Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Odense Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune"

Transkript

1 Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk usikkerhed 7 16 Læsevejledning 8 2 Sammenfatning 9 3 Helbred og trivsel Selvvurderet helbred Andel med symptomer næsten hver dag Medicinforbrug Overvægt Selvvurderet vægt Glæde ved at gå i skole 2 37 Mobning Opsamling helbred og trivsel 24 4 Kost Morgenmad Frokost Frugt og grønt 3 44 Opsamling kost 32 5 Fysisk aktivitet Fysisk aktivitetsniveau Transport Inaktive elevers ønske om at bevæge sig mere Opsamling fysisk aktivitet 38

3 3 6 Rygning 4 61 Rygedebut 4 62 Hyppighed af rygning Opsamling rygning 42 7 Alkohol og andre rusmidler Alkoholdebut Har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage Har drukket fem eller flere genstande inden for de sidste 3 dage Køb af alkohol Rusmidler Opsamling, alkohol og andre rusmidler 49 8 Seksuel adfærd Seksuel debut Brug af kondom ved første samleje Viden om sex Opsamling, seksuel adfærd 54 9 Forebyggelse af ulykker Brug af cykelhjelm 56 1 Tandhygiejne 57 Bilag 1 Besvarelser og svarprocent for deltagende skoler 58

4 4 1 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af Odense Kommunes sundhedspolitik er det besluttet at gennemføre en række undersøgelser af helbred og sundhedsvaner blandt borgerne i Odense Denne undersøgelse omhandler eleverne i 7-9klasse på kommunens skoler Formålet er at kunne målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til de områder eller aldersgrupper, hvor der er behov for en forstærket forebyggende og sundhedsfremmende indsats Endvidere udgør undersøgelsen et grundlag for i fremtiden at kunne følge udviklingen i de unges helbred og sundhedsadfærd 11 Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 4993 unge i samtlige 7-9 klasser, fordelt på 34 skoler i Odense Kommune Gennem en spørgeskemaundersøgelse sikres ensartede og kvantificerbare data Deltagelse i undersøgelsen har været anonym, hvilket er en fordel i forhold til en række af undersøgelsens spørgsmål, der har en følsom karakter Til indsamling af data har det været muligt at anvende en internetbaseret undersøgelsesmetode, idet størstedelen af målgruppen er fortrolig med IT Spørgeskemaet er udarbejdet af Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning i samarbejde med MUUSMANN Research and Consulting Spørgsmålene er udarbejdet, så de belyser en række udvalgte sundhedsaspekter i Odense Kommune For at kunne sammenligne sundhedstilstanden i Odense Kommune med resten af landet er der for en række af spørgsmålene inddraget formuleringer fra nationale undersøgelser for samme målgruppe Disse undersøgelser er WHOs Skolebørnsundersøgelse Health Behaviour in School Children (22) (herefter forkortet HBSC) og Sundhedsstyrelsens rapport: åriges Livsstil og Sundhedsvaner (24) For et spørgsmåls vedkommende er brugt Skolevejsundersøgelsen i Odense fra 23 Herved benyttes en række spørgsmål, der er afprøvet i praksis

5 5 Rapporten gennemgår følgende indikatorer for sundhedsvaner og trivsel: Selvvurderet helbred Symptomer og medicinforbrug Skoletrivsel Mobning Kost Motion Rygning Alkohol Rusmidler Ulykker Seksuel adfærd Tandpleje 12 Forløb Deltagere i undersøgelsen er 34 folkeskoler med 7-9 klassetrin i Odense Kommune Privatskolerne i Odense har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen Alle skolebestyrelser og skoleledelser blev 6 uger før undersøgelsens iværksættelse orienteret om indhold, tidspunkt og form En uge før undersøgelsens start modtog alle skoler et link til undersøgelsen samt en nøjagtig beskrivelse af, hvordan processen skulle forløbe I uge 38 og indsamledes data ved at hver klasse, efter instruktion i hvilken hjemmeside spørgeskemaet lå på, udfyldte og indsendte skemaet på internettet Løbende blev svarprocenterne for hver enkelt skole udsendt Grundet erhvervspraktik, projektuge og udskiftning af IT på en enkelt skole blev det besluttet at forlænge undersøgelsesperioden med én uge og en dag, så svarprocenten kunne blive så høj så mulig 13 Repræsentativitet Der var blandt skolerne meget stor velvilje i forhold til udfyldelse af skemaet Svarprocenten er 82 på elevniveau, svarende til 483 elever Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 65 til 97 Populationen er som beskrevet udvalgt til at være 7 9 klasse Hovedparten af respondenterne på disse klassetrin er år, og herudover er der en række 12- og 16-årige, der udgør hhv 5, og 3,3 af den samlede population I forhold til aldersopdeling af analyserne vil de 12- og 16-årige udgøre så små grupper at resultaterne bevirker en meget stor usikkerhed De aldersopdelte analyser fokuserer derfor på de årige I forhold til analyser af hele populationen (7-9 klasse) indgår de 12- og 16-årige idet der ikke sondres på alder og usikkerheden ved de meget små grupper derfor er elimineret For at vurdere om undersøgelsespopulationen er repræsentativ for baggrundspopulationen, de årige i hele Odense Kommune, er der sammenlignet med fordelingerne på køn, alder og etnicitet

6 6 131 Køn Fordeling af køn i undersøgelsespopulationen sammenholdes med fordelingen af køn for alle årige i Odense Kommune Data omkring baggrundsbefolkningen er udtrukket fra Danmarks Statistik 1 Af nedenstående Tabel 1 ses, at der er lidt færre drenge med i undersøgelsen i forhold til, hvor mange drenge der er i Odense Kommune, og tilsvarende er andelen af piger lidt højere Tabel 1 Fordeling af køn i Odense Kommune og på skoler i undersøgelsen Køn Odense Kommune 2 (n=6381) Skoler i undersøgelsen (n=3743) Dreng 51,3 5,8 Pige 48,7 49, Alder Fordeling af alder for de årige i undersøgelsen er i nedenstående Tabel 2 sammenholdt med de årige i Odense Kommune Der ses en overrepræsentation af de årige i skolebørnsundersøgelsen, mens de 15-årige er underrepræsenterede, hvilket kan skyldes deltagelse i erhvervspraktik i undersøgelsesperioden Tabel 2 Fordeling af alder i Odense Kommune og på skoler i undersøgelsen Alder Odense Kommune 3 Skoler i undersøgelsen 13 år 34,6 (2211/6381) 36,2 (1356/3743) 14 år 33,1 (2114/6381) 37, (1386/3743) 15 år 32,2 (256/6381) 26,7 (11/3743) 133 Begge forældre født uden for Danmark Andelen af indvandrere/efterkommere i undersøgelsespopulationen er i nedenstående Tabel 3 sammenholdt med andelen af indvandrere/efterkommere i baggrundsbefolkningen Andelen af indvandrere/efterkommere er udregnet på bag Fordelinger er hentet fra Danmarks Statistik, januar 26 Da spørgeskemaundersøgelsen er udført i september-oktober 26 kan der være en lille forskydning i tallene som følge af flytninger, fødselsdage og evt dødsfald 3 Fordelinger er hentet fra Danmarks Statistik, januar 26 Da spørgeskemaundersøgelsen er udført i september-oktober 26 kan der være en lille forskydning i tallene som følge af flytninger, fødselsdage og evt dødsfald

7 7 grund af antallet af indvandrere (personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge) og efterkommere (personer, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge) i forhold til alle på år i Odense Kommune I spørgeskemaet er der spurgt til forældrenes herkomst De, der har to forældre med udenlandsk herkomst, kategoriseres som indvandrere/efterkommere, og andelen udgøres af alle årige i undersøgelsespopulationen Tabel 3 Fordeling af indvandrere/efterkommere i Odense Kommune og på skoler i undersøgelsen Alder Odense Kommune Procent indvandrere/efterkommere af baggrundspopulationen på det givne alderstrin 13 år 16,2 14,7 14 år 17,5 17, 15 år 17,6 19, Skoler i undersøgelsen Procent indvandrere/efterkommere af undersøgelsespopulationen på det givne alderstrin Det fremgår, at der kun er mindre forskelle mellem andelen af indvandrere/efterkommere i baggrundspopulationen og andelen af indvandrere/efterkommere i undersøgelsespopulationen Samlet set er der en god overensstemmelse mellem undersøgelsespopulationen, der har svaret på spørgeskemaet og baggrundspopulationen i Odense Kommune, når man ser på etnicitet og køn Med hensyn til alder er de 15-årige lidt underrepræsenterede 14 Datakvalitet Ved indtastningen af vægt og højde er der for nogle af respondenternes side angivet nonsens-tal Dette er fx en højde på 2 cm Disse besvarelser er sorteret fra For visse af tallene gælder det dog, at de kunne ligge inden for et realistisk spektrum Til afgørelse af, om disse tal skulle med eller ej, blev de holdt op mod en normalfordeling i forhold til BMI-udregningen, således at højde- og vægtangivelser sås i en sammenhæng 4 Højde- og vægtangivelser af nonsens-karakter blev sorteret fra I forbindelse med angivelse af højde har en del af eleverne angivet deres højde i meter i stedet for centimeter For ikke at miste denne del af datasættet er disse tal blevet ganget med 1 og inddraget i BMI-beregningen 15 Statistisk usikkerhed Resultaterne i denne type undersøgelse vil altid være behæftet med en vis usikkerhed Der er derfor, for sammenligninger af køn, gennemført statistiske test, hvor der er valgt et signifikanstest på 5 -niveau Dette betyder, at der er min- 4

8 8 dre end 5 sandsynlighed for, at en forskel mellem to grupper for eksempel piger og drenge - beror på en tilfældighed I rapporten er angivet, når der er tale om signifikante forskelle For sammenligninger mellem skoledistrikter er niveauet for hver skole angivet inden for et interval Grundet statistisk usikkerhed er der en sandsynlighed for at niveauet afviger fra det angivne interval Endelig har sammenligning med skolevejsundersøgelsen 23 samt landsplanstal ikke været mulige at teste signifikansniveauet for, hvorfor sammenligningerne skal benyttes vejledende 16 Læsevejledning Kapitel 2 opsummerer de væsentligste fund i spørgeskemaundersøgelsen I kapitel 3 gennemgås 7-9 klasses elevernes generelle helbred og trivsel, bestående af indikatorerne selvvurderet helbred, symptomer og medicinforbrug, vægt, glæde ved at gå i skole og mobning Kostvanerne for 7-9 klasse beskrives i kapitel 4 med udgangspunkt i elevernes morgenmads- og frokostvaner samt indtaget af frugt og grønt I kapitel 5 beskrives elevernes fysiske aktivitetsniveau i forhold til fritidsaktiviteter samt transport til skole Kapitel 6 omhandler rygning med udgangspunkt i elevernes rygedebut og hyppigheden af dagligrygning, og kapitel 7 beskriver alkoholdebut, -vaner, og -køb, samt brugen af rusmidler Herefter gennemgås indikatorer for 7- og 9 klasses seksuelle adfærd, beskrevet på grundlag af den seksuelle debut, brugen af kondom ved første samleje samt elevernes viden om sex De sidste indikatorer i undersøgelsen er brugen af cykelhjelm og elevernes tandhygiejne, set som hyppigheden af tandbørstning Hvert kapitel er bygget omkring en kort gennemgang af indikatorerne og derefter en præsentation af resultaterne, illustreret ved søjlediagrammer For en række af resultaterne er der endvidere foretaget en sammenligning mellem skolerne, der er vist grafisk ved hjælp af landkort Efter hvert kapitel følger en kort opsummering, der for udvalgte resultater sammenligner med tal fra landsdækkende undersøgelser

9 9 2 Sammenfatning Ser man overordnet på helbred og trivsel for eleverne er der store udsving i forhold til kønnene Drengene er mindre glade for at gå i skole i forhold til piger Til gengæld har pigerne et dårligere selvvurderet helbred, hyppigere symptomer og et højere medicinforbrug i forhold til drengene Pigerne dyrker mindre sport i forhold til drengene En større del af drengene er overvægtige, de spiser hyppigere frokost fra pizzeria, tankstation, grillbar eller café, og mindre frugt og grønt i forhold til pigerne Endelig børster drengene ikke nær så hyppigt tænder som pigerne For indikatorerne rygning, alkohol og hash ses ikke stor forskel mellem kønnene, til gengæld ses en kraftig udvikling i andele der har prøvet at drikke alkohol og ryge cigaretter og hash over alder Også for den fysiske aktivitet i fritiden ses et fald i takt med stigende alder, dette gælder den hårde motion og foreningsmotionen Helbred og trivsel Andelen med et godt selvvurderet helbred blandt de årige i Odense udgør samlet set 86 Andelen med godt selvvurderet helbred er mindre hos pigerne end hos drengene Det selvvurderede helbred falder for pigerne med alderen en større andel af 13-årige end 15-årige mener, at de har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred Forekomsten af psykiske og fysiske symptomer er gennemgående større blandt piger end drenge Dette gælder især for hoved- og mavepine Symptomer som træthed og svært ved at falde i søvn optræder hyppigt blandt både piger og drenge Således er en fjerdedel af 7-9 klasses elever trætte næsten hver dag Medicinforbruget er højere blandt piger end drenge, især hvad angår medicin mod hoved- og mavepine Mellem 6 og 9 af eleverne har brugt medicin mod søvnproblemer inden for den sidste måned Knap 1 af de årige i Odense er overvægtige Sammenlignet med landsgennemsnittet tyder det på, at der er en mindre andel af overvægtige i Odense Kommune En større andel af drengene er overvægtig i forhold til pigerne

10 1 Omkring halvdelen af de adspurgte piger uanset alder er tilfredse med deres vægt For drengenes vedkommende er cirka to tredjedele tilfredse med deres vægt, dette gælder alle aldersgrupper Knap 6 af de årige er oftest eller altid glade for at gå i skole i Odense Drengene er gennemgående noget mindre glade for at gå i skole end pigerne Sammenligner man med landsgennemsnittet er der tendens til, at en mindre andel af drenge på 13 år og 14 år i Odense, er glad for at gå i skole, mens pigerne og de 15-årige drenge ligger på niveau 7 af de årige er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste to måneder Mobning er mest udbredt blandt de yngste i undersøgelsen Især drengene føler sig udsat for mobning Det tyder på, at en lidt mindre andel af elever i Odense føler sig mobbet, set i forhold til niveauet på landsplan Kost To tredjedele af eleverne angiver, at de spiser morgenmad hver dag For alle aldersgrupper i undersøgelsen gælder det, at en større andel af drenge spiser morgenmad, inden de går i skole i forhold til pigerne Mens andelen af drenge, der spiser morgenmad, er uændret med stigende alder, falder andelen af piger, der spiser morgenmad med alderen Over halvdelen af de unge spiser 4-5 dage om ugen madpakke, mens omtrent en tiendedel 4-5 dage om ugen spiser i skolens kantine Der er ikke væsentlig forskel mellem kønnene En større andel af pigerne spiser frugt og grønt i forhold til drengene For begge køn er der langt til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring at spise 6 gram frugt om dagen Omkring halvdelen af pigerne og en tredjedel af drengene spiser frugt 6-7 gange om ugen, mens andelen af henholdsvis piger og drenge der spiser grønt 6-7 gange om ugen er omkring en femtedel og en ottendedel Fysisk aktivitet Cirka en tiendedel af de årige betegner deres aktivitet i fritiden som stillesiddende Med stigende alder dyrker eleverne mindre hård sport, og de stillesiddende fritidsaktiviteter bliver mere fremherskende Denne tendens gælder for begge køn, men er særlig udbredt blandt pigerne Også i forhold til transport til skole ses et fald i andelen af piger, der cykler til skole, fra de er 13 år til de er 15 år For drenge er andelen, der cykler til skole, konstant over aldersgrupperne Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de gerne ville bevæge sig mere Cirka 75 af de fysisk inaktive piger vil gerne røre sig mere Tilsvarende andel blandt drengene er omkring 5 Blandt de inaktive elever er der derfor motivation til en højere grad af fysisk aktivitet Rygning, alkohol og rusmidler I årene sker en markant udvikling i forhold til rygning, alkohol og rusmidler Næsten halvdelen af de 15-årige har svaret, at de har prøvet at ryge en cigaret For de 13-årige gælder det en femtedel 4 ryger dagligt og 6 ryger til festlige lejligheder For dagligrygning, festrygning og rygedebut er der ingen væsentlige forskelle på piger og drenge

11 11 Omkring tre fjerdedele af de 15-årige i undersøgelsen har angivet, at de har prøvet at drikke alkohol For de 13-årige udgør andelen lidt over en tredjedel En lidt større andel af drenge end piger har for hvert alderstrin prøvet at drikke alkohol, men generelt følges de to køn I forhold til alkoholforbrug er de unge blevet spurgt om, hvorvidt de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage, og om, de har drukket mere end fem genstande på én gang Også her ses en markant udvikling over alder Selvom drengene er mest fremtrædende i forhold til at indtage store mængder af alkohol på én gang, følger pigerne på alle alderstrin godt med Knap 4 af de 15-årige har angivet, at de har købt alkohol i en kiosk, butik eller et supermarked inden for de sidste 3 dage til trods for forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Cirka 3 procent af de 13-årige har prøvet at ryge hash, mens 13 af de 15- årige har prøvet det Drengene har i højere grad prøvet at ryge hash i forhold til pigerne Dette gælder for alle aldersgrupper Kun et fåtal af respondenterne har prøvet at bruge andre rusmidler end hash Seksuel adfærd Brug af cykelhjelm Tandhygiejne Andelen, der har haft samleje, stiger fra 6 blandt de 13-årige til en tredjedel af de 15-årige Lidt flere drenge end piger for hver aldersgruppe angiver at have haft samleje Over fire femtedele af de der har haft deres første samleje har brugt kondom som prævention Omkring en tiendedel af de årige, der cykler til skole, bruger cykelhjelm Andelen, der bruger cykelhjelm falder markant med alderen, både blandt drenge og piger For alle aldersgrupper gælder, at en større andel af drenge kører med cykelhjelm i forhold til piger 85 angiver at børste mindst to gange dagligt Andelen, der børster tænder mindst 2 gange dagligt er konsekvent højere for piger end for drenge

12 12 3 Helbred og trivsel 31 Selvvurderet helbred Til vurdering af elevernes helbred er der i spørgeskemaet stillet en række bløde spørgsmål om helbred (det selvvurderede helbred, trivsel i skolen) og mere faktaorienterede (selvrapporterede symptomer og behandling) Spørgsmålet om selvvurderet helbred lyder: Synes du selv, at dit helbred er meget godt, godt, nogenlunde, dårligt eller meget dårligt I analysen er kategorien meget godt og godt slået sammen Ser man på 7-9 klasses elever, fordelt på skoledistrikter, har mellem 75,2 og 94 angivet, at de har et godt eller virkelig godt selvvurderet helbred På 3 skoler angiver mellem 75,2 og 81 af eleverne, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred På 18 skoler svarer mellem 81 og 87 af eleverne, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred, og endelig er der i Odense 12 skoler, hvor mellem 87 og 94 af eleverne har svaret, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred

13 13 Figur 1 Andel af 7-9 klasser med meget godt eller godt selvvurderet helbred, fordelt på skoledistrikter 5 Figur 2 viser, at andelen af piger, der synes, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred, falder en smule med alderen fra 88 af de 13-årige piger til 79 for de 15-årige Drengenes selvvurderede helbred ændrer sig ikke mellem år Forskellen mellem kønnene er signifikant for de årige På hvert alderstrin ses lidt flere drenge end piger, der mener, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred 5 Bemærk for hvert intervalniveau at det højeste tal ikke er inkluderet i intervallet, således skal intervallerne læses som 75,2 < skole < 81; 81 < skole < 87; 87 < skole < 94

14 14 Figur 2 Andel af årige med meget godt eller godt selvvurderet helbred, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192) 32 Andel med symptomer næsten hver dag De unge er blevet spurgt, om de havde forskellige symptomer, og i givet fald, hvor hyppigt de oplevede disse symptomer Spørgsmålet lød: Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du efterfulgt af en række symptomer og hyppigheder: Næsten hver dag, mere end en gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, sjældent eller aldrig Figur 3 viser forekomsten af elever, der har haft symptomer næsten hver dag Træthed og svært ved at falde i søvn er det hyppigste symptom 22 piger og 23 drenge er trætte næsten hver dag, og henholdsvis 1 piger og 8 drenge har svært ved at falde i søvn En stor del af de unge lider også af daglig hovedpine, mavepine og dårligt humør Samtlige symptomer forekommer hyppigere blandt piger Dette er særlig udpræget for nervøsitet, hoved- og mavepine samt at være ked af det 7 af pigerne er kede af det næsten hver dag, mens den tilsvarende andel af drenge er For hoved- og mavepine, irritabilitet, svært ved at falde i søvn er der signifikant forskel på køn for de 15-årige For nervøsitet er der signifikant forskel mellem kønnene for de 14-årige For ked af det er der signifikant forskel på kønnene for alle alderstrin

15 15 Figur 3 Andel af 7-9 klasses elever med symptomer næsten hver dag, fordelt på køn Haft hovedpine Haft mavepine Haft ondt i ryggen Været ked af det Været irritabel eller i dårligt humør Været nervøs Haft svært ved at falde i søvn Været svimmel Haft længerevarende hoste Været træt Piger (n=239) Drenge (n=244) 33 Medicinforbrug Medicinforbruget er afdækket ved spørgsmålet: Inden for de sidste 3 dage: Har du taget piller eller medicin for efterfulgt af en række symptomer Brugen af medicin er bemærkelsesværdig udbredt blandt de unge Figurerne nedenfor viser andelen af unge, fordelt på køn og alder, der har taget piller eller medicin mod et givent symptom minimum én gang inden for den sidste måned Forbruget af hoved- og mavepinepiller ligger på et relativt højt niveau Blandt de 15-årige piger har over halvdelen taget piller mod hovedpine, og en tredjedel taget piller mod mavepine inden for den sidste måned For pigerne gælder, at forbruget stiger støt fra 13- til 15-års alderen, mens drengenes forbrug er nogenlunde konstant Pigerne har for hoved- og mavepinepiller generelt et højere forbrug i forhold til drengene Forskellen er signifikant for alle aldersgrupper En del af forklaringen på denne forskel er formentlig menstruationssmerter Også medicin og piller mod søvnproblemer 7, nervøsitet og astma/allergi er udbredt blandt de unge Her er kønsfordelingen mere lige, og der ses en tendens til et højere forbrug i takt med alderen 7 Signifikant forskel mellem kønnene for de 14-årige

16 16 Figur 4 Andel af årige, som har taget piller eller medicin mindst én gang inden for den sidste måned for hovedpine, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=184) Drenge (n=192) Figur 6 Andel af årige, som har taget piller eller medicin mindst én gang inden for den sidste måned for søvnproblemer, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=184) Drenge (n=192) Figur 5 Andel af årige, som har taget piller eller medicin mindst én gang inden for den sidste måned for mavepine, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=184) Drenge (n=192) Figur 7 Andel af årige, som har taget piller eller medicin mindst én gang inden for den sidste måned for nervøsitet, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=184) Drenge (n=192)

17 17 Figur 8 Andel af årige, som har taget piller eller medicin mindst én gang inden for den sidste måned for astma eller allergi, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=184) Drenge (n=192)

18 18 34 Overvægt Body Mass Indeks (BMI) 8 er et mål, der benyttes til at vurdere over- og undervægt i en population BMI er specielt velegnet for voksne I forhold til børn og unge indtil 18 år afviger dette mål, hvorfor her korrigeres for alderen 9 Da BMI er beregnet på baggrund af vægt og højde, er der knyttet en del usikkerhed til beregningerne For det første er det to faktorer, der kan være fejlbehæftede, for det andet vil det grundet hastige forandringer i vægt og højde for netop denne aldersgruppe, ikke være alle respondenter, der kender de præcise tal Beregningerne skal derfor tages med et vist forbehold Figur 9 viser, at blandt de årige er andelen af overvægtige lidt større blandt drengene end pigerne i alle aldersgrupper Forskellen er signifikant for de 13-årige For eksempel er knap 1 af drengene på 13 år overvægtige i forhold til knap 7 af pigerne Figur 9 Andel af de årige, der er overvægtige, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1788) Drenge (n=1833) Ser man på 7-9 klasses elever, fordelt på skoledistrikter, har mellem 4,8 og 17 angivet en højde og vægt, der i forhold til udregningen af BMI betyder at de er overvægtige, se Figur 112 skoler har mellem 4,8 og 9 overvægtige, 11 skoler har 9-13 overvægtige, og 1 skoler har mellem 13 og 17 overvægtige 8 BMI udregnes som kg/m 2 9 Cole, Bellizzi, Flegal, Diez, BMJ 2; 32; 124 Overvægtige er her defineret som det, der svarer til et voksen-bmi på over 25 kg/m 2

19 19 Figur 1 Andel af 7-9 klasses elever, der er overvægtige, fordelt på skoledistrikter 1 35 Selvvurderet vægt Kropsopfattelse har generelt en stor betydning for aldersgruppen år Den selvvurderede vægt er elevernes egen opfattelse af deres vægt På spørgsmålet om, hvordan man har det med sin vægt, kunne eleverne svare, at de mener, at; de vejer for lidt, for meget, at de har det fint med deres vægt, og at det ved de ikke Som forventet er det en større andel af drenge, der har det fint med deres vægt sammenlignet med pigerne Forskellen mellem kønnene er signifikant for alle aldersgrupper Blandt de 14-årige piger har 43 det fint med deres vægt, mens den tilsvarende andel for 14-årige drenge er 66 Se Figur 11 Andelen, der har det fint med deres vægt er nogenlunde konstant over aldersgrupperne 1 Bemærk for hvert intervalniveau at det højeste tal ikke er inkluderet i intervallet, således skal intervallerne læses som 4,8 < skole < 9; 9< skole < 13; 13 < skole < 17

20 2 Figur 11 Andel af årige, der har det fint med deres vægt, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192) 36 Glæde ved at gå i skole Som et mål for elevernes skoletrivsel er eleverne blevet spurgt, om de er glade for deres skole Der var mulighed for at svare, om man altid, oftest, af og til, sjældent eller aldrig var glad for sin skole

21 21 Figur 12 Andel, der ofte eller altid er glad for sin skole, fordelt på skoledistrikter 11 Ser man på 7-9 klasses eleverne, fordelt på skoledistrikter, har mellem 39 og 7 angivet, at de oftest eller altid er glad for deres skole Se Figur 12 På 5 skoler angiver mellem 39 og 5 af eleverne, at de oftest eller altid er glad for deres skole På 1 skoler er tilsvarende andel mellem 5 og 6, og på 18 skoler svarer mellem 6 og 7, at de oftest eller altid er glad for deres skole Andelen, der altid eller oftest er glad for deres skole, ligger nogenlunde konstant for hvert køn i forhold til alderen, men drengene er generelt mindre glade for deres skole, se Figur 13 Mens 63 af de 14-årige piger angiver, at de ofte eller altid er glade for deres skole, er andelen for de 14-årige drenge 5 For de 14- og 15-årige er der signifikant forskel mellem kønnene 11 Bemærk for hvert intervalniveau at det højeste tal ikke er inkluderet i intervallet, således skal intervallerne læses som 39 < skole < 5; 5 < skole < 6; 6 < skole < 7

22 22 Figur 13 Andel af årige, der ofte eller altid er glad for deres skole, fordelt på køn og alder Piger Odense (n=184) Drenge (n=192) 37 Mobning Mobning har stor indflydelse på børns trivsel På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne følte sig mobbet inden for de sidste 2 måneder, kunne eleverne angive, at det ikke var sket, at det var sket 1 gang, 2 gange eller hver uge Det er en subjektiv opfattelse blandt eleverne, hvorvidt de føler sig mobbet eller ej Ser man på mobning i forhold til skoledistrikter, har mellem 1,4 og 15 af eleverne i Odense angivet, at de er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste to måneder Se Figur 14 På 13 skoler har mellem 1,4 til 6 svaret, at de er blevet mobbet, på 11 skoler har mellem 6 og 1 angivet, at de er blevet mobbet, og hvor andelen af elever, der er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste 2 måneder, er størst (1-15 ), ligger 9 skoler

23 23 Figur 14 Andel, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste 2 måneder, fordelt på skoledistrikter 12 Blandt de 13-årige drenge er der knap en tiendedel, der var blevet mobbet mere end 2 gange inden for de sidste to måneder, heraf bliver tre fjerdedele mobbet hver uge Tendensen til at mobbe fortoner sig med alderen for drengenes vedkommende, mens mobningen er lidt mere konstant hos pigerne 12 Bemærk for hvert intervalniveau at det højeste tal ikke er inkluderet i intervallet, således skal intervallerne læses som 1,4 < skole < 6; 6 < skole < 1; 1< skole <15

24 24 Figur 15 Andel af årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste 2 måneder, fordelt på køn og alder Piger Odense (n=184) Drenge (n=192) Selvvurderet helbred 38 Opsamling helbred og trivsel Det tyder på, at eleverne i Odense samlet set har en lidt højere andel af godt eller meget godt selvvurderet helbred, hvis man sammenligner med landet generelt I WHOs undersøgelse af skolebørn, Health Behaviour in School Children, 22, genfindes ikke umiddelbart faldet i andelen af piger fra Odense, der mener, at de har et godt selvvurderet helbred, det ligger konstant fra 13- årsalderen til 15 år, til gengæld ligger det generelt lavere Se Figur 16 Figur 16 Andel af 13- og 15-årige, der vurderer deres helbred som godt eller meget godt i Odense (n piger=1168, n drenge=1189) sammenlignet med tal fra HBSC (22), fordelt på alder og køn år 15 år 13 år 15 år Odense Piger Drenge Landsplan

25 25 Symptomer og medicinforbrug Generelt er træthed og svært ved at falde i søvn de hyppigst forekommende symptomer, men også ondt i ryggen, dårligt humør og ked af det markerer sig En større andel af piger i forhold til drenge har symptomer hver dag Dette gælder for samtlige symptomer undtagen træthed og længerevarende hoste Kønsforskellen går igen i forbruget af medicin mod mavepine og hovedpine, hvor en større andel af pigerne tager medicin i forhold til drengene Denne kønsforskel kan genfindes på landsplan, hvor pigerne i HSBC-undersøgelsen også tegner sig for det største forbrug af mave- og hovedpinemedicin 22 af de 13-årige og 29 af de 15-årige piger i Odense har taget piller eller medicin mod mavepine mindst én gang inden for den sidste måned Til sammenligning er procentdelen for HBSC henholdsvis 31 og 36 for samme aldersgrupper, se Tabel 4 I forhold til hovedpine har 44 af de 13-årige og 56 af de 15-årige piger i Odense taget medicin eller piller mindst én gang inden for den sidste måned Til sammenligning er procentdelen for HBSC henholdsvis 52 og 57, se Tabel 4 For søvnproblemer og nervøsitet er der en tendens til, at lidt større andel af de unge i Odense bruger medicin sammenlignet med landstal, se Tabel 4 Tabel og 15-åriges brug af piller og medicin i Skolebørnsundersøgelsen i Odense 26 (n for drenge = 1189, n for piger = 1168), sammenlignet med landsplanstal fra HBSC, 22, procent Søvnproblemer Alder Hovedpine Mavepine Nervøsitet Odense 13 år år Landsplan 13 år år Overvægt For alle aldersgrupper er en mindre andel af piger i forhold til drenge overvægtig, se Figur 17 I forhold til Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner, ligger procenttallene nogenlunde på samme niveau, men tendenserne for aldersudviklingen afviger en smule Hvor der i Odense er en tendens til, at kurven for overvægtige knækker ved de 14-årige og derefter falder for begge køn, findes der henholdsvis en stigende og en faldende kurve for drenge og piger på landsplan

26 26 Figur 17 Andel af årige, der er overvægtige i Odense (n piger= 1788, n drenge= 1833) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder Odense Landsplan Piger Drenge Selvvurderet vægt Kønsforskellen afspejler sig også i andelene, der har det fint med deres vægt På alle alderstrin er der signifikant flere drenge, der har det fint med deres vægt, i forhold til pigerne, se Figur 18 I forhold til landsgennemsnittet er der svag tendens til, at en mindre andel af både piger og drenge i Odense har det fint med deres vægt i forhold til landsgennemsnittet Figur 18 Andel af årige, der har det fint med deres vægt i Odense (n piger=1841, n drenge=192) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder Odense Landsplan Piger Drenge Glæde ved at gå i skole I sammenligningen med tal fra landsgennemsnittet tyder det på, at en mindre andel af drenge i Odense ofte eller altid er glad for at gå i skole, set i forhold til

27 27 drengene på landsplan, se figur nedenfor For de 14-årige er andelen 5 i Odense og 61 på landsplan For pigerne ligger procentandelene nogenlunde på samme niveau Figur 19 Andel af årige, der ofte eller altid er glad for at gå i skole, i Odense (n piger=184, n drenge=192) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24) Odense Landsplan Piger Drenge Mobning Der ses ikke noget klart kønsspecifikt mønster i mobning, men med alderen falder andelen af de, der er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste to måneder På landsplan ses en lidt højere andel af elever, der bliver mobbet, i forhold til i Odense; for de 13-årige ses det, at 12 af drengene bliver mobbet, mens det for de odenseanske drenge er 9, jf figur nedenfor Figur 2 Andel af 13- og 15-årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste 2 måneder år 15 år 13 år 15 år Odense Piger Drenge Landsplan

28 28 4 Kost Sund kost er afgørende for børn og unges sundhed Kosten er vigtig i forhold til vækst og præstationsevne Det anbefales, at børn og unge spiser 3 måltider og 2-3 mellemmåltider om dagen, og at kosten er sammensat, således at de får passende mængder energi og næringsstoffer 41 Morgenmad Morgenmaden udgør et vigtigt måltid, ikke mindst i forhold til elevernes præstationsevne i skolen Eleverne blev spurgt om, hvor tit de spiser morgenmad, inden de skal i skole og kunne svare aldrig, 1, 2, 3, 4 eller alle 5 dage om ugen I takt med stigende alder er der en mindre andel piger, der spiser morgenmad alle ugens dage, inden de skal i skole, se Figur 21 For alle alderstrin er forskellen mellem piger og drenge signifikant Hvor 67 af de 13-årige piger spiser morgenmad hver dag, er det blandt de 15-årige faldet til 54 Drengenes mønster for at spise morgenmad ændres ikke mellem 13 og 15 år Figur 21 Andel af årige, der spiser morgenmad alle 5 dage inden de skal i skole, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192)

29 29 42 Frokost Eleverne er blevet spurgt, hvilken form for frokost de spiser Valgmulighederne var madpakke, kantine på skolen, café, grillbar/pizzeria/tankstation eller ingenting Figur 2 viser, hvilken form for frokost henholdsvis piger og drenge spiser 4-5 dage om ugen Drengene spiser lidt hyppigere i skolens kantine, på grillbar/pizzeria/tankstation 13, eller café 14 Over halvdelen af eleverne har madpakke med hjemmefra, mens omtrent en tiendedel spiser i skolens kantine Figur 22 Andel af årige pigers form for frokost mellem 4-5 dage om ugen, fordelt på alder Madpakke Skolen Grillbar Café Ingenting 13 For de årige er der signifikant forskel mellem kønnene i forhold til at spise frokost på grillbar/pizzeria/tankstation 14 For alle aldersgrupper er der signifikant forskel mellem kønnene i forhold til at spise frokost på café

30 3 Figur 23 Andel af årige drenges form for frokost mellem 4-5 dage, fordelt på alder Madpakke Skolen Grillbar Café Ingenting 43 Frugt og grønt Eleverne er blevet spurgt til indtaget af frugt og grønt Figur 24 viser andelen, der spiser frugt 6-7 dage om ugen Det anbefales, at børn over 1 år indtager 6 gram frugt og grønt om dagen En signifikant større andel af pigerne i alle aldersgrupper spiser frugt 6-7 dage om ugen, jf Figur 24 Mens 3 af de 15-årige drenge spiser frugt 6-7 gange om ugen, er den tilsvarende andel blandt pigerne 48 Niveauet for indtagelse af frugt er nogenlunde konstant over alderstrinnene

31 31 Figur 24 Andel af årige, der spiser frugt 6-7 dage om ugen, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192) Blandt eleverne er der en langt mindre andel, der spiser grøntsager, jf Figur 25 Omkring en femtedel af pigerne spiser grøntsager 6-7 dage om ugen, og blandt de 15-årige drenge er der kun en tiendedel, der spiser grøntsager 6-7 dage om ugen For alle aldersgrupper er der signifikant flere piger der spiser grøntsager For drengene ses et fald fra 13-års alderen til 15-års alderen for, hvor hyppigt der spises grøntsager Figur 25 Andel af årige, der spiser grøntsager (rå, kogte, dampede eller stegte) 6-7 dage om ugen, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192)

32 32 44 Opsamling kost Kønnet spiller en rolle for kosten Drengene spiser hyppigere morgenmad i forhold til pigerne Til gengæld er indtaget af frugt og grønt højere hos pigerne, om end der er store andele, der ikke spiser frugt og grønt hver dag, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen I forhold til frokost spiser størstedelen af eleverne madpakke mellem 4-5 dage, og ca en tiendedel spiser på skolen Der er ikke store forskelle for køn og alder i forhold til hvilken form for frokost der indtages

33 33 5 Fysisk aktivitet 51 Fysisk aktivitetsniveau Den fysiske aktivitet har betydning for elevernes trivsel og indlæring Derudover er fysisk inaktivitet vigtig for udvikling af risikofaktorer for hjertesygdom, fedme og type 2-diabetes, allerede i en tidlig alder Risikofaktorerne følger personen ind i voksenlivet 15 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive af moderat intensitet minimum 6 minutter om dagen Herudover anbefales det, at børn og unge fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved minimum to gange om ugen at træne 2-3 minutter Eleverne er blevet spurgt: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? Figur 26 viser fordelingen af pigers selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau og de forskellige svarkategorier Med alderen bliver større og større andele af pigerne inaktive ( jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter ) Dette sker klart på bekostning af den hårde træning og foreningsmotion ( Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik og Jeg går til sport i min fritid ) Hvor 43 af de 13-årige piger træner hårdt, er andelen for de 15-årige piger faldet til 33 samtidig stiger andelen af inaktive fra 8 til 14 for samme aldersgrupper 15 Sundhedsstyrelsen, 25: Børn og bevægelse et baggrundsnotat

34 34 Figur 26 Fordeling af selvrapporteret fysisk aktivitet blandt årige piger, aldersfordelt (n= 1841) Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening Jeg cykler, går eller bevæger mig i forbindelse med leg Jeg går til sport i min fritid ca 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt For hver aktivitetsgruppe er der signifikant forskel mellem drenge og piger For drengene er tendensen til stigende inaktivitet med alderen ikke så udpræget som hos pigerne, men der ses alligevel et fald i hård træning og foreningsmotion og en stigning i andelen af inaktive, fra drengene er 13 år og opefter

35 35 Figur 27 Fordeling af selvrapporteret fysisk aktivitet blandt årige drenge, aldersfordelt (n= 192) Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening Jeg cykler, går eller bevæger mig i forbindelse med leg Jeg går til sport i min fritid ca 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt Ser man på den fysiske inaktivitet i forhold til skoledistrikter, har mellem 6,1 og 3 af eleverne på skolerne i Odense angivet, at de foretrækker se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter i deres fritid Se Figur 28 For 23 skoler har mellem 6,1 og 14 af eleverne svaret, at de er inaktive På 8 skoler er det mellem 14 og 22 af eleverne, og i den sidste del af spændet, hvor mellem 22 og 3 af eleverne har svaret, at de er inaktive i fritiden, ligger 2 skoler

36 36 Figur 28 Andel af 7-9 klasse, der er fysisk inaktive (foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter) 52 Transport En anden måde at vurdere den fysiske aktivitet på er at undersøge, hvor mange elever der cykler og går til skole Eleverne er blevet spurgt, hvordan de kom til skole i dag (dagen for undersøgelsen) og på hvilken måde (gik, cyklede, kørte på knallert, i bil, i bus/taxa eller andet) Som tendensen var med hård træning og foreningsmotion, daler andelen af piger, der cykler til skole med alderen, se Figur 29 Mens 73 af de 13-årige piger cykler til skole, er tilsvarende andel 57 for de 15-årige piger Til gengæld ses en stigning i andelen, der går til skole og andelen, der kører bus eller taxa

37 37 Figur 29 Andel af årige, der kom til skole i dag på forskellig vis, piger, aldersfordelt (n=1841) Gik Cykel Knallert Bil Bus/taxa Andet For drengenes vedkommende er andelen, der cykler til skole, mere stabil i årene år, knap 7 I forhold til pigerne er der lidt færre drenge, der går og kører i bus/taxa, til gengæld er knallerten for nogle få kommet ind i billedet som transportmiddel, formentlig som passager 16 Figur 3 Andel af årige, der kom til skole i dag på forskellig vis, drenge, aldersfordelt (n=191) Gik Cykel Knallert Bil Bus/taxa Andet 16 For cykel, gik, bus/taxa, andet er der signifikant forskel mellem kønnene for de 15-årige, og for knallert og bil er der signifikant forskel mellem kønnene for de årige

38 38 53 Inaktive elevers ønske om at bevæge sig mere En stor del af de elever, der er inaktive, har et ønske om at bevæge sig mere, end de gør i dag, se Figur 31 Dette er især udpræget for pigerne, og forskellen mellem kønnene er signifikant For de 14-årige ønsker 45 af de inaktive drenge at bevæge sig mere, mens samme andel blandt pigerne er 77 For drengenes vedkommende stiger andelen, der gerne vil bevæge sig mere, med alderen Figur 31 Andel af inaktive årige, der ønsker at bevæge sig mere, end de gør i dag, fordelt på alder og køn Piger (n=192) Drenge (n=238) 54 Opsamling fysisk aktivitet Undersøgelserne af elevernes fysiske aktivitet viser en udvikling i andelen, der er fysisk inaktive, i alderen år Dette gælder især for pigerne, hvor andelen der er inaktive stiger, andelen der cykler til skole falder, og andelen der træner hårdt også falder over disse 3 år Denne trend ses også på landsplan, jævnfør Figur 32, hvor andelen af fysisk inaktive piger stiger til 14-årsalderen, og så falder lidt igen ved de 15 år Generelt ses en tendens til, at andelen af inaktive elever i Odense Kommune er lavere end på landsplan Dette er særligt udtalt for drengene Hvor 12 af de 14- årige Odenseanske drenge er inaktive, er andelen på landsplan 27 For de 14- årige piger er tallene henholdsvis 1 i Odense og 2 på landsplan

39 39 Figur 32 Andel af årige, der er fysisk inaktive, i Odense (n for piger=192, n for drenge=239) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder Odense Piger Drenge Landsplan Med stigende alder cykler færre af eleverne til skole Sammenlignes data fra skolebørnsundersøgelsen med Skolevejsundersøgelsen fra 23 i Odense Kommune, ses en meget lille forskel på, hvordan eleverne kom til skole i 26 i forhold til 23 Se Figur 33 Kun lidt færre bliver kørt i bil (4 mod 6 i 23), og lidt flere er i bus/taxa (1 mod 7 i 23) Figur 33 Andel af 15-årige, der kommer til skole på forskellig vis Data fra skolebørnsundersøgelsen 26 (15-årige, n=11) sammenlignet med data fra Skolevejsundersøgelsen i Odense 23 (9 klasse) Gik Cykel Knallert Bil Bus/taxa Andet 23 (n=1575) 26 (n=11) Resultaterne fra Odense tyder endelig på, at selvom en større del af pigerne er inaktive i forhold til drengene, er pigerne også mere bevidste om, at det er vigtigt at dyrke motion Blandt de inaktive årige piger er der tre fjerdedele af dem, der ønsker at være mere aktive

40 4 6 Rygning 61 Rygedebut Størstedelen af rygere debuterer før de bliver 16 år I Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgelse blandt danske 16-2-årige fra 2 17 angiver 8 af de dagligrygende kvinder og 71 af de dagligrygende mænd, at de begyndte at ryge regelmæssigt, inden de var fyldt 16 år Eleverne er blevet spurgt, om de har prøvet at ryge en cigaret I Figur 34 ses hvor mange 13-, 14-, og 15-årige, der har prøvet at ryge en cigaret Der er ikke stor forskel mellem kønnene, men der ses en tendens til, at drengene starter tidligere Blandt de 13-årige drenge har 24 prøvet at ryge, mens 19 af pigerne har prøvet at ryge Andelen, der har prøvet at ryge, stiger som forventet markant med alderen Således fordobles andelen af drenge, der har prøvet at ryge en cigaret fra 13 til 15 år Figur 34 Andel af årige inden for hver aldersgruppe, der har prøvet at ryge, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192) 17 Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 22 Unges livsstil og dagligdag 2 forbrug af tobak, alkohol og stoffer

41 41 62 Hyppighed af rygning Blandt kønnene er der ikke stor forskel i hyppigheden af at ryge Derimod har alderen som ventet stor betydning for rygningen Andelen af dagligrygere stiger med elevernes alder I Odense er både 8 af pigerne og af drengene på 15 år dagligrygere, mens der kun er henholdsvis 1 piger og 2 drenge, der ryger til dagligt blandt de 13-årige Præcis samme tendens ses blandt festrygerne Figur 35 Hyppighed for årige pigers rygning, fordelt på alder (n=1841) Ja, men kun ved festlige lejligheder Ja, men sjældnere end hver uge Ja, mindst en gang om ugen Ja, hver dag Figur 36 Hyppighed for årige drenges rygning, fordelt på alder (n=192) Ja, men kun ved festlige lejligheder Ja, men sjældnere end hver uge Ja, mindst en gang om ugen Ja, hver dag

42 42 Rygedebut 63 Opsamling rygning Klassetrinene 7-9 klasse har stor betydning for udviklingen af rygevaner Inden for denne alder vokser andelen af de, der har prøvet at ryge, markant Det samme gælder for andelen af dagligrygere Ved sammenligning af debutalderen for Danmark tyder det på at ligger Odense lavere, både for piger og drenge, på alle aldersgrupper Figur 37 Andel af årige, der har prøvet at ryge en cigaret i Odense (n piger=1841, n drenge= 192) sammenlignet med landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder Odense Piger Drenge Landsplan Hyppighed af rygning En større andel af drengene rygere, set i forhold til pigerne dette gælder både i forhold til festrygning og til dagligrygning Sammenligner man andelen af dagligrygere med Danmark generelt, ses tendensen ligesom for rygedebut, at Odense ligger lidt under landsgennemsnittet

43 43 Figur 38 Andel af årige dagligrygere i Odense (n for piger=1841, n for drenge=192), sammenlignet med landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder Odense Piger Drenge Landsplan

44 44 7 Alkohol og andre rusmidler Danske unge drikker generelt meget, set i forhold til andre lande i Europa, og mange har en meget tidlig debut For at undersøge alkoholforbruget blandt 7-9 klasse i Odense Kommune blev der stillet en række spørgsmål omkring forbrug, debut, og hvilken type alkohol der blev drukket 71 Alkoholdebut Eleverne blev spurgt: Har du nogensinde drukket alkohol? (fx en hel øl, et helt glas vin eller en hel Bacardi Breezer og altså ikke kun smagt det) Andelen, der har prøvet at drikke alkohol, stiger som forventet støt med alderen, både for piger og drenge I 15-årsalderen har omkring tre fjerdedele af alle eleverne drukket alkohol Alkohol er dermed mere udbredt at prøve i forhold til cigaretter, idet kun ca halvdelen af de 15-årige har prøvet at ryge Der er ikke stor forskel på andelen af piger og drenge, der har prøvet at drikke alkohol, dog prøver drengene generelt set tidligere at drikke alkohol i forhold til pigerne Forskellen er signifikant for de 13- og 15-årige

45 45 Figur 39 Andel af årige, der har prøvet at drikke alkohol, fordelt på køn og alder Odense Piger (n=1841) Drenge (n=192) 72 Har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage For at undersøge hyppigheden af de unges alkoholforbrug er eleverne blevet spurgt om, hvorvidt de har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage En stor del af de årige drikker mindst en gang om måneden, og denne andel accelererer hastigt med alderen Mens 15 af de 13-årige piger har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage, gælder det halvdelen af de 15-årige piger Generelt for de 15-årige drikker over halvdelen hver måned Figur 4 Andel af årige, der har drukket alkohol mindst én gang inden for de sidste 3 dage, fordelt på køn og alder Piger (n=1841) Drenge (192)

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUND- HEDSVANER 24 - og udviklingen siden 1997 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997 Maj 26 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

! " # ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( /

!  # ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( / !" #$%&! '$ #() *! " # $ %& ' ' ' '' ( )*+ $( % $(,( ( - (. ( ( )*+ ( ( %(( / ( % % % #! #' ('',012 %.!" $! / 3! / -! / ( / / (/ " #/4552! 6 762! &! (! &'' ', ' '('' '!! 762 " #$&! &( & '' 8!!!!9 ( & &!!

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Internetbaseret spørgeskema for elever i 7., 8. og 9. klasse i Odense Kommune

Internetbaseret spørgeskema for elever i 7., 8. og 9. klasse i Odense Kommune Internetbaseret spørgeskema for elever i 7., 8. og 9. klasse i Odense Kommune 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 7. klasse 8. klasse 9. klasse 2. Hvor gammel er du? (Angiv

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004

Unges livsstil og dagligdag 2000-2004 Unges livsstil og dagligdag -4 - tendenser og udvikling i brug af tobak, alkohol, stoffer og i fysisk aktivitet Forfattere: Kræftens Bekæmpelse Gert Allan Nielsen Lene Winther Ringgaard Jeanette Pinnerup

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport

Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Køge Kommune Trivsels- og sundhedsundersøgelse i 4 områder Tekstrapport Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Om MEGAFON MEGAFON er dedikeret til at levere præcise og klare analyser,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere