Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ"

Transkript

1 Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven. Initiativet og redigeringen af teksten er fortaget af Privathavebrugets Frugt og Bærudvalg, som er sammensat af konsulenter fra Det Danske Haveselskab, kolonihaveforbundet for Danmark og repræsentanter fra Planteopformeringsstationen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, samt Danmarks JordbrugsForskning. Plantning af frugttræer giver store glæder. Frugten kan bruges i husholdningen og som foder til fugle og andre dyr. Selve træet er dekorativt hele året. Blomstringen i foråret, hvor mange træer er helt dækket af blomster, om sommeren hvor udviklingen af årets høst følges, efteråret hvor frugten nydes og endelig vinteren hvor tiloversblevne æbler hænger dekorativt på de bare grene og hvor træets smukke opbygning tydeligt ses. Valg af træ Beslutningen om hvilket træ, som passer til ens behov og til størrelsen af haven er vigtig. Har man kun plads til et træ, er trævalget ekstra væsentligt for at forventningerne til træet kan indfries. Allerede ved køb skal beslutningen om ønskerne til træet være taget. Ønskes et stort træ, som kan bruges som klatretræ og hvis skygge kan nydes, skal der vælges et træ på kraftig grundstamme, gerne et velforgrenet 2-års-træ. Er ønsket et lille træ til plantning i potte, er en meget svag grundstamme nødvendig. Til espaliering bør vælges et 1-års-træ uden sidegrene; derved kan man selv forme træet som ønsket og undgå at klippe allerede udvoksede grene af. Grundstammer Et alm. frugttræ er en kombination af 2 træer. Den nederste del af træet, det vil sige roden og ca. 10 cm af stammen kaldes grundstammen. Den har afgørende indflydelse på, hvor stort træet bliver. Tidligt i frugttræproduktionen i planteskolen skæres grundstammens overjordiske dele væk og erstattes med en podning af den ønskede frugtsort, som udgør den øverste del af træet. Hvis grundstammen fik lov kunne den godt producere frugt, men ikke af en spiseegnet kvalitet. Træets vækstkraft bestemmes af grundstammen, jordtypen og sorten. Tabellen viser eksempler på forskellig vækstkraft. Den ønskede vækstkraft etableres ved kombinationer af faktorerne. Vækstkraft Lille vækstkraft Middel vækstkraft Stor vækstkraft Grundstammer M9 MM106 Frøstamme Jordtype Sand Sandblandet ler Ler Sort Discovery Rød Ingrid Marie Rød Belle de Boskoop 1

2 Æble Frøstamme (vildstamme) giver en meget kraftig vækst på god jord. Den bruges, hvor der ønskes store træer, eller hvor jorden er sandet og væksten derfor bliver for svag med de andre grundstammer. Træet kommer senere i bæring end ved podning på svagere grundstammer. Træer på frøstamme hører ikke med i planteskolernes standardsortiment, men kan bestilles. MM106 har en middelkraftig vækst. Alle sorter kan fås på denne grundstamme. M26 er en svagtvoksende grundstamme egnet til små træer, hvor jorden er god. Kan også bruges til espaliertræer. M9 er en meget svagtvoksende grundstamme, som kan bruges på god jord, hvor der ønskes helt små træer. til f.eks. potter eller espalier på god jord. Træer på M9 grundstammen kommer tidligt i bæring og frugtudbyttet er stort i forhold til træets størrelse, derfor er det nødvendigt at støtte træet med en pæl eller anden form for opbinding. Undlades dette er der stor risiko for at træet vælter. Håndtegning ind her af grundstammer til æble. Se vedlagte kopi 1. Tegn M9, M26, MM106 og Frøstamme (MM111) M9 er velegnet til spindeltræ og espaliering M26 er velegnet til spindeltræer på lidt svagere jorde. MM106 er velegnet til mindre kronetræ, samt espaliering på svag jord. Frøstamme bruges til store krontræer. Pære Frøstamme (vildstamme) giver meget kraftig vækst på god jord. Den bruges, hvor der ønskes store træer, eller hvor jorden er sandet og væksten derfor bliver for svag på Kvæde A. Der kan forekomme problemer med rodskud. Frøstamme giver senere bæring end podninger på svagere grundstammer. Kvæde A giver træer med middelkraftig vækst, som er mere frugtbare. Ikke alle sorter kan fås på denne grundstamme, da ikke alle pæresorter kan trives på kvædegrundstammer. Kvæde C er en svagere og meget frugtbar grundstamme. Den kan vælges til espalier. Træerne bærer tidligere frugt på Kvæde C. Ikke alle sorter trives på denne grundstamme, og den er følsom for hård vinterfrost. Den fås ikke altid i planteskolerne. Blomme Myrobalan grundstammen er frøplanter af Prunus ceracifera, og giver kraftigtvoksende træer. Den bruges hvor man ønsker store træer. Giver ofte mange rodskud. St. Julien A giver ca. 20 pct. svagere vækst end Myrobalan og samtidig få rodskud. Den anvendes hvor man ønsker frugtbare træer med moderat vækst. Fås ikke altid og ikke med alle sorter. Sødkirsebær: Prunus avium frøplanter er den mest almindelige grundstamme. Den har en kraftig vækst og træerne skal være en del år gamle før de giver frugt. Colt grundstammen giver noget svagere træer end frøstammer og giver normalt frugtbare træer i en yngre alder. Der findes en del forskellige svagtvoksende grundstammer, som erhvervsavlere forsøgsvis anvender. Nævnes kan Gisela 5 og Weiroot 13, som giver meget små, men frugtbare træer. De kan endnu være svære at finde i planteskoler, men er værd at lede efter hvis man ønsker et lille træ. 2

3 Surkirsebær Prunus avium frøplanter er den mest almindelige grundstamme. Den har kraftig vækst og træerne skal være en del år gamle, før de giver frugt. Colt grundstammen giver noget svagere træer end frøstammer og giver normalt frugtbare træer i en yngre alder. Svagere grundstammer findes, men er normalt ikke tilgængelige. Trækvalitet Træalder Træets alder beregnes fra det tidspunkt, hvor sorten podes på grundstammen. Et 1-års-træ er således et træ hvor sorten har groet en sæson, og på et 2-års-træ har sorten vokset i to somre. Et ungt træ har lettest ved at klare flytningen fra planteskolen til haven. Et 1-års-træ har en lille top, og trækket på rødderne er ikke så stort, hvorimod et 3-års-træ kræver stor pleje for at kunne etableres. Toppen er stor, og rødderne risikerer lettere at blive beskadigede, så vanding vil i højere grad være påkrævet. Alligevel går væksten ofte i stå det første år. Derfor bør 3-års-træer og ældre træer undgås. Klump eller barrodsplanter? Det vigtigste for at få en god etablering og vækst det første år er at træerne er kraftige og at de har et kraftigt rodnet med mange mindre rødder. Det bedste er træer, som har vokset i jord og er blevet gravet op med klump kort tid før salg. Kunstige klumptræer ses også. Dette er barrodplanter, hvor rødderne er blevet pakket ind i spagnum og net. Barrodsplanter bruges også meget. Træerne tages op om efteråret og lægges på køl indtil plantning. Derved undgås besværligheder med opgravning i meget våd eller frosthård jord. Disse planter bruges erhvervsmæssigt. Træer, som har groet i potter, kan have snoede rødder, fordi der ikke har været plads nok. Rødderne rives løs fra potteklumpen s de kan fordeles i plantehullet. Tag bare ved. Valg af sorter Her henvises til Frugt- og bærsorter til haven Grøn Viden, Havebrug nr. 131, Maj Bestøvning Mange frugttræer kræver en anden sort til bestøvning Dette gælder æble, pære og en del sødkirsebær. Enkelte blommer kræver fremmedbestøvning og enkelte sødkirsebær er selvbestøvende. Surkirsebær er selvbestøvende. For nærmere oplysninger henvises til Frugt- og bærsorter til haven Grøn Viden, Havebrug nr. 131, Maj Plantning Opbevaring indtil plantning Efter køb af træet og indtil plantning skal træet opbevares køligt og fugtigt. Udtørring af rødderne svækker træet. Træet opbevares bedst ved at stille træet skyggefuld eller i et køligt udhus med rødderne dækket af fugtigt klæde indtil plantning. Skal træet opbevares i længere tid anbefales placering i indslag. Et indsalg laves ved at grave et hul, placere træet lodret i jorden og dække rødderne med jord. Jorden holdes fugtig. Hvor 3

4 Frugttræer kan plantes på langt de fleste lokaliteter. Jordbunden må dog ikke være vandlidende, men skal være veldrænet i den øverste meter. Plantestedet skal være solrigt og have et etableret læ. Plantetidspunkt Det bedste plantetidspunkt er sidst på efteråret inden jorden bliver for våd eller inden der kommer hård frost. Derved når træet at danne små rødder inden næste forår. Forårsplantning er dog ofte det mest almindelige. Hvis forårsplantning vælges er det vigtigt at gøre det så tidligt på foråret som muligt. Helst i marts eller april. Jo senere plantning des mere vanding kræver træerne for at udvikle et godt rodnet. Plantning Plantehullets størrelse afhænger af træets rod. Hullet skal mindst være af samme dybde og bredde som træroden. Træet plantes i samme dybde som i planteskolen. Det betyder at podestedet skal være over jorden. Jorden skal trædes godt fast omkring roden. Jorden omkring træet gennemvandes efter plantning. Hvis der plantes i et areal, hvor der også tidligere har stået kernefrugt og stenfrugt kan jorden lide af trætræthed. For at afhjælpe dette skal der kommes frisk jord fra et areal uden frugttræer i plantehullet. Tegning af planting ind her. Se kopi 2. Kernefrugt = æble, pære og paradisæble. Stenfrugt = blomme, surkirsebær, sødkirsebær og mirabeller. Træpleje Grundgødskning For at sikre en god grundgødskning af træet anbefales det at gøde med organisk gødning f.eks. komposteret husdyrgødning. Gødskning med organisk gødning gøres bedst før plantning. Da kan gødningen blandes med jorden uden at skade trærødderne. Rødderne tåler ikke direkte kontakt med frisk husdyrgødning i koncentrerede mængder. Vanding Specielt det første år efter plantning er vanding af træet vigtigt. Der skal vandes i god tid inden jorden tørrer ud. Senere er trærødderne vokset ned i en dybde, hvor de selv kan finde vand også i tørre perioder. I sandet jord eller i meget tørre år bør vanding dog foretages. Jordbehandling I årene, hvor frugttræerne skal vokse til, er det vigtigt at give dem optimale vækstforhold. Dette gøres bl.a. ved at sørge for at jorden i mindst en meters diameter omkring stammen holdes fri for græs og ukrudt, som konkurrerer med træerne om vand og næring. Renholdelsen er vigtigst i perioden fra april til og med juli. I denne periode sker årets vækst. Herefter afmodner træet og ukrudtet skader ikke træet. Tværtimod er ukrudtet med til at oplagre frie næringsstoffer i jorden og formindske evt. udvaskning. Senere, når et æbletræ bærer frugter, øges frugtens rødfarvning, hvis indholdet af kvælstof i jorden reduceres omkring frugtmodning. 4

5 Mekanisk renholdelse Jorden kan holdes ren ved håndhakning og lugning eller der kan bruges gasbrænder eller damp. Ved brug af varme er det dog vigtigt at beskytte stammen. Ellers kan der ske skader på barken. Flerårigt ukrudt er vanskeligt at bekæmpe med gas eller damp. Bekæmpelse kræver vedvarende behandlinger. Jorddækning Dækning af jorden med organisk materiale som f.eks. halm og barkflis forhindrer både uønsket ukrudtsvækst og beskytter jorden mod fordampning. Jordens vandholdende evne forbedres og træerne får bedre vækstforhold. Men man skal være opmærksom på at materialer som træflis, halm og bark bruger meget kvælstof til deres omsætning. Kvælstof, som tages fra jorden. Det er derfor nødvendigt at tilføre ekstra kvælstof. Dækkematerialet skal fornyes jævnligt, idet der sker en løbende nedbrydning og ukrudt hurtigt kan etableres på dækkematerialet. Plastik, pap, avispapir, tang og så videre kan også bruges til jorddækning. Om vinteren kan det være nødvendigt at fjerne jorddækningen omkring stammen, idet mus ofte overvintrer i materialet. Mus og mosegrise skader frugttræerne ved at gnave i rødder og bark. Gødskning Gødningsbehovet kan bestemmes ved at tage en standard jordprøve inden plantning. Prøven sendes til analyse for indholdet af næringsstoffer på et godkendt laboratorium F.eks.: DEG, Laboratoriet, Blomstervej 1, Tilst Mundelstrup. Hvis der holdes rent for uønsket plantevækst omkring træerne behøver æble, pære og blomme normalt ikke de store mængder af gødning. Når træerne begynder at bære frugt kan det dog blive nødvendigt at give kaliumgødning. Kalium er nødvendig for en god frugtvækst og -udvikling. Sure og søde kirsebær har foruden kalium, normalt også brug for en årlig forårstilførsel af kvælstof. Kvælstof kan gives som kalksalpeter, kalkammonsalpeter eller NPK gødninger. Gødskning kan også udføres ved at bruges kompost eller husdyrgødning. Gødning gives bedst i april og maj måned og må ikke gives senere end juli måned, idet rigelig gødning giver en dårligere frugtkvalitet. Træformning Træformningen starter allerede før plantning ved valg at den type træ, som passer til det ønskede formål. Hvis et træ skal blive til et stort kronetræ bør grenene være kraftige og opadstræbende, mens plantematerialet til spindeltræer ikke bør have for kraftige grene og helst skal have rette vinkler. Uanset træform er det vigtigt at undgå grene med spidse grenvinkler. Er vinklen mellem hovedstammen og sidegrenen for spids har grenen meget let ved at flække, når der kommer et år med stor frugtbelastning. Tøjklemmer kan bruges til at få meget unge bløde skud ned i en ret vinkel. Tegning af rette vinkler og spidse vinkler. Se skitse 3. Beskær så lidt som muligt indtil træet har båret en kasse frugt. Beskæring af specielt æbletræer er nok den arbejdsgang, som giver anledning til størst usikkerhed. Selv blandt professionelle frugtavler er beskæring til stadig diskussion, og der findes ingen facitliste. 5

6 Generelt kan siges, at beskæring foretages dels for at få åbne træer og lys ind i kronen og dermed færre svampesygdomme og dels for at få større frugter af bedre kvalitet. Grene skæres bort for at mindske antallet af frugter så de tilbageværende kan blive større, og bedre belyst. Lys fremmer farveudviklingen. Ved beskæring gælder, at det er bedre at foretage få men store klip, fremfor mange små klip. Er træet for tæt, så fjern hellere én eller flere store grene ved stammen i stedet for at skære lidt i mange grene. Regn med at hvert klip udløser nyvækst. Tegning af at fjerne store grene ved stammen. Se kopi 4. Kronetræer Kronetræer er store træer, hvor 3 til 4 hovedgrene går ud fra basis og danner en bred krone. Årsskuddene kan skæres tilbage for at give en god forgrening de første par år. Spindeltræer Spindeltræer er små åbne træer med en gennemgående stammer. Denne træform er god til at give lys til frugterne og reducere fugtighed i trækronen. Derved formindskes risikoen for svampeangreb. Princippet i spindel er et åbent pyramidetræ, hvor der sker en foryngelse ved at grene ofte fjernes helt for at give plads til nye grene. Spindeltræer ligner juletræer, det vil sige der er kun én top i træet og sidegrenene er så vidt muligt vandrette eller let nedad bøjede. Er grenene ikke fra start vandrette kan de unge bøjelige grene tvinges nedad ved brug af snore eller vægtklodser. Vandrette grene er mere frugtbare end oprette, så besværet lønner sig. Espaliering eller snoretræer Disse træer bør være svagtvoksende og beskæres og formes jævnligt gennem året så de kommer til at passe i den ønskede form. Frugtbæring Nogle frugttræer, specielt æble, har tendenser til at bære frugt allerede i planteåret eller året efter. Hvis træet får lov at bære disse frugter frem, hæmmes den vegetative vækst for meget. Træets vækst stopper. Derfor anbefales det i begyndelsen af juli at fjerne frugter, der sættes de første år. Yderligere oplysninger kan fås hos: Det Danske Haveselskabs Informationstjeneste. Havens Grønne Telefon: Vedlagte Dias til brug efter behov: Spindeltræ æble Krontræ af Filippa i have. Krontræ æble foran rødt hus. Evt. forside Krontræ æble foran stråtækt hvidt hus. Evt. forside. Krontræ æble, enkeltstående. Evt. forside Krontræ pære med gennemgående stamme. Blomstrende æblegren. Espaliering af æble og pære omkring køkkenhave. Nedbinding af æblegren til vandret ved brug af sten. I skyggen af surkirsebærtræer. 6

7 Leg i krontræ, æble Blommetræ flækket på grund af spidsvinkel og stort udbytte. 7

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Claus Jerram Christensen, Anne Frahm, Bent K. Christensen, Ivan Damgaard, Kenneth Klausen, Kristian

Læs mere

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 Forårskur til Påskeklokker side 4 græsplænen side 30 Så selv side 22 Forårets skovhave De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 TIDLIG FORÅR 2015 Forårets blomster 4 Påskeklokker

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Dahlia. HAVEN september 2007 3

Dahlia. HAVEN september 2007 3 TEKST og FOTO: Marian Haugaard Steffensen, Journalist Dahlia drøn Det var, da Jens Milbak Mortensen satte køerne ud og gik på efterløn, at det virkelig greb om sig. Så meget at en hel mark i dag står i

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Gør legepladsen grønnere

Gør legepladsen grønnere Gør legepladsen grønnere for små midler Vi vil gerne gøre legepladsen grønnere, uden at skulle give en bondegård for det. Denne frustration har vi tit mødt i daginstitutioner og boligområder. Mange ønsker

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Hørrens rejse fra mark til mand. Forsøg på Ribe VikingeCenter

Hørrens rejse fra mark til mand. Forsøg på Ribe VikingeCenter Hørrens rejse fra mark til mand Forsøg på Ribe VikingeCenter Birgit Thomsen og Bo Ejstrud Ribe VikingeCenter/Syddansk Universitet 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Et fælles projekt...5 Hør og hørdyrkning...

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series

arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Performance series arbejde med motorsav del 2 arbejde med motorsav avanceret vejledning i mere sikker og effektiv brug af en motorsav del 2 Husqvarna Skov & Have. Tlf. 70 26 47 70. Fax 45 87 72 25. www.husqvarna.dk Copyright

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE. Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø?

Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE. Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø? Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø? Af Poul Erik Pedersen Pedersen@agendacenter.dk Agenda 21 Østerbro, 2007

Læs mere

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

A. Bøg springer ud. 88

A. Bøg springer ud. 88 A. Bøg springer ud. 88 B. Bøg springer ud. Knopskællene falder af, mens bladene folder sig ud. 7.Træer og buske Træer er de største levende væsener på Jorden. Deres ældste dele findes i veddet. Hvert år

Læs mere

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Hvor længe holder en vindmølle?

Hvor længe holder en vindmølle? for mølleejere drift & vedligeholdelse Hvor længe holder en vindmølle? Af Strange Skriver Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Hvor længe holder en vindmølle? Det korte svar er: Lige så længe

Læs mere

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko?

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko? Sunde børnefødder Det er vigtig at passe på sine børns fødder. I tiden inden barnet begynder at gå, bør fødderne have de bedste betingelser for at bevæge sig frit og naturligt. Dette gøres bedst i bare

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip

Læs mere