Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 17 Jenle, den 5. juni 2012

Transkript

1 Aakjærselskabet NYHEDS OG INFORMATIONSMAIL NR. 17 Jenle, den 5. juni 2012 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB BLIV MEDLEM TRYK

2 ÅRETS AKTIVITETER Du kan hente arrangementbrochuren på h p:// DEN POLITISKE TALER Aakjærselskabet var meget længe på jagt e er en poli sk taler l Jenlefesten 2012! Da vi i begyndelsen af marts ikke havde fundet en poli sk taler og må e sende Arrangmentsbrochuren på gaden uden en sådan var der straks bid fra pressen. Spørgsmålene var meget forskellige alt e er avisernes og journalisternes poli ske observans. Svarene på journalisternes spørgsmål skulle være præcise. Man kunne meget hur gt med svarene blive en lille brik i et poli sk ærinde. Deri havde vi selvfølgelig ingen interesse. Er ministrene for unge? Kender de ikke Aakjær? Er udkantområdet alligevel ikke så interessant? Der er jo heller ingen ministre fra området? Tror du ikke, at ministrene har for travlt med EU? Det er et helt nyt ministerhold, der lige skal finde deres ben. Udenrigsminister Villy Søvndal er den poli ske taler ved Jenlefesten 2

3 Vi ønskede en taler fra regeringen og gerne en minister. Der var rig g mange på banen, men der blev sagt nej! Men alle med rig g gode begrundelser. Jeg skal besøge min familie i England. Er inviteret l OL! Har et møde i XXX Familien skal besøge XXX Det var ærgerligt, men vi har al d møde i den lokale par forening denne dag. Sekretæren fandt kalenderen frem, og kunne oplyse, at der ikke var a aler på dagen. Han ville meget gerne komme. Så faldt det hele på plads med årets program. Dere er kunne jeg meddele resten af bestyrelsen, at alt var på plads l Jenlefesten. En pressemeddelelse blev e erfølgende sendt af sted fra den store verden l en række aviser rundt i Danmark. Det er rart at begynde ferien med Alt på plads. Vi spurgte langt uden for ministerlisten og tog fat på Folke ngets formænd og dere er regeringspar ernes menige medlemmer. Men nej! Selv avisredaktører og par ernes ledelsesfolkene men NEJ! PÅ VEJ UD I VERDEN Som en deltur af en længere rejse skulle jeg flyve fra Tirstrup l København. På vejen ind i afgangshallen mødte jeg Udenrigsminister Villy Søvndal. Jeg havde spurgt Villy Søvndal en gang før, da jeg dligere havde bud e er ham og Lene Espersen, da de turnerede rundt i landet sammen, men fik dengang et nej! Nu var chancen der igen! Goddag! Mit navn er. Osv. Det vil jeg meget gerne! Men jeg skal lige spørge min sekretær om dagen er ledig. ÅRETS PROGRAM I Aakjærselskabet glæder vi os rig g meget l at afvikle årets program. Det er selvfølgelig ikke os, der skal rose programmet, og det skal slet ikke ske før programmet er afviklet. Men med de mange posi ve lkendegivelser, der er kommet fra folk omkring Jenle, så vil jeg alligevel godt give udtryk for en god mavefornemmelse. Det er et meget alsidigt program, der passer fint ind i de rammer, vi har l rådighed og det formål, der ligger bag Aakjærselskabet. Selvom vi i år har fået trykt arrangementsbrochurer, så kan vi allerede nu begynde at se bunden af brochurekassen. Rig g mange turis oreninger, biblioteker, skoler, busselskaber og foreninger har i år sendt bud e er flere brochurer. 3

4 Sam dig bliver brochuren på hjemmesiden hentet fli gt. Vi har derfor også fået et nyt menupunkt på hjemmesiden, der hedder Brochurer. I løbet af året vil vi lave flere forskellige brochurer, der som pdf filer kan hentes her. Da flere og flere får bedre farveprintere, så vil vi lave hovedparten af brochurerne i 4 stk. A4 sider, der med Booklet udskrivning kan trykkes som folder. Vi er sikre på, at denne funk on vil blive brugt rig g meget fremover. ANMELDELSER Årets bog: Aakjær og det religiøse er blevet nævnt og anmeldt i 5 landsdækkende aviser samt en række annonce og ugeblade. En af anmeldelserne har givet anledning l megen diskussion. Niels Højlund anmeldte bogen i Weekendavisen den 20. april Han indleder anmeldelsen med fremhævet skri : Det er misvisende at lede e er spor af religiøsitet i Aakjærs forfa erskab, når han er erklæret ateist. Men bogens genoptryk af digterens 4 bandbulle mod Indre Mission gør den værd at læse alligevel. Niels Højlund skylder os en henvisning l et sted, hvor Aakjær erklærer sig som ateist. Os der l daglig undersøger Aakjærs li eratur og livet omkring Aakjær, hører meget o e denne fordom, at Aakjær skulle være ateist. Men sam dig møder vi også rig g mange mennesker, der hos Aakjær finder en religiøs tone. En teore ker jeg holder rig g meget af er den tyske filosof Hans Georg Gadamers hos hvis tænkning, sådanne for domme vækker en stærk lyst l at gå i dialog med Aakjærs tekster og liv. Det at mange sam dig giver udtryk for, at de mener, at Aakjær har en religiøs tone forstærker blot lysten. For hermeneu keren Gadamer er fordomme al d interessante, da de dømmer udsagn som enten sagfremmende (posi ve for forståelsen) eller sagfremmede (nega ve for forståelsen). Når så mange mennesker beskriver Aakjær som ateist, så er det tæt på at blive en Sandhed, der ikke længere er nødvendig at undersøge nærmere, men blot skal konstateres. Og sådan er det blevet. Gang på gang konstateres det, at Aakjær er ateist. Det er blevet en fordom, hvormed alle beskriver, forstår og tolker Aakjær.

5 Men! Det blev også den for dom i Gadamers betydning, der sa e en bevægelse i gang. Per Mouritsen, der er rundviser på Jenle og i tekstsammenhæng er ekspert i Aakjær, begyndte at lave research i denne for dom. Havde Aakjær i ord og handlinger erklæret sig som ateist? Medens min kone Vinnie og jeg sad og skrev på forordet l bogen: Aakjær og det religiøse, så skrev Per Mouritsen l mig, at kirkebogen fra Fly, hvor Aakjær var døbt, ikke havde bemærkninger om, at Aakjær var udtrådt af Folkekirken. Jeg gennemstuderede dere er Aakjærs Livserindringer, og l min overraskelse, fandt jeg intet om, at han var udtrådt af Folkekirken, eller at han erklærede sig som ateist eller fritænker. Disse enkelte og spæde dele begyndte at sæ e for dommen på en prøve. Var for dommen, at Aakjær var erklæret ateist en sagfremmed fordom? Altså en falsk nega v fordom, der havde holdt Aakjær fast i en bestemt forståelses og tolkningstradi on igennem mange år. Med den smule ny viden, vi nu var blevet i besiddelse af turde vi så at tage den nye viden l os og skrive et nyt forord når vi nu stod med et forord, der var sendt l trykkeriet. Vi valgte ikke at ændre forordet, og sam digt valgte vi også, at Johannes Nørgaard Frandsen ikke skulle ændre e erordet, hvor der bl.a. stå: når digteren fra og med sine unge år i København erklærede sig som overbevist ateist (Se side 113 i bogen) Den nye viden kom lidt for sent, og havde endnu ikke en kvan tet og kvalitet, der kunne få os l at ændre forog e erord. Den forforståelse, der har været tradi onen om Aakjær igennem mange år, at han var ateist, var også vores, selvom tvivlen ulmede, men er nu ved at ændre sig. Aakjær har åbenbart ikke erklæret sig som ateist. Det ser heller ikke ud l, at der er handlinger, der peger i den retning! Men var han ateist eller ikke? Det er et helt andet spørgsmål. Per Mouritsen fandt et anden overraskende tekstbrud. Solvejg Bjerre, der er Aakjærs da er har ikke medtaget en central tekst i et brev l Marie Bregendahl, hvor Aakjær erklærers sig som ikke ateist. Det kan selvfølgelig være en almindelig teks ejl. Den er ikke senere kommenteret på nogen måder. Kunne mo vet være, at den forforståelse, der er dannet omkring Aakjær har passet Solvejg Bjerre godt? Eller hvad? Der kan være mange dybereliggende og for os ukendte mo ver! Læs ar klen og døm selv! 5

6 Som vi omtalte i sidste nummer af NI, så er Aakjærselskabet i gang med at fly e hjemmesiderne. Til gengæld må vi sige at salget går forbavsende stærkt. Hvis salgstempoet fortsæ er, så vil et eller to af arrangementerne meget hur gt være udsolgt! Det er jo dejligt, når man sæ er noget nyt i søen. Vi kunne godt frygte, at straksbetalingen på Dan kort kunne være et problem, men det ser det slet ikke ud l. Det er også dejligt at se, hvor bredt salget finder sted. Flytningen er ikke gået helt så smertefrit som forventet, men det går godt fremad. Vi havde nogle ønsker l systemet, som vi ikke helt fik klart nok beskrevet. Programmørerne bag systemet er meget villige l at re e programmet l, så godt som det kan lade sig gøre. BILLETNUMMERERING Men noget kan ikke re es, så snart salget er begyndt. Det gælder billetnummerering. Desværre kan kunden ikke se sit stolnummer på den udprintede billet. Vi har lovet, at stolnumrene ind l 100 ville være nummereret. Det kan vi ikke overholde i år, men vi kan love, at de første 100 købte bille er får deres nummererede stol. Det vil ske gennem datoen. UDSOLGT! 6 Selv Jenlefesten sælger her godt to måneder før afviklingen. Den sædvanlige rabat l medlemmer må e vi udskyde. I stedet har vi givet flere gra s rundvisninger, som kompensa on. Med den håber vi på rabatmuligheder l medlemmer både på bille er og handel i e bu kken. E BUTIKKEN E bu kken er ved at være klar l salg, hvilket vi glæder os rig g meget l. Det skulle gerne blive meget le ere at handle i bu kken! Målet er, at vi har den nye e bu k klar den 15. juni!!

7 Fejl i brochuren! Det er selvfølgelig en torsdag! Aakjæra en den 26. juli!! Lørdag 8. sep.10:00 17:00 på Jenle en hel dag!! LITTERATURDAG OG AAKJÆRPRISEN PRIS 365, KR. ALT ER MED I PRISEN! EXCL. DRIKKEVARER!! Salg kun på ne et! Max 200 bille er. PROGRAM FOR DAGEN: Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet I pauserne er der rundvisning i Mindestuerne. Der er adgang l Museet og meget mere : Velkomst ved Henning Linderoth og formiddagskaffe m. bolle ta selv bord 10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Lo e Thyrring Andersen 11.45: Frokost tag selv bord 13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen: Henning Linderoth Uddeling af Aakjærprisen l Bente og Leif : Forfa eren Knud Sørensen : E ermiddagskaffe ta selv bord 15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer: Ida Marie Vorre 16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth Lo e Thyrring Andersen: Jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning. Lo e Thyrring Andersen belyser forholdet mellem jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning og sæ er digteren i sammenhæng med andre Lim ordsdigtere. Ida Marie Vorre: Carl Nielsens sange. Komponisten Carl Nielsen har skrevet melodier l omkring 300 sange. En pæn del af disse har tekst af en af Carl Nielsens yndlingsforfa ere, Jeppe Aakjær. Med udgangspunkt i disse sange og deres baggrund fortælles om Carl Nielsen og hans forhold l Aakjær. Knud Sørensen: I gæld l Aakjær. Knud Sørensen fortæller om Aakjærs betydning ikke bare for Lim ordsli eraturen men også for den sociale udvikling i samfundet, og når det drejer sig om hans betydning for Knud Sørensen personligt, så er det såvel hans digtning som hans banebrydende arbejde med Blicher.

8 VAR JEPPE AAKJÆR IKKE UDMELDT AF FOLKEKIRKEN? Af Per Mouritsen I forbindelse med slægtsforskning, hvor jeg t har været inde og kigge i kirkebøger, havde jeg bemærket, at der ved nogle stod anført ude i en kolonne med Bemærkninger, at den og den fra den og den dato var udmeldt af Folkekirken. Jeg kom l at tænke på, at Jeppe Aak- jær, mens han var gi med Marie Bregendahl og boede i København i sine erindringer skriver, at han blev kontaktet af nogle, som men- te at han og Marie burde døbe det nyfødte barn. I sine erindringer Før det Dages udgivet på Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1929 side 148ff skriver Jeppe Aakjær, idet han citerer et brev l en bekendt: Døbt er han da ogsaa paa en Maade. Du ved, at jeg aldrig rig g har kunnet komme ud af det med Præsterne; jeg har da heller ikke villet, at de Folk skulde ha Ulejlighed med mit Barn. Men forleden Dag, da Morgensolens første straaler gled i en gylden Strime ind i vort Kammer, og min Dreng laa med store blaa Øjne i sin Vugge, tog jeg ham paa mine arme og bar ham hen l Vinduet midt i Solstrømmen; og Solen saa paa ham, og Marie Bregendahl og sønnen Svend Aakjær, da han skal i skole. 8

9 han saa paa Solen første Gang i sit Liv; og de myge Straaler kærtegnede hans spæde Lemmer og slyngede en Engleglorie om hans Barneisse; det var hans Indvielse l Livet med sine Lidelser, Længsler og Drømme. De e er en ldragelse, som man skulle tro blev anmeldt l myndighederne om, at sønnen havde fået navnet Svend, men det viser sig, at i kirkebogen fra København for Vor Frue Sogn, hvor sønnens fødsel er indført under den 20. januar 1894, at det først er den 8. Januar 1901, at navnet Svend Bregendahl Jensen er noteret som navngivet ham. E ersom Jeppe Aakjær forlod Marie Bregendahl i 1900, er denne indførsel af drengens navn i kirkebogen først sket omkring den d, hvor han skulle i skole, da Svend jo blev boende hos sin mor. Det er så senere noteret, at han ski er e ernavnet Jensen ud med Aakjær ved samme Kgl. Bevilling af 12. marts 1906, som Jeppe Aakjær ski er e ernavnet Jensen ud med Aakjær. Jeppe Aakjær rejser i begyndelsen af november måned 1884 l København for at tage præliminæreksamen på Blaagaard Seminarium som starten på en karriere som højskolelærer, som det var Jeppe Aakjærs frem dsplan på de e dspunkt. Studiet afslu es ved sommerferiens start i 1886 med en rimelig flot præliminæreksamen, og Jeppe Aakjær vendte hjem l fødehjemmet i juli måned 1886, hvor han arbejdede som karl på gården. Jeppe Aakjær var komet hjem fra København med hovedet fuldt af viden om ng, som han ønskede at indvi sine jævnaldrende i, blandt andet om poli k, samfundsforhold og om Darwins teori om Arternes Oprindelse. Jeppe Aakjær læste J.P. Jacobsens oversæ else af Darwin og var meget fortrolig med dennes lære. Da Aakjær senere blev lærer på Morten Pontoppidans Højskole i København underviste han bl.a. eleverne i Darwins udviklingslære. Blågård Seminarium 9

10 Det var før forsamlingshusenes d, og Jeppe fik af sin gode ven gårdejer Peder Odgaard fra Tastum i nabosognet, s llet hans stuer l rådighed for nogle foredrag og dligt i e eråret 1886 træffer Jeppe Aakjær her Marie Bregendahl, som var da er fra Fly sogns største gård Bregendahl. Marie Bregendahl var dengang forlovet med gårdmandssønnen Jens Peter Gudiksen Møller fra Balling Neder Mølle. Allerede dligt i Jeppe og Maries bekendtskab begynder de at skrive breve l hinanden. E er at Jeppe Aakjær havde været varetægtsfængslet i Viborg Arrest mellem den 17. januar og 2. februar 1887, fik han senere på året en del anfægtelser omkring sin tro og sit forhold l Folkekirken. Fra 1. oktober 1887 l udgangen af juni måned 1888 var Jeppe på et halvt års ophold på Askov Højskole og mange breve skrives mellem Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl. I erindringsbogen Drengeaar og Knøsekaar udgivet 1929 af Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag side 208ff skriver Jeppe Aakjær: At min vidtlø ige Brevveksling med Marie Bregendahl i disse Askovmaaneder kan jeg se, hvilken aandelig Gjæring og Vækst jeg har været i.. Der gik Breve imellem os som A andlinger; et at mine var paa 34 Sider!... At mit naive Trosforhold allerede paa de e Tidspunkt var ved at skride ud i Undergrunden derom vidner følgende Dagbogsoptegnelse fra Sommeren 1887: Til min Tro. Tak for Følgeskab l denne Dag; Tak for, at du lyste for mig l nu; du kan ikke længer. Tak for hver en Bøn, min Mor bad over mig. Tak for Fadervor og Salmesangen. Jeg kan nu ikke længere hjælpes dermed! Ud fra disse dagsbogsnotater skulle man så tro, at Jeppe var ved at fraskrive sig sit lhørsforhold l Folkekirken, men de e var ikke lfældet. I Samlede Digte bind 1 på side 8 skriver Jeppe i Digtet I en prædikenbog l mine Forældre Digtet er skrevet 14. november 1887, bl.a.: Kjære Far og kjære Mor, Eders Søn er bleven stor, Voxet fra sin Barnekjol, Tumler sig i Slud og Sol, Og han higer, og han længes, smaat han sejrer, haardt han trænges. Smaat i Livets Kamp han staar sig, Tit han falder der og slaar sig. Moders Øje vogter ej Længer paa den lilles Vej. Faders Haand ej længer frede 10

11 kan om Troens Blomsterbede. Mindet om min Far og Mor Gjør dog t min Tro saa stor. Og nu har jer store Søn blot en lille barnlig Bøn: Naar I læse Herrens Ord, naar I beder Fadervor, naar jer barneblide Tro, op mod Jesus danner Bro, naar I føle tryg og kjær at Vorherre er jer nær tænk da lidt paa mig, paa Sønnen lø mig op l Gud i Bønnen Her beder Jeppe Aakjær jo direkte sine forældre om at bede for ham og for sin barnetro. Samme dag den 14. november 1887 skriver han l Marie Bregendahl om en oplevelse, han havde ha på Askov Højskole, hvor den norske digter Bjørnstjerne Bjørnsson havde holdt et foredrag, hvori han fortæller om tabet af sin barnetro. I Breve fra Jeppe Aakær udgivet på Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag i 1944 af Solveig Aakjær Bjerre på side 33ff er gengivet et brev l Marie Bregendahl skrevet den 14. november 1887 om Bjørnstjerne Bjørnsson tale på Askov Højskole for øvrigt samme dag som Jeppe Aakjær skriver sit ovennævnte digt i forældrenes prædikenbog! Ca. midt på side 36 er Jeppe i sit brev nået frem l at citere Bjørnstjerne Bjørsson for at fortælle om tabet af sin barnetro. Jeppe Aakjær fortsæ er i sit brev: - han skulde staa der saa savnfuldt, staa der og græde ved Mindet om sin Barnetro, der nu var tabt for ham, aa hvor tungt det var at være Vidne l! At kunne give denne Mand sin Barnetro lbage, hvor vilde det føre Glæde l hans Sjæl, og berige hans Sangaare, saa det sprudlede endnu mere kvikt og klart. Af alt hvad ondt jeg maa friste, lad mig aldrig miste min Barnetro. Intet Menneske er lykkeligt uden den. Ja, maa jeg faa beholde den uskadt, men det er t som vilde den svigte mig, som vilde den tage l at gaa under for mig, men kunde jeg rig g komme l at bede Gud om Lov l at beholde den, bede ret ømt og mildt og barnligt og kjækt op mod Guds Ansigt, mon jeg saa ikke nok fik Lov l at beholde den, da jeg ønsket det saa inderligt. De e brev er altså skrevet ca. 4 måneder e er, at Jeppe Aakjær i sin dagbog skriver, at han ikke længere kan bevare sin tro. Men på de e dspunkt har han jo ikke opgivet den men kæmper stadig for at beholde den! På side 43 i samme bog i et brev l Esper Andersen 13/ altså ca 1½ år senere skriver Jeppe Aakjær: 11

12 Jeg er et Verdensbarn, bliver aldrig andet. Jeg hader og afskyr Synden som jer, men gir den et andet navn, jeg kalder den Umoralitet og Ure ærdighed. Mit Liv er viet l kamp mod den. Alle de (maaske smaa) Evner Gud gav mig, vil jeg sæ e ind her. Gjennem denne Kamp, vil jeg tjene min Gud, der ikke er de Kristnes blege Stuegud men er den himmeldybe Alnaturens forvovne Skaber og Lovgiver, hvis Magt er den forfærdiges, mens hvis Kærlighed er den re ærdiges. Mod ham sender jeg mine Bønner i mine gladeste Stunder, naar jeg har besejret en Vanskelighed eller naar jeg har anvendt en Dag godt. Til ham beder jeg ikke i mine Søndagsklæder foran Kirkealteret med Knæet mod Knæfaldets bløde Polster, men l ham beder jeg i mine Arbejdsklæder helst under Novemberna ens stormforrevne Himmel, naar Maanen leger Skjul i Skyerne.. Men gaa I blot jeres Veje, jeg mine vi mødes for Gud! - - men meget godt maa vi ha udre et forinden - Thi, ikke sandt? saa fremt der er en Himmel for jer, er der nok én for mig. Altså erklærer Jeppe sig jo ikke som værende ateist, tvær mod skriver han, at han som mange andre stadig tror på Gud måske på sin egen måde, men stadig ingen tegn på, at han er ved at forlade Folkekirken. E er at Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl den 20. januar 1894 havde fået en søn, var Jeppe Aakjær i korrespondance med lektor Hans Albrechtsen. I ét af brevene beklager Jeppe sig over, at han fra velmenende mennesker opfordres l at lade det nyfødte barn døbe. I et brev skrevet den 25/ l Hans Albrechtsen, skriver Jeppe Aakjær (i samme bog som nævnt oven for) på side 138ff allernederst: Du lod et ord falde om mit Had l Kristendommen i dit sidste Brev; men det er en fejltagelse, hvis du tror, jeg hader Kristendommen, at sige hvis du derved forstaar Kris Lære. Det interesserer dig maaske overordentlig lidt, men jeg elsker Kristus, ømt stærkt hengivent; ja, naar jeg faar alle de Lag af Bibelstøv og Præstesnus, af Bispesavl og Munkeløgn ærnet fra hans Byste saa ved jeg næste ikke hvilket Menneske jeg elsker mere. Jeppe holder altså stadig fast i sin tro! Måske skyldes opfa elsen af, at Jeppe Aakjær var udmeldt af Folkekirken, at han i en del breve skriver, at han opfa es som fritænker og som ateist? I hvert fald skriver Jeppe i et brev, som han påbegynder lige e er at retssagen imod ham var startet ved re en i Viborg, og brevet er dateret den 15. janu 12

13 ar 1887 altså 2 dage før varetægtsfængslingen. Heri skriver Jeppe: Hele Foredraget gik som sagt ud paa at slaa det foragtelige Hykleri l Gulvs, der trives i den danske Folkekirke, og som stødte saa mange gode Kræ er fra sig over i Fritænkernes Lejr De e brev er også medtaget i Solveig Aakjærs ovennævnte bog, men her har hun af uforklarlige grunde undladt at medtage nogle betydningsfulde passager. Derimod har Bjarne Nielsen Brovst i sin Bog Jeppe & Marie udgivet 1988 på Forlaget Centrum side 111 gengivet brevet i sin helhed, og Jeppe skriver bl.a.: Og så det hele vuggende sig i alkærlighedens arme. I det øjeblik jeg bliver udråbt overalt som fritænker ja, for Gudsbespo er, da sidder jeg som hensunken i Vorherres favn med hjertet fyldt af barnetroens milde fryd Altså betragter Jeppe ikke sig selv som fritænker, men fortæller, at han udråbes som sådan og som Gudsbespo er og skriver om, at han så skal forsvare sin tro og dem, der beskylder ham herfor! Ved folketællingen i 1890, da Jeppe Aakjær bor hjemme på fødegården, oplyser han i feltet Trossamfund i tællingslisten bekjendelsesløs, hvilket Jeppes storebror Jens Aakjær også gør. Jens så jo meget op l Jeppe, så det er ikke så underligt, at de begge betegner sig således men jo ikke som udenfor Folkekirken. I senere folketællinger betegner Jeppe Aakjær sig som værende Udenfor Trossamfund og ikke udenfor Folkekirken. Som nævnt ovenfor, er der ikke i kirkebogen for Fly sogn, hvor Jeppe Aakjærs fødsel og dåb er indført, intet anført om, at han senere skulle have udmeldt sig af Folkekirken. I min søgen om hvad der var op og ned i denne sag, skrev jeg l Kirkeministeriet for at forhøre om lovreglerne for optagelse og udmeldelse af Folkekirken på Jeppe Aakjærs d. Her sprang man over, hvor gærdet er lavest ved at sende mig kopier af de love, forordninger og Kongelige anordninger. Iflg. Forordning af 30. maj 1828 optages børn, der døbes i Folkekirken i den Kristne kirkes Samfund. Ved Kongelig anordning sker udtræden af Folkekirken således: Naar Personer, der ere døbte i Folkekirken, udtræde af denne, kunne de ved at anmelde udtrædelsen for Sognepræsten i det Sogn, hvori ude bo. Videre hedder det: Om modtagne Anmeldelser angaaende Udtrædelse af Folkekirken skal Præsten gøre Tilførsel i sin Kirkebog. Er Anmeldelsen sket l den Præst, l hvem udtrådte har løst Sognebaand, 13

14 skal denne Præst ls lle Sognepræsten paa den udtrådtes Hjemsted en Genpart af den meddelte A est om udtrædelsen l Indførelse i hans Kirkebog. Saafremt paagældende er døbt i et andet Sogn skal derhos Sognepræsten paa Hjemstedet al d give Sognepræsten paa Daabsstedet Meddelelse om den stedfundne Anmeldelse, for at der ogsaa her ved Tilførselen l Kirkebogen om vedkommendes Daab kan lføres en Bemærkning om hans udtrædelse af Folkekirken. Altså sagt ligeud: Når der ikke i kirkebogen for Fly sogn, hvor Jeppe Aakjærs fødsel og dåb er indført, ikke er anført noget om, at han er udtrådt af Folkekirken, må det antages, at han ikke er det! Det store spørgsmål er så, om Jeppe Aakjær betalte kirkeskat? På Landsarkivet i Viborg har man ska elisterne for personlig skat for perioden , og disse ska elister har jeg undersøgt for eventuelt at få svar på spørgsmålet. En gennemgang viste, at disse lister indeholdt en del oplysninger om de enkelte ska eyderes fasteejendomme, den personlige ejendomsskat, og også om indkomstska en og fradrag Ska elistens hoved ser således ud: Bemærk kolonnen lige før kolonnen med I alt. vedr. børn m.v. Med listerne viste også, at ska ebeløbene var anført som ét tal, uden at være specificerede. I perioden fra 1890 l 1907 bor Jeppe Aakjær jo i København og dér er ikke foretaget noget e ersyn. I 1907 hvor Jeppe Aakjær bliver gi med Nanna Krogh og fly er ind på Jenle, fremgår det af en kopi af ska elisten for ska eåret 1919/1920, som bevares i det dligere Grinderslev Grønning Kommunes arkiv i Jebjerg, at Jeppe Aakjær har betalt bidrag l kirken og l menighedsrådet på lige fod med alle andre i sognet. 14 Her står Bidrag l afløst Høstoffer og Kirkens opv. Menighedsr. Og i begge kolonner, er der beløb ud for Jeppe Aakjærs navn på lige fod med alle andre ska eydere og beløbene svarer i størrelse meget godt l Jenles størrelse i forhold l de andre gårdes størrelse ud fra Hartkorn. Det vil derfor for mig at se være en antagelig tese, at Jeppe Aakjær ikke havde udmeldt sig af Folkekirken, men ikke havde noget imod at blive betragtet som værende udenfor, idet han jo trofast ved folketællingerne

15 anfører sig i 1890 som bekjendelsesløs og senere som værende udenfor Trossamfund. Sam dig har hverken jeg eller andre, jeg har ha kontakt med kunnet påvise ét eneste sted, hvor Jeppe Aakjær erklærer sig selv som udmeldt af Folkekirken, som fritænker eller som ateist. Alle steder, hvor han omtaler det, er det noget han refererer l, at han bliver betragtet af andre som værende ateist eller fritænker. Dr. Phil Gudmund Schü e gør da også opmærksom på i det foredrag, han i 1940 holder om Jeppe Aakjærs forhold l det religiøse, at digtet Jeg er født på Jyllands Sle er førte l et mangeårigt venskab med biskop Gabriel P. Kock, Ribe, og i breve, som ligger på Det Kongelige Bibliotek, og som jeg har fået kopi af, er der ikke noget, der antyder, at Jeppe Aakjær skulle have været udmeldt af Folkekirken. Børnene Solveig og Esben, som Jeppe Aakjær havde sammen med sin 2. ægtefælle Nanna Aakjær, var da også begge døbt ind i Folkekirken, uden at de dog e erfølgende e er det oplyste blev konfirmerede. Nanna Aakjær forblev i alle årene iflg. folketællingerne medlem af Folkekirken, selv om hun og Jeppe Aakjær blev borgerlig viet på Københavns Rådhus i De får den 8. september ldelt årets Aakjærpris. 15

16 Endelig bliver Livserindringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398, kr. NY MEDLEMSPRIS 268, kr. Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN GØR OS ENDNU BEDRE BLIV MEDLEM

17 FRA EN BOGSAMLERS HYLDER. Af Per Mouritsen Jeg har på mine hylder 3 bind af nogle bibliofile bogudgivelser, som Jeppe Aakjær har udgivet sammen med Levin og Munkgaards Forlag, København og bogtrykker N. P. Thomsen, Holstebro. I forbindelse med udgivelserne havde Levin og Munkgaards Forlag samlet al korrespondance mellem de tre nævnte parter i udgivelsen, alle prøvetryk og det endelige resultat med Jeppe Aakjærs dedika on l Forlaget. Det første bind er udgivet i 1925, og det fremgår af korrespondancen, at Jeppe Aakjær dengang havde en idé om, at man skulle udgive 5 6 bibliofile småtryk om året! Det mente både Forlaget og bogtrykker N. P. Thomsen var alt for meget, hvor l Jeppe Aakjær lakonisk i starten skriver l Forlaget, at hvis bogtrykker N. P. Thomsen i Holstebro ikke syntes, at han kunne overkomme arbejdet, så kunne man vel finde et bogtrykkeri i København, der kunne! Sam dig beder Jeppe Aakjær i sit første brev forlaget om at opsæ e en kontrakt, inden man går i gang, og heri foreslår han, at han skulle have et fast forfa erhonorar, hvilket Levin og Munkgaards Forlags direktør Ejnar Munksgaard afviser, og henviser l, at de tre parter kunne dele overskuddet imellem sig, når oplaget var solgt! Jeppe Aakjær opgiver ikke så let, og skriver i et brev fra 11/ l forlagsdirektør Ejnar Munksgaard: Kan min lille Julebog hverken iaar eller i or gi mig det ringeste Udby e? Alle de dligere Aar har den dog indbragt en lille Skilling. Den første, som kom i Handlen var 1) Glimmersand (Jul 1919) trykt i 200 Exmpl., deraf 100 i Handlen, dem købte Naver alle for 1200 kr. kontant. 2) Rejserids af Viborg Amt (1920), trykt i 150 Exempl; 50 i Handlen, som Naver betalte med 350 kr. i alt. 3) Den ny Klokke (1921), trykt i 225 Expl; 75 i Handlen, Naver i alt 350 kr. 4) Min første Jul (1922), tr. I 225 Expl., 75 i Handlen. Mit Honorar 175 kr friexpl. Desuden betalte Naver N. P. Th. jeg tænker det samme. 5 6) Bondens Jord (1923). I Oplysningens Tjeneste, tr. I 275 Expl. Og 275 Expl., deraf 100 og 100 i Hdl. Har i Honorar givet mig 100 Friexpl. Men ingen Mynt. Forlagsdirektør Ejnar Munksgaard lader sig ikke rokke, og skriver lbage l Jeppe Aakjær: Det er ikke nogen vanskelig Regneopgave, De s ller mig. Naar jeg køber 100 stk. af den lille Julebog og betaler Thomsen 250 kr., saa har jeg, naar hele Oplaget er solgt tjent 100 kr. minus mine Omkostninger, 17

18 idet jeg l Boghandlerne afgiver 30% Rabat. Naar Naver i sin Tid betalte Dem saa stor en Sum som 1200 kr. for 100 Eksemplarer, saa var det fordi, det var den gyldne Tid og Naver. Saafremt De nu, foruden Deres 100 Eksemplarer skal have Forfa erhonorar, saa kan det jo kun ske ved, at Oplaget forøges, hvilket vel er imod Foretagenets Plan. Tror De selv, at man kan sælge Bogen l f. Ekspl. 10 kr. pr. Eksemplar. Thomsen mener det ikke, og bad mig i Aar ikke tage en pris over 5 kr. og Prisen har vist sig at være rig g. Der er af mine 100 Eksemplarer l Dato solgt 92, saa jeg klarer mig økonomisk. E er nogle flere bemærkninger slu er Munksgaard brevet: Naar vi regner med et Oplag paa 300 Eksemplarer á 6 kr./kr. 4,00 ne o bliver der altsaa 300 kr. l hver af os naar Oplaget er solgt. Det viste sig e erfølgende, at man kun fik udgivet 3 særtryk udover de årlige julebøger, som Jeppe Aakjær fortsa e med at udgive hele sin leve d, hvilket vil sige, at den sidste julebog udkom Det eksemplar af den lille bibliofile bog, der udkom i 1925 fik tlen Viborg Bys Beskrivelse og var et genoptryk af Magister Christen Erichsøns bog med samme tel udgivet Christen Erichsøn var.. Fordum Sogne Præst l Sorte brødre Kirke udi Viborg, og bærer følgende dedika on fra Jeppe Aakjær l Forlagsdirektør Ejnar Munksgaard: Dedika onen lyder: Kjære Hr. Munksgaard! De gamle Taarne i Viborg By, Hvor staar de skjønt mod en Tordensky! Tak for godt Samarbejde! Deres hengivne Jeppe Aakjær p.t. Kjbh. 12/ Aakjærselskabet har købt restlageret af DVD en, Livet paa Hegnsgaard. Indkøbs prisen har været lidt dyrere end dligere, hvorfor vi har må et hæve prisen lidt. Vi sælger derfor DVD en for 78, kr. 18

19 DER INDBYDES HERMED TIL GENERALFORSAMLING I AAKJÆRSELSKABET TORSDAG DEN 26. APRIL 2012, KLOKKEN TIL CA.. 22:00 JENLES FOR SAMLINGSHUS, JENLEVEJ 6, 7870 ROSLEV Dagsorden iflg. vedtægterne. Aakjærselskabet bestyrelse består af 9 medlemmer. Valgperioden er på 3 år. På valg l bestyrelsen er Vera Nielsen, Henning Taankvist og Hans Frederiksen. Der skal desuden vælges 2 suppleanter og en revision. Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 7 dage før mødet torsdag den 19. april 2011 klokken 12:00. Foreningen er e er generalforsamlingen vært ved en kop kaffe og brød. Godt 40 personer var mødt frem l generalforsamlingen. Det er rig g dejligt, at så mange møder frem og bakker op om selskabet. 19

20 Generalforsamlingen valgte Stadsarkivar Niels Mortensen, Skive som ordstyrer. Ordstyreren kunne konstatere, at generalforsamlingen var indkaldt korrekt e er vedtægterne. 6 Generalforsamlingen a oldes én gang om året på et af bestyrelsen fastsat sted og indkaldes med 3 ugers varsel ved skri lig meddelelse l medlemmerne. Generalforsamlingen a oldes inden udgangen af april måned med følgende dagsorden: 1. Valg af ordstyrer. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. 4. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvert år vælges 3 medlemmer. Genvalg kan finde sted. Valget gælder for 3 år. 5. Valg af 2 suppleanter l bestyrelsen. Valget gælder for 1 år. 6. Valg af statsautoriseret revisor, der vælges for ét år ad gangen. 7. Evt. 20

21 Formanden Henning Linderoth aflægger beretning for 7. gang var et rig gt godt år, hvad ak viteter angår. Besøgstallet var tæt på de 8000 og medlemstallet meget tæt på Det var en lfreds formand, der kunne takke frivillige, ansa e og bestyrelsen for en kæmpe indsats. 21

22 MINDETALE FOR ELSE RIIS: Inden jeg går i gang med beretningen vil jeg bede forsamlingen rejse sig og mindes forhenværende bestyrelsesmedlem Else Riis, der døde den 24. januar 2012 e er kort ds sygdom. Tak! Else Riis havde et livslangt folkeoplysende liv bag sig, som den ene del af forstanderparret på Salling Ungdomsskole. Forstander den slu ede i Hun var gi med Kaj Riis, der var forstander på Salling Ungdomsskole og sam dig formand for Aakjærselskabet. Bag Kaj Riis stod Else for alt det prak sk på Jenle. Da Kaj Riis blev syg og i 2004 må e trække sig som formand for Aakjærselskabet gik Else Riis ind i bestyrelsen og fortsa e arbejdet bl.a., som koordinator for forudbes lte selskaber. Else Riis var i samarbejde med Magnus Vis sen med l at forandre Aakjærselskabet. E er Solvejg Bjerres død i 2001 blev der rum for større forandringer. Else Riis var meget idérig, og kom med mange af de idéer, som vi i dag har implementeret i arbejdet på Jenle, og som vi i dag finder helt naturlige og godt integreret. Nu bleges Himlen for Sol er nede, som Aakjær skrev i et digt om Karup Å i Denne strofe skrev min kone Vinnie og jeg i nekrologen om Else Riis, den 26. januar 2012, hvilket er meget rammende for Elses virke. Hun var et menneske, der levede i livet! Æret være Else Riis minde. Så l beretningen for Det er første gang beretningen ikke på forhånd er udsendt skri ligt l medlemmerne, men skal fremføres jomfrueligt her på Jenle l generalforsamlingen. Det var en beslutning, vi tog i bestyrelsen sidste år. Vi tog den, fordi vi er i forbindelse med alle medlemmer minimum 2 gange om året. Rig g mange får også NI, der kommer 6 gange om året. Det har været lidt underligt at skulle oplæse en beretning, som var udsendt på forhånd og som har været omtalt i flere sammenhænge året igennem. Den nye måde gør, at beretningen mere kommer l at indeholde det år vi er gået ud af set lidt på afstand og med en lidt mere analyseret lgang. Beretningen vil derfor også fokusere på ng i det foregående år, der peger fremad. Det er målet. Håber at det lykkedes. Hvordan kunne vi nå det? 22

23 Det kunne vi heller ikke, hvis vi ikke hele den havde en stor flok frivillige, der gerne bruger meget d på Jenle. Hvis vi tæller alle med, både dem, der kommer 2 gange om året med deres specialviden, og dem, der møder op 50 gange eller mere om året for at male, save, sæ e stole op og er med i de arbejdende værksteder om sommeren osv., så er tallet et sted mellem 60 og 80. Alle disse frivillige kan vi slet ikke takke nok! Flere af de frivillige har knoklet det meste af vinteren. Store dele af museet har fået en ansigtslø ning, så der igen er meget nyt at studere. Men! Den største opgave har været bygningen af et nyt bogdepot i det gamle Friserum. Det var brandmyndighederne, der bad om, at vi sikrede os bedre! Sam dig var det også nødvendig, da vores bogbestand er vokset rig g meget de senere år. Det betød sam dig, at vi må e fly e de gamle friser. Vi har bygget et helt nyt rum l friserne. Disse friser er kulturhistorisk er en perle. I Hovedbygningen har vi set på temperatur og fugtstyring. Denne del af arbejdet er ikke færdig endnu, da vi med avangeret teknologi arbejder på analyser, der forhåbentlig kan give os indsigt i nødvendige ltag fremover. Men! Noget er færdigt. Alle vinduer i de rum, hvor vi rundviser har nu fået lysfilm, og en del har også fået rullegardiner. MINDESTUERNE Lys og fugtproblemerne har været voldsomme og har betydet at rig g mange fine genstande har taget varige skader. Vi må ikke udbedre disse skader! Det er et krav fra Kulturarvstyrelsen. Genstandene skal bevares, som de er. Vi må l gengæld gerne lave nye genstande, som erstatning for de skadede. Det første vi har taget fat på, er det strikkede tæppe i Kahy en og det vævede divantæppe på Aakjærs arbejdsværelse. De to genstande er næsten færdige og vil blive udski et i forbindelse Stofugen i juli måned. Det har været to meget store projekter. SKULPTUR I april måned blev jeg ringet op af Birger Schü e på Eskjær gods. Jeg skulle køre ned på Astruplund, hvor der stod noget interessant. Jeg fik nærmest et chok, da jeg en varm dag i maj gik ind i laden på Astruplund. Lige foran mig stod en figur 260 cm høj af Jeppe Aakjær lavet af kunstneren Elisabeth Zeuthen. 23

24 Aakjærselskabet må e få skulpturen, hvis vi ville. Gennem et stort arbejde fra mange frivillige lykkedes det os, at afsløre skulpturen den 10. september på Aakjærs 145 års fødselsdag. AAKJÆRPRISEN I vedtægterne for Aakjærselskabet står der, at bestyrelsen er bemyndiget l at uddele en Aakjærpris. I selskabets 30 års historie, er det kun sket én gang før. Bestyrelsen har beslu et, at det fremover skal ske hvert år. Valget af modtager var ikke svært. Det blev forfa er Knud Sørensen, der fik prisen på , kr. sponsoreret af Skive Kommune, da han har været en stor formidler af Aakjærs li eratur bl.a. gennem Lim ordsselskabet. Knud Sørensen fik desuden ordet: Vederfaret sammen med prisen. ÅRETS MEDLEMSGAVE Årets medlemsgave var Vadmelsfolk, som vore frivillige selvfølgelig også har sat smudsbind omkring og pakket l forsendelse. Bøgerne er stø et af Spar Midt Vest Fondene i Jebjerg og Spar Nord Fonden i Skive med hver 5000, kr. Bogen er en typisk udgivelse fra Aakjærselskabet. Det er en korrekt udgivelse fra 1. udgaven. Ser man på de mange 24 udgivelser, der er kommet siden 1. udgaven i år 1900, så er tlen Vadmelsfolk det eneste, der er lbage af den oprindelige novellesamling. Indholdet har været helt andre noveller. Forlagene har i stedet fyldt novellesamlingen med de historier, der har kunnet sælge. Det har været et ønske om salg, der har styret produk onen og ikke respekten for Aakjær. Hele Aakjærs inten on, om at skildre heden, befolkningen, og de meget vanskelige kår de levede under forsvandt. Denne poli k ønsker vi at lave om på. Vi vil gerne så tæt på Aakjærs oprindelige tanke. Vadmelsfolk var fra Aakjærs hånd en meget stram styret novellesam

25 ling, hvor han fastholder en række persontegninger fra den jyske hede syd for Skive. Det var personer, der var indfældet og formet af hedenaturen, der bød dem et meget hårdt liv men også et socialt fællesskab med humor og underfundige fortællinger, der var skabt for at de overhovedet kunne overleve. I disse noveller ligger der en kulturel forståelse, der peger langt ud over en nu dig individuel kulturforståelse, hvor man hylder og fremhæver den enkelte. Den gamle forståelse af, at fa gdom og elendighed var en religiøs guds straf, er i dag afløst af en kulturel forståelse, hvor fa gdom og elendighed er din egen skyld. Aakjær gjorde op med begge disse forståelser af fa gdom. Han mente i stedet, at fa gdom var et poli sk kulturelt problem, som fællesskabet e sk havde pligt l at løse. I dag er fællesskabes pligten afløst af et individuelt ansvar for egen fa gdom og elendighed. Det er præcis denne tankegang Aakjær ville bekæmpe med bl.a. Vadmelsfolk. Det er tankegangen om et fællesskab, som vi i dag har mere brug for end nogensinde og ikke mindst i globalt sammenhæng. Det er også i det lys, man skal se udgivelsen af bogen Aakjær og det religiøse her i Mere om denne bog næste år, hvor vi står med en ulige kulturel kamp, når hele den li erære elite vil hylde eksisten alisten Søren Kierkegaard med 200 året for hans fødsel. TEKNOLOGI Som de museumsbesøgende på Jenle i 2011 har bemærket, så er der sket rig g meget på det teknologiske område. Der er kommet flere elektroniske uds llinger og biografer mm. Men! Det er kun begyndelsen. Her i 2012 og ind i 2013 vil der ske langt mere på det teknologiske område. For gæsterne vil det ikke helt blive så synligt, men ville kunne ses udenfor Jenle i et projekt vi kalder for I Aakjærs fodspor. Man vil rundt i det landskab, som Aakjær færdedes i kunne finde små QRkoder, der kan ak veres gennem de nye mobile medier smartphone og tabletcomputere. (I parentes vil jeg lige nævne, at vi netop i går har fået , kr. fra Veluxfonden l indkøb af et semiprofessionelt videokamera l frems lling af film, der skal kunne fanges af koderne.) Her i vinter er der taget en række ini a ver, der forbereder denne teknologi. Aakjærselskabets hjemmeside har været på familien Linderoths server siden den 3. december Den er nu fly et l to servere. En i Herning og en i Lyngby. Ganske kort vil jeg sige, at serveren i Herning skal håndtere den tradi onelle hjemmeside, men med nye muligheder. Serveren i Lyngby er en salgsserver, der skal håndtere salg af bille er l arrangementer og e handel. Tidligere har disse to funk oner taget alt for meget arbejdskra og skabt stor usikkerhed. 25

26 Fremover vil bille er skulle købes på ne et med Dankortbetaling straks. Det samme kommer l at gælde e bu kken. Det koster lidt for selskabet, men det vil være en kolossal le else, men sam dig tror vi også, at det på sigt kan betyde et større salg. Vi glæder os rig g meget l at komme i gang. Når jeg nævner teknologi vil jeg ikke undlade at sige kasseapparat. Vi købte sidste år et nyt elektronisk kasseapparat l ca , kr. Vi har rig g mange gange været på vej l at smide apparatet på lossepladsen. Men nu ser det heldigvis ud l, at det kører. Det har kostet bu kspersonalet, vores it mand og kassereren mange grå hår, men de har tappert kæmpet, for at få skidtet l at virke var et fantas k år, hvad angår arrangementer. Rig g mange af vore inten oner er ved at lykkes. Det har bestemt også kostet knofedt. Vi er godt på vej l at lave Jenle l et kendt spillested for folkemusik i bred forstand. Vi får et godt publikum fra det meste af Danmark, der sam dig beny er områdets overnatningsmuligheder l en forlænget weekend. Vi har derfor også indgået a aler med to overnatningssteder. Hotel gl. Skivehus og DanHostel i Skive. Arrangementerne er vores ansigt udad l. Det er bestemt ikke en pengemaskine, som nogen tror er første gang arrangementerne har givet et lille overskud. Vi mener selv, at 2011 var fyldt med gode arrangementer. De har heller aldrig været så godt besøgte. Jeg vil kun nævne et arrangement nemlig Jenlefesten. Vi havde 525 gæster denne dag. De to talere Kulturminister Per S g Møller og Forlagsdirektør Johannes Riis var fremragende. Søren Krogh s underholdning var fremragende. ÅRETS ARRANGEMENTER Tallet var meget flot, når man sam dig tager i betragtning, at Skive Kommune holdt gra s koncert i anlægget med O o Lindums orkester. Et slag på tasken tror jeg det kostede 200 gæster, som vi havde kalkuleret med. Det var dyrt. I 1995 indgik Aakjærselskabet og Skive Kommune en a ale om, at man skulle frede Jenlefesten mod kommunaltbetalte gra sarrangementer. 26

27 Vi har forsøgt at minde dem om a alen, men det virker ikke helt, som om de vil forstå det! ARBEJDENDE VÆRKSTEDER De arbejdende værksteder, som vi begyndte med i 2010 ser ud l at blive en stor succes. I 2011 trak de tre værksteder rig g mange mennesker l Jenle. Moderne turister vil gerne i dialog med mennesker bag ak viteterne. Vi er ikke længere i tvivl om, at det er denne vej vi skal fremover. Derfor bliver der også 4 værksteder i år. (Mere herom i næste NI) FORTÆLLINGER Hver mandag i sommerperioden 2011 præcis klokken 11:00 havde vi Lim ordsfortællinger, der bestod af en rundvisning og i llæg fik gæsterne en fortælling og måske også en sang. De e arrangement laves i samarbejde med turistorganisa onerne omkring Lim orden. Desuden havde vi også hver fredag et fortællearrangement i sommerperioden. Disse arrangementer stod Aakjærselskabets Fortælle og dialektgruppe for. Det er endnu en grund l at besøge Jenle i sommerperioden, som flere har fået øje på. EN TEMAUDSTILLING 27 Vi har siden 2009 arbejdet med et årstema. I 2011 var det Krig og Fred. Temaet var givet, da det var hentet ud af Nanna og Jeppe Aakjærs søns liv, og da han den 12. juli kunne have været blevet 100 år. Allerede i 2010 gik vi i gang med at se på mulighederne og for første gang gravede vi dybt i skabene og kisterne på Jenle, hvor vi vidste, at der lå effekter fra Esben. Det blev en kæmpe overraskelse. Uden at jeg skal sige for meget alt for skråsikker, så tror jeg vi fandt et meget følsomt menneske, der blev slidt op af et e sk dilemma. Det tror jeg Journalist Uffe Bregendahl senere i a en vil komme ind på. Vi fandt måske også et menneske, der var på vej l at følge op på faderens sociale spor, men med det nye medie filmen. Gennem en masse interview med dligere ansa e på Jenle, fik vi åbnet for nye indsigter i et usædvanlig spændende liv på Jenle. Det er et liv, som har ligget næsten jomfrueligt uberørt hen. Vi fik som planlagt lavet en meget spændende uds lling. Men! Også en overraskende dyr uds lling. Dele af Esben Aakjærs udstyr fra 2. Verdenskrig havde Solvejg Bjerre afleveret l Frihedsmuseet. Vi ville selvfølgelig gerne låne de e udstyr. Det kunne vi også godt, og det lød i begyndelsen, nærmest som om vi kunne låne det gra s. Vi havde en fornemmelse af, at det nok ville koste os 6000, kr. at få det herover. Regningen kom l at lyde på over , kr. Med andre ltag har uds llingen nok kostet , kr. Havde vi kendt beløbet på forhånd, havde vi ikke gjort det.

28 Nu gjorde vi det heldigvis. Vi tabte på det i kroner, men vandt en masse indsigt og vil fremover også kunne hente det tabte ind igen. Jeg vil også her l slut gerne beny e lejligheden l at sige tak l en velfungerende og godt samarbejdende bestyrelse de mange ansa e og frivillige samt l Jenleudvalget og Naturstyrelsen. Ved fælles hjælp har bestyrelse, ansa e og ikke mindst frivillige, ryddet nogle forhindringer, der gør det muligt at servicere medlemmerne og tage mod mange flere besøgende samt opfylde Aakjærselskabets målsætning. Vi er parate og det skal alle endnu engang have tak for! På Aakjærselskabets vegne Henning Linderoth Beretningen blev godkendt, hvore er Hans Frederiksen fremlagde regnskabet på vegne af Kassereren Henning Taankvist, der af familiegrunde ikke kunne komme. Generalforsamlingen godkendte regnskabet. Revisionen blev genvalgt. Det meget beskedne overskud skulle man finde forklaringen i, at der var indkøbt et nyt kasseapparat og en uds lling var blevet noget dyrere end budge eret. Der var ikke indkommet forslag l lovændringer eller lignende. 28

29 VALG TIL BESTYRELSEN: Bestyrelsen består af 9 medlemmer og 2 suppleanter. 3 er på valg hvert år. Hans Frederiksen, Henning Taankvist og Vera Nielsen var på valg. De 2 suppleanter er på valg hvert år. Vera Nielsen havde på forhånd meddelt, at hun ikke fortsa e, medens de to øvrige tog mod genvalg. Bestyrelsen havde derfor spurgt Svenning Fu rup, der i et år har arbejdet med stedets it, om han ville indtræde i bestyrelsen. Det var derfor bestyrelsens forslag. Uden afstemning blev de tre, som bestyrelsen foreslog, valgt. Else Mehlsen og Birgi e Jørgensen var suppleanter. Else Mehlsen tog mod genvalg medens Birgi e Jørgensen ikke ønskede at genops lle. De nyvalgte suppleanter blev Else Mehlsen og Karen Margrethe Rasmussen. Under evt. takkede formanden Vera Nielsen og Birgi e Jørgensen for et rig gt godt samarbejde i bestyrelsen og deres medvirken l opbygning af bu kken. De havde været med fra begyndelsen, da vi ingen kasseapparat havde, men kun en kolonnebog og en pengekasse med fire rum! A enens ordstyrer takkede dere er forsamlingen for god ro og orden. E er generalforsamlingen kons tuerede bestyrelsen sig som følgende: "Aakjærselskabet s bestyrelse: Kasserer: Henning Taankvist, Vestagervej 10, 7800 Skive tlf Sekretær.: Annelise Jensen, Petuniavej 90, 7800 Skive tlf.: Koordinator: Vinnie Linderoth, Præstegårdsvej 29, 7870 Roslev tlf Bestyrelsesmedlem: Thøger Berg Nielsen, Frederiks Allé 99, 7800 Skive tlf Bestyrelsesmedlem: Svenning Fu rup, Brøndumsgade 10, 7800 Skive tlf.: Bestyrelsesmedlem: Hans Frederiksen, Rolighedsvej 18, 7860 Spø rup tlf.: Bestyrelsesmedlem: Lis Lund Jespersen, Grandto en 6, 7850 Stoholm tlf.: Formand: Henning Linderoth, Præstegårdsvej 29, Jebjerg, 7870 Roslev tlf Næs ormand: Peder Kris an Nielsen (PK), Skovsternevej 48, 7860 Spø rup tlf Lodtrækning blandt 2 medlemmer, der har betalte kon ngent før 6. april. Medlemmerne får lsendt Livserindringerne snarest. Jørgen Panduro Limhamn, Sweden Anker Schjerning 4200 Slagelse 29

30 Fra dansk militærnægter l norsk krigshelt! E er generalforsamlingen og kaffen med boller og tærte, fortalte TV journalist, Uffe Bregendahl om lblivelsen af filmen Sir Esben. Titlen har filmen fået, da ingen canadier kunne udtale Aakjær. Uffe Bregendahl er ansat hos TV2 Midt Vest, hvor han har lavet flere lange dokumentarfilm. Hans speciale har været film med et indhold fra 2. verdenskrig. Uffe Bregendahl var i 2011 på Jenle i et andet ærinde, da snakken faldt på Esben Aakjærs meri er under 2. verdenskrig. Uffe blev meget hur gt interesseret. Filmen tog hur gt fart. Foredraget handlede ikke bare om selve filmen, som netop var under redigering, men indholdet i foredraget var mere baseret på det kæmpe arbejde, der er gjort for at lave research omkring Esben. Var der nulevende, der havde et nært venskab og kendskab l Esben. Dem var der rig g mange af, men det skulle gå hur gt. Flere var meget gamle og syge. I skrivende stund er flere af de interviewede gået bort. Esbens historie kan meget hur gt forsvinde, så det var på høje de, at der blev taget fat. Helt usandsynlig viste det sig, at der også var nulevende, der havde fløjet sammen med Esben. De blev interviewet i Norge. Uffe Bregendahl kunne fortælle at filmen ville være færdig i januar Aakjærselskabet har fået s llet i udsigt, at vi måske må sælge den på Jenle. Vi glæder os! Det var en rig g god a en med gode fortællinger og spændende klip! 30

31 Jeppe Aakjær kendes af alle i Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyindspilninger i radio eller TV. Sam dig er Aakjær kendt for sine socialog naturengagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne d. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder. I Jenles bygninger er der indre et et museum, der fortæller om den kulturelle og historiske påvirkning, de fik fra deres for d og sam d samt den betydning de har for os i dag. Aakjær ville besky e den svageste i samfundet gennem fællesskaber. Han brugte pennen og munden hele sit liv for at forsvare ytringsfriheden og demokra et. Bliver 2012 et godt år for Jenle? 2011 blev et godt år for Jenle. Selskaberne strømmede l Jenle. Flere dage må e vi melde alt udsolgt. Heldigvis kunne flere selskaber godt fly e dagen og på denne måde alligevel besøge os. Desværre må e en del selskaber finde andre des na oner, men forventer at komme l Jenle senere. Gennem de s kprøveundersøgelser af 50 selskaber vi har foretaget kan vi se, at kri kpunkterne har været meget få. 94 % roser os l skyerne. Stedet er langt mere spændende end de havde forventet. Det er vel også derfor vi allerede nu har solgt over 3700 bille er l året Bes l rundvisning på tlf Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Med denne mail vil vi gerne invitere jeres forening/ins tu on l Jenle i Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. 31 Jenle er åben for selskaber i 2012: Fra 19. april l 10. oktober 2012 fra klokken 09:00 l 21:00. Skal bes lles minimum 5 hverdage før! Vi har allerede bes lling på mange selskaber l året Selskaber fra 1 l 15 betaler 810, kr. og here er 54, pr. prs. for guidet rundvisning, museum mm..max. 170prs. pr. selskab. Bes l nu! Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 158,- kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere lbud på jenle.dk.