ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?"

Transkript

1 ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

2 ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver den arbejdsbelastning, som et uddannelsesforløb er normeret til. ECTS -point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men hvor stor en samlet arbejdstid, du skal forvente at bruge for at gennemføre et forløb. Gennemsnitsberegning 30 ECTS-point svarer til arbejdsbelastningen i et semester, og 60 point svarer til en gennemsnitsstuderendes fuldtidsarbejde i et år. Ifølge Undervisnings- og Videnskabsministerierne svarer 60 ECTS til ca arbejdstimer, og 1 ECTS-point svarer til en gennemsnitlig studieindsats på cirka timer 1. Der er tale om gennemsnitsberegninger, og det er derfor ikke muligt at sige, hvor lang tid hver enkelt studerende skal beregne, for nogle er vant til de studiekrav, uddannelserne stiller, mens andre har brug for meget mere tid til studierne. ECTS måler ikke fagligt niveau Der er ingen forbindelse mellem ECTS-point og fagligt niveau eller sværhedsgrad. Du kan finde uddannelsesaktiviteter på meget forskellige niveauer, som er angivet i ECTS, og en uddannelse på højt niveau har ikke flere ECTS-point end et kursus på et lavere niveau, hvis de kræver samme tidsmæssige arbejdsindsats. Du skal sammenholde ECTS-point med angivelse af uddannelsesniveau for at kunne vurdere uddannelsens sværhedsgrad, og hvad den vil kræve af dig. Videregående uddannelser er på erhvervsakademi-, bachelor-, kandidat- eller ph.d.-niveau. Efter- og videreuddannelse kan være på VVU-, diplom- eller masterniveau - læs mere i kvalifikationsrammen. Anvendelse af ECTS-point er obligatorisk for danske videregående uddannelser. Professionshøjskolerne samarbejder om kvalitet i brug af ECTS-pointsystemet og angiver altid ECTS-point i sammenhæng med angivelse af uddannelsesniveau om der er tale om kompetencegivende uddannelse De ECTS-point, en uddannelse omfatter, angiver den tid, du kan forvente at skulle bruge til undervisning, forberedelse, undersøgelser, læsning, øvelser, opgaveskrivning, eksamen og øvrige aktiviteter, som er nødvendige for at gennemføre netop den uddannelse. 1 Styrelsen for international uddannelse.

3 Gennemførelse og bedømmelse ECTS-point tildeles til studerende, der gennemfører forløbet og består de bedømmelser, som hører til uddannelsen, og man får ikke tildelt ECTS-point blot for at følge undervisningen. Nogle forløb bedømmes med skriftlig eller mundtlig eksamen, på andre forløb skal du have godkendt oplæg, portefølje, afhandling, eller du kan møde andre bedømmelsesformer. Du kan læse om eksamen og andre krav til bedømmelse i udbudsmateriale, i uddannelsens studieordning og på professionshøjskolernes hjemmesider. Merit overføres ikke automatisk ECTS-systemet kan lette din mulighed for at få godkendt en uddannelsesaktivitet ved en anden institution i Danmark eller udlandet, fordi det er en fælles måleenhed for studieomfang, men ECTS er ikke et automatisk meritoverførelsessystem. Ved professionshøjskolerne vurderer vi ansøgninger om merit efter uddannelsesaktivitetens faglige niveau indhold og omfang om du har bestået forløbet i en kompetencegivende uddannelse om du har gennemført et godkendt prøveforløb (f.eks. med beskikket censur) om der er ækvivalens mellem det uddannelsesforløb, du har taget, og den uddannelsesdel du søger til. Hvis du ikke kan få godkendt merit, har du i nogle tilfælde mulighed for at søge realkompetencevurdering, eller du kan måske få et suppleringsforløb. Kontakt studievejlederne ved en professionshøjskole for nærmere vejledning. Mere information og vejledning Du kan læse mere om ECTS-point hos Styrelsen for internationale uddannelser på og du kan kontakte studievejledere ved professions - højskolerne, hvis du vil have nærmere vejledning. ECTS-point fortæller ikke i sig selv, at en uddannelsesaktivitet er kompetencegivende, og du kan derfor ikke regne med, at et kursus med angivelse af ECTS, kan give merit i en kompetencegivende uddannelse.

4 Udgivet af de danske professionhøjskolers efter- og videreuddannelsesafdelinger / Tekst: Anne Mygind Brodersen / Grafik: Troldborg Design

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Tæt på skolens hverdag!

Tæt på skolens hverdag! Læreruddannelsen i skive Tæt på skolens hverdag! enkeltfag Åben Uddannelse Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... viauc.dk/laereriskive ENKELTFAG OG OPTAGELSESBETINGELSER undervisningsfag

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer.

De overordnede rammer for denne studieordning, er fastlagt i nedenstående love og bekendtgørelser med efterfølgende ændringer. Den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne for uddannelserne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2014 De overordnede rammer for denne studieordning,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL)

STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL) STUDIEORDNING MEDIEPRODUKTION OG LEDELSE (MPL) SEPTEMBER 2013 REVIDERET JANUAR 2015 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 STUDIEORDNINGEN... 4 Kapitel 2 UDDANNELSENS FORMÅL... 5 Kapitel 3 GENERELT OM UNDERVISNINGEN...

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

International mobilitet med den nye danske karakterskala?

International mobilitet med den nye danske karakterskala? 110 MONA 2008 2 International mobilitet med den nye danske karakterskala? Bettina Dahl Søndergaard, Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet Generel kommentar til 7 trins-skalaen og oversættelsen

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET

Akkrediteringsrapport NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Akkrediteringsrapport 2014 NY UDDANNELSE DEN MILITÆRE DIPLOMUDDANNELSE FORSVARSAKADEMIET Den militære diplomuddannelse, Forsvarsakademiet Side 2 Den militære diplomuddannelse Forsvarsakademiet 14/017062

Læs mere

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution 02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske institution PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Kommunikation og it,

Kommunikation og it, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Kommunikation og it, 2015-ordningen Institut for Medier, Erkendelse

Læs mere