GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfattende helhedsvurdering Indledning Faglig kvalitet: Uddannelsesmønster og frekvens efter 9. klasse Aktuel uddannelsesstatus for årgang 2007/08 og årgang 2011/ Unge fra årgang 2008/09 der er faldet fra deres ungdomsuddannelse Forventet uddannelsesmønster blandt årgang 2009/ Elevernes faglige resultater undervejs og ved afslutningen af deres skoleforløb Det faglige niveau ved afslutningen af skoleforløbet 2011/ Hvordan klarer eleverne sig i Gentofte Kommune sammenlignet med en dansk gennemsnitlig folkeskoleelev? Det faglige niveau undervejs i skoleforløbet Brugeroplevet kvalitet Den organisatoriske kvalitet Faglige resultater og uddannelsesmønster blandt de unge på kommunens 10. klassecenter Specialpædagogisk bistand De tosprogede børn og børn der modtager undervisning i dansk som andetsprog Hovedpointer Faglig kvalitet: Elevernes faglige resultater Elevernes faglige resultater undervejs i grundskoleforløbet Resultater af de kommunale test i læsning og matematik fra foråret Resultaterne af de nationale obligatoriske test Elevernes faglige resultater ved afslutningen af 9. klasse Hvordan klarer eleverne i Gentofte Kommune sig sammenlignet med lignende kommuner og landet som helhed? (Afgangsprøven 2010/11) Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau 2011/ Elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau fordelt på køn Elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 2012 på de enkelte folkeskoler Elevernes samlede resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011/12 på kommuneniveau og skoleniveau Skolernes undervisningseffekt (baseret på afgangsprøven 2010/11) Sammenfatning af data vedr. elevernes faglige resultater Faglig kvalitet: Uddannelsesmønster og frekvens efter 9. klasse Analysegrundlag Aktuel uddannelsesstatus og placering på kommuneniveau Årgang 2007/ Årgang 2011/ Uddannelsesmønster og frekvens i et kønsperspektiv Aktuel uddannelsesstatus og -placering på skoleniveau Frafald

3 5.5 Hvilket uddannelsesniveau forventes de unge i Gentofte Kommune at opnå efter endt uddannelsesforløb (25 år efter 9. klasse)? Andelen af de unge, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller mindst en ungdomsuddannelse Andelen af de unge, som forventes at opnå hhv. en erhvervskompetencegivende uddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse Sammenfatning af data vedr. de unges uddannelsesmønster Brugeroplevet kvalitet Skoleskift Fravær blandt elever Sammenfatning af data vedrørende tilfredshed og trivsel blandt forældre og børn Organisatorisk kvalitet et veldrevent skolevæsen Elevtal, klassetal og klassekvotient Undervisningsprocent, Aflyste timer og vikarundervisningstimer Undervisningsprocent Planlagte timer, Aflyste timer og vikarundervisningstimer Medarbejdernes trivsel/den attraktive arbejdsplads Fravær blandt medarbejderne på kommunens folkeskoler og i GFOerne Linjefagsdækning Skolernes gennemsnitlige udgifter pr. elev Sammenfatning af den organisatoriske kvalitet Gentofte Kommunes 10. klassecenter Kort om 10. klassecenteret De faglige resultater Uddannelsesmønster og frekvens blandt de unge på 10. klassecenteret Årgang 2010/ Årgang 2011/ Uddannelsesmønster og frekvens i et kønsperspektiv Sammenfatning af data vedr. 10. klassecenteret Specialpædagogisk Indsats Antal børn der modtog vidtgående specialpædagogisk bistand i 2011/ Antal børn på Søgårdsskolen Uddannelsesmønster og frekvens blandt elever med behov for specialpædagogiske tiltag Uddannelsesmønster og frekvens blandt elever fra Søgårdsskolen Sammenfatning af data vedr. specialpædagogisk bistand Den overordnede strategi Tosprogede elever og elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antallet af tosprogede elever og antallet der modtager undervisning i dansk som andetsprog Antallet af tosprogede elever Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog i skoleåret 2011/ Hvordan klarer de tosprogede elever sig? Kommunale læsetest og matematiktest

4 Hvordan klarer de tosprogede elever sig ved FSA Valg af ungdomsuddannelse blandt tosprogede elever Sammenfatning af data vedr. tosprogede elever og elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Bilag: Resultater korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund Undervisningseffekt Bilag: Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens Elever hvis uddannelsesstatus er ukendt Status Gruppe Undergruppe Frafald Bilag: Privatskolefrekvens

5 2 Forord Velkommen til Gentofte Kommunes Resultatrapport for skoleåret 2011/12. I Gentofte Kommune har vi i de seneste fem år udarbejdet en årlig resultatrapport, og vi ser den som en central del af udviklingen af kvaliteten i folkeskolerne. Resultatrapporten indeholder resultater på kommuneniveau, og som supplement til denne udarbejdet en resultatrapport for hver skole. Dokumentationen giver et afsæt for dialog både om folkeskolerne samlet set og om den enkelte skole. På den enkelte skole giver dokumentationen grundlag for en drøftelse af de opnåede resultater og mulighed for prioriteringer af mål og indsatser fremadrettet. På det politiske niveau giver dokumentationen et godt afsæt for drøftelse af de politiske mål og indsatsområder i forbindelse med Gentofte-Planen. Dialogen om resultaterne i sidste års resultatrapport for 2010/11 har også bidraget til udvælgelse af de gennembrudsprojekter, vi sætter i gang i arbejdet med visionen Læring uden grænser, hvor vi især har fokus på fagligheden. De findes på kommunens hjemmeside God læselyst Pia Nyring Formand for Børne- og Skoleudvalget Frank E. Andersen Direktør for Børn, Unge og Fritid 4

6 3 Sammenfattende helhedsvurdering 3.1 Indledning Dette kapitel indeholder den sammenfattende helhedsvurdering; det vil sige en samlet præsentation af den dokumentation, som Børn, Unge og Fritid bringer i Resultatrapport 2011/12. Data i årets resultatrapport viser samlet set, at vi er meget tæt på målet om, at 95 % af dem, der er gået ud af vor egne folkeskoler i 2007/08 opnår en ungdomsuddannelse og Gentofte Kommune er nr. 2 i landet, hvor den største andel af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en videregående ungdomsuddannelse. De unge på kommunens folkeskoler har et højt fagligt niveau ved afslutningen af deres skoleforløb. I alle fag klarede eleverne sig bedre end eller på niveau med gennemsnittet de sidste tre år. Undervejs i skoleforløbet bliver eleverne fortsat bedre til læsning og matematik, og vi lever allerede op til regeringen og KL s aftale om, at 96 % skal inkluderes i folkeskolerne. 3.2 Faglig kvalitet: Uddannelsesmønster og frekvens efter 9. klasse Vi ser på aktuel uddannelsesstatus blandt afgangseleverne, frafald og det forventede uddannelsesmønster 25 år efter endt 9. klasse. Vi har valgt at se på mest aktuelle data, og det betyder i praksis, at vi ser på flere årgange afhængig af, om det handler om aktuel uddannelsesstatus, frafald eller det forventede uddannelsesmønster. Vi ser således på: - Årgang 2007/08 når det gælder aktuel uddannelsesstatus. - Årgang 2008/09 når det gælder frafald. - Årgang 2009/10 når det gælder det forventede uddannelsesmønster (Profilmodellen). 5

7 3.2.1 Aktuel uddannelsesstatus for årgang 2007/08 og årgang 2011/12 På baggrund af de faktiske data om uddannelsesstatus blandt de unge i Gentofte Kommune i oktober 2012 kan vi konstatere, at 94,2 % af årgang 2007/08 har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse godt fire år efter at de har afsluttet 9. klasse. Samtidig kan vi konstatere, at knap 3 % af årgang 2007/08 er i gang med andre uddannelser, som dækker over deltagelse på kurser i VUC. De resterende er ikke under uddannelse (2,4 %), og det dækker fx over arbejde, udlandsophold og offentlig forsørgelse eller har afsluttet andre uddannelser, som bl.a. dækker over VUC på HF niveau (0,5 %). De unges uddannelsesstatus for dem der forlod skolen i år viser, at knap 68 % er i gang med en ungdomsuddannelse, og 28 % er i gang med 10. klasse. 3 % er ikke under uddannelse men opholder sig i udlandet. De resterende har ikke fået en ny status efter 9. klasse. En sammenligning af de to årgange tyder ikke på, at pigerne på sigt vil have en højere ungdomsuddannelsesfrekvens end drengene, men blot er hurtigere om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere drenge tager således både 10. klasse og en erhvervsuddannelse, hvormed de vil være fem år om at gennemføre en ungdomsuddannelse Unge fra årgang 2008/09 der er faldet fra deres ungdomsuddannelse Data vedr. frafald viser, at 110 elever ud af 560 elever af dem der forlod 9. klasse på folkeskolerne for tre år siden, har haft ét eller flere frafald fra en ungdomsuddannelse. Det svarer til 20 %. 75 af dem er pr. 1. oktober 2012 i gang med en ungdomsuddannelse, hvor hovedparten er i gang med hhv. gymnasiale og forberedende og udviklende aktiviteter. De resterende 35 elever har vi ikke viden om Forventet uddannelsesmønster blandt årgang 2009/2010 Udover den faktiske uddannelsesstatus ser vi også på hvilket uddannelsesmønster, der kan forventes blandt de unge i Gentofte Kommune med udgangspunkt i profilmodellen, som viser, hvilket uddannelsesmønster vi kan forvente inden for 25 år blandt en årgang. I profilmodellen er børn fra privatskoler og børn på skoler med specialundervisning også inkluderet, hvilket kan give et andet billede end i tallene fra UU-Nord. De seneste data fra profilmodellen omhandler årgang 2009/10. Gentofte Kommune ligger over landsgennemsnittet i forhold til andelen af årgang 2009/2010, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i profilmodellen. Med udgangspunkt i Profilmodellen må vi således forvente, at godt 92,6 % af de unge i Gentofte Kommune, der afsluttede 9. klasse i 2009/10, gennemfører mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet 9. klasse. På landsplan forventes knap 89,6 % af årgang 2009/10 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Gentofte Kommune er i år nr. 11 blandt samtlige kommuner i landet mht. hvor mange, der opnår mindst en ungdomsuddannelse. Vi adskiller os kun 1,7 % fra Allerød Kommune, der ligger nr. 1 i landet. Profilmodellens resultater for den enkelte kommune er behæftet med en statistisk usikkerhed på 2 %. På baggrund af profilmodellen forventes vi at leve op til det nationale mål om, at 85 % af årgang 2009/10 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Godt 80 % af de unge i Gentofte Kommune årgang 2009/10 forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse (9,4 %) eller videregående uddannelse 70, 6 %), og knap 44,3 % forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse. Gentofte Kommune ligger som nr. to blandt de danske kommuner med hensyn til andelen af unge i årgang 2009/2010, der forventes at opnå en videregående uddannelse. 6

8 I de beregnede data fra Profilmodellen er forskel imellem kønnene lidt mere markant, da en dobbelt så stor andel af drenge ift. piger fra årgang 2009/2010, hverken forventes at opnå en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse (5,1 % blandt pigerne og 9,8 % blandt drengene). Andelen af piger der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse er 90,5, mens det samme gør sig gældende for 86,8 % af drengene. 90, 2 % af drengene forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, mens det blandt pigerne er 94,9 %, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 3.3 Elevernes faglige resultater undervejs og ved afslutningen af deres skoleforløb I denne resultatrapport ser vi på elevernes faglige resultater hhv. ved afslutningen af grundskoleforløbet og undervejs deres skoleforløb Det faglige niveau ved afslutningen af skoleforløbet 2011/12 Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse er højt. Eleverne har ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011/12 klaret sig med 7,7 i karaktergennemsnit på kommuneniveau (de fem bundne prøver 1 ). Gennemsnittet ligger 0,2 karakterpoint over gennemsnittet for de seneste tre år. Skolernes samlede karaktergennemsnit varierer fra 6,6 til 8,4. De fleste skolers gennemsnit ligger ved Folkeskolens Afgangsprøve i 2011/12 over deres gennemsnit for de seneste tre år. Eleverne har i gennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 i dansk mundtlig, matematik problem og fysik klaret sig på niveau med gennemsnittet fra de seneste tre år, det vil sige inden for +/- 0,1 karakterpointi dansk læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling, engelsk og matematik færdighed klarer eleverne sig med højere karakterer end gennemsnittet i de sidste tre år. I den obligatoriske projektopgave klarer eleverne sig med 0,2 karakterpoint lavere end for gennemsnittet i de seneste tre år. Ligesom sidste år har Børn, Unge og Fritid i år opdelt resultaterne ved afgangsprøven på køn. I forhold til henholdsvis pigernes og drenges resultater viser data fra de seneste tre års afgangsprøver, at der i alle prøver, med undtagelse af engelsk og matematik færdighed og matematik problem, tegner sig et billede af, at pigerne klarer sig markant bedre end drengene. Dette afspejler sig også i den karaktermæssige spredning, hvor det ses, at færre piger end drenge opnår karaktererne -3 og 2, og at færre drenge end piger opnår karaktererne 10 og 12. Drengene er ved afgangsprøven i 2011/12 gået frem i alle fag på nær fysik/kemi og den obligatoriske projektopgave i forhold til gennemsnittet for de seneste tre år. Ligeledes er pigerne gået frem i alle fag på nær i engelsk og dansk mundtlig. 1 De fem bundne prøver er: Dansk læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling,, Dansk Mundtlig, Matematik, Engelsk, og Fysik/kemi. 7

9 3.3.2 Hvordan klarer eleverne sig i Gentofte Kommune sammenlignet med en dansk gennemsnitlig folkeskoleelev? Når vi sammenligner os med andre kommuner har vi endnu ikke adgang til karakterer fra Folkeskolens Afgangsprøve 2011/12. Baseret på data fra sidste år kan vi se, at eleverne på Gentofte Kommunens folkeskoler gennemsnitligt klarer sig med højere karakterer i alle prøvefag og discipliner end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev. Selv i de prøvediscipliner, hvor eleverne har de laveste karakterer, klarer de sig stadig i gennemsnit med højere karakterer end landsgennemsnittet fra I forhold til de nabokommuner, som vi normalt sammenligner os med, har eleverne på kommunens folkeskoler både i 2009, 2010 og 2011 klaret sig med højere karakterer end eleverne i Gladsaxe Kommune. Ift. folkeskoleeleverne i Rudersdal Kommune, har folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune i de seneste tre år klaret sig på niveau. Gennemsnitskaraktererne blandt folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune har i 2008/09 og 2009/10 og 2010/11 generelt ligget en smule under folkeskoleelevernes karaktergennemsnit i Lyngby-Taarbæk. I 2010/11 har Gentofte Kommunes elever højere gennemsnit i dansk mundtlig og fysik/kemi med 0,1 karakterpoint end i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner Det faglige niveau undervejs i skoleforløbet Det faglige niveau blandt kommunens folkeskolelever undervejs i deres skoleforløb er højt. Det viser data fra de kommunale læse og matematiktest. Andelen af sikre og hurtige læsere er på alle klassetrin væsentligt højere blandt Gentofte- eleverne end blandt eleverne i landet som helhed. På 1., 2., 3., og 5. klassetrin er andelen af sikre og hurtige læsere steget siden sidste år med 1-4 procentpoint. Kigger vi tilbage på testresultaterne siden 2003, som vi har gjort i de foregående resultatrapporter, har skolerne på 1. og 2. klassetrin med hhv. 85 % og 88 % sikre og hurtige læsere opnået det bedste resultat. Behov for fortsat at styrke læsningen i mellemtrinnet ses i forhold til at eleverne har flest usikre læsere på 4. og 5. klassetrin. En sammenligning af resultaterne i Gentofte Kommune med Rudersdal og Lyngby Kommuner viser, at eleverne i Gentofte Kommune har 5 % 6 % færre i kategorien sikre og hurtige læsere i 1. klasse end i de to andre kommuner. I 3. klasse klarer eleverne i Gentofte Kommune sig med 3 % færre elever i kategorien sikre og hurtige læsere end i Lyngby og Rudersdal Kommuner. Resultaterne af de kommunale matematiktest viser ligesom de foregående år, at eleverne klarer sig godt i matematik på klassetrin sammenlignet med landsnormen. Data viser også, at de bliver bedre til at klare testene i matematik i løbet af skoleforløbet på folkeskolerne i Gentofte Kommune. Samtidig viser data, at 4 % færre af eleverne er sikre i matematik i 1. klasse end i det foregående år samlet set i kommunen. De nationale test er vurderet ved at sammenligne med testresultaterne sidste år, da landsgennemsnittet i skrivende stund ikke er tilgængeligt. Testresultaterne i dansk læsning (2. klasse og 6. klasse), engelsk og fysik viser, at flere elever i år end sidste år klarer sig over middel. Testresultater i dansk læsning for 4. og 8. klasse, matematik, biologi og geografi ligger på niveau med det foregående år. 8

10 3.4 Brugeroplevet kvalitet Elevernes trivsel og tilfredshed er højt prioriteret i Gentofte Kommune, og der tages målinger heraf hvert andet år til resultatrapporten. I denne resultatrapport dokumenteres udelukkende skoleskift og elevfravær på skolerne. I forbindelse med resultatrapporten for 2012/13 vil der igen blive foretaget en tilfredsheds og trivselsmåling blandt både elever og forældre. Skoleskift til privatskoler kan enten skyldes familietraditioner, trivsel eller være et ønske om en anden undervisningsform mv. end det, som folkeskolerne i Gentofte Kommune tilbyder. Hovedparten af skoleskift til privatskoler finder sted i 7. klasse eller i løbet af udskolingen. En udvidelse af kapaciteten på privatskoler i kommunen gør det muligt at flytte fra folkeskoler til privatskoler. I 9. klasse går hovedparten af dem der flytter fra folkeskolerne i Gentofte Kommune på private efterskoler i andre kommuner. Data vedr. elevernes trivsel og tilfredshed viser, at 101 elever i løbet af skoleforløbet valgte at flytte fra en af Gentofte Kommunes folkeskoler, og 117 har valgt at flytte til en af kommunens folkeskoler. 53 af de elever har valgt at flytte fra en af kommunens folkeskoler til en anden af kommunens folkeskoler. Det vil sige, at halvdelen af flytninger fra og til kommunens folkeskoler sker mellem folkeskolerne i kommunen. Samlet set har flere elever altså valgt at flytte til en af kommunens folkeskoler, end der er elever, der har valgt at flytte fra dem. På seks ud af 11 folkeskoler, er der flere der flytter til skolerne, end der flytter fra dem. Antallet af elever, der vælger at flytte fra folkeskolerne, svinger fra 2 18 elever pr. skole (jf. bilag om privatskolefrekvens). Eleverne i indskolingen er i gennemsnit syge 5 dage om året og har en halv ulovlig fraværsdag om året. De er syge 6 dage om året og har en ulovlig fraværsdag på mellemtrinnet. I udskolingen er eleverne syge 7 dage om året og har 1,3 ulovlige fraværsdage. Sygefraværet stiger dermed en dag om året pr. fase, og det ulovlige fravær stiger fra 0,5 til 1,3 dage fra indskolingen til udskolingen. På landsplan er eleverne syge 7,4 dage om året og har 1,8 ulovlige fraværsdage samlet set om året. Eleverne i Gentofte Kommune ligger dermed under landsgennemsnittet, både når det gælder sygefravær og ulovligt fravær. 3.5 Den organisatoriske kvalitet Den organisatoriske kvalitet er en af forudsætningerne for, at eleverne klarer sig godt og trives på skolerne. Vi har derfor dokumenteret, hvordan det står til på udvalgte områder, der kan sige noget om den organisatoriske kvalitet. Klassekvotienten er 23 elever pr. klasse i skoleåret 2011/12. I indskolingen er der samlet set sket en stigning, så klassekvotienten nu er på 24 elever. Stigningen i den gennemsnitlige klassekvotient i indskolingen kan bl.a. begrundes med, at den fastlagte grænse på 25 elever i hver klasse fastholdes. Samtidig er den årgang, der startede i 0. klasse i 2011/12 relativ stor, hvilket har afstedkommet en relativ høj klassekvotient på denne årgang. Klassekvotienten falder, når vi når til udskolingen (21,4), hvilket bl.a. skyldes at nogle af eleverne vælger at flytte på privatskoler (jf. afsnit ovenfor). På fem skoler er der klasser i udskolingen med under 20 elever. Lærerne underviser 32,6 % af deres samlede arbejdstid. Ingen af timerne aflyses i indskolingen og mellemtrinnet, mens 1 % i udskolingen gør det. Andelen af vikarundervisningstimer ligger på 9 % i indskolingen og mellemtrinnet og 6 % i udskolingen, hvilket er en stigning på 1 % siden sidste år. På to skoler ses en høj andel af virkarundervisningstimer på 9

11 hhv. 18 og 24 % på mellemtrinnet. Ingen af skolerne har haft vikartimer uden undervisning. Skolerne overholder minimumstimetallet i løbet af skoleforløbet. Ingen skoler eller GFO er har korttidsfravær over 5 %, og vi kan konstatere, at sygefraværet er faldet i forhold til tidligere år. Linjefagsdækning for skoleåret 2011/12 viser, at den laveste linjefagsdækning lige som sidste år ligger i fagene Natur og Teknik og Kristendom. Tabellerne tegner et billede af, at linjefagsdækningen samlet set i kommunen generelt er relativ høj i alle fag og alle faser på kommuneniveau, men at enkelte skoler har en lav linjefagsdækning i specielt praktiskmusiske fag og naturfag. I forhold til udgifter er der sket et mindre fald i de gennemsnitlige driftsudgifter fra 2009 til 2011 til folkeskolerne i Gentofte Kommune opgjort pr. elev. Effektivisering af administrationen i forbindelse med service i udvikling samt flytning af administrative ledere til central finansiering har bidraget til at reducere den gennemsnitlige udgift pr. elev på alle skoler med 840 kroner. Vi kan konstatere, at de tosporede skoler generelt er dyrere end de skoler med flere spor, og at den samlede variation mellem skolerne oftest skyldes særlige foranstaltninger på de enkelte skoler. 3.6 Faglige resultater og uddannelsesmønster blandt de unge på kommunens 10. klassecenter Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 10. klasse er et resultat af elevernes samlede udbytte af deres skolegang fra klasse og derved ikke alene et udtryk for 10. klassecenterets kvalitet. I år har alle elever i 10. klasse aflagt prøve i et eller flere fag ved afgangsprøven. Overordnet ser det ud til, at eleverne fra kommunens 10. klassecenter har et lidt anderledes uddannelsesmønster end de unge i kommunen generelt. Det afspejler, at flere af dem, der vælger at gå i 10. klasse på kommunens 10. klassecenter, vælger erhvervsuddannelser og andre uddannelser. 65 % af de unge, der afsluttede 10. klasse i 2012 var pr. 1. oktober 2012 i gang med en ungdomsuddannelse. 2 % gik 10. klasse om, 15 % var i gang med andre uddannelser, og 9 % var ikke under uddannelse. 8 % har afsluttet grundskolen, og deres videre uddannelsesstatus kendes ikke. 3.7 Specialpædagogisk bistand 228 børn med bopæl i Gentofte Kommune modtog vidtgående specialpædagogisk bistand i skoleåret 2011/12. Det svarer til 3 % af de elever, der går i kommunens folkeskoler. Den kommunale strategi på det specialpædagogiske område med at skabe pædagogiske tiltag, der fremmer inklusion af børn med behov for vidtgående specialundervisning, indebærer, at visitering af børn til specialklasser og specialskoler vil udvise en faldende tendens. Gentofte Kommunes strategi er fuldt i overensstemmelse med aftalen mellem Regeringen og KL om, at 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen skal inkluderes. I 2011/2012 viser tallene, at strategien er begyndt at få gennemslagskraft, idet der ses en tydelig tendens i retning af, at de etablerede kommunale tilbud i Gentofte Kommune anvendes i større omfang. På nuværende tidspunkt er der således 193 der ikke er inkluderet i normalundervisningen. Den samlede inklusionsprocent for alle skolepligtige børn og unge (såvel kommunale som private skoler) i Gentofte Kommune er dermed 98,1 %. 10

12 Kommunens strategi afspejles ved, at der i højere grad blevet visiteret børn til de fem kompetencecentre, herunder Søgårdsskolen. Antallet af børn og unge på Søgårdsskolen er stigende. I år går der 119 børn, hvoraf de 19 børn er fra andre kommuner. Skolen modtager stadig elever fra andre kommuner, blandt andet fordi det er lykkedes at visitere flere målgrupper til skolen. I år dokumenterer vi uddannelsesmønsteret blandt børn på Søgårdsskolen. Blandt de 4 unge, der afsluttede deres 9. klasse i 2011/12 gik alle fire unge i 10. klasse på Søgårdsskolen. I de tidligere år er elever fra Søgårdsskolen også fortsat på gymnasiet. På sigt vil det være formålstjenligt at kunne følge alle børn med vidtgående specialundervisning mht. deres videre uddannelsesmønster, både fra Gentofte Kommunes egne tilbud og fra andre tilbud, specialskoler, specialklasser, øvrige tilbud og behandlingstilbud i andre kommuner. 3.8 De tosprogede børn og børn der modtager undervisning i dansk som andetsprog 6 % af kommunens folkeskoleelever er tosprogede, hvilket svarer til 432 elever. Ud af de 432 elever modtager 51 elever basisundervisning, og 117 elever modtager supplerende undervisning. Børn, Unge og Fritid konstaterer, at der herudover er en gruppe på 90 elever på skolerne med behov for supplerende undervisning. De tosprogede elever klarer sig på niveau med de øvrige elever i de kommunale læsetest i 1. og 2. klasse, men i klassetrin klarer de sig med færre sikre og hurtige læsere sammenlignet med de øvrige elever samlet set. I matematiktest er forskellen mellem de tosprogede elever og øvrige elever størst i 2. og 3. klasse. På nær 2. klasse klarer de tosprogede elever sig over landsnormen. Forskellene imellem tosprogede elever og øvrige elever synes at blive større ved afgangsprøven i 9. klasse. I alle afgangsprøverne har flere tosprogede elever end de øvrige elever fået 2 og 4. Når vi ser på, hvordan de tosprogede elever klarer sig, må det være med forbehold for at alle ikke har gået på kommunens folkeskoler/danske folkeskoler fra klasse, men at nogle af eleverne er startet på mellemtrinnet og udskolingen, og at vi sammenligner en lille gruppe elever med en stor gruppe elever. Ser vi på, hvordan de tosprogede elever har klaret sig over tid, kan vi se på spredningen i karakterer i 2011/12, at flere elever dette år klarer sig med højere karakterer end i de to foregående år. Blandt de tosprogede unge har vi dokumenteret deres aktuelle uddannelsesstatus i oktober Ud af de tosprogede unge fra årgang 2010/11, var 35 ud af 36 i gang med en form for uddannelse. Heraf var 21 i gang med en gymnasial uddannelse. 37 ud af 40 var i gang blandt årgang 2011/12. Heraf gik 23 i 10. klasse, og 12 var i gang med en gymnasiel uddannelse. De resterende har enten afbrudt eller afsluttet. Vi kan konstatere, at en større andel blandt tosprogede vælger 10. klasse end blandt de øvrige elever. 3.9 Hovedpointer Gentofte Kommune har høje ambitioner for skoleområdet. Set i lyset heraf indeholder årets resultatrapport også stof til eftertanke og overvejelser, som kan bidrage til at prioritere fremtidige indsatser og den fortsatte udvikling af kommunens skoleområde. Årets resultatrapport viser samlet set, at: 11

13 Vi er meget tæt på målet i Gentofte Planen 2012 om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men vi ser gerne at alle opnår en ungdomsuddannelse. I alle fag klarede eleverne sig bedre end eller på niveau med gennemsnittet de sidste tre år. Det samme gælder skolerne med to undtagelser (Munkegård og Skovshoved). Drengene har opnået højere karakterer i forhold til gennemsnittet i de seneste tre år, men bør hæves yderligere. Undervejs i skoleforløbet bliver eleverne fortsat bedre til læsning og matematik, men testresultater viser samtidig at andelen af sikre og hurtige læsere kan øges på mellemtrinnet. Overgang til privat skoler sker både løbende hen over skoleforløbet og i forbindelse med et nyt skoleår. Over 50 % af eleverne, der flytter til privatskoler, kommer fra udskolingen. Vi har et mål om at fastholde eleverne på folkeskolerne i kommunen i udskolingen. Vi lever allerede op til regeringen og KL s aftale om, at 96 % skal inkluderes, derfor behov for nytænkning, da de sidste er de vanskeligste at få inkluderet. Tyder på, at vi har formået at løfte de to- sprogede elever fagligt, da flere elever dette år klarer sig med højere karakterer end i de foregående år. Linjefagsdækningen varierer skolerne imellem. Vi ser gerne en høj linjefagsdækning på alle skoler. Sygefraværet blandt medarbejderne er faldet. 12

14 4 Faglig kvalitet: Elevernes faglige resultater Dette kapitel dokumenterer skolernes resultater ved at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Det gøres ved at se på, hvordan børnene og de unge klarer sig hhv. undervejs i og ved afslutningen af grundskoleforløbet. Først dokumenteres elevernes faglige niveau undervejs i deres grundskoleforløb. Emnet belyses ved hjælp af viden om resultaterne af de kommunale læse- og matematiktest på 1. til 5. klassetrin og de obligatoriske nationale test. Derefter følger en analyse af elevernes faglige niveau ved afslutningen af grundskoleforløbet, som tager udgangspunkt i resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver. Vi ser her på det gennemsnitlige faglige niveau (i kommunen og på de enkelte skoler), og på den karaktermæssige spredning blandt eleverne. Desuden sammenholdes resultaterne for kommunens folkeskoler med resultaterne fra andre kommuner og gennemsnittet for Danmark som helhed. Til sidst præsenteres undervisningseffekten. 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i grundskoleforløbet Elevernes faglige niveau undervejs i grundskoleforløbet dokumenteres i det følgende med udgangspunkt i resultaterne af de kommunale læsetest på klassetrin og de kommunale matematiktest på klassetrin. Dernæst forholder vi os til, hvordan eleverne klarer sig i de obligatoriske nationale test Resultater af de kommunale test i læsning og matematik fra foråret 2012 Nedenfor fremgår de kommunale test i hhv. læsning og matematik. 13

15 Resultater af de kommunale test i læsning På klassetrin har Gentofte Kommune siden 1999 systematisk indsamlet resultaterne af de kommunale læsetest for folkeskoleelever. Læsetestene foretages én gang årligt, og udviklingen i læseresultaterne kan følges over tid, da det på det enkelte klassetrin er den samme test, der gennemføres år efter år. Resultaterne bruges af de enkelte lærere og/eller lærerteam til at opstille fremadrettede mål for det enkelte barns fortsatte læseudvikling. Der opereres med tre forskellige kategorier: Sikre og hurtige læsere Sikre og langsomme læsere Usikre læsere Børn, Unge og Fritids gennemgang af resultaterne af de kommunale læsetest fokuserer primært på læserigtigheden, det vil sige andelen af usikre læsere. Den angiver, hvor stor en andel af eleverne der har vanskeligt ved at læse og forstå det læste på et alderssvarende niveau. Sekundært fokuseres på læsehastigheden, det vil sige fordelingen mellem andelen af sikre og hurtige læsere og andelen af sikre og langsomme læsere. I Gentofte Kommune er vi ambitiøse, og vi ønsker, at børnene fortsat klarer sig bedre i de kommunale test. Resultaterne af de kommunale test analyseres i forhold til landsgennemsnittet i læsetestene fra 2010 (gennemsnit der viser, hvordan eleverne har klaret sig i hele landet) og normen i matematiktest (som er en fastsat ambition). Herudover sammenligner vi resultaterne i læsetest i Gentofte Kommune med resultaterne i læsetest fra Rudersdal Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. I 2011/12 var der 59 elever ud af 3733 elever på kommunens folkeskoler, som ikke blev testet i forbindelse med de kommunale læsetest. Syv af dem var tosprogede. De resterende 52 elever er ikke testet på grund af sygdom, fravær på grund af ferie eller fordi de af psykosociale årsager ikke har kunnet deltage i testen. Med så få børn, der ikke er testet fordelt på 11 skoler, vurderes testresultaterne at være valide. Tabel 1 Antal elever der er testede i de kommunale læsetest i 2011/12 Resultaterne af de kommunale læsetest fra foråret 2012 viser ligesom de tidligere års resultater, at eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Andelen af usikre læsere i klasse er således betydeligt lavere end det 14

16 tilsvarende landsresultat fra 2010, som er det seneste år, hvor et landsresultat foreligger 2. Landsresultatet gælder fra klasse. Hvad angår de enkelte skolers læseresultater fra 2012 kan det konstateres, at de fleste skoler på klassetrin klarer sig på niveau eller bedre, og ofte meget bedre end landsgennemsnittet. De fleste skoler har således en mindre andel af usikre læsere end landsgennemsnittet. To skoler har dog en højere andel af usikre læsere i 3. klasse end landsresultatet. Ser man på de enkelte klassetrins læseresultater, tegner der sig et billede af, at andelen af usikre læsere i 1. klasse er faldet fra 2009/ 2010 til 2010/2011. Til gengæld ses et fald i andelen af sikre og hurtige læsere og en stigning i andelen af sikre og langsomme læsere i 3. klasse. Ift. landsgennemsnittet i 2010 klarer eleverne i Gentofte Kommune sig bedre på alle klassetrin. Fokuserer vi på læsehastigheden blandt de sikre læsere, fremgår det af tabellen nedenfor, at fordelingen mellem sikre og hurtige læsere og sikre og langsomme læsere blandt Gentofte-eleverne på alle klassetrin adskiller sig positivt fra landsresultatet. Andelen af sikre og hurtige læsere er på alle klassetrin væsentligt højere blandt Gentofte-eleverne end blandt eleverne i landet som helhed. Tabel 2 De enkelte skolers resultater ved de kommunale læsetest i skoleåret 2011/12 sammenlignet med kommunens gennemsnit siden Resultater af de årlige læsetest blandt elever i klasse tilbage til 2003 fremgår af Resultatrapport for Gentofte Kommunes skolevæsen 2009/10, side 16, 15

17 Andelen af usikre læsere i 5. klasse er siden sidste år faldet med 3 %. Det skal bemærkes, at der forekommer en større andel af usikre læsere i klasse end på de øvrige klassetrin. Andelen af usikre læsere i 5. klasse har i de sidste par år ligget på % siden år 2008, men er nu i 2012 nede på 7 % (Bemærk at landsgennemsnit ikke fremgår af tabel for 5. klasse, da der ikke findes landsdækkende resultater). Ser vi på, hvordan hhv. piger og drenge klarer sig i de kommunale læsetest, viser nedenstående tabel, at forskellene er størst i 1. og 3. klasse i Spændet mellem drenge og piger er blevet mindre siden sidste år i 1., 2. og 5. klasse. Tabel 3 Testresultater fordelt på drenge og piger i skoleårene 2010/11 og 2011/12 Tabel 4 viser en sammenligning af læseresultaterne for 2012 fra hhv. Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gentofte Kommuner i 1. og 3. klasse. Resultaterne for 2012 viser, at børnene i Gentofte Kommune klarer sig med 88 % sikre og hurtige læsere i 1. klasse, mens eleverne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner klarer sig med hhv. 92 og 93 % sikre og hurtigere læsere. Det er ikke muligt at sammenligne resultaterne for 2., 4. og 5. klassetrin, da Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner kun gennemfører læsetest i 1. og 3. klasse. I 3. klasse viser data fra 2012, at børnene i Gentofte Kommuner klarer sig med 89 % sikre og hurtige læsere, mens eleverne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner klarer sig med 92 %. Sammenligningen med Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner kunne indikere, at der i Gentofte Kommune er potentiale for at forbedre elevernes læsning i 1. og 3. klasse i kategorien sikre og langsomme læsere (10 % i Gentofte Kommune mod 5 % i Lyngby-Tårbæk og 4 i Rudersdal Kommuner i 1. klasse og i 3. klasse er der 9 % i kategorien sikre og langsomme, hvor der er 6 % i de to andre kommuner). En sammenligning med resultaterne fra Gentofte Kommune, Rudersdal og Lyngby Kommuner sidste år viser, at 4 % af eleverne er blevet mere sikre og hurtige læsere i Gentofte Kommune i 2012 i 1. klasse, mens knap 2 % færre af eleverne er blevet sikre og hurtige i 3. klasse. I Lyngby Tårbæk kommune er der 1, 5 % flere af eleverne, der er sikre og hurtige i 1. klasse og 0,5 % er blevet mere sikre og hurtige i 3. klasse i år. I Rudersdal Kommune er 1,5 % færre af eleverne blevet sikre og hurtige på hhv. 1. og 3. klassetrin. 16

18 Tabel 4 Resultater af de kommunale læsetest (1. klasse og 3. klasse) på kommunens folkeskoler 2012 sammenlignet med resultaterne fra folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Elevernes progression i læsetest gennem de sidste fire år For første gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest. Ser vi på elevernes progression, viser nedenstående tabel, at den årgang, der gik i 1. klasse i 2009/10, havde en andel på 78 % af sikre og hurtige læsere. I 2010/11 gik den årgang i anden klasse og havde en andel af sikre og hurtige læsere på 84 %, og i tredje klasse klarede den årgang sig med en andel af sikre og hurtige læsere på 89 % i 2011/12. Denne årgang som gik i 1. klasse i 2009/10 klarer sig således bedre i de alderssvarende test. For den årgang der gik i anden klasse i 2009/10 ser billedet lidt anderledes ud, da de først får flere sikre og hurtige læsere, når de går i tredje klasse i 2010/11 men igen får færre sikre og hurtigere læsere, når de går i fjerde klasse i 2011/12. Tabel 5 viser, at der i den årgang der gik i 3. klasse i 2009/10, bliver færre sikre og hurtige læsere fra 3. klasse til 5. klasse, og samtidig flere sikre og langsomme og usikre læsere. 17

19 Tabel 5 Elevernes progression i læsetest Elevernes kompetencer i matematik Alle folkeskolerne i Gentofte Kommune har siden 2004 gennemført årlige matematiktest i maj/juni måned, hvor alle elever på klassetrin i folkeskolerne bliver testet. Der er tale om diagnostiske prøver, som skal sætte matematiklærerne i stand til at tilrettelægge og justere matematikundervisningen ud fra en kvalificeret viden om, hvad den enkelte elev formår og ikke formår. Prøverne er baseret på en norm for, hvor meget man kan forvente, at børnene kan i matematik på det enkelte klassetrin 3. Resultaterne er inddelt i tre hovedkategorier: Sikkert indlært Usikkert indlært Ikke indlært Tabel 7 nedenfor viser resultaterne af de kommunale matematiktest i Gentofte Kommune i årene på kommuneniveau. Det fremgår heraf, at stort set alle de testede årgange i Gentofte Kommune siden 2008/09 har klaret sig bedre (og de fleste væsentligt bedre) end normen. Resultaterne på kommuneniveau er relativt stabile over tid, og der er således ingen statistisk signifikante tendenser i udviklingen. 3 Denne norm er udarbejdet med udgangspunkt i angivelserne i Undervisningsministeriets faghæfter for matematik og en standardiseret afprøvning af materialet blandt et repræsentativt antal grundskoleklasser i Danmark. 18

20 Ser man på de enkelte skolers resultater i de kommunale matematiktest i 2012, fremgår det af tabellen nedenfor, at stort set alle årgange på de enkelte skoler klarer sig bedre, og ofte meget bedre, end normen tilsiger. Flere skoler har endog en meget høj andel elever i kategorien sikkert indlært. Dog ligger enkelte skoler under normen i klasse. På 2., 3. og 4. klassetrin ses en forholdsvis stor variation mellem skolerne, når det gælder antallet af sikre indlærte i matematik. Børn, Unge og Fritid er ikke i besiddelse af resultater fra øvrige kommuner vedr. matematiktest, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om Gentofte-elevernes niveau i forhold til de omkringliggende kommuner eller landet som helhed. 78 børn er ikke testet i de kommunale matematiktest, hvilket er 19 flere end i læsetestene. Tabel 6 Antal elever og antal testede i de kommunale matematiktest Tabel 7 De enkelte skolers resultater ved de kommunale matematiktest i skoleåret 2011/12 sammenlignet med gennemsnit i de seneste fem år Tabel 8 Testresultater fordelt på drenge og piger i skoleårene 2010/11 og 2011/12 19

21 På kommuneniveau interesserer vi os for, om børnene bliver bedre til matematik med årene. Tabellen nedenfor viser fx, at eleverne i 1. klasse i Gentofte Kommune i 2009/10, som går i 2. klasse i 2010/11 og i 3. klasse i 2011/12 klarer sig bedre i de alderssvarende test. Elevernes progression i matematik undervejs i deres skoleforløb går fra 91 % sikre indlærte i 1. klasse til 94 % sikre i hhv. 3. og 4. klasse. Det interessante for den enkelte skole er ligeledes at se deres progression på klasseniveau (jf. skolerapporterne). Tabe 9 Elevernes progression i matematiktest 20

22 4.1.2 Resultaterne af de nationale obligatoriske test Testresultaterne fra de nationale obligatoriske test er ikke gengivet direkte i Resultatrapporten, da disse er fortrolige, men resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal ifølge Bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten være med til at danne grundlag for den årlige resultatrapport for kommunens skolevæsen ved, at vi forholder os til dem. I tabellen nedenfor fremgår en oversigt over i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test. De Nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. De nationale test gennemføres i dansk, læsning, og matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Både testopgaverne og resultaterne er fortrolige, da de skal kunne genbruges af eleverne fra år til år. Derfor er testresultaterne ikke gengivet direkte i dette afsnit. Tabel 10 Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test De nationale test er vurderet ved at sammenligne med testresultaterne sidste år, da landsgennemsnittet i skrivende stund ikke er tilgængeligt. Testresultaterne i dansk læsning viser, at flere elever i 2011/12 end i 2010/11 i 2. klasse og 6. klasse klarer sig over middel. Testresultater i dansk læsning for 4. og 8. klasse ligger på niveau med det foregående år. I matematik ligger testresultatet på niveau med det foregående år i både 3. og 6. klasse. I biologi og geografi ligger eleverne i 2011/12 på niveau med testresultatet fra 2010/11. I engelsk og fysik ligger flere elever over middel end i det foregående år. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af 9. klasse I dette afsnit undersøges elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse med udgangspunkt i resultaterne af Folkeskolens afgangsprøve. Beregningerne omfatter alle de elever, som afsluttede 9. klasse på en af kommunens 11 almindelige folkeskoler også de relativt få elever, som deltog på særlige vilkår. Indledningsvist sammenlignes folkeskoleelevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve 2011 i Gentofte Kommune med landsgennemsnittet samt med folkeskoleelevernes præstationer i de omkringliggende kommuner. Hernæst fokuseres der på resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve internt i kommunen. Dette indebærer: Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 på kommuneniveau samt gennemsnitskarakteren for de seneste tre år Elevernes resultater på kommuneniveau fordelt på køn 21

23 De enkelte skolers resultater ved de bundne prøvefag og discipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012, samt gennemsnittet af de seneste tre år Antal elever på de enkelte skoler, der fik dispensation i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve 2012 Undervisningseffekten på skoleniveau ved Folkeskolens Afgangsprøve Hvordan klarer eleverne i Gentofte Kommune sig sammenlignet med lignende kommuner og landet som helhed? (Afgangsprøven 2010/11) Eleverne i Gentofte Kommunes folkeskoler er dygtige. Figur 1 viser, at folkeskoleeleverne i Gentofte årgang 2010/11 klarede sig gennemsnitligt væsentligt bedre end en gennemsnitlig dansk folkeskoleelev. 4 I forhold til de omkringliggende kommuner, som vi normalt sammenligner os med, klarede eleverne sig på folkeskolerne i Gentofte i 2011 sig i alle fag med undtagelse af matematik færdighed sig væsentligt bedre end folkeskoleeleverne i Gladsaxe Kommune (se Figur 1). I forhold til folkeskoleleverne i Rudersdal Kommune klarede eleverne på Gentofte Kommunes folkeskoler sig i alle fag med undtagelse af skriftlig dansk og matematik problem sig med en smule højere karaktergennemsnit end folkeskoleleverne i Rudersdal Kommune. Ser vi på folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune i forhold til folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune, klarer folkeskoleeleverne i Lyngby-Taarbæk Kommuner sig i alle fag med undtagelse af fysik/kemi og dansk mundtlig sig med højere karaktergennemsnit. 4 Data vedr. elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 2012 i landets øvrige kommuner er i skrivende stund endnu ikke tilgængelige (skulle blive tilgængelige på UVM s hjemmeside i november 2012). 22

24 Figur 1: Gennemsnitskarakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve 2010/11 folkeskolerne i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner samt Danmark som helhed Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau 2011/12 I dette afsnit fokuseres på resultaterne på kommuneniveau ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 internt i kommunen. Børn, Unge og Fritid ser separat på elevernes resultater i de enkelte prøvefag og -discipliner frem for at udregne et samlet karaktergennemsnit på tværs af fag og discipliner. Prøverne i fagene dansk, engelsk (mundtligt), matematik og fysik/kemi er obligatoriske prøver, mens prøverne i de resterende fag er udtræksprøver. Det er kun resultaterne ved de obligatoriske prøvefag- og discipliner, som er medtaget i rapporten. Ligesom de sidste to foregående år er der i år medtaget data om elevernes resultater i den obligatoriske projektopgave, som ikke er en afgangsprøve og dermed uden ekstern censor. Til forskel fra tidligere år, suppleres resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 med gennemsnitsresultatet af de seneste tre års afgangsprøver. Dette bidrager til at udligne tilfældige udsving fra år til år, som følge af forskelle i elevsammensætningen, og giver dermed et mere retvisende billede af de enkelte skoler. Tabel 11: Gennemsnitskarakterer i de obligatoriske prøvefag og -discipliner 2011/12 på kommuneniveau samt gennemsnit over de seneste tre år Som det fremgår af Tabel 11, opnåede eleverne på kommunens folkeskoler i 2011/12 de højeste gennemsnitskarakter i engelsk mundtlig. Ser vi bort fra dansk orden, var elevernes karakterer i gennemsnit lavest i fysik/kemi med 7,1. Så selv i de prøvediscipliner, hvor eleverne har de laveste karakterer, klarer de sig - stadig i gennemsnit med højere karakterer set i forhold til landsgennemsnittet fra

25 Folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune klarer sig, set i et treårigt perspektiv, i gennemsnit bedst ved prøverne i engelsk mundtlig (8,5) og i den obligatoriske projektopgave (8,5). Eleverne opnår set i et treårigt perspektiv i gennemsnit de laveste karakterer i fysik/kemi (7,1). Sammenlignes resultatet ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 med gennemsnitsresultatet fra de seneste tre år (Folkeskolens Afgangsprøve 2010, 2011 og 2012), fremgår det, at eleverne i gennemsnit i 2012 i dansk mundtlig, matematik problem og fysik klarede sig på niveau med gennemsnittet fra de seneste tre år (inden for +/- 0,1 karakterpoint). I læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling, engelsk og matematik færdighed, er karaktererne i 2012 højere end gennemsnittet fra de seneste tre år, henholdsvis 0,2-0,4 karakterpoint højere Elevernes resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve på kommuneniveau fordelt på køn Tabel 12: Gennemsnitskarakterer i de obligatoriske prøvefag og -discipliner 2011/12 på kommuneniveau, samt gennemsnit over de seneste tre år, fordelt på køn Som Tabel 12 viser, er der markante forskelle mellem kønnene, hvad angår gennemsnitskarakteren opnået ved Folkeskolens Afgangsprøve i I gennemsnit klarer pigerne sig bedre i alle fag med undtagelse af engelsk og matematik færdighed og problem, hvor drengene i gennemsnit klarer sig bedre end pigerne. Pigerne klarer sig fra 0,4 til 1,3 karakterpoint højere end drengene. Ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012 varierer pigernes gennemsnitkarakterer ved de enkelte prøver (foruden orden) mellem 8,9 i henholdsvis den obligatoriske projektopgave og dansk mundtlig og 7,4 i matematik problem. Drengenes gennemsnitskarakterer varierer (foruden orden) mellem 8,8 i henholdsvis matematik færdighed og engelsk mundtlig og 6,7 i fysik/kemi. Samme mønster gør sig gældende, når gennemsnittet af de seneste tre års afgangskarakterer betragtes. Pigerne klarer sig bedre og ofte markant bedre i alle fag dog med undtagelse af engelsk, matematik færdighed og problem, hvor drengene i gennemsnit klarer sig bedre end pigerne. Ser vi på, om drengene har opnået højere karakterer ved afgangsprøven i 2011/12 end i gennemsnittet for de seneste tre år, er drengene på niveau eller gået frem i alle fag på nær fysik/kemi og den obligatoriske projektopgave. Pigerne har opnået højere karakter i dansk læsning, dansk retskrivning, dansk skriftlig fremstilling, fysik/kemi, matematik men har opnået lavere karakterer i engelsk og. dansk mundtlig. I kommunerapporten medtages ikke kønsopdelte karakterer på skoleniveau disse forefindes i de enkelte skolers resultatrapporter. Dog kan det nævnes, at mønstret på kommuneniveau er generelt for alle folkeskoler i kommunen. I det følgende gennemgås den samlede spredning i karaktererne opnået i de obligatoriske prøvefag og discipliner ved folkeskolens afgangsprøver i skoleårene 2009/10, 2010/ 2011 og 2011/12 (se Figur 2). Spredningen er opdelt i køn og 24