Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel"

Transkript

1 Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle stabilitet kan blandt andet belyses ved at se på omfanget af misligholdelse af lån. I Danmark er niveauet for misligholdte lån i den private sektor i midterfeltet blandt de lande, der normalt sammenlignes med. Der er generelt en tendens til, at de misligholdte lån steg mest i lande med stor privat gældsopbygning under højkonjunkturen i erne, og hvor det efterfølgende økonomiske tilbageslag var betydeligt. I Danmark var stigningen i misligholdte lån efter 8 også forholdsvis stor, men skete fra et meget lavt udgangsniveau. De misligholdte lån findes navnlig i virksomhederne, og der er ikke indikationer på, at niveauet for danske husholdningers gæld har haft særlig betydning for udviklingen i misligholdte lån i Danmark. De danske husholdningers restancer til realkreditinstitutterne ligger fortsat på et relativt lavt niveau, og banker og realkreditinstitutters nedskrivninger over for husholdninger har været yderst begrænsede. Den begrænsede stigning i misligholdelse af husholdningernes gæld kan henføres til, at gælden hovedsageligt består af realkreditlån. Væsentlige krav til sikkerhedsstillelsen på realkreditlån og den dermed skærpede kreditvurdering reducerer mulighederne for, at lånet efterfølgende bliver misligholdt. Samtidig betyder de fleksible lånetyper, herunder afdragsfrihed, rentetilpasningslån mv., at familierne med realkreditlån har en vis fleksibilitet ved uforudsete økonomiske begivenheder. Nedskrivninger er fortrinsvis sket på bankernes udlån til virksomheder i brancher, hvor gældsopbygningen var betydelig op gennem erne. De største nedskrivninger er således sket på erhvervsudlån til landbrug, bygge- og anlægsvirksomheder og virksomheder inden for ejendomshandel. Gæld og misligholdte lån Den private danske (brutto)gæld er blandt de højeste i OECD-landene. Gælden i danske husholdninger i forhold til BNP er således den højeste blandt OECD-landene, mens danske virksomheders gæld er lidt under OECD-gennemsnittet. Den høje gæld i husholdningerne skyldes strukturelle forhold, herunder veludviklede realkredit- og pensionssystemer, og modsvares af store aktiver. EU-Kommissionen har fra og med 1 årligt overvåget potentielle ubalancer på makroplan i alle EU-lande (Macroeconomic Imbalance Procedure), herunder blandt andet den private gæld, og har i den forbindelse tidligere vurderet, at gældsniveauet i Danmark har nødvendiggjort særlig bevågenhed. Også OECD, IMF og kreditvurderingsinstitutioner påpeger jævnligt, at dansk økonomi har en særlig udfordring på grund af en høj privat gæld. Fra international side anerkendes det samtidig, at der er en række forhold, der kan begrunde det høje danske gældsniveau i husholdningerne. 1 1 I den seneste analyse fra EU-Kommissionen i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer konkluderes, at der for Danmark nu ikke er ubalancer under proceduren, jf. EU-Kommissionen, marts 1. Økonomisk Analyse Marts 1 1

2 LUX FIN CAN SWE NOR EST AUT DEU NLD USA BEL UK FRA DK POL CZE SVK ESP PRT ITA HUN SVN IRL GRC ØKONOMISK ANALYSE Danmark ligger gennemsnitligt, hvad angår den private sektors andel af misligholdte lån i forhold til de samlede lån i 13 sammenlignet med en række OECD-lande, jf. figur 1. Niveauet for andelen af misligholdte lån i Danmark er lidt højere end i andre sammenlignelige nordeuropæiske lande, hvilket blandt andet afspejler en relativt svagere konjunkturudvikling i Danmark siden 8. Den private sektors beholdning af misligholdte lån er steget fra godt 1 pct. af det samlede udlån i 8 til knap pct. i 13. Stigningen er forholdsvis stor, men skal blandt andet ses i lyset af at udgangsniveauet i 8 var lavt. De misligholdte lån omfatter penge- og realkreditinstitutters lån til såvel husholdninger som virksomheder. Stigningen i de misligholdte lån vurderes at være sket i virksomhederne jf. nedenfor, mens stigningen i husholdningerne, der har en relativt høj gæld, har været yderst begrænset. Figur 1 Misligholdte lån i OECD-lande i 8 og Anm.: Et lån er misligholdt (NPL), når enten 1) betaling af renter og afdrag er forsinket med 9 dage eller mere, eller ) der er opnået en ny aftale om finansiering, eller 3) der er tvivl om, hvornår lånet vil blive tilbagebetalt, jf. IMF. I Danmark er det Finanstilsynet, der udarbejder statistik for NPL, og data er baseret på udlån og garantier, hvorpå der er nedskrevet/hensat. Banker, der er overført til Finansiel Stabilitet A/S, indgår i NPL. Island er det eneste OECD-land, hvor NPL er faldet siden 8, og er ikke vist i figuren. Dette skyldes ifølge OECD blandt andet, at de finansielle tilsynsmyndigheder har tilskyndet til en restrukturering af bankernes beholdning af NPL gennem skærpede kapitalkrav. Der er anvendt 1-observationer for en række lande. Data findes ikke før 8. Kilde: IMF Financial Soundness Indicators. En sammenligning af misligholdte lån på tværs af landene skal dog foretages med forbehold for, at der ikke anvendes helt samme definition på opgørelse af misligholdte lån. Fremover vil standarderne for misligholdte lån for de europæiske lande være omfattet af EUbankmyndighedens (EBA) s standarder. Standarderne danner også grundlag for den igang- Data for misligholdte lån starter i 8, og det kan derfor ikke vurderes, hvor højt andelen af misligholdte lån er i de enkelte lande i et normalt konjunkturår. Et niveau på nul er fx ikke et normalt niveau, da det kan indebære stor forsigtighed i kreditgivningen. Økonomisk Analyse Marts 1

3 værende Asset Quality Review i 1 for både eurolande, der gennemføres af ECB, og for ikke-eurolande, der gennemføres af de nationale tilsynsmyndigheder. De misligholdte lån i Danmark ligger fortrinsvis i virksomhederne Når et lån er misligholdt, kan långiver enten afvente, at låntager får mulighed for at betale ydelser igen, forsøge at inddrive de bagvedliggende aktiver, der er stillet til sikkerhed for lånet, eller lånet kan gå tabt. Det vil medføre, at penge- og realkreditinstitutterne må nedskrive lånet helt eller delvist. Nedskrivningen sker, når der foreligger objektiv indikation på værdiforringelse af lånet, fx at låntager ikke betaler de aftalte ydelser, eller hvis låntager vurderes at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. Misligholdelse af lån er derfor ikke nødvendigvis den eneste faktor, der kan udløse, at lånet nedskrives, selvom det ofte er tilfældet. 3 Der foreligger ikke egentlig statistik for sektoropdeling af misligholdte lån i Danmark. Det vurderes på baggrund af penge- og realkreditinstitutternes nedskrivninger, at de misligholdte lån i overvejende grad ligger i virksomhederne. Det var således i forbindelse med den finansielle krise navnlig i virksomhederne, at pengeinstitutterne havde tab på deres udlån. Pengeinstitutternes udlån til virksomheder er omtrent af samme størrelsesorden som udlånet til husholdninger, men efter 8 steg nedskrivningsprocenterne (nedskrivninger i pct. af udlån og garantier) for virksomhederne generelt væsentligt mere end for husholdningerne. De forhøjede nedskrivningsprocenter kan navnlig henføres til erhvervsudlånene til landbrug, bygge og anlæg, handel og ejendomshandel, jf. figur. Derimod er der ikke tegn på, at der er sket en større stigning i de misligholdte lån hos danske husholdninger. Mens nedskrivningsprocenterne i pengeinstitutterne er steget betydeligt, har nedskrivningerne blandt realkreditinstitutterne, hvor husholdningerne har ca. 8 pct. af deres lån, derimod været yderst begrænsede, jf. figur 3. 3 Forskellen mellem misligholdelse eller restancer på boliglån er nærmere beskrevet i boks 1 Restancer på realkreditlån blandt danske familier, Kvartalsoversigt 3. kvartal 13, Danmarks Nationalbank. Det bemærkes, at restanceprocenter på realkreditlån og nedskrivningsprocenter i store træk følger hinanden historisk. De begrebsmæssige forskelle mellem restancer og nedskrivninger har derfor mindre betydning i praksis for at vurdere udviklingen. Økonomisk Analyse Marts 1 3

