PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Praktikstedets målgruppe: Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Antal ansatte, i alt: - Leder - Souschef / afdelingsledere - Pædagoger - Lærere - Pædagogmedhjælpere - Social- og sundhedsassistenter - Studerende - Andre - Kontaktperson for praktikken: TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE: Andre faggrupper som praktikstedet samarbejder med. FORMÅL: Praktikstedets lovgrundlag. Behandlingsinstitutionen Nødebogård Kildeportvej Fredensborg noedebogaard@hav.regionh.dk Børn og unge mellem 6-18 år (på Haraldslund op til 23 år) med et udpræget behandlingsbehov 25 døgnpladser på selve Nødebogård 30 skolepladser på selve Nødebogård 15 døgnpladser på Haraldslund, heraf 4 efterværn 5 bofællesskabspladser (voksne) 5 døgnpladser på Mikkelbo 4 dagbehandlingspladser på selve Nødebogård 7 afdelinger, geografisk placeret på 4 matrikler Døgn. Dagafdelingen kl Forstander, viceforstander ledende psykolog 8 afdelingsledere 48 pædagoger 13 lærere 18 pædagogmedhjælpere 5 sosuassistenter 4-6 studerende 3 socialrådgivere, 3 psykologer, 3 ergoterapeuter, 1 afspændingspædagog, 2 sygeplejersker, tek./adm.- personale, et skiftende antal tilkaldevikarer. Praktikkoordinator, Niels Langhoff Psykiatrisk konsulent, samt på Mikkelbo et tæt samarbejde med Q62 i Glostrup 67 i Serviceloven samt 20 i Folkeskoleloven -1-

2 KARAKTERISTIK AF BRUGERGRUPPEN: Beskrivelse af den aktuelle børne- / Beboer-/ brugergruppe. Alle børn modtages først efter ophold på en børnepsykiatrisk afdeling. Der er således foretaget en børnepsykiatrisk udredning, herunder en vurdering af børnenes kognitive funktioner, samt deres faglige niveau gennem undervisning i hospitalets interne skole. Børnene er karakteriseret ved : Gennemgribende udviklingsforstyrrelse Personlighedsforstyrrelser Skizotypisk sindslidelse og psykosenære tilstande Paranoid psykose Affektiv sindslidelse Nervøse og stressrelaterede tilstande (OCD og fobiske tilstande) ARBEJDSMETODER: Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag STUDERENDES PLACERING: I hvilken gruppe / afdeling placeres den studerende og er det afhængigt af praktikperioden? At søge det enkelte barns behandlingsbehov imødekommet ved miljøterapi, tilbud om individuel terapi, og undervisning. Derudover kan der også være tale om medicinsk behandling. Overordnet tager behandlingen udgangspunkt i en psykodynamisk forståelsesramme. De basale livssituationer, som gentages igen og igen i samvær med mennesker, hvor der kan etableres et tillidsforhold, vil efterhånden danne grobund for at korrigere tidligere oplevelser og skabe nye erfaringer og nye sammenhænge, som er med til at fremme psykisk vækst. Men behandling handler også om at fremme og udvikle autonomi og selvstændig formåen. I praksis betyder det, at man stiller barnet og den unge over for krav, som man har en formodning om, at de vil kunne opfylde. Specielt på Haraldslund har vi mulighed for at hverdagen kan indeholde mere traditionelle dagligdags gøremål. Der lægges stor vægt på at udvikle de unges selvstændighed, og de bliver i høj grad medinddraget i tilrettelæggelsen af deres eget liv. Således indvolveres de unge også i både indkøb og tilberedning af måltider. I 4 af døgnafdelingerne og evt. i dagbehandlingsafdelingen. -2-

3 UDDANNELSESPLAN: Har praktikstedet flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr. afdeling. AFDELINGENS NAVN OG ADRESSE: Søhuset, Pilehuset, Udsigten, Egehuset Nødebogård Kildeportvej Fredensborg Eller Haraldslund Aldershvilevej Kgs. Lyngby Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Nødebogård modtager ikke studerende i første praktikperiode af hensyn til Nødebogårds børn og unge. Arbejdets indhold stiller krav om personligt engagement, modenhed, fleksibilitet og psykisk robusthed. Yngre studerende vil fortrinsvis blive placeret i afdelingerne Pilehuset og Egehuset (dagafdeling) Hvordan ser den studerendes arbejdsplan ud? Er der særlige arrangementer som den studerende skal deltage i? Er der særlige tiltag som tilbydes den studerende? Den studerendes arbejdsplan kan indeholde såvel dag- som aftenvagter. Også i weekender og på helligdage på linje med det faste personale. I dagbehandlingsafdelingen vil arbejdstiden ligge mellem kl Det forventes at den studerende deltager i institutionens fastlagte mødestruktur, samt deltager i institutionens undervisning for nye medarbejdere og studerende. Se ovenstående PRAKTIKVEJLEDNING: Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken uddannelse? Hvordan og hvornår gives der vejledning? Pædagoger/socialpædagoger Den studerende modtager ugentlig vejledning, dels planlagt og dels efter behov. Den studerende opstiller egne mål for indhold og forventes velforberedt. Vejlederen inspirerer og understøtter således den studerendes uddannelsesproces. -3-

4 LINJEFAG: Er der særligt fokus på et eller flere af uddannelsens liniefag på praktikstedet? (Sæt X) Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Dertvil være muligt for den studerende at sætte fokus på nogle af linjefagene, enten ved selv at sætte aktiviteter i gang, eller at deltage i eksisterende tiltag. SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X og udfyld endvidere skema om specialisering. Det enkelte praktiksted, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer KONTAKT TIL SEMINARIET: Beskrivelse af organiseringen af samarbejdet med seminariet. Børn og unge Institutionen har en praktikansvarlig, som varetager den overordnede kontakt. Derudover kan praktikvejlederne deltage i de af seminariet tilrettelagte praktikvejlederdage. FORBESØGET: Hvordan tilrettelægges forbesøget for den studerende? Det er den studerendes opgave at kontakte den praktikansvarlige med henblik på en samtale. Samtalen bliver betragtet som værende en ansættelsessamtale, hvor den studerende og praktikstedet gensidigt har mulighed for at drøfte praktikopholdet. Til stede under samtalen vil være praktikvejleder samt afdelingsleder eller praktikansvarlig. Samtalen vil omhandle en beskrivelse af Nødebogård, afdelingen og målgruppen. Drøftelse af gensidige forventninger og erfaringer. Under samtalen skal der gives tilladelse til indhentning af udvidet straffeattest, børneattest og oplysning om tavshedspligt. -4-

5 PLAN FOR STUDERENDE I 1. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Nødebogård modtager ikke studerende i 1. praktik p.g.a den korte praktikperiode. Undtaget kan i særlige tilfælde være meritstuderende Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. PLAN FOR STUDERENDE I 2. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Med udgangspunkt i de faglige kompetencemål og CFK er vil målet for praktikperioden være, at den studerende: - er tilgængelig for kontakt til eleverne - deltager i afdelingens daglige gøremål - stiller spørgsmål - giver udtryk for holdninger og begrunder dem - planlægger og udfører aktiviteter/pædagogiske forløb med en eller flere elever ud fra eget initiativ - er aktiv, reflekterende, deltager i overlap, formiddagsmøder, personalemøder, behandlingskonferencer og andet. - er i stand til at reflektere/forholde sig til egen rolle ved konfliktløsning - opnår forståelse for relationsdannelsen til det enkelte barn/ung - øver sig i problemanalyse, opsætter udviklingsmål herfor i forhold til et barn/ung. Overvejer midler og metode for dette. -5-

6 Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Vi forventer skriflighed i praktikken: - referat af vejledningstimer - øvelse i journalskrivning - vi anbefaler privat dagbog for praktikken I forbindelse med vejledningen og i det daglige arbejde. Den studerende er selv ansvarlig for at opsøge litteratur samt at få læst, men vi foreslår gerne relevant litteratur. Den studerende vil i forbindelse med forbesøget få udleveret et introskrift, samt de på hjemmesiden formulerede forventninger til en studerende på Nødebogård. Det forventes at den studerende tager udgangspunkt i Nødebogårds formulerede forventninger i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet. I forbindelse med vejledningen. Nødebogård forventer, at det endelige praktikdokument foreligger i god tid således, at det dels kan gennemgås med vejleder og dels kan fremlægges kort som et punkt på et personalemøde. I forbindelse med vejledningen. -6-

7 PLAN FOR STUDERENDE I 3. PRAKTIK. Hvordan arbejdes der med de faglige kompetencemål og centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF er), sådan som de er formuleret i Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7 (vedhæftet)? Hvordan forventes den studerende at forberede sig til praktikken i forbindelse med udarbejdelsen af praktikdokumentet? Forventningerne som knytter sig til 3. praktik er som i 2. praktik, men med følgende supplement: - aktiv reflekterende deltagelse på konferencer samt udarbejde konferenceoplæg med vejledning - at kunne være konfliktløsende med udgangspunkt i Nødebogårds grundholdninger - at kunne være problemanalyserende Hvilke forventninger og krav stilles til den studerende, og hvordan skal de indløses? Hvordan arbejdes der med læringsmålene for praktikken og hvornår? Hvornår og hvordan har den studerende mulighed for at arbejde med sin specialisering? Hvilken litteratur knytter der sig til praktikken? Hvornår og hvordan arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Evaluering og udtalelse. Dato for udfyldelse: Udfyldt af: -7-

8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGS- MULIGHEDER. Region Hovedstaden. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Nødebogård Kildeportvej Fredensborg Målgruppe Antal børn/unge/voksne. Aldersgruppe. Antal stuer / afdelinger. Åbningstid. Børn og unge mellem 6-18 år med et udpræget behandlingsbehov 25 døgnpladser på selve Nødebogård 30 skolepladser på selve Nødebogård 15 døgnpladser på Haraldslund, heraf 4 efterværn 5 bofællesskabspladser (voksne) 4 dagbehandlingspladser på selve Nødebogård 7 afdelinger, geografisk placeret på 4 matrikler Døgn. Dagafdelingen kl SPECIALISERINGSTILBUDDET: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Det enkelte praktiksted kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder) (Sæt X). Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Børn og unge Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 8 (vedhæftet): -8-

9 BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med på praktikstedet og hvordan. Den teoretiske baggrund er psykodynamisk herunder psykoanalytisk og udviklingspsykologisk baseret. Udgangspunktet for behandlingen er omsorg og forståelse i forhold til den enkelte. Hverdagens situationer anvendes som metode til at fremme selvindsigt samt nye handlemuligheder. Respekt, accept, loyalitet og tolerance er nøgleordene i dagligdagen. Den pædagogiske behandling i afdelingerne er baseret på miljøterapi. Miljøterapien varetages af det pædagogiske personale, der samarbejder om den enkeltes behandling. Når man arbejder proffessionelt udfra psykodynamiske og psykoanalytiske teorier, har man som redskab først og fremmest sig selv som person, hvilket også gælder for den studerende. I miljøterapien kan man sige, at selve hverdagsmiljøet er terapeuten. Miljøet består af mange mennesker, både børn, unge og voksne. Barnet og den unge har derfor mulighed for at udvikle og undersøge sine relationer til forskellige mennesker. De får også mulighed for at øve sig i at være i en gruppe, hvor de ikke hele tiden selv er i centrum. Respektfuld kommunikation er et fokuspunkt.mobning er ikke tilladt. c) Inklusion og eksklusion. Indenfor afdelingens rammer kan der arbejdes med den enkelte eller med en gruppe af børn og unge. Det handler om at fremme udviklingen på bedste måde. Der sker, når der skabes et miljø, hvor barnet eller den unge kan arbejde med sin egen udvikling. Det tilstræbes i en vis grad, at de unge også deltager i aktiviteter udenfor institutionen. Det kan være deltagelse i sportsklubber, ungdomsskoler o.lign. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Miljøterapi omfatter også træning af motoriske, sproglige og intellektuelle færdigheder. Det foregår ved leg, sport og almindelig dagligdags gøremål. Ikke alle børn og unge har brug for den samme behandling på det samme tidspunkt i behandlingsforløbet. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Den studerende vil have mulighed for at deltage i husmøder, som er børnenes og de unges forum for medindflydelse på egen tilværelse. Da det formaliserede forældresamarbejde primært varetages af socialrådgiverne, vil den studerende ikke blive inddraget i særlig høj grad. -9-

10 g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Alle børn og unge falder indenfor denne kategori. Hverdagens almindelig aktiviteter giver god mulighed for at problemer bliver synlige og kan håndteres. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed. Selvom der i alle mennesker er en indre drivkraft til at udvikle sig, er det for nogen en meget vanskelig proces, hvor der er brug for hjælp fra andre mennesker. I praksis betyder det, at barnet eller den unge i løbet af sin behandling bliver stillet overfor nye krav. Men det er vigtigt, at det sker på et tidspunkt, hvor nye opgaver kan magtes, så oplevelsen af selvværd opstår og øges. Denne kategori ligger ikke indenfor afdelingens område, men berøres evt. i samarbejde med socialrådgiverne ved behandlingskonferencerne. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Behandlingsplaner er en del af institutionens tværfaglige virke. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. De fleste børn og unge går i institutionens interne skole. For de børn og unge, som så godt som ingen traditionel skolegang har haft inden anbringelsen, vil en indslusning til den interne skole kunne være nødvendig. -10-

11 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med på praktikstedet og hvordan. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. -11-

12 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke CKF er den studerende kan arbejde med i institutionen og hvordan. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. Dato for udfyldelse: Udfyldt af: -12-

13 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. -13-

14 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. -14-

15 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. -15-

16 Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise. -16-