Tandlæger overses i det politiske Fængselstandpleje Fremtidens tandplejestruktur Salg af tandlægeklinik

Transkript

1 MEDLEMSORIENTERING FOR PRAKTISERENDE TANDLÆGERS ORGANISATION 1 / 2013 Tandlæger overses i det politiske Fængselstandpleje Fremtidens tandplejestruktur Salg af tandlægeklinik

2 3 INDHOLD Overgreb på tandplejen Tandlæger overses i det politiske...4 Fængselstandpleje...6 Fremtidens tandplejestruktur...8 Der er ingen stemmer i tandsundhed...12 Brugerbetaling...15 Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen. Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche. Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet. Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branche-specifikke nøgletal, herved har du mulighed for at bedømme din kliniks muligheder og problemstillinger. Aros statsautoriserede revisorer er et dynamisk revisorfirma i kraftig vækst beliggende i attraktive omgivelser i Aarhus centrum. Vi er ialt 38 medarbejdere, hvoraf 7 er statsautoriserede revisorer. Vor kompetence er totalrådgivning - inden for revision, økonomi og forretningsudvikling. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten B. L. Birkebæk og J.E. Hviid-Nielsen. Læs mere eller kontakt os på vores hjemmeside Mikkel Jeppsson, Aros Revision Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: Revision Regnskab Erklæringer Bogføring og regnskabsmæssig assistance Forretningsudvikling Virksomhedsstruktur og driftsoptimering Virksomhedsoverdragelse Hovedaktionærforhold Generationsskifte Økonomisk rådgivning Skatteplanlægning Finansiering og bankrelationer Budgetudarbejdelse- og opfølgning Personskat og selskabsskat Moms og afgifter Først strøg Regeringen 180 mio. kr. i tilskud til tandrensninger. Og nu har man planer om at tage yderligere 400 mio. kr. over fire år i tilskud til kontrol-rdu. Det vil forårsage højere brugerbetaling og dårligere tandsundhed, når incitamentet til profylakse afskaffes. Og det vil betyde flere huller i tænderne, fordi tandbørsten erstattes af boret. Fra at forhindre cavitet og skade i at opstå går man til at behandle skaden, når den allerede er sket med dårligere tandstatus og sundhed til følge. Den saglighed indgrebet støttes på stammer fra før Og den hviler endda på et tvetydigt vurderingsbaseret grundlag, idet forfatterne slår fast, at yderligere undersøgelse af høj videnskabelig kvalitet er påkrævede, før man med tilstrækkelig evidens kan fastslå, om kontrol-rdu er rimelig eller ej. Den undersøgelse behøver vi efter PTO s opfattelse ikke at vente på. Den såkaldte KRAM delundersøgelse udarbejdet af kommunernes og regionernes egen forskningsenhed (2012) viser således, at det vil være yderst risikabelt at droppe profylakse og kontrol, medmindre tandsundheden skal forværres: 44% af undersøgelsens årige og 81% af aldersgruppen over 75 år havde således moderat/ringe mundhygiejne Mere end 30% havde 1 eller flere carierede tandflader. Blødninger konstateredes i mange aldersgrupper og for mange gik ikke regelmæssigt. Peter Kaihøj, formand. Og lige så galt eller værre: Undersøgelsen afslører social slagside og vender den tunge ende nedad. Det går, og kommer i fremtiden til at gå endnu værre, ud over samfundets svageste. Dem der i forvejen har dårlig tandsundhed kommer til at få det endnu værre. Og bor denne personkreds i Udkantsdanmark er det den sikre vej til problemer med tænderne de kommende år. Antagelig også med det generelle helbred. Evidensbaserede undersøgelser viser bl.a. at prognosen for hjerte-karsygdomme følger patientens tandhygiejne og sundhed. Jo bedre tandsundhed jo færre systemiske sygdomme. Tandrensninger og kontrol-rdu er i den sammenhæng en vigtig faktor. Men PTO er med på, at landets alméne situation gør, at der på alle områder må spædes til eller trækkes fra. Derfor er det også med PTO s accept, at tandlægeoverenskomst og ydelsesfordeling gås efter med henblik på en mere social retfærdig model, der bl.a. tilgodeser samfundets svageste. Men det er dybt problematisk og tjener ikke noget sagligt formål at tage mere end en halv milliard fra tandrensninger og kontrol-rdu som betaling for flere fængsler og en sundhedsudspil, der ikke kommer tandplejen til gode. Midlerne skal blive indenfor tandplejen, men måden de fordeles efter moderniseres. Lån fra anparts- og aktieselskaber...16 Betydningen af virksomhedsoverdragelsesloven...18 Salg af tandlægeklinik...22 Har du overvejet at tegne en sundhedsforsikring...26 Hjælpefonten gav Birgitte luft...28 Oversete boliglån...30 Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 DK-1256 København K Telefon Telefax pto@pto.dk 24. årgang nr. 1/2013 ISSN Redaktion: Peter Kaihøj (ansvh. redaktør) Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør) Kaj Oluf Sørensen Karsten P. Larsen Layout Designspace A/S Telefon Forside Foto: Val Thoermer Tryk: Gulmann Grafisk

3 4 5 Interview med formand for PTO, Peter Kaihøj Tandlægerne overses i det politiske Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO På et årsmøde i PTO blev en tidligere redaktør for Ekstra Bladet, som havde skrevet en række kritiske artikler om tandlæger, spurgt om, hvorfor kritik af tandlæger var så godt forsidestof trods det tynde grundlag, der ofte lå til grund for artiklerne. Hertil svarede han blot: Nok fordi, det gør ondt at gå til tandlæge og det er dyrt. Måske tænker politikerne det samme om de privat praktiserende tandlæger det gør ondt og det er dyrt og det er der ikke stemmer i. Derfor er tandlægerne nemmere at overse. Måske også fordi, de er en faggruppe, der ikke har tradition for at råbe op over yderligere krav eller nedskæringer. Man kan kun gisne om årsagen, men faktum er, at de privatpraktiserende tandlæger overses af det politiske system, både når der skal laves økonomiske prioriteringer, men også når de skal anerkendes som et vigtigt fagligt led i den kæde af fagligheder, der skal sikre danskernes sundhed. Det er hårde tider og der spares over hele linjen, men samfundet skal stadig udvikles og reformeres - og det koster. Så kigger man på budgettet og tænker tandlæger? Det er der ikke nogen, der råber op over. Seneste eksempel er sundhedsministeriets sundhedspolitiske udspil til 600 mio. kroner. 400 af de millioner skal komme fra en, i realiteten, afskaffelse af borgeres tilskud til Kontrol-RDU. To tredjedele af finansieringen kommer altså fra tandsundheden. Skruen strammes og det betyder mere brugerbetaling. Men den almindelige borger tror, at det er tandlægen, der presser priserne for at tjener kassen. Og når tilskuddet til at gå til tandlæge er faldet fra 44 procent til cirka 18 procent bare de sidste 30 år, så er det klart at patienterne synes, det er blevet dyrere at gå til tandlæge det er en historie, som mangler at blive fortalt, fortæller Peter Kaihøj, formand for PTO, og fortsætter; Det er også dyrt at gå til lægen. Det ved folk bare ikke, for de skal stort set aldrig have penge direkte op af lommen. Skyder forbi målet Sundhedsminister Astrid Krag har ligesom borgerne samme oplevelse, at tandlægerne er for dyre. Fra hendes ministerium er kommet forskellige forslag, der skal presse priserne hos tandlægerne, bl.a. igennem øget konkurrence. F.eks. skulle fleksible ejerforhold sikre stordriftsfordele. Ideen fra politikernes side var at udvide ejerforholdet, så man kan eje mere end to praksisser fra et ydernummer, og at man i øvrigt ikke behøver at være tandlæge for at drive en praksis. Det skulle skabe større enheder, som med stordriftsfordele kan konkurrere på pris med andre klinikker. Det er også dyrt at gå til lægen. Det ved folk bare ikke, for de skal stort set aldrig have penge direkte op af lommen. kun tandlæger ifølge overenskomsten skal eje majoriteten af en tandlægepraksis. Det garanterer, at den ansvarlige både har overblikket og fagligheden til at være den sundhedsfaglige gate-keeper. At foreslå at ændre på det, i øvrigt uden at høre tandlægerne ad, om de mener det kunne have kvalitetsmæssige konsekvenser, er en slags underkendelse af vores faglighed. Desuden har jeg svært ved som tandlæge at tro på, at der ville komme nogle særlige stordriftsfordele ud af det. Han mener, at havde man spurgt tandlægerne, i stedet for at overse dem som en videnressource, ville man have fundet ud af, at noget af det mest omkostningstunge i klinikkerne er personalet og den omkostning kan man ikke stordrifte sig ud af. Så skulle medarbejderne løbe hurtigere end de allerede gør, hvilke blot ville betyde hurtigere og hårdere nedslidning. Peter Kaihøj efterlyser, at politikerne kommer ud af kontorene og ud på gulvet i klinikkerne, måske ikke fysisk, men i det mindste forståelsesmæssigt, så de kan lave lovgivning, der stemmer overens med mål og virkelighed. I samme åndedrag opfordrer han PTOs medlemmer til at kontakte PTO, når de støder på elementer i deres hverdag, som kunne være bedre, mere effektive eller som tager unødvendig tid fra tiden med patienternes tænder - eksempelvis unødvendige dokumentationskrav. "Vi skal jo have noget at komme med. Når politikerne siger; 'det skal være noget, at vi altid siger 'Nej'. Vi skal have noget, der kan erstatte de af politikernes forslag, der skyder forbi målet, og som både politikerne kan gå med til, men som især er noget vores medlemmer kan have med at gøre i deres dagligdag," forklarer Peter Kaihøj. Selvom der nogle gange er ting, man ikke kan andet end at sige nej til, slutter han med et glimt i øjet. "Politikerne burde komme ud af kontorene og ud på gulvet i klinikkerne, måske ikke fysisk, men i det mindste forståelsesmæssigt" Det forslag er et eksempel på, hvordan man overser tandlægerne og den viden de har, mener Peter Kaihøj; Der er en grund til, at

4 6 Fængselstandpleje Gør hverdagen lettere Karsten P. Larsen, sekretariatschef, advokat, PTO ILLUSTRATION Designspace.dk Indsatte i danske fængsler har ret til tandbehandling i et nærmere beskrevet omfang. Behandlingen forestås dels af tandlæger ansat af de forskellige fængsler, dels af privat tandlægepraksis. Enten på fængslernes klinik eller på tandlægens egen. Hele modellen for gratis tandpleje for indsatte har i 2012 været genstand for en gennemgang af et revisionsfirma, der vurderede den som besparelsesegnet. Især i de situationer hvor behandlingen foregik på tandlægens klinik, idet det nødvendiggjorde en eskorte på en eller to fængselsfunktionærer. Derfor tog Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, skridt til ændringer. Kommunale tandplejere i Silkeborg og Ikast-Brande vejrede morgenluft og bød sig til. Alternativet, i hvert fald i Silkeborg, var besparelser i den kommunale tandpleje. Så vupti, keine hexerei, kom den kommunale tandpleje i Silkeborg til at behandle voksenpatienter i Så glade var de, at den kommunale klinikchef berettede om det gode initiativ i den lokale avis. Men gode kræfter i den borgerligtliberale fløj i Ikast- Brande Byråd anført af tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk satte hælene i. Og selvom et mindretal i byrådet fra S og SF fastholdt aftalen, blev den stemt ned. -Men det er da tankevækkende, siger næstformand i PTO, Jens Krogsgaard, der har stået for korrespondancen PTO og kommunen imellem, at et mindretal, vistnok på 9 byrødder, fastholder en beslutning, de notorisk ved er ulovlig? -Det causerede vi derfor lidt over i den lokale avis. Og trøstede os med, at flertallet i byrådet trods alt trådte i karakter. Og at de formentlig har støtte hos den største del af kommunens indbyggere i deres udgangspunkt om, at gældende lov skal overholdes. -Men for mindretallet i Ikast-Brande Kommune er loven åbenbart kun vejledende? Er du sikret hurtig behandling med en Sundhedsforsikring? Ikast-Brande God idé, sagde de i Ikast-Brande Kommune. So ein ding muss ich auch haben. Så fluks indstillede den kommunale tandplejen til byrådet, at den kommunale tandpleje overtog behandlingen af indsatte i lokalområdets to fængsler. Silkeborg Kort efter kontaktede vi også Silkeborg Kommune i samme anledning. Men Tandplejen havde i mellemtiden skyndt sig at indstille samarbejdet med Kriminalforsorgen, da det var rygtedes, at PTO var trådt ind på scenen. PTO skrev et par dage forinden og kort efter vi fik oplysninger om sagen, til kommunen og bad dem oplyse på hvilket lovgrundlag dette initiativ foreslås at finde sted? Det fik vi aldrig noget svar på. Hvad der herefter sker på fængselstandplejeområdet vides ikke. Det er PTO s opfattelse at både Kriminalforsorgen og de indsatte er bedst tjent med at blive behandlet af praktiserende tandlæger, der har erfaringen og kompetencen på området. Og den lovmæssige baggrund for at gøre det. I modsætning til den kommunale tandpleje. Læs mere på tryghedsordningerne.dk Vi støtter Tandsund uden Grænser

5 8 9 Fremtidens tandplejestruktur Overtandlæge, specialist i tand-, mund-, og kæbekirurgi Henning Lehmann Bastian FOTO Valeriy Velikov Er vi ikke nået dertil, hvor staten skal inddrage gevinsten og lade den kommunale børnetandpleje fortsætte som en ren forebyggende enhed? Den danske tandpleje er enestående. Efter indførelsen af den offentlige børnetandpleje har man ved en energisk, pædagogisk, men resourcekrævende indsats formået at få bragt antallet af huller i tænderne ned på et rekordlavt niveau. Ca. 60% af de børn der forlader den kommunale tandpleje har ingen huller i tænderne. Behandlingen af børnenes tænder bliver varetaget af klinikchefer, viceklinikchefer, afdelingstandlæger, filialledere, tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter, teknikere og administrativt personale. De store kommuner og regionerne tager sig også af de stærkt fysisk og psykisk handicappede, som ikke kan behandles i praksis. De fyldninger der laves hos unge i dag er enkle og laves med moderne tandfarvede plastmaterialer. Til retention af en plastfyldning behøver man ikke fjerne så meget tandsubstans som ved de gamle sølvfyldninger, som hos unge helt er forsvundet ud af værktøjskassen. Det betyder at de moderne materialer også er tandsubstansbevarende. Antallet af børn op til 16 år vil forblive nogenlunde uforandret ifølge befolkningsfremskrivningen til 2024 fra Danmarks Statistik. Den kommunale tandpleje har ansvaret for børnene indtil det 18 år med visse modifikationer. Efter det 16 år kan de vælge privat tandlæge med det meste betalt. Der er al mulig grund til at glæde sig over de fine resultater som man har opnået i den kommunale tandpleje omkring børnenes tandsundhed. Fluortandpastaen skal jo nok lige nævnes, men nogle ildsjæle har også hjulpet til. Er vi ikke nået dertil hvor staten skal inddrage gevinsten og lade den kommunale børnetandpleje fortsætte som en ren forebyggende enhed? Ansæt et passende antal tandplejere og lad dem yde optimal og målrettet profylakse mod børn og forældre i hele skoleperioden. Der bør naturligvis være en tandlægefaglig chef som overordnet visiterer børnene og sørger for at deres bidfunktionsforhold er i orden ved henvisning til de kompetente instanser som aplasicenter og lands-og landsdelscenter samt privat tandregulering. Aplasicentrene, som i dag ligger i regionerne bør flyttes til de Kæbekirurgiske afdelinger på sygehusene, da der her findes specialuddannet personale til varetagelse af komplekse tilfælde. En ændring som vil blive en naturlig følge af Regionernes nedlæggelse og som ligeledes vil frigøre en del resourcer som i dag er bundet i et tungt, tungt regionalt bureaukrati. Tandplejerne skal undersøge børnene og ved fund af behandlingskrævende caries skal barnet visiteres til behandling i privat praksis. Det er simpelthen ikke rationelt at have tandlæger, klinikassistenter og mange højt udstyrede behandlingsenheder stående til at behandle de sidste ca % af børnene, som er cariesaktive. Behandlingsenheder som både skal fornyes og serviceres hele tiden for at være funktionsdygtige. Fremtiden vil kræve simplere fysiske enheder med henblik på visitation og profylakse. Voksentandplejen er i princippet gældende fra man fylder 18 år og livet ud. Bortset fra at man kan blive tilmeldt kommunal omsorgstandpleje, hvis man er hjemmebundet eller på anden måde psykisk eller fysisk handicappet. Antallet af ældre dvs. 65+ er stærkt stigende ifølge fremskrivningen indtil 2024 fra Danmarks Statistik. Antallet af tandlæger er faldende. Antallet af tandplejere, som er selvstændigt autoriserede er stigende. Spørgsmålet er om vi har den rigtige tandplejestruktur til at varetage fremtidens udfordringer og om resourcerne,både penge og manpower kunne bruges mere hensigtsmæssigt. Selv om at antallet af tandlæger er faldet i de senere år er tandsundheden hos voksenbefolkningen steget. Der trækkes langt færre tænder

6 10 11 Fremtidens tandplejestruktur... ud i dag end tidligere og den moderne teknologi har gjort behandlingerne enklere og tandsubstansbevarende. Langt de fleste vil bevare et funktionsdygtigt tandsæt livet ud eller langt op i årene. Den ressourcemæssige gevinst som børnetandplejen har oparbejdet skal udnyttes til gavn for voksenbefolkningen både den økonomiske gevinst og den frigjorte manpower. Landets praktiserende tandlæger har vel-fungerende og veludstyrede klinikker stående og det vil i øjeblikket ikke være noget problem at få en langt større kapacitetsudnyttelse af materiellet, hvis blot man kunne få frigjort de tandlæger som i dag rent faktisk laver pædagogisk og profylaktisk arbejde, som kan varetages af tandplejergruppen. Det vil betyde at de kan få udnyttet deres langvarige uddannelse og deres evner fuldt ud til gavn for dem selv og samfundet. Desværre oplever man en enorm inerti i den slags strukturændringer. I dette tilfælde er der ingen grund til bekymring for nogen af de ansatte, der er arbejde til alle det skal blot fordeles anderledes. Spørgsmålet er om vi har den rigtige tandplejestruktur til at varetage fremtidens udfordringer og om resourcerne, både penge og manpower kunne bruges mere hensigtsmæssigt. Alt tyder på at den store udfordring i fremtidens tandpleje bliver at få behandlet den gruppe ældre som ikke er mobile og som har egne tænder, denne gruppe vil selvsagt stige. Alle studier indtil videre tyder på at hjemmebehandling og lapperier er utilstrækkelige og at patienterne nødvendigvis skal transporteres til en fuldt udstyret tandklinik for at kunne modtage sufficient behandling tilpasset den enkelte patients helbredsstatus og medicinering. Den foreslåede model kan også anvendes her. Det er naturligvis det offentliges opgave (måske via sundhedsforsikringer) at transportere den immobile til en egnet tandklinik til behandling. Hertil kommer at hjemmeplejen ikke må lades i stikken, men må have en endnu grundigere undervisning i mund-og tandhygiejne og forebyggelse af tandsygdomme, samt kosthold. En pædagogisk indsats som tandplejerne passende kunne yde deres kommunale kollegaer. Herved kunne man håbe på en tiltrængt højnelse af mundplejeprogrammerne både på plejehjem og i private plejesituationer. Der har igennem en årrække været en stigning i antallet af tandplejere. Tandplejerne har fået øgede beføjelser og selvstændig autorisation og de har naturligvis efter hensigten overtaget en del af tandlægens opgaver i tråd med den glidning i faggrænser man ser begynde imellem læger og sygeplejersker. Udviklingen er naturligvis ikke tilfældig, men samfundsstyret og samfundet må nu rette strukturen ind efter den nye virkelighed. Det betyder at såvel undervisningsministeren og sundhedsministeren må overveje grundigt hvad de mest rationelle valg vil være. Der er ingen tvivl om at man bliver mest tilfreds og passioneret i sit arbejde når udfordringerne svarer til ens uddannelsesniveau - den del må være en udfordring for undervisningsministeren. Sundhedsministeren må overveje om ikke man skulle lade tandlægernes overenskomst med den offentlige sygesikring omfatte personer fra 0 år og livet ud. Overenskomsten kunne udbygges med i dag ukendte ydelser ved besøg i eget hjem. Kun fantasien og viljen til løsning af problemerne sætter grænser for dette. Lad være med at opbygge flere forgyldte tandklinikker regionalt eller kommunalt, men brug den veludstyrede og moderne klinikkapacitet der allerede findes i privat praksis. Det er her fremtidens tandplejemæssige udfordringer skal løses. Vær sikker på, at du overholder reglerne og undgår unødige problemer: Ansættelse og afsked i privat tandlægepraksis giver dig som klinikejer og tandlæge den sidste opdaterede viden inden for emnet. Hæftet bestilles gratis på PTO's sekrætariat, tel og kan også læses og downloades fra vores hjemmeside

7 12 Tandplejen i pressen Der er ingen stemmer i tandsundhed... Af Karsten P. Larsen, PTO Der er ikke stemmer og vælgere i tandpleje på samme måde som den alméne sundhed. Derfor må tandplejen og de ressourcer der allokeres dette område ofte stå for skud, når der en sen time i Finansministeriet skal findes besparelser til dette eller hint projekt. Det har alt sammen medført, at tilskud til tandbehandling fra 1980 til 2010 er faldet fra 44% til 18% af den samlede tandlægeregning. Med de næsten 600 mio. kr. Regeringen dels har, dels har planer om at tage i 2013, vil tallet måske falde til 12-13%. Det medfører dels større brugerbetaling, dels dårligere tandsundhed. Man går fra profylakse til behandling. Fra tandbørste til tandlægebor. -Smertegrænsen for brugerbetaling indenfor tandplejen er for længst nået, siger PTO s formand Peter Kaihøj. -Det mente stort set alle de politikere, der før Folketingsvalget for ca. 2 år siden blev spurgt også. Men 2 år er lang tid i politik. Og i dag løber i hvert fald Regeringen også fra de løfter. Hvorfor gøre en forskel her? Kontakt -Straks PTO fik vished om begge indgreb, rettede vi henvendelse til vore kontakter på og udenfor Christiansborg. Fra i hvert fald den liberale fløj var der opbakning til PTO s kritik af planerne. En omfordeling af midlerne er egnet til drøftelse, javist, men midlerne skal

8 14 15 Der er ingen stemmer i tandsundhed... PTO s indlæg kan læses in extenso på dk under nyheder blive indenfor tandplejen og ikke gå til bl.a. topsikrede fængselsceller for udenlandske kriminelle. -Og vi forsøgte yderligere at lægge pres på beslutningen ved at tilskrive samtlige sundhedsordførere og levere den fornødne dokumentation og argumentation for vor kritik, siger Peter Kaihøj. -Vi brugte derefter næsten en weekend på at udarbejde indlæg til dagspressen og Altinget, som vi glædeligvis fik optaget. Og sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) svarede da også tilbage i Jyllands-Posten. Bl.a. ved dække sig ind under, at Regeringen i stedet havde brugt midlerne til tandpleje for socialt udsatte. -Sludder svarede vi i samme avis. De 180 mio. kr. til socialt udsatte er et udmærket initiativ, men det var rettelig Enhedslistens fortjeneste som deres pris for at stemme for Finansloven Og samtidig kritiserede vi Flemming Møller Mortensen for at snakke udenom ved ikke at forholde sig til vor kritik af fjernelsen af 400 mio. kr. over 4 år til kontrol-rdu. Vi har ikke hørt fra ham siden. Opbakning -Men andre bakkede tandplejen og PTO op. Bl.a. formand for Bisserne m.m., tandlæge Peter Østergaard, København. Med rette beskrev han forløbet som politiske tåbeligheder, magtarrogance og beskyldte også samme politikere for ikke at ane hvad de taler om. -PTO kan stort set tilslutte sig denne opfattelse, siger Peter Kaihøj. Og vi har gjort alt hvad der var os muligt for at afbøde den skade på voksenpatienters tænder og tandsundhed, som politikernes nyeste initiativer har forårsaget. -Men det er godt nok svært at trænge igennem med bare nogen grad af sikkerhed for, at det gør en forskel. -Ingen kan imidlertid sige, at PTO ikke har prøvet. Brugerbetaling Debatten om brugerbetaling indenfor sundhedssektoren har pludselig taget fart. Det er ikke længere et fy-ord og selv det Radikale regeringsparti undrer sig nu over den ulige fordeling af brugerbetalingen: Ingen betaling hos lægen, men meget hos tandlægen. Med fjernelsen af tilskud til tandrensninger og kontrol-rdu på over en mia. kr. stiger brugerbetalingen indenfor tandplejen endnu mere. Det har PTO påpeget overfor Sundhedsministeren. Bl.a. ved at fremhæve og dokumentere, at det kommer til at gå ud over tandsundheden og særligt de socialt og økonomisk svage i samfundet vil blive ramt. Men argumenterne prellede helt af på Sundhedsministeren. Debatten om brugerbetaling indenfor andre områder end tandpleje får hende nu pludselig på andre tanker. Hun siger således bl.a. herom medio juni: brugerbetaling, ulighed og risiko for en forværring af tandsundheden. I foråret 2013 foreslår hun yderligere 400 mio. kr. fjernet fra tilskudsrammen for kontrol-rdu med yderligere brugerbetaling til følge. Ingen med større ulighed og risiko for tandsundheden. Men i juni går det pludselig udover sundheden at indføre brugerbetaling, der vil ramme børnefamilier, pensionister og andre grupper. Akkurat som PTO fra starten har anført, men som Ministeren tidligere har afvist. Det er svært at se nogen linie i Sundhedsministerens og dermed Regeringens holdning til brugerbetaling og konsekvenserne derved. Man kan ikke frigøre sig for tanken om, at argumenterne vendes og drejes af Minister og Regering afhængig af formålet og ikke udfra en saglig tilgang til emnet? Peter Kaihøj, formand for PTO. -Det er en dårlig idé. Og farligt for sundheden. Det vil ramme børnefamilier og pensionister og vi har ikke brug for mere ulighed i sundhedsvæsnet. Men lad os lige rekapitulere Under valgkampen i 2011 var SF og stort set alle andre partier kraftigt imod større brugerbetaling. Grænsen er nået, sagde socialdemokraterne bl.a. I efteråret 2012 fjernede Sundhedsministeren alligevel 180 mio. kr. pr. år over de næste 4 år i alt 720 mio. kr. fra tilskudsrammen til tandrensninger og indfører dermed de facto større

9 16 17 Nye regler Lån fra anpartsog aktieselskaber Jesper Lindhardt, Advokat, partner Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma. ILLUSTRATION Designspace.dk Mange tandlæger driver praksis i anpartseller aktieselskabsform. Denne selskabsform medfører blandt andet en række skattemæssige fordele for klinikejerne. Men selskabsformen har også visse begrænsninger. Folketinget har i 2012 vedtaget en lov, hvorefter lån fra anpartsog aktieselskaber i visse tilfælde medfører beskatning af ejeren uanset, at klinikejeren stadig skylder selskabet beløbet. I denne artikel redegør jeg kort for de nye regler vedrørende lån, der kan have uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for klinikejeren. Reglernes indhold De nye bestemmelser har virkning for lån, der ydes fra anparts- og aktieselskaber til en fysisk person (klinikejeren) fra og med den 14. august Reglerne indebærer, at en fysisk person, der har gæld til sit anparts- eller aktieselskab, beskattes af lånet. De nye regler medfører, at klinikejeren beskattes allerede på udbetalingstidspunktet. Det vil sige, at skattepligten af lånet indtræder allerede, når beløbet udbetales. Reglerne har selvfølgelig meget uhensigtsmæssige konsekvenser, da skatten skal betales af klinikejeren samtidig med, at klinikejeren fortsat er forpligtet til at tilbagebetale beløbet (på lige fod med andre lån). Det svarer forenklet sagt til, at du beskattes af et låneprovenu, når du låner penge i banken. Formål Reglerne har som deres overordnede formål at fjerne det skattemæssige incitament, der har været ved at lade et anparts- eller aktieselskab yde lån til klinikejeren. Fordelen har hidtil bestået i, at lånet udbetales uden indeholdelse af A- eller udbytteskat. Derved får klinikejeren det fulde beløb udbetalt. Grunden til, at det har været muligt, er, at selskabet regnskabsmæssigt har et tilgodehavende mod klinikejeren, som kan kræves tilbagebetalt på lige fod med eksempelvis et tilgodehavende hos en patient. Hvornår finder reglerne anvendelse? Beskatningen sker, hvis lånet ydes til en fysisk person. Efter den selskabsretlige lovgivning er sådanne lån typisk ulovlige. Udover de uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser foreskriver selskabslovgivningen, at sådanne lån skal forrentes med en meget høj rente, ligesom dispositionen kan medføre bødestraf. Reglerne finder anvendelse på fysiske personer med bestemmende indflydelse. Herved forstås, at den fysiske person/klinikejeren skal eje mere end 50% af anparts-/aktiekapitalen i selskabet eller råde over mere end 50% af stemmerne i selskabet. Hvordan beskattes man? Skattepligten indtræder allerede på udbetalingstidspunktet. Den præcise beskatning afhænger i øvrigt af, om man er ansat eller ikke ansat i selskabet. Er klinikejeren ansat, beskattes lånet som en løn hos klinikejeren. Er klinikejeren ikke ansat (eksempelvis fordi lånet udbetales fra et tandlægeholdingselskab), beskattes lånet som udbytte. Uanset de skattemæssige konsekvenser skal man huske, at klinikejeren fortsat skylder pengene til selskabet, da der er tale om et lån. Derfor kan man sige, at udlån som beskrevet medfører en dobbeltbeskatning. Det er nemlig ikke muligt at korrigere uhensigtsmæssigheden ved efterfølgende at køre lånet som en løn eller foretage en udbytteudlodning. Gamle lån beskattes ikke Som nævnte ovenfor finder de nye regler kun anvendelse på lån, der ydes fra og med 14. august Lån, der er opstået før dette tidspunkt, beskattes ikke. Det gælder formentligt også de renter, der tilskrives de gamle lån, selvom klinikejeren ikke betaler renterne effektivt. Men det er uklart. Huskeregel Uanset om du ejer din tandlægevirksomhed (anparts- eller aktieselskab) selv, skal du huske, at selskabets kasse ikke er din egen. Låner du penge af selskabet, svarer det forenklet til at låne penge af din nabo, uden at din nabo har givet dig lov. Derfor skal du undgå at lade dit selskab betale dine private omkostninger og lade et gældsforhold opstå. For når det sker, indtræder beskatningen. Hvis du har for vane at finansiere dit privatforbrug ved lån, er der stadig mulighed for at undgå beskatningen. Det kan eksempelvis ske ved, at du i stedet låner pengene i banken (og ofte til en lavere rente) mod til gengæld at pantsætte dine anparter til sikkerhed for lånet. Herved opnås i virkeligheden det samme resultat blot uden, at du beskattes af beløb, som du ikke har modtaget.

10 18 For klinikejere og ansatte ved klinikhandler Chefkonsulent & klinikmægler Ken Kürstein og Cand. Jur. Karina Sørensen, ILLUSTRATION Designspace.dk Når en klinikejer, der er arbejdsgiver, sælger sin tandlægeklinik, skal køberen som udgangspunkt overtage alt det personale som er ansat på tandklinikken. Dette er en konsekvens af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse også i daglig tale kendt som virksomhedsoverdragelsesloven - VOL Virksomhedsoverdragelsesloven er en beskyttelseslov, som skal sikre overenskomstansat personale mod ændringer i løn- og ansættelsesvilkår ved virksomhedsoverdragelse af eksempelvis en tandlægeklinik. Køberen, (den nye Klinikejer) forpligtelse overfor overdragne medarbejdere fremgår af lovens 2, som fastslår, at ansattes ansættelsesforhold ikke umiddelbart ændres, fordi vedkommendes arbejdsplads er blevet overdraget. Ifølge den lov kan arbejdsgiveren derfor ikke lovligt opsige en medarbejder alene med den begrundelse at virksomheden skal sælges eller allerede er blevet solgt. En arbejdsgiver, som således udelukkende opsiger en medarbejder for at gøre det nemmere at sælge klinikken (f.eks. hvis en potentiel køber har anmodet om det), vil derfor være en direkte overtrædelse af denne lov. Når en tandklinik eller dele heraf sælges indtræder den nye klinikejer umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, sælger havde på overdragelsestidspunktet overfor tandklinikkens personale. Eksempelvis hvis en tandlæge køber en klinik i naboområdet, og i den forbindelse lader telefonpasningen foregå via den gamle klinik, kan der eksempelvis opstå den situation, at en klinikassistent, som har været i receptionen på den nye tandlægeklinik bliver til overs. Hvilket betyder at der bliver overkapacitet (af klinikassistenter) og dermed arbejdsmangel i den situation vil det normalt være en saglig begrundelse at opsige receptionisten. Køberen skal således overholde kollektive overenskomster og aftaler, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed og individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold. Såfremt den gældende overenskomst bortfalder, overføres de pågældende medarbejdere til købers overenskomst/ ansættelsesgrundlag. Hvis medarbejdere efter den tidligere overenskomst får højere løn og pensionsbidrag end det, der er aftalt efter købers overenskomst/ansættelsesgrundlag, bevarer de pågældende medarbejdere som minimum i overenskomstperioden den løn, der var gældende på den gældende overenskomsts sidste gyldighedsdag, som et individuelt vilkår. Løngarantien omfatter både løn og pensionsbidrag samt regulering i forhold til den lønregulering, der i kontraktperioden, er gældende for de ansatte på klinikken. Den nye klinikejers forpligtelse til at respektere de gældende overenskomster vedrører kun lønmodtagere, der overtages af køberen. Personale som ansættes af klinikkøber (og altså ikke er personale som allerede var ansat, da forpagtningsforholdet trådte i kraft) er ikke omfattet af samme rettigheder, som det personale, der overdrages. Afskedigelse Den nye klinikejer kan kun afskedige personale i forbindelse med overdragelsen, hvis køberen kan bevise, at økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager medfører beskæftigelsesmæssige ændringer, der kræver det (som eksemplet ovenfor). En virksomhedsoverdragelse giver således ikke i sig selv nogen begrundelse for at afskedige personale. En afskedigelse af personale hos den nye klinikejer, kombineret med at køber ansætter nyt personale i tilsvarende stillinger, vil ikke være saglig. De økonomiske, tekniske og organisatoriske årsager, som kan begrunde en afskedigelse er imidlertid yderst begrænsede, hvorfor det oftest vil være vanskeligt at begrunde en afskedigelse af disse årsager. Såfremt den nye klinikejer afskediger en ansat, er det den nye Klinikejer, der skal bevise, at afskedigelsen er saglig. Arbejdsgiveren skal endvidere altid være opmærksom på, om en medarbejder, der bliver til overs, kan være beskyttet af anden særlovgivning f.eks. ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven. Hvis dette er tilfældet, kan arbejdsgiveren (den nye klinikejer) i praksis være afskåret fra at opsige den pågældende medarbejder, hvis den nye klinikejer vil undgå risikoen for at skulle betale en væsentlig godtgørelse. Opsigelse Hvis en ansat vælger at opsige arbejdsforholdet, fordi overdragelsen medfører en så væsentlig ændring af vedkommendes arbejdsvilkår, at det er til skade for den ansatte, skal opsigelsen sidestilles med at vedkommende er blevet afskediget af køber. Virkningen heraf er, at den ansatte stilles i samme situation, som hvis køber havde afskediget vedkommende. Når ændringerne træder i kraft, kan vedkommende betragte sig som opsagt med sædvanligt fratrædelsesvarsel. Som følge

11 tættere på 20 af dette kan vedkommende kræve erstatning for tabt opsigelsesvarsel samt fratrædelsesgodtgørelse, såfremt grundlaget og betingelserne herfor er til stede. Men, hvem skal opsige medarbejderen? Sælger vil ofte være tilbageholdende ved at skulle opsige en medarbejder, som har været ansat i mange år. Omvendt vil køber forståeligt nok ikke være begejstret for at skulle betale løn til medarbejderen i mange måneder, hvis køber slet ikke har behov for medarbejderen. Ved virksomhedsoverdragelse bør sælger og køber derfor aftale, hvem der skal opsige en medarbejder, der bliver til overs. Kliniksælgeren kan (tidligst) sagligt opsige medarbejderen, når det ligger fast, at der ikke er plads til medarbejderen hos den nye klinikejer. Det vil sige, når der er indgået en skriftligt bindende aftale mellem sælger og køber. Opsigelsesvarslet som sælgeren skal opsige sin medarbejderen med, er det samme varsel som følger af den til enhver tid gældende værende i funktionærloven, og som afhænger af medarbejderens anciennitet. Opsigelsesvarslet som køberen skal opsige sin medarbejderen med, er det samme varsel som følger af den til enhver tid gældende værende i funktionærloven, og som afhænger af medarbejderens anciennitet. Det skyldes, at medarbejderen, som følger med virksomheden, bevarer sin anciennitet i forhold til sin nye arbejdsgiver (klinikkøberen). Hvad er konsekvensen ved ikke at overholde virksomhedsoverdragelsesloven for køber og sælger? Hvis arbejdsgiveren opsiger en medarbejder i strid med virksomhedsoverdragelsesloven, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse til medarbejderen. Niveauet for godtgørelsen er det samme som ved øvrige usaglige opsigelser- Det vil sige, at der oftest er tale om et beløb, der svarer til halvdelen af medarbejderens opsigelsesvarsel. Hvis medarbejderen også har været ansat længe, eller er medarbejderen beskyttet af særlig lovgivning vil niveauet for godtgørelse stige og i værste fald til dobbelte! Anbefaling Træd varsomt ved køb og salg af tandklinikker Vi anbefaler derfor, at både køber og sælger træder varsomt, når de påbegynder overdragelsesforhandlinger. Endvidere skal begge parter være særlig opmærksom på at salg af patientkartotek er en virksomhedsoverdragelse jvf. en Højesteretsafgørelse. Dette emne vil vi gemme til en senere artikel her i PTO-bladet. Derfor skal du som kommende klinikkøber sikre dig at ovennævnte risici minimeres ved at overholde spillereglerne og det anbefales at udfordringen med virksomhedsoverdragelsesloven drøftes med PTO eller Dansk Tandlægeforening og er en tjekpunkt i dialogen mellem kliniksælger, klinikkøber, klinikmægler og ikke mindst købers advokat. Mere information Som kliniksælger eller klinikkøber er du velkommen til at kontakte os på kk@dentalconsult. dk eller pr. telefon på Så der kan bygges den rette bro mellem kliniksælger og klinikkøber, samt en god handel for tandklinikkens øvrige personale. God Sommer. Hvor stort dækningsbidrag har du på dine medarbejdere? Spar Nords specialuddannede rådgivere går tættere på. De mange års samarbejde med tandlæger i Danmark betyder dyb indsigt i branchen. Derfor tør vi stille de nærgående, men relevante spørgsmål. københavn: Ann-Brigitt Meidahl, Tlf , abm@sparnord.dk holbæk: Casper Lund Tlf clu@sparnord.dk aarhus: Jytte Blokager Tlf jbl@sparnord.dk vejgaard: Brian Rank Larsen Tlf brl@sparnord.dk odense: Lise Andersen Tlf lid@sparnord.dk vejle: Martin Holbech Tlf mab@sparnord.dk 21 frederikshavn: Kristian Bang Tlf krb@sparnord.dk

12 22 23 Salg af tandlægeklinik Når en klinikejer står overfor at skulle på pension er der en række forhold der skal overvejes. Det er en stor beslutning for en klinikejer at skulle afhænde sin klinik. Der kan i mange tilfælde være tale om livsværk, hvor en virksomhed er bygget op gennem mange år. Denne artikel vil beskrive denne proces, samt berøre de personlige forhold som ofte vejer tungt i forbindelse med afhændelse af en tandlægeklinik i forbindelse med overgang til pension. Personkreds som skal overtage klinikken En klinikejer har oftest en forestilling omkring, hvorledes og af hvem klinikken skal føres videre, når ejer går på pension. Hvis en klinikejer har et barn inden for branchen er det en oplagt mulighed at barnet viderefører klinikken. Det kan dog være at barnet ikke ønsker eller har mulighed for at videreføre. Hvis dette er tilfældet skal den kommende ejer findes andetsteds. Ofte vil en ansat tandlæge som kender personale og klinikejer fra et ansættelsesforhold i klinikken komme på tale. Det har de fordele at klinikejeren har et billede af personen og dermed er mulighederne for overdragers fortsættelse i virksomheden i en periode efter overdragelsen til stede. Der vil i et sådant tilfælde være mulighed for at lave et glidende generationsskifte, hvor den ansatte tandlæge langsomt føres ind i de forskellige ledende funktioner i klinikken for til sidst at overtage ejerskabet fuldt. Dette er ligeledes en ønskelig situation for det ansatte personale som ofte er mere tryg ved at købe den klinik vedkomne arbejder i end en fremmed klinik. Mange klinikejere som står overfor pension foretrækker at kende den tandlæge som skal overtage og videreføre klinikken. Dermed har ejeren en ide om hvorledes klinikken vil blive videredrevet. Det er naturligvis ejeres interesse at klinikken fortsat bliver drevet på en måde som påskønnes. Der er således en række krav og ønsker til den kommende ejer som sælger håber den kommende ejer eller leder kan indfri. Hvis der ikke er børn eller kontakt til andre tandlæger som kan videreføre klinikken, kan der gøres brug af en klinikformidler eller anden rådgiver som kan skabe kontakt til interesserede købere. Klinikejer skal være opmærksom på at generationsskiftet efter denne fremgangsmåde ofte ikke vil ske flydende og at klinikejer som oftest vil være ude af klinikken pr. overtagelsesdagen. Tidspunkt for overdragelsen Er generationsskiftet planlagt og strækker det sig over en årrække, har klinikejer en struktureret plan i forbindelse med en klinikoverdragelsen. Alle relevante forhold, som for eksempel valg af organisationsform, forskellige økonomiske tiltag med videre er der således taget hånd om. Det er ikke muligt at fastlægge det helt korrekte tidspunkt for en overdragelse. For klinikejeren gælder det ikke kun om at afhænde virksomheden på det mest lukrative tidspunkt men også om at sælge på det rigtige tidspunkt i forhold til ønsker om fortsat virke eller pension. I mange tilfælde kan 1 2 års yderligere arbejde give samme indtjening som opnås ved salg af goodwill. Henning Juel Møller, statsautoriseret revisor og Aros statsautoriserede revisorer I/S Dennis Veje Rasmussen, statsautoriseret revisor. ILLUSTRATION Designspace.dk

13 24 25 Gennem vores virke som rådgiver for de involverede parter ved en klinikoverdragelse ser vi af og til, at klinikejer forlanger en for høj pris for klinikken, og ikke er åben for forhandlinger. Det betyder at klinikejeren ikke er klar til at sælge, og ejeren skal bruge tid på at indstille sig på salget. Det er vores opfattelse at en klinikejer, som når en vis alder, skal forholde sig til et kommende generationsskifte. Dette betyder, at der skal tages hånd om de forhold som vil gøre generationsskiftet og dermed overdragelsen nemmere. I de situationer hvor det er muligt at planlægge generationsskiftet sammen med den kommende ejer, kan der naturligvis tages højde for begge parters behov og ønsker. Dette er ligeledes tilfældet, hvis der skal overdrages til klinikejerens børn. Hvis det er uvist hvem klinikken skal overdrages til, skal overdragelsen alene planlægges ud fra klinikejerens forhold og ønsker. Når klinikken efterfølgende er trimmet og klar til en mulig overdragelse, vil klinikejeren som oftest også have brugt tid til at indstille sig på generationsskiftet og den svære proces, det er at give klinikken videre. Det er en fordel at være velforberedt såfremt den rigtige køber melder sig på banen.. En klinikejer vil som oftest være nødt til at gå på kompromis med en række forhold i forbindelse med en overdragelse. Fortsættelse i virksomheden Det kan aftales med den nye ejer at tidligere ejer fungerer som ansat tandlæge. Det er ofte en udfordring for begge parter at tidligere ejer fortsætter på klinikken. Ofte ses løsninger af begrænset tidsomfang og i begrænsede perioder at være en fordel for begge parter. Den ønskelige situation er at overdragelsen sker til en ansat tandlæge, som vil drive klinikken som tidligere og den tidligere klinikejer fortsat kan betjene en del af sine patienter i en fastlagt periode. Det skal holdes for øje, at der er tale om en periode. I forbindelse med klinikoverdragelser udarbejdes der en konkurrenceklausul, hvor det aftales at klinikejeren ikke må drive tandlægevirksomhed eller behandle navngivne patienter i en årrække. Dette er sædvanligvis ikke noget problem, da en klinikejer som overdrager sin klinik ikke vil drive tandlægevirksomhed længere. Men hvis der skulle være navngivne patienter som tandlægen fortsat vil behandle skal der tages højde for i forbindelse med handlen. Virksomheden efter overdragelsen Salg af en tandlægeklinik vil betyde at overdrageren står med et stort beløb i sin virksomhed. Vi har i den tidligere omtalte artikel beskrevet hvorledes de skattemæssige overvejelser bør være i forbindelse med overdragelse ved forskellige virksomhedsformer. Den kapital der er til rådighed i virksomheden kan placeres på forskellig vis. Det er for mange en god fremgangsmetode, at opsparingen profilen bliver mere konservativ, jo ældre man er. For mange er det for risikofyldt at opspare i aktier, når man er gået ind i pensionsalderen. Det skal stadig overvejes, hvorvidt større beløb skal indskydes på pensionsopsparing, eksempelvis i form af livrenter med garanti. Her er der stadig gode fradragsmuligheder. Hvis der er tale om en klinik som drives i personlig regi i virksomhedsordningen, kan det være en fordel at opretholde investering i fast ejendom for på den måde at fortsætte virksomheden og udskyde skatten af det opsparede overskud. Denne virksomhedsform tillader ikke investering i rene aktier, men tillader investeringer i forskellige akkumulerende investeringsforeninger, hvilket ligeledes kan være en mulighed. Afslutning Som beskrevet er det ikke alene de selskabsretlige, skattemæssige og økonomiske forhold der skal tages med i overvejelserne i forbindelse med et salg af en tandlægeklinik. Der er i høj grad også personlige forhold der skal tages højde for. PTOweb er en nem, økonomisk og attraktiv hjemmesideløsning for tandlæger, som dækker klinikkens behov for patientinformation på internettet og samtidig giver en lang række fordele, som ingen anden webløsning tilbyder Det får du med en PTOweb løsning: PTOweb er 100% tilpasset tandklinikkens behov. Din hjemmeside linkes fra patientportalen tandfakta.dk Hjemmesiden designes 100% efter klinikkens ønsker Opdatering og vedligeholdelse foretages af PTOwebmaster. Det er nemt at opdatere: Klinikken sender blot en med rettelser, billeder, videos og lign. Design af dynamisk/responsive hjemmeside. Prisen inkluderer webhotel og s. Det er ofte et meget ømt punkt at skulle overdrage en virksomhed som er opbygget fra bunden og drevet gennem en årrække. Derfor er der forventninger til den kommende ejer, og der kan være udfordringer med at overlade ledelsen til en anden person. Det er den enkelte tandlæge som bedst kender sig selv og ved, hvad ønskerne til et generationsskifte er. Det er således den enkelte der sammen med sine rådgivere skal beslutte, om overdragelsen skal ske løbende eller på en gang, samt om det vil være gavnligt at overdrager fortsætter i virksomheden efter overdragelsen. Endeligt vil vi anbefale, at der udarbejdes et seniorbudget, der viser hvor meget der er til forbrug i pensionisttilværelsen. Mange klinikejere har væsentligt mere til rådighed end de havde forventet. For mere information: Kontakt Designspace på jf@designspace.dk eller på telefon Se eksempler på PTOweb hjemmesider på pto.dk/ptoweb

14 26 Har du overvejet at tegne en sundhedsforsikring? Christian Carpentier Pensions- og forsikringschef i Tandlægernes Tryghedsordninger ILLUSTRATION Designspace.dk Ca. 1,2 millioner danskere er nu omfattet af en sundhedsforsikring. Antallet er stort set uændret selvom præmien i 2012 blev gjort skattepligtig. Dette gælder også de ca sundhedsforsikringer, der er tegnet gennem Tandlægernes Tryghedsordninger enten som klinikordninger eller som private sundhedsforsikringer. Undgå ventelister og få hverdagen hurtigt tilbage Med en Sundhedsforsikring i Tryg tegnet gennem Tandlægernes Tryghedsordninger, er du sikret en hurtig og kvalificeret undersøgelse og behandling. At komme hurtigt i behandling og tilbage på jobbet er uden tvivl noget, de fleste medarbejdere og arbejdsgivere sætter pris på og er en stor gevinst for begge parter. En undersøgelse viser, at har man tegnet en sundhedsforsikring og bliver syg af en behandlingskrævende lidelse, kommer man hurtigere ud af sygesengen og tilbage på jobbet. F.eks. for lidelser i knæet, benet, skulderen eller ryggen er behandlingstiden 3 til 15 uger hurtigere, end hvis de var blevet behandlet i offentligt regi. Dækning Tryghedsordningernes sundhedsforsikring i Tryg dækker blandt andet: 1. Undersøgelse og behandling på privathospitaler og speciallægeklinikker i Norden og Tyskland. 2. Lægeordineret fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi og psykologhjælp. 3. Hjemtransport, hjemmehjælp og rekreation. Sygdomme, der har vist symptomer, eller er diagnosticeret forud for forsikringens ikrafttrædelse, kan dækkes, når forsikringen har været i kraft i 2 år. Dette gælder dog ikke kroniske lidelser. I tilfælde af en skade Tryg s alarmcentral er tilgængelig 24 timer i døgnet. Uanset hvornår du har brug for din Sundhedsforsikring, er det let at komme i kontakt med Tryg. Du bliver tilbudt behandlingssted uden venteliste og med konkret ekspertise. Hvem kan tegne forsikringen? Forsikringen kan tegnes som en klinikforsikring, hvor klinikejeren betaler den samlede præmie for alle ansatte. Udgiften er dog samtidig fradragsberettiget for klinikken. Det er en forudsætning, at klinikejeren er medlem af Tandlægeforeningen og at alle klinikkens ansatte tilbydes forsikringen. Sundhedsforsikringen kan også tegnes som en privatforsikring af medlemmer af Tandlægeforeningen og deres familier. Hvad koster forsikringen? I 2013 er prisen kr. Alle børn under 21 år, uanset antal, kan i 2013 forsikres for 786 kr. Ønsker du at vide mere eller måske tegne forsikringen Du kan læse om Sundhedsforsikringen eller tegne forsikringen på Tryghedsordningernes hjemmeside tryghedsordningerne.dk. Nemt med Nordenta Nordenta har én ambition: Vi vil gerne gøre arbejdsgangene lettere på danske tandklinikker. Derfor målretter vi vores produkter, ydelser og services, så alle på klinikken kan være fokuserede på patienterne og på den daglige drift. Det kan være ved at lave løsninger, der optimerer klinikkens indretning og derved åbner mulighed for et bedre patientflow. Eller det kan være gennem en hurtig og effektiv levering af forbrugsvarer, hvor du får de rigtige produkter på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Og det kan være ved at levere punktlig service af dit udstyr på aftalt tid til den aftalte pris. Og så kan det være ved at levere et elektronisk journalsystem, som ensretter og letter en lang række processer herunder specielt den tidkrævende journalisering. Det tilbyder vi PTOs medlemmer Bonus på forbrugsvarer Prismatch på forbrugsvarer Rabat på kurser Rådgivning ved klinikindretning Ekstra gode priser ved køb af udstyr Rabat på udstyrsservice Rabat på aldente Attraktiv finansiering gennem leasing Nordenta A/S Nydamsvej 8, 8362 Hørning Tlf Naverland 11, 2600 Glostrup Tlf

15 28 PTO's Hjælpefond Hjælpefonden gav Birgitte luft Det har været et godt år. Modsat med hvordan man har det med sin private husholdning, er vi jo her glade for at give penge væk, sagde Jørgen Bjørnvad, formand for PTOs Hjælpefond, med et stort smil ved fondens bestyrelsesmøde den 28. maj. Stemningen var høj i mødelokalet i Amaliegade 17 og der var god grund til at smile, for bestyrelsen er glad for at kunne opfylde fondens formål; at hjælpe kolleger eller disses nærmeste, når tingene pludselig bliver svære. Et af de medlemmer, som fik brug for Hjælpefonden, er Birgitte. Hun fik leddegigt og måtte derfor betale sig fra ekstra hjælp i klinikken. Det og hendes gigt sled rigtig hårdt på økonomien. Samtidig var der andre ting i hendes liv, der gjorde tilværelsen tungere for den ellers selvstændige og engagerede tandlæge. Men selvom hun havde behovet og kendte til Hjælpefonden, ventede hun med at søge, indtil en af hendes ansatte gjorde hende opmærksom på et indlæg om fonden i et af PTOs gule blade og spurgte hende, om den der hjælpefond ikke var noget for hende. Jeg gik og grublede over det et stykke tid, for jeg synes måske, det var lidt ydmygende. Men så kom jeg til at tænke på, det er jo en fond ligesom alle andre fonde, man kan søge i og jeg kan huske, at min far gjorde det i gamle dage, da han blev gift og fik børn og var lidt trængt økonomisk under studierne. Der søgte han i fonde forskellige steder og så tænke jeg; så kan jeg også, fortæller Birgitte. Hun kontaktede formanden for fonden og havde flere snakke med ham. Samtalerne med Bjørnvad bekræftede hende i, at det var OK at søge et legat. Det er jo en enestående mulighed og jeg kender ikke mange andre steder, hvor man har mulighed for det i forbindelse med sit fag, siger Birgitte og fortsætter, det er meget prisværdigt og jeg er meget taknemmelig. Hun ser ikke legatet som nogen form for underhold, men som et skulderklap. Legatet gjorde, at Birgitte følte, at hun kunne trække vejret lidt, mens hun kom igennem et længere forløb med at få solgt klinikken og gentænkt sin tilværelse. For selvom gigtmedicinen har hjulpet hende meget, var den ikke nok til, at hun kunne fortsætte sit arbejde. På trods af, at det var lidt af en omvæltning ikke at skulle være tandlæge mere, synes hun nu at tingene flasker sig for hende. Derfor har hun også fået mod på at søge ind på merituddannelsen til lære, som hun snart begynder på. nogle ting op, så jeg er i gang med at tage en merituddannelse, fortæller Birgitte, som er glad for, at hun kan komme til at bruge sin faglighed på en måde som ikke belaster hende fysisk. Man tror ikke, at når man har været tandlæge i 25 år, at man kan andre ting. Så jeg havde lidt en identitetskrise. Men jeg har fået mundvigene op igen, for jeg er blevet bekræftet i, at jeg fortsat kan gøre gavn, også med den livserfaring jeg har, slutter Birgitte. PTO'S HJÆLPEFOND Praktiserende Tandlægers Organisations Hjælpefond har til formål at yde økonomisk hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på anden måde til medlemmer af Praktiserende Tandlægers Organisation samt til disse medlemmers samlevende ægtefæller, børn og samlevere, når nogen af de nævnte persongrupper uden egen skyld er kommet i økonomisk trang. Udover at fonden har en formålsmæssig tilknytning til PTO er det en autonom enhed med egen bestyrelse, som løbende vurderer ansøgninger. Signe Mie Jensen, afdelingsleder PTO Jeg er 51 og jeg har mange år igen. Men jeg synes ikke helt, at jeg er rustet nok til at gå ind og undervise. Jeg vil godt lige have frisket Står du eller en du kender i en situation, hvor du har brug for støtte, så kontakt sekretariatet for et ansøgningsskema på eller pto@pto.dk eller ring eventuelt til fondens formand, Jørgen Bjørnvad, for at høre mere: Behov kan opstå pludseligt derfor har fonden ikke nogen ansøgningsfrist.

16 30 31 Spar rigtigt mange penge... Oversete boliglån Ann-Brigitt Meidahl Porskrog, Spar Nord København ILLUSTRATION Designspace.dk De exceptionelt lave renteniveauer har åbnet for en række oversete lån og kombinationsmuligheder, der kan spare dig for hundredtusindvis af kroner. Den danske debat om boliglån handler primært om valget mellem variabel rente og fast rente samt valget mellem afdrag og afdragsfrihed, mens eksempelvis løbetid samt risiko i forhold til restgæld sjældent fylder så meget. Men der er rigtig mange penge at spare ved at benytte sig af de nye konverteringsmuligheder, der er opstået som følge af de exceptionelt lave renteniveauer. Og det vel at mærke uden at gå på kompromis med ønsket om en stabil og forudsigelig boligøkonomi. Skift til 2 procent og spar De nye konverteringsmuligheder er særligt relevante for de boligejere, der gerne vil have sikkerhed for den fremtidige ydelse, og som har reduceret restløbetiden til mindre end cirka 22 år. For de boligejere er der flere alternativer til de fastforrentede 30-årige lån, som i sidste ende kan give besparelser for hundredtusindvis af kroner Har du eksempelvis et boliglån på 5 procent og en restløbetid på 20 år, sparer du cirka kroner per lånt million over hele lånets løbetid ved at konvertere til et 20-årigt fastrentelån med en fast rente på 2 procent. Det svarer til en månedlig besparelse på cirka 370 kroner efter skat. Dertil kommer sommerhuse, der som udgangspunkt finansieres med en løbetid på 20 år, og som derfor også har god grund til at overveje den her mulighed for at låse renten fast på bare 2 procent. Tænk i løbetid Generelt er det en god idé at overveje løbetiden på samme måde, som vi i dag har vænnet os til at overveje afdragsprofil og variabel/fast rente, når vi vælger lån. Og har du som boligejer ekstra penge stående på kontoen, er der mulighed for at få disse penge forrentet til samme rente, som du betaler for boliglånet, hvis du vælger at forkorte løbetiden. Har du eksempelvis et 5 procents lån på en million kroner med 20 års restløbetid og erstatter det med et 2 procents lån med 16 års restløbetid, så stiger den månedlige ydelse med omkring 510 kroner. Men fordi du skal betale for lånet i kortere tid, sparer du samlet set mere end kroner. I runde tal svarer det til, at du forrenter din ekstra ydelse med 4,75 procent, hvilket er langt højere end den gennemsnitlige indlånsrente og en ganske fornuftig måde at anvende en disponibel opsparing på. Fleks ikke nødvendigvis farligt Selv om boligejere med ønske om sikkerhed for ydelsen som udgangspunkt skal vælge fastforrentede lån, så skal de populære rentetilpasningslån ikke helt afskrives. Det betyder, at du som boligejer har fuldstændig rentesikkerhed i de første 9 år, og herefter vil restgælden være så begrænset, at risikoen for en markant højere rente om 9 år i de fleste tilfælde vil være tålelig. Faktisk skal renten helt op over 10 procent i de sidste seks år af lånets løbetid for at undergrave besparelsen ved en sådan konvertering, så det er også et alternativ, der er værd at overveje. I sidste ende handler valg af lån meget om den enkeltes temperament og risiko, men der er ingen tvivl om, at der kan være rigtig mange penge at spare ved også at overveje de mindre debatterede muligheder, inden du træffer din beslutning. Om Spar Nord Med næsten kunder, cirka medarbejdere og 90 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. Banken har gennem finanskrisen hvert år leveret trecifrede millionoverskud og landede i 2012 et overskud før skat på 290 millioner kroner. Spar Nord ejes af flere end aktionærer. For yderligere information se Hvis du eksempelvis har et 4 procents fastrentelån og 15 års restløbetid kan du spare omkring 200 kroner i månedlig ydelse ved at skifte til et såkaldt F9-lån, som er et rentetilpasningslån, hvor renten ligger fast i de første ni år.

17 Afsender: Praktiserende Tandlægers Organisation Amaliegade 17 K-1256 København K RETURNERES VED VEDVARENDE ADRESSEÆNDRING NORDENTA : FORBRUGSVARER TAND&MUND : FAGLIG RÅDGIVNING DESIGNSPACE : PTO KLINIKWEB LYRECO : KONTORARTIKLER TRANSCOM : INKASSO SERVICE AROS : REVISION SPAR NORD : BANK ADMIRAL HOTEL : KØBENHAVN COMWELL HOTEL : LANDSDÆKKENDE PTO s Partnerprojekt er baseret på en række attraktive aftaler med en eksklusiv vifte af virksomheder indenfor det dentale forbrugsmarked, med hvem der er indgået aftale om levering af varer og tjenesteydelser til privat tandlægepraksis. Aftalerne indebærer betydelige kontante fordele i form af rabatter, bonus og VIP-behandling, der for PTO s medlemmer sammenlagt kan løbe op i fordele til en værdi af over 100 mio. kr. PTO s Partnerprojekt er en af, om ikke det, bedste på markedet, og eneste forudsætning for at drage fordel af alle dets fordele er et medlemsskab af PTO med de yderligere fordele, det giver. PTO anbefaler privat praksis at bruge vore partnere mest muligt. Jo mere jo bedre synergi kan vi alle opnå med mulighed for fremover at opnå endnu bedre og flere fordele for dig og din klinik. Amaliegade København K Tlf Fax