Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole"

Transkript

1 Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Andreas Vappula Nilsson, København, 1. maj

2 Indledning Baggrund: Efter 16. årgange med kontaktgruppelærere til hver kontaktgruppe og støttetimer til enkeltelever, er Brejning Efterskole netop nu ved at gennemføre et efterskoleår (17. årgang), hvor kontaktgruppelæreren og den overvejende hovedpart af støttetimerne er erstattet af klasselærere, ganglærere og en såkaldt 3-vagt-ordning på hverdage. Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke fordele og ulemper ser/oplever/finder elever, forældre, lærere og ledelse i de to omsorgsstrukturer. Formål: Undersøgelsen skal føre til, at der kvalificeret kan tages stilling til en omsorgsstruktur på Brejning Efterskole fremadrettet, der sikrer bedst mulig trivsel og udvikling for skolens elever. Afsæt: Undersøgelsen tager afsæt i - elevernes midtvejsevalueringer og slutevalueringer - forældreevalueringen fra 2012/13 - skolens frafaldstatistik En gennemgang og vurdering af disse er at finde i den lange udgave af undersøgelsen. Disse data ligger til grund for de spørgsmål, der er stillet i den kvalitative undersøgelse, som igen ligger til grund for konklusionerne, som præsenteres her. Omfang Undersøgelsen omfatter - 2 fokusgruppeinterviews med i alt 12 elever fra 17. årgang - 5 telefoninterview med forældre, der både har børn på skolen i år og har haft det tidligere. - 4 lærerinterviews - To interviews med ledelsen Alle har medvirket anonymt. Forbehold Undersøgelsen er udarbejdet på relativt kort tid, og denne korte udgave er særligt udarbejdet til medarbejdermødet den 2. maj på Brejning Efterskole. Jeg håber derfor, at I vil se igennem fingre med eventuelle slå- og stavefejl og vil spørge ind til konklusioner og anbefalinger, hvis noget virker mærkeligt. 2

3 Opsamling på de væsentligste input Det er ikke tilfældigt, at vi ser fire elever i en selv(op)funden struktur på forsiden. Eleverne giver udtryk for, at de søger omsorgen hos hinanden, inden de søger den hos voksne. Og når de søger den hos voksne søger de den i første omgang hos en voksen, de har en særlig forbindelse til og derefter hos den, de formelt har en forbindelse til. Og det siger eleverne på en årgang, der stadig tæller samtlige elever. Eleverne Det synes at være helt afgørende for trivsel, udvikling og fastholdelse af Brejning Efterskole, at eleverne inviteres ind i omsorgsstrukturer, hvor de tidligt introduceres for mange elever og flere voksne og i vid udstrækning selv kan vælge, hvem de vil søge omsorg hos (kammerater og voksne) og derved skabe den stuktur for omsorg, der giver mening for dem. Det en styrke, når skolen fra starten af skoleåret etablerer mange formelle fællesskaber klassen, kontaktgruppen og gangen - hvor eleven har mange muligheder for at finde en eller flere elever og voksne at knytte sig særligt nært til. skolen i de formelle fællesskaber stiller flere lærere til rådighed for eleverne. Derved kan eleverne knytte sig til den, de har den stærkeste forbindelse til. Og de efterlades ikke uden (eller med fundamentale skift i) primær omsorgsperson i tilfælde af langtidssygdom, barsel eller jobskifte blandt lærerne. eleverne ved, at de kan finde deres formelle eller selvvalgte omsorgspersoner på bestemte tidspunkter på bestemte dage hver uge og der samtidig er tid til samtaler og opfølgning på disse tidspunkter. Det gør et kontinuerligt vagtskema i en 3-vagt-ordning til en tryg løsning for eleverne. lærerne hjælper kontaktgrupperne til at komme godt i gang, foreslår ture og aktiviteter, men i øvrigt lader dem selv tage ansvar og initiativ for deres tid. når klasse-/kontaktgruppe-/gangmøderne ved lærerdeltagelse gennemføres med stærk lærerstyring og indhold, der ikke kan sammenlignes med den normale undervisning. skolen fra starten af skoleåret etablerer få formelle fællesskaber, hvor eleverne risikerer ikke at finde den eller de personer, som de i særlig grad kan forbinde sig til. skolen i de formelle fællesskaber kun stiller en omsorgsperson til rådighed. Det er skrøbeligt ved langtidssygdom, barsler og jobskifte. Og det er skrøbeligt, når læreren i mindre grad evner / har kompetencer til at løfte opgaven som primær omsorgsperson. eleverne ikke ved, hvornår de kan finde deres formelle eller selvvalgte omsorgspersoner, fordi vagtdagene skifter, eller lærerne har fået tildelt særlige timer, og lærerne derfor initiativretten til opfølgning. lærerne ikke har tid til at drage omsorg for kontaktgrupperne eller gangene eller løse de konflikter, det måtte opstå på gangen, værelset eller i kontaktgruppen. når klasse-/kontaktgruppe-/gangmøderne ved lærerdeltagelse ikke har en tydelig struktur eller et tydeligt indhold fra lærernes side. Når møderne ikke giver læreren tid til at være nærværende med eleverne. Når møderne placeres, hvor der er fokus på rengøring eller weekendens aktiviteter. 3

4 Forældrene Når forældrene oplever en forskel på de to omsorgsmodeller, går det på, at det er en styrke med en dobbelt lærerkontakt. De er generelt opmærksomme på, om kemien mellem omsorgspersonenerne og deres barn er god, eller om barnet har fundet en anden voksen at gå til. Det er en styrke, når skolen grundlæggende gør forældrenes børn så glade og trygge, som de helt generelt er (læs: kæmpe ros til BE). Forældrene oplever, at deres børn er meget trygge på skolen og ved de voksne. Og forældrene oplever, at skolen i allerhøjeste grad udvikler til ansvar. forældrene kan mærke, at deres barn har en god kemi med den formelle omsorgsperson. En lærer, som eleverne oplever er interesseret i denne opgave og evner at møde mange typer af elever og støtte dem i deres individuelle udvikling; fagligt, personligt og socialt. eleverne både har kammerater og voksne at gå til med problemer. Derfor er det godt, når der er flere formelle omsorgspersoner at gå til. Men det er også godt, når forældrene kan mærke, at andre voksne løfter ansvaret med at støtte deres børns udvikling. forældrene bliver utrygge/usikre/frustrerede over manglende information (= information, som forældrene var blevet lovet, men ikke kom) og derved føler forældrene et behov for selv at (gen)overtage forældrerollen fra skolen i efterskoleåret. forældrene oplever, at den primære omsorgsperson ikke kan/ ikke interesserer sig / ikke løfter ansvaret som omsorgsperson og eleverne som følge deraf ikke respekterer omsorgspersonen. Og når skolen ikke ser dette / ikke agerer på dette, er det i særdeleshed problematisk. Lærerne Det er en styrke, når den person, der skal løse konflikter på værelser og gangene og i kontaktgrupperne har haft lejlighed til at lære eleverne at kende i denne ramme. klassen udover faglig udvikling også kan agere social ramme. 3-vagt-ordningen skaber tid til samtaler, ekstra undervisning og arrangementer og står robust mod sygdom. Den sikrer, at der bliver fulgt hurtigere op på en del af problemerne, inden de eskalerer. lærerne arbejder som i omsorgspar/-teams og som et samlet team af omsorgspersoner, der ultimativt dækker hele skolen og stiller sig til rådighed for elevernes ønsker om omsorg. Det løfter hele elevholdet. den person, der skal løse konflikter på værelserne og gangene ikke kender eleverne ordentligt i denne ramme.... klassen kun er en faglig ramme. Når der ikke suppleres ind med en tredje lærer på 3-vagt-ordningen ved langtidssygdom, så der ikke længere er ressourcer til at lave båd opfølgning og aktiviteter. Så 3-vagt-ordningen reelt er en 2- vagt-ordning. når lærerne primært arbejder individuelt med eleverne som mine elever og er bange for at træde hinanden over tæerne. Nogle lærere peaker positivt, imens andre gør det negativt. Derved svigtes i nogen grad på hver 4

5 når alle formelle omsorgspersoner har tid til at lære eleverne i deres formelle rolle (gang, kontaktgruppe eller klasse) at kende og give sig selv til kende overfor eleverne (personligt ikke privat). årgang dele af elevholdet/kontaktgrupper. når der skabes en formel omsorgsperson (ganglæreren) som primært har negativ kontakt med eleverne i funktionen og ikke har tiden til også at løse både den praktiske og sociale opgave på gangen og i kontaktgruppen. Ledelsen Det er en styrke, når lærerne agerer i par, fordi eleverne på den måde ikke oplever, at der mangler en lærer, fordi der altid er en lærer. lærerne som klasselærere ser på hele eleven og mennesket: socialt, fagligt og personligt lærerne er sammensat i par som klasselærere på tværs af fagligheder og derfor rammer eleverne bredt. 3-vagt-ordningen og dobbeltbesætning på klasselærerne sikrer løbende og mere tæt opfølgning på de enkelte elever. kontaktgrupperne langt hen ad vejen kan være en base for den enkelte elev på samme niveau som tidligere uden tilstedeværelsen af en kontaktgruppelærer. lærerne agerer individuelt, og eleverne ved sygdom eller andet fravær står alene uden en plan til fx et gangmøde. det ikke er tydeligt, hvem der tager sig af problemer på værelset. lærerne agerer alene, og det bliver vanskeligt for den enkelte at skulle se alle elever kontaktgruppeordningen og ekstra timer ikke kan løfte alle elever, og det i stedet bliver ens egne elever, der bliver de vigtige. nogle kontaktgrupper falder igennem, fordi der ikke er en kontaktgruppelærer, eller kontaktgruppelæreren ikke har kompetencerne til at hjælpe kontaktgruppen til trivsel. En sidste kommentar om nærhed Hvor ovenstående med nogen ret kan kaldes for en konsensus vedrørende fordele og ulemper, er der hverken blandt lærere eller ledelse enighed om, hvorvidt kontaktgruppen kan forløse en helt særlig grad af nærhed, eller om denne nærhed er særligt ønskværdig. Hvor der blandt lærerne ikke er enighed om, at kontaktgruppen er det eneste sted, hvor denne nærhed kan forløses, er der i ledelsen ikke enighed om hvorvidt denne nærhed er ønskværdig. Det tilkendegives på den ene side, at omsorgspersonerne uden kontaktgruppelærerkasketten ikke kommer tæt nok på eleverne, og det i sidste ende hæmmer elevernes udvikling i løbet af efterskoleåret. Og der til kendegives på den anden side, at kontaktgrupperammen i nogen grad skaber en ramme, hvor det forventes, at der skal pilles i navlen, og hvor nogle problemer måske gøres større, end de egentlig er, og hvor nogle problemer håndteres mere aktivt, end de egentlig behøver. Jeg vil anbefale, at man i medarbejdergruppen tager en dialog om skolens tilgang til dette spørgsmål. Det kan i sidste ende være afgørende for, hvilket ansvar en evt. kontaktgruppelærer skal løfte. Jeg vil blot pege på, at eleverne efterspørger voksne, der giver sig til kende over for dem, så de selv kan vælge, om hvad, overfor hvem, hvordan, hvornår og hvorfor de vil give sig til kende. Og når jeg skriver giver sig til kende, taler eleverne i deres eget sprog om en hyggelærere. Lærere de ikke behøver være professionelle overfor. Lærer de kan svine til for sjov, når de hører på det. Lærere de kan joke med. 5

6 Anbefalinger som lukkede ledende spørgsmål: Det bliver noget unuanceret her i den korte udgave. Men følgende et tænkt som anbefalinger til dialog. Derfor er det formuleret som lukkede ledende spørgsmål. Kunne man forestille sig, at 1. alle omsorgspersoner generelt agerede i par - i forhold til såvel klasse og gang som kontaktgruppe? 2. lærere, der ikke har kompetencerne til/evner/lyst til at påtage sig ansvaret som omsorgsperson, helt kan undtages fra dette? 3. omsorgsmøderne hver anden gang var i klassen og hver anden gang i kontaktgruppen? 4. lærerne altid håndterede omsorgsmøderne i par (sygdom undtaget) og ikke konsekvent delte sig i to hold. 5. skolen fik afklaret og nedskrevet en fleksibel model for koordination mellem lærerne, når problemer blev opdaget. En slags tre-trins-raket, som begynder med, at den der opdager problemet inddrager de øvrige og slutter med at 1-2 person har ansvaret for at arbejde videre med problemet vagt-ordningen kørte videre efter nogenlunde samme model men med a. tre lærere på vagt efter og ikke under aftensmaden? b. hurtigere indsupplering af en tredje lærer ved langtidssygdom. c. opfølgning på hele elevens liv uanset, hvor eventuelle problemer er knyttet; gangen, klassen, linjefaget, kontaktgruppen, osv.. 7. kontaktgruppen fremadrettet primært var gruppens eget ansvar? men at et omsorgslærerteam primært var aktivt og deltagende i forhold til kontaktgruppemøderne i starten af året med fokus på teambuilding og at give sig selv til kende overfor eleverne. For så derefter primært at agere overfor kontaktgruppen som stillere af forslag til planlægning af kontaktgruppeture og dage, hvor omsorgspersonerne ikke nødvendigvis selv deltog? Omsorgsteamet kunne evt. deltage i hvert andet møde og derfor agere på skift mellem to kontaktgrupper på samme gang. 8. omsorgsmøderne ikke lå om fredagen, hvor der også er fokus på rengøring og weekend i elevernes hoveder og hænder? 9. faglige mål blev stillet ved skolestart og personlige mål efter en introperiode, eller når eleverne bad om det? (en del elev tilkendegiver, at de føler sig bombarderet med krav om at sætte mål, som de påtvinges, inden de overhovedet har pakket dynen ud på værelset). 10. omsorgsteamet i fællesskab fra starten af året lagde en plan for indholdet i omsorgsmøderne en plan, der naturligvis kunne sprænges, hvor det var meningsfuldt men så intensiteten i møderne blev bevaret over hele året. 11. at nyhedsbrevet til forældrene udkom hver måned? 6

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

KONTAKTGRUPPENS FUNKTIONER

KONTAKTGRUPPENS FUNKTIONER 10.1. Kontaktgrupper KONTAKTGRUPPENS FUNKTIONER Kontaktgruppen mødes jævnligt med kontaktgruppelæreren. I gruppen taler man om den enkeltes trivsel, fællesskabet, de praktiske opgaver, m.v.. Man spiser

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent

Forældre-evaluering juni 2015 Foredrag af ungdomskonsulent Forældre-evaluering juni 2015 Ca. halvdelen af eleverne er repræsenteret i undersøgelsen, da begge forældre har haft mulighed for at svare individuelt. I denne omgang har vi ikke undersøgt afstandenes

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER En del af en leders praksis er at tage de vanskelige medarbejdersamtaler. Det er den type af samtaler, der omhandler emner eller situationer, som på en eller anden måde påvirker

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af:

Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP. Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Dato. Dd.mm.åå STATUSREDEGØRELSE OPHOLDSSTEDET BAKKEGÅRDEN JYDERUP Vedr: Cpr: Søn / Datter af: Til: Kommune Socialrådgiver Adresse Mail Familieplejekonsulent Adresse Mail Mor Adresse Mail Far Adresse Mail

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv

Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Om Lille Veum professionel støtte til et godt liv Rapport fredag d. 27. november 2009 1 www.marketminds.dk Hvad er Lille Veum? Et bo- og arbejdstilbud for udviklingshæmmede På Lille Veum yder vi støtte

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Velkommen til Gullestrup Skole!

Velkommen til Gullestrup Skole! Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 06/07 Vi har i dette skoleår valgt at foretage en evaluering på sætningen fra vores værdigrundlag:.. med en demokratisk grundholdning. Vi ønsker at undersøge, hvorvidt vi i vores hverdag

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI. Fritidshjem og -klubber SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI Fritidshjem og -klubber FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Det er den pædagogiske leder, der beslutter, om jeres fritidshjem eller -klub skal have en antimobbestrategi.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET

SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET SELVEVALUERING I FORHOLD TIL VÆRIGGRUNDLAGET, UNDERVISNINGSMILJØVURDERING OG EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING FOR ELEVHOLDET 2011-2012 "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål dreng

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Lilleskov De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende. Fra værdigrundlaget: Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE

SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE SAMARBEJDE MELLEM BESTYRELSER OG ADMINISTRATIONER INDSTILLING FRA DIF S HR-GRUPPE 2016 Titel Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer Samarbejde mellem bestyrelser og administrationer Indstilling fra DIF s

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Forældreinformation om skolens undervisning

Forældreinformation om skolens undervisning Forældreinformation om skolens undervisning Skoleåret 2012-1 Nye fællesskaber Fra og med skoleåret 2012-1 bliver der en ny struktur på Glyngøre Skole. Det kommer blandt andet til at indebære at jeres barn

Læs mere

2014/2015. klassecenter HOLBÆK

2014/2015. klassecenter HOLBÆK 2014/2015 klassecenter 10. HOLBÆK Holbæk 10. klassecenter Vores tilbud på Holbæk 10. klassecenter er til dig, der har brug for at blive stærkere fagligt eller personligt. Vi bestræber os på at hjælpe dig

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel

Eggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse

Læs mere

Evaluering af skoleåret 2012 2013

Evaluering af skoleåret 2012 2013 Evaluering af skoleåret 2012 2013 Skolen har foretaget adskillige evalueringer hvert år gennem en årrække for kontinuerligt at kunne justere planer og aktiviteter til at være på forkant med forandringer

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Dato:_16.6.2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 16.6.2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1:

Læs mere