Modeller og simulering af kunstig liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modeller og simulering af kunstig liv"

Transkript

1 Modeller og simulering af kunstig liv Carsten Svaneborg, Lektor Center for Fundamental Levende Teknologi (FLinT) Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk

2 Oversigt Liv v1 Kunstig liv v0.1 Simulation Protoceller

3 Oprindelse af Liv v1 Wikipedia. Stromatolitter (fossilerede cyanobakterier) dateret til ca 3.5 miliarder år. Jordens 4.53 G år

4 Hvordan opstod Liv? Vitalisme (-1828): ideen at liv skyldes et vitalt princip distinkt fra biokemiske reaktioner, og at naturlovene derfor ikke kan forklare liv. Idag: Liv er en naturlig konsekvens af naturlovene. Liv er en emergent process, der skyldes fysikken og kemien af mange molekyler når de er sat rigtigt sammen. Mange forskellige hypoteser om hvordan livet kan være opstået. Mere arkeologi end naturvidenskab!!

5 Emergens De uhyre komplekse kollektive fænomener, der kan opstå når mange simple partikler eller agenter vekselvirker med hinanden. Relativt simpelt konceptuelt, men uhyre komplekst at forudsige I praksis. Her har simulation meget at bidrage.

6 Emergens: Krystallisering

7 Hvad bestemmer krystalstrukturen? MC Rechtsman, FH Stillinger, S Torquato Phys. Rev. Lett. 95, (2005)

8 Oversigt Liv v1 Kunstig liv v0.1 Simulation Protoceller

9 Definition af liv? Noget der kan dele sig og vokse? Noget der forbrænder energi? Noget der aktivt vedligeholder sig selv? Noget der kan reproducerer sig? Noget der er kontrolleret af information. Noget der kan undergå evolution?

10 Observation af liv En process, der skaber strukturer der er afgrænset fra miljøet har et stofskifte som omdanner ressourcer fra miljøet til at drive sin egne livsprocesser som vækst og deling hvor disse livsprocesser til dels er styret af information information skal kunne nedarves og ændres fra generation til generation Resultatet er strukturer, der kan replikere sig selv, undergå selektion og derfor udvise evolution. Miljø Struktur

11 Observation af liv En process, der skaber strukturer der er afgrænset fra miljøet har et stofskifte som omdanner ressourcer fra miljøet til at drive sin egne livsprocesser som vækst og deling hvor disse livsprocesser til dels er styret af information information skal kunne nedarves og ændres fra generation til generation Resultatet er strukturer, der kan replikere sig selv, undergå selektion og derfor udvise evolution. Struktur

12 Observation af liv En process, der skaber strukturer der er afgrænset fra miljøet har et stofskifte som omdanner ressourcer fra miljøet til at drive sin egne livsprocesser som vækst og deling hvor disse livsprocesser til dels er styret af information information skal kunne nedarves og ændres fra generation til generation Resultatet er strukturer, der kan replikere sig selv, undergå selektion og derfor udvise evolution. Struktur

13 Observation af liv En process, der skaber strukturer der er afgrænset fra miljøet har et stofskifte som omdanner ressourcer fra miljøet til at drive sin egne livsprocesser som vækst og deling hvor disse livsprocesser til dels er styret af information information skal kunne nedarves og ændres fra generation til generation Resultatet er strukturer, der kan replikere sig selv, undergå selektion og derfor udvise evolution.

14 Observation af liv En process, der skaber strukturer der er afgrænset fra miljøet har et stofskifte som omdanner ressourcer fra miljøet til at drive sin egne livsprocesser som vækst og deling hvor disse livsprocesser til dels er styret af information information skal kunne nedarves og ændres fra generation til generation Resultatet er strukturer, der kan replikere sig selv, undergå selektion og derfor udvise evolution. Kulstof Chauvinisme?

15 FLinTs mission Observation: Naturlovene tillader liv at eksistere. Spørgsmål: Kan vi bygge minimalt liv fra grunden af? (protoceller) Byggesten: Vi ønsker (og kan ikke) genskabe liv v1, men i stedet lave helt nyt kunstig liv. Vi kan vælger og vrager mellem mulige byggesten for at finde de bedste (og billigste). Mål: I stedet for at studere det jordiske livs oprindelse (arkelogi), ønsker vi at forstå livenes oprindelser. Udfordring: Hvordan og hvilke molekyler? (selv-bygning) Spørgsmål: Hvad er den fundamentale fysik bag livet som fænomen? Hvad er nytten af at kunne designe levende systemer?

16 Nyt felt: Syntesebiologi Feynman: What I cannot create, I do not understand Syntese biologi = biologi set fra en ingeniørs perspektiv. Når vi kan bygge en computer, hvorfor kan vi så ikke også bygge en levende organisme?

17 Forskellige tilgange

18 Modifikation / radikal GM J. Craig Venter skabte Minimal organismen Mycoplasma Laboratorium i Process: Mycoplasma Genitaliums genom blev sekvenseret (ligesom HUGO). På computeren blev MGs genom reduceret til et minimalt sæt af 382 gener. Dette computermodificeret genom blev så lavet af en DNA syntese-maskine, og tilbage implanteret ind i en tom mycoplasma. Den nye organisme levede og kan dele sig. Pris: US$ 40 M og 10 års arbejde for 20 forskere. Venters DNA:

19 Biologiske komponenter BioBricks er en standard for genetiske legoklodser. Disse kan frit kombineres, og indbygges i plasmider. Disse kan så give f.eks. E-coli bakterier helt nye funktioner. BioBricks: Byggesten:

20 FLiNT: protocelle konstruktion

21 Mål: Protocelle livscyklus

22 FLinT Protocellen (Kemi)

23 Protocelle status (Kemi) Mangler: Livscyklus Evolution

24 Oversigt Liv v1 Kunstig liv v0.1 Simulation Protoceller

25 Klassisk videnskab Sammenligning viser om modellen og teoriens tilnærmelser korrekte Allan and Tildesley: Computer simulation of Liquids

26 Ny Videnskab Allan and Tildesley: Computer simulation of Liquids

27 Hvorfor simulation? The fundamental laws necessary for the mathematical treatment of a large part of physics and the whole of chemistry are thus completely known, and the difficulty lies only in the fact that application of these laws leads to equations that are too complex to be solved. PAM Dirac. Nobelpris 1933.

28 Svaret: Computere Grendel 2011 GIER 1950

29 Differential ligninger F.eks.: Large-scale Atomic/Molecular Massively Parallel Simulator - LAMMPS. (

30 Simpelt problem: Dobbelt pendulet Compleks løsning! Youtube:

31 Oversigt Liv v1 Kunstig liv v0.1 Simulation Protoceller

32 A) selv-samling af protocelle

33 Selv-samling i køkkenet

34 Simulation: Sæbe

35 Simulation: Olie + lidt sæbe

36 Simulation: Olie + noget sæbe

37 Simulation: Olie + meget sæbe

38 C) Metabolisme + vækst

39 Metabolisme

40 Metabolisme

41 C) Gen replikation

42 DNA replikering (bulk)

43 Simulation: Protoceller+DNA

44 Konklusion Protoceller er work-in-progress. Vi har hverken i laboratoriet eller på computeren realiseret en fuld livs-cyklus for protocellen, men vi har de enkelte komponenter og arbejder på at integrere dem. Vi bruger computer simulationer til proof-of-concept af protocelle modeller, dvs. at vise at de udviser de egenskaber vi ønsker. forstå hvorfor, hvis en protocelle model ikke gør som vi ønsker. Forstå den fundamentale fysik af disse systemer Udfordring: At bygge kemisk realistiske modeller. PT er vores simulationer kvalitative. De opfylder naturlovene, men vi kan ikke sige hvilke konkrete molekyler de svarer til.

45 Læs mere C. Svaneborg, A.N. Albertsen, H. Fellermann, S. Rasmussen Aktuel Naturvidenskab Nummer 4, eller Videnskab.dk P.L. Pedersen, S. Rasmussen Kaskelot,

46 Tak for opmærksomheden!! Spørgsmål??

47 Protocelle simulations model Simulationer af Harold FLinT

48 Skridt i livscyklus Simulationer af Harold FLinT

Fra syntetisk liv til levende teknologi

Fra syntetisk liv til levende teknologi 6 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 4 0 S Y T E T I S K L I V Fra syntetisk liv til levende teknologi Hvad er liv? Hvordan kan liv skabes fra ikke-levende materialer? Hvilken teknologisk betydning

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23 INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Quantum Biochemistry. Jan H. Jensen Department of Chemistry University of Copenhagen. Slides can be found at: DOI: /m9.figshare.

Quantum Biochemistry. Jan H. Jensen Department of Chemistry University of Copenhagen. Slides can be found at: DOI: /m9.figshare. Quantum Biochemistry Jan H. Jensen Department of Chemistry University of Copenhagen Slides can be found at: DOI:10.6084/m9.figshare.912548 Dias 1 Computational Chemistry Schrödinger Equation (1926) i t

Læs mere

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer

National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nu

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012

Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget matematik et fag i udvikling? Claus Michelsen, Syddansk Universitet MaP kick off, 14. august 2012 Undervisningsfaget og didaktiske transpositioner Videnskabsfaglig viden Praksisviden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer HF IN Biologi

Læs mere

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 - Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse HTX

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde

Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet?

Er mennesket Intelligent Design? Kompleksitet Er Darwins forklaring forældet? 1 Er mennesket Intelligent Design? Intelligent design er en teori som tager udgangspunkt i den videnskabelige forskning. Men den savner desværre den filosofiske dimension samt en forklaring på livets tilblivelse

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde

Læs mere

Projektbeskrivelsesforløb. Naturvidenskab & Sundhedsvidenskab

Projektbeskrivelsesforløb. Naturvidenskab & Sundhedsvidenskab Projektbeskrivelsesforløb Naturvidenskab & Sundhedsvidenskab Hvem er vi Kirs%ne Jacobsen; ph.d. studerende, cand.scient. i biokemi og molekylær biologi, Ins%tut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Biologi

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Biologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Biologi Fagmodul i Molekylærbiologi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1215 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Om min bog: Tro på tvivl

Om min bog: Tro på tvivl Om min bog: Tro på tvivl Universitetsavisens kronik, nr. 7/2009 Striden mellem det religiøse og det videnskabelige har altid fascineret mig. Og jeg tror i grunden, det var den konflikt, som oprindeligt

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar

Naturvidenskab og teknologi som makkerpar THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

Skruedyrenes evolution

Skruedyrenes evolution Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.

Læs mere

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer

Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Spontan biologisk mønsterdannelse på basis af reaktions-diffusions mekanismer: Turing strukturer Axel Hunding Spontan dannelse af komplekse strukturer i biologien kan synes at stride mod sund fornuft (og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste

Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Bioinformatik Open Source Software i biologiens tjeneste Kenneth Geisshirt kneth@silex.dk Silex Science ApS Bioinformatik p.1/19 Om Silex Science ApS Grundlagt maj 2002 Ejeren er Cortex Holding Fokusområderne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Biologi C Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx1kitx17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.

Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner

Læs mere

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19

På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1

BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 BIOLOGI B-NIVEAU - SPØRGSMÅL 1 Kvælstof, fosfor og vandmiljøplaner Gør kort rede for kvælstof og fosfors kredsløb i naturen - og kom ind på følgerne ved udledning af næringssalte til vandmiljøet. Med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Dawkins bagvendte argument

Dawkins bagvendte argument Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-15 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme

Læs mere

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B

Bent Nielsen. Kære selvstuderende i: Biologi B Kære selvstuderende i: Biologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Du skal anskaffe dig bogen: Biologi i fokus. Bodil Blem Bidstrup m.fl.. Nucleus forlag.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus

Sukkertoppen og Vibenhus Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Biologi C Lennart Degn Rasmussen (ldra) htx1nvnt17 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb

Læs mere

Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser

Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Danmarks Læringsfestival 14. marts 2019 Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Kai Thor Hansen, projektleder i DASG Adam Etches, akademisk medarbejder på AU og lektor ved Egaa Gymnasium Frode

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv

Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv Fra kapitel 5 i Tro på tvivl. Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft,forlaget Ries 2009, s. 77-90. Livets oprindelse i biosemiotisk perpsektiv Stuart Kauffmans autonome agenter 1, som vi diskuterede

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i escience

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i escience KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i escience Hidtil er videnskabelig indsigt fortrinsvis opnået enten gennem opstilling af teorier eller gennem observationer i naturen

Læs mere

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS

Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.

Læs mere

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens

4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens 1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8

Læs mere

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin

Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Bilag B Udkast til mål og rammer for et nyt naturfag som forsøg på 7. -9. klassetrin Arbejdsgruppen Naturfag i Tiden forestiller sig et nyt fælles naturfag beskrevet med et målhieraki, som kort kan beskrives

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Omsæt nysgerrighed til viden og færdigheder på Teknisk Gymnasium TÆTTERE PÅ VIRKLIGHEDEN EUCNORD.DK

Omsæt nysgerrighed til viden og færdigheder på Teknisk Gymnasium TÆTTERE PÅ VIRKLIGHEDEN EUCNORD.DK Omsæt nysgerrighed til viden og færdigheder på Teknisk Gymnasium TÆTTERE PÅ VIRKLIGHEDEN EUCNORD.DK % 2 3X Velkommen til Teknisk Gymnasium Teknisk Gymnasium Hjørring tilbyder dig en studentereksamen efter

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august november Kemi B studieretning Programmering/Matematik. november juni 2018

Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august november Kemi B studieretning Programmering/Matematik. november juni 2018 Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august 2017 - november 2017 Kemi B studieretning Programmering/Matematik november 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Læs mere

1a. Mat A, Fys A, Kemi B

1a. Mat A, Fys A, Kemi B Studieretningsbeskrivelse for 1a. Mat A, Fys A, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019.

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug.2017- juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUCVEST HTX Kemi B Nader Gry 1A kemi

Læs mere