt tid til at blive færdige med det hele, på grund af at tingende skulle tørre, og det tog 1000 år. Fremlægnings formatet var godt bedre end en skriftlig fremlæggelse. Lavet af Hasan, Casper, Marcus, Kresten og Christian. Sikka video produktion Vi synes at det var dejligt at bogen blev læst op. Det var også rigtig fedt at vi skulle lave projektet, og at vi måtte vælge mellem så meget. Mens vi lavede filmen havde vi det rigtig sjovt, men vi havde også nogle problemer med at vi skulle finde en bakke der var stejl. Og så skulle vi få den til at gå lige ned, også var der vejret der var et problem, fordi så kunne man ikke høre alt det vi sagde så tydeligt. Men vi manglede også nogle redskaber som skolen ikke havde og som man ikke bare kunne købe i Rema, som brune parykker og chitoner. Den hjælp vi fik fra lærerene var også god. Alt i alt så havde vi en sjov og god dag. Lavet af Malte, Rasmus A og Markus Vores oplevelse af Sikka: Vi havde en god oplevelse, med at arbejde med det en hel onsdag. Vi startede godt ud med at have idéer. Og vi blev hurtigt enige om, at vi skulle lave noget omkring Sikkas bryllup. Vi havde flere muligheder med at gennemføre det, men vi endte med at blive enige om, at vi ville lave et STORT billede. Det blev godt nok ikke så stort som, vi havde regnet med. Vi havde nogle problemer med at finde noget at male på, som der ikke var for tyndt eller småt. Vi fik lov til at være i et lokale alene. Det var hyggeligt, og det gjorde det nemmere at koncentrere sig. Maleriet blev dog ikke så fuldendt som vi havde håbet på. Vi havde ikke nok tid til at male detaljer. Vi kunne ikke male ansigter, for det var for småt. Vi nåede ikke at tegne Atheus' ansigt, for det var for vådt. Lavet af Mie, Julie, Sarah og Nicoline 14

15 Sikkas fortælling Michelle, Emma og Louise, 8.A Oplæsning af Sikkas fortælling. Selve forløbet med at få læst bogen op, syntes vi personligt ikke fungerede helt vildt godt. Man kom hurtigt til at tænke på en masse andre ting, når man bare sidder og skal lytte i længere tid. Så for vores vedkommende og erfaringer havde det været bedst at læse bogen selv. Onsdags-forløbet. Overraskelsen om morgenen var en rigtig god ide. Man kom ligesom ind i Sikka-verdenen hvilket også gjorde, at det var nemmere at lave det senere produkt. - Selvom der dog var lidt problemer med grupper i starten. Da vi endelig havde fundet ud af, hvad vi skulle lave og havde fået lavet en plan over det gik det egentlig meget stærkt med at komme i gang. Vi nåede alt vi skulle, var meget ambitiøse og opsat på at få noget godt ud af det vi havde gang i. Samarbejdet gik udmærket, så vi var alt i alt meget tilfredse. Sikkas fortælling Stine, Caroline, Johanna & Mathilde 8.a Oplæsning i klassen Vi har nu været i gang med bogen Sikka i et stykke tid. Ulla har læst bogen op i klassen, hvilket var en lidt anderledes oplevelse end vi er vant til. Normalt læser vi bogen selv. I vores gruppe lidt uenige om, om vi helst ville have læst bogen selv. Nogen af os synes at vi nok ville have fået mest ud af bogen, hvis vi selv havde læst den. Forløb Det var egentlig en sjov opgave at få, men vi synes måske ikke at vi fik noget ud af det. To af os var i sløjd, for at lave en kasse hele dagen, hvilket de ikke syntes var særlig sjovt, efter at have brugt mere end 4 timer på det. Vi var også to i håndarbejde, som knoklede for at sy 4 chitoner og flette et reb. Vi er alle sammen enige om, at det måske var lidt spild af tid i forhold til at lære noget, men det var alligevel ret hyggeligt. Messe Jeg synes, at messen var en god ide til at vise alle de ting, vi havde lavet ugen før siger Johanna Viftrup, elev i 8.a på Skovbyskolen. Vi andre er enige. Messen tog ikke så lang tid hvilket gjorde, at man ikke nåede at synes, at det var kedeligt og træls. 15

16 April Skolebestyrelsesmøde 16. Jubilæumsfest på Skovbyskolen årgang aktivitetsdag 27. Ole Lund Kirkegård arrangement for 3. klasserne på Læringscentret Maj Dansk Retskrivning og Læsning 05. Matematiske færdigheder 06. Dansk, Skriftlig fremstilling 07. Matematik, problemløsning 08. Engelsk, udtræksfag 11. Tysk, udtræksfag 13. Geografi / biologi, udtræksfag 7. Skolebestyrelsesmøde Juni til 24. Mundtlige prøver 2. Skolebestyrelsesmøde 26. Sidste skoledag inden sommerferien 16