BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

Transkript

1 September 2004 Blad 480 Årsmøde 2004 Indbydelse til årsmøde fra d november vedlægges denne ekstraudsendelse af BKF-nyt. Årsmødeudvalget har igen i år sammensat et aktuelt og varieret program. Temaet for årsmødet er: BKF og Kommunalreformen: Nye opgaver nye strukturer. Bemærk at sidste tilmeldingsfrist er d. 8. oktober og at indkvartering på Munkebjerg sker efter først-til-mølle-princippet. Du er tilmeldt, når du har betalt via vedlagte girokort. Vi glæder os til at se dig på Munkebjerg. Generalforsamling I forbindelse med årsmødet afholdes generalforsamling torsdag d. 11. november kl På generalforsamlingen skal vi bl.a. drøfte en dagtilbudsvedtagelse og ændringer af vedtægter. Se vedlagte udkast til dagsorden og følg med på Dagtilbudsvedtagelse Bestyrelsens udkast til dagtilbudsvedtagelse kan læses på Den er også udsendt til drøftelse i amtskredsene. Kommentarer og konkrete ændringsforslag kan sendes til klaus.norskov@albertslund.dk OECD-reviewopfølgning Læs om opfølgningen på OECD-review på blad 484 og læs om BKFrepræsentanterne i de 4 arbejdsgrupper på Frit valg Læs BKF s høringssvar om Frit Valg på skoleområdet på og læs omtalen på blad 485. Pjece om tavshedspligt BKF og KL har i samarbejde udarbejdet en vejledning om tavshedspligt med en række konkrete eksempler. Vejledningen vedlægges. Voldgiftkendelse på 20.2-området Læs amtsformand Jan Kromann Rasmussens kommentar til voldgiftskendelsen i sagen mellem FKKA-kommunerne og Københavns amt på blad 486. Statsensemble for børneteater Som man nok vil huske er det pålagt også Kunstrådet at prioritere børnekulturen højt. Dette sker i samarbejde med Børnekulturens Netværk. Et af elementerne til opnåelse af dette er planerne om at oprette et statsensemble for børneteater. Formålet er at styrke og udvikle det moderne børneteater og skabe større synlighed omkring børneteater.

2 September 2004 Blad 481 Et kommende statsensemble udpeges for 3 år og er forpligtet til turnévirksomhed udover de stationære forestillinger. Der er afsat 18 mio. kr. til formålet. Ansøgningsfristen er primo september i år, og teatret forventes at kunne fungere fra sommeren Afgørende for hvem der bliver valgt vil være kunstnerisk kvalitet og kunstnerisk potentiale. Der er her tale om en nyskabelse i dansk børnekultur, som vi nok kan se frem til med forventning. Tilskudsordning for ansættelse af kunstnere, der kan formidle kunst til børn Der er nu uddelt midler fra den første ansøgningsrunde i den ordning der er blevet kaldt huskunstnere. Der er uddelt beløb i størrelsesorden fra kr. til en enkelt kommune og ned til til en børnehave. De fleste af beløbene ligger dog et pænt stykke over de kr. Hensigten med ordningen er at børnene skal opleve kunstformidling på en anden måde end det sædvanligt sker i den almindelige undervisning. Der ydes støtte til deltidsansættelse af professionelle kunstnere for en periode fra en måned og op til et helt år. De kunstnere der ansættes skal være skabende eller udøvende kunstnere, f.eks. billedkunstnere, skuespillere, dansere, forfattere, musikere, sangere og komponister. Der er lokal medfinansiering indbygget i ordningen. Der forventes at komme en ny ansøgningsrunde i det tidlige forår. Tilskud til unges møde med kunsten Et lignende initiativ er en tilskudsordning for unges møde med kunstnere. Her er målgruppen de årige, ordningen er primært henvendt til gymnasie- og HF-elever hedder det - men mon ikke også en kommunal ungdomsskole kunne komme i betragtning? Formålet er at fastholde og stimulere de unges interesse for kunst (litteratur, billedkunst, teater og musik). Der er ikke afsat tilnærmelsesvis så store beløb til den enkelte institution som i huskunstner-ordningen. Der er lagt op til korte forløb på mellem tre og seks lektioner. Igen er det meningen at der ansættes professionelle kunstnere. Ansøgningsfristen er her d. 1. november i år. Ansøgningsskema kan hentes på Kunstrådets hjemmeside. Nyt initiativ fra Kunstrådet Man er i Kunstrådet/Børnekulturens Netværk ved at forberede en ordning noget lig den der er beskrevet i unges møde med kunsten. Der bliver tale om kunstnerbesøg i skoler, børnehaver og klubber, noget i stil med det vi kender fra børneteatre, der optræder ude på skoler og i børnehaver. Der forventes, afhængigt af finanslovsforhandlingerne, afsat i alt 17 mio. kr. til ordningen.

3 September 2004 Blad 482 Vi vender tilbage, når der er mere at fortælle. KL-konference om sårbare børn og unge KL afholder den 8. november 2004 en konference om indsatsen for sårbare børn og familier. Under overskriften "Vi tager ansvaret" ønsker KL en debat om, hvordan kommunerne kan videreudvikle området. Konferencen henvender sig til politikere og professionelle, som har et medansvar for udviklingen af området. KL udgiver i forbindelse med konferencen et debatoplæg med fokus på de temaer, som kommunerne i fremtiden bør tage stilling til. Hvordan bør den politiske ledelse af området i fremtiden se ud? - Hvordan kommer børnene og forældrene til at få et større medansvar når der skal findes løsninger? - Er vi gode nok til at fokusere indsatsen på de allersvageste? - Hvordan skaber vi plads til alle i almentilbudene? - Hvordan bliver vi bedre til at dokumentere virkninger af de støttetilbud, som gives til børn og familier med behov for støtte? Temaerne vil blive drøftet i debatoplægget og vil indgå i konferencens dialogmøder, hvor deltagerne vil kunne få et bud på temaerne fra politikere, forskere, fagpersoner og brugere. Konference om integration og tosprogede i folkeskolen KL inviterer til konferencen "Integration og tosprogede i folkeskolen". Der eksisterer to samfundskrav til folkeskolen: At tosprogede får et optimalt læringsmæssigt udbytte af deres skolegang, samt at skolen medvirker til at integrere de tosprogede. Konferencen vil sætte fokus på denne udfordring. Konferencens mål er at diskutere og erfaringsudveksle redskaber til at opnå integration af tosprogede gennem folkeskolens rammer. Konferencen foregår torsdag den 21. oktober 2004 kl i Odense Congress Center. Tilmeldingsfrist er den 8. oktober. Bekendtgørelse om fravær en forklaring fra Undervisningsministeriet! BKF har henvendt sig til Undervisningsministeriet vedrørende den noget omdiskuterede bekendtgørelse om elevers fravær. Læs Undervisningsministeriets præciserende skrivelse på blad 487.

4 BKF s nye daginstitutionspublikation i høring i medlemskredsen Hovedoverskrifterne i publikationen er: Det er forældrenes børn Kvalitet i dagtilbud Vi skal rumme flere børn Dygtige og nærværende voksne Forældrene er vigtige Det fælles dagområde September 2004 Blad 483 Som tidligere orienteret om, har en arbejdsgruppe med BKFmedlemmer og bestyrelsesrepræsentanter udarbejdet en ny BKFdaginstitutionspublikation til godkendelse på årsmødet i november. I midten af august er publikationen Dagområdet i bevægelse muligheder og udfordringer mailet til amtsformændene med henblik på drøftelse i de enkelte kredse. Amtsformændene skal så give tilbagemelding på indholdet og eventuelle forslag til ændringer - til bestyrelsen inden udgangen af september måned. Publikationen vil ligeledes kunne findes på BKF s hjemmeside. Vi argumenterer for, at det er forældrene, der har det primære ansvar for deres barns udvikling. Forældrene og dagtilbuddet samarbejder om barnets udvikling af alsidige kompetencer og begge parter indgår i arbejdet med at lære barnet om rettigheder, pligter og socialt ansvar, således at barnet også kan indgå i et fællesskab med andre. Kvalitet i dagtilbud handler om at sikre læring og udvikling. Dette skal foregå i et miljø baseret på tryghed og omsorg. Formålsbestemmelser, mål, læreplaner og anerkendte pædagogiske metoder præciserer, hvad vores overordnede forpligtelse indebærer. Vi skal have ekstra fokus på børn med særlige behov allerede før de kommer i skole. Jo tidligere vi sætter ind, jo bedre for børnene. De kompetencer og potentialer, som det enkelte barn har med sig fra dagtilbuddet, er derfor helt afgørende for, hvordan barnet klarer sig senere i livet. Endvidere, at dagtilbuddets opgave at søge at kompensere i de tilfælde, hvor hjemmet ikke lever op til sit ansvar. Vi har brug for nærværende, engagerede og fagligt kompetente pædagoger, herunder pædagoger, som kan varetage pædagogiske og organisatoriske opgaver sammen med medhjælperne. For dagplejeren argumenterer for, at en professionel grundkompetence fordrer hvad der svarer til en Pædagogisk Grunduddannelse. Vi understreger, at forældrebestyrelserne er en central brik i styringen af dagområdet. Det er afgørende, at der i bestyrelsesarbejdet sker en afstemning af forventninger, og at der skabes et politisk rum, hvor bestyrelsen har mulighed for at sætte sit præg på dagtilbuddets udvikling. Vi argumenterer for at der i den enkelte kommune sikres Det fælles dagområde. Det er kendetegnet ved fælles politikker, visioner, mål, traditioner og handlinger. Det er også kendetegnet ved fælles ledelse og styring samt dialog, samarbejde, udvikling, opgaveløsning, videndeling og evaluering på tværs. Og endelig er det kendetegnet ved fælles børnesyn, værdier, identitet og korpsånd.

5 September 2004 Blad 484 God ledelse skal læres Forventningerne til god ledelse er stigende. Den enkelte leder skal således kunne håndtere andet og mere end pædagogik og administration. Dagens leder skal også være omkostningsbevidst, fleksibel og kvalitetsbevidst. Vi argumenterer for et skift fra alene faglig ledelse til ledelse som fag. Vejledning om tavshedspligt Usikkerhed om hvad man må og skal Eksempler med svar BKF har taget initiativ til udarbejdelse af en pjece som giver en gennemskuelig fortolkning af, når der må og skal videregives fortrolige oplysninger i samarbejdet omkring børn og unge. Pjecen er udarbejdet af KL sammen med BKF og repræsentanter for institutionsledere og sagsbehandlere m.v. Pjecen giver svar på en række praktiske spørgsmål, som de forskellige medarbejdergrupper kan støde på, når der skal videregives fortrolige oplysninger i samarbejdet omkring børn og unge. I dagligdagen oplever mange ledere og medarbejdere usikkerhed om hvem, der skal og må videregives fortrolige oplysninger til. Der er endvidere stor forskel på, hvordan lovgivningen omkring tavshedspligt og videregivelse af oplysninger forvaltes i de enkelte kommuner. Men hvad er i det hele taget fortrolige oplysninger? Mange tror, at f.eks. skole og daginstitution slet ikke må samtale om børn, eller at sagsbehandlere på familieområdet ikke må tale med en daginstitution uden en samtykkeerklæring. Pjecen består af en langt række hverdagseksempler med svar på, hvad man må og skal. Til sidst i pjecen er der mere udførligt beskrevet regelsættene inden for de forskellige områder. Pjecen udsendes til BKF s medlemmer i september måned sammen med indkaldelse til BKF s årsmøde og kan i øvrigt findes på vores hjemmeside Opfølgning på OECD Review Nedsættelse af fokusgrupper Som opfølgning på OECD rapporten har Undervisningsministeriet besluttet at nedsætte i alt 4 fokusgrupper med følgende hovedoverskrifter og represæntanter: Skolens faglige mål, løbende intern evaluering og kvalitet i undervisningen: Poul Andersen, Lyngby-Tårnbæk. Skolens dagligdag, skoleledernes kompetencer og roller forældresamarbejde: Klaus Nørskov, Albertslund.

6 September 2004 Blad 485 Videre- og efteruddannelse af lærere: Carsten Anderskov, Sundsøre. Forbedrede muligheder for tosprogede og elever med særlige behov: Vicedirektør Holger Olsen, Albertslund. BKF er tilbudt repræsentation i de forskellige fokusgrupper og vil være repræsenteret i arbejdet. Der lægges op til en meget stram tidsplan, hvor fokusgruppernes arbejde skal foregå i september og være afsluttet i oktober Evalueringskonference på Skarrildhus Undervisningsministeriet havde den inviteret til en konference om evaluering i folkeskolen. Inviteret til konferencen var udover ministeriets egne fagkonsulenter de forskellige faglige organisationer herunder BKF - samt faglige foreninger. Konferencen bød på forskellige bud på mulige indfaldsvinkler til en dansk model for systematisk evaluering i skolens dagligdag. BKF, som var repræsenteret, gjorde sit synspunkt om støtte og hjælp til udvikling af enkle og håndterbare evalueringsredskaber gældende. BKF går ikke ind for nationale standarder, men ser det som en fælles opgave, at få udviklet redskaber, der er brugbare i dagligdagen. Udviklingen heraf må ikke overlades alene til de forskellige kommuner og skoler. BKF støttede endvidere det afgørende i, at evalueringen bliver forankret i ledelsen og det ikke overlades til den enkelte lærere. Systematikken skal indarbejdes som en del af skolen samlede virksomhed og under de kommunale mål og rammer. BKF finder i den forbindelse meget centralt, at de kommunale mål om øget rummelighed bliver overordnet i forhold til evaluering. Mere frit skolevalg Negative sideeffekter BKF har afgivet høringssvar til lovforslaget om ændring af folkeskoleloven om mere frit skolevalg. BKF tager til efterretning, at der politisk er vedtaget at øge forældrenes muligheder for frit valg i forhold til de nuværende bestemmelser. BKF har i høringssvaret gjort opmærksom på, at lovforslaget rummer en række latente risici eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Det gælder bl.a.: Risiko for ghettoficering af bestemte områder i kommuner med mange socialt svage borgere herunder borgere med anden etnisk baggrund. Risiko for at kommuner kan spekulere i målrettet eksport af

7 September 2004 Blad 486 sociale problemer. Risiko for, at det systematiske arbejde og massive arbejde, som mange kommuner gør med at sikre fælles værdier i såvel daginstitutioner og skoler/sfoér vil slås i stykker for en gruppe børn. Risiko for, at det kommunale arbejde med at sikre forældrene størst mulig indflydelse på deres barns skolegang i form af bl.a. skolebestyrelsesarbejde kan virke omsonst. BKF er usikker på, hvordan reglerne om valg til skolebestyrelsen bliver påvirket af lovændringen. BKF finder det afsluttende meget afgørende, at der følges op på lovens konsekvenser pædagogisk, økonomisk og administrativt. Høringssvaret fremgår af BKF s hjemmeside Voldgiftssag mellem FKKA og Københavns Amt vedr. betaling for enkeltintegrerede elever i folkeskolen Der er afsagt kendelse i en voldgiftssag mellem FKKA kommunerne ( repræsenteret ved Gladsaxe Kommune ) og Københavns Amt vedr. betaling for enkeltintegrerede 20.2 elever i folkeskolen. Tvistspørgsmålet er ganske enkelt, hvor stort et normalklassebidrag Københavns Amt skal betale til kommunerne for at være entreprenører for amtet på de enkeltintegrerede elever. Voldgiftsretten, bestående af 3 højesteretsdommere, har d. 19. august 2004 afsagt kendelse i ovennævnte sag. Betaling for faktiske udgifter I kendelsen fastslås det, at Københavns Amt skal betale de faktiske udgifter til lønninger dækkende de bevilgede timer, mens de ikke skal betale det fulde normalklassebidrag. I kendelsen fastslås det, at et beløb på kr er et rimeligt beløb for brug af kommuneskolens faciliteter i lige netop de bevilgede støttetimer. I kendelsen beskæftiger Voldgiftsretten sig dybtgående med historikken omkring 20.2 elever, især det bagvedliggende arbejde omkring den ændrede opgavefordeling vedr. den vidtgående specialundervisning, der foregik i foråret Opgavekommissionen, der forberedte dette arbejde, har præciseret, at hovedparten af den vidtgående specialundervisning bør finde sted i almindelige folkeskoleklasser. Det nævnes, at der skal findes et kommunalt incitament til at finde lokale løsninger for elever, hvis vidtgående behov bedst kan tilgodeses på almindelige folkeskoler. Det nævnes endvidere, at børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, så vidt muligt skal have den nødvendige specialundervisning ved bopælskommunens foranstaltning.

8 Konklusion September 2004 Blad 487 På ovennævnte grundlag, bl.a., konkluderer kendelsen, at: - 49 stk. 2 i Folkeskoleloven taler om udgifterne til specialundervisning, som for de enkeltintegrerede elevers vedkommende kun er de bevilgede, fra amtet, støttetimer. - dette i overensstemmelse med sin ordlyd må forstås således, at amtskommunen alene skal betale den del af undervisningen af de enkeltintegrerede elever, der har karakter af specialundervisning. - den del af undervisningen, der har karakter af almindelig undervisning, skal betales af kommunen. Problemstilling Tilsyneladende er konklusionen på ovennævnte derfor, at en enkeltintegreret elev ikke modtager specialundervisning i de timer, hvor der ikke er bevilget støtte. Om man er enig eller ej er vel underordnet. Det kan dog konkluderes, at kendelsen ikke har bakket op om den holdning, at folkeskolens undervisning skal ses som et samlet hele, hvor der over for den enkelte elev tilrettelægges en undervisning, der er differienceret i forhold til den enkelte elevs formåen. Fravær fra undervisning Folketingets beslutning Undervisningsministeriet har i den seneste tid fået en del henvendelser fra kommuner og skoler om elevers fravær fra undervisningen og om fraværsbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. august 2004, (bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004). Baggrunden for udstedelsen af bekendtgørelsen er, at Folketinget i dette forår vedtog, at der skulle fastsættes nærmere regler om elevers fravær fra undervisningen. Det blev vedtaget som et led i regeringens målsætning om at sikre, at alle elever får det maksimale faglige og sociale udbytte af undervisningen. Forskel på fravær Fravær kan have mange forskellige (forståelige) årsager, men der er også elever, der har et bekymrende fravær, og hvor det ikke er undskyldeligt dvs. ikke skyldes sygdom eller lignende. Der er tale om bekymrende fravær, når en elev har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller lange fraværsperioder i forbindelse med f.eks. ferieophold i udlandet. Der er også børn fra familier, som ikke har tradition for uddannelse, eller hvor der ikke er forståelse for vigtigheden af at eleven møder i skole hver dag.

9 Ensartede retningslinjer Skolens ansvar Mulighed for kommunal reaktion September 2004 Blad 488 Med den nye fraværsbekendtgørelse har skolerne fået ensartede retningslinier for registrering af elevernes fravær. Det sikres samtidig, at der på alle skoler bliver opmærksomhed om den enkelte elevs fraværsmønster, sådan at årsagen til elevens fravær hurtigst muligt kan afdækkes og afhjælpes. Det er som hidtil skolen, der har det daglige ansvar for at kontrollere, at eleverne møder til og deltager i undervisningen, og bekendtgørelsen præciserer, hvad der skal angives på fraværslisten om årsagen til fraværet. I bekendtgørelsen er det bestemt, at fraværslisterne skal indsendes til de kommunale skolemyndigheder. De indsendte fraværslister gør det muligt for kommunerne at få et bedre grundlag for at varetage deres tilsyn med, at alle børn opfylder undervisningspligten. Samtidig er det blevet muligt at følge udviklingen i fraværet nøje. Det er imidlertid ikke hensigten, at der skal ske en central registrering af fravær. Hvordan kommunerne vælger at behandle de indkomne oplysninger (fraværslisterne), er der ikke fastsat regler om i bekendtgørelsen. Det er kommunerne selv, der træffer beslutninger om dette. Den enkelte kommune afgør selv, i hvilken form fraværsregistreringerne skal modtages fra skolerne. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax