Massedemonstrationer mod USA-EU aftale

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 5 Maj 2015 Massedemonstrationer mod USA-EU aftale n Efterhånden som det står klart, hvad aftalen mellem USA og EU går ud på, har protesterne rejst sig som en storm. Aftalen med det uskyldige navn af en handelsaftale, officielt TTIP, er en trussel mod arbejdsvilkår, overenskomster, den offentlige sektor, miljøet og demokratiet. Global protest Den 18. april havde internationale faglige organisationer kaldt til fælles protest. 753 anmeldte aktioner fandt sted i de fleste europæiske lande, i Asien og Latinamerika. Men USA har ikke kun gang i en aftale med EU. Lignende aftaler er allerede indgået med Canada, visse latinamerikanske og asiatiske lande, og der forhandles en lignende aftale for visse stillehavslande. Det er sluppet ud fra disse forhandlinger, at det handler om at lette private investorers overtagelse af den offentlige service, på bekostning af miljøkrav, eventuelle lovmæssige eller overenskomstmæssige forhindringer der forhindrer Fra demonstrationen mod TTIP i Salzburg Østrig. investorers frihed. Det er det samme TTIP-aftalen med EU handler om. Al magt til investorerne I EU er vejen allerede banet med finanspagtens krav om privatiseringer af den offentlige service, og i Danmark kender vi allerede til processen med US-investeringsselskabers overtagelse af væsent lige områder. TDC, Dong og senest det massefyrende CSC der står for store dele af den offentlige databehandling, er bare nogle eksempler. På det arbejdsmæssige plan er det upopulære Ryan Air et mønster på hvordan fremtidens lønninger og arbejdsforhold ser ud, når der ikke må være reguleringer eller andre hindringer for investorernes frie udfoldelse. Sine egne dommere For at sikre spekulanternes frihed indeholder alle aftalerne, at investorerne har deres eget retssystem uafhængigt af de enkelte landes. Her skal de dømme sig selv, hvis landene klager. Det har kostet flere lande dyrt. Til eksempel fik Mærsk 5 mia. fra Algeriet, efter de hævede olieskatterne, og Chevron vandt en sag mod Ecuador, der gav dem fripas til olieforurening i Amazonas. Vattenfall har allerede haft held med at få tilbagerullet tyske krav om strengere regler for forurening fra kulkraftværker. Philip Morris er i færd med at sagsøge Australien og Uruguay, efter deres regeringer har forbudt tillokkende cigaretpakker, og Franske Veolia har sagsøgt Egypten for at hæve mindstelønnen. Grænseløs grådighed De store investorer, som med aftalerne vil beskyttes mod at stater og fagforeninger kommer i vejen for deres evige jagt på profit, er ufattelig rige. Men deres grådighed kender ingen grænser. Deres enorme formuer investeres ikke i arbejdspladser, derimod ved vi, at de bruger en del penge på at støtte politikere i blandt andet USA. Tør man håbe på at denne trend ikke er nået til EU? Under alle omstændigheder er det påfaldende, at man ikke hører et kritisk pip fra EU medlemslandene. Vores eget inklusive. bc USA til Norge: Stop støtten til kampagne for at forbyde atomvåben I 2013 tog den daværende rød-grønne norske regering initiativ til en kampagne for atomnedrustning. Initiativet er nu videreført af Østrig, der opfordrer alle lande til at arbejde for at forbyde atomvåben. Umiddelbart efter nytår fik USA s ambassade i Oslo besked fra Washington om i klare ord at fortælle den norske regering, at den norske støtte til kampagnen for at forbyde atomvåben er i strid med Norges NATO medlemskab. Det norske udenrigsministerium har bekræftet at de fik denne klare besked fra USA. Budskabet som vi fik fra vores NATO-allierede er det samme som den nuværende norske regering har givet, nemlig at det at gå ind for et forbud nu, ikke vil være i samklang med vores NATO forpligtigelser, siger statssekretær Bård Glad Pedersen til NRK. Frækt af USA I det norske storting er der stadig flertal for kampagnen. Kun Højre og Fremskridtspartiet er imod et sådant forbud. Norsk Folkehjælp, som er en del af kampagnen, kalder USA s henvendelse for fræk. Vores reaktion er at det er rimeligt frækt, siger generalsekretær i Norsk Folkehjælp, Liv Tørres, og fortsætter: Norge har startet et initiativ for at sætte fokus på nedrustningsarbejdet og tænke nyt, når det gælder atomvåben. Så er det frækt af amerikanerne nu at prøve på at lægge pres på Norge for at trække sig tilbage fra det arbejde, som blev startet her. Men nu giver USA altså klar besked til Norge og flere NATO-lande om at de ikke vil have dette initiativ! Der kan kun findes ét svar på en sådan indblanding, nemlig at slutte op om og forstærke kampen for nedrustning og forbud mod atomvåben! Friheten.no

2 Side 2 Nr Leder Stop oprustningen Rundt om i Europa markeres 70-året for sejren over nazismen. I Danmark og flere andre lande, der var besat af Tyskland, markeres 4. og 5. maj. Andre steder selve afslutningen med Berlins fald den 9. maj. Men dagene fejres ikke med den glæde, lettelse og jubel, der eksisterede for 70 år siden. I tidligere naziallierede lande som f.eks. Letland æres de faldne nazister ved et stort mindesmærke. I Ukraines parlament har man besluttet at opgradere medlemmer af den ukrainske fascistiske nationalistorganisation OUN-UPA som frihedskæmpere. Det har fået den polske direktør for det europæiske center for geopolitiske analyser til at betegne Ukraine som den første stat efter 1945, som igen har nazisme som ideologi. Krigenes grusomheder I Rusland er 9. maj altid, og i år 70-året, en stor mindedag om krigens grusomhed og de flercifrede millioner af døde. Rusland og de daværende sovjetrepublikker mistede 22 millioner mennesker i krigen og de besatte områder, som den røde hær befriede. Rusland har i anledning af 70-året inviteret alle de allierede lande fra 2. verdenskrig til markeringen af den 9. maj. Det har USA tilladt sig at blande sig i, ved at opfordre til at blive væk. Det har naturligvis medført adskillige diplomatiske kriser, blandt andet i Tjekkiet. Beskeden fra USA har afstedkommet barske reaktioner fra præsidenten, der mener USA opfører sig som om de har besat landet og tror, Tjekkiet er et protektorat for USA. I Norge diskuteres der stadig om deltagelse, på trods af at det nordlige Norge blev befriet af Sovjetunionen. Også Norge forsøges dirigeret af USA. Ikke kun med hensyn til deltagelse i mindehøjtideligheden, men, som beskrevet i nærværende blad, også med krav om at stoppe initiativer for afrustning og fred. Lederne fra Tjekkiet, Grækenland og Cypern har afvist at følge USA s dekret, og deltager i Moskva, i modsætning til USA-marionetterne, der har travlt med at ruste sig til endnu en krig. Stop vanviddet NATO har nu genoplivet stjernekrigsprojektet i Europa vendt mod Rusland. NATO vil holde permanente militære øvelser i landene, der grænser op til Rusland, og de nordiske lande er gået sammen om at samle deres militære kræfter med de baltiske lande mod Rusland. Det er den hidtil største og mest direkte trussel, der er set i årtier, en trussel som lægger op til endnu en verdenskrig. USA s og Europas våbenindustri blomstrer på bekostning af både USA s og Europas millioner af arbejdsløse og hjemløse. For Danmark, der altid adlyder His masters voice, ser vi allerede at udgifterne til den seneste krig ude i verden som Danmark er gået med i, er blevet fordoblet i forhold til de forventede udgifter. Sporene fra de tidligere krige som USA fik os med i er skræmmende og skruen uden ende. Dette vanvid af død og ødelæggelse skal stoppes! Laveste fællesnævner Den farlige udvikling med fattigdomsskabelse skal stoppes Af Lilli Rodeck n Skiftende politikere har siden 1972 forsikret den danske befolkning om, at EU (dengang EF) aldrig ville blande sig i vores socialpolitik. De EU-ivrige politikere lod tydeligt skinne igennem, at de andre lande nok ville betragte Danmark som et foregangsland, hvis humane socialpolitik nok ville blive den model, de andre lande ville tage til sig. Selvom kritiske røster ymtede, at det nok snarere var sådan, at EF/EU ville implementere den laveste fællesnævner, fastholdt skiftende regeringer, at socialpolitikken aldrig ville blive et EF/EUanliggende. Dårlig timing Siden har historien vist, at de kritiske røster havde ret. Især i de sidste 14 år har danskerne været vidne til skiftende reformer, som stille og roligt tilpassede sig EU. Og uden at været uddannet i økonomi, synes fremtiden at vise, at der kun skal være én takst, hvad angår sociale ydelser. Men dette er ikke noget skiftende regeringer vil gå ud med i befolkningen. De foretrækker at udføre opgaven stille og roligt, og de gør hver gang, hvad de kan for at få det til at se ud som noget bedre og mere moderne. Det er nok med den begrundelse, at vores nuværende statsminister afviser Dansk Arbejdsgiverforenings (DA s) forslag om at indføre samme takst for sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp. DA s motiv er, at ved at presse folk økonomisk, vil de være mere villige til at tage job med lave lønninger. DA s motiv er også drømmen om at der, ligesom i Tyskland, indføres en mindste timeløn meget lavere end den overenskomstmæssige løn. Fattig trods arbejde Ved at sænke mindstelønnen til noget nær 60 kr. i timen, vil DA opnå deres våde drøm om et stort arbejdsudbud, som vil konkurrere om lønnen, så aktionærer og ejere kan øge profitten. Det er en farlig udvikling, da resultatet er fattige arbejdende. Fænomenet har allerede fået et navn: working poor som på trods af at de har et job, alligevel er så fattige, at de ikke har råd til en bolig. Sådanne fattige arbejdere kan være meget modtagelige for højreradikale gruppers retorik. I stedet for at vende vreden den rigtige vej, ender for mange med at lade deres elendige situation gå ud over migrantarbejdere, indvandrere og flygtninge. Vi så i 30 ernes Tyskland, hvad det betød, og vi ser i dag den fremvoksende fascisme. Umenneskelig kapitalisme Nu, hvor vi ikke har lande uden kapitalisme i vores nærhed, er det svært for mange at forestille sig et andet samfundssystem som socialisme. Presse og TV fremstiller de tidligere socialistiske lande på en måde, som mange har svært ved at gennemskue. Desuden føler mange, at det man kender er mere trygt, end det ukendte. Desværre er det ikke rigtigt. Kapitalismen er blevet mere rå, men også dygtigere til at fremstå som det eneste rigtige, og som om der ikke er noget alternativ. Men det er der! Vi kommunister peger på, at der er en anden vej. At socialisme er det kloge valg for menneskeheden. International solidaritet Arbejderklassen har aldrig draget nogen fordel af krig. Vi er altid ofrene, men vi vil skabe et godt og trygt liv for vores børn og efterkommere, vi vil leve fredeligt med vores naboer. Vi har ingen interesse i at slå en arbejdende familie på den anden side af jordkloden ihjel, og vi vil ikke spilles ud mod hinanden eller indfanges i en farlig, sort ideologi om over- og underracer. Vi vil ikke spændes for profitjagernes krigsvogn. Derfor har den internationale kampdag 1. majs parole altid været for international solidaritet. 24. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 20,- kr. Redigering af april-num me ret er afsluttet 23. marts. Afleveret til Post Danmark: 25. marts. Deadline kommende numre: Juni-juli 1. juni August 27. juli Kommende numre afleveres til Post Danmark: Juni-juli 10. juni August 5. august Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Buldrende økonomi Vi har ikke råd til de pengepugende snyltere der løber fra regningen Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n Man siger jo, at et angreb er det bedste forsvar. Det må være derfor, Dansk Arbejdsgiverforening kastede sig ud i det vanvittige angreb på de syge og invaliderede, med forslaget om, at en nedsættelse af sygedagpenge og førtidspension kunne gøre det, som sundhedsvæsenet ikke kan, nemlig gøre dem så raske, at de ville komme løbende tilbage på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig er der ingen, der køber den mixtur, og selvfølgelig er folk rystet over det ondskabsfulde angreb. Men arbejdsgiverforeningen fik super fin mediedækning. Hvad ingen af medierne dog spurgte ind til var, hvor de arbejdspladser til de tusinder syge, som de på mirakuløs vis ville gøre raske, er henne. Tallene fra store virksomheders massefyringer raslede ind på samme tid. Det samme gjorde tallene for de stigende arbejdsulykker og arbejdsskader, som medierne heller ikke konfronterede kvaksalverne med. Ødelægger helbredet De senere års regnskaber for de større virksomheder har udvist enorme overskud. Forklaringen herpå har været, at virksomhederne er blevet trimmet. Det vil sige, at der er fyret folk, og at de tilbageværende har skullet øge tem poet og arbejde mere. Det kan man holde til i en vis periode, men så kommer virkningerne med nedslidning, arbejdsulykker og psykiske knæk. Men pyt, der er jo rigeligt arbejdsudbud, som det kaldes, så vi køber bare en frisk arbejdskraft, hvis de sygemeldte ikke kan kompenseres af et endnu højere arbejdstempo hos de endnu raske. For ofrene for trimningen betyder det ødelagt helbred, smerter og mindst en halvering af indtægten sammen med udgifter til køb af dyr medicin. Det er dem, de glade arbejdsgivere vil sparke til. Sort alderdom Næppe har rystelsen over arbejdsgiverforeningens frækhed lagt sig, før indenrigs- og økonomiministeren går i medierne og kundgør, at hævelsen af pensionsalderen skal fremskyndes. For mange var det en overraskelse, at pensionsalderen overhovedet er hævet. Det har der ikke været talt så meget om i offentligheden, som der f.eks. har været talt om ophævelsen af efterlønsordningen og muligheden for at få tilbagebetalt sine bidrag til ordningen. Men virkeligheden efter de mange liberalistiske reformer er nu i al sin gru, at de fleste har et fysisk og/eller psykisk krævende arbejde, som de ikke vil kunne holde til eller klare i deres alderdom på arbejdsmarkedet. Dertil vil mange med netop disse job være slidt op. Meget tyder på, at det er svært for de folketingspolitikere, der har stemt for at hæve pensionsalderen helt op til 71 år, at forestille sig hvad det vil sige at være fysisk nedslidt, endsige at blive gammel. Det må man da håbe er undskyldningen, i modsat fald er det jo direkte ondt at hæve pensionsalderen, samtidig med at de ødelagde efterlønsordningen, minimerede muligheden for førtidspension og halverede dagpengeperioden. Fri os fra moderne Fagbevægelsen har nu fremlagt nogle forslag til ændringer af dagpengereglerne, så de svarer til det moderne arbejdsmarked som det siges. Det lyder ikke godt. Det er blevet meget moderne at bruge ordet moderne; moderne kontanthjælpsloft økonomiske tæsk til de arbejdsløse på kontanthjælp; Moderniseringsstyrelse indførelse af de private profitmageres trimning med fyringer og øget arbejdspres osv. Forslagene matcher da også det moderne arbejdsmarked med en stærk stigning i brugen af løsarbejdere uden nogen form for tryghed i arbejdet, i stedet for almindelig ansættelse. Det er såkaldt vikararbejde, som LO og FTF nu vil understøtte: Vær vikar en måned, så kan du få dagpenge i to måneder, hvor du kan piske rundt og lede efter et andet kortvarigt løsarbejde. Den mode er der ikke nogen fremtid i. Slip slanterne! En af betingelserne for den meget omtalte dagpengekommission er, at nye regler skal understøtte et fleksibelt arbejdsmarked, altså at det skal være nemt at slippe af med sine ansatte. Dernæst at ændringer ikke må koste mere, som vel betyder, at det ikke må koste hverken statskassen eller de, der betaler til dagpengeforsikringen, mere. Men der er en bidragsyder både fagbevægelsen og kommissionen helt har overset: Dem, der bidrager til, at folk mister deres arbejde og må på dagpenge eller kontanthjælp! Økonomien buldrer frem, lyder det. Overskuddene når år efter år nye højder, og aktiekurserne stiger og stiger. Når ekstremt rige virksomheder som f.eks. Lego og senest CSC massefyrer og flytter ud, eller som sidstnævnte gør klar til salg med overskud, så skal de betale for de ulykker og udgifter, de dermed pålægger samfundet. Vi har ikke råd til disse pengepugende samfundssnyltere. Så kære LO og FTF, drop ønskesedlerne og stil krav med den styrke som halvanden million medlemmer giver.

4 Side 4 Nr Arbejdsgiverne går amok Af Martin Jensen n Dansk Arbejdsgiver Forening er kommet de borgerlige til undsætning. Det sker ved at foreslå, at overførselsindkomsterne sættes drastisk ned. Det er et gammelt ønske fra den borgerlige fløj, der mener eller siger at de høje sociale ydelser ikke animerer folk til at finde sig et arbejde. Fra brede kredse lyder der kritik af DAs udspil. Det vil skabe ulighed, utryghed og yderligere fattigdom lyder det fra mange sider. Hård kritik af DA DA vil fjerne over halvdelen af de sociale ydelser. I et notat fra DA opremser de 28 områder der skal reformeres, hvis det skal kunne betale sig at tage et arbejde. De siger også at de høje sociale ydelser vil presse de laveste lønninger i vejret. Rent vrøvl, siger Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Målet med øvelsen er at spare 60 mia. kroner og dermed få flere i arbejde. Gad vide, om arbejdsgiverforeningen virkelig tror, at mennesker med alvorlige hjerneskader pludselig bliver raske, hvis man tager pengene fra dem. Gad vide, om de virkelig mener, at mennesker, der er lamme i hele kroppen efter en arbejdsulykke, rejser sig fra kørestolen, hvis kontoen går i nul. Forestiller de sig virkelig dette, hvis man sætter deres månedlige ydelse ned fra ca kroner før skat til omkring før skat. Det er en uforskammet holdning at have om måneden Arbejdsgivernes forslag indebærer at kontanthjælpen for forsørgere over 30 år sænkes med lidt over kroner om måneden, mens både sygedagpengene og førtidspensionen nedsættes med mere end kroner om måneden. Resultatet vil blive at de tre ydelser alle ligger på lige over kroner om måneden. Udspillet bliver da også Danskere med bl.a. erhvervsbetingede sygdomme, bliver nu sat på sulteløn hvis det står til Dansk Arbejdsgiverforening mødt med foragt i fagbevægelsen. Formanden for FOA, Dennis Kristensen er dybt rystet. Helt ude i hampen Det er i mine øjne helt ude i hampen. Jeg ved ikke, hvad det er for et velfærdssamfund, de forestiller sig at kunne redde. De sætter da kursen direkte mod et samfund, hvor vi vender tilbage til tidligere tiders fattighjælp. Arbejdsgiverne har forestillet sig at ved at gennemføre besparelser for 60 mia. kroner vil kunne få mennesker i arbejde. Men hvor vil de få de arbejdspladser fra? De findes jo ikke. Mange virksomheder lukker ned og flytter produktionen til udlandet, som vi bl.a. har set med Danish Crown de seneste år. Før der stilles krav til mennesker på overførselsindkomst, må man interessere sig for hvordan der skabes job i Danmark. Og det sker bestemt ikke ved at lade de dårligst stillede betale. NYT FRA ARBEJDSMARKEDET Forældre og pædagoger i fælles kamp Giv børnene de pædagoger, de har brug for. Det er overskriften på et debatindlæg i Information den 9. april forfattet af BUPL s formand Elisa Bergmann og formand for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg. Pædagogerne er på en umulig opgave, når de står alene med store børneflokke og forsøger at være nærværende over for det enkelte barn. Vi ved, at dårlig normering især går ud over de udsatte børn, der netop har brug for en massiv pædagogisk indsats, lyder det i debatindlægget. Hvis man måler normeringerne i 2013 op mod normeringerne i 2009, mangler der på landsplan pædagoger viser tal fra Danmarks Statistik. Og Bureau 2000 har beregnet, at der siden 1986 er blevet 58 procent flere børn pr. voksen i daginstitutionerne. Gode normeringer er en investering i vores børn. Kom nu med den minimumsnormering, lyder det i debatindlægget. bupl.dk/fagbladet børn og unge Få ansatte farlige situationer Dårlige normeringer medfører ofte uforsvarlige eller farlige situationer for borgerne. Det er komplet uacceptabelt, når hver 5. plejehjemsansatte i en ny undersøgelse fortæller, at der ugentligt eller dagligt opstår uforsvarlige eller farlige situationer for borgerne, fordi de er for få på arbejde. Det er nogle helt urimelige forhold, vi ser. Det gælder for de ældre, der skal have omsorg og pleje. Det gælder også for de ansatte, der havner i nogle rigtige møgsituationer, fordi der er sparet på bemandingen, siger sektorformand i FOA, Karen Stæhr. Man kan ikke blive ved med at svinge sparekniven, uden at det får konsekvenser. Hvis politikerne som vi vil have værdighed i ældreplejen, er de nødt til at prioritere på en måde, så der ikke opstår farlige situationer, siger Karen Stæhr. FOA 48 millioner i erstatninger I 2014 fik fødevarearbejderne 48 millioner i erstatning for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det svarer til kroner for hvert medlem af fødevareforbundet NNF, som har kørt de mange arbejdsskadesager. Det er trist, at så mange fortsat bliver slidt ned, eller bliver udsat for alvorlige arbejdsulykker, siger forbundsformand Ole Westlast. Selvom lidt flere anmelder psykiske arbejdsskader som stress, er det stadig nedslidning af kroppen og arbejdsulykker som flest kommer ud for. NNF fik i 2014 afgjort 278 arbejdsskadesager. Men det tal kunne have været højere, hvis ikke Arbejdsskadestyrelsen blev massivt forsinket med deres afgørelser. Fødevareforbundet NNF Færre på erhvervsuddannelser Det er forventet, at færre vil søge erhvervsuddannelserne i år på grund af det nye karakterkrav på mindst 2. Derfor kommer det ikke som en overraskelse for Dansk Metal, at der i år er færre 9. og 10. klasses-elever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Til gengæld glæder forbundet sig over, at over halvdelen af eleverne har valgt den tekniske indgang og at kombinationsuddannelsen mellem gymnasium og erhvervsuddannelse, EUX har markant fremgang. 18,5 procent af eleverne i 9. og 10. klasse har i år søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet. Sidste år søgte 19,5 procent en erhvervsuddannelse. EUX-søgningen er steget fra 10,5 procent i 2014 til 21,1 procent i år og hele 23,5 procent har søgt ind på teknologi-indgangen og vil gerne kombinere svendebrev og studenterhue. Dansk Metal EL-Forbundet flytter Dansk EL-Forbund har solgt sit forbundshus på Vodroffsvej på Frederiksberg til pensionsselskabet Sam pension. Bygningen blev oprindeligt

5 Nr Side 5 Ryanairs direktør i København Dagens situationsbillede Michael O Leary går ind på en bar i København: 1 øl tak. S gerne hr. Direktør. Det bliver lige 5 kr. Hold da op det var billigt! Ja vi serverer den billigste øl i hele København, hr. Direktør. Her får man godt nok noget for pengene! Jeg kan se, at De ikke har et glas med selv, så De får nok brug for et af vores. Det koster 15 kr. O Leary skulede utilfreds til bartenderen, men besluttede ikke at brokke sig. Han gik hen imod et bord for at få sin øl serveret der. Undskyld, men De har ikke booket et bord, inden De kom. Det koster 20 kr. ekstra. Hvis De havde booket på forhånd, ville det kun have kostet 10 kr.! Og undskyld, men De ser ud til at være lidt for stor til vores pladser. Det koster 40 kr. ekstra, at De fylder lidt for meget. O Leary er tosset nu og påstår at ingen er så små, at de kan holde sig inden for de små pladser, men han accepterer alligevel og tager sin ipad op af sin taske. Undskyld igen, hr. Direktør, men normalt tillader vi ikke den slags elektronik herinde, men for 30 kr. kan De købe en tilladelse. Direktør O Leary har nu brugt 105 kr. for at få serveret en øl til en femmer. Han er meget utålmodig og råber: KOMMER DEN ØL SNART! Desværre, hr. Direktør, jeg har netop fået at vide at Deres øl er aflyst pga. tekniske problemer og vejret. Her er Deres femmer for øllen. Jamen hvad så med de andre 105 kr., jeg har betalt? I henhold til EU-loven er vi kun forpligtet til at tilbagebetale prisen for øllen. Tillægsydelser er ikke omfattet. Tak for besøget, og husk til en anden gang, at vi serverer Københavns billigste øl! Filuren Redigeret af Martin Jensen ØKONOMI Af Bo Møller Arbejdsudbud og arbejdspladser De radikale kom ret meget i pressen, da de fremsatte forslag om at forhøje pensionsalderen hurtigere, end den skal efter de eksisterende regler. Den radikale udmelding kom oven på en del skriblerier om en kommende mangel på arbejdskraft. Men hvordan hænger tingene egentlig sammen? Det er meget vigtigt at slå fast, at øget arbejdsudbud og flere arbejdspladser er to helt forskellige ting, men det er der desværre mange, der ikke har forstået. En analyse fra Tænketanken Cevea viser, at 73 procent af danskerne tror, at det at øge arbejdsudbuddet betyder at skabe flere jobs. Hvordan kan arbejdsudbud give job? De, der tror, at et øget arbejdsudbud automatisk øger beskæftigelsen, har faktisk kun én mulig forklaring at vælge: Øges arbejdsudbuddet, dvs. bliver der flere, der tilbyder deres arbejdskraft, eller flere, der tilbyder at arbejde længere tid end i dag, vil det presse lønningerne. Denne del af argumentationen er desværre fuldstændig korrekt. Men betyder lavere lønninger så, at der skabes nye job? Her er der ingen automatik. Hvis lønningerne falder, giver det sig i første omgang udslag i stigende profit til virksomhedsejerne og til aktionærerne. Det er rart for dem, men det skaber ingen jobs, at de rige bliver endnu rigere. Det er først, hvis de stigende profitter bliver omsat til investeringer, der giver nye job, at det påvirker arbejdsløsheden. Netop på dette punkt ser det faktisk ikke særlig godt ud i Danmark. Selv om virksomhederne har rekordoverskud, så giver det sig ikke udslag i en masse nye job og i en faldende arbejdsløshed. Nye job er der blevet skabt, men de er i alt for høj grad tilfaldet billige udenlandske lønmodtagere, så det har ikke betydet et stort indhug i arbejdsløshedskøen. Says lov Ideen om, at udbuddet af arbejdskraft automatisk fører til en større efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed flere job, er i virkeligheden en gammel teori. Den kan føres tilbage til den franske økonom John Baptiste Say, der i 1803 formulerede den såkaldte Says lov. Denne lov siger, at udbud automatisk skaber sin egen efterspørgsel det kan være udbud af almindelige varer, men det kan også være udbud af arbejdskraft. Så hvis der er ledig arbejdskraft, så vil der pr. automatik opstå nye job. opført i 1894 som børnehjem. Dansk EL-Forbund har haft hovedsæde i ejendommen siden I løbet af foråret flytter forbundet til Københavns Kommune. Her vil det fremover have til huse sammen med Blik & Rørarbejderforbundet og Malerforbundet i Nyropsgade. Dansk EL-Forbund Det bliver bare værre Det kommer ikke som en overraskelse for landets sygeplejersker, at Arbejdstilsynet fra januar 2014 til januar 2015 har uddelt over 100 påbud mod dårligt psykisk arbejdsmiljø på landets sygehuse. Over de seneste par år har arbejdsmiljøet udviklet sig til det værre, og der er blevet klaget forgæves over det i lang tid. Læger og sygeplejersker kunne tidligere rette op på nogle af de mest grelle fejl ved at løbe hurtigere, men nu er der så få ansatte til så mange patienter, at det ikke længere er muligt, siger Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd. Formanden for Yngre Læger mener at de mange påbud afspejler en virkelighed, der lige nu er alt for presset. Hverdagen er præget af at, at personalet skal levere høj kvalitet, en god omsorg og fornuftig dialog med patienter og pårørende, samtidig med at de skal honorere nogle store produktionskrav, som kommer til at fylde for meget og presser organisationen, siger Camille Ratshke. Avisen.dk Vælger velfærd To ud af tre danskere mener, at der skal bruges flere penge på velfærd som ældrepleje, sygehuse og børnepasning. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for FOA. Tallene vidner om, at danskerne synes, at skruen er strammet for meget. Der er skåret for kraftigt på de store velfærdsområder, og det kan mærkes, siger Dennis Kristensen, formand for FOA. Vi ser alt for mange eksempler på, at velfærden er under pres. Det gælder både, når en enkelt medarbejder står alene med alt for mange børn i børnehaven, og når en social- og sundhedsmedarbejder skal klare nattevagten på en afdeling for demente beboere alene, og han fortsætter: Vi er nødt til at diskutere, hvad det er for et samfund, vi ønsker at have. Er det et samfund, hvor den offentlige velfærd er presset ned til et minimum, eller er det et samfund, hvor der bliver taget hånd om alle? FOA Karl Marx svar Men det var nu ikke alle, der troede på Says ide. Karl Marx var Says største kritiker. Marx påviste, at under kapitalismen er det sådan, at kapitalisterne (virksomhedsejerne) i mindre gunstige tider, hvor det er sværere at afsætte de varer, som de producerer, kan holde på pengene (profitten) og blot sætte dem i banken eller omsætte dem i god rødvin osv. Derfor opstår der under kapitalismen med mere eller mindre regelmæssige mellemrum kriser, hvor arbejdsløsheden vokser. Efter Marx kritik af Says lov, så fulgte den kendte amerikanske økonom Keynes i 1930 erne op på kritikken og konkluderede, at der absolut er mulighed for kriser, at udbud og efterspørgsel ikke altid udligner hinanden, hvilket kan føre til massearbejdsløshed osv. Men på trods af, at de gamle drenge inden for den økonomiske tænkning altså ikke kunne bruge Says lov til noget, så dukkede denne lov igen op i Danmark i slutningen af det tyvende århundrede, og desværre kom ideen bag loven til at være med til at legitimere dagpengeforringelser, ødelæggelsen af efterlønsordningen og de mange andre uhyrligheder, som både den tidligere og den nuværende borgerlige regering har stået bag. Says lov i dag Men hvorfor kan danske politikere og økonomer for slet ikke at glemme dele af pressen så ikke indse, at ideen om at øget arbejdsudbud automatisk fører til flere job er en illusion? Der kan kun være to mulige forklaringer: Enten er tilhængerne af denne teori udelukkende ude på at finde på en god undskyldning for at forringe løn- og arbejdsvilkår og skære i de såkaldte velfærdsydelser. Eller også er de bare dumme og uvidende.

6 Side 6 Nr Mange mennesker kvæles i digitaliseringens favn Regeringen jubler over besparelser via digitalisering og påstår, at det kan forbedre borgerservicen. n Men hver tredje borger mener ikke, at digitaliseringen har gjort kontakten til det offentlige bedre og omkring en halv million borgere er blevet fritaget for at modtage digital post. Til gengæld ser vi nu private firmaer dukke op med tilbud om hjælp til IT-svage til eksempelvis at søge boligydelse til en pris af 437,50 kr. pr. påbegyndt time. Samtidig er kommunerne langt bagud med digitaliseringen af deres egen post, hvilket står i skrigende modsætning til kommunernes krav til borgerne. Rart for psykisk syge At hver tredje borger langt fra er vild med digitaliseringen bekymrer tilsyneladende ikke kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Louise Kampmann: For en psykisk syg kan det personlige møde være vanskeligt. Derfor er det rart at kunne ordne tingene derhjemme foran computeren og at man ikke behøver at stå ansigt til ansigt med myndighederne, udtaler kontorchefen til Avisen.dk. Styrelsen er samtidig stolt af, at 89% af borgerne i dag er tilmeldt digital post og målet var 80%. Men det fortæller intet om, hvor mange der læser posten - eller forstår den. En hel del af vores psykisk syge har netop problemer med at åbne og forstå rude - kuverter. Ifølge en ekspert er det da også mangel på personlig kontakt og et bureaukratisk selvbetjeningssystem, der er årsagen til, at mange oplever Digital SOS vil gerne hjælpe de IT svage, og på Københavns vestegn, tilbyder en standardpakke i borgerservice til 306,25 kr. kontakten med det offentlige som mere besværlig, skriver Avisen.dk. Millioner til service Regeringen i skikkelse af socialminister Manu Sareen (R) jubler også over den digitaliserede effektivitet. Udbetaling Danmark har nemlig efter to års drift realiseret besparelser på knap 300 mio. kr. samtidig med at det anslås, at kommunernes udgifter til it-systemer foreløbig er faldet med 124 mio. kr. årligt. Kommunernes kerneopgave er at levere god service til gavn for borgerne. Derfor er jeg glad for, at Udbetaling Danmark har leveret den lovede effektivisering, for det betyder, at der nu kan flyttes en masse penge fra administration over til andre områder, der kommer borgerne til gode, udtaler Manu Sareen (R) ifølge dk. Nyt. De to besparelser som næsten har taget pusten fra ministeren svarer til en høkerbajer om måneden pr. borger. Dertil skal det også tilføjes, at forventede kommunale besparelser ved de af staten påtvungne effektiviseringer og digitaliseringer forholdsmæssigt modregnes i statens tilskud til kommunerne. Og det er uanset om de er gennemført eller ej. Går langsomt Og det går for langsomt i kommunerne, der ikke opfylder deres egne målsætninger, fordi de halter bagud med teknikken. Det er således kun 72% af den kommunale post der sendes digitalt. Den digitale post skulle spare kommunerne penge, og besparelsen er allerede indregnet i budgetterne. Men fordi der stadig bliver sendt mere brevpost end forventet, risikerer kommunerne at få en efterregning, siger Jesper Berger, Roskilde Universitet, der forsker i kommunernes brug af digital post. Alene i 2014 har kommunerne haft et tab på digital post på knap 40 mio. kr. oplyser Jesper Berger ifølge DR København. Privat service Den forringede kommunale service har skabt et nyt nicheerhverv. Private konsulenter vil formentlig dukke op i større tal. Det samme oplevede en masse små handlende og håndværksmestre, da kommunerne gik over til, at alle regninger og kvitteringer skulle digitaliseres. Et af de nye på stammen er på Københavns vestegn, der tilbyder en standardpakke i borgerservice til 306,25 kr. om måneden og ellers diverse ansøgninger til pris af 437,50 kr. pr. påbegyndt time. Hel fritagelse Det mest groteske i digitaliseringspolitikken er nok behandlingen af de omkring borgere over 15 år, som er fritaget for at modtage digital post. De er fritaget, fordi de enten ikke magter det, eller ikke har en Pc er, men de er ikke fritaget for at skulle bruge den elektroniske selvbetjening hvis de skal søge om et eller andet. Enhedslisten har derfor stillet et forslag i Folketinget om, at de pågældende også fritages fra at benytte den digitale selvbetjening ved ansøgninger og lignende. Forslaget er faldet i god jord i Ældre Sagen, som løbende udfører en stor indsats for ældre, der har svært ved at tumle med elektronikken: Hvis du er fritaget fra digital post, fordi du ikke har en computer eller kan betjene en computer, så giver det god mening, at du også er fritaget fra at indgive en ansøgning digitalt, siger Ingrid Stokholm fra Ældre Sagen til Kristeligt Dagblad. Alni

7 Nr Side 7 Herning har sparet millioner på forsøg med udsatte børn UD AF EU Ved EU-udvalget Flere sagsbehandlere giver økonomisk og social bonus n Herning Kommune har sparet 3,7 mio. kr. på anbringelse af udsatte børn ved at ansætte fire ekstra sagsbehandlere og gøre mere brug af familiepleje. Det oplyser KORA kommunernes og regionernes forskningsinstitut i en midtvejevaluering af det såkaldte Sverigeteams resultater. FAKTA: Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse af indsatserne ift. udsatte børn, unge og familier. Forventningen er, at der kan opnås øget kvalitet og økonomiske besparelser. Herning Kommune er inspireret af KORAs rapporter om den svenske praksis samt mere konkret af den svenske kommune Borås deraf navnet Sverigesprogrammet. Kilde: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Mere tid til at støtte Sverigeteamets arbejde omfatter fire skoledistrikter med 20% af kommunens skolebørn. Her har sagsbehandlerne fået halveret deres sagsantal til 24 sager. De færre sager gør det muligt at følge familierne og børnene tættere og styrke samarbejdet med både sundhedsplejen og psykologerne. Sagsbehandlerne har ligeledes bedre mulighed for at se, hvis der er problemer hos en familie og kan sætte ind før det går rigtigt galt. Undersøgelsen dokumenterer, at når sagsbehandleren har tid til at gøre sit arbejde lidt mere grundigt, kan kommunen faktisk spare penge på en ret kort bane, siger Hanne Søndergård Pedersen fra KORA, der er projektleder på evalueringen til dknyt.dk. Vægt på plejefamilier I forsøget lægges der vægt på, at børn ikke skal anbringes permanent i døgninstitution. Kan børnene ikke være hos deres far og mor, skal de helst bo hos noget andet familie eller i en plejefamilie. Siden projektets start er antallet af børn anbragt på døgninstitution således faldet fra 12 til 4 i forsøgsdistrikteterne. I resten af kommunen er der er ikke sket nogen ændring på dette felt. Det kan også aflæses økomisk. Mens Herning sparede 3,7 mio. kr. på anbringelser af børn fra forsøgsområdet i 2014, så steg udgiften til anbringelser med 1,3 mio kr. i resten af kommunen. Bedre for børnene Samtidig med, at kommunen sparer penge, ser det ifølge KORA ud til, at børnene har det mindst lige så godt nu som tidligere. Det ser også ud til, at der kommer færre klager. Endelig oplever børnene og familierne, at der bliver lyttet meget mere til dem end tidligere. Det store spørgsmål ved projektet der startede i 2013 og slutter ultimo 2016 er, om børnene får et bedre liv og fremtidsudsigter, eller om der reelt er tale om en kold besparelse på nødvendig og faglig, pædagogisk uddannet støtte. Alni Fælles EU-hær Formanden for EU-kommissionen har åbnet for en debat om en fælles EU-hær. NATO er ikke nok til at sikre europæiske interesser i verden, og som planlagt i indførelsen af Lissabontraktaten skal der i den europæiske union også være en EU-hær. Det hidtidige samarbejde mellem europæiske landes militær har foregået indenfor NATO. En EU-hær skal kunne agere egenrådigt uden indflydelse af FN eller andre sikkerhedsorganisationer. Hvis EU s økonomiske interesser skulle blive truet, eksempelvis i konflikten mellem Rusland og Ukraine, kan det betyde krig. En fælles EU-hær vil også få økonomiske konsekvenser for de i forvejen udsatte befolkninger i EU s økonomiske morads. Der skal bruges milliarder af skattekroner til våbenproduktion og militærbaser. Brug af milliarder til militærbudgetter er i god overensstemmelse med EU s verdensopfattelse. Når EU s Trojka har rejst krav om nedskæringer i social-, sundheds- og arbejdsmarkedsforhold til de lande, der har måttet låne penge af europæiske banker, er der samtidig stillet krav om fastholdelse af militære budgetter. Mindsteløn i EU Efter Tyskland har indført en mindsteløn, er det EU-kommissionsformanden Jean- Claude Junchers opfattelse at der i EU skal indføres en mindsteløn i alle EU-lande. Det har nu vist sig at den tyske kansler Merkel har fortrudt at Tyskland har indført en mindsteløn. Beslutningen er i strid med EU-regler, der klart siger at arbejdere, der er ansat i et andet EU-land, må arbejde på lønmæssige vilkår, der måtte være gældende i det land, hvor arbejderne kommer fra. Det betyder at chauffører og kolonne -arbejdere, der blandt andet arbejder på Danish Crown slagterierne, stadig må arbejde under slavelignende forhold. At indføre en mindsteløn i EU kan bedst sammenlignes med da de europæiske politikere indførte Euroen. Kun 5 af EU s 19 lande har en mindsteløn der er over EU`s fattigdomsgrænse. Mindstelønnen i EU spænder fra 1,06 euro i Rumænien til 9,61 euro i Frankrig. I Tyskland er der allerede 8 millioner mennesker der betegnes som fattige! Kemikalier i hverdagen I EU er der registeret brugen af CMR-kemikalier i industrien. CMR-kemikaliler er de kemikalier, der betragtes som kræftfremkaldende, og kan føre til genetiske skader eller skade forplantningsevnen. Kun en femtedel af stofferne er registeret i det europæiske system for klassificering og mærkning af skadelige stoffer. I god overensstemmelse med Stoiber-rapportens anbefalinger og forhandlingerne i TTIP, må det formodes, at på trods af, at arbejdere og forbrugere udsættes for sygdomsfremkaldende stoffer, er virksomhedernes profit vigtigere end arbejdere og forbrugeres helbred. Kemiske stoffer der kun mistænkes for at være skadelige for mennesker og natur er ikke medregnet i de CMR-kemikalier. Grexit Den nye såkaldte venstrefløjregering i Grækenland har adskillige gange anmodet om en opblødning af den hårde sparepolitik og en lempelse af Grækenlands tyngende gæld. Den græske regering er blevet mødt med en kompromisløs holdning fra Trojkaens (EU, IMF og ECB) side. Grækenland må beslutte sig for om de vil være med i Euroen eller forlade den. En såkaldt Grexit.

8 Side 8 Nr NATO storkapitalens m Myter og virkelighed om det livsfarlige NATO gennem 66 år Af Arne Cheller n Den 4. april 1949 oprettedes Atlantpagten (North Atlantic Treaty Organization) NATO, bestående af 12 lande: Danmark, Island, Belgien, Canada, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Storbritannien, USA. Dermed startede den såkaldte kolde krig med en påstået krigsfare, militarisering og oprustning. I 1951 indtrådte Grækenland og Tyrkiet. I 1954 Vesttyskland. NATO krige Hele Natos historie har vist, at det ikke var et fredsbevarende instrument, som påstået. Hele Natos historie har været præget af sammenslutningens krigeriske aktioner mod de tidligere kolonier og deres kampe for national, økonomisk og politisk selvstændighed. Historien har også været præget af provokationer og indblanding i andre landes forhold, og især Natos førende land, USA, har gennem årene gang på gang bragt verden hen mod krigens afgrund. Det var tilfældet i Korea, som efter Japans nederlag 1945, hvor Sovjet hæren havde knust de japanske elitetropper, blev delt i to dele: en nordlig, hvor der stod sovjettropper og en sydlig med USA-tropper. I 1948 besluttede en folkekongres med delegerede fra begge zoner at forene hele Korea til én stat og i overensstemmelse hermed trak Sovjetunionen sine tropper tilbage. Men USA opretholdt sin besættelse af Sydkorea, og i 1950 startede de en offensiv mod Nordkorea. Formålet var at sikre alle Koreas rige råstoffer til USA s monopoler og skyde USA tropper frem til grænsen ind til Kina, hvor revolutionen som bekendt havde sejret i Krigen ( ) blev ført med den samme foragt for alle folkeretslige regler som senere i Vietnam. Cuba, Ægypten, Guatemala, Angola USA bragte verden meget nær en storkrig i 1961, da kontrarevolutionære bander, uddannet og udrustet i USA, gik i land på Cuba. De blev hurtigt knust af den cubanske befolkning, men USA fortsatte sine provokationer med blokaden mod Cuba og overflyvninger af landets territorium. Det var Sovjetunionens faste og smidige politik, der reddede ikke blot Cuba, men nok menneskeheden fra en atomkrigs rædsler. I 1956 var det Nato-staterne England og Frankrig, der sammen med Israel, der i 1952 havde indgået en militæraftale med USA, skabte en yderst farlig situation i Mellemøsten ved deres overfald på Ægypten med landsættelse af tropper og bombning af landets byer. Formålet var at styrte den nationalistiske regering, der i 1952 havde tvunget den korrumperede kong Faruk til at træde tilbage, og som i 1956 havde nationaliseret Suezkanalen. Regeringen var nu ledet af oberst Nasser, som derved ville skaffe midler til bygning af dæmningen over Nilen ved Assuan, efter at verdensbanken havde trukket et lovet lån tilbage. Det var Sovjetunionen, som sammen med fredskræfter i hele verden, tvang angriberne tilbage. Og det var for øvrigt også Sovjetunionen og sovjetiske teknikere, der sikrede opførelsen af den vigtige Assuan-dæmning. Den danske presse solidariserede sig med angriberne. Statskup I 1954 styrtede et CIA kup en lovligt valgt regering i Guatemala i de amerikanske frugtkoncerners interesse. I 1960 var det Belgien og England der fik den populære præsident PatriceLumumba myrdet, endda for øjnene af FN-soldater, og det var NATO, der stod bag militærets kup i Grækenland i 1967, da der skulle afholdes valg i landet, og alt pegede på en sejr til de demokratiske kræfter. Man frygtede at det ville føre til en opløsning af forholdet til NATO. Kuppet blev gennemført efter en NATO plan udarbejdet på forhånd, og hvad der med rette vakte opsigt var, at der også forelå sådanne planer for andre NATO lande f.eks. Italien. Det var heller ikke NATO, der bragte diktaturet i Portugal til fald, men arbejderne og andre demokratiske kræfter i det portugisiske folk. Men det var derimod udelukkende NATO våben og NATO støtte, der havde gjort det muligt for den portugisiske fascisme at føre sin mangeårige krig mod det afrikanske folk. Endnu et afskrækkende eksempel er det blodige kup i Chile i 1974, der styrtede den lovlige præsident Allende og hans regering. Her sås igen NATO s førende magt, USAs, og de multinationale koncerner ITTs og kobbertrustens hæslige ansigter. Ingen fredsdividende Warszawa-pagten blev oprettet som modsvar til NATO i Men ophøret af den kolde krig, og Warszawapagtens forsvinden førte ikke til en fredelig verden, eller til nedrustning, som Vest-magterne lovede, og som folkene forventede. I stedet opfandt imperialismen nye fjendebilleder for at retfærdiggøre at oprustningsspiralen kunne fortsætte. Der kom krig på Balkan, og i de kommende år fulgte krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien plus en række andre lande, ikke mindst i Afrika. Blodige krige og borgerkrige. USA ville i lyset af det ændrede klasseforhold internationalt, udstrække sin dominans til de fjerneste afkroge af verden. I stedet for at nedlægge NATO blev en omstilling af alliancen til nye betingelser sat på dagsorden. Den proces har været fyldt med modsætninger mellem USA og dets europæiske allierede. Under Bush brød de ud i lys lue, da USA indledte krigen mod Irak. Modsætningerne kom op til overfladen i optakten til krigen mod Irak, hvor Tyskland og Frankrig vendte sig mod en militær aktion. Det skyldtes ikke at de to lande er mere fredelige, men at de så deres egne økonomiske interesser truet af USAs krig i Irak. For at inddæmme og isolere denne modstand etablerede USA den såkaldte alliance af villige, der som de nye korsriddere drog i krig for den amerikanske imperialismes interesser. Danmark var blandt de villige. USA og EU For USA har det været afgørende at sikre sin egen dominans, men også at udvikle et nyt grundlag for forholdet til EU, hvis overnationale udvikling, opbygning og udvidelse blev intensiveret efter De store lande ønskede at styrke deres egen position og forsvare deres imperialistiske interesser. Det krævede en fælles valuta, en fælles hær og våbenindustri og fælles udenrigspolitik. Et meget centralt spørgsmål er EU-landenes afhængighed af olie. En total USAdominans af Mellemøsten og dens oliekilder betyder, at USA også kontrollerer hovedparten af EU-landenes energiimport. Også når det gælder forholdet til Rusland, har der været modsætninger mellem USA og EU, f.eks. om Georgien i Men på trods af dette er der enighed mellem USA og EU om at rykke mod øst. Det har været det væsentligste element i den nye strategi, som NATO vedtog i Med dette afsæt indgik NA TO i første omgang aftaler om partnerskab for fred med 23 øst- og centraleuropæiske lande. En lang række af disse lande, herunder mange tidligere socialistiske lande, er siden blevet indlemmet i NATO og EU. Senest er Kroatien og Albanien optaget i NATO i 2009, som led i at svække og inddæmme Rusland. Det er det samme Ukraine bl.a. handler om. En række af de nye medlemslande som Tjekkiet, Polen og de baltiske lande er stærkt pro-amerikanske, og det betyder at USA s indflydelse i Europa er blevet styrket. Opbygningen af et fælles europæisk militært samarbejde har stadig spillet en mere betydningsfuld rolle i EU`s opbygning i de sidste mange

9 Nr Side 9 ilitære arm år. Det er en afspejling af, at EU-landene ønsker et fælles militært redskab til at forsvare dets egen interesser, men det viser også at unionen uundgåeligt vil udvikles til en militær union. Spørgsmålet har været, i hvilket omfang det skulle være under amerikansk kontrol det vil sige indenfor NATO`s rammer. For nuværende er situationen, at USA ønsker kontrol med EU, og at Tyskland/ Frankrig ønsker et stærkt militært EU-ben til at forsvare EU`s egne interesser. De ønsker en ramme som tillader at de ikke er tvunget til at danse efter USA s pibe. Siden midt i 90 erne har EU-landenes militære samarbejde udgjort en såkaldt europæisk identitet indenfor NATO. Der er aftaler om at benytte NATO s faciliteter til dets egne operationer. Frankrig er tilbage som fuldt medlem af NATO efter mange års pause, et led i processen med skabelsen af en fælles strategi i NATO. NATO som angrebspagt Fra at være en såkaldt forsvarsalliance har NATO gjort hele verden til sit operationsfelt. Det har betydet, at NATO blev direkte involveret i en række krige langt fra medlemslandenes grænser. NATO var således med i krigen i Bosnien-Herzegovina i 1995, man sønderbombede Jugoslavien i 1999, og har siden haft styrker og base i Kosovo. Også krigen i Afghanistan har NATO været og er involveret i siden Man havde udpeget nye fjendebilleder, nu var det ikke længere kampen mod kommunismen, som stod i centrum, men kampen mod terror, og de såkaldte slyngelstater der skulle forene landene, og give NATO et skær af legitimitet. NATO-pagten er det officielle grundlag for alliancens strategi. I dette dokument hylder man FN og erklærer at NATO vil leve op til bestemmelserne i FN`s charter, men NATO har åbenlyst undermineret både FN og international ret. I NATO-pagten hedder det, at deltagerne forpligter sig til, som forskrevet i De Forenede Nationers pagt, at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler. Virkeligheden taler sit eget tydelige sprog. Strategien har været et opgør med den internationale retsorden, der blev fastlagt af sejrherrerne efter Anden Verdenskrig. Man er gået i krig uden mandat fra FNs Sikkerhedsråd, man (ikke mindst USA) har omgået en lang række andre aftaler og konventioner, for eksempel behandlingen af krigsfanger og anvendelse af tortur. USAs rolle som supermagt hviler på militær styrke. På grund af USAs dårlige økonomi har de længe lagt et voksende pres på EU-landene om at bidrage mere til NATO, både med soldater og økonomi. USAs militære chefer snakker om at andre lande ikke er i stand til at forsvare de friheder, de nyder. Få EUborgere føler noget ansvar for at forsvare disse friheder med militær magt, man er ikke villige til at investere, hvad der er nødvendigt for at NATO kan forsvare sig mod nye trusler og udfordringer. Parolen er klar: Der skal oprustes. Der skal flere soldater i krig. Det er dagens signal både fra EU og NATO. NATO mod Rusland og Kina Den krise vi bevæger os i viser, at USA bygger sin magt på et økonomisk skrøbeligt fundament. Samtidig har krisen afdækket forskydningen i det globale magtforhold. Kina og Rusland ses ikke kun som militære trusler, de ses også i stigende grad som økonomiske trusler. Landene er i dag to økonomiske magter med finansielle midler og energiressourcer som våben. Det er noget nyt. Kina er i dag i stand til at skade den amerikanske økonomi og verdensøkonomi ved at sælge ud af sine store dollars reserver og Rusland kan stoppe for Europas gasforsyning. I generalernes logik må NATO derfor udvide sit strategiske sigte. Efter deres opfattelse er det en trussel mod USA, hvis Kina benytter den frie markedsøkonomi til at sælge ud af sine dollars. En sådan trussel må i deres logik imødegås af NATO både med militære midler og afpresning. Den virkelige trussel ligger imidlertid et helt andet sted, nemlig i USAs uhæmmede overforbrug og gældsætning blandt andet for at finansiere verdens største krigsmaskine. Forholdet til Rusland er et af de centrale spørgsmål for NATO. Under den kolde krig var det et afgørende spørgsmål for NATO at omringe, svække og isolere de socialistiske lande (Sovjet). NATO har, og har haft, en permanent bestræbelse på at udvide mod øst og indlemme de tidligere socialistiske lande og sovjetrepublikker i organisationen. Som vi ser det i dag bliver Ruslands sikkerhedsinteresser udfordret og krænket. Også vestens optræden på Balkan med ødelæggelsen af Jugoslavien, var i modstrid med Ruslands ønsker. Der er nu indgået en række aftaler, som har knyttet flertallet af disse lande mod Rusland. I Kasakhstan har man en permanent militær styrke. Allerede for 7-8 år siden Kommunisme og fascisme Rusland betragter Danmarks deltagelse i USAs missilskjold som en trussel mod Rusland (foto DR) lovede man politiske kræfter i Ukraine optagelse i NATO, det samme gør sig gældende for Georgien. n Det burde være en åbenlys kendsgerning for de fleste, at kommunisme og fascisme er to absolutte modsætninger. Men i Ukraine har parlamentet den 9. april vedtaget en lov, der netop sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme. Loven mangler i skrivende stund kun præsidentens underskrift. Med loven bliver det forbudt fx at benytte kommunistiske symboler som hammer og segl og i øvrigt at udbrede de kommunistiske ideer. Et egentligt forbud mod Ukraines kommunistiske parti kan blive næste skridt. Med loven følger Ukraine godt efter de baltiske lande, hvor man for allerede mange år siden ved lov besluttede, at kommunisme og fascisme var to sider af samme sag. Mere skarp i analysen var man dog ikke, end Missilskjold Allerede under den kolde krig fastlagde NATO en strategi for at slå først med atomvåben. Denne strategi fastholdes endnu i dag. Nu også godkendt af EU. Missilskjoldet (Stjernekrigsprojektet under Reagan) er ikke længere et rent USA anliggende. For år tilbage besluttede NATO at intensivere et missilskjold i NATO-regi, opstillet i lande som Tjekkiet og Polen. Missilskjoldet er et vigtigt element for at fastholde EU-landene i et militært. og dermed også politisk, afhængighedsforhold til USA. Det skyldes at det vil være USA, der i kraft af kontrollen over missilskjoldet, vil havde afgørende indflydelse over EU-landenes handelsmuligheder i en skærpet international konflikt. Bekæmp militarismen En aktiv og slagkraftig international fredsbevægelse forhindrede i 1980`erne opstilling af 572 atomraketter i Vesteuropa, vendt mod øst. Det er livsnødvendigt at gøre det igen. Militariseringen af den globale økonomi er blevet mere og mere omfattende. NATO er vanvittigt farlig, og stiller sig opgaver i lyset af den globale krise, som fører til krig og mere krig. NA TOs grundlæggende kurs er uforandret, det er en kurs frem mod oprustning og krig. Det er for farligt at overlade spørgsmålet om krig og fred til regeringerne og generalsekretærer for NATO. Derfor er det nødvendigt at genopbygge en stærk fredsbevægelse, der på et internationalt grundlag skaber en slagkraftig kamp mod NATO. at man samtidig godt kunne hædre de fascistiske baltere, der deltog i Nazi-Tysklands kamp mod Sovjetunionen. På samme måde har det ukrainske parlament formelt taget afstand fra fascismen, men har samtidig besluttet at yde bistandshjælp til de ukrainske veteraner, der under 2. verdenskrig kæmpede på Tysklands side. Bo

10 Side 10 Nr FRA VIDENSKABENS VERDEN Af Martin Jensen Ældreoprør på CD Mørkt stof På Møns klint er det for første gang lykkedes forskere at detektere det mystiske mørke stof, som optager en tredjedel af universet. Det mørke stof, som er fundet på Møn, bekræfter en udbredt teori om, at mørkt stof består af såkaldte WIMPs (Weakly Interacting Massive Particle). WIMPs er partikler, som kun er meget svagt vekselvirkende med almindeligt stof det vil sige, at partiklerne stort set ikke påvirker de stoffer, vi kender i dagligdagen. Forskerne mener at det har stort potentiale til at kunne bruges til ny kræftmedicin i fremtiden. Når man skal dræbe kræftceller, er det vigtigt, at medicinen ikke påvirker de raske celler. Ud over at kunne anvendes til kræftbehandling, mener man også at det mørke stof kan påvirke klimaforandringerne og måske kunne anvendes til at lave en supercomputer. Venstre Højre Nogle mennesker har svært ved at finde ud af hvad der er højre og venstre. At skelne mellem venstre og højre er en kompleks neuropsykologisk proces, som involverer adskillige neurologiske funktioner, blandt andet evnen til at integrere sansmæssige og visuelle informationer, sprog og hukommelse. For nogle kommer det helt naturligt, for andre er det en stor udfordring. Det kan have katastrofale følger hvis man forveksler højre og venstre. For eksempel hvis en læge amputerer det forkerte ben. Man kan selv finde på metoder til at mindske risikoen for fejl. For eksempel ved at få tatoveret et H på højre hånd og et V på venstre hånd. Men det er måske lige drastisk nok. Andre finder selv huskeregler, der kan hjælpe dem. Rygning slanker Danske forskere bekræfter, at rygning slanker. Storrygere vejer gennemsnitligt 1,2 kg. mindre end ikke-rygere. Hvis du tænker, at der sikkert kan være alle mulige andre forklaringer end lige rygning på den sammenhæng, så er det påvist, at det hænger sammen med ét særligt gen, som tidligere har vist en tæt sammenhæng med, hvor mange smøger man ryger. Rygerne med det særlige gen vejer gennemsnitligt 1,2 kg. mindre end rygerne uden samme gen. Undersøgelsen, der baseres på deltagere, giver ikke anledning til at stoppe anbefalingerne af at lade være med at ryge. Fingrene husker Mange af os har dankortkoden liggende i fingrene. Hvis vi derimod skal fortælle den videre til andre, kan vi ikke huske den. Hvordan kan det være? Der er to systemer inden for hjernen. Det ene system er bevidst, det andet er ubevidst. Det ubevidste system er et system der bruges til bevægelse, men det er ikke et system vi bevidst adgang til. Der er ikke tale om, at fingrene kan huske noget som hjernen ikke kan huske. Det er ikke fingrene, som husker koden, det er hjernen. Det er bare forskellige systemer inden for hjernen. Højt skum Tandpasta smager godt og laver sjovt skum i munden ikke fordi det giver bedre hygiejne, men fordi det får os til at børste vores tænder. Det er ren adfærdspsykologi, når tandpastaen smager godt og skummer. Det får os til at tro at vi får renere tænder, sundere tandkød og friskere ånde. Hvis alternativet udelukkende var at bruge tandtråd, ville det ikke have den samme psykiske effekt. Tandtråd smager ikke af noget, og følelsen af forfriskning udebliver. Det er altså ren belønning når man børster tænder. Ugen starter på mandag I gamle dage startede ugen om søndagen. Det bundede i både Det Gamle og Det Nye Testamente, hvor ugen startede med en søndag, da Jesus angiveligt genopstod netop denne dag. Man ville ikke have, at lørdagen hører til den ene uge og søndagen til den næste. Det ville blive organisatorisk noget rod i forhold til arbejdslivet, lønudbetalinger og den slags. Af Arne Cheller n Bo Schiøler, navnet siger nok ikke alle noget, men hvis Vesterbro Ungdomsgård indgår i sammenhæng med det, begynder der at tegne sig et billede, billedet bliver lysende klart, når man som en sidebemærkning tilføjer Vi lever på Vesterbro, Kattejammerrock, og Hjerteblod, musik og tekster skrevet af Bo Schiøler og fremført af unge fra Vesterbros Ungdomsgård i 1970 erne. LP-plader, som blev kendt overalt, fra København til Skagen, i hver eneste krog af landet, fordi sang og musik fortalte om de unges tanker, drømme og problemer. Her blev deres oprør taget alvorligt, og de fik et udgangspunkt til de videre skridt ud i Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: livet. Det var ikke mindst Bo Schiølers fortjeneste. Bo Schiøler er årgang 1945, og har et CV lige så langt som sidste vinter, har bl.a. modtaget Gelsted-Kirk-Scherfigprisen, DJBFA s hæderspris, Walt Rosenbergs Hæderspris og Martin Andersen Nexøs æreslegat ansat på Vesterbros Ungdomsgård, står bag mere end 170 teaterstykker og 700 sange for børn og unge på Vesterbro Ungdomsgård, i alt 32 CD er og LP er med Vesterbros Ungdomsgård. Derudover CD er med Ken Vedsegaard og Mia Lyhne. Netop nu er Bo Schiøler aktuel med CD en Sange fra den 3. alder, som griber fat om det grå guld. Vi er samfundets ældste / og mest overflødige pak / vi har knoklet hele livet / og får hån og spot til tak. Fra nummeret Gamle Idioter, der ligesom Fodspor i Vandet, Gammel og Grå, og Mit Liv er en slags associations-sang. De handler om mig, dig, folk man møder og ser på gaden. Intet er fri fantasi. Men noget er fortolkninger. Men der ligger humør, overskud, selvironi i sangenes galskab, som Bo Schiøler udtrykker det. På CD en giver musikere som Rock Nalle, Sir Henry, Anette Klingenberg, Iben Wurbs, James Rasmussen og Marianne Knorr deres bidrag med musik og sang. Nogle mennesker finder sig ikke i at blive sat på hylde. Bo Schiøler for eksempel, som med Råt Guld har givet os en befriende jammerkommode af et album om alderdom. Han flæber, råber, sparker og brokker sig, her kommer den irske poet Dylan Thomas råd til sin ret Do Not Go Gentle Into That Good Night. Vi får virkeligheden lige op i synet, vi skal tænke selv, vi er ikke kun andres billeder, idealer og fordomme. Og vi er ikke alene. Et ældreoprør er ligeså nødvendigt som et ungdomsoprør, det er CD ens budskab, og med et sådan budskab bøjer jeres anmelder hovedet i respekt for den gamle kæmpe. Bo Schiøler: Sange fra den 3. alder. Target. Kan købes over alt i landet. Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Aktivisme erstattet af aggressivitet Et af de mange ubehagelige tiltag, som Anders Foghs regering stod bag, var indførelsen af den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik. n Tidligere tiders forsøg på fra dansk side at stå bag en fredsskabende indsats i FN og andre steder blev erstattet af krigsførelse rundt omkring på kloden oftest som halehæng til USA. Den nuværende regering har videreudviklet denne politik. Nu er det ikke bare aktivisme, det drejer sig om. Nu skal Danmark direkte optræde aggressivt over for mere eller mindre indbildte fjender. Danmarks udenrigsminister, den radikale Martin Lide gaard, har især manifesteret den nye politik gennem krigsliderlige angreb på Rusland i forbindelse med Krim-affæren og om Danmarks støtte til NATOs offensive missilskjold vendt mod Rusland. Hertil kommer et tættere militært samarbejde med de baltiske lande og Polen igen vendt mod Rusland. Men den socialdemokratiske forsvarsminister Nicolai Wammen er nu ved for alvor at efterabe den radikale udenrigsminister. Sammen med aggressive krigsministre fra Norge, Sverige, Finland og Island har Wammen nu været med til at søsætte planerne om et nordisk militært samarbejde vendt mod Rusland. Formålet er at skabe et stærkere nordisk forsvar, men det klare formål at afskrække Rusland. I sig selv er det selvfølgelig latterligt at tro, at de nordiske lande for alvor kan virke afskrækkende på Rusland, som jo har verdens 3. største militærbudget. Men vi kan i hvert fald være med til at hæve spændingsniveauet i verden og dermed skabe grundlag for yderligere oprustning. Det første synlige tegn på den nye aggressive militærpolitik vil blive den store militærøvelse Arctic Challenge (Arktisk udfordring) i slutningen af maj. Øvelsen skal foregå i Norge og Sverige tæt på grænsen til Rusland, og ud over de nordiske lande skal også F16-angrebsfly fra USA deltage. Formålet med den såkaldte øvelse er klart at demonstrere styrke og kampvilje i forhold til Rusland. Danmarks deltagelse i et sådant nyt aggressivt projekt er bestemt ikke med til at skabe bedre forudsætninger for fred i vores del af verden, tværtimod. At den tidligere aktivisme nu skal udvides med nye aggressive tiltag bør forhindres af den danske og nordiske fredsbevægelse! bom NATO opruster i Østeuropa Polen er i fuld gang med at opruste, og de vil have det bedste udstyr der findes n Forsvarsminister Tomasz Siemoniak har udtalt, at de tre ubåde som Polen vil købe i Vesteuropa skal kunne bruge Tomahavk krydserraketter. Det er kun USA og England der i dag har sådanne krydserraketter. De har stor tillid til, at USA vil give eksporttilladelse til disse raketter og andre højteknologiske våben. For få måneder siden gav Washington grønt lys til levering af en anden type krydserraketter, som indtil nu indehaves af Israel og Finland. Projektilerne derfra vil kunne slå sig igennem bunkers og fjerne eventuelle russiske raketbaser i Kaliningrad. En ny version vil kunne nå mål 900 km inde i det vestlige Rusland. Brud på aftale Der planlægges en serie større militærmanøvrer i Polen i nær fremtid. Det er et led i vedtagelserne fra NATO topmødet i september 2014 om flere militærøvelser i Østeuropa. Planen er at der skal være konstant tilstedeværelse af mindst en NATO-brigade på øvelse. Det er en klar overtrædelse af bestemmelserne i NATO-Rusland aftalen fra 1997, som udelukker permanente baser for reelle kampenheder i Østeuropa I Letland blev der for få dage siden landsat 120 Abrams kamp-panservogne i Riga. De skal også blive i landet, når USA-soldaterne som betjener udstyret rejser hjem. Russisk reaktion Rusland beklager at Vesten gennem øst-ekspansionen gør CFE aftalen indholdsløs. Men den er ikke underskrevet af de baltiske lande. Som reaktion stopper Rusland CFE samarbejdet om kontrol med konventionelle våben. Nærværende blad appellerer til de folkelige, fornuftige kræfter: Stop dette vanvid før det er for sent! pl/bc

12 Side 12 Nr Baggrunden for Cabaret Af Margit Andersen n Den 18. april havde Det Kongelige Teater premiere på Cabaret, musicalen som mange vil kende fra filmatiseringen med Liza Minelli i hovedrollen som den letlevende, bramfri natklubsangerinde Sally Bowles. Stykket bygger oprindeligt på en novelle af Christoffer Isherwood ( ) fra 1937, som i 1939 indgik i romanen Farvel til Berlin, hvor han blander fiktion og selvbiografi og lader fortælleren registrere som et kamera uden stillingtagen. Tiden er begyndelsen af 30 erne, lige før Hitlers magtovertagelse, hvor Berlin var noget af et Sodoma og Gomorra. Mænd sminkede sig, kvinder gik i herretøj, og for bohemen handlede livet om sex, penge, stimulanser og underholdning, mens virkeligheden var depression, arbejdsløshed og nazismens fremmarch. På grund af bladets deadline kan vi ikke anmelde forestillingen, men til gengæld fortælle historien om kvinden, der inspirerede Isherwood til figuren Sally Bowles. Hun hed Jean Ross ( ), var englænder og havde som datter af en velhavende bomuldsgrosserer alle muligheder for at få en god borgerlig fremtid. Begavet var hun også og klarede sig fint i skolen, men som sekstenårig blev hun træt af den og foregav at være blevet gravid. Det virkede efter hensigten, og hun blev bortvist. Derefter sendte forældrene hende på skole i Schweiz, men heller ikke det blev nogen succes, for hun ville være skuespiller og kom også ind på Royal Academys dramaskole. Påfølgende lykkedes det hende at få en filmrolle som haremsdame, men ellers var tilbuddene få, så hun tog til Berlin, hvor der skulle være flere muligheder for en nyudklækket skuespiller. Ross og Isherwood i Berlin Christoffer Isherwood var også af velhavende familie og havde påbegyndt en universitetsuddannelse, men han Cabaret med Liza Minelli ville også noget andet, nemlig være forfatter, og han slap ud af universitetet ved bevidst at svare forkert på alle spørgsmål ved en eksamen. Da han desuden gerne ville hen et sted, hvor det ikke i samme grad som i England var tabu at være homoseksuel, tog også han til Berlin. Der mødtes de to i 1931, blev nære venner og delte i en periode en lejlighed i Schönebergkvarteret. Jean levede af at være fotomodel og optræde i natklubber, mens Christoffer levede på en onkels nåde og barmhjertighed. Efter Hitlers magtovertagelse Da Hitler kom til magten vendte Jean Ross tilbage til England og meldte sig ind i det kommunistiske parti, som hun forblev medlem af resten af sit liv. Hun arbejdede som fotomodel og havde lidt filmog teaterarbejde, samtidig med at hun skrev artikler til Express og var filmanmelder ved partiets blad Daily Worker. Her mødte hun journalisten Patrick Claud Cockburn, der er gået over i historien som ophavsmand til de vise ord: Tro ikke på noget før det er blevet officielt benægtet. I 1936 tog de sammen til Spanien for at holde ferie, men meget ferie blev det ikke til, for under deres ophold brød borgerkrigen ud. Jean Ross rapporterede til Express og Cockburn til Daily Worker under pseudonymet Frank Pitcairn, og da han på et tidspunkt meldte sig til et Jean Ross som ung regiment for at kæmpe aktivt, fortsatte hun med at skrive til Daily Worker under dette navn, uden at nogen opdagede, at det ikke var ham. Efter at have været ved fronten et stykke tid, blev Cockburn kaldt hjem til London for at fortælle om, hvad der foregik. På grundlag af sine oplevelser skrev han bogen Reporter og soldat i Spanien, som allerede i 1937 udkom på Mondes Forlag, stadig under navnet Frank Pitcairn. Ross og Cockburn dannede par, og fik også en datter sammen, indtil Cockburn i 1947 flyttede til Irland og giftede sig med en anden kvinde. Digt og virkelighed Om Jean Ross liv derefter ved man ikke meget andet, end at hun fortsat var aktiv i partiet, især med udbredelsen af Daily Worker. En partikammerat har fortalt om, hvordan han som ungkommunist ofte så Joe Bent, en ledende skikkelse i partiet i Southwark, komme til møder ledsaget af en meget elegant dame med sølvknappet stok. Mange år senere fandt han ud af, at det var Jean Ross og modellen til Sally Bowles, for det var først efter hendes død, at Isherwood røbede dette. Åbenbart var hun ikke interesseret i at blive identificeret med rollen, som hun også kun var skabelon til. Selv om Sallys liv i Berlin ligner Jeans, og der også er ligheder i karaktertegningen, så er Sally en karikatur af forbilledet. Dertil kommer, at hun i Farvel til Berlin er Isherwoods eget værk, mens musicalens Sally har været under omformning af andre og derved har fjernet sig endnu mere fra forbilledet. Der har verseret rygter om, at Jean Ross i virkeligheden var i Berlin som agent for Komintern, og at hendes cabaretoptræden bare var et skalkeskjul. Det kunne muligvis forklare, at Isherwood i romanen Mr. Norris skifter tog fra 1935 kunne fortælle om hemmelige, kommunistiske kurerer, der rejste over grænserne med hjælp til broderpartier. Noget man kan undre sig over, at han havde kendskab til, men det er som sagt kun løse rygter. Cabaret. Instruktion Lars Kaalund. Gamle Scene 18. april til 29. maj

13 Nr Side 13 Kristus eller Gralton Af Margit Andersen n I begyndelsen af 30 erne, da Irland endelig havde befriet sig fra arvefjenden England, dukkede der to nye trusler op i form af kommunismen og jazzmusikken. Begge var de lidt overvurderet, for det kommunistiske parti talte ikke mange medlemmer, og kun de få, der ejede en grammofon, kunne stifte bekendtskab med de hedenske negerrytmer. Ikke desto mindre tordnede politikere og præster løs fra talerstolene om den irske civilisations snarlige ruin, hvis man ikke bekæmpede de to onder. Det lykkedes at oppiske en så hadefuld stemning i befolkningen, at det kommunistiske partihus i Dublin, Connolly House, blev stormet af mennesker, der satte ild til det. Det samme kunne være sket med Workers College, et kultur- og fritidshus oprettet af kommunisten Charlotte Despard, hvis ikke hoben var blevet slået tilbage af den forsvarskæde, der var blevet dannet rundt om huset. Selv tog Charlotte Despard konsekvensen af det voldsomme kommunisthad og flyttede i 1934 til Belfast. Antikrist fra Effennagh Samtidig var der store demonstrationer i mod jazzmusik, f.eks. i South Leitrim, hvor kirken fik mennesker til at gå på gaden. Et af ofrene for denne heksejagt kom netop fra Effernagh, der ligger i South Leitrim, og han repræsenterede i dobbelt forstand fjenden, idet han både var kommunist og havde bragt jazzmusikken med sig fra USA. Denne Antikrist hed James Gralton ( ), og om ham og hans kamp mod godsejere og kirke og hans indsats for at udvide arbejdernes kulturelle og politiske horisont har Ken Loach lavet filmen Jimmy s Hall. Som alle fra fattige hjem forlod Gralton skolen i 14- års alderen, og i mangel af bedre meldte han sig til hæren, da han havde nået alderen til det. Det blev ingen succes, da han ikke ville pudse officerernes støvler, og helt galt gik det, da han nægtede at lade sig udstationere til Indien. Hvert år afholder Gralton Labour History Committee et weekendarrangement til minde om Jimmy Gralton, hvor man diskuterer politiske emner og afslutter med en højtidelighed ved mindesmærket for Pearse-Connolly Hall. Arrangementet har bl.a. deltagelse af kommunister og medlemmer af Labour fra hele Irland. Efter et fængselsophold i den anledning deserterede han og rejste i 1909 til USA, hvor han blev medlem af det kommunistiske parti, arbejdede i fagbevægelsen og var med til at etablere en James Connolly Klub i New York. Pearse-Connolly Hall I 1922 vendte han tilbage til Irland, og det er her filmen begynder. Han slog sig ned hos forældrene og byggede på deres jord et forsamlingshus, Pearse-Connolly Hall, hvor alle kunne komme og deltage i diverse arrangementer. Der blev bl.a. undervist i gælisk og kunst, holdt foredrag, spillet og danset og diskuteret politik. Det var lidt af en folkehøjskole, hvad der ikke var velset af hverken godsejere eller præster, og da en arrestation af Gralton var under opsejling, rejste han tilbage til USA. Ti år senere vender han hjem for at hjælpe sin mor på deres lille gård i den tro, at de politiske forhold har ændret sig til det bedre. Men tværtimod. Landet er i økonomisk krise, og magthaverne er bange for at miste grebet om befolkningen, som i Belfast hvor katolikker og protestanter forenede sig i en stor strejke. Jimmy s Hall Gralton bliver imidlertid overtalt til at genåbne hallen af dem, der kan huske den og af de yngre, der har hørt om den og mangler et sted, hvor de kan more sig. Han kan heller ikke holde sig i skindet, når der foregår uretfærdig behandling af den fattige befolkning, så der går ikke lang tid før krigen bryder ud. Juleaften 1932 brænder nogen hallen ned, og myndighedernes jagt på Gralton går ind. I et stykke tid lever han under jorden, men det ender med, at han bliver arresteret og som den eneste irlænder udvist som uønsket af sit eget land. Begrundelsen var, at han havde fået amerikansk statsborgerskab, og som sådan var amerikaner. Her slutter filmen, men virkelighedens James Gralton fortsatte med at være politisk aktiv i USA og var medlem af partiet til sin død. Flot tæppefald Det forlyder, at Jimmy s Hall er Ken Loach sidste film han er 79 år og i så fald er det et flot tæppefald. Det er den bedste af hans ellers mange udmærkede film, og dertil kommer, at den er helt fri for de æselspark til den kommunistiske bevægelse i al almindelighed, som han ellers har haft en kedelig vane med at levere. Tværtimod er den en hyldest til kommunisten Gralton, og det han stod for. Oven i købet sender filmen også en varm hilsen til den legendariske, engelske kommunist og fagforeningsleder, Tom Mann ( ), der i sin tid oplevede at blive udvist fra Belfast til England på grund af sine faglige aktiviteter. Barry Ward er meget fin i rollen som Jimmy med sin evne til at veksle mellem alvor og drenget pjankethed, og roses skal også Jim Norton, der spiller den forbenede præst, der fra prædikestolen til den rystede menighed udslynger: Det er Kristus eller Gralton, og som samler navne på de misdædere, der kommer i Jimmy s Hall, men som dog ikke er værre, end at han kan rystes. Normalt giver vi ikke stjerner, da vurderingen gerne skulle fremgå af teksten, men hvis vi undtagelsesvis skulle gøre det her, ville vi give filmen 5 ud af 6 mulige stjerner. Anbefales kan også Loach film fra 2006 Vinden der ryster kornet om Irlands kamp for uafhængighed. Kan lånes på biblioteket. Jimmy s Hall Instruktion Ken Loach. Manuskript Paul Laverty. Premiere 14. maj.

14 Side 14 Nr SPALTEN 1. MAJ HILSNER KULTURLIV Hjørdis. Et hjerteligt tillykke og tak for mange, mange års kammeratskab. Jette og Tommy Gode kammerat Kjeld Thomsen. Varme kammeratlige hilsner og tillykke med dagen fra Jette og Tommy Logier søges Til partiets kongres i pinsen, den maj søges overnatning for tilrejsende delegerede og gæster. Kontakt partikontoret Kære Bjørn Forsinket tillykke med de 70 år ønsker kammeraterne i Amager afdeling Kære kammerat Kjeld Et stort og kammeratligt tillykke med din runde dag den 25. maj fra Nord-Vest afdeling Gode kammerat Ib Schütt Kammeraterne i afdeling Vestegnen ønsker dig tillykke med 90 årsdagen. Gode kammerat Kjeld Thomsen. Hjerteligt tillykke med din 80 års fødselsdag. Vi håber, I kommer godt gennem dagen. Det er en skam vi ikke spiller mere, for så kunne vi passende spille en fødselsdagssang. Nu må du nøjes med at vi nynner den. Kammeratlig hilsen Martin og Eva og alle vores børn og børnebørn MINDEORD En sidste hilsen til vor ven og kammerat gennem mange år, murersvenden og kommunisten Bent Petersen, som er død efter lang tids sygdom Æret være hans minde Inger og Anton Nielsen 1. maj morgenmøde Kl Murergade 8, Nørrebro Formand for Kommunistisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson Morgenmad 25 kr. Drikkevarer forefindes. Mød kommunisterne i vores bod i Fællesparken på LO s 1. maj møde og sammen med Horserød- Stutthof foreningen på Rød 1. maj. For en stærk 11. partikongres og et styrket KPiD Vestegnens afdeling ønsker alle medlemmer og venner en god 1. maj Kammerater og venner ønskers en god 1. maj. For fred og socialisme Kommunistisk Parti i Danmark Amagerland KPiD Nord-Vest ønsker alle en god kampdag 1. maj. Bekæmp den umenneskelige kapitalisme og deres krige God kampdag 1. maj. Mød op på Rådhuspladsen 4. maj. KPiD afdeling Vest Styrk kampen for fred og socialisme KPiD Amager ønsker kammerater og venner en god 1. maj KPiD Skive ønsker alle en god 1. maj Viva Cuba! De 5 er frie nu væk med USA s blokade God 1. maj Dansk Cubansk Forening Socialisme er fremtiden God kampdag KPiD Indre By Sammen og organiseret kan vi få en bedre fremtid God rød 1. maj KPiD Nordjylland En bedre verden er mulig For fred og solidaritet KPiD Midtjylland God 1. maj. Hold fanen højt KPiD Langeland-Fyn KPiD-Aarhus Afdeling Det ligger i din hånd af bryde den magt der tjener på din afmagt. Den dag du nægter blindt at lyde er cirklen brudt og dommen afsagt. Halfdan Rasmussen Venner og kammerater ønskes en god 1. maj Vi ses på Den Røde Plads på Tangkrogen Film værd at se De små ting En due sad på en gren Idealisten Jeg er stadig Alice Korsvejen Mennesker bliver spist Mommy Selma Museumsudsalg Venstres kulturpolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, som for nogle år siden ville fratage Arbejdermuseet statsstøtten, og sidste år ville lukke DR3 og Cinemateket, er nu igen som en anden klovn trådt ind i manegen og har foreslået, at museerne skal have lov til at sælge nogle af deres mange pileøkser for at skaffe penge til deres betrængte økonomi. Nu ligger landet sådan, at der ikke findes pileøkser, og det er jo meget afslørende for ordførens kulturelle viden. Han står ikke alene med forslaget, om at museerne skal have lov at sælge ud af deres genstande. Også de andre blå partier bakker det op, selv Dansk Folkeparti, som ellers ved en hver anledning taler så meget om vor kulturarv, ja selv socialdemokraterne er ikke afvisende overfor ideen. Heldigvis er der stor enighed blandt museumsfolk om, at det ikke er nogen god ide. Faktisk er en del af de genstande, som befinder sig på museerne, skænket af fonde eller enkeltpersoner, og det vil, hvis forslaget skulle blive vedtaget, være svært i fremtiden at få sådanne gaver. Som direktøren for Industrimuseet i Frederiksværk udtalte til Berlingeren: Museumsgenstande er jo det, museerne er skabt til at bevare. Hvis vi først begynder at sælge ud af dem, så sælger vi ud af den tillid, borgerne har til os, når de indleverer ting. Et museum er ikke et galleri eller en forretning. Dertil kommer, at museumsledere gennem tiderne har haft forskellige holdninger til, hvad deres museum skulle indkøbe af f.eks. malerier. Man kunne komme i den situation, at en ny direktør begyndte at skille sig af med tidligere indkøb, fordi han ikke syntes om dem. Det sker tit, at en kunstner eller værker fra en bestemt periode bliver glemt en tid, men lige pludselig dukker interessen for dem op igen, og så er det vigtigt at et museum har værkerne i magasinet. Man kan også komme i den uheldige situation som Metropolitan Museet i New York, der for nylig solgte et maleri på auktion, som derefter ved videnskabelige undersøgelser viste sig at være en ægte Rubens, og derfor blev solgt til 3,4 mio., mod den oprindelige vurdering på dollar. Der er også den risiko, at en kommune som mangler penge, finder ud af, at de kan skaffes ved at sælge ud af kulturarven. I Detroit, som var gået konkurs, gik der rygter, om at kreditorerne ville kræve, at man solgte nogle værdifulde malerier, som bl.a. var skænket til byens museum, for at bringe gælden ned. Så vidt vides er det ikke sket, men risikoen er der stadig. Derfor skal ethvert forslag om salg af museumsgenstande standses, og i stedet skal museerne have tilført flere midler, så de kan leve op til deres forpligtelser og få mulighed for at etablere fælles og tidsvarende magasiner. Noget andet er, at et museum af pladshensyn kan være nødsaget til at skaffe sig af med mindre væsentlige genstande. Det kan i dag ske med Kulturstyrelsens godkendelse ved at give dem tilbage til giveren, forære dem til et andet museum eller ved at destruere dem, blot ikke ved salg, som er en vildvej, der kan føre til hvad som helst.

15 Nr Side ÅRET FOR BEFRIELSEN Horserød- Stutthof Foreningen Vi ønsker alle medlemmer og venner en god 1. maj og ses i Fælledparken på Rød Plads. Husk vi markerer 70-året for befrielsen den 4. og 5. maj. For fred, frihed og solidaritet, mod fascisme, racisme og krig. 5. maj I anledning af 70-års dagen for Danmarks befrielse afholder AMPA mindehøjtidelighed ved mindesmærket på Christmas Møllers plads kl Tale v/ Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist. Musik Arne Würgler Huske aldrig glemme Aldrig mere fascisme Kommunisterne i Aarhus markerer 70 året for befrielsen den 4. maj og lægger kranse ved to af modstandskampens mindesmærker. Bladfond /3 20/4 Amagerland ,00 Indre By ,00 Midt-Vestjyland ,00 Nordvest ,00 Vest ,00 Vestegnen... 60,00 Århus ,00 1. maj HILSNER Bladfond i alt ,00 FOR ET MERE SOLIDARISK SAMFUND Søg sagkyndig bistand - du ved ikke hvor mange problemer du har, før du har talt med en advokat ADVOKAT BJARNE OVERMARK Torvegade 14, Randers tlf mail. bo@advokatbjarneovermark.dk GODT 1. MAJ USA UD AF KOREA! STØT DEN SOCIALISTISKE OPBYGNING I KOREA! STØT KOREAS UAFHÆNGIGE OG FREDELIGE GENFORENING! STYRK DEN INTERNATIONALE SOLIDARITET! VENSKABSFORENINGEN DANMARK - DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK KOREA Venner af De Internationale Brigader Spanien ønsker medlemmer og alle progressive mennesker en god og mobiliserede 1. MAJ ønsker alle en god 1. maj Mindelunden i Skæring klokken og derefter Vestre Kirkegård, ved mindesmærket for de, der døde i kzlejrene. Kommunisterne i Aarhus: Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Kommunistisk Parti Bekæmp storkapitalens offensiv For social tryghed For nedrustning og fred Kommunistisk Parti i Danmark og bladet KOMMUNIST ønsker alle en god kamp 1. maj og fremover. stop social dumping forsvar reallønnen tryghed til de arbejdsløse Byggefagenes samvirke Fakkeltog 4. maj Alle medlemm og deres fami ønskes en GOD 1. M Malernes Fagfore Storkøbenhav Kammerater og venne -ønsker medlemsorganisationerne ønskes en god 1. ma en god 1. maj. for kommunistisk samarbejd danmarks for alle Vi ses københavnere i Fælledparken! Kommunistisk Parti, Hovedstaden Mange danskere sætter fortsat lys i vinderne 4. maj, men siden 1946 har beboere på Vesterbro hvert år også gået i fakkeltog gennem Istedgade til minde om befrielsesaftenen 4. maj I anledning af 70 året for befrielsen dansk er fakkeltoget i år for hele byen, når 4. maj initiativet el-forbund samler københavnerne til taler og musik på Rådhuspladsen kl. 18. Krig, fascisme og københavn racisme er jo desværre ikke forsvundet. med kloge ord Krige i Mellemøsten ønsker har sendt alle millioner medlemmer af mennesker på flugt, fra Carl scharnberg og her i Danmark oplever en god vi racisme 1. maj og 2015 antisemitisme. Derfor ønsker EnHEdslistEn jammerbugt alle er det vigtigt stadig vi at ses blive i ved fagforeningen! at markere 4. maj. Vi skal forsvare solidariteten, respekten og tolerancen. De ting kampen rigtig god 1. maj og fortsat mod god kamp nazisme netop handlede om. Det er vigtigere end nogensinde, at minde om, at svaret på fascisme og ekstremistisk vold "ingen aldrig kan må alt - NEJ til Markedsgørelse, være at svække New Public retsstaten, øge overvågningen og undergrave sammen kan Management & demokratiet, siger vi det HElE" Nyliberalisme! 4. maj initiativet på Vesterbro EnHEdslistEn om baggrunden JA TAK til Velfærd, for årets fakkeltog. Lighed Solidaritet! frederiksberg Plakaten for årets 4. maj arrangement er lavet af Leo Scherfig, der er barnebarn af maleren og forfatteren Hans Scherfig, der som en kendt dansk kommunist stop og social anti-nazist dumping blev interneret i 1941, og god sammen 1. maj med andre boykot modstandere ryan air! af nazismen sad for international solidaritet EnHEdslis fængslet i Vestre Fængsel. mod racisme og fremmedhad gladsax Den første maj udkommer på CD kan købes på rød 1. maj for kr. 100 god første maj 3F Sømændene ønsker Kongresfest medlemmer og venner en rigtig god 1. maj Søndag den 24. Samt maj et kl. godt 18 FolketingSvalg til de røde partier. Underholdning, Yong, Bob, Reed Pris God kr. rød 80,- incl. 1. maj mad. nørrebro afdeling ønskes til alle kammerater Billetsalg: og venner! og ønsker Kammerater Krig er foragt for liv og venner Kommunistisk Parti i Danmark en god, rød 1. maj KommunistisK Parti syddanmark K P ønsker alle En god 1. maj kæmp for ordentlige arbejdsforhold - til lands, til vands og i lu

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark En af de unge døde Kommunisten, frihedskæmperen og digteren Mogens Friis blev kun 19 år. Af John Poulsen n Den 7. maj 1945 kørte en lastbil med en kiste på ladet ud ad København på vej mod Vestjylland. I kisten lå den kun 19 årige frihedskæmper og kommunist Mogens Friis ( ), som var blevet dræbt i en ildkamp med en hipomand den 3. maj, da han sammen med andre var sendt ud for at likvidere denne. På hver side af kisten stod to af hans venner fra Esbjerg med frihedsarmbind. Mogens Friis var fra Varde og gik i 1943 ind i modstandsarbejdet i Esbjerg, sideløbende med at han gik i gymnasiet på Esbjerg Statsskole. Han leverede bl.a. nyhedsstof til det kommunistiske blad Vestjyden, og modstandsbevægelsen ønskede at fastholde ham som skribent til den illegale presse, men han ville også være med i forreste linje og blev derfor opøvet i våbenbrug og deltog i en række aktioner, bl.a. mod stikkere. Efter at være blevet student i 1944 var han med til at danne en modstandsgruppe i Bramminge/Tjæreborg, der gennemførte en række sabotageaktioner, bl.a. imod jernbaneanlæg i området, men gruppen blevet revet op af Gestapo, og tre blev arresteret og henrettet i Ryvangen den 10. marts I december 1944 gennemførte Gestapo en razzia i Esbjerg og holdt Friis illegale logi under opsigt, men han blev advaret og undgik at blive arresteret. Herefter måtte han forlade Esbjerg og gemte sig en periode på Lemvig-egnen. Senere kom han til Kolding og var med til at redigere et illegalt blad, men da han var stærkt eftersøgt, blev han i slutningen af april sendt til København for Mogens Friis at tage videre til Sverige. Da alt tydede på, at krigen snart var slut, forblev han dog i Købehavn og deltog i aktionen den 3. maj, som kostede ham livet. Lyrisk åre Mogens Friis havde et digterisk talent og en lyrisk åre i sig, og skrev mange digte, som han fik trykt i Vild Hvede, Socialdemokratens søndagstillæg og en række illegale blade. I 1942 blev han redaktør af skolebladet og var ikke forsigtig med, hvad han skrev om tyskerne, og bladets julenummer blev derfor konfiskeret af undervisningsministeriet. Samtidig gik han i gang med at skrive et skuespil og senere yderlige et, der aldrig blev færdiggjort. Det blev også til en roman der blev færdig i Alle hans efterladte manuskripter befinder sig i dag i Historisk Samling fra Besættelsestiden i Esbjerg. Efterladte digte I slutningen af 1945 udgav Gyldendal et udvalgt af hans digte med et forord af Harald Herdal, hvor han bl.a. skrev Der skal ikke bruges store ord om dem (digtene red.). Først og fremmest røber de jo, hvad det kunne være blevet til. Bogen blev anmeldt i partiets ugeavis for Vestog Sønderjylland Folkets Røst og fik denne bemærkning af Aksel Larsen i et brev til bladets redaktør, Karen Tovborg Jensen: Ville det ikke være bedre at bringe noget aktuelt stof end et digt om vintersolhverv. Er der råd til at bruge omtrent hele side 4 til anmeldelse af en digtsamling? Og hvorfor sættes denne anmeldelse op med dobbelt skudt petit, mens Nr. 5. Maj 2015 Pris kr. 20,- rigsdagsreferaterne sættes kompres petit? Dertil svarede Karen Tovborg at verset om vintersolhverv og boganmeldelsen af Mogens Friis digte har jeg taget med, fordi Mogens Friis var en af de unge der faldt i modstandskampen for Danmarks frihed. Han kom fra borgerskabet, men var medlem af det kommunistiske parti For øvrigt er det da nogle gode vers. Grunden til at dette var sat dobbelt skudt var den, at jeg gerne både ville hædre ham og hans vanføre, umådeligt dygtige kammerat Oluf Lauth, der har skrevet artiklen Til næste år vil Mogens Friis digtsamling være tilgængelig i en elektronisk udgave i serien af Klassikere, som Arne Herløv Petersen udgiver og som kan købes hos Saxo til den tid. KOMMUNIST, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs KOMMUNIST Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Studerende 1/2 år 50,- kr. Mogens Friis digt til minde om kommunisten Aksel Ejnar Andersen, der oprindeligt boede i Odense, men af partiet blev sendt til Esbjerg. Han blev skudt af tyskerne under flugtforsøg i december Sangeren og komponisten Eddie van Lüthje har sat musik til digtet og optrådte med det første gang ved et arrangement i Faxe Fredsgruppe i november 2014.