Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Transkript

1 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Kost Sund kost gennem livet...4 Intension at spise sundt...4 Indtag af frugt...5 Indtag af fastfood...6 Indtag af slik, kage, chips og chokolade...7 Indtag af sukkersødet drikke...7 Rygning Røgfri gennem livet...9 Daglig rygning...9 Tobaksforbruget...11 Rygeophør...12 Alkohol Styr på alkoholen gennem livet...15 Alkoholforbruget...15 Udenfor arbejdsmarkedet og alkoholforbrug...17 Skoleuddannelse og alkohol...17 Erhvervsmæssige stilling og alkoholforbrug...18 Arbejdsløshed og alkoholforbrug...18 Alkoholforbrug blandt unge...19 Motion Motion gennem livet...20 Kommunen sammenlignet med regionen og med landstal...20 Beskæftigelse og fysisk aktivitet...21 Fysisk aktivitet blandt unge...22 Fysisk aktivitet blandt ældre...23 Fysisk aktivitet blandt kontanthjælpsmodtagere...23 Overvægt Balance gennem livet...25 Overvægtige i Fredericia...25 Ønske om vægtændring...26 Hjælp til vægtændring...26 Stress - Afbalanceret gennem livet...27 Stress i dagligdagen...27 Indikatorer på arbejdsrelateret stress...28 Narkotiske stoffer - stoffri gennem livet...30 Brug af narkotiske stoffer...30 De unge og hash...30 Opsamling...32 Bilag: Metode og datagrundlag...35 Dataindsamlingsmetoder...35 Spørgeskemaets indhold og struktur

3 Indledning og formål Med kommunalreformen, som trådte i kraft pr. 1. januar 2007 har Fredericia Kommune fået ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme er delt mellem kommunen og regionen. Fredericia Kommune skal også være med til at finansiere hospitalsindlæggelser, samt brug af forskelligt sundhedsprofessionelt personale, som fx praktiserende læge. Fredericia Kommune har herudover overtaget ansvaret for og finansieringen af al genoptræning, der foregår efter udskrivning fra hospitalet. Disse nye opgaver kræver et indgående kendskab til borgerne, ikke mindst i forhold til sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Borgernes sundhedsadfærd spiller en afgørende rolle for udviklingen af sygelighed i kommunen og dermed også for borgernes forbrug af sundhedsydelser. Viden om borgernes sundhedsadfærd udgør derfor et væsentligt grundlag for at kunne målrette og styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, der allerede sker i kommunen og for at kunne igangsætte nye forebyggelsesmæssige tiltag ikke mindst for de grupper hvor der er størst behov. I det følgende beskrives en række hovedresultater fra den spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret/sommeren 2007 med titlen Hvordan har du det? Resultaterne omhandler borgernes kost-, ryge-, alkohol-, og motionsvaner (de såkaldte KRAMfaktorer). Herudover er der beskrevet resultater vedrørende overvægt og stress. I bilaget er der en kortfattet beskrivelse af metode og datagrundlaget i undersøgelsen. De resultater der præsenteres i nærværende arbejdsnotat skal danne grundlag for en efterfølgende diskussion i forskellige faglige miljøer i kommunen med henblik på, at få revideret 2.del af sundhedspolitikkens forslag til konkrete indsatsområder. Samtidig er det vigtigt, at se resultaterne fra sundhedsundersøgelsen i sammenhæng med kortlægningen af de eksisterende sundhedsindsatser i kommunen (Den Virtuelle Sundhedsafdeling). På den baggrund vil der være et mere kvalificeret grundlag tilstede for, at kunne vurdere hvilke sundhedsindsatser der bør fortsætte og på hvilke sundhedsområder der er særlige behov for at igangsætte nye tiltag. Det er vigtigt at pointere, at vi i dette arbejdsnotat udelukkende beskriver hovedresultater vedrørende borgernes sundhed og sygelighed. Vi er ikke i stand til, i første omgang, at kunne komme med forklaringer på de forskelle og mønstre som resultaterne er med til at vise. På baggrund af de mange informationer som data fra sundhedsundersøgelsen rummer, vil der være mulighed for at man i de forskellige fagafdelinger kan indhente yderligere oplysninger der vedrørende andre aspekter af borgernes sundhed eller f.eks. mere specifikke informationer om bestemte målgrupper eller sundhedsområder. En rapport med de samlede resultater fra sundhedsundersøgelsen forventes færdig i løbet af Sundhedssekretariatet vil også sørge for løbende at lægge resultater ud på SUND s hjemmeside ( Bemærk at der i flere figurer er valgt en inddeling i aldersgruppen år. Det skyldes, at vi forskellige steder sammenligner med resultater fra sundheds- og sygelighedsundersøgelserne fra Sta- 2

4 tens Institut for Folkesundhed, som anvender denne aldersinddeling. I opgørelser for Fredericia Kommune indgår imidlertid kun personer på 16 år og derover. 3

5 Kost Sund kost gennem livet Forkert kost er årsag til en lang række alvorlige sygdomme som Diabetes 2, hjerte-karsygdomme, tyktarmskræft, kræft i livmoderen, brystkræft efter overgangsalderen og en lang række mere sjældne kræfttyper. Derudover kan forkert kost også fører til overvægt, som kan have alvorlig betydning for udviklingen af slagtilfælde, slidgigt, forhøjet blodtryk og en lang række andre sygdomme. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om kostindtag og holdninger til kostvaner fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Intension at spise sundt I sundhedsprofilen er der blevet spurgt til borgernes kostbevidsthed i spørgsmålet om, hvorvidt de bestræber sig på at spise sundt. 73,2% af alle adspurgte svarer at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Tallet stemmer godt overens med tal fra en landsdækkende undersøgelse, hvor 7 af alle adspurgte svarer, at de ofte eller meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Omvendt svarer 3,2% af de adspurgte i Fredericia, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Det er der hele 1, der svarer i den landsdækkende undersøgelse. Der er dog betydelige kønsforskelle i Fredericia borgernes besvarelser. Der er betydeligt flere kvinder end mænd, der giver udtryk for, at de meget ofte bestræber sig på at spise sundt, nemlig 36,4% af kvinderne og 18,5% af mændene. I den landsdækkende undersøgelse har 36% af kvinderne og 24% af mændene besvaret, at de meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Det tyder således på, at der er færre mænd i Fredericia, der bestræber sig på at spise sundt end mænd generelt set. Ser man på aldersforskellen i de adspurgtes svar på, om de bestræber sig på at spise sundt, er der én gruppe der adskiller sig markant fra de øvrige aldersgrupper. Se figur 1 nedenfor. Figur 1: Intension om at spise sundt og alder. Procent eller derover I alt Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke Figur 1 viser, at der er betydeligt færre unge (16-24-årige), der meget ofte bestræber sig på at spise sundt end de øvrige aldersgrupper. Kun 13,5% af de årige bestræber sig meget ofte på at spise sundt, hvorimod der blandt de årige er ca. 35%, der meget ofte bestræber sig på at spise sundt. Også blandt de årige er det kun hver femte (21%), der meget ofte bestræber sig på at spise sundt. 4

