Sprogstimulering i daginstitutionen. - en naturlig del af hverdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogstimulering i daginstitutionen. - en naturlig del af hverdagen"

Transkript

1 Sprogstimulering i daginstitutionen - en naturlig del af hverdagen (Billede: se litteraturliste) BACHELORPROJEKT Udarbejdet af: Finja Fischer, pa12616 Antal anslag: Benny Berritsgård, pa12514 Maja Thomsen Tästensen, pa12605 Vejleder: Marie Weber University College Syddanmark, Pædagoguddannelsen Aabenraa Side 1 af 35

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Afgrænsning og metode (Fælles) Daginstitutionernes lovgivningsmæssige rammer ift. sprogarbejdet (Fælles) Læreplanerne (Finja) Sprogvurdering for de 3-årige (Maja) Hvad er sprog? (Benny) Fonologi (Benny) Morfologi (Benny) Semantik (Benny) Grammatik (Benny) Pragmatik (Benny) Sprogtrekanten (Benny) Den tidlige sprogtilegnelse (Finja) Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år (Maja) Tomasellos interaktionistiske sprogforståelse (Fælles) Vygotskys læringsteori (Fælles) Vygotskys stilladseringsbegreb (Fælles) Opsummering og sammenkobling (Fælles) Læring og læringsmiljøer i daginstitutionen (Finja) Empirisk analyse (Fælles) Case (Fælles) Analyse af casen (Fælles) Sprogstimulerende metoder (Fælles) Dialogisk læsning (Benny) Analyse af metoden Dialogisk læsning (Benny) Hverdagssituationer (Maja) Analyse af hverdagssituationer, der opstår i daginstitutionen (Maja) Literacy (Finja) Analyse af Literacy - hvordan kan Literacy implementeres i daginstitutionens hverdag? (Finja) Konklusion (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Side 2 af 35

3 1. Indledning Kommunikation og sprog har en stor betydning i vores nutidige samfund, som er baseret på viden. Dertil kommer, at samfundets brug af informationsteknologi har nødvendiggjort, at mennesker behersker skriftsproget for at kunne fungere socialt. Sproget åbner verden op for os. Gennem sproget udtrykker vi vores behov og følelser, der skabes relationer med vores medmennesker og vi får en forståelse for vores omverden. Vigtigt, for at kunne indgå i sociale sammenhænge er, at der kan forhandles samt at man kan udtrykke sine tanker, følelser, behov og oplevelser. Gennem den sproglige udvikling udvikles ud over sproget, barnets personlige, sociale, intellektuelle og psykiske udvikling, derigennem formes barnets identitet. Kommunikation foregår ikke kun verbalt. Vi kommunikerer nonverbal ved hjælp af kropssprog, f.eks. med øjnene, lyde, bevægelser og mimik. I modsætning til før, tilbringer børn en stor del af hverdagen i en institution bl.a. i dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO osv. Dobbeltsocialiseringen gør, at forældre ikke er alene om indflydelsen af barnets opvækst og udvikling, da daginstitutioner i samarbejde med forældre er forpligtet til at (...)give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst, jvf. Dagtilbudsloven 7, stk.2. I bund og grund består pædagogens opgave i, at støtte børnene og give dem de kompetencer, som de har behov for, for at udvikle sig til gode samfundsborgere. Ved at videregive børnene kompetencer på den sociale, intellektuelle og personlige plan sikres børnene en tryg opvækst, hvor udvikling og læring er i fokus. I vores opgave har vi fokus på barnets sproglige udvikling. Pædagogen skal have en viden om og kompetencer til at udvikle børnenes sprog. I barnets hjem er der ofte ikke tid til at sprogudvikle børnene hensigtsmæssigt, så derfor er det i daginstitutionen barnets kommunikative evne skal støttes. Det er det vigtigt, at barnet er i et miljø sammen med voksne og andre børn, der giver det tid, ro og muligheder for at udvikle de sproglige kompetencer. (Sidenius, 2009;11) Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde ud fra en pædagogisk læreplan og derfra har vi taget udgangspunkt i temaet den sproglige udvikling. Formålet med læreplanen er i dette tilfælde, at understøtte og bidrage til barnets sproglige udvikling gennem relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, jvf. Dagtilbudsloven 8. I de seneste år er der opstået højere forventninger til barnets udvikling, når det skal starte i skolen, her er det at folkeskolen lægger vægt på at barnet allerede er i stand til at have et større kendskab til bogstaver og tal. Dette medfører, at der i børnehaverne er større fokus på Literacy, som går ud på at give børnene en begyndende kendskab til bogstaver, ord og tal, som leges ind i børnenes hverdag. Side 3 af 35

4 På grund af relevansen af et veludviklet sprog, har vi valgt at skrive om sprogtilegnelsen af 0-6 årige. Vi mener at det er vigtigt, at pædagoger har en baggrundsviden om barnets sproglige udvikling helt fra fosterstadiet af, for at have en forståelse for barnets individuelle sprogudvikling. Vi finder det er relevant, at inddrage sprogstimulerende metoder i den daglige pædagogiske praksis, for at udvikle børnenes sprog bedst muligt. Den tidlige sprogudviklende indsats hjælper barnet og er betydningsfuldt for dets sproglige udvikling. Derudfra er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger bidrage til det 0-6 årige barns sprogtilegnelse og hvilke metoder kan vi anvende til at stimulere børnenes sprog i daginstitutionens hverdag? 2. Afgrænsning og metode Opgaven tager udgangspunkt i barnets sproglige udvikling. Vi har en viden om, at det hænger tæt sammen med andre kommunikative kompetencer, som kropskontakt, mimik osv., men dem vil vi ikke gå i dybden med. I første afsnit vil vi kort redegøre hvilke krav lovgivningen stiller i forhold til de pædagogiske læreplaner og sprogvurdering. Efterfølgende har vi valgt, at redegøre for det 0-6 årige barns sproglige udviklingstrin, da især den tidlige sprogtilegnelse har en stor betydning for barnets generelle udvikling. Samtidig giver dette et bedre indblik over opgavens målgruppe hhv. casens hovedperson. I en kvalitativ undersøgelse, har vi observeret et barn i en daginstitution. For at analysere den teori der beskrives i opgaven, har vi taget udgangspunkt i en delvis fiktiv case. Vi vil løbende i opgaven reflektere over og analysere casen ved hjælp af den teori vi har redegjort for. Vi vil beskrive nogle metoder der stimulerer børnenes sprog. Her vil vi tage udgangspunkt i dialogisk læsning og hverdagssituationer, som vi vil analysere ift. vores case. I forlængelse af dette, vil vi give eksempler på hvordan pædagoger kan understøtte barnet med sprogstimulerende metoder og dermed give barnet nye sproglige udfordringer. Derudover vil vi gøre rede for og analysere metoden Literacy, hvor vi tager udgangspunkt i den alsidige Literacy-pædagogik. Side 4 af 35

5 Til sidst i opgaven vil vi konkludere, hvordan pædagogen kan bidrage til børnenes sprogtilegnelse og hvordan sprogstimulerende metoder i hverdagen kan bidrage til daginstitutionens sprogmiljø. Med hensyn til opgavens omfang har vi bl.a. valgt at diskutere og perspektivere vores opgave i vores mundtlige fremlæggelse, her vil vi yderligere komme nærmere ind på pædagogens kompetencer ift. sprogstimulering i hverdagen. 3. Daginstitutionernes lovgivningsmæssige rammer ift. sprogarbejdet I det følgende afsnit vil vi beskrive, hvilke lovgivningsmæssige rammer institutionerne skal forholde sig til ift. sprogarbejdet Læreplanerne I 2004 blev der vedtaget en lov om, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, jvf. Dagtilbudsloven 8. Ét af de seks temaer, som skal bearbejdes er den sproglige udvikling. Herudfra er alle dagtilbud ansvarlig for at der arbejdes didaktisk med børnenes sprog og hvor der tilbydes et læringsmiljø, hvorigennem de sproglige kompetencer kan udvikles. 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Side 5 af 35

6 Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov [...] (Dagtilbudsloven) Som beskrevet i dagtilbudslovens 8, skal daginstitutionerne udarbejde, hvilke mål og delmål institutionen har inden for de seks temaer og hvordan og hvad de konkret vil arbejde med, for at nå de opsatte mål. Pædagogerne er dermed forpligtet til at arbejde med disse aktiviteter og metoder, som er beskrevet i daginstitutionens læreplan. (Sidenius, 2009; ) 3.2. Sprogvurdering for de 3-årige I Dagtilbudslovens 11 står der, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der tilbydes en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, for både børn som er optaget i dagtilbud og til de børn, som ikke er optaget i dagtilbud. Dette skal bl.a. foretages når den professionelle antager, at der er behov for at støtte barnets sproglige udvikling, som skyldes sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, jvf. Dagtilbudsloven 11. Målet med dette er, at kunne yde en tidlig indsats ift. de børn, der har behov for støtte i deres sproglige udvikling. Lovteksten siger, at hvis man har en bekymring hhv. en formodning om, at et barn kan have behov for støtte i dens sproglige udvikling, på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, så kan der tilbydes en sprogvurdering. Men samtidig står der, at hvis en professionel mener, at der er behov for en sprogvurdering, så kan forældre ikke sige nej til dette. Der er med andre ord et element med tvang lagt ind i lovgivningen. Målsætningen med dette er i sidste ende, at sikre, at alle børn, hvor der er opstået en formodning om sprogvanskeligheder, får tilbudt en sprogvurdering, således at barnets sprog udvikles i forbindelse med sprogstimulerende aktiviteter. Alt i alt udgør lovgivningen en ramme, men det er pædagogens faglige forudsætninger og viden, der er afgørende ift. at rammen bliver fyldt ud.(bylander & Krogh, 2013;65-66) Med pædagogens faglige forudsætninger hentyder Dagtilbudsloven til 11, stk. 6. at disse opgaver skal udføres af personer med særlige kvalifikationer. Med andre ord tænker man her på uddannede pædagoger eller personer med en anden pædagogisk grunduddannelse som bl.a. pædagogassistenter. Med henblik på en udredning kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at inddrage andre fagpersoner gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Som følge af et sprogscreening, som f.eks. Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, kan man se om der er behov for sprogstimulerende foranstaltninger. Et barn som f.eks. har sproglige udfordringer henvises til talepædagogen, med hensigt i at afklare om barnet har sproglige vanskeligheder. (Ibid.) Talepædagogens opgave består bl.a. i at lave en mere (...)detaljeret undersøgelse af barnets fonologi, grammatik, ordforråd og sprogforståelse. Det handler desuden om at afdække typen og graden af sprogforstyrelsen, således at kan tilrettelægges en individuel handleplan i forhold til det enkelte barns behov. (Hansson & Nettelbladt, 2015;280) Side 6 af 35

7 Det kræver pædagogiske kvalifikationer, bl.a. en baggrundsviden om sproget og dens udvikling, således at pædagogen kan vurdere barnets sproglige kompetencer. Derfor vil vi i næste afsnit gøre rede for, hvad sprog er og hvilke forskellige discipliner og elementer sprog indeholder og hvilke der er vigtige i det pædagogiske arbejde. 4. Hvad er sprog? Sproget defineres som en række koder der udtrykkes som lyde, tegn, ord, kropssprog, mimik, og holdninger. Sprog kan udtrykkes verbalt i ord, nonverbalt, skriftsprog og tegnsprog og det er et kommunikationsmiddel der bruges mellem mennesker i interpersonelle, kulturelle og sociale sammenhænge. Sprogkoderne er forskellige alt efter miljøet og kulturen og det viser ofte, hvilke sociale og kulturelle vilkår et menneske kommer fra, da det afspejles i ordforråd og kommunikative evner. (Hansen, 2011; ) I interpersonelle relationer er det verbale sprog en vigtig forudsætning for forståelse og mening for kommunikationen. (Kjertmann, 2011;47) Børns sociale udvikling er afhængig af deres kommunikative evner, der så igen er afhængig af deres evne til at bruge de formelementer der er i sproget. (Bylander & Krogh, 2013;14) I det følgende uddybes de discipliner der er elementære for det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling, som er fonologi, morfologi, semantik, grammatik og pragmatik Fonologi Fonologi betyder læren om sproglyde og beskriver, hvordan enkelte lyde, der også kaldes fonemer, kobles sammen til ord, og hvordan ordene kobles sammen til sætninger og hvordan det udtrykkes med stød og tryk og så i sidste ende danner en sætningsmelodi, således at lyd og betydning sammenkædes i fonologien. Alt efter hvor lyden er placeret i ordet, så udtales sproglyde forskelligt, f.eks. når man udtaler bogstavet k, er der en å-lyd, men når k udtales i ordet kæbe er å-lyden væk, og derfor er det i fonologien man finder udtale og opfattelsen af sproglyde. I det pædagogiske arbejde koncentrerer man sig ofte, om der er en ukorrekt måde i børnenes udtale af ord, men på trods af dette kan det alligevel være svært at vurdere, om et barn har problemer med at skelne sproglyde. (Bylander & Krogh, 2013;18) 4.2. Morfologi Grundlæggende handler morfologi om, hvordan ord dannes og bøjes, og om hvordan ord bygges op. Et morfem er den mindst betydningsbærende enhed i sproget. F.eks. det bøjede ord som kat dvs. at det kan ændre form til katte/ katten, mens ubøjede ord som her og nu Side 7 af 35

8 aldrig ændrer form. Dertil kommer sammensatte ord som f.eks. ned og. bøjet, og usammensatte ord der ændrer betydning, når de bruges hver for sig. Ser man på afledte ord og uafledte ord, er et afledt ord, ord der får påhæftet en afledning, der isoleret set ikke betyder noget f.eks. decentralisere eller løgnagtig. Netop i det pædagogiske sprogarbejde er det af stor betydning at pædagogen ved, hvordan sprogsystemet er opbygget, for at sikre at børn udvikler et varieret og veludviklet sprog. Normalt lærer de fleste børn helt automatisk de forskellige bøjningselementer, men hvis der er børn der har vanskeligheder med det, er det vigtigt at de voksne er opmærksomme på det, for at kunne udvikle barnets sprog. (Bylander & Krogh, 2013;18) 4.3. Semantik Semantikken er et sæt regler om ordenes betydning og sætningers opbygning i det danske sprog, hvilket vil sige, hvad de enkelte ord og sætninger betyder, hvordan de enkelte ord og sætninger er bygget op og hvordan de kan sættes sammen så de giver mening og betydning, hvorved semantikken er med til at udvikle begreber og ordforråd. (Bylander & Krogh, 2013;19) 4.4. Grammatik Grammatik er regler der styrer det verbale sprog og skriftsprog. Dette har betydning for både fonetikken, der beskriver grammatiske udtaleregler og for morfologien, der beskriver de grammatiske regler for, hvordan man bøjer ord og ligeledes for semantikken hvor grammatikken beskriver regler for rækkefølgen af ord i en sætning. (Bylander & Krogh, 2013;20) 4.5. Pragmatik Pragmatikken beskriver den måde sproget tilpasses sprogsituationer og de sammenhænge det bruges i, hvilket vil sige de regler eller forhold der knytter sig til de sproglige udtryk, og den måde sproget bruges på. Den hensigt, mening og handling eller de sociale og kulturelle koder der er indenfor familier og institutioner indgår ligeledes her. (Bylander & Krogh, 2013;20-21) 4.6. Sprogtrekanten De tre elementer i sproget er indholdssiden, funktionssiden og formsiden. Indholdssiden handler om den betydning ordene har, hvilket vil sige det semantiske aspekt. Funktionssiden handler om sprogets brug, som vil sige, hvordan sproget anvendes. Side 8 af 35

9 Formsiden drejer sig om ordets opbygning, lyd og stavelsers rækkefølge, såsom udtalen, deriblandt ordenes rækkefølge i en sætning, hvilket vil sige den syntaktiske opbygning og grammatikken. (Figur: Klausen & Hodal,2009;35) Disse tre elementer forudsætter hinanden og er lige betydningsfulde (Vejleskov;2007). Indholdssiden i sproget bruges f.eks i en samtale, når barnet prøver sig frem med ordene, og hvor det ikke kun er snak, men hvor ordene hænger sammen med det, barnet vil opnå og de omstændigheder barnet er i, da sproget er knyttet sammen med det barnet føler, mener og beskæftiger sig med. Det første trin i barnets sprogudvikling er funktionen og på denne baggrund internaliseres indholdssiden, der er betydningen af det der tales om og formsiden der vil sige den måde ordene og sætningen udtales. Derved udvikler barnet et kvalificeret og nuanceret sprog. Barnets begrebsdannelse og forståelse af sig selv og andre skal tages som udgangspunkt i den sproglige interaktion, fordi pædagogen har et stort ansvar for at sprogets form, indhold og funktion, så optimalt som muligt tilegnes i dialog med barnet og det er vigtigt at være så tydelig i sin udtale som muligt. (Klausen & Hodal, 2009;35-36) For barnet er det komplekst at lære at mestre sproget, fordi det nødvendiggør at barnet lærer at mestre både det impressive/receptive sprog, altså sprogforståelsen og det ekspressive/produktive, altså sproganvendelsen. Forståelsen og opfattelsen af sproget (det impressive/receptive sprog) betyder: At barnet kan differentiere de enkelte lyde som f.eks. d, b, p At barnet kan forstå det enkelte ord At barnet kan forstå sætninger og kan reagere hensigtsmæssigt i forhold til sproget i funktion. Det sprog der udtrykkes (det ekspressive/produktive sprog) betyder: At barnet kan udtrykke de enkelte lyde f.eks. at kunne udtrykke blå i stedet for plå. At barnet kan bruge ordene. At barnet kan bruge sætninger og opnå det ønskede ved at benytte sproget. Det er kun ca. en tiendedel af sproget der udgør det ekspressive/produktive sprog, og ni tiendedele der omfatter det impressive/receptive sprog. (Klausen & Hodal, 2009;36) Når barnet taler, er det den ydre fremtrædelsesform, sprogets ydreside der høres umiddelbart. Barnet kan godt tale uden at betydningsdelen indgår (papegøjesprog), men sprogproduktionen og sprogforståelsen medvirker til at danne betydning af det der tales. Side 9 af 35

10 Processen i kommunikation er således en social - og psykologisk proces, fordi det omfatter følelser i relation til personer og ting. Den drivkraft der igangsætter kommunikationsprocessen vedrører en hensigt, en ide eller viden afsenderen har, og ønsker at fremkomme med og som modtageren må kunne begribe, ud fra en vis forforståelse og indføling, ift. det der bliver meddelt. (Klausen & Hodal, 2009;37) Efter at vi har beskrevet sproget og sprogets opbygning, vil vi efterfølgende beskrive, i hvilken sprogtilegnelsesproces barnet bevæger sig i, samt hvad der kendetegner processerne. 5. Den tidlige sprogtilegnelse Længe inden barnets fødsel tilegnes de første kommunikative kompetencer. I svangerskabets sjette måned udvikles barnets auditive system, hvilket betyder, at barnet aktivt registrerer rytmen i morens stemme og stemmens karakteristika. Derudover registreres de rytmiske mønstre i morens måde at udtale ord og sætninger på. Barnet er, fra dets første levedag, i stand til at kommunikere. Kommunikationen sker ikke sprogligt, men via kropssproget og ved hjælp af de forskellige grådtyper. Hermed udtrykker barnet, om det er sulten, har smerter eller er tilfreds og glad og her er det betydningsfuldt, at omsorgspersonerne forstår og reagerer på barnets signaler ved at tilfredsstille barnets behov. Den tætte kropskontakt til omsorgspersonen - hyppigst moderen - er med til at udvikle deres indbyrdes kommunikation. Dette foregår i et samspil, hvor enten barnet lytter til omsorgspersonerne eller selv er en aktiv deltager i kommunikationen, hvorved kropssproget og -bevægelserne, samt mimikken spiller en stor rolle. Her udvises både glæde og tilfredshed, men også træthed, ved at barnet drejer hovedet væk fra kommunikationspartneren. Også her er det vigtigt, at barnets signaler kan aflæses, da barnet ellers overstimuleres, som i sidste ende fører til at barnet bliver uroligt. Hvis barnet oplever, at behovene dækkes ved at barnet udtrykker dem, opstår en følelse af tryghed og en form af forståelse. Denne form for kommunikation finder f.eks. sted på puslebordet, hvor barnet og moderen er i en tæt kontakt. Kommunikationsevnen udvikles hos barnet, da moren typisk laver en lille pause, efter at hun har talt til barnet eller spurgt barnet om noget, for at vise barnet det kommunikative mønster, hvorefter hun selv kommer med svaret. Herved lærer barnet de grundlæggende samtaleregler at kende. Barnet begynder at eksperimentere med sine lyde, ved at lave pludrelyde og gurglelyde, som i starten typisk er vokallyde. Derudover afprøver barnet at grynte og brumme. Efterhånden udvikler barnet konsonant-lyden, da det afprøver at lave lyde med en lukket mund og disse kombineres med vokalerne. Mange børn starter med at sige mmmaaa og miimmmiiimi. Side 10 af 35

11 Lydene udvikles til sprog-lignende lyde. Her siger barnet nogle ord, som for eksempel mama eller dada, der fra omsorgspersonerne bliver tolket og forstået som ord for mor, far eller mad. I denne fase begynder børnene også at afprøve andre lyde, hvor tungen bliver afprøvet og inddraget. Herved opstår lyde som d og disse kombineres igen med andre lyde, og dette bliver til de første ord, som i dette tilfælde kan være deer. Hvis barnet derudover lærer at sætte tryk på et pust, udvikles d-lyden til en t-lyd. Med barnets kendskab til de mange forskellige lyde, som kan kombineres, får børnene lyd strengene til at ligne ord (Bylander & Krogh, 2014a;39; Klausen & Hodal, 2009; ; Strömqvist,2004) De børn, der ikke udvikles alderssvarende ift. deres pludren, kan senere hen få vanskeligheder i form af et mindre ordforråd, vanskeligheder ved udtalelsen og/eller med det grammatiske. Dette kan føre frem til læse- og skrivevanskeligheder. Således skal omsorgspersonerne være opmærksomme på, at de børn, der i det første år ikke oplever lysten til at kommunikere ved at pludre, skal motiveres til at imitere forældrenes lyde. Dette skal i så fald gøres meget bevidst og med en stor indsats, da det har stor betydning for barnets fremtidige sproglige kompetencer. (Bylander & Krogh, 2014a;40) Sprogtilegnelsen er en dynamisk proces, som udvikles individuelt. Nogle børn er hurtigere til at lære nye ord, dvs. det ekspressive sprog og andre er mere impressive. De fleste børn under to år er meget nysgerrige og interesserede i at lære nye ord og begreber. En velkendt sætning fra småbørn hedder Hva det?, for direkte at få en forståelse for genstandens navn og betydning. Da barnet i disse situationer selv tager initiativ og har motivationen til at lære noget nyt, vokser barnets ordforråd meget hurtigt. Barnet afprøver sproget ved både at bruge det til at kommunikere med andre børn og voksne, men også ved at føre en dialog med sig selv eller dukker, bamser, mm. Barnet skal i alle tilfælde opmuntres og motiveres til at anvende sproget. Derfor er det også vigtigt, at omsorgspersonerne er meget bevidste om deres rolle og derfor skal de voksne være gode rollemodeller. Barnet har efterhånden et stort impressivt sprog, som betyder, at det kan forstå rigtig mange ord og dermed kan barnet udføre handlinger, hvis det bliver opfordret til det. Med tiden kan barnet sætte to ord sammen til små sætninger. I denne alder vokser ordforrådet meget hurtigt. Gennem hele sprogtilegnelsesprocessen er det vigtigt, at barnet føler, at det bliver forstået. Det er den største opbakning for barnet, hvis omsorgspersonerne og andre kommunikationspartnere handler efter det, barnet udtrykker. Barnet forstår at sproget er et kommunikationsmiddel, hvormed man kan udtrykke sig og som har et formål. Idet barnet konstruerer og lærer flere ord, forsvinder barnets pludren. Ved omkring toethalvtårsalderen begynder barnet at anvende en ny ordklasse, personlige stedord, som eksempelvis jeg, mig og dig. I starten bruger barnet ikke ordene korrekt, men bruger ordene i forbindelse med, hvordan de voksne siger ordene til barnet. Side 11 af 35

12 Eksempelvis Du ha mad i forbindelse med at barnet selv ønsker mad. Det er vigtigt, at de voksne ikke korrigerer barnet direkte, men gentager sætningen korrekt og samtidig bekræfter barnet i sit udsagn, ved at tage barnets ytring alvorligt. I toethalvtårsalderen til treårsalderen begynder barnet at anvende bøjninger, men igen uden forståelse for bøjningernes betydning. Sproget får mere og mere betydning i børnenes hverdag og sprogets afprøvning er det vigtigste element, for at kunne lære at anvende sproget og grammatikken korrekt. