Pædagogiske udfordringer. - samarbejde om børns overgang fra børnehave/ 4a til skole og fritidsinstitution. - et inspirationshæfte

Transkript

1 Pædagogiske udfordringer - samarbejde om børns overgang fra børnehave/ 4a til skole og fritidsinstitution - et inspirationshæfte

2 Indhold Forord 3 Indledning 4 Bøger bygger bro mellem institution, skole og bibliotek 7 Den afsluttende samtale i børnehaven 10 Samarbejdet mellem Sortedamskolen og børnehave kan mærkes på børnene 12 Besøg hinanden! 16 Pædagogisk kontinuitet i overgang fra børnehave til skole og fritidshjem 20 Tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering i 4a 24 Børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse 28 Børn, der har påkaldt forældres og pædagogers særlige opmærksomhed 31 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 33 Tilbud til børn med særlige behov 34 Litteraturliste 35 Adresser og webadresser 36 Bilag 37 2

3 Forord Vi kan alle huske første skoledag, og hvor nervøse vi var. Hvis man fx har været på besøg allerede eller fået besøg i sin børnehave, er det allerede mere trygt. Denne tryghed kan et lokalt samarbejde være med til at skabe. Børn bliver store, når de går ud af børnehaven og begynder i skole og fritidsinstitution. De fleste er både forventningsfulde og glade for skiftet. Andre er nervøse, og for nogle bliver det et problem at komme ind i den nye og fremmede verden med anderledes rammer og krav end de vante. De har brug for en mere tryg overgang og for voksne, både forældre og ansatte, der er forberedt på at give dem en særlig hjælpende hånd. Mange børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner arbejder allerede sammen. Det er vigtigt. Og i de kommende år sætter vi fokus på at underbygge det; således som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget har besluttet på fællesmødet den 26. maj Et af resultaterne er, at der nu i forbindelse med hver skole etableres et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave til skole/ fritidsinstitution. Dette hæfte vil forhåbentlig inspirere og medvirke til et godt samarbejde mellem børnehave og skole og fritidsinstitution. Inspirationshæftet er udarbejdet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sammen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i dialog med de faglige organisationer. Per Bregengaard Uddannelses- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjelsgaard Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester 3

4 Indledning Dette hæfte er et inspirationshæfte om, hvordan man bedst muligt samarbejder om børns overgang fra børnehave/ 4a-ordning til skole/institution. Hæftet henvender sig til ansatte i børnehaver, 4a-ordninger, fritidshjem/kkfo og folkeskoler samt privatskoler. Udover ideer til samarbejde præsenteres politiske beslutninger og lovstof, som danner grundlag for samarbejdet. I Københavns Kommune har politikerne både i Uddannelses- og Ungdomsudvalget og i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget gennem de senere år haft fokus på børns overgang fra børnehave/ 4a-ordninger til skole og fritidshjem/kkfo. Udvalgene har hver især vedtaget målsætninger og pædagogiske planer, hvoraf det fremgår, at man lægger vægt på samarbejde i forbindelse med overgangen. Forældrene er centrale i overgangsfasen. På et fælles udvalgsmøde for de to udvalg vedtog man den 26. maj 2004: at der omkring hver enkelt skoles indskrivningsteam etableres et lokalt samarbejde om børns overgang fra børnehave/ 4a-ordning til skole/fritidsinstitution. at den afgivende institution har ansvar for at understøtte sårbare børns overgang til fritidsinstitution/ skole ved - under forudsætning af forældrenes accept - at overdrage relevante informationer til modtagende institution/skole. Det er det lokale indskrivningsteam, der har ansvaret for, at der etableres et samarbejde. Af indstillingen fremgår det, at indskrivningsteamet nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra det lokale skoledistrikts børnehaver 4a-ordninger fritidsinstitutioner skoler Gruppen aftaler rammer og indhold for samarbejdet. En oversigt over de pågældende områders børnehaver kan ses på I beslutningerne skelnes således mellem et samarbejde af mere generel karakter og et samarbejde om enkelte børn. Det fremgår desuden af overordnede love og bekendtgørelser, at der skal samarbejdes i overgangsfasen. Københavns Kommune lægger vægt på, at alle børn får en god start i skole/fritidsinstitution og mener, det bedst sker i et samspil mellem forældre, børnehave/ 4a-ordning og skole/fritidsinstitution. I Københavns Kommune er der en række eksempler på et velfungerede lokalt samarbejde. I dette inspirationshæfte er der eksempler på, hvordan det lokale samarbejde kan etableres. Derudover er der bud på, hvordan der kan samarbejdes om børn, som af forskellige grunde stiller krav om særlige udfordringer til undervisningens og de pædagogiske aktiviteters tilrettelæggelse. I forbindelse med arbejdet for at lette barnets overgang fra børnehave/ 4a-ordning til fritidshjem/kkfo og skole har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Udannelses- og Ungdomsudvalget sat fokus på samarbejdet mellem de to forvaltninger. 4

5 Som medarbejder bør man kende til de tilbud til børn med særlige behov, der findes i de respektive forvaltningers regi. Udvalgenes beslutning fra maj 2004 om samarbejde præciserer, at det altid er børnehaven/ 4a-ordningens personale, der har ansvaret for i samarbejde med forældrene at vurdere, hvilke oplysninger der skal gives videre. I hæftet findes en litteraturliste samt henvisning til en række web-adresser. I forbindelse med vedtagelsen om samarbejdet har FAFs og UUFs direktioner udarbejdet to notater om at forbedre samspillet mellem de to forvaltninger børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse. Begge notater vedlægges som bilag. 5

6 Bøger bygger bro mellem institution, skole og bibliotek Af Sus Dreyer, leder af Østerfælled Børnehus Østerfælled Børnehus er en integreret institution, som består af vuggestue og børnehave. Østerfælled Børnehus samarbejder med Randersgades skole og Østerbro bibliotek om et bogprojekt. Børnene mødes på tværs for at læse op af bøger, vise dem frem og anmelde dem. I Østerfælled børnehus laver vores ældste børn bøger. Inspirationen får de gennem besøg i Randersgades skole. Når bøgerne er færdige, samles hele børnehuset med blandt andre skolebibliotikar Grete Lisbjerg fra Randersgade skole. Her læser de børn der har lyst op fra deres bog med hjælp fra pædagogen. Børnene kaldes frem enkeltvis og får en laurbærkrans på hovedet, hvorefter de udnævnes til forfattere. Vi har kørt bogprojektet gennem tre år i samarbejde med Randersgade skole og Østerbro bibliotek. For at få samarbejdet til at fungere har vi haft en hovedansvarlig fra henholdsvis Østerfælled børnehus, Randersgade skole og Østerbro bibliotek. Vi lagde ud med stormøder med et tema, som dannede et fælles pædagogisk afsæt. Her deltog indskolingen, hele daginstitutionen og de implicerede fra biblioteket. Besøger hinanden Vi blev enige om, at det var vigtigt at se hinandens arenaer uden børn, da mange af os ikke helt havde en fornemmelse af, hvad der forgik hos hinanden. Herefter besøgte repræsentanter fra de forskellige institutioner hinanden. Børnehuset havde en del lærere og bibliotekarer på besøg, ligesom pædagoger besøgte skolen og biblioteket. Børnehusets førskolegruppe blev herefter inviteret med i børnehaveklasserne til en temauge, hvor børnene skulle lave deres egne bøger. Førskolebørnene og pædagoger deltog på lige fod med børnehaveklasserne, og her fik pædagogerne inspiration til, hvordan vi i Børnehuset fremover kunne arbejde med bogproduktion. Førskolebørnene fik senere udstillet deres bøger i glasmontre på biblioteket. Biblioteket arrangerede særlige begivenheder med den blå heks for alle børnene. Den blå hesks læser op på Østerbro bibliotek iført heksetøj. Børnehuset fik herefter besøg af en 3. klasse, som stolt kom med hver sin bog under armen, og de blev fordelt ud på seks stuer, hvor forventningsfulde vuggestuebørn og børnehavebørn ventede. Her oplevede vi, at nogle skolebørn, som havde svært ved at læse op, blev båret frem og motiveret af de mindre børn, som klappede af dem hver gang, de havde læst en linje. Det var en meget positiv oplevelse for alle børnene. Børnehavebørnene besøgte senere Randersgades skole, hvor de hørte boganmeldelser i både børnehaveklassen og i 1. klasse. Børnene fra børnehuset var med til at give feedback til boganmelderne. Fortsætter samarbejdet Børnehuset har siden hen haft pædagoger i skolen, som har lavet fælles handleplaner om et forløb imellem de to institutioner. Handleplanerne udarbejdes efter en metode, vi har lært af Randersgade Skole. Vi fortsætter samarbejdet med skolen og biblioteket og vil også i fremtiden lave bøger. Det næste skridt bliver, at børnehavebørnene skal anmelde bøger, som de låner på børnehusets eget lille bibliotek. Her i Børnehuset kalder vi det Hent dit barn og lån en bog. 7

7 Læring i dagtilbud Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skole. Kilde: Bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 1. stk.3. Samarbejde mellem børnehave, skole og fritidshjem Samarbejde mellem dagtilbud og fritidshjem/skole skal give større helhed og sammenhæng i børns liv og lette overgangen fra den ene institutionstype til den anden for det enkelte barn. Det kan ske ved, at en gruppe børnehaver og en skole, der ligger i samme område, etablerer et tæt gensidigt samarbejde. Børn går videre på mange forskellige skoler i København, så det bliver ikke nødvendigvis den skole, der samarbejdes med, som alle børnene kommer til at gå videre på. Men det enkelte barn kan få et indblik i, hvad der foregår på en skole. Samarbejdet mellem dagtilbud og fritidshjem/skole må bygge på tillid og respekt for hinandens faglighed. En sådan dialog bygger på ligeværdighed mellem alle samarbejdsparter med det formål at inspirere og højne den pædagogiske kvalitet i Københavns Kommune. Et større kendskab til samarbejdsparternes målsætninger og metoder kan bidrage til, at overgangen mellem daginstitution og skole sker til fordel for, og med udgangspunkt i, det enkelte barn. Overgang mellem dagtilbud og skole/fritidshjem I forbindelse med udarbejdelsen af Pædagogisk Perspektivplan er der blevet påpeget et problem med mangel på sammenhæng og helhed i børns liv - særligt i overgangen mellem dagtilbud og fritidshjem/ skole. Overgangen mellem dagtilbud og fritidshjem/skole kan af nogle børn opleves som vanskelig. Det skyldes blandt andet de mange nye krav og forventninger, der stilles til dem i skolen. Formålet med dette udviklingsperspektiv er - gennem lokalt samarbejde mellem institutioner og skoler - at skabe større helhed og sammenhæng i børnenes liv i forbindelse med deres skolestart. Mål At der etableres et formelt lokalt samarbejde i alle bydele mellem skoler og dagtilbud. Kilde: Pædagogisk Perspektivplan side

8 Den afsluttende samtale i børnehaven Allerede i dag afholder de fleste børnehaver en samtale med forældrene om det enkelte barns trivsel, udvikling og om barnets parathed i forhold til nye udfordringer før barnet begynder i skole og fritidsinstitution. Denne samtale skal medvirke til at forældrene kan træffe det rigtige valg i forhold til deres barns skolestart. Det vil fremover være obligatorisk for institutionerne at tilbyde forældrene en samtale når forældrene overvejer skolestart for deres barn. 10

9 Samarbejdet mellem Sortedamskolen og børnehaverne kan mærkes på børnene Af Tina Jørgensen, lærer på Sortedamskolen På Sortedamsskolen har man i flere år arbejdet med overgangen fra børnehave til skole. Det kan mærkes på de børn, der kommer fra børnehaver, hvor man har haft mulighed for at afsætte ressourcer til samarbejdet. På Sortedamskolen samtænker vi på to niveauer - ét med fritidshjemmene og ét med børnehaverne. Derfor har vi i de foregående to år afsat arbejdstid til en tovholder, som har stået for samarbejdet med børnehaverne. Fra børnehavernes side har der været en tovholder, som ligeledes har stået for samarbejdet med skolen - dog uden ekstra afsat tid. De to tovholdere har stået for koordinering, planlægning, afholdelse af møder, opfølgning på alt hvad samarbejdet indebærer og den videre udvikling af samarbejdet. Det sikrer mulighederne for, at samarbejdet kan leve og fungere. Målet er: At skabe større sammenhæng og helhed i børnenes verden ved at skabe en bedre overgang fra børnehave til skole (det manglende samarbejde mellem børnehave og skole betyder som hovedregel, at børnehavebørnene overdrages som ubeskrevne blade, når de starter i skole). At undgå for tidlig skolestart og dermed omgængere. At skabe mulighed for at lærere og pædagoger kan bruge hinandens kompetencer og kvalifikationer på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til de børn, vi har ansvaret for og i forhold til den virkelighed, vi navigerer i. Det fremtidige samarbejde I det kommende skoleår ( ) har vi planlagt fire møder - to formiddagsmøder og to aftenmøder (for at tilgodese de forskellige arbejdstider). Vi håber, at denne organisering skaber brugbare rammer for et kontinuerligt videre samarbejde, hvor vi kan mødes og videreudvikle samtænkningen. Håbet er, at en repræsentant fra hver af børnehaverne med tiden møder op til samtænkningens møder, så vi i samarbejde får mulighed for at skabe en god dagligdag for de børn, der starter på Sortedamskolen. Til glæde for alle parter - børnene, forældre og personale. Vi regner med, at to børnehaver vil begynde arbejdet med portefølje for de børn, der skal starte i skole i året 05/06, og vi glæder os til at følge op på det i skolen. Vi planlægger besøgsdage på skolen i foråret, så børnehavebørnene får et begreb om, hvad en skole er: Hvad er et klasseværelse? Hvordan er skolegården? Hvordan kan en lektion foregå? Vi arbejder på, at samtlige børnehaver i vores distrikt kan deltage i disse arrangementer. De sidste to år har vi i oktober måned holdt informationsmøder for forældre til kommende skolebørn. Det har været en succes. På disse møder er vi repræsentanter fra både børnehaver, fritidshjem og skole. En børnehaveklasseleder og en lærer holder først et lille oplæg om, hvad det vil sige at gå i skole, hvorpå vi alle i en dialog med forældrene prøver at give et realistisk billede af, hvad det vil sige at være et skolebarn. 12

10 Vi sørger selvfølgelig for at placere disse informationsmøder umiddelbart før indskrivningen på skolen, så forældre, der er meget i tvivl, kan blive mere afklaret omkring deres barns skoleparathed. For at sikre, at klasserne bliver sat sammen på den bedste måde, vil Sortedamskolen og børnehaverne i distriktet forsøge at samarbejde om klassedannelserne i skoleåret (selvsagt med forældrenes samtykke). Børnehaverne sidder inde med en viden om det enkelte barn, som kan være med til at sikre, at de nydannede klasser får optimal mulighed for at blive gode og harmoniske. Denne viden bliver i dag ikke brugt til noget, da klassedannelserne sker mere ud fra fornemmelser og forældrenes ønsker, hvilket ikke altid skaber de bedste klasser. Evaluering Det kan være vanskeligt at få et samarbejde op at stå, når nogle parters samarbejde mere eller mindre baseres på enten frivillighed, eller skal tages ud fra et i forvejen stramt ressourcemæssigt budget (børnehaver), mens andre parter (skole og fritidshjem) får dækket ressourceforbruget ind. Konkret betyder det, at ikke alle har mulighed for at møde op til de planlagte samarbejdsmøder. Nogle børnehaver vælger hverken at investere i Trin for trin, eller kaste sig ud i portefølje -idéen, og der er forældre, der ikke bliver informeret om informationsmøderne etc.. Det er bestemt ikke fordi, intentionerne eller viljen ikke er til stede. Det er bare ikke altid muligt at tilføre de ressourcer, det kræver at samarbejde på denne måde. Effekten af vores samarbejde har ikke været så tydelig endnu - i og med det tager tid at få et sådant samarbejde til at leve, og at forholdene i børnehaverne er meget forskellige. Men vi kan konstatere, at der hvor samarbejdet har været mere seriøst, og hvor børnehave og skole har brugt tilnærmelsesvis ens metoder f.eks. arbejdet med Trin for trin er der en reel forskel at spore hos børnene. Håbet er, at der med tiden vil opstå en synergieffekt i kraft af alle vores forskellige kompetencer og kvalifikationer. En synergieffekt, der vil være synlig og betydelig i børnenes hverdag og i overgangen fra børnehave til skole. 13

11 Fakta om Sortedamskolens samarbejde med børnehaver Allerede fra bydelstiden var der etableret at solidt samarbejde mellem Sortedamskolen og de tilhørende fritidshjem. Med udviklingsprogrammet Samtænkning blev samarbejdet udvidet til også at rumme børnehaverne. Sammen med fritidshjem søgte og fik skolen et udviklingsprogram indenfor samtænkningen. Året efter søgte de og fik midler til at deltage i samtænkningsfasens anden del. Det betød, at to repræsentanter fra børnehaverne kunne deltage på lige fod med skole og fritidshjem. Der har både været repræsentanter fra fritidshjem, børnehave og skole på de efteruddannelseskurser, de har deltaget i bagefter. I det videre efteruddannelsesforløb på DPU (indskoling og skolestart), hvor deltagerne skal bestå to moduler indenfor Den pædagogiske diplomuddannelse, er de ligeledes repræsenteret fra alle tre institutionstyper. Det sikrer, at de i det videre forløb snakker sammen ud fra de samme præmisser - på trods af forskelligheden i arbejdsforhold og kulturer. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Kilde: Folkeskoleloven 18 Elevernes udbytte Eleverne og forældrene, (jf. 54) skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Kilde: Folkeskoleloven 13 14

12 Besøg hinanden! Af Anders Andersen, formand for skolebestyrelsen, Enghave Plads Skole På Enghave Plads Skole medbringer de nystartede børn i børnehaveklassen sten, tegninger og lignende fra deres tid i børnehaven. Børnene bruger de første dage i børnehaveklassen på at snakke om det, de har med. Senere besøger de nye børn i børnehaveklassen deres gamle børnehaver. Det giver dem mulighed for at holde fast i deres rødder samtidigt med, at det giver børnene i børnehaverne mulighed for at få et indtryk af, hvad det vil sige at gå i skole. Såvel børnehaver som skoler vil have glæde af simpelthen at tale sammen. Begge steder gør man sig nogle forestillinger om, hvordan det er det andet sted, men hvis man ikke taler sammen, finder man ikke ud af, hvor meget der er myter, og hvor meget der er virkelighed. Bestyrelsen i en af børnehaverne på Vesterbro tog for nogle år siden initiativ til at indbyde alle institutioner og skoler til et møde om en kuffert som en del af skolestarten. Mange udtrykte interesse for at deltage, men kun nogle få fandt mulighed for det. Selvom tanken var at give børnene noget med fra børnehaven, var bare det at tale sammen i sig selv det hele værd. Blandt andet kunne man opdage, at både skoler og børnehaver var anderledes, end man troede - og i øvrigt i forandring. Livets kuffert Kufferten udspringer af ideen bag den integrerende baggrund, som vist især er noget, der forfølges i Italien. Kort fortalt går ideen ud på at give børnene noget med fra børnehaven, som kan hjælpe dem til at huske og fortælle, hvem de er, og hvor de kommer fra. Ambitionsniveauet kan være meget forskelligt. På Enghave Plads Skole har man i nogle år begrænset sig til, at de nye elever har taget noget med at fortælle om i de første dage i børnehaveklassen. Men det giver mere, hvis de har brugt noget tid til at samle det, og indsamlingen rækker nogle år tilbage i tiden - længere end børnene umiddelbart kan huske. En kuffert kan indeholde alle mulige ting - sten, tegninger, fotografier, noget de har lavet, noget som kommer hjemmefra etc. Skolerne bør bruge det til at lade eleverne fortælle noget om sig selv, og hvad de har med. Det giver rum til det enkelte barn og er med til at underbygge respekten for hinanden, fordi børnene skiftes til at fortælle og vise frem. Man kan også vælge et højere ambitionsniveau og løbende fylde i kufferterne /mapperne som en del af arbejdet i børnehaverne (og vuggestuerne). Trivselsundersøgelser spotter de sårbare børn På skolen har vi på flere forskellige måder spurgt til, hvordan børnene trives. Sidste år (2003) lavede vi lidt mere statistisk på trivselen. Det gjorde det muligt at få et mere klart billede både af, hvordan det var at starte i børnehaveklassen og hjalp også med til at få øje på de børn, som trivedes knap så godt. Sådanne undersøgelser skal bruges varsomt. Både fordi det drejer sig om børn, hvor den aktuelle stemning i stor udstrækning spiller ind på deres besvarelser, og fordi det i øvrigt ikke var funderet på nogen velunderbygget teori. Alligevel kan det bruges som et støtteredskab. 16

13 Besøg hinanden På Enghave Plads Skole inviterer vi de børn, som skal starte i skolen til at komme på besøg i foråret, hvor der bliver gjort noget særligt ud af dem. Det giver dem en idé om, hvordan skolen er, og at det er et rart sted at være. De børn, som er startet i børnehaveklassen, besøger deres gamle børnehave. Det fastholder lidt af deres rødder og giver de børn, som stadig er i børnehaven et billede af, hvordan det er at starte i skolen. Børnehavepædagogerne kan besøge de børnehaveklasser, de har sendt børn til, mens børnehaveklasselærerne kan besøge børnehaverne og fortælle lidt om, hvordan det er at gå i skole. På Vesterbro har både forældre og ansatte fra skolerne turneret rundt i børnehaverne for at præsentere folkeskolerne for forældrene. Dermed får forældre til børn, der skal starte i skolen mulighed for at høre, hvordan det er fra nogle forældre, der allerede har børn i skolen - frem for alene at høre det fra de professionelle. På Enghave Plads Skole har vi desuden lavet en velkomstpjece, som efter vores mening er meget fin. Den fortæller blandt andet noget om, hvordan det er for børnene at starte skolen. På den måde er den med til, at forældrene - og derigennem børnene - er bedre rustet til at støtte og forstå deres børn, når de starter. Ældre venneklasser Vi har indført venneklasser, som man har haft glæde af mange andre steder. Ideen er, at de større børn i 5. klasse får et barn i børnehaveklassen, som de skal tage sig særligt af. Ud over at give ansvar og udvikle sociale kompetencer hos 5. klasserne skulle ideen også være, at de nye får nogle flere at støtte sig til i den nye svære verden, som en skole er. 17

14 Om børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære og gør barnet fortroligt med skolen. Stk. 2. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige personlige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Stk. 3. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/dagtilbud. 2. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Stk. 2. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Kilde: Bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen Sammenhæng For at sikre barnet mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo, og for at barnet i en rolig hverdag kan blive fortrolig med sine egne styrkesider og svage sider og fi nde rum for både at lege og lære, er det vigtigt at se barnets liv i en nær sammenhæng med de arenaer barnet færdes i: Hjemmet, skolen, fritidsinstitutionen og barnets øvrige lokal- og interessemiljø. At fritidsinstitutionen åbner sig over for omverdenen og inddrager den i det pædagogiske arbejde, således at den bliver et vigtigt omdrejningspunkt for barnets liv i lokalsamfundet. Det er en fælles opgave for fritidsinstitution og hjem at medvirke til at styrke et synligt og kontinuerligt netværkssamarbejde med bl.a. skole, bibliotek, lokalcenter, beboerforeninger, børnehaver, klubber og idrætsforeninger. Kilde: Målsætning 2003 for fritidshjem og KKFO er Overgange Såvel i skolen som i fritidsordninger skal barnet have mulighed for at udnytte sine styrkesider, tilbydes passende udfordringer, møde omsorg og føle sig set og værdsat hver dag. Det er målet at befordre barnets alsidige udvikling og læring gennem et sammenhængende, varieret, righoldigt og godt barneliv. Lærere og pædagoger skal samarbejde om at skabe gode overgange fra børnehave til skole og fritid, og fra børnehaveklasse til resten af indskolingen. Kilde: Målsætning 2000 for Folkeskolen 18

15 Pædagogisk kontinuitet i overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution Af Daniela Cecchin, cand. psych. Pædagogisk Udviklingskonsulent i BUPL Overgangen fra børnehave til skole og fritidsinstitution er et felt, der i de senere år har fået stadig mere politisk og pædagogisk interesse. Hvor skolestarten tidligere mest var en privat sag, hvor opgaven at forberede barnet til den store begivenhed næsten udelukkende lå hos forældrene, er det i dag samtidig blevet til en pædagogisk opgave og udfordring for de involverede institutioner. Det er dette sidste aspekt denne artikel omhandler, altså overgangen set i et teoretisk pædagogisk og udviklingsmæssigt perspektiv. Forskning (Højholt 2001) viser, at børn ved skolestart er meget forskelligt forberedt og at de møder skolen ud fra forskellige betingelser og forudsætninger, som hænger sammen med familiens sociale og kulturelle baggrund og muligheder. Ved at de professionelle også indgår med deres bidrag til løsning af opgaven, kan de være med til at udvide børnenes muligheder for bedre at kunne håndtere overgangen og skolestarten på en positiv måde. Overgange og skift Der er gode grunde til at beskæftige sig med overgange i børns liv. Overgange markerer et skift fra noget til noget andet, og sådanne skift antager ofte karakter af brud. Det lille barn går fra hjemmets kendte og trygge miljø over til vuggestuen eller dagplejen, hvor alting er nyt, uvant og fremmed. Her brydes med kendte lugte, genstande, vaner, kontakter og mennesker, hvor nogle pludselig forsvinder og nye kommer til, og barnets livsverden udvides og ændres med ét. Senere går barnet videre til børnehaven, hvilket også som oftest indebærer skift af fysisk og socialt miljø, i et nyt sted med nye voksne og børn. Men barnets største skift må siges at være overgangen fra børnehaven til skolen og fritidsinstitutionen. Der er her nemlig tale om en form for institutionelt systemskrift, et skift mellem to forskellige verdener, pædagogiske systemer og kulturer. Og hvor børnehaveklassen netop er tænkt at være bindeleddet i mellem de to verdener. De fleste børn klarer overgangene og udvikler strategier til at kunne håndtere dem. Men der er også børn, som bliver forstyrret og som får svært ved at komme over dem. Det ser ud til, at skiftet fra børnehave til skole, er det, der volder vanskeligheder for nogle af børnene, udviklingsmæssigt, læringsmæssigt og socialt. Manglende forbindelser Det er vigtigt at slå fast, at skift og brud i børnenes liv jo ikke er problematiske eller dårlige i sig selv. Tværtimod at bryde med noget uhensigtsmæssigt og skifte til noget andet og mere hensigtsmæssigt kan fremme et barns udvikling og muligheder. Det, der antages at være problematisk for barnet er snarere en manglende mulighed for at kunne forbinde det gamle med det nye, hvorfor det nye kommer til at fremstå som noget fremmed og adskilt i barnets erfaring og tanker. Noget som barnet derfor kan få svært ved at orientere sig i, forholde sig til og håndtere. Hvis der i børnehaven ikke skabes billeder af, hvad der skal ske i skole og fritidshjem, hvis barnet ikke får mulighed for at blive bekendt med det nye, der venter, før det står midt i det, og skolen ikke formår at forbinde sig til den pædagogiske virkelighed, barnet kender og kommer fra i børnehaven, står barnet reelt uden støttemuligheder for at etablere følelsesmæssige og mentale forbindelser mellem det børnehavebarn det var, og det skolebarn som det skal blive. Det er således op til barnet selv at skabe disse forbindelser. 20

16 To verdener, to kulturer Daginstitutionen og skolen fremstår som to adskilte og på mange måder modsatrettede institutionelle verdener, med forskellige logikker, regler og normer. For nogle børn kan dette for eksempel komme til udtryk ved, at noget som barnet tidligere har oplevet at blive anerkendt for - som fx. virketrang, nysgerrighed, spørgelyst, evne til at lege og fantasere - kan blive et problem i skolen. For skolen har andre krav og forpligtende mål overfor børnenes læring og udvikling end daginstitutioner. Børn kan således risikere at stå midt i et erkendelsesmæssigt vakuum, fordi de erfaringer, de kommer med, ikke umiddelbart kan bruges i skolens rum. Den manglende forbindelse mellem børnehave og skole har således to retninger og to involverede parter: Børnehaven, der i kraft af manglende viden om og indsigt i skolelivet ikke formår at rette sin virksomhed fremad, og skolen, der i kraft af manglende orientering mod børnehavelivet, ikke formår at rette sin virksomhed bagud mod det liv, børnene kender til og som deres adfærd og selvforståelse er forankret i. Den måde, overgangen mellem daginstitutionen og skole forløber på, har stor betydning for, hvordan barnet kommer til at opfatte sig selv som lærende individ. Jo bedre skolen er til at møde - og koble sig til de pædagogiske processer, barnet kender fra børnehaven, desto større sandsynlighed er der for, at barnets syn på sig selv og sin nye rolle som skoleelev vil udvikle sig i positiv retning. At det tør tro på sine egne evner, og udvikle en tillid til, at det kan klare sig i skolemiljøet. Det, der synes afgørende i den forbindelse er, hvorvidt barnet formår at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem de erfaringer, det bringer med sig og det nye, det møder i skolen. Dette gælder især udsatte børn og børn med særlige behov, der socialt set har et svagt udgangspunkt. Opgaven handler altså om at skabe disse forbindelsesmuligheder mellem børnehave og skole - for barnet og for den pædagogiske og didaktiske praksis. Pædagogisk og didaktisk udfordring Udfordringen handler i høj grad om at kunne håndtere overgangen ikke kun institutionelt-strukturelt fx i betydning af at bygge bro, men også og især pædagogisk-metodemæssigt. Det handler om at udvikle en slags overgangspædagogik, som tager udgangspunkt i, at forberedelsen til skolen ikke kun er en privat forældreopgave, men også en institutionel og offentlig pædagogisk opgave, som de involverede faggrupper må tage på sig og være fælles om at løse. En pædagogik, som tager højde for og medtænker børnenes behov og interesser, deres identitet og historie, deres kompetencer og særlige potentialer og ikke deres svagheder og mangler! Hvordan daginstitutionspædagogikken og skolens didaktik kan mødes og arbejde sammen ved skolestart, ud fra deres særegenhed og forskellighed, er en vigtigt fremtidsudfordring, der kræver partnerskaber om børns udvikling og læring på tværs af fagligheder og kompetenceområder. Det er en udfordring, som rummer både personlige, sociale og samfundsmæssige perspektiver i relation til børns udvikling, dannelse og kapaciteter, og mere bredt i forhold til at arbejde med demokrati og forebyggelse, herunder mulighed for at kunne bryde den negative sociale arv. Forberedelsen betyder ikke, at børnehaven skal overtage skolens undervisningsopgave, men at kunne dele med skolen og fritidshjemmet udvalgte erfaringer og erkendelser, der udspringer af særlige betydningsfulde aktiviteter, projekter, historier og begivenheder i børnenes (sidste) børnehavetid. Pædagogisk kontinuitet Opgaven i relation til overgangen er i høj grad en institutionel-pædagogisk opgave, der handler om at etablere og udvikle konkrete forbindelsesveje og metoder til at viderebringe vigtige kompetencer, ressourcer, erfaringer og potentialer fra børnenes børnehavehistorie. Med andre ord handler det om at udvikle en vis grad af pædagogisk kontinuitet i overgang fra børnehave til skole og fritidsinstitution, der giver børn mulighed for at skabe betydningsfulde følelsesmæssige og kognitive forbindelser fra deres tid og liv som børnehavebørn, til den kommende tid som 21

17 skolebørn og fritidshjemsbørn. Hermed kan barnet og den voksne tage afsæt i - og bygge videre på kendte erfaringer, viden og kunnen i opbygning af nye erkendelser og læring. Hvordan en sådan pædagogisk kontinuitet konkret kan realiseres er noget, der skal overvejes og defineres af de involverede institutionelle parter i samarbejde med forældrene. En overgangspædagogik med fokus på pædagogisk kontinuitet kræver en faglig kompetence ift. håndtering af særlige pædagogiske metoder og redskaber, herunder metoder til iagttagelse, undersøgelse, planlægning, projektorganisering og evaluering af den pædagogiske praksis. Men det kræver også strukturelle, institutionelle ordninger i kommunen, som muliggør tættere og gensidigt forpligtende relationer og tilhørsforhold mellem bestemte daginstitutioner og givne skoler. Det sidste er en vigtig og nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et fælles pædagogisk-didaktisk grundlag og en faglig udvikling og videreudvikling på området. Kilder: Cecchin D.: Den Integrerende baggrund. Hans Reitzel Forlag Børn og Unge 1996 Cecchin D. & Larsen I. S.: Pædagogiske forbindelser - Kontinuitet mellem børnehave, skole og fritidsordning. BUPL 2002 Højholt C.: Samarbejde om børns udvikling. Deltagere i social praksis Gyldendal

18 Tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering Ifølge Folkeskolelovens 4a skal alle landets kommuner tilbyde sprogstimulering til tosprogede børn fra 3 til 6 år, hvis en sagkyndig vurdering viser, at de har behov for det. Formålet med indsatsen er, at børnene tilegner sig dansk inden skolestart. I Københavns Kommune er opgaven delt mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager opgaven i forhold til de 3-6-årige tosprogede børn, der ikke går i daginstitution. Sprogstimuleringen gives i 15 timer om ugen. Den foregår i formiddagstimerne i fritidshjem og varetages af pædagoger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen varetager opgaven i forhold til de tosprogede børn mellem 3-6 år, der går i daginstitution. Sprogstimuleringen foregår i det enkelte barns daginstitution og varetages fortrinsvis af institutionens pædagoger. Sprogstimulering er fra 1. august 2004 obligatorisk, hvis en sagkyndig vurdering af det enkelte barns dansk-sproglige udvikling viser, at barnet har behov for særlig sprogstimulering. Det er forældrene, der bestemmer i hvilket regi, de ønsker, at deres barn skal sprogstimuleres. Det betyder, at alle tosprogede børn skal sprogvurderes, men at kun en vis andel af børnene har behov for særlig sprogstimulering. Det skal understreges, at det særlige samarbejde i forbindelse med overgangen fra børnehave/ 4aordning til skole/fritidsinstitution kun skal ske for de børn, der har modtaget sprogstimulering. Samarbejdet om overgang for tosprogede børn, der ikke har modtaget sprogstimulering foregår som al samarbejde. Ekstra indsats at lære to sprog Tosprogede børn har som udgangspunkt de samme behov som alle andre børn, behov for kontakt, omsorg, fysisk udfoldelse etc. Men det er nødvendigt at tage hensyn til, at de tilegner sig to sprog. Et særligt samarbejde i overgangsfasen for tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering, skal altså ses i lyset af, at tosprogede børn gør deres sproglige erfaringer dels på modersmålet dels på andetsproget dansk. Børnene er i færd med at tilegne sig andetsproget dansk, og det har derfor betydning for starten og arbejdet i børnehaveklasse/fritidsinstitution, at den modtagne part får kendskab til, hvilke temaer børnene har opnået kendskab til enten i børnehaven eller i en 4a-ordning. Samarbejdet og oplysningerne er især relevante, når undervisning i dansk som andetsprog i børnehaveklassen skal tilrettelægges. Børnehaveklasselederen får via oplysninger fra den afgivende part mulighed for at tage udgangspunkt i kendte temaer i begyndelsen af skoleforløbet. Organisering af samarbejdet Den afgivne daginstitution/ 4a-ordning har ansvaret og tager kontakt til forældrene og skole/institution, samt indhenter evt. samtykkeerklæring fra forældrene. 24

19 Oplysninger, der videregives Oplysninger om det enkelte barn falder ind under reglerne om tavshedspligt og kræver forældrenes skriftlige samtykke. Det kan være oplysninger om barnets kompetencer (sproglige, sociale, emotionelle, motoriske m.v.). Når der samarbejdes om tosprogede børn, fokuseres der ofte alene på barnets sproglige kompetencer. Men det er samtidig vigtigt, at man ser på hele barnet og barnets generelle udvikling. Herunder barnets relation til voksne, barnets evne til at skabe venskaber og ikke mindst barnets lyst til at indgå i lege og læringssituationer. Udover oplysninger om det enkelte barn forslås det, at børnehaven/ 4a ordningen oplyser skolen/institutionen om hvilke sange, historier og temaer barnet har stiftet bekendtskab med. Ideer til forældreinddragelse Forældrene skal som nævnt give deres accept til, at der overdrages oplysninger om deres barn fra én institution til en anden. I den forbindelse er det vigtigt at inddrage forældrene i hvilke oplysninger, der eventuelt skal overdrages til institution/skole. Dette kunne f.eks. foregå i forbindelse med en forældresamtale omkring skoleindskrivningstidspunktet. Ideer til samtalen: begrund overfor forældrene, hvorfor det er vigtigt for netop deres barns skolestart, at skolen/fritidsinstitutionen får oplysninger om barnet fortæl forældrene, hvem der vil få oplysningerne, hvilke oplysninger der videregives og hvad oplysningerne vil blive brugt til det pågældende sted Giv forældrene mulighed for selv at foreslå hvilke oplysninger, de finder relevante at overdrage 25

20 Samarbejde At der etableres et mere formelt samarbejde mellem børnehaveklasseledere og 4a pædagoger. Kilde: Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever fra maj 2001 Sprogstimulering Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 3 år, medmindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4 samt om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis børnene efter den sagkyndige vurdering som nævnt i stk. 1 har behov for sprogstimulering, har forældrene pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder tilsvarende ved sprogstimulering i hjemmet m.v. af sådanne børn. Kilde: Folkeskoleloven 4a Dansk som andetsprog i børnehaveklassen Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i børnehaveklassen og i klasse. og modersmålsundervisning. Kilde: Folkeskoleloven 5 stk. 7 26

21 Børn, der viser sig ikke at være tilstrækkelig modne til at gå i børnehaveklasse Der er behov for sammen med forældrene at afklare situationen. Derfor kontakter børnehaveklasselederen i første omgang forældrene for at afdække barnets situation og forældrenes ønsker. Viser det sig, at forældrene ønsker en anden placering end børnehaveklassen, er det forvaltningernes ansvar hurtigt at finde en placering til barnet. Ansvaret er fordelt mellem de to forvaltninger således, at børn, der tidligere har været i dagtilbud, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ansvaret for at omplacere. Konkret er det den pædagogiske konsulent i det lokalcenter barnet hører til, der har ansvaret. Hvis barnet har modtaget Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens tilbud om 15 timers sprogstimulering, er det lederen af sprogstimulering, der står for at omplacere barnet. Omplaceringen sker inden 1. oktober. En eventuel omplacering tager alene udgangspunkt i barnets modenhed. Har barnet enten psykiske, sproglige eller sociale vanskeligheder tilbydes hjælp via skolen i form af specialundervisning eller sprogstøtteundervisning. Direktionerne i FAU og UUU har den 23. juni 2004 vedtaget et notat, hvori proceduren er fastlagt. Notatet er vedlagt som bilag (side 37-38). Rammerne for børnehaveklassen Ifølge folkeskolelovens 37, stk. 1, er det frivilligt for forældrene, om de vil lade deres barn gå i børnehaveklasse. Hvis forældrene ønsker det, skal barnet optages i børnehaveklassen den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Der er mulighed for, at optagelsen kan ske et år tidligere, hvis barnet fylder 5 år inden den 1. oktober, og hvis det skønnes, at barnet umiddelbart kan følge undervisningen i børnehaveklassen og året efter kan begynde i 1. klasse. Gennem adskillige år har andelen af børn, der starter skolen i børnehaveklassen, ligget på ca. 98 pct. af en årgang. Børnehaveklassen er en del af folkeskolen og er dermed underlagt folkeskolelovens generelle bestemmelser. Det betyder, at både forældrene og skolen fra starten af børnehaveklassen har en række rettigheder og pligter, der sigter mod, at de to parter sammen skaber de bedst mulige rammer for barnets personlige, sociale og faglige udvikling. Ifølge folkeskolelovens 11, stk. 1, skal undervisningen i børnehaveklassen overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det betyder, at legen betragtes som en væsentlig del af undervisningen. Aktiviteterne i børnehaveklassen skal tilrettelægges, så børnene i løbet af børnehaveklassen bliver fortrolige med skolens daglige liv. Det betyder, at børnene i løbet af børnehaveklassen skal tilegne sig viden og færdigheder, der ruster dem til de udfordringer, de møder i undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Kilde: Fællesmål. Faghæfte 25 - børnehaveklassen. 28

22 Børn har ret til undervisning I Danmark er der undervisningspligt. Ifølge folkeskolelovens 34, stk. 1, indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Eftersom børnehaveklassen er frivillig, tæller undervisningen i børnehaveklassen ikke med i denne sammenhæng. Det betyder, at et barn, fra det er 6-7 år, har ret til at blive undervist, og forældrene har pligt til at sørge for, at barnet bliver undervist. Det kan være i folkeskolen eller i anden sammenhæng, hvor undervisningen kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Ifølge 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke godkende, at undervisningen udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan blive gjort betinget af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse. Det betyder, at det ikke kun er et anliggende imellem barnets forældre og børnehavens medarbejdere, børnehaveklasselederen eller skolens leder at træffe beslutning om, hvorvidt et barn skal vente et år med at begynde i 1. klasse. Det betragtes som en så indgribende beslutning i forhold til barnets ret til undervisning, at det er et anliggende for den kommunale skolemyndighed. Ifølge 40, stk. 1, er det kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunen får den undervisning, de har krav på. Kilde: Fælles Mål. Faghæfte 25. Børnehaveklassen 29

23 Børn, der har påkaldt forældres og pædagogers særlige opmærksomhed Forældre og pædagoger i børnehaven følger sammen det enkelte barns trivsel og udvikling. For de fleste børns vedkommende er man enige om, at barnet trives og udvikler sig på en god måde. For enkelte børns vedkommende har forældrene i større grad behov for at drøfte barnets udvikling med pædagogen, og pædagogen har ligeledes et større behov for at tale med forældrene om barnet. Dermed mener man ikke, at der nødvendigvis er behov for specialpædagogisk bistand eller andre særlige foranstaltninger. I forbindelse med barnets overgang til skole/fritidsinstitution må børnehaven være særlig opmærksom på, om der i forbindelse med barnets skift er behov for yderligere samtale med forældrene, og om der er behov for at bringe særlige informationer videre. 31

24 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) Specialpædagogisk bistand til småbørn Retten til specialpædagogisk bistand til småbørn er fastsat i folkeskoleloven. Forældre har ret til at henvende sig til PPR vedrørende specialpædagogisk bistand til deres barn, når de skønner, at barnet har brug for en særlig indsats. Oftest vil en henvendelse om bistand ske i samråd med daginstitution, dagpleje eller andre instanser. Den specialpædagogiske bistand ydes i henhold til bekendtgørelsen, hvis barnets udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Formålet med bistanden er så tidligt som muligt at forebygge en fejludvikling hos barnet og/eller at begrænse virkningerne af barnets handicap. F.eks. hvis barnet har en hørenedsættelse. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen skal yde specialpædagogisk bistand til børn med sprog- og talevanskeligheder, og der kan ydes specialpædagogisk bistand til børn med andre udviklings- og funktionsnedsættelser. Specialpædagogisk bistand til småbørn kan være: Rådgivning/vejledning til forældre Rådgivning/vejledning til pædagoger Individuel tale/sprogundervisning Sproggruppe Stammecenter Legetek Bistanden ydes af PPR s tale-hørelærere og psykologer. Tale-hørelærerens opgave er at undersøge og vurdere behovet for en indsats i forhold til eventuelle tale/sprogvanskeligheder. Psykologens opgave er at undersøge børn, der ud over tale/sprogvanskeligheder har andre vanskeligheder og at vurdere behovet for specialpædagogisk bistand i forbindelse ved skolestart. Forældre, der er i tvivl om, deres barn vil kunne klare de krav, der stilles i forbindelse med deres barns skolestart eller har andre overvejelser i forbindelse med skolestarten, kan henvende sig PPR og få rådgivning. Vedrørende småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand, oprettes en PPR journal. Journalen vil indeholde de oplysninger om barnet, som danner grundlag for en beskrivelse af barnets behov. Denne beskrivelse er en løbende proces, der hele tiden er i overensstemmelse med barnets udvikling og det informationsgrundlag, som man for øjeblikket har. Skolestarten for børn, der modtager specialpædagogisk bistand, bør være præget af koordinering og helhedsbetonet planlægning. På baggrund af forældrenes accept videregiver PPR relevante oplysninger fra journalen om barnets stærke og svage udviklingsområder til skolen, så man lige fra skolegangens begyndelse vil kunne tage højde for det enkelte barns behov. Specialpædagogisk bistand 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. Kilde: Folkeskoleloven 4 33

25 Tilbud til børn med særlige behov Tilbud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har dagtilbud til børn i 0-6 års alderen. Tilbud om hjælp til børn med særlige behov, er primært placeret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 15 lokalcentre. Tilbud fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har skole- og institutionstilbud til børn fra 0-18 år. Tilbud til børn med særlige behov, er i Uddannelses- og Ungdomsfovaltningen primært placeret i PPR, eller formidles via de pædagogiske konsulenter Nedenstående skema illustrerer de hjælpemuligheder og tilbud, der er forankret i de to forvaltninger. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Distrikt NØ Distrikt NV Distrikt SV Distrikt Syd Amtsafdelingen Tale-hørelærere Psykologer PPR-pædagoger Opgaver Vurdere behov for specialpædagogisk bistand Give specialpædagogisk bistand til børn med tale/sprogvanskeligheder Undersøge børn med vanskeligheder ud over tale/sprogvanskeligheder Tilbud Rådgivning/vejledning til forældre og pædagoger Individuel tale/sprogundervisning Sproggruppe, Stammecenter, Legetek Forslag om skoleplacering Henvisning til andre instanser fx ørelæge, halslæge, Børneklinik Pædagogiske konsulenter fritidshjem og klub: tilsyn, rådgivning, vejledning, udviklingsarbejde Pædagogiske konsulenter folkeskole: vejledning, rådgivning, udviklingsarbejde, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen De 15 lokalcentre Børnefamilie team Støtte i enkelte sager, blandt andet bevilger støttepædagog TA-team Pædagogiske konsulenter: tilsyn, vejledning, rådgivning, udviklingsarbejde de enkelte dagtilbud Serviceteam Sundhedsplejerskerne Rådgivning og vejledning af familier og institutioner Central forvaltningen i FAF 8. kontor Visitation af basis- og specialpladser til handicappet børn 10. kontor Visitation af basis og specialpladser til børn med psykisk- sociale behov. 6. kontor Visitation af basisdagpleje og basispladser til immunsvage børn Kommunallægerne (ind- og udskolingsundersøgelser) De 4 Handicapcentre Vejledning og støtte til familier med handicappede børnbevilling af støttepædagog Børnekliniken Børn med høreproblemer og andre kommunikationsvanskeligheder 34