Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup"

Transkript

1 Årsrapport 2016 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Maj 2017

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Data Materialer Besætningstyper Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet Resultater Bakteriologiske undersøgelser Histopatologiske undersøgelser Parasitologiske undersøgelser Virologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser... 19

3 1. Indledning Denne rapport indeholder opgørelser af laboratorieundersøgelser på materialer fra kvæg indsendt til DTU-veterinærinstituttet (DTU-Vet) eller til Laboratorium for Svinesygdomme (SEGES) samt serologiske undersøgelser fra Eurofins Laboratoriet i Formålet med rapporten er at skabe et overblik over laboratorieundersøgelser for diverse sygdomme i den danske kvægproduktion. Prøver indsendt fra udlandet er således ikke medtaget, mens prøver fra importerede dyr i karantæne i Danmark er medtaget. Prøver fra diverse projekter er som udgangspunkt også medtaget, for så vidt dyrene er opstaldet på et CHR nummer i Danmark. Rapporten fokuserer på oprindelse og omfang af materialer, undersøgelsernes art og antal samt resultater af undersøgelserne. I 2016 er der suppleret med nye data fra Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup(SEGES) og nye grafiske fremstillinger af resultater til illustration af udvikling over tid. 2. Data 2.1 Materialer Tabel 1 viser antal indsendelser, prøver og undersøgelser. Indsendelser til DTU-Vet vedrører alle laboratoriemæssige discipliner vedrørende infektiøse sygdomme (bakteriologi, parasitologi, virologi, histopatologi og serologi). Tabel 1. Antal analyser, prøver og indsendelser, til DTU-Vet DTU-Vet SEGES Antal indsendelser Antal prøver Antal analyser na Antal prøver per indsendelse 2 (1-12) 1 4,0(1-185) 2 1(1-7) 1 2,1(1-8) 2 na= data ikke tilgængelige. 1 Median (5-95 percentiler). 2 Gennemsnit (minimum; maximum). 1

4 Figur 1: Antal indsendelser pr uge i løbet af Figur 2: Antal prøver pr uge i løbet af

5 Figur 3: Antal analyser pr uge i løbet af Figur 1-3 viser henholdsvis indsendelser, prøver og analyser pr uge fordelt på uger i 2015 og Stigninger i antal prøver i marts og august skyldes primært serologiske undersøgelser for brucella, IBR, BVD, leukose og leptospira. Det er typisk indsendelser med mange prøver og analyser i forbindelse med eksport af avlsdyr. Langt hovedparten af indsendelser kommer fra praksis (figur 4), og anledningen for de fleste indsendelser er diagnostik (figur 5). Eksport, avl og overvågning er også hyppige anledninger til indsendelse. For indsendelser fra praksis er antallet af prøver per indsendelse og antallet af analyser pr prøve relativt højt. Det kan forklares ved, at der ved diagnostiske indsendelser fra praktiserende dyrlæger ofte er tale om bredere undersøgelser, hvor der indsendes flere prøver og på disse udføres typisk flere analyser pr prøve (Figur 4). 3

6 Figur 4: Indsendelsernes oprindelse Figur 5: Antal indsendelser til DTU-Vet fordelt på forskellige anledninger 4

7 Størstedelen af prøvemateriale til DTU-Vet var blodprøver til serologiske undersøgelser (73 %), efterfulgt af fæces (15 %) til undersøgelse for bakterier og parasitter (Tabel 2 og Figur 6). Tabel 2: Antal prøver fordelt på materialer indsendt i 2016 Blod Fæces /tarm Organer Fostre og kalve Tracheal skyl Bakteriekultur Forhudsskyl DTU- Vet SEGES Endvidere 33 prøver af andet materiale udover nævnte kategorier indsendt til DTU-Vet 1: Heraf 69 aborterede fostre 2: Inkl. pleuravæske (4 prøver). 3: Inkl. 21 lungesæt. Sæd antal prøver (ikke blod) antal blod-prøver Fæces Organer Forhudsskylleprøver Blod Fostre (abort) Sæd Figur 6: Udvikling i antal indsendelser til DTU-Vet af forskellige typer materialer. 5

8 2.2 Besætningstyper I 2016 var der i alt aktive besætninger, defineret som besætninger med kvæg registreret som aktive i CHR i løbet af 2016 eller foretaget indsendelse til DTU-Vet. Heraf havde besætninger dyr pr 31. december 2016 og/eller indsendt prøver i Tabel 3 viser antal besætninger fordelt på forskellige kategorier, og heraf fremgår det også, at det er en meget begrænset andel af besætningerne, som har sendt materiale til laboratoriemæssig undersøgelse i Indsendelser til DTU-Vet kom fra i alt 755 besætninger i 2016, hvilket er 11 % lavere end Kødkvægsbesætninger udgjorde 59 % af alle aktive besætninger, mens besætninger med malkekvæg udgjorde 24 %. Størstedelen af prøverne kom fra malkekvægs besætninger, hvorfra 12 % indsendte prøver. Antal indsendelser fra slagtekalvebesætninger var højere i første, andet og tredje kvartal 2016, i forhold til samme periode Antallet af indsendende slagtekalvebesætninger var dog faldende i tredje kvartal (Figur 8). Tabel 3: Antal aktive kvægbesætninger fordelt på besætningstyper og antal besætninger med indsendelser til DTU-Vet i 2016 Besætningstyper Antal CHR numre Antal (%) CHR som har indsendt prøver Kødkvægbesætninger (1,3 %) Slagtekalvebesætninger (9,8 %) Malkekvægsbesætninger 1 og kviehoteller (12 %) Hobbykvæghold, afgræsning mv (0,8 %) Tyrestationer og individprøvning 4 4 (100 %) Handelsbesætninger og samlesteder 97 0 Slagteri og forarbejdning 81 1 (1 %) Karantænestation og isolationsstalde 23 9 (39 %) 1: Konventionelle og økologiske. 2: Inkl. naturpleje og zoologiske haver 6

9 Figur 7: Antal af indsendelser fra forskellige besætningstyper 2016 Figur 8: Antal indsendende besætninger fordelt på besætningstype. 7

10 2.3 Geografisk fordeling af besætninger, som har indsendt materiale til DTU-Vet Den geografiske placering af besætninger der har indsendt prøver til analyse på DTU-Vet og SEGES, sammenholdt med placeringen af alle kvæg besætninger fremgår af Figur 9. En cluster-analyse viser at en større andel af besætninger i Syd-Vetsjylland indsender prøver til analyse (RR=2,2). Adskilte clusteranalyser for malkekvægbesætninger og kødproducerende besætninger (Kødkvæg, slagte kalve og hobbykvæg) (Figur 10 og 11) viser at clusteret i Syd-Vestjylland hænger sammen med den høje tæthed af malkekvægbesætninger i dette område. Figur 9. Analyse af kvægbesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver til DTU-Vet og VSP i Aktive kvægbesætninger i hele landet i 2016, inkl. 695 besætninger som har indsendt prøver til DTU-Vet (blå), 7 som kun har indsendt til VSP (Rød) og 57 besætninger som har indsendt prøver til begge laboratorier (grøn). Blåt område: Cluster med signifikant større andel af besætninger (RR=2.2) som har indsendt prøver til analyse (p< ) i forhold til resten af landet. 8

11 Figure 9. Analyse af malkekvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU-Vet eller SEGES i 2016 Besætninger som indsendte prøver til DTU-Vet eller SEGES (blå); Besætninger markeret med gråt indsendte ikke prøver til laboratorieundersøgeler. Analyser af malkekvægbesætningers placering i forhold til indsendelse af prøver viste ikke nogle clustre, dvs. ingen områder med højere eller lavere sandsynlighed for indsendelse af prøver. 9

12 Figur 11. Analyse af kød- og hobbykvægbesætningers placering og indsendelse af prøver til DTU og SEGES i 2016 Omfatter besætninger i Analyser af geografisk placering af besætninger (156) der har indsendt prøver til analyse på DTU eller VSP viste ingen signifikante geografiske clustre. 10

13 3. Resultater 3.1 Bakteriologiske undersøgelser Tabel 4: Antal indsendelser til nogle specifikke bakteriologiske undersøgelser 1 Bakterie Antal indsendelser Positive indsendelser Salmonella Mycoplasma bovis Campylobacter fetus Coxiella burnetii 6 0 Undersøgelse for botulisme(toxin) 3 1 Clostridium perfringens 2 Clostridium sordelli 2 Clostridium bifermentans Clostridium butyricum Clostridium limosum Clostridium septicum Trueperella pyogenes MRSA (dyrkning) 3 0 BUID MALDI 3 : Trueperalla pyogenes 5 5 Manheimia haemolytica Histophilus somnus 4 4 P. multocida Strept. canis 4 4 Histophilus somnus 4 4 Clostridium perfringens : Analyser ved BUID- MALDI er sædvanligvis på isolater fra SEGES 2: Anaerob dyrkning i 16 sager. 3: primært på indsendte bakterieisolater, oftest fra SEGES Undersøgelser for salmonella vedrører dels indsendelser i forbindelse med kliniske mistanker og dels indsendelser i forbindelse med intensiveret overvågning for Salmonella Dublin, som er opfølgende undersøgelser ved positive blodprøver (jf. bekendtgørelse nr om Salmonella hos kvæg). Fordeling af Salmonella typer fremgår af tabel 7. Undersøgelser for Camplylobacter fetus vedrører overvågningsprøver fra Viking Genetics (tyrestationer)

14 Tabel 5: Aborter. Forskellige fund af bakterier i 69 aborter Agens Antal positive fostre Acinetobacter spp. 8 Aerococcus spp. 3 Aeromonas spp. 5 Brucella spp. 0 Non-hæmolytiske E. coli 17 Staphylococcus spp. 5 Pasteurella spp. 1 Trueperella pyogenes 2 Listeria monocytogenes 1 Enterococcus hirae 2 Hafnia alvei 4 Vibrio spp. 3 Lactococcus lactis 3 Stretococcus pluranimals 1 Diverse bakterier 1 3 Neospora caninum (neosporose) 2 13 Svampe (mykoser) 2 1 1: Citrobacter brakei, Klebsiella variicola og Moellerella wisconsensis. 2: Neosporose og mykoser påvist ved histopatologisk undersøgelse. I 2016 blev der modtaget 70 aborter, som indgår i overvågning for brucellose iht. aftale med Fødevarestyrelsen. Det er dermed et bidrag til dokumentation af Danmarks status for frihed for brucellose. Ved én abort sag blev kun indsendt placenta og der er derfor ikke foretaget bakteriologisk undersøgelse på foster. Ved bakteriologisk undersøgelse af de 69 aborter, blev der i 42 tilfælde fundet specifikke bakterier (tabel 5). I tre fostre fandtes overvækst med proteus, i otte fostre var alle prøverne sterile og i 16 fostre fandtes kun non-patogene bakterier. Histopatologisk påvistes i 53 af de 69 aborter tegn på infektiøs årsag, herunder neosporose og mykose i henholdsvis 13 og 1 tilfælde. I 16 af de 69 aborter blev der ikke fundet tegn på infektiøs årsag 12

15 I 2016 blev der på DTU-Vet modtaget 265 fæcesprøver (110 indsendelser) til udredning af diarre, typisk ved bakteriologisk undersøgelse samtidig med undersøgelse for virus og cryptosporidier. Undersøgelser for E. coli er kun relevant for prøver, der hidrører fra kalve yngre end ca. 10 dage, hvilket omfattede 54 indsendelser i Heraf var 27 indsendelser positive for non.hæmolytiske E.coli. Fra 23 af disse indsendelser blev 40 isolater undersøgt for fimbrietype F5 (tabel 6). Yderligere to bakterieisolater fra VSP blev typet. For kalve er det primært fimbrietype F5 (tidligere K99), som har betydning for adhæsion til tarmepitelet og for udvikling af diarre. Der blev påvist F5 positive E. coli i to af i alt 25 undersøgte indsendelser (tabel 6). Betydningen af F5-negative E. coli er usikker/tvivlsom. Derimod er forekomsten af protozoer og virus væsentlig hyppigere end E. coli F5+ i relation til diarre, jf. tabel 10 og 11. Tabel 6: Typebestemmelse af non-hæmolytiske E. coli fra fæces/tarm 1 Antal prøver Non-hæmolytiske E. coli (indsendelser) Positive for F5 (K99+) 2(2) Negativ for F5 (K99-) 40(23) Spontan agglutinerende 0(0) Antal undersøgte prøver 42(25) 1: Inkl. fæcesprøver fra spædkalvediarre (39 sager), tarm fra spædkalv (1 sag), og 2 bakteriekulturer indsendt fra SEGES. NH E.coli blev desuden fundet i lever, nyre, milt og lunger i 21 sager), og 10 prøver af tarm/fæces, hvor typebestemmelse ikke var relevant. 13

16 Salmonella undersøgelser foretages dels på prøver med klinisk mistanke om salmonella, men især i forbindelse med intensiveret overvågning for Salmonella Dublin, som er opfølgende undersøgelser ved positive blodprøver (jf. bekendtgørelse nr om Salmonella hos kvæg). Dette er årsagen til den relativt hyppige forekomst at Salmonella Dublin, jf. tabel 7. Tabel 7: Typebestemmelse af Salmonella fund 1 Type Antal isolater (sager) Salmonella Typhimurium 5(2) Salmonella 4,12:i:- (monofasisk Typhimurium lignende) 3(1) Salmonella 4,5,12:i:- (monofasisk Typhimurium lignende) 5(2) Salmonella Dublin 42 (38) Salmonella enteritidis 1(1) 1: Salmonella er påvist i 56 prøver fra 41 sager, heraf 39 indsendelser til specifik undersøgelse for Salmonella. Et isolat fra hver af de 56 positive prøver er typet. Tabel 8: Mikrobiologiske fund i 48 indsendelser vedr. luftvejsinfektion, SEGES 2016 Bakterie Antal positive indsendelser Mannheimia haemolytica 22 Mannheinia varigena 1 Pasteurella multocida 19 Pasteurella spp. 1 Trueperella pyogenes 2 Bovin Respiratorisk Syncytial virus 5 Mycoplasma bovis 12 Histophilus somnus 4 Ingen specifikke luftvejspatogener påvist. 9 1: I 11 indsendelser blev fundet M. haemolytica fundet sammen med P.multocida. I 8 indsendelser fandtes mycoplasma eller BRSV sammen med mannheimia og/eller pasteurella. 14

17 3.1 Histopatologiske undersøgelser Tabel 9: Antal prøver til histopatologiske undersøgelser Analyse Antal prøver Histologisk undersøgelse Abort kvæg 70 1 BSE mistanke 1 2 Andet materiale 33 1: 70 indsendte aborter undersøgt ved makroskopisk, histologisk og bakteriologisk undersøgelse, jf. Tabel 5. 2: Negativ, ingen tegn på BSE 15

18 3.2 Parasitologiske undersøgelser I 2016 blev der indsendt 385 forhuds skylleprøver, som alle blev fundet negative for Tritrichomonas foetus. For andre parasitologiske undersøgelser er antallet af indsendte prøver for lavt til at vurdere prævalensen i populationen, og da prøverne oftest indsendes til undersøgelse for bestemte parasitter, kan den relative betydning af de forskellige parasitter heller ikke vurderes. Dog kan den relative forekomst af mave-tarm parasitter som stort set kun undersøges ved McMaster vurderes, idet forekomsten undersøges i samme prøver (se Figur 10-11). Fund af Neospora caninum i aborterede fostre fremgår af Tabel 5. Endvidere er en fæcesprøve indsendt fra hund i forbindelse med aborteret kalvefoster med negativt resultat. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Trichuris æg Strongyloidesæg (trådorm) Strongylideæg Nematodirusæg (tarmorm) Capillariaæg (hårorm) Figur 10. Relative forekomst af æg fra mave-tarm parasitter (nematode æg) i fæces fra kvæg, DTU- Vet Baseret på antal sager postive for de forskellige nematoder. 16

19 Figur 11. Procent positive indsendelser for forskellige mave-tarm-parasitter (nematode æg) ved McMaster-teknik, DTU-Vet Nogle sager var positive for flere parasitter, hvorfor pct positive for de enkelte parasitter er underestimeret i figuren. Tabel 10: Antal prøver og indsendelser med fund af forskellige parasitter Analyser Indsendelser Parasit I alt positive I alt positive Dictyocaulus larver (lungeorm) Capillariaæg (hårorm) 0 0 Nematoder Nematodirusæg (tarmorm) 8 7 Strongylideæg Strongyloidesæg (trådorm) 5 3 Toxocara æg (spolorm) 0 0 Trichuris æg 2 1 Tremtoder Fasciola æg (leverikte) Cryptosporidium Eimeria Oocyster Balantidium coli Babesia divergens : Baerman metoden. 2: Analyser ved McMaster metoden (og evt. sedimentering). Nogle indsendelser var positive for flere parasitter. Omfatter også to sager med fund af nematodirus, hvor kun sedimentering blev anvendt. Der blev ikke påvist parasitæg i materialet fra 36/51 indsendelser undersøgt ved McMaster (en del af disse var dog positive for protozoer) Protozoer 17

20 3: Sedimentering. 4: Ziehl-Neelsen. 5: McMaster. 6: Mikroskopi 3.3 Virologiske undersøgelser Tabel 11: Antal indsendelser til undersøgelse for virus Antal indsendelser Antal prøver Virus Metode I alt Positive I alt Positive Bovin virusdiarré virus (BVD) cellekultur RT-PCR Antigen ELISA Infektiøs bovin rhinotracheitis virus (IBR) PCR (RT,G) Bovin respiratorisk syncytial virus (BRS) PCR Coronavirus Antigen ELISA Rotavirus Antigen ELISA Bluetongue virus RT-PCR PCR (RT-, G-) 18 0 Mund- og klovesyge virus 3 0 cellekultur 4 0 Schmallenberg virus RT-PCR PCR-G 1 0 Rabies virus 1 0 IF 1 0 1: BVD positive indsendelser i forbindelse med overvågning af to besætninger efter BVD udbrud. 2: Opfølgning på IBR positiv import. 3: BRSV positiv sager vedrørte 12 besætninger (kødkvæg og kød/malkekvæg) De forskellige undersøgelser for tilstedeværelse af virus har forskellige anledninger. Eksempelvis undersøges der for coronavirus og rotavirus ved diarrepakke på fæcesprøver fra kalve, for BRS virus på lunger og trachealskyl i forbindelse med kalvepneumonier. Nogle kalvelunger undersøges også for coronavirus. For lovomfattede virus kan der være tale om mistanker, samt overvågning og eksport. 18

21 3.4 Serologiske undersøgelser Der er mange forskellige anledninger til de serologiske undersøgelser fortaget på DTU-Vet; tabel 11 indeholder summen af indsendelser og analyser vedrørende mistanker, overvågning, eksport/import og diagnostik. Figur 12 og 13 viser trend i antal serologiske analyser. Undersøgelserne omfatter primært avl og anden overvågning (47 %), mens diagnostik og eksport hver især er anledning til ca. 26 % af analyserne. Undersøgelser vedr. leptospira vedrører dog næsten udelukkende eksport. Undersøgelser for salmonella og mycoplasma antistoffer vedrører primært diagnostik. Prøver i forbindelse med den nationale overvågning for BVD, IBR, leukose og Salmonella primært foretages på Eurofins laboratorium se tabel

22 Tabel 12: Serologiske undersøgelser Antal indsendelser Antal analyser Påvisning af antistof overfor følgende agens: I alt Positive I alt Positive Bluetongue virus Antistof-test ved ELISA Bovin Leukose virus Antistof-test ved indirekte ELISA Bovin virusdiarre Antistof-test ved ELISA BTV BLV BVD SBV IBR MKS Brucella Schmallenberg virus Antistof-test ved ELISA Virusneutralisation Infektiøs Bovin Rhinotracheitis Antistof-test ved ELISA Virusneutralisation Mund-og-klovsyge virus Antistof-test ved ELISA Brucella (abortus/suis/melitensis) 247 Antistof-test ved agglutination Antistof-test ved CF Chlamy diaceae Leptospira M. bovis Myco bac. Salmonella Q- Feber Chlamydiophilia abortus 5 5 L. hardjo / interrogans (MAT) Diagnostik Eksport Leptospira spp Mycoplasma bovis, Antistoftest ved indirekte ELISA Mycobacterium paratuberculosis Antistof-test ved absorberet ELISA Salmonella Typhimurium/Dublin Antistof-test ved Mix-ELISA Salmonella Dublin Antistof-test ved ELISA Coxiella burnetii På blod Antistof-test ved ELISA På mælk : En besætning var positiv ved serologisk undersøgelse af 3 vaccinerede dyr (overvågning). Fire besætninger (9 sager) fundet BT seropositive i forbindelse med hhv. overvågning og eksport, og opfølgende serologiske analyser. Mistankerne afkræftet ved opfølgende PCR. 2: To seropositive importer, heraf en bekræftet positiv ved PCR (se tabel 11). To besætninger (3 indsendelser, 10 prøver) fundet seropositive ved diagnostisk undersøgelse. En avlsbesætning (to indsendelser) funder seropositiv i forbindelse med overvågning. 3: Fire dyr positive i forbindelse med import. Alle tre indsendelser vedrørte de samme dyr, og var positive både ved ELISA (3 inds.) og neutralisationstest (2 inds.). 4: Test ved MAT for antistoffer overfor L. canicola, L. grippotyphosa, L. hebdomadis, L. ichterohaemorrhagica og L. pomona 20

23 Antal analyser BLV BTV BVD IBR SBV Figur 12: Udvikling i antal serologiske analyser for virus antistoffer hos kvæg Antal analyser Brucella M. bovis M. paratuberculosis Leptospira L. hardjo Salmonella spp. S. Dublin Coxiella Figur 13: Udvikling i antal serologiske analyser for antistoffer overfor bakterier og coxiella hos kvæg 21

24 Tabel 13: Overvågningsprøver analyseret serologisk på Eurofins laboratorium i 2016 Agens Materiale Antal prøver Antal positive BVD virus 1 Blod Tankmælk IBR virus 2 Blod (1) Tankmælk (1) Leukose virus Blod 74 0 Tankmælk 90 0 Salmonella Dublin Blod Tankmælk Mycoplasma bovis 3 Tankmælk : inkl. screeningstest og konfirmationstest 2: To reagenter (ikke-negative), omfattende et dyr med IBR, diagnosticeret positiv i karantæne; Tankmælksprøven blev sendt videre til DTU-Vet, hvor den blev fundet seronegativ. 3: Inkl. data fra to overvågninger for B-streptokokker samt dyrskueprøver, foruden almindelig tankmælksprøver Overvågningen af Bovin Virusdiarre omfattede i 2016 et uændret antal blodprøver og 5 % færre tankmælksprøver sammenlignet med I 2016 var der en lille stigning i antal positive tests: 2,1 % positive blodprøver mod 1,7 % i 2015; 0,8 % positive tankmælksprøver mod 0,6 % i Stigningen er formentlig relateret til udbrud i to besætninger i 2016 (påvist på DTU-Vet). Antal blodprøver for leukose analyseret hos Eurofins var væsentligt lavere i 2016 end i 2015 hvorfor det samlede antal serologiske analyser var 25 % lavere hos Eurofins. Det skal dog sammenholdes med at der på DTU-Vet blev foretaget 873 leukoseanalyser på DTU-Vet i 2016; også på DTU-Vet var antal analyser for leukoseantistoffer dog lidt lavere i 2016 sammenlignet med 2015 (Figur 12). Antal prøver analyseret for IBR og Salmonella Dublin var i væsentlighed uændret. I 2016 var der en stigning i antal S. Dublin positive tankmælksprøver, fra 10 % positive i 2015, til 18 % positive i Derimod var der en smule lavere andel af Dublin-positive blodprøver i 2016 (69 % mod 73 % i 2015). For M. bovis er inkluderet prøver fra andre overvågninger i Derfor er antal prøver næsten dobbelt så højt som i 2015, mens antal positive er nogenlunde uændret. Dermed er procent positive væsentligt lavere i 2016; da prøveindsamlingerne er forskellige, kan det ikke afgøres om der er tale om et reelt fald i frekvens af M. bovis seropositive. 22

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet Årsrapport 2015 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet Maj 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Besætningstyper... 5 2.3

Læs mere

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins Årsrapport 217 Laboratorieundersøgelser af materiale fra KVÆG på DTU Veterinærinstituttet SEGES Laboratoriet i Kjellerup og Eurofins Maj 218 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer...

Læs mere

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport 2014. vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Årsrapport 2014 vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra kvæg på DTU Veterinærinstituttet Juli 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Data... 1 2.1 Materialer... 1 2.2 Geografisk fordeling

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

svin i Danmark

svin i Danmark SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium

Læs mere

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 2016 Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Februar 2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål:... 3 2. Opgørelsen...

Læs mere

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs

Læs mere

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 2015 Laboratorieundersøgelser af materiale fra SVIN på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål:... 2 2. Opgørelsen... 2

Læs mere

Respirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU

Respirationsvejslidelser - kalve. Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU Respirationsvejslidelser - kalve Kvægkursus Kjellerup 22-23. Oktober 2015 Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet DTU 2 Respirationsvejslidelser er multifaktorielle! Kenneth Krogh design 3 Luftvejs smitstoffernes

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg

Bekendtgørelse om BVD hos kvæg Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes

Læs mere

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli

Læs mere

ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien

ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien ERKLÆRING FRA TYRESTATIONENS TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af tyresæd fra Danmark til Brasilien IDENTIFIKATION AF FORSENDELSEN 1. Donortyr Antal strå 2. Total antal strå: 3. Identifikation

Læs mere

Diagnostiske undersøgelser af luftvejsinfektioner og antibiotikabehandling af kalve

Diagnostiske undersøgelser af luftvejsinfektioner og antibiotikabehandling af kalve Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 18, 218 Diagnostiske undersøgelser af luftvejsinfektioner og antibiotikabehandling af kalve Jensen, Vibeke Frøkjær; Svensmark, Birgitta; Larsen, Gitte; Pedersen, Karl;

Læs mere

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand Identifikation af dyret Navn: Race: Køn: Fødselsdato: Mikrochip nr.: Anatomisk placering af microchip: Fysisk beskrivelse

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien

EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien EJER- OG DYRLÆGEERKLÆRING i forbindelse med eksport af hund fra Danmark til Australien I Identifikation af hunden 1. Dyrets navn: 2. Fødselsdato : 3. Køn (angiv med cirkel): Han Kastreret han Hun Steriliseret

Læs mere

Case: Kalve med hoste 10 min

Case: Kalve med hoste 10 min Case: Kalve med hoste 10 min I en større malkebesætning (350 årskøer) flyttes kalvene fra enkeltbokse efter 2-3 uger og sættes i fællesbokse 6-8 kalve sammen. Kalvene fravænnes, når de er 13 uger, og kviekalvene

Læs mere

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge

Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Baggrundserklæring fra tilsynsførende dyrlæge Jeg, (BLOKBOGSTAVER) den undertegnede dyrlæge, som fører tilsyn med tyrestationen, attesterer hermed at: a. I perioden mellem første og sidste sædopsamling

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Status på PRRS fra Ornestation Horsens Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges

Læs mere

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko

Læs mere

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016) Af kvægdyrlæge Erling Andersen, LVK Vaccinationer i slagtekalveproduktionen. For nogle uger siden deltog jeg i verdenskongressen for kvægdyrlæger,

Læs mere

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet

Bekendtgørelse om præparater og undersøgelser ved Danmarks Tekniske Universitet BEK nr 1234 af 15/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2011-20-2301-00876 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, Viking Danmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler 2017 For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015

Smitsomme sygdomme. hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Smitsomme sygdomme hvordan stopper vi dem? Workshop: Optimal smittebeskyttelse i staldanlægget Hotel Sabro Kro, 2. september 2015 Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse- og forebyggelse Sektion

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger

Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger Karakteristik af udbrud og identifikation af årsagsfaktorer for Mycoplasma bovis-udbrud i danske malkekvægbesætninger 2010-2014 Lene Jensen, dyrlæge Institut for Produktionsdyr og Heste Københavns Universitet

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

Yversundhed - målret din indsats med PCR

Yversundhed - målret din indsats med PCR Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien

ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien ERKLÆRING FRA TILSYNSFØRENDE DYRLÆGE i forbindelse med eksport af kvægembryoner fra Danmark til Australien Undertegnede dyrlæge, som er godkendt til at føre tilsyn med embryoindsamlingsteamet/-centeret,

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005

Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005 Aarhus, den 9. juli 2007 DVI j.nr. 55013-0014 Notat Vildt undersøgt ved Danmarks Fødevareforskning i 2005 Som en del af samarbejdsaftalen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Fødevareforskning udarbejdes

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1) BEK nr 25 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme 3... 29. november 2018 2016 Grise og organer (obduktion) 4.265 USK, udvidet sundhedskontrol (maver, lunger og reproduktionsorganer)

Læs mere

Veterinære bestemmelser

Veterinære bestemmelser Veterinære bestemmelser 2016 18-04-16 Veterinære bestemmelser Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. KVÆG Alt kvæg

Læs mere

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014 Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014 Kalven er staldens kommende stjerne Der er god økonomi i stærke kalve!! Formålet med dette aften-kursus: Opfriskning på god kalvesundhed Sparring mellem kollegaer

Læs mere

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE

STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011

Læs mere

VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella

VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella VEJLEDNING til bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m. Indholdsfortegnelse 1 Hvad handler denne vejledning om?... 3 2 Definitioner af besætninger, ejendomme og bedrifter... 3 3 Overvågning af Salmonella

Læs mere

BRUGERHÅNDBOG 2009. Vejledning om diagnostiske undersøgelser

BRUGERHÅNDBOG 2009. Vejledning om diagnostiske undersøgelser BRUGERHÅNDBOG 2009 Vejledning om diagnostiske undersøgelser Brugerhåndbog 2009 20. udgave, 1. oplag, august 2009 Copyright: DTU Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Oplag: 2500 eksemplarer

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Grovfoderseminar 2002 V/ dyrlæge Astrid Mikél Jensen Dansk Kvæg Strategi til forebyggelse af 1. Græsmarksparasitter Hvilke parasitter?

Læs mere

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme

Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme SMItSoMME SYgDoMME xxx Alvorligt smitsomme husdyrsygdomme - 3. kvartal 2009 STIG MELLERGAARD SOUSChEF kontor FOR husdyrsygdomme FøDEvARESTYRELSEN Antal udbrud af bluetongue 70000 60000 50000 40000 30000

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE

OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE OPGØRELSE OVER OMLØBER- UNDERSØGELSERNE NOTAT NR. 1417 Undersøgelser af sæd fra ornestationer i Danmark har vist, at der er antibiotikaresistente bakterier, bl.a. Proteus og Chlamydier, til stede i en

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene Udkast til Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene I medfør af 25, 29 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler.

SUNDHEDSREGLER. Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHR-registret efter gældende regler. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014

Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november oktober 2014 Diagnostiske undersøgelser af pelsdyr ved DTU Veterinærinstituttet november 2013 - oktober 2014 Rapporten er udarbejdet af: Mariann Chriél, Mette Sif Hansen, Gitte Larsen, Elisabeth Holm, Tim Kåre Jensen,

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler.

Reglerne er lavet i samarbejde mellem Landsskuet, VikingDanmark og SEGES Kvæg. Øvrige dyrskuer opfordres til at følge de samme regler. Sundhedsregler For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme. Sundhedsreglerne

Læs mere

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014

Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Ringtest for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2014 Lina Cavaco Bjørn Lorenzen Jacob Dyring Jensen

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

SUNDHEDSCERTIFIKAT / HEALTH CERTIFICATE. for eksport af tyresæd fra Danmark til Uruguay for export of bovine semen from Denmark to Uruguay

SUNDHEDSCERTIFIKAT / HEALTH CERTIFICATE. for eksport af tyresæd fra Danmark til Uruguay for export of bovine semen from Denmark to Uruguay SUNDHEDSCERTIFIKAT / HEALTH CERTIFICATE for eksport af tyresæd fra Danmark til Uruguay for export of bovine semen from Denmark to Uruguay Certifikatnummer (1) :/ Importtilladelsenummer:/ Import permit

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ornesæd 1) BEK nr 502 af 30/05/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2012-20-2301-00900 Senere ændringer

Læs mere

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia

Læs mere

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen I.1. Afsender Certifikat til brug ved Samhandel I.2. Certifikatets referencenr. I.2.a. Lokalt referencenummer: I.3. Central kompetent myndighed Del I: Oplysninger om sendingen I.4. Lokal kompetent myndighed

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen

Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene

Bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene BEK nr 1332 af 18/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-14-31-00215 Senere

Læs mere

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella

Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 9. marts 2009/JAM/- Kritisk eftersyn af systemerne til overvågning og kontrol med Salmonella Problem Danmark har i mange år haft systemer

Læs mere