6 Når intensionen om at spise sundt ses i forhold til erhvervsmæssig stilling viser der sig også forskelle, der er værd at bemærke. Funktionærer og tjenestemænd bestræber sig i højere grad på meget ofte at spise sundt (29,1%) end gruppen af selvstændige erhvervsdrivende (15,7%) og arbejdsløse (2). Samtidigt er der væsentlig flere blandt de arbejdsløse (8,4%) end blandt funktionærerne og tjenestemændene (0,6%), der aldrig bestræber sig på at spise sundt. I sundhedsprofilen er borgerne også blevet spurgt om, hvorfor de bestræber sig på at spise sundt. Her har borgerne i store træk svaret det samme uafhængigt af køn, alder og erhvervsmæssig stilling. De mest fremtrædende årsager til at bestræbe sig på at spise sundt er helbredet og ønsket om at tabe sig. Den store andel, der siger, at de bestræber sig på at spise sundt, kan hænge sammen med ønsket om at svare i overensstemmelse med, hvad man forventer, der er socialt acceptabelt. I så fald behøver det ikke at medføre sunde kostvaner. Statistiske analyser af sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner viser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem kostbevidsthed og kostvaner målt på fedtindtag og indtag af frugt og grønt. Det vil sige, der er en overensstemmelse mellem det folk siger, og den måde, de spiser på. Indtag af frugt I sundhedsprofilen er der også blevet spurgt til borgernes kostvaner ved at spørge ind til hyppighed af indtag af forskellige fødevarekategorier. I spørgsmålet om, hvor meget frugt, der indtages, er der igen en stor kønsmæssig forskel i besvarelserne. Lidt mere end halvdelen af alle kvinder (51,4%) svarer, at de indtager frugt hver dag eller flere gange om dagen, mens kun hver fjerde mand (25,1%) svarer det samme på spørgsmålet. Ser man på den aldersmæssige fordeling af frugtindtaget, ser man endnu en gang, at de unges (16-24-årige) besvarelser adskiller sig markant fra de øvrige grupper. Blandt de unge er det kun hver femte (20,1%), der svarer, at de spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen, derimod svarer næsten halvdelen af de årige (43,9%), at de spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen. Blandt de årige og de 65+-årige er det ca. hver tredje der svarer at de spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen. Ser man på indtag af frugt i forhold til erhvervsmæssig stilling, er der ligeledes nogle betydelige forskelle. Se figur 2 nedenfor. 5

7 Figur 2: Indtag af frugt og erhvervsmæssig stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om ugen En gang om ugen Et par gange om ugen Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen I alt Figur 2 viser, at kun 8,6% af de selvstændige erhvervsdrivende, spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen. Blandt de arbejdsløse svarer hver femte (20,3%), at de spiser frugt hver dag eller flere gange om dagen, hvorimod der er 43,8% af funktionærerne og tjenestemændene, der svarer det samme på spørgsmålet. Indtag af fastfood Borgerne er også blevet spurgt om, hvor ofte de spiser fastfood (fx pizza, grillmad mv.). Der er næsten ingen, der har svaret, at de spiser fastfood hver dag. 82,2% svarer, at de spiser fastfood mindre end en gang om ugen eller aldrig/meget sjældent og kun 6,3% svarer at de spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag. Kvinderne spiser generelt set lidt mindre og mændene lidt mere fastfood end gennemsnittet. Ser man på den aldersmæssige fordeling i forhold til indtag af fastfood skiller de unge ( årige) sig atter markant ud (se figur 3). Figur 3: Indtag af fastfood og alder. Procent eller derover Aldrig/meget sjældent En gang om ugen Næsten hver dag Mindre end en gang om ugen Et par gange om ugen I alt 6

8 Som det fremgår af figuren svarer hver fjerde af de unge (24,7%), at de spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag, hvilket er fem gange flere end hvis man sammenligner med alle (5%). Andelen af borgere, der spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag falder markant efter de unge år. Angående indtag af fastfood i forhold til erhvervsmæssig stilling kan man se at færre faglærte arbejdere, funktionærer og tjeneste mænd (hhv. 3,4% og 3,3%) spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag, mens der blandt de resterende grupper (specialarbejdere, ufaglærte, selvstændige erhvervsdrivende, lærlinge, elever, studerende) er godt 11%, der spiser fastfood et par gange om ugen eller næsten hver dag. Indtag af slik, kage, chips og chokolade Hver femte borger (20,8%) i Fredericia spiser slik, kage, chips og chokolade næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen. Heraf er der kun 3,1% af de adspurgte, der svarer, at de spiser slik, kage, chips og chokolade hver dag/flere gange om ugen, mens 7,3% svarer, at de aldrig eller meget sjældent spiser slik, kage, chips og chokolade. Data fra sundhedsprofilen kan ikke underbygge hypotesen om, at kvinder har en mere sød tand end mænd, idet der ikke er nævneværdig forskel i indtag af slik, kage, chips og chokolade i forhold til, om de adspurgte er kvinder eller mænd. Ser man på indtag af slik, kage, chips og chokolade i forhold til erhvervsmæssig stilling, kan der heller ikke spores de store forskelle. Indtag af sukkersødet drikke Det generelle indtag af sukkersødet drikke, herunder specielt sodavand, er steget markant siden midten af 1980 erne. I Fredericia drikker næsten hver tredje borger (27,3%) sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen. Kønsmæssigt er der stor forskel på, hvem der drikker mest. Blandt kvinderne er det ca. hver femte borger (22,6%), hvorimod det blandt mændene er hver tredje borger (31,7%), der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen. Ser man på indtaget af sukkersødet drikke i forhold til alder, er det hver anden af de årige (50,9%), der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen. Blandt de årige er det mere end hver tredje (35,1%), der drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen, mens indtaget af sukkersødet drikke falder markant for de årige (ca. 16%). Ser man på indtag af sukkersødet drikke i forhold til erhvervsmæssig stilling, er der ligeledes nogle betydelige forskelle. Se figur 4 nedenfor. 7

9 Figur 4: Indtag af sukkersødet drikke og erhvervsmæssig stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs Aldrig/meget sjældent Mindre end en gang om ugen En gang om ugen Et par gange om ugen Næsten hver dag Hver dag/flere gang om dagen I alt Alle grupper fordelt på erhvervsmæssig stilling drikker en relativ stor andel sukkersødet drikke. Lærlinge, elever og studerende drikker dog mere end de andre grupper. Blandt denne gruppe har 47,2% svaret, at de drikker sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen, blandt de arbejdsløse og de selvstændige erhvervsdrivende har hhv. 40,5% og 40,4% svaret det samme på spørgsmålet om hvor ofte de plejer at drikke sukkersødet drikke. Funktionærerne og tjenestemændene drikker mindst sukkersødet drikke. Blandt denne gruppe har 23,9% svaret, at de har drukket sukkersødet drikke næsten hver dag, hver dag eller flere gange om dagen. 8

10 Rygning Røgfri gennem livet Rygning er årsag til, at den danske middellevealder reduceres med 3,5 år for mænd og 3 år for kvinder. Storrygende mænd mister 8,5 år i middellevetid i forhold til personer, der aldrig har røget. Det tilsvarende tal for kvinder er 10,4 år. Derudover forværrer rygningen helbredet generelt og er en af de mest belastende risikofaktorer for folkesundheden i Danmark og derfor også i Fredericia Kommune. Omtrent hver fjerde dødsfald kan relateres til rygning og hvert år kan hospitalsindlæggelser relateres til rygning. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om rygning og rygevaner fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Daglig rygning I Fredericia Kommune ryger 24,6% dagligt. Knap 4% ryger mindst en gang om ugen eller sjældent. Knap 3 har røget og er holdt op, mens 43,2% aldrig har røget. I Region Syddanmark er der 30,7%, der er dagligrygere, mens 29,6% på landsplan er daglig rygere. Der er i Fredericia ikke nævneværdig forskel i daglig rygning i forhold til, om de adspurgte er mænd eller kvinder. Derimod er der forskelle, når man ser på de adspurgtes alder. Se figur 5 nedenfor. Figur 5: Daglig rygning og alder. Procent. 35% 3 25% 2 15% 1 5% Alle Figur 5 viser, at der er flere daglig rygere blandt både de årige (32,7%) og de årige (27,9%), når man sammenligner med alle, der ryger. Også når daglig rygning ses i forhold til erhvervsmæssig stilling (se figur 6 nedenfor) viser der sig forskelle, der er værd at bemærke. Det viser sig, at der i nogle erhverv ryges klart mere end gennemsnittet af alle. Det gælder specialarbejdere og ufaglærte (31,9%) og lærlinge, elever og studerende (30,5%). De, der ryger mindre end gennemsnittet er selvstændige og erhvervsdrivende (14%) og funktionærer og tjenestemænd (20,6%). 9

11 Figur 6: Daglig rygning og erhvervsmæssig stilling. Procent. 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Arbejdsløs Alle I sundhedsprofilen er der også spurgt til, om rygningen foregår i eget hjem. Her svarer 24,5% at der dagligt ryges i hjemmet, mens 5,3% svarer af og til, mens 24,9% svarer ja, men meget sjældent. Knap halvdelen (45,4%) rapporterer, at det aldrig sker. Angående daglig rygning i hjemmet findes de mest markante forskelle mellem grupperne, hvis der ses på skolegangens længde eller på den erhvervsmæssige stilling. Nedenfor i figur 7 vises forskelle i daglig rygning i hjemmet i forhold til stilling. Figur 7: Daglig rygning i hjemmet og erhvervsmæssig stilling. Procent. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Arbejdsløs Alle 43,5% af de arbejdsløse, 30,2% af specialarbejderne og de ufaglærte og 29,8% af de selvstændige erhvervsdrivende rapporterer, at de dagligt ryger i hjemmet. Mindst ryges der i hjem, der tilhører funktionærer og tjenestemænd. 10

12 Tobaksforbruget Borgerne er også blevet spurgt om, hvor meget de ryger i gennemsnit om dagen. Det viser sig, at 34,2% af de adspurgte ryger mellem 1 og 10 cigaretter, cigarer, cerutter eller gram pibetobak. 48,7% har et tobaksforbrug på mellem 10 og 20 cigaretter, mens 17,1% ryger mere end 20 cigaretter om dagen. (Se figur 8.) Figur 8: Dagligt tobaksforbrug. Procent Over 20 I andre undersøgelser angives, at knap 17% af rygerne ryger 15 eller flere cigaretter dagligt. Dette indikerer, at der i Fredericia er flere end i den samlede danske befolkning, som ryger meget. Sundhedsprofilen viser også, at mændene ryger mere end kvinderne. Det viser sig, at 22,6% af mændene ryger 20 cigaretter eller flere dagligt, mens kun 10,3% af kvinderne gør dette (se figur 9). Figur 9: Dagligt tobaksforbrug og køn. Procent Over 20 Mænd Kvinder Figur 10 nedenfor viser, hvor meget rygerne i gennemsnit ryger pr. dag i nogle udvalgte erhvervsmæssige stillinger. Der er således flere arbejdsløse, specialarbejdere og ufaglærte, der ryger meget, end fx blandt funktionærer og tjenestemænd, idet 39% af de arbejdsløse og 28% blandt specialarbejdere og ufaglærte ryger 20 eller flere cigaretter dagligt, mens tallet for funktionærer og tjenestemænd er 11%. 11

13 Figur 10: Dagligt tobaksforbrug og erhvervsmæssig stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Lærling, elev, studerende Arbejdsløs Over 20 Rygeophør Generelle undersøgelser viser, at ca. halvdelen af alle rygere er interesserede i at stoppe med røgen, og hvert år forsøger ca. 3 af rygerne at holde op. Nedenfor i figur 11 ses tal fra Fredericia, som viser, at for 8,1% er det i meget høj grad vigtigt at holde op med at ryge. For 15,7% er det i høj grad vigtigt, mens det for 31% i nogen grad er vigtigt. Desuden tyder tallene på, at der er behov for at udføre et stykke motivationsarbejde overfor rygerne, såfremt de selv skal synes, at det er vigtigt at stoppe med røgen. Lidt over halvdelen af alle rygerne svarer nemlig, at det kun i nogen grad eller i mindre grad er vigtigt for dem at stoppe med røgen. Sundhedsprofilen afslører, at de ældre borgere (65+-årige) slet ikke synes, det er vigtigt at stoppe med at ryge. Mens 17,3% af alle svarer, at det slet ikke er vigtigt at holde op med at ryge, så er dette svaret hos hele 48,7% af de adspurgte på 65 år eller mere. Figur 11: Vigtigheden af at holde op med at ryge. Procent. 35% 3 25% 2 15% 1 5% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant 12

14 Ses man på skoleuddannelse og fraværet af et ønske om at holde op med at ryge, så viser det sig, at blandt gruppen, der har 7 eller færre års skolegang, er der over halvdelen, dvs. 56,3%, der slet ikke finder det vigtigt at holde op med at ryge. Til sammenligning har 16,3% af alle svaret på samme måde på det samme spørgsmål. Med hensyn til rygning er der som det sidste spørgsmål spurgt ind til, hvilken form for hjælp, rygerne kunne ønske sig, såfremt de skulle holde op med at ryge (se figur 12). Figur 12: Ønsker til hjælp ved evt. rygeophør. Mulighed for at sætte flere kryds. Procent. Hjælp fra andet sundhedspersonale Rygeforbud på min arbejdsplads Hjælp og støtte fra arbejdsplads Hjælp fra min praktiserende læge Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil holde op med at ryge Hjælp og støtte fra min familie Nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater (evt. gratis) Hjælp fra alternativ behandler, fx. akupunktur, hypnose (evt. gratis) Rygestopkursus (evt. gratis) Ønsker ikke hjælp 5% 1 15% 2 25% 3 35% 4 45% 5 Som det fremgår, er der flest, der ikke ønsker nogen form for hjælp. De ønsker at gennemføre et eventuelt rygestop ved egne midler. 27,2% ønsker at deltage i et rygestopkursus, mens næsten lige så mange, dvs. 26,4% ønsker hjælp fra en alternativ behandler, fx akupunktur. 25,2% ønsker at anvende nikotinsubstitution, fx tyggegummi. En mindre del ønsker hjælp fra egen praktiserende læge, fra arbejdspladsen eller fra andet sundhedspersonale. Flere af ovenstående ønsker til hjælp vil kunne kombineres og bliver det også, fx i et rygestopkursus, hvor der også gives rådgivning om nikotinsubstitution, ligesom kurserne jo også giver mulighed for at gennemføre rygestoppet sammen med andre, idet det er tilrettelagt som et gruppeforløb. På ét punkt er der nævneværdige forskelle med hensyn til ønsker om hjælp, nemlig når man ser på forskelle i skoleuddannelse. Det viser sig nemlig (jf. figur 13), at mere end to tredjedele (68,1%) med 7 eller færre års skolegang ikke ønsker at få hjælp til et rygestop (sammenlignet med 42,6% af alle). Det viser sig desuden, at kun en halvt så stor andel ønsker at deltage i et rygestopkursus (14,7% i sammenligning med 27,1%), at kun 7,3% ønsker at anvende nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater mod 25,2% blandt alle adspurgte. Det samme gælder hjælp og støtte fra familien, hvor tallene er hhv. 5% og 13,8% for de med 7 eller færre års skoleuddannelse og alle. 13

15 Figur 13: Ønsker til hjælp og skoleuddannelse. Mulighed for at sætte flere kryds. Procent. Hjælp og støtte fra min familie Nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater (evt. gratis) Rygestopkursus (evt. gratis) Ønsker ikke hjælp eller færre års skolegang Alle 14

16 Alkohol Styr på alkoholen gennem livet Alkoholmisbrug reducerer borgerens funktionsevne fysisk, psykisk og socialt. Alkohol er involveret i hvert fjerde trafikdrab og hvert 20. dødsfald i Danmark kan relateres til alkohol. De helbreds- og samfundsmæssige konsekvenser relateret til et stort alkoholforbrug er store, og ses hyppigere hos mænd og kvinder. Det hænger sammen med, at mænd oftere drikker over de anbefalede genstandsgrænser end kvinder gør. Desuden kan belastningen af familie og nære venner være stor. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om alkohol og alkoholvaner fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Alkoholforbruget Selvom vi tilsyneladende placerer os godt i forhold til Region Syddanmark og landstallene, så er der imidlertid stadigvæk ca. 1 af borgerne i Fredericia Kommune, der har et forbrug over den anbefalede genstandsgrænse for hhv. mænd (21 genstande) og kvinder (14 genstande) om ugen. Se figur 14. Figur 14: Andel med stort alkoholforbrug i Fredericia i forhold til Region Syddanmark og Danmark. Procent. 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Fredericia Kommune Region Syddanmark Hele landet Som det kan ses af figur 15 nedenfor er der væsentlige forskelle mellem mænd og kvinders alkoholforbrug. Mænd drikker generelt set mere alkohol end kvinder gør. De fleste har et normalt alkoholforbrug, dvs. de drikker under syv genstande om ugen. Der er dog betydelig flere kvinder (58,6%) end mænd (34,7%), der drikker under 2 genstande om ugen. Derimod er der betydeligt flere mænd (6,1%) end kvinder (0,6%) der har et højt alkoholforbrug, dvs. mere end 21 genstande om ugen. 15

17 Figur 15. Alkoholforbrug og køn. Procent Under 2 genstande 2-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande Over 30 genstande Mand 34,7 30,9 18,4 9,9 3,9 2,2 Kvinde 58,6 28,8 9,0 2,9 0,3 0,3 Mand Kvinde Figur 16 er med til at understrege kønsforskellene i alkoholforbruget. De fleste mænd og kvinder drikker sjældent fem genstande eller flere ved en enkelt lejlighed. Mænd drikker dog oftere ved en enkelt lejlighed fem genstande eller flere. Når det gælder et stort dagligt forbrug, er der 2,5% mænd og 0,5% af kvinderne, der drikker fem genstande eller mere. Ugentligt er der mere end dobbelt så mange mænd (14,7%) end kvinder (6,2%) der drikker fem genstande eller derover. Figur 16. Indtag af 5 genstande eller flere ved en enkelt lejlighed og køn. Procent Mand Kvinde 1 Næsten dagligt eller dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig Kvinder er mere indstillede på at nedsætte deres alkoholforbrug end mænd er. Det fremgår af figur 17, at der er flere mænd end kvinder, der fx svarer, at det kun i mindre grad eller slet ikke er vigtigt for dem at nedsætte deres alkoholforbrug. Der er dog lidt flere mænd (5,1%) end kvinder (3,5%), der har svaret, at det i høj grad eller meget høj grad er vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug. Når man sammenligner med, hvor mange mænd i forhold til kvinder, der har et meget højt alkoholforbrug, så er det snarere kvinderne, der er indstillede på at nedsætte deres alkoholforbrug. 16

18 Figur 17: Ønske om at nedsætte alkoholforbrug og aldersgrupper. Procent år I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant I besvarelserne af, hvilken form for hjælp, der ønskes til at nedsætte alkoholforbruget, er der også tale om kønsforskelle. Langt de fleste ønsker ikke hjælp. Af de, der har tilkendegivet forskellige ønsker om hjælp, er både mænd og kvinderne ret enige om, at de først og fremmest ønsker hjælp og støtte fra familien. Herefter foretrækkes hjælp fra praktiserende læge og hjælp og støtte fra arbejdspladsen. Næsten dobbelt så mange kvinder (11,7%) som mænd (5,7%) ønsker hjælp fra et alkoholbehandlingscenter. Relativt få mænd og kvinder er interesserede i hjælp fra andet sundhedspersonale, forbud mod alkohol på arbejdspladsen eller antabusbehandling. Der er imidlertid en vis interesse for at kunne få tilbud om at gøre det sammen med andre, der også vil nedsætte deres alkoholforbrug. Udenfor arbejdsmarkedet og alkoholforbrug Når vi ser på resultaterne opdelt efter om borgerne er erhvervsmæssigt beskæftiget fremgår det, at der ikke er de store forskelle, når det gælder det almindelige alkoholforbrug (dvs. under 7 genstande om ugen). Derimod er der betydelige forskelle, når vi ser på, hvem der har et stort eller meget stort forbrug af alkohol. Der er således 3% af de borgere, der ikke er i beskæftigelse, som drikker mellem genstande om ugen, hvorimod der er tale om 1,9% af de borgere, der er i beskæftigelse. Tilsvarende er der 2,7% af de, der ikke er i beskæftigelse, der drikker mere end 30 genstande om ugen, hvorimod det kun drejer sig om 0,6% med et meget højt alkoholforbrug blandt folk i beskæftigelse. Skoleuddannelse og alkohol Ved at belyse sammenhængen mellem skoleuddannelse og alkoholforbrug fremgår det af figur 18, at der er en sammenhæng mellem kort skoleuddannelse og alkoholforbrug. Der er således betydeligt flere med 9 års skolegang eller mindre (10,9%), der drikker over 21 genstande om ugen i modsætning til de borgere, der som minimum har gennemført års skolegang (5,2%). Blandt de 17

19 unge, der stadigvæk går i skole, er det værd at bemærke, at der er 7,3% der ugentlig drikker mellem genstande og 2,8% drikker over 30 genstande. Erhvervsmæssige stilling og alkoholforbrug Figur 19 viser sammenhængen mellem erhverv og alkoholforbrug. Der fremgår tydeligt, at det især er de ufaglærte og arbejdsløse der har et meget stort alkoholforbrug på over 30 genstande om ugen. Men også i de øvrige stillingskategorier er der en del der drikker mere end den anbefalede genstandsgrænse for mænd og kvinder. Figur 19. Alkoholforbrug og erhvervsmæssige stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglæ Faglært arbejder Funktionær eller tjenesteman Selvstændig erhvervsdriven Lærling, elev, studerend Anden beskæftigelse Arbejdsløs Over 30 genstande genstande genstande 8-14 genstande 2-7 genstande Under 2 genstande Arbejdsløshed og alkoholforbrug Af de, der er arbejdsløse, er der en sammenhæng mellem længden af arbejdsløshed og alkoholforbruget. Således viser figur 20, at alle, der har et alkoholforbrug på 22 genstande eller derover, har været arbejdsløs i mindst 1 år eller derover (21%). Kortvarig arbejdsløshed (dvs. mindre end 1 år) er i modsætning hertil ikke forbundet med et højt alkoholforbrug. Blandt de, der ikke har været arbejdsløs indenfor de sidste 3 år, har 2,9% et højt alkoholforbrug på 22 genstande eller derover. 18

20 Figur 20: Længde af arbejdsløshed og antal genstande om ugen. Procent Under 2 genstande 2-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande Over 30 genstande Mindre end 3 mdr. 3 mdr. til mindre end 1 år 1 år eller derover, men mindre end 2,5 år 2,5 år eller mere Alkoholforbrug blandt unge Blandt de unge (16-24-årige) er det omtrent halvdelen (49,9%), som har svaret, at de drikker over 30 genstande om ugen. I modsatte skala drikker 11,5% af de unge under 2 genstande om ugen og 10,2% har svaret, at de drikker mellem genstande. Knap hver fjerde af de unge (23,7%) har svaret, at de ugentligt drikker mere en 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Ca. 5% af de unge har svaret, at de dagligt drikker mere end 5 genstande. 18,2% synes, at det er meget vigtigt at nedsætte deres alkoholforbrug. 12% svarer i høj grad, mens ca. 1 derimod har svaret at det slet ikke er vigtigt at få nedsat deres alkoholforbrug. Til spørgsmålet om, hvilken hjælp de kunne tænke sig, hvis de skulle nedsætte deres alkoholforbrug, svarer de fleste (21,1%), at de ønsker mulighed for at kunne gøre det sammen med andre, der også vil nedsætte deres alkoholforbrug. 11,1% ønsker ikke nogen hjælp, mens 10,8% ønsker hjælp fra andet sundhedspersonale. 19

21 Motion Motion gennem livet Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række forskellige sygdomme som fx overvægt, hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, tyktarms- og brystkræft, knogleskørhed og faldulykker. Årsagen til sygefravær skyldes ofte fysisk inaktivitet. Fysisk inaktive får oftere tildelt førtidspension og hvert år er der på landsplan hospitalsindlæggelser, der er relateret til fysisk inaktivitet. Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om motion og motionsvaner fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Kommunen sammenlignet med regionen og med landstal Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i Fredericia Kommune viser, at borgerne generelt er lidt mindre fysisk aktive end i Region Syddanmark og i forhold til landstallene. Figur 21 viser, hvor mange borgere, der træner konkurrenceidræt flere gange om ugen eller motionsidræt eller lignende mindst 4 timer om ugen. Som det fremgår, er det knap en fjerdel af borgerne, der dyrker hård/mellemhård motion, dvs. ca. 2% færre end i Region Syddanmark og på landsplan. Figur 21: Andel borgere i Fredericia, der dyrker regelmæssig idræt mindst 4 timer om ugen i forhold til Region Syddanmark og Danmark. Procent. 3 24,3 26,2 26,5 2 1 Fredericia Kommune Region Syddanmark Hele landet Som figur 22 viser, er de fleste borgere (51 %) kun lettere fysisk aktive, dvs. de dyrker motion mindst 4 timer pr. uge. Det er værd at hæfte sig ved, at knap 10 % er fysisk inaktive (læser, ser fjernsyn mv.) og ikke dyrker nogen form for motion. 20

22 Figur 22: Fysisk aktivitet blandt borgerne i Fredericia Kommune. Procent Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde e.l. mindst 4 timer om ugen Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde e.l. under 4 timer om ugen Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr.uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til Beskæftigelse og fysisk aktivitet Der er væsentlige forskelle på fysisk aktivitet blandt borgerne i Fredericia Kommune alt afhængigt af, om de er i beskæftigelse eller fx er arbejdsløse eller skoleelever og studerende. Der er flere, der har et lavt fysisk aktivitetsniveau (0-1 dag om ugen) blandt borgere, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget. Der er også flere meget fysisk aktive (6-7 dage om ugen) blandt borgere, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget. Når det gælder moderat fysisk aktivitet (3-5 dage om ugen) er der derimod flere fysisk aktive blandt de, der er i beskæftigelse. Figur 23: Fysisk aktivitetsniveau og erhvervsmæssige stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs 7 dage om ugen 6 dage om ugen 5 dage om ugen 4 dage om ugen 3 dage om ugen 2 dage om ugen 1 dag om ugen 0 dage om ugen Når vi ser nærmere på hvilken form for fysisk aktivitet borgerne i Fredericia Kommune dyrker, så er der igen væsentlige forskelle. Langt de fleste borgere er generelt betragtet forholdsvis inaktive, dvs. de dyrker kun lettere motion (spadserer, cykler) mindst 4 timer om ugen. For de beskæftigede drejer det sig om 48,1 % og 61,6 % af borgere uden for beskæftigelse, der er forholdsvis inaktive. 21

23 Der er 23,2 % af de beskæftigede, der dyrker motionsidræt eller lignende mindst 4 timer om ugen, hvorimod der kun er 12,9 % blandt de, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget. Når det gælder konkurrenceidræt er der tilsyneladende ikke de store forskelle, om man er beskæftiget. Der er tale om ret få, der dyrker idræt på konkurrenceplan. 3,6 % blandt de beskæftigede og 4 % blandt borgere, der ikke er beskæftigede. De fleste svarer, at det i høj grad eller nogen grad er vigtigt for dem at være fysisk aktive. Der er lidt flere blandt de beskæftigede, der synes, at det er vigtigt at være fysisk aktiv, men mønsteret er det samme i besvarelserne. Der er kun 2,1 % blandt de ikke erhvervsmæssigt beskæftigede, der har svaret at det slet ikke er vigtigt og 0,7 % blandt de beskæftigede. Besvarelserne afspejler en generel bevidsthed blandt borgerne om vigtigheden af at være fysisk aktiv, som dog ikke i praksis viser sig i den tid, der afsættes om ugen til at være fysisk aktiv. Med hensyn til hvilken form for hjælp borgerne gerne vil have, hvis de skulle være mere fysisk aktive falder svarene i 3 hovedkategorier: 1. Mulighed for gratis motion (motion på recept). 34,2% blandt de beskæftigede og 36,3% blandt borgere, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget. 2. Mulighed for at gøre det sammen med andre, der også vil dyrke motion. 25,9% blandt beskæftigede og 26,1% blandt borgere, der ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget % af de beskæftigede ønsker at der er mulighed for at dyrke motion på arbejdspladsen. Det er værd at bemærke, at næsten halvdelen af de ikke erhvervsmæssigt beskæftigede (45,8%) tilkendegiver, at de ikke ønsker hjælp, selvom der er flest fysisk inaktive i denne gruppe. 36,1% blandt de beskæftigede ønsker heller ikke hjælp til motion. Fysisk aktivitet blandt unge Det især de unge (16-24-årige), der dyrker hård fysisk træning flere gange om ugen (konkurrenceidræt). Det er de fleste i denne aldersgruppe, der er meget fysisk aktive (53,9%). Der er imidlertid ca. en femtedel blandt de unge, som er forholdsvis fysisk inaktive (dvs. dyrker lettere motion eller ser fjernsyn og læser). Når vi ser på kønsforskelle blandt de unge mellem 16 og 24 år, er der tale om markante forskelle i den fysiske aktivitet. De unge kvinder er mindre fysisk aktive end de unge mænd. Af de unge, som fx dyrker konkurrenceidræt, er der en betydelig overvægt af unge mænd (65,2%) og kun 34,8% kvinder. De fleste unge kvinder dyrker lettere motion (spadserer, cykler mv.) under 4 timer om ugen. En gruppe af de ufaglærte og lærlinge, elever og studerende er blandt de mest fysisk inaktive (0-1 dag om ugen). Modsat er der en anden gruppe af lærlinge, elever og studerende, som er blandt de mest fysisk aktive (6-7 dage om ugen). Arbejdsløse og faglærte unge er generelt mindre fysisk aktive end andre unge (se figur 24). 22

24 Figur 24: Fysisk aktivitet blandt unge og erhvervsmæssig stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs 7 dage om ugen 6 dage om ugen 5 dage om ugen 4 dage om ugen 3 dage om ugen 2 dage om ugen 1 dag om ugen 0 dage om ugen Fysisk aktivitet blandt ældre Langt de fleste ældre (65+) (63,6%) dyrker lettere motion (dvs. spadserer, cykler, udfører lettere havearbejde mv.) mindst 4 timer om ugen. 82,3% af de ældre dyrker først og fremmest motion på grund af helbredet. Dernæst dyrker de ældre motion for at være udendørs (45%). Den tredje vigtigste grund til at være fysisk aktiv er for at tabe sig eller holde vægten. De fleste ældre (56,7%) ønsker ikke nogen hjælp til at blive mere fysisk aktive. 30,4% ønsker at der skulle være tilbud om gratis motion og 23% ønsker mulighed for at dyrke motion sammen med andre, der også vil dyrke motion. Fysisk aktivitet blandt kontanthjælpsmodtagere Langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, der har besvaret spørgeskemaet er fysisk inaktive, dvs. læser og ser fjernsyn (19%) eller dyrker kun lettere motion (61,8%). Kontanthjælpsmodtagernes faktiske fysiske aktivitet står dog noget i kontrast til deres besvarelser af, hvor vigtigt det er for dem at være fysisk aktive. Her har 32,2% svaret i høj grad og 19,4% i nogen grad. 27,2% har svaret i mindre grad eller slet ikke vigtigt. Når vi sammenligner kontanthjælpsmodtagere med lønmodtagere er det tydeligt, at der er flere lønmodtagere der synes, at det er vigtigt at være fysisk aktiv (figur 25). 23

25 Figur 25: Vigtigheden af at være fysisk aktiv blandt lønmodtagere sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere. Procent. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Lønindkomst Kontanthjælp I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant 24

26 Overvægt Balance gennem livet Overvægt er en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det kan have konsekvenser for helbredet. I mangel af gode metoder til måling af kroppens fedtmasse anvendes i praksis body mass index, BMI. Et BMI på mellem 25 og 30 kg/m² angiver overvægt, mens et BMI på mere end 30 kg/m² angiver fedme eller svær overvægt. Der er i dag konsensus om, at normalvægtområdet omfatter et BMI mellem 18,5 og 25 kg/m². Måling af BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Der er imidlertid generel enighed om, at BMI kan bruges til at sammenligne vægtniveau, både blandt forskellige populationer, forskellige aldersgrupper, etniske grupper og de to køn. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om overvægt og BMI fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Overvægtige i Fredericia I Fredericia Kommunes sundhedsprofil er der blevet spurgt til både vægt og højde. I Fredericia er ca. halvdelen af borgerne enten overvægtige eller fede. Sammenligner man tallene fra Fredericia med tal med hhv. en regional og national undersøgelse, er der lidt flere borgere i Fredericia, som betegnes som fede (14,8%) end i regionen (11,9%) og Danmark generelt (11,3%). Derimod er der markant færre overvægtige borgere i Fredericia (33,7%) end i regionen (46,1%) og Danmark generelt (44,3%). Se figur 26 nedenfor. Figur 26: BMI i forhold til Fredericia, Region Syddanmark og Danmark. Procent Undervægtig (<18,5) Normalvægtig (18,5-24,9) Overvægtig (25-29,9) Fedme (>25,9) Fredericia Regionen Danmark 25

27 Ønske om vægtændring Til spørgsmålet om, hvor vigtigt det er at ændre sin vægt, har hver tredje borger (29,3%) svaret i høj grad eller i meget høj grad. Der er en tydelig kønsmæssig forskel, idet 38,2% af kvinderne og 20,5% af mændene har besvaret, at det i høj grad eller i meget høj grad er vigtigt at ændre sin vægt. Se figur 27 nedenfor. Figur 27: Ønske om vægtændring og køn. Procent I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant I alt Mand Kvinde Der er ikke nævneværdig forskel i ønsket om at ændre sin vægt set i forhold til de adspurgtes alder. Dog er det vigtigt at bemærke, at kun 18,3 % af de ældre (65+-årige) svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad ønsker at ændre sin vægt. Der er heller ikke nævneværdig forskel i ønsket om at ændre sin vægt set i forhold til de adspurgtes erhvervsmæssige stilling, hvor ca. hver tredje i høj grad eller i meget høj grad ønsker at ændre sin vægt. Dog er det kun hver fjerde af lærlinge, elever og studerende, der i høj grad eller i meget høj grad ønsker at ændre sin vægt (25,3 %). Hjælp til vægtændring Ser man på om borgerne ønsker hjælp til vægtændring, er det godt hver anden mand (48,3 %) og hver tredje kvinde (29,5 %), der ikke ønsker hjælp. Af dem, der ønsker hjælp til vægtændring, falder svarene i 3 hovedkategorier med hensyn til hvilken form for hjælp de gerne vil have. For både mænd og kvinder er det især tilbud om: 1. gratis motion (39,3 %) 2. gratis kostvejledning (32,3 %) 3. gratis slankekursus (20,7 %). 26

28 Stress - Afbalanceret gennem livet Stress er en tilstand der opstår, når man bliver belastet over længere tid og samtidig ikke føler, at man evner, at klare belastningen. Stress kan på længere sigt øge risikoen for hjertesygdomme og depression. Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg for, eller som vi til dagligt lever med, blusser op og giver symptomer, når vi er stressede. Det gælder fx allergi, astma, psoriasis og diabetes, der forværres. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om stress og forskellige indikatorer på arbejdsrelateret stress fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Stress i dagligdagen I sundhedsprofilen er der blevet spurgt til, hvor ofte man føler sig stresset i sin dagligdag. Hver tiende borger i Fredericia (9,7%) svarer, at de ofte føler sig stressede i dagligdagen, mens hver anden borger (52,4%) svarer, at de af og til føler sig stressede i dagligdagen. Ca. hver tredje borger (35,4%) har derimod svaret, at de ikke eller næsten aldrig føler sig stresset i dagligdagen. Sammenligner man de to køn er der en nævneværdig forskel på, hvad kvinderne og mændene svarer. 12% af kvinderne føler sig ofte stresset i dagligdagen, mens kun 7,6% af mændene føler sig ofte stresset i dagligdagen. Samtidigt svarer 42% af mændene og 28,3% af kvinderne, at de ikke eller næsten aldrig føler sig stresset i dagligdagen. Ser man på stress i forhold til alder, er der ligeledes stor forskel blandt de forskellige aldersgrupperinger. Blandt de årige er der flest der svarer, at de ofte føler sig stressede i dagligdagen (11,7%), mens der kun er 0,6% i gruppen over 65 år der føler sig stressede i dagligdagen. Der ses også en stor forskel i, hvor ofte de adspurgte føler sig stresset afhængigt af, hvilken erhvervsmæssig stilling de besidder. Se figur 28 nedenfor. Figur 28: Stress og erhvervsmæssig stilling. Procent Ja, ofte Ja, af og til Nej (næsten aldrig) Ved ikke Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs 27

29 Figuren viser, at der er flest i gruppen af arbejdsløse, der føler sig stresset i dagligdagen (14,8 %), mens der blandt de selvstændige erhvervsdrivende kun er 1,7 %, der føler sig stresset i dagligdagen. Også blandt lærlinge, elever og studerende er der væsentlig flere, der ofte føler sig stresset i dagligdagen (13,9 %) end hvis man sammenligner med alle (9,7 %). Tallene bekræfter at stress ikke nødvendigvis er arbejdsrelateret, men i lige så høj grad kan være forårsaget af familiemæssige problemer samt de bekymringer, det kan give at stå udenfor arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt at bemærke, at der i sundhedsprofilen ikke direkte er spurgt til, hvad der forårsager stress. Indikatorer på arbejdsrelateret stress Blandt de adspurgte, som er erhvervsmæssigt beskæftiget, er der dog spurgt til, om de når deres arbejdsopgaver, om de har indflydelse på deres arbejdsopgaver og om de får hjælp og støtte fra nærmeste overordnede. Disse spørgsmål kan være indikatorer på, arbejdsrelateret stress. 22 % af de adspurgte svarer, at de altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver. Der er ikke nævneværdig forskel blandt de to køn, mens der er en lineær sammenhæng mellem at man altid eller ofte ikke når alle arbejdsopgaver og alder. Blandt de 65+-årige er der 38,3% der svarer, at de altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver, hvorimod der kun er 13,7% af de årige der svarer, at de altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver. Der er ligeledes stor forskel på, om man når sine arbejdsopgaver i forhold til erhvervsmæssig stilling. Blandt de selvstændigt erhvervsdrivende er der 41,1%, der svarer, at de altid eller ofte ikke når alle arbejdsopgaver. Der er dog noget, der tyder på, at de selvstændige erhvervsdrivende ikke føler, at det er en stressfaktor, at de ikke når deres arbejdsopgaver, eftersom kun 1,7% af de selvstændige erhvervsdrivende ofte eller altid følte sig stresset i dagligdagen. Det er blandt specialarbejdere, ufaglærte, lærlinge, elever og studerende, at der er færrest der altid eller ofte ikke når deres arbejdsopgaver. I disse to grupper er det ca. hver tiende, der altid eller ofte ikke når deres arbejdsopgaver. Se figur 29 nedenfor. Figur 29: At nå arbejdsopgaver og erhvervsmæssig stilling. Procent Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig, næsten aldrig I alt Specialarbejder eller ufaglært Funktionær eller tjenestemand Lærling, elev, studerende Faglært arbejder Selvstændig erhvervsdrivende Anden beskæftigelse I Fredericia er der 8,5%, der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde. Der er ikke nævneværdig forskel blandt de to køn. Det er der derimod, når man opdeler besvarelserne 28

30 på alder. Det er blandt de unge (16-24-årige, der er flest der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde (17,2%), men også blandt de ældste borgere (65+), er der 16,7% der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde. Blandt de årige og de årige er der hhv. 7,8% og 7,4% der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde. Der er ligeledes stor forskel på, hvem der svarer at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde i forhold til erhvervsmæssig stilling. Se figur 3 nedenfor. Figur 30: Indflydelse på sit arbejde og erhvervsmæssig stilling. Procent Specialarbejder eller ufaglært Faglært arbejder Funktionær eller tjenestemand Selvstændig erhvervsdrivende Medhjælpende ægtefælle Lærling, elev, studerende Anden beskæftigelse Arbejdsløs Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig, næsten aldrig I alt I gruppen af specialarbejderne og ufaglærte er det hver anden (24%), der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde. Blandt lærlinge, elever og studerende er det hver femte (21,1%), der svarer, at de sjældent eller aldrig har indflydelse på deres arbejde og kun 3,9% af de selvstændige erhvervsdrivende svarer det samme på spørgsmålet. I sundhedsprofilen er de erhvervsmæssigt beskæftiget også blevet spurgt, om hvor ofte de får hjælp og støtte fra deres nærmeste leder. Hver fjerde borger svarer, at de sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder, heraf er det hver tredje mand (30,2%) og hver femte kvinde (20,9%), der svarer, at de sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder. Det er blandt de ældste (65+), der er færrest, der responderer, at de sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder (16,7%). Blandt de øvrige aldersgrupper er det ca. hver fjerde, der sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder. Ser man på det samme spørgsmål i forhold til erhvervsmæssig stilling, er det blandt både specialarbejdere/ufaglærte, faglærte og funktionærer og tjenestemænd ligeledes hver fjerde, der svarer, at de sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder. Hvorimod der blandt gruppen af lærlinge, elever og studerende er 16,4%, der sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder. Blandt de selvstændige erhvervsdrivende er der kun 7,3%, der sjældent eller aldrig for støtte fra deres nærmeste leder. En naturlig forklaring på det lave tal kan være, at mange selvstændige erhvervsdrivende ikke har en overordnet, som de kan få hjælp og støtte fra. 29

31 Narkotiske stoffer - stoffri gennem livet Alle narkotiske stoffer påvirker og skader hjernen. Der findes mange forskellige former for narkotiske stoffer ex LSD, heroin, speed, kokain, hash, ecstasy, euforiserende svampe, snifning af lak, lightergas og andre kemiske stoffer. Der er stor forskel på, hvordan forskellige stoffer kan skade. Forskellige stoffer giver risiko for alvorlige skader - fra en dødelig forgiftning til afhængighed eller psykisk sygdom, men det er umuligt at forudsige, hvem der bliver ramt hvornår. I det følgende præsenteres udvalgte hovedresultater om forskellige narkotiske stoffer fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?. Brug af narkotiske stoffer Forbruget af narkotiske stoffer findes umiddelbart kun i de yngre aldersgrupper, dvs. at andelene, der i aldersgrupperne over 44 år har erfaringer med narkotiske stoffer er stort set lig nul. I figur 31 nedenfor vises tal for, hvor mange, der på et eller andet tidspunkt i deres liv har prøvet et narkotisk stof. Det ses, at 44,4% af de årige har prøvet hash, mens tallet for de årige er 35,5%. For amfetamin er tallene 19,9% for de årige og 6,3% for de årige. Desuden viser det sig, at blandt de årige har 11% erfaringer med ecstacy og 12,5% med kokain. Det kan ikke ses ud af tallene og undersøgelsen om de erfaringer, borgerne har, er udtryk for et jævnligt forbrug i et eller andet omfang eller det blot er spørgsmålet om, at man har prøvet en enkelt gang eller to. Figur 31: Erfaringer med narkotiske stoffer. Procent. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Hash Amfetamin Ecstacy Kokain LSD Heroin Svampe Andre stoffer De unge og hash Besvarelserne på spørgsmålene om narkotiske stoffer viser, at næsten hver anden af de unge i alderen år på et givent tidspunkt har prøvet at ryge hash. Der er lidt færre unge kvinder der 30