Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 4. Kapitel 2 Regionernes budgetter i

Transkript

1 Styr på regionerne regionernes økonomi i

2 Indhold Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 4 Kapitel 2 Regionernes budgetter i Kapitel 3 Regional udvikling: Sådan håndterer regionerne vækstkrisen 21 Kapitel 4 Udgiftspres på sygehusområdet 39 Kapitel 5 Ventetid til operationer 49 Kapitel 6 Indlæggelsestid og genindlæggelser 57 Kapitel 7 Styring af udgifter til sygehusmedicin 67 Kapitel 8 Anvendelse af vikarer på sygehusene 78 Kapitel 9 Hvor meget arbejder medarbejderne i sundhedsvæsenet? 91 Kapitel 10 Økonomi og styring i praksissektoren 102 Kapitel 11 Stigende udgifter til Patientforsikringen 112 Apendiks Regionernes takststyringsmodeller 119 2

3 Forord Sundhedsområdet vil altid være i vælten i den politiske debat. Det er fuldstændig afgørende for folks tilværelse, at de kan regne med et godt sundhedstilbud, hvis de eller deres pårørende bliver syge. Sundhedsvæsenet udgør samtidig en af de største offentlige arbejdspladser med mange uddannelsesstillinger og praktikpladser. Der leveres forskning og innovation af international klasse, som har en afsmittende effekt på det private erhvervsliv. Adgang til de nødvendige sundhedsydelser er ofte ensbetydende med et mere trygt og sammenhængende samfund. Det er også afgørende for arbejdsmarkedet, at sundhedsvæsnet fungerer og kan tage hånd om dem, der bliver syge. Også samfundsøkonomisk fylder sundhedsområdet meget. Faktisk udgør sundhedsudgifterne cirka en fjerdedel af det samlede offentlige forbrug. Hele verden oplever i disse år et massivt udgiftspres på sundhedsområdet. Efterspørgselen stiger. Der kommer flere patienter, og de patienter, der allerede er i behandling, lever længere, får flere diagnoser, og får dermed behov for flere behandlinger. Det er derfor afgørende for både folkesundheden og samfundsøkonomien, hvordan vi prioriterer sundhedsudgifterne, og hvordan vi bruger pengene på området. Det afhænger i høj grad af regionernes styringsindsats og af deres styringsmuligheder. Heldigvis har vi et af de mest effektive sundhedsvæsner i verden, som hvert år leverer en høj produktivitetsvækst. Danskerne får meget sundhed for pengene. I denne publikation viser vi, hvordan regionerne bruger pengene på sundhedsområdet i 2010, og vi sætter fokus på nogle af de udfordringer, som præger sundhedsområdet i disse år. Regionerne har også en opgave med at sikre den regionale erhvervsudvikling. Det er en opgave, der er skærpet i lyset af den økonomiske krise. Et særligt kapitel viser, hvordan regionernes indsats gør en stor forskel. Bent Hansen 3

4 Kapitel 1 4

5 Indledning og sammenfatning Den opgave, som regionernes skal løse, udfordres af det omgrænsende samfund. Det danske samfund er præget af finanskrise, flere ældre og faldende arbejdsstyrke i de kommende år. Alt sammen noget, der lægger et pres på velfærden. Dertil kommer udviklingen inden for sundhedsvæsenet. Lægelig forskning, ny medicin og udviklingen i medicoindustrien er alle med til at øge mulighederne for behandling og helbredelse. Dette er positivt og medvirkende til, at levetiden forlænges, men også omkostningsfuldt. Befolkningen forventer de nyeste og bedste behandlinger. Forventningerne og kravene fra befolkningen er generelt stigende, og det gælder ikke alene selve behandlingen, men også rammerne, hvori behandlingerne udføres. Herunder enestuer, medbestemmelse og valgfrihed. I et offentligt sundhedsvæsen, hvor de økonomiske rammer er fastlagte, udfordrer det styringen af sundhedsvæsenet i regionerne. Det er et puslespil, hvor brikkerne ikke nødvendigvis passer sammen, og det er regionernes opgave at skære til og fylde ud for at få det hele til at gå op. Styr på regionerne analyserer udviklingen på en række centrale områder for regionernes økonomistyring. I det følgende opridses nogle af analysernes hovedpointer. Regionernes budgetter i 2010 (kapitel 2) Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Regionerne har i budgetterne for 2010 afsat 94,1 mia. kr. til sundhedsområdet. Realvæksten mellem 2009 og 2010 er mindre end i de senere år, og de foreløbige regnskaber tyder på, at den aftalte vækst har været der allerede i Samlet set er der dog tilført i alt 5,6 mia. kr. fra 2007 til

6 Fra 2006 til 2009 har der været en aktivitetsvækst på sygehusene på cirka 16,5 procent. Det vil sige, at regionerne har leveret 16,5 procent flere behandlinger til borgerne i denne periode, svarende til cirka 5,5 procent pr. år. Regional udvikling: Sådan håndterer regionerne vækstkrisen (kapitel 3) Afmatningen i dansk økonomi betyder, at færre vælger at etablere virksomhed. Samtidig oplever de etablerede virksomheder svækket adgang til at låne kapital til investering i virksomhedens udvikling. Regionsrådene og de regionale vækstfora har siden 2008 gennem den regionale udviklingspolitik fokuseret på at afbøde konsekvenserne af krisen. Samlet er der afsat over 725 mio. kr. Kapitlet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Tilgangen af nye virksomheder i regionerne faldt mellem 33 og 54 procent fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal Andelen af vækstiværksættere faldt fra mellem 8 og 12 procent til mellem 5 og 9 procent. De regionale vækstforas og regionsrådenes investeringer på iværksætterområdet udgjorde godt en fjerdedel af de 1,5 mia. kr., som vækstforaene og regionsrådene i 2009 var med til at sikre til investeringer i regional erhvervsudvikling. De regionale vækstfora og regionsrådene har investeret mere end 316 mio. kr. inden for områder som mindsket frafald på ungdomsuddannelser, nye uddannelser til unge, omstilling af arbejdsstyrken, bedre overgange mellem uddannelserne samt bedre undervisnings- og læringsmiljø. 6

7 Udgiftspres på sygehusområdet (kapitel 4) Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden. Sygehusvæsenet står i fremtiden overfor en række store udfordringer, som vil presse økonomien blandt andet som følge af: Flere ældre. Antallet af personer over 64 år vil stige fra 0,8 mio. i 2009 til 1,4 mio. i Samtidig vil antallet af personer over 80 år fordobles. En følge af at vi lever længere, er at der ofte optræder flere sygdomme hos hver enkelt patient. Samtidig giver den teknologiske udvikling nye behandlingsmuligheder. Grænsen for hvad der behandles bevæger sig i takt med udviklingen og befolkningens øgede behov og ønsker og derfor ses der en stigning for eksempel i antallet af knæoperationer. Ventetid til operationer (kapitel 5) Ventetid til behandling påvirker patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat af overenskomstkonflikten i foråret 2008 steg ventetiden markant. Siden har regionerne haft fokus på området, så ventetiden er faldet. Af kapitlet fremgår, at: En stor del af behandlingerne i sygehusvæsenet er slet ikke berørt af ventetider. For de områder, hvor der er ventetider, er situationen ved at nærme sig niveauet fra før strejken i Den tid patienterne ender med at vente fra henvisning til operation er generelt kortere end den ventetid sygehusafdelingerne oplyser ved starten af behandlingsforløbet. Indlæggelsestid og genindlæggelser (kapitel 6) Genindlæggelser forstås ofte som et resultat af en for tidlig udskrivning af ældre patienter, som resulterer i svingdørspatienter. Analysen nuancerer debatten og viser blandt andet, hvilke patienter, der genindlægges. Nogle af pointerne fra kapitlet er følgende: 7

8 Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 4,5 til 4,2 dage fra 2007 til Antallet af genindlæggelser er derimod stabilt. Sygdomsbilledet for patienter, der genindlægges, følger mønsteret for samlede indlæggelser. Der er således ikke flere ældre i gruppen end normalt. Og der er relativt mange genindlæggelser blandt yngre kvinder, hvilket blandt andet afspejler, at en stor del af genindlæggelserne relaterer sig til graviditet og fødsel. Ud af godt 1 million årlige indlæggelser er der cirka indlæggelser, hvor patienten ligger færdigbehandlet på sygehuset efter endt behandling. Hvis man antager, at det var muligt for den kommunale plejesektor at modtage de færdigbehandlede patienter fra første dag, kunne der hvert år frigives cirka sengedage på sygehusene. Styring af udgifter til sygehusmedicin (kapitel 7) Udgifterne til sygehusmedicin er steget meget i de senere år. Det skyldes blandt andet forskningsmæssige gennembrud, der har givet mange nye og dyre præparater, som kan hjælpe mennesker med for eksempel gigt, kræft og sclerose bedre end tidligere. Regionerne har stor fokus på området og forsøger med forskellige initiativer at styre udviklingen. I kapitlet kan du læse mere om baggrunden for stigningerne og initiativerne til styring: Udgifterne til regionernes samlede fællesindkøb af sygehusmedicin er steget med procent årligt de seneste år. For at opnå stordriftsfordele og gode priser køber regionerne sygehusmedicin ind i fællesskab gennem Amgros. I 2009 resulterede det i en samlet rabat på 1,3 mia. kr. målt i forhold til de officielle listepriser. Nedsættelsen af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) forventes at medføre lavere lægemiddelpriser samt et kvalitetsløft i lægemiddelbehandlingen i de kommende år. 8

9 Anvendelse af vikarer på sygehusene (kapitel 8) Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til f.eks. at lukke huller i forbindelse med sygdom. Men samtidig fordi vikarer normalt er dyrere end fastansat personale er det vigtigt at have en tæt styring og overvågning af området. Danske Regioner har gennemført en analyse af regionernes aktuelle vikaranvendelse og den målrettede indsats, som regionerne har gjort for at nedbringe udgifterne særligt til eksterne vikarer. Nogle af konklusionerne er: I 2009 udgjorde regionernes samlede udgifter til eksterne vikarer i alt cirka 1,0 mia. kr., hvilket er et fald på knap 230 mio. kr. eller 20 procent i forhold til i Udviklingen er et resultat af en målrettet indsats fra regionernes side for at nedsætte udgifterne til eksterne vikarer. Blandt andet er der i flere regioner vedtaget et stop for brug af vikarer fra private bureauer og/eller etableret interne vikarbureauer. Hvor meget arbejder medarbejderne i sundhedsvæsenet? (kapitel 9) Sundhedsvæsenet står i fremtiden over for nogle demografiske udfordringer der medfører, at gruppen af erhvervsaktive medarbejdere reduceres betydeligt. Manglen på arbejdskraft vil derfor på sigt kunne udgøre en barriere for at kunne leve op til ambitionerne om et sundhedsvæsen, der kan yde høj kvalitet og service i behandlingen på alle tider af døgnet hele året. Nogle af pointerne i kapitlet er: Blandt nogle faggrupper inden for sundhedsvæsenet forventes en relativ stor del af arbejdsstyrken at forlade arbejdsmarkedet inden for 10 år. Det er dog især blandt ledere og speciallæger. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er steget med 0,5 timer gennem de seneste fem år. Den aftalte ugentlige arbejdstid er siden 1960 faldet med cirka 30 procent og er i dag på 37 timer om ugen. Samtidig er regionalt ansattes ret til fravær i forbindelse med blandt andet barsel, familiemæssige årsager samt barns sygedag blevet styrket betydeligt gennem tiden som følge af overenskomstmæssige fornyelser og ændret lovgivning i Danmark. 9

10 Økonomi og styring i praksissektoren (kapitel 10) Også på praksisområdet oplever regionerne en stigning i udgifterne. I kapitlet beskrives udviklingen i sektoren og styringsredskaberne. Udgifterne til praksissektoren udgør cirka 13 mia. kr. og der behandles cirka 5 mio. patienter om året. Det betyder, at næsten alle danskere har modtaget mindst en behandling i praksissektoren i løbet af Antallet af borgere, der modtager behandling i praksissektoren, er stigende, og hver enkelt patient modtager i gennemsnit flere behandlinger end tidligere. I 2009 gik patienterne til egen læge 5,1 gange i løbet af året. Presset for kapacitet i almen praksis stiger, hvilket stiller krav om øget produktivitet og effektivitet i sektoren. Stigende udgifter til Patientforsikringen (kapitel 11) Patientforsikringsordningen giver erstatninger til patienter, som oplever at være udsat for skader i forbindelse med behandling i sundhedsvæsnet. Ordningen blev etableret i 1992 og dækningsområderne er siden hen løbende blevet udvidet. I dette kapitel analyseres udviklingen og nogle af pointerne er: De regionale udgifter til patientskadeerstatninger er vokset i perioden 2006 til 2009 målt i 2009-priser med i alt 183 mio. kr., svarende til 48 procent. Der er en markant stigning i 2009 på 115 mio. kr. Væksten i de regionale udgifter til patientskadeerstatninger forventes at fortsætte. Ved en mekanisk fremskrivning af historiske tal med videre kan udgifterne udgøre mellem 550 mio. kr. og 775 mio. kr. i Udviklingen er blandt andet udtryk for, at flere dækningsområder er blevet omfattet af patientforsikringsordningen, og at kendskabet til ordningen er blevet forbedret. 10

11 Kapitel 2 11

12 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Regionerne har i budgetterne for 2010 afsat 94,1 mia. kr. 1 til at levere velfærdsydelser på sundhedsområdet. Heraf er der afsat 72,9 mia. kr. til sygehusvæsenet. Realvæksten mellem har været mindre end i de senere år, samlet set er der dog tilført i alt 5,6 mia. kr. fra Fra har der været en aktivitetsvækst på sygehusene på cirka 16,5 procent. Det vil sige, at regionerne har leveret 16,5 procent flere behandlinger til borgerne i denne periode. Bruttoanlægsudgifterne i 2010 er budgetteret til 4,3 mia. kr. Det er cirka 1 mia. kr. højere end tidligere, hvor det gennemsnitlige anlægsniveau har ligget på cirka 3,3 mia. kr. I 2010 har regionerne budgetteret med 2,7 mia. kr. til regional udvikling. Udgifterne til kollektiv trafik udgør med 1,3 mia. kr. langt hovedparten af de budgetterede midler. Den overordnede udvikling med faldende forbrug på de regionale institutioner på social- og specialundervisningsområdet fortsætter i På børne- og ungeområdet er aktiviteten og dermed driftsudgifterne imidlertid stigende. Regionernes økonomi på sundhedsområdet I 2010 udgør regionernes nettodriftsudgifter til sundhedsområdet samlet set 94,1 mia. kr., heraf udgør udgifterne til sygehusvæsenet 72,9 mia. kr., jf. figur 1. 1 Alle tal i kapitlet er opgjort i 2010 pris- og lønniveau, hvis ikke andet er angivet. 2 Realvæksten er korrigeret for meropgaver og er i faste priser. 12

13 Figur 1 Nettodriftsudgifter til sundhedsvæsenet i mio. kr. og 2010 pris- og lønniveau (6%) (5%) 15,1% 7,5% 77,4% Sygehusvæsen mv. 72,9 mia. kr. - heraf sygehusmedicin 3,3 mia. kr. - heraf udgifter til psykiatrisk sygehusbehandling 6,6 mia. kr. Praksissektor 14,2 mia. kr. Medicintilskud 7,1 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og beregninger i Danske Regioner. Tabel 1 Nettodriftsudgifterne til sundhedsvæsenet fordelt på hovedområder i mio. kr. og 2010 pris-, løn- og opgaveniveau R regnskab Regnskab Budget Budget Sygehusvæsen mv heraf behandlingspsykiatrien Praksissektor Sundhedsvæsen ekskl. medicintilskud Medicintilskud Sundhedsvæsen i alt Anm.: Sygehusvæsen mv. dækker over konti , og Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet. 13

14 Væksten siden 2007 Af figur 2 kan det ses, at væksten mellem er væsentlig større end mellem og Figur 2 Realvækst mellem , og i mio. kr. og procent opgjort i 2010 pris-, løn- og opgaveniveau ,7 % ,5 % 1,1 % R R2008 R B2009 B B2010 Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og beregninger i Danske Regioner. Den gennemsnitlige årlige vækst har i perioden været på 2,1 procent. Aktiviteten i sygehusvæsenet Aktiviteten har været markant stigende siden 2006, jf. figur 3. 14

15 Figur 3 Aktiviteten i sundhedsvæsenet i , og opgjort i produktionsværdi Kilde: LandsPatientRegisteret (LPR) pr. 10. dec er påvirket af strejken. Af figuren kan det ses, at regionerne samlet set har øget deres aktivitet med cirka 16,5 procent i perioden det svarer til 5,5 procent i gennemsnit. Regionerne styrer leveringen af ydelser på sygehusene ved hjælp af takststyring, jf. boks 1. Takststyringsmodellerne giver mulighed for at prioritere bestemte typer af behandling og dermed regulere aktiviteten inden for udvalgte områder. Modellerne skaber sammen med prioriteringsretten mulighed for at udnytte den eksisterende kapacitet på sygehusene bedst muligt, og sikrer dermed, at de offentlige velfærdsydelser, som borgerne har behov for, leveres på et lavt omkostningsniveau. 15

16 Boks 1 Regionernes takststyring i 2010 Hvad er takststyring? Regionerne styrer produktionen på sygehusene ved hjælp af deres takststyringsmodeller. Regionsrådene fastsætter i deres modeller, hvor meget de enkelte sygehuse skal producere i regionen (baseline) og i visse tilfælde hvilke bestemte former for ydelser, som de ønsker at fremme produktionen af. Baseline Al produktion under baseline honoreres typisk med 70 procent af DRGtaksten eller med en bredere rammestyring. Al aktivitet over baseline betragtes således som aktivitet udover baseline, og afregnes særskilt. Aktivitet og styring Den somatiske aktivitet over baselinen honoreres typisk med mellem procent af DRG-taksten, jf. appendiks 1. Størrelsen på honoreringen bruges til at styre produktionen af de ydelser, som politikerne ønsker produceret på regionens sygehuse tilpasset de muligheder, der er i den enkelte region og på de enkelte sygehuse. For eksempel honorerer Region Syddanmark ekstra ambulant aktivitet for de medicinske patienter højere end ekstra indlagt aktivitet. Det vil sige, at regionens sygehuse, efter at have produceret mere end deres baseline, får 55 procent af DRG-taksten, hvis de behandler de medicinske patienter ambulant, mod 0 procent hvis de indlægger dem. Produktivitetskrav og styring Samtlige regionsråd stiller krav om forøget produktivitet til deres sygehuse.enkelte regioner arbejder med ens produktivitetskrav til alle regionens sygehuse på mellem 2-3,6 procent. Andre regioner bruger differentierede produktivitetskrav til sygehusene alt afhængig af, hvor produktive de er. Med andre ord får de mest produktive sygehuse et lavere produktivitetskrav stillet i udsigt det efterfølgende år. Produktivitetskravet indebærer, at sygehusene skal levere en produktion, der er højere end det foregående år, men med det samme budget En uddybet beskrivelse af regionernes takststyringsmodeller findes i appendiks 1. 16

17 Finansiering af sundhedsområdet i 2010 Hovedparten af regionernes sundhedsudgifter finansieres gennem det statslige bloktilskud. Samlet set finansierer staten 81 procent, mens kommunerne finansierer 17,5 procent. Figur 4 Finansiering af det regionale sundhedsvæsen i 2010 i mia. kr. og 2010 pris- og lønniveau 3% 7% 11% 1% 78% Lån og forbrug af likvide midler mv. - 1,4 mia. kr Aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne - 10,6 mia. kr. Grundbidrag fra kommunerne - 6,7 mia. kr. Aktivitetsbestemt tilskud fra staten - 2,6 mia. kr. Bloktilskud fra staten - 77,1 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik. Anlægsudgifterne i 2010 Hver region har i de senere år udviklet og planlagt en ny sygehusstruktur med henblik på at give de bygningsmæssige rammer et markant løft og forbedre grundlaget for patientbehandlingen. I den forbindelse er der lavet en aftale mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen vedrører en samlet ramme på 40 mia. kr., der skal bruges på at bygge nye sygehuse i de næste mange år. Færdiggørelsen af de nye byggerier ligger dog et stykke ude i fremtiden. I mellemtiden er regionerne forpligtet til at vedligeholde og optimere de eksisterende bygninger, således at der fortsat kan leveres velfærdsydelser i topklasse til fornuftige omkostninger. Tabel 2 viser, at det almindelige anlægsniveau i årene ligger på cirka 3,3 mia. kr. 17

18 Tabel 2 Bruttoanlægsudgifterne i mio. kr. og 2010 pris- og lønniveau Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I alt Anm.: Bruttoanlægsudgifterne er opgjort på hovedkonti, 1, 3 og og 2010 er budgettal. Kilde: Danmarks Statistik og Danske Regioner. Boks 2 Kvalitetsfonden Finansieringen Med økonomiaftalen for 2010 blev processen for de nye sygehusbyggerier lagt fast. Det er aftalt, at der er 40 mia. kr. i alt til byggeri af de nye sygehuse. 60 procent af midlerne kommer fra regeringens kvalitetsfond og 40 procent fra regionernes egenfinansiering. Regionerne får mulighed for at lånefinansiere 33 procent af deres egenfinansieringsandel op til cirka en tredjedel. Processen Udmøntningen af midlerne fra Kvalitetsfonden er fordelt i to faser med henholdsvis 15 mia. kr. og 10 mia. kr. Det er et særskilt ekspertpanel, som vurderer byggeprojekterne i regionerne og indstiller til regeringen, som så bestemmer, hvilke sygehuse, der skal modtage midler fra Kvalitetsfonden. Projekterne i fase 1 har allerede fået foreløbigt tilsagn, og forventes at få endeligt tilsagn i løbet af Projekterne i fase 2 forventes at få foreløbigt tilsagn ultimo Kilde: Danske Regioner og Finansministeriet. 18

19 Nettodriftsudgifterne til regional udvikling I 2010 har regionerne afsat 2,7 mia. kr. til regional udvikling. Det er udgifterne til kollektiv trafik, der tegner sig for den største andel af udgifterne, jf. figur 5. Figur 5 Regionernes nettodriftsudgifter i 2010 til regional udvikling i mia. kr. og procent i 2010 pris- og lønniveau 16% 15% 49% Kollektiv trafik 1,3 mia. kr. Erhvervsudvikling o,6 mia. kr. Miljø 0,4 mia. kr. Øvrige udgifter 0,4 mia. kr. 20% Kilde: DST og Danske Regioner. Bruttodriftsudgifter til socialområdet Figur 6 viser, hvorledes udgifterne til børn og unge på socialområdet er stigende, mens udgifterne til voksenområdet falder støt. Samlet set er bruttodriftsudgifterne på de to områder 3,6 mia. kr. i budget

20 Figur 6 Samlede driftsomkostninger til socialområdet i regionerne i i mia. kr. og 2010 pris- og lønniveau 4 Voksenområdet Børn- og ungeområdet Kilde: Danske Regioner. Antallet af voksenpladser er faldet fra indeks 100 i 2007 til indeks 75 i Tendensen gør sig gældende for både dagtilbud og døgntilbud. Figur 7 Antallet af regionale pladser på socialområdet i (2007=indeks 100) Voksen Børne og unge Anm.: 2007 er indeks 100 (937 for børn og unge og 5647 for voksne). Kilde: Danske Regioner. Stigningen i de regionale pladser for børn og unge, skyldes blandt andet en vækst fra på de særlige dag- og klubtilbud på over 50 procent. Men også antallet af døgntilbud er vokset. Fra 2009 til 2010 er specielt antallet af pladser til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer steget markant. Stigningen dækker over flere pladser på eksisterende institutioner. 20

21 Kapitel 3 21

22 Regional udvikling: Sådan håndterer regionerne vækstkrisen Afmatningen i dansk økonomi betyder, at færre vælger at etablere virksomhed, og at andelen af vækstiværksættere falder. Samtidig oplever de etablerede virksomheder svækket adgang til at låne kapital til investering i virksomhedens udvikling. Det er med til at svække de langsigtede vækstmuligheder. Regionsrådene og de regionale vækstfora har siden 2008 derfor iværksat en lang række initiativer, der skal bidrage til at afbøde konsekvenserne af krisen. Samlet er der i 2009 afsat over 725 mio. kr. til initiativer, der blandt andet skal forbedre virksomhedernes adgang til kapital, en styrket iværksætterindsats samt uddannelse og kompetenceudvikling. Denne kriseindsats finder sted samtidigt med, at regionsrådene og de regionale vækstfora fastholder deres langsigtede strategiske fokus på blandt andet innovation, ny teknologi og fremtidens arbejdskraftbehov. Artiklen dokumenterer følgende: Tilgangen af nye virksomheder i regionerne faldt mellem 33 og 54 procent fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal Andelen af vækstiværksættere faldt fra mellem 8 og 12 procent til mellem 5 og 9 procent. De regionale vækstforas og regionsrådenes investeringer på iværksætterområdet udgjorde 27,2 procent af de 1,5 mia. kr., som vækstforaene og regionsrådene i 2009 var med til at sikre til investeringer i regional erhvervsudvikling. Alle regioner har desuden været aktive i arbejdet med at etablere regionale kapitalfonde. Uddannelse og omstilling af arbejdsstyrken har ligeledes været centrale investeringsområder. De regionale vækstfora og regionsrådene har i 2009 investeret mere end 316 mio. kr. inden for områder som mindsket frafald på ungdomsuddannelser; nye uddannelser til unge; omstilling af arbejdsstyrken; bedre overgange mellem uddannelserne samt bedre undervisnings- og læringsmiljø. 40 procent af midlerne er anvendt på nye uddannelser og omstilling af arbejdsstyrken. 22

23 Behov for flere praktikpladser! Regionsråd og vækstfora har afsat mere end 9 mio. kr. for at styrke den praktikpladsopsøgende indsats på det private arbejdsmarked, som skolerne står for. Denne indsats rækker ud over aftalen med KL og staten om at øge antallet af praktikpladser i det offentlige. Regionale konsekvenser af krisen Siden finanskrisen for alvor satte ind i løbet af 2008, har den ført til stigende ledighed i alle dele af Danmark ganske vist fra et historisk lavt udgangspunkt. Den stigende ledighed er slået igennem stort set ens i samtlige regioner, dog med et lidt højere niveau i Region Nordjylland. Figur 1 Ledige i arbejdsstyrken, fordelt på regioner opgjort i procent Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Jan 2006 jun 2006 dec 2007 jun 2007 dec 2008 jun 2008 dec 2009 jun 2009 dec Kilde: Danmarks Statistik, fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret). Den økonomiske krise har ligeledes medført fald i iværksætter-aktiviteten. Antallet af nyetablerede virksomheder steg i alle regioner jævnt i perioden frem til Efterfølgende er antallet af nyregistrerede virksomheder enten faldet eller stagneret i samtlige regioner. 23

24 Figur 2 Nyregistrerede virksomheder (CVR-registreringer), indekseret Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde:: Bearbejdede data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Når det gælder opstartsvirksomheder med reel økonomisk aktivitet og ansatte medarbejdere, har aktiviteten ligeledes været faldende. Tilgangen af disse virksomheder var stigende fra 2002 og frem til tredje kvartal Efterfølgende ses et fald i tilgangen af nye virksomheder, der for alvor tager fart i løbet af Eksempelvis falder antallet af nye virksomheder med 42 procent mellem 2. kvartal 2008 og 2. kvartal Antallet af nye opstartsvirksomheder befinder sig i 2009 sig på det laveste niveau siden Denne udvikling afspejler sig også i regionerne, hvor tilgangen af nye virksomheder i Region Sjælland mellem 2. kvartal 2008 og 2009 for eksempel faldt med over 53 procent. Det mindste fald var i Region Syddanmark, hvor faldet er på knap 33 procent. 24

25 Figur 3 Tilgangen af nye virksomheder fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2009 Region Nordjylland -42,2% Region Midtjylland -39,7% Region Hovedstaden -43,8% Region Syddanmark -32,8% Region Sjælland -53,5% Kilde: Iværksætterindeks 2009, Ehvervs- og Byggestyrelsen (baseret på tal fra Danmarks Statistik). Ligeledes falder andelen af vækstiværksættere. Det vil sige virksomheder, der over en treårig periode har haft en årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte på mere end 20 procent. Ved vækstperiodens start må virksomheden maksimalt være fem år og beskæftige fem årsværk. Med undtagelse af Region Nordjylland steg vækstiværksætternes andel af den samledes virksomhedsbestand i de enkelte regioner kraftigt frem til 2. kvartal Efterfølgende er andelen i alle regioner faldet markant, hvilket især skal tilskrives den generelle økonomiske afmatning forårsaget af krisen. 25

26 Figur 4 Andel af regionale vækstiværksættere beregnet på ATP-beskæftigelse, treårige perioder kv kv kv kv kv Region Region Region Region Region Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Regional Konkurrenceevneredegørelse, 2009 (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Regionale svar på krisen Regionalt er der gennem 2009 iværksat en lang række kriserelaterede tiltag, der på forskellige områder skal imødegå konsekvenserne af den økonomiske afmatning. Tiltagene skal blandt andet sikre bedre adgang til kapital for virksomhederne i de enkelte regioner samt styrke nye og eksisterende virksomheders adgang til rådgivning. Dertil kommer initiativer på uddannelsesområdet, hvor krisen samtidig er en anledning til at styrke opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken. Regionsrådene og de seks regionale vækstfora står bag disse initiativer. De regionale vækstfora er etableret i hver region (samt et for Bornholm) og har til opgave at sikre regional erhvervsudvikling, konkurrenceevne og vækst. Vækstforaene, der er sammensat af repræsentanter for virksomheder, regioner, kommuner, vidensinstitutioner samt lønmodtagere og arbejdsgivere, har en central rolle, når det gælder udmøntningen af regionernes egne midler til erhvervsudvikling samt EU s strukturfonde. 26

27 De regionale vækstfora kan i samarbejde med regionsrådene investere disse midler inden for indsatsområder som innovation, anvendelse af ny teknologi, iværksætteri / nye virksomheder, menneskelige ressourcer, turisme og oplevelseserhverv samt aktiviteter, der kan styrke erhvervsaktiviteten i yderområder. Indsatsområderne omfatter dermed de vækst-drivere og rammevilkår, som ifølge blandt andet OECD er helt afgørende i bestræbelserne på at generere regional vækst. Figur 5 Den regionale vækstmodel Regional vækst og konkurrenceevne Innovation/ ny teknologi Iværksætteri Menneskelige ressourcer Investeringer / kapital Kilde: Danske Regioner. Krisetiltag adgang til kapital og rådgivning for iværksættere De regionale værksfora og regionsrådene har i 2009 samlet været med til at sikre offentlige investeringer i regional erhvervsudvikling for cirka 1,5 mia. kr. Medregnes gearingen af midlerne fra blandt andet private kilder, kommuner, staten, fonde med videre er der tale om samlede 2009-investeringer via vækstforaene på i alt 3,3 mia. kr. Iværksætterområdet har i 2009 været højt prioriteret hos vækstfora og regionsråd, der i perioden har været med til at sikre finansiering (fra regioner og EU) for over 400 mio. kr. til initiativer, der skal fremme etableringen af nye virksomheder i regionerne. Dertil kommer øvrig finansiering (fra for eksempel deltagende virksomheder, kommuner, staten med videre) på over 500 mio. kr. 27

28 Tabel 1 Vækstforas og regionsråds investeringer inden for iværksætteri i 2009 opgjort i mio. kr. Vækstforum og regionsråd Øvrig finansiering Region Hovedstaden 39,3 22,6 Region Sjælland 67,0 32,1 Region Syddanmark 83,6 117,8 Region Midtjylland 111,3 196,0 Region Nordjylland 110,1 166,3 I alt 411,3 534,8 Kilde: Danske Regioner. De igangsatte initiativer adresserer blandt andet opstartsvirksomheders behov for enten branche- eller fasespecifik rådgivning. Det kan blandt andet være rådgivningsforløb, sparring med videre målrettet både nyetablerede virksomheder og vækstiværksættere. De regionale investeringer på iværksætterområdet skal ses i sammenhæng med statens finansiering af de regionale væksthuse. De regionale væksthuse tilbyder målrettet rådgivning til vækstiværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner. Den økonomiske krise har gjort det vanskeligere for virksomhederne at få adgang til lånekapital i forbindelse med investeringer i virksomhedernes udvikling og fremtidige vækstmuligheder. En række vækstfora og regionsråd har gennem 2009 derfor vedtaget kriseinitiativer, der blandt andet skal styrke virksomhedernes adgang til kapital. Vækstforum og regionsrådet i Region Nordjylland vedtog i september 2009 en ekstraordinær vækstpakke på i alt 134 mio. kr. målrettet det nordjyske erhvervsliv. Pakken indebærer blandt andet etableringen af en regional lånefond med en samlet udlånspulje på 60 mio. kr. Lånefonden er målrettet iværksætter-virksomheder med stort udviklingspotentiale samt yngre virksomheder med vækstpotentiale. 28

29 Ud over lånefonden indeholder den nordjyske vækstpakke 40 mio. kr., der udvider en række iværksætterinitiativer, som vækstforum på et tidligere tidspunkt har igangsat. Det gælder blandt andet Flere Virksomheder i Vækst, der skal styrke kompetenceudviklingen inden for byggeriet samt eksportorienterede virksomheder. Endeligt afsættes der med vækstpakken 40 mio. kr. fra Region Nordjylland til en fælles vestdansk iværksætterfond, der etableres i samarbejde med vækstforaene i Region Midtjylland og Region Syddanmark, Vækstfonden og staten/økonomi- og Erhvervsministeriet. Boks 1 Vestdansk Iværksætterfond Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark har i 2009 annonceret planerne om etablering af en vestdansk iværksætterfond, der skal tilbyde ejerkapital til perspektivrige højteknologiske iværksættervirksomheder. Fonden skal hjælpe iværksættervirksomheder igennem det dødens gab, som mange nyere virksomheder ofte kan befinde sig i, når de efter et eller to år har brugt deres startkapital og derfor har behov for opfølgende investeringer. Den vestdanske iværksætterfond er tiltænkt et kapitalgrundlag på i alt 450 mio. kr., der tilvejebringes via hhv. de deltagende regioner, staten, Vækstfonden samt via private inklusive institutionelle investorer. Fonden opdeles i tre, så hver region sikres mulighed for at målrette fondens investeringer i hver deres type virksomheder. For Region Nordjyllands vedkommende fortrinsvis virksomheder inden for IKT, biotek samt energi. Tilsvarende skal fondens aktiviteter for Region Midtjylland og Region Syddanmarks vedkommende målrettes hhv. videnstunge virksomheder samt inden for service og velfærdsteknologi. Den vestdanske iværksætterfond vil blive drevet af et professionelt managementselskab. Etableringen af Vestdansk Iværksætterfond er for statens vedkommende andet skridt af Globaliseringsstrategiens kapitalindsats. Første skridt var etableringen af Seed Capital Denmark, som fortrinsvis har ageret i Østdanmark. 29

30 Udover etableringen af Vestdansk Iværksætterfond står vækstforum og regionsrådet i Region Midtjylland i 2009 ligeledes bag virksomhedsudviklingsprogrammet VÆKSTmidt Accelerator. Programmet, der har en samlet finansieringsramme på 114 mio. kr., er målrettet virksomheder med vækstpotentiale og kobler virksomheder med viden og kapitalressourcer til afdækning, løsning og finansiering af vækstudfordringer. Boks 2 VÆKSTmidt Accelerator Det kræver kapital og viden om forretningsudvikling at vokse. Virksomheder præsterer bedre, når der er opsat klare mål for deres udvikling og vækst, via en fokuseret forretningsstrategi, og de har mulighed for at trække på eksterne viden- og kapitalressourcer. VÆKSTmidt Accelerator skal skabe flere internationalt orienterede virksomheder, der realiserer et internationalt vækstpotentiale og sætter virksomhederne i stand til at 1) udvikle klare markeds- og vækststrategier, 2) opbygge internationale netværk samt 3) accelerere international vækst og konkurrenceevne. VÆKSTmidt Accelerator er målrettet virksomheder med vækstpotentiale. Programmets hovedaktiviteter er rådgivningspakker til køb af specialiseret rådgivning samt målrettede kompetenceudviklings- og netværksforløb, der skal forberede innovative virksomheder til hurtig vækst på internationale markeder. VÆKSTmidt Accelerator indgår som et element i en sammenhængende, regional indsats for at skabe flere iværksættere, vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Målgruppen er virksomheder i private byerhverv inden for hovedområderne fremstilling, handel, transport og forretningsservice. Programdeltagere skal som udgangspunkt opfylde en række grundbetingelser: - Små og mellemstore virksomheder med primært ansatte - Minimum 3 års levetid - Afsætter primært ud af regionen - Har eksportpotentiale eller betydeligt indirekte eksportpotentiale - Et årligt vækstpotentiale på 5-15 procent målt på omsætning, eksport og/eller værditilvækst 30

31 Vækstforum og regionsrådet i Region Sjælland har i 2009 været med til at sikre en del af kapitalgrundlaget for etableringen af en sjællandsk kapitalfond i tilknytning til Forskerparken CAT A/S ved Roskilde Universitetscenter. Det er hensigten, at kapitalfonden opnår et samlet kapitalgrundlag på cirka 120 mio., der i perioden kan investeres som risikovillig kapital i virksomheder og iværksættere i Region Sjælland. Grundlaget for finansiering af kapitalfonden tilvejebringes via midler fra Region Sjælland, EU s Regionalfond, CAT Science A/S samt staten. Vækstforum og regionsrådet i Region Hovedstaden gennemførte i 2009 en større udredning af behovet for risikovillig kapital og mulighederne for at etablere en regional kapitalfond. Resultaterne er blandt andet blevet brugt i en tæt dialog med staten (partnerskabsforhandlingerne) og Danmarks Vækstråd og i sidste ende tog regeringens Erhvervspakke hånd om de fleste af de finansielle gaps Vækstforums udredning viste. Derudover har Vækstforum Hovedstaden godkendt et stort rådgivnings- og kapitalfondsprojekt CIBIT Accelerace, som er igangsat i efteråret 2009, tekstboks 3. Boks 3 CIBIT-Accelerace CIBIT-Accelerace er et vækstmiljø, som kan yde et substantielt bidrag til at styrke IT-klyngen i regionen. Forskerparken Symbion står i spidsen for CIBIT-Accelerace og har derudover et tæt samspil med IT-væksthuset 5 te på IT-Universitetet i Ørestaden. CIBIT-Accelerace vil over de næste 5 år gennemføre og implementere kunde-tilpassede og internationalt orienterede udviklingsforløb, der vil give mere end 150 projekter og opstartsvirksomheder mulighed for tidlig indsigt og produktafprøvning i forhold til kunder, markeder og konkurrenter samt adgang til rådgivning og udviklingskapital (via Vækstfonden). Initiativet løber over fem år og har et budget på 111 mio. kr., hvoraf cirka 50 mio. kr. kommer fra EU s Regionalfond og Vækstforum i Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler. Vækstfonden deltager med kapitalfondsmidler på i alt 50 mio. kr. 31

32 Regionale investeringer i omstilling af arbejdsstyrken Selvom den økonomiske krise i øjeblikket udløser stigende ledighed, har Danmark på længere sigt en række udfordringer, når det gælder arbejdsudbuddet. Der er behov for, at flere afslutter en uddannelse og øger kompetenceniveauet, hvis konkurrenceevnen skal opretholdes og forbedres. Regionsråd og vækstfora gør en stor indsats for at indfri Globaliseringsaftalens målsætninger om, at hhv. 95 procent og 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Udfordringerne varierer mellem regionerne, men alle har endnu lang vej til at indfri målene. Selv om uddannelsesniveauet i Danmark generelt har været stigende, er det i de seneste år gået den forkerte vej. Det gælder både ungdoms- og de videregående uddannelser, hvor færre fra årgangene forventes at gennemføre uddannelserne. Figur 6 Andel af ungdomsårgang i , der forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse opgjort i procent Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C. 32

33 Figur 7 Andel af en årgang i , der forventes at opnå envideregående uddannelse i løbet af 25 år efter afsluttet 9. klasse opgjort i procent Region Region Region Region Region Danmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C. Regionalt investeres der i området både via vækstforaene (indsatsområdet menneskelige ressourcer ) samt direkte via regionsrådene (regionens egen uddannelsespulje). Tabel 2 Regionale investeringer i menneskelige ressourcer 2008 og 2009 opgjort i mio. kr I alt Regionsrådene 124, ,0 253,3 Vækstfora total 364,8 351,3 716,1 - regionsråd 2 og strukturfondsmidler 200,5 187,3 387,8 - øvrige 164, ,3 Anm 1 : Omfatter enkelte projekter vedtaget i Anm 2 : Midlerne fra regionsrådene til vækstfora omfatter midler til erhvervsudvikling og midler til uddannelse, der ikke er omfattet under regionsrådenes midler i linjen ovenfor. Kilde: Danske Regioner. 33

34 Regionalt er der i perioden sikret investeringer for over 641 mio. kr., der skal understøtte opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken. Dertil kommer 328 mio. kr. fra øvrige finansieringskilder (det vil sige stat, kommuner, virksomheder med videre). Fordelingen af investeringerne følger i vidt omfang befolkningstallet i de enkelte regioner. Investeringerne for at hæve uddannelsesniveauet i regionerne fordeler sig inden for 5 hovedindsatsområder: 1) frafaldsreduktion, det vil sige projekter med fokus på særligt tilrettelagte forløb for svage elever, mentorer mv. 2) overgange mellem uddannelser, dvs. projekter med fokus på vejledning, brobygning, information 3) nye uddannelser for unge, dvs. oprettelse af nye fag, uddannelser, udbud 4) omstilling af arbejdsstyrken, det vil sige voksenog efteruddannelse af beskæftigede og ledige 5) bedre undervisnings- og læringsmiljø, dvs. implementering af nye metoder i undervisningen. Projekterne gennemføres typisk i et partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner, jobcentre, kommuner og arbejdsmarkedets parter. De brede indsatsområder er et udtryk for, at der er et her og nu behov, hvor arbejdsstyrken skal omstilles til de nye jobs. Det er samtidig et udtryk for, at regionerne gør en aktiv indsats for at geare regionerne til fremtiden, når krisen er overstået, så virksomhederne kan klare sig i den internationale konkurrence. Fordelingen mellem indsatsområder er nogenlunde jævn. Figur 8 viser, at områderne får mellem 17 procent og 23 procent hver. Omstilling af arbejdsstyrken og nye uddannelser for unge tegner sig for til sammen 40 procent af midlerne. 34

35 Figur 8 Regionsrådenes investeringer på uddannelsesområdet, fordeling på indsatsområder opgjort i mio. kr. og procent 22% 17% 21% 23% Frafald 70,8 mio. kr. Overgange 76,4 mio. kr. Nye uddannelser for unge 55,8 mio. kr. Omstilling af arbejdsstyrken 73,3 mio. kr. Bedre undervisningsog læringsmiljø 57,6 mio. kr. 17% Kilde: Danske Regioner. Figur 9 viser, hvordan regionerne fordeler midlerne på indsatsområder. Figuren viser, at omstilling af arbejdsstyrken udgør relativt mest i Region Nordjylland, mens overgange mellem uddannelser og synliggørelse af muligheder udgør mest i Region Syddanmark. Figur 9 Regionernes investeringer på uddannelsesområdet, relativ fordeling i forhold til indsatsområder opgjort i procent Frafald Overgange Nye uddannelser for unge Omstilling af arbejdsstyrken Bedre undervisningsog læringsmiljø 20 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 35

36 Flere praktikpladser I løbet af det seneste halve år har en række regionsråd søsat praktikpladsinitiativer rettet imod de private arbejdsgivere. For eksempel har regionsrådet i Region Syddanmark iværksat en offensiv praktikpladskampagne med blandt andet direct-mail, udsending af fysiske stole til virksomheder med spørgsmålet om bruger du pladsen? samt en sms-service, der skal koble virksomhederne tættere til skolerne. Region Hovedstaden har iværksat et call-center, der skal lave aftaler med virksomhederne, for de virksomhedsopsøgende medarbejdere på skolerne. Samlet har regionerne afsat mere end 9 mio. kr. til at skabe flere praktikpladser på det private arbejdsmarked. Derudover indgik Kommunernes Landsforening og Danske Regioner den 27. november 2009 en aftale om at tilvejebringe ekstra praktikpladser i Regionernes andel heraf udgør >

37 boks 4 Etablering af offshore-uddannelsescenter Mange små og mellemstore virksomheder inden for offshore-branchen er ganske konkurrencedygtige set i såvel national som international sammenhæng. Alligevel er der mange virksomheder, der ikke udnytter de vækstmæssige potentialer optimalt. Det skyldes blandt andet at såvel ledelse som medarbejdere i virksomhederne ikke nødvendigvis besidder de kompetencer, der skal til for at udvikle virksomhederne til internationale spillere indenfor offshore-branchen. Katalysatoren, der skal til for at stimulere væksten, er kompetenceudvikling på alle niveauer. Formålet med projektet er at etablere et regionalt offshore-uddannelsescenter, der kan understøtte og accelerere den strategiske kompetenceudvikling i offshore-relaterede virksomheder i Region Syddanmark med henblik på at øge den aktivitetsmæssige og økonomiske vækst indenfor branchen. Partnere er AMU-Vest, EUC-Vest, Esbjerg Handelsskole og Offshore Center Danmark. Målgruppen for offshore-uddannelsescentret er medarbejdere på alle niveauer i virksomheder med relation til offshorebranchen. Dette dækker over små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark, der enten er aktører direkte inden for offshore-branchen, eller som er underleverandører af produkter og serviceydelser til virksomhederne inden for offshore-branchen, og indgår i offshore-virksomhedernes eksterne værdikæder. Det tilstræbes, at der arbejdes med hele værdikæder. Det tilsigtes, at der gennemføres kompetenceudvikling på alle niveauer i de deltagende virksomheders organisationer. Det syddanske vækstforum støtter initiativet med 0,6 mio. kr. Det samlede budget er 3 mio. kr. 37

38 boks 5 Udvikling med udsigt Formålet med projektet er, at flere unge i Nordsjælland får en ungdomsuddannelse. Der bliver i løbet af projektperioden etableret nye erhvervsskoleafdelinger i fire nordsjællandske kommuner. Samtidig er hensigten, at der i samarbejde med kommunerne og private virksomheder bliver fundet praktikpladser til alle elever, der starter på en af erhvervsuddannelserne. Projektet løber fra Erhvervsskolen Nordsjælland står bag projektet, og samarbejder med både offentlige og private virksomheder, vejledningsinstitutioner, jobcentre med mere. Succeskriterierne er, at der i projektperioden gennemføres 600 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis, herefter 250 elever årligt, via en af de mindst 8 nye indgange i fire kommuner. Vækstforum og regionsrådet i Hovedstaden støtter initiativet med i alt 24,2 mio. kr. Heraf er 7 mio. kr. regionale udviklingsmidler og 17,2 mio. kr. EU socialfondsmidler. 38

39 Kapitel 4 39

40 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås en række faktorer der må forventes at påvirke udgiftsudviklingen fremover. Sygehusvæsenet står i fremtiden overfor en række store økonomiske udfordringer som følge af: En stigende andel af ældre. Antallet af personer over 64 år vil stige fra 0,8 mio. i 2009 til 1,4 mio. i Samtidig vil antallet af personer over 80 år fordobles. Flere sygdomme hos hver enkelt patient, det vil sige komorbiditet, og flere patienter med kroniske sygdomme. Teknologisk udvikling. Det ses blandt andet ved stigningen i antallet af komplekse MR- og CT-scanninger. Ny medicin. Mellem 2000 og 2008 har der været en samlet vækst på over 200 procent. Det skyldes blandt andet nye biologiske lægemidler. Flere patienter, der behandles mere. For eksempel er antallet af kunstigt knæ operationer steget med 45 procent og kunstig hofte operationer med 22 procent mellem 2005 og Som det ses i figur 1, vokser udgifterne til sundhedsvæsenet hurtigere end udviklingen i BNP i OECD landene. Vi bruger dermed en stadig større andel af de penge, vi har i samfundet, på sundhed. 40

41 Figur 1 Sundhedsudgifter som andel af BNP opgjort i procent pct. lande, med laveste sundhedsudgifter i pct. af BNP 25 pct. lande, med laveste sundhedsudgifter i pct. af BNP OECD gennemsnit Danmark Anm.: Samlede offentlige og private sundhedsudgifter. OECD s afgrænsning af sundhedsudgifter indeholder flere udgifter til ældrepleje end Danmarks Statistik. Kilde: OECD Health Data Hertil kommer, at De Økonomiske Råd i deres analyse af sundhedsområdet i efteråret 2009 har vurderet, at udgifterne også i fremtiden vil fortsætte med at stige, og at de vil stige mere end den generelle velstand (BNP) i samfundet. En stor del af væksten finder sted på sygehusområdet, som udgør cirka 75 procent af de samlede regionale sundhedsudgifter. Nedenfor beskrives nogle af de faktorer, der driver væksten i sygehusvæsnet. Det drejer sig om den demografiske udvikling, hvor andelen af ældre vokser, udviklingen i antallet af sygdomme hos den enkelte, den medico-tekniske udvikling, ny medicin samt muligheden for og ønsket om at behandle flere og mere. Demografi, flere ældre I Danmark er der en årlig befolkningstilvækst på cirka 0,5 procent, men antallet af nye patienter stiger mere end befolkningsudviklingen, nemlig med cirka 2 procent om året. Det er der flere årsager til. En årsag er, at der bliver flere ældre. Det forventes, at antallet af personer over 64 år vil stige fra 0,8 mio. i 2009 til 1,4 mio. i Samtidig vil antallet 41