4 Forsikring mv. Husholdninger mv. Industri mv. Handel mv. Ejendom mv. Landbrug mv. Byggeri mv. ØKONOMISK ANALYSE Figur Gennemsnitlige nedskrivninger i pengeinstitutter i -7 og 8-1 Figur 3 Nedskrivninger i pengeinstitutter og realkreditinstitutter 3, 3, 3 3,, 1,,, 1, 1 1 1,, 1,,, -, , -, Realkreditinstitutter Pengeinstitutter Anm. : Figur og 3 viser sektorens nedskrivninger i pct. af udlån og garantier før nedskrivninger. Der er anvendt Finanstilsynets brancher. I figur omfatter Handel mv. handel, transport, hoteller og restauranter samt information og kommunikation. Ejendomsvirksomheder, øvrige erhverv mv. omfatter fast ejendom, øvrige private erhverv samt offentlige myndigheder. Husholdninger mv. omfatter lønmodtagere og pensionister mv., men ikke selvstændigt erhvervsdrivende. Udlån til privatpersoner med sikkerhed i fast ejendom indgår under husholdninger mv. og ikke under ejendom mv. I figur er sektorens samlede nedskrivninger fremkommet ved en sammenvejning af de branche- og sektorfordelte nedskrivninger med udlån og garantier som vægtgrundlag. I figur 3 starter observationerne for pengeinstitutter i 199. De negative nedskrivninger i - skyldes blandt andet ændret regnskabspraksis, som medførte tilbageføring af nedskrivninger. Kilde: Finansiel Stabilitet 13, Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. De misligholdte lån afhænger af konjunkturer og forudgående gældsopbygning Den enkelte låntagers tilbagebetalingsevne på lån vil typisk hænge sammen med indtjeningen og den generelle konjunktursituation. Stigningen i andelen af misligholdte lån i en række OECD-lande siden 8 skal derfor ses i lyset af konjunkturudviklingen, herunder graden af den forudgående overophedning af økonomien og dermed størrelsesordenen af tilbageslaget i de enkelte lande, jf. figur. En stigning i gælden og en meget lempelig kreditgivning op til konjunkturtilbageslaget i 8 har samtidig gjort husholdningerne og virksomhederne relativt mere sårbare. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der på tværs af OECD-lande er en vis sammenhæng mellem (brutto)gældsopbygningen i den private sektor frem til 8 og den efterfølgende stigning i andelen af misligholdte lån, jf. figur. I fx Spanien og Irland har en kombination af en betydelig gældsopbygning og en stor andel af misligholdte lån i den private sektor medført store tab og nedskrivninger for bankerne. Jf. ECB (13): Non-performing loans - what matters in addition to the economic cycle, working paper no. 11. En række andre forhold har også betydning for udviklingen i misligholdte lån, herunder navnlig den private sektors andel af gæld i udenlandsk valuta og størrelsen af valutakursændringer mv. Økonomisk Analyse Marts 1

5 Figur Ændring i misligholdte lån og BNP, 8-1 Figur Ændring i misligholdte lån fra 8-1 og ændring i privat bruttogæld fra -8 Misligholdte lån (pct.-point). Misligholdte lån (pct.-point) Misligholdte lån pct.-point. Misligholdte lån pct.-point GRC IRL IRL GRC ITA PRT DK ESP BEL UK NOR POL NLD FRA SWE AUT USA NLD AUT PRT BEL UK FRA ITA DK POL ESP SWE Ændring i BNP (pct.) Ændring i gæld i forhold til BNP pct. Anm.: I figur er anvendt ændringen fra 8 til 1 i misligholdte lån i forhold til samlede lån og ændring i BNP. I figur består privat gæld af husholdninger og de ikke-finansielle virksomheders gæld tilsammen. Definitionen af privat gæld er den, Eurostat mfl. anvender i Macroeconomic Imbalance Procedure. Kilde: IMF Financial Soundness Indicators og Eurostat. Sammenhængen mellem niveauet for de misligholdte lån og den private bruttogæld på tværs af OECD-lande er derimod ikke klar. Størrelsen af den private sektors bruttogæld afhænger af en række strukturelle forhold, herunder særligt graden af finansiel udvikling. Det gælder i Danmark især det veludviklede realkredit- og pensionssystem, der er med til at forklare det høje niveau for (brutto)gælden i husholdningerne. Stigningen i husholdningernes gæld i perioden er således blevet modsvaret af stigninger i pensionsformue og boligformue. Niveauet for de danske nettoformuer målt i forhold til indkomsten er ikke lavt i sammenligning med andre OECD-lande. Et højt gældsniveau indebærer således ikke nødvendigvis et højt niveau for misligholdte lån, da det ikke er udtryk for manglende solvens i husholdningerne. Gældsopbygningen har været særlig kraftig for banklån til virksomheder Udviklingen i den private gældsopbygning før konjunkturtilbageslaget i 8 er kun en meget grov indikator for den øgede risiko for at misligholde lån efterfølgende. Risikoen afhænger fx også af, hvordan værdien af aktiverne udvikler sig. I Danmark har den samlede gældsopbygning i perioden før tilbageslaget, dvs. i perioden -8, været omtrent lige stor i henholdsvis husholdninger og virksomheder (målt som ændring i pct. af BNP), men det er hovedsageligt i virksomhederne, stigningen i de misligholdte lån fra 8-1 har været. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, om det er penge- eller realkreditinstitutter, der har ydet lånet, og til hvilke brancher der er ydet lån. Økonomisk Analyse Marts 1

6 Husholdningernes gæld i 13 består i helt overvejende grad af realkreditgæld, mens omtrent halvdelen af virksomhedernes gæld er fra penge- og realkreditinstitutter. Virksomhedernes gæld til penge- og realkreditinstitutter er i 13 nogenlunde ligeligt fordelt mellem realkreditlån og banklån. Frem til 8 skyldes stigningen i virksomhedernes gæld navnlig en stigning i låntagning fra banker. Denne stigning i låntagningen var samtidig også kraftigere end stigningen i bankernes udlån til husholdningerne, jf. figur og 7. Figur Udlån til husholdninger Figur 7 Udlån til ikke-finansielle virksomheder Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pengeinstitutlån Realkreditinstitutlån Pengeinstitutlån Realkreditinstitutlån Anm. : Beholdninger er opgjort ultimo. Sidste observation er 3. kvartal 13. Der anvendes MFI-statistik på gamle niveauer. Den ny MFI-statistik offentliggjort i januar 13 omfatter pt. kun de tre seneste måneder. Den ny MFI-statik indebærer et mindre niveauskift for udlån mellem husholdninger og virksomheder, mens udviklingen er den samme som i den hidtidige MFI-statistik. Personligt ejede virksomheder (fx i landbrug) indgår under husholdninger. Kilde: Danmarks Nationalbank. Når det navnlig var bankerne, der havde tab på udlån til virksomheder, skyldes det, at risikoen for tab ved banklån som følge af blandt andet en række institutionelle forhold er større end ved realkreditlån. De institutionelle forhold afspejler blandt andet, at sikkerhedsstillelsen er omfattende ved realkreditlån. Pengeinstitutterne yder, ud over realkreditlignende prioritetslån, typisk de lån, der ligger yderst i prioritetsrækkefølgen. En hurtig og effektiv proces med at inddrive realkreditgælden medfører, at omkostningerne for låntager i tilfælde af misligholdelse melder sig hurtigt. Samtidig betyder det varierede udbud af lånetyper inden for realkreditten, herunder afdragsfrie lån, at låntager har haft mulighed for at undgå at gå i restance ved at omlægge deres lån mv. i tilfælde af uforudsete begivenheder. En yderligere stødpude ved realkreditlån er, at det for husholdningerne er muligt at belåne værdien af boligen op til en grænse på 8 pct., hvilket også kan anvendes, når husejernes økonomi midlertidigt påvirkes. I virksomhedernes gæld indgår ud over lån fra penge- og realkreditinstitutter også virksomhedsobligationer og lån fra udlandet mv. samt sektorinterne lån, jf. Økonomisk Redegørelse, august 13. Jf. blandt andet Dansk Realkredit, Kvartalsoversigt. kvartal 11, Danmarks Nationalbank. Økonomisk Analyse Marts 1

7 Risikoen ved banklån til virksomheder er blandt andet blevet forstærket af, at væksten i banklån før 8 i udsatte brancher som landbrug og ejendomshandel var meget kraftig sammenlignet med væksten i realkreditinstitutternes udlån til samme brancher. Dette afspejler en meget lempelig kreditgivning i bankerne til erhverv frem til 8, jf. figur 8. Figur 8 Ændring i udlån til erhverv i forhold til BVT -8 Pct I alt Handel mv. Erhvservsservice Byggeri mv. Industri Ejendom mv. Landbrug mv. Pct Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Anm.: Udlån er MFI-statistik på brancher. Der er anvendt beholdninger ultimo året. Der er anvendt Danmarks Statistiks brancher for BVT og Danmarks Nationalbanks MFI-statistik for udlån. MFIstatistikken, der findes på brancher, er aggregeret til et mindre antal af Danmarks Statistik brancher (1). Branchen Ejendom mv. omfatter udlejning og ejendomsformidling. I alt omfatter den ikke-finansielle selskabssektor. Det bemærkes, at niveauet for BVT i løbende priser i landbruget ifølge Danmarks Statistik er for lavt i perioden -9. Det betyder formentlig, at ændringen i udlån i forhold til BVT i landbrug kan være lidt mindre end angivet i figur 8. Der er som i figur og 7 anvendt MFI-statistik på gamle niveauer. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Restanceprocenterne i husholdningerne er lave Husholdningerne har størstedelen af deres lån i realkreditinstitutterne, hvor restanceprocenten fortsat er yderst beskeden, også set over de seneste år. 7 Samtidig er restanceprocenten i 1 for boliglån eller husleje også lav i en europæisk sammenhæng, jf. figur 9. Ændringen i de danske restanceprocenter var dog forholdsvis kraftig i perioden 8-1, men det skyldes navnlig, at restanceprocenten var unormalt lav i 8, fx sammenlignet med en række andre nordeuropæiske lande. Set over et tværsnit af lande er der ingen klar sammenhæng mellem ændringen i restanceprocenterne i 8-1 og husholdningernes samlede gældsopbygning før 8. Samtidig er der heller ingen klar sammenhæng mellem niveauet for restanceprocenterne i 1 og niveauet for husholdningernes gæld i pct. af BNP i fx 1. Forklaringerne er formentlig, at også i andre lande, der ikke har et realkreditsystem, er der alligevel skærpede krav til boliglån. 7 Husholdningernes restanceprocenter og realkreditinstitutternes nedskrivningsprocenter følger i store træk hinanden, men der findes kun internationalt sammenlignelige tal for restanceprocenterne. Økonomisk Analyse Marts 1 7

8 LTU POL DEU CHE EST SWE DK UK NLD CZE SVN EU7 BEL SVK NOR AUT EA ITA PRT FIN LVA ESP FRA HUN GRC ØKONOMISK ANALYSE Figur 9 Restancer på boliglån eller husleje i europæiske lande i 8 og 1 Pct. af husholdninger Pct. af husholdninger Anm.: Figur 9 angiver andelen af husholdninger, der har været i restance på enten deres boliglån eller på deres husleje i løbet af de foregående 1 måneder. Niveauet for restanceprocenten i 8 (og 1) i Danmark er ligeledes lavt sammenlignet med et år som, hvor konjunkturerne var normale. Kilde: European Union Statistics on Income and Living Conditions, Eurostat. Set i et internationalt perspektiv er der således intet, der tyder på, at fx niveauet for husholdningernes gæld skulle have en særlig betydning for misligholdelse af lån. I Danmark kan det blandt andet skyldes, at familier med høj gæld typisk også har en høj indkomst og dermed mulighed for at servicere gælden. 8 Analyser på mikroniveau tyder således på, at en række socioøkonomiske forhold spiller en større rolle end fx bruttogældens niveau for misligholdelse af lån, jf. boks 1. 8 Jf. Finansredegørelse 1, februar 1, Finansministeriet. 8 Økonomisk Analyse Marts 1

9 Boks 1 Analyser af misligholdte låns sammenhæng med de enkelte husholdningers økonomi Empiriske analyser af sammenhængen mellem misligholdte lån og familierens økonomi eller enkelte personers økonomi (mikrodata) er tidligere foretaget af Økonomi- og Erhvervsministeriet (1) og Nationalbanken (13). Nationalbanken har anvendt detaljerede oplysninger om fordeling af realkreditgæld på lånetyper, familiernes økonomi og restancer på realkreditgæld. Restancerne er 1 dages restancer på over 1 kr. på ydelser på juniterminen. Den samlede restanceprocent er andelen af de samlede ydelser, der ikke er betalt efter 1 dage. Der estimeres en empirisk model, der forklarer restanceprocenterne i 9 og 1 ved en række økonomiske og socioøkonomiske forhold. Analysen viser, at restanceprocenter øges, desto mindre rådighedsbeløbet er, desto større indkomstnedgangen er det pågældende år, desto større gældsserviceringen er, desto mindre størrelsen af de likvide aktiver er, og desto mindre størrelsen af friværdi og pensionsformue er. Sociale begivenheder som skilsmisse, sygdom og langtidsledighed spiller også en rolle for størrelsen af restanceprocenterne, men den er ikke stor givet de øvrige økonomiske variabler, der også opfanger disse forhold. Gældens betydning for restanceprocenterne er ikke estimeret ud over gennem gældsserviceringen, og effekten er tæt på nul, men signifikant. I den deskriptive del af analysen fremgår, at størrelsen af restgælden på realkreditlån ikke har nogen nævneværdig betydning for restanceprocenterne. Analysen viser også, at under alternative (krise)scenarier for dansk økonomi vil restanceprocenterne kun stige i yderst begrænset omfang. Det står i modsætning til det faktiske høje niveau for restanceprocenterne i 199 erne. Forklaringen er blandt andet, at den større fleksibilitet i dag på realkreditmarkedet end i 199 erne fungerer som en stødpude ved større økonomiske begivenheder for familierne. Gæld til realkreditinstitutioner er formentlig den gæld, der har størst konsekvenser for låntager at misligholde, og de økonomiske konsekvenser indfinder sig hurtigt. Derfor kan misligholdelse af denne gæld være mindre udbredt end for andre typer gæld og forpligtigelser. Økonomi- og Erhvervsministeriet (1) har anvendt en bredere definition af misligholdte lån, som de findes i RKI-registret i 9, og karakteriseret de dårlige betalere vha. socioøkonomiske forhold. En person kan havne i RKI-registret, hvis der er registreret gæld på mindst 1 kr., og der foreligger skriftlig dokumentation for dette, og personen har modtaget tre rykkerbreve og en advarsel om at komme i et skyldnerregister. Analysen viser, at der er dårlige betalere i alle befolkningsgrupper opdelt efter indkomst, alder, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle befolkningsgrupper er dog overrepræsenterede, fx ledige, personer uden for arbejdsmarkedet, personer uden uddannelse mv. Kilde: Restancer på realkreditlån blandt danske familier, Kvartalsoversigt 3. kvartal 13, Danmarks Nationalbank og Familiernes økonomi, Økonomisk Tema nr. 1 1, Økonomi -og Erhvervsministeriet. Økonomisk Analyse Marts 1 9

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Health survey overgang til output approach

Health survey overgang til output approach Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv.

Samråd i ERU d.15. november 2016 om realkreditsektorens bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER Click here to enter text. [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Samråd i ERU d.15. november 2016

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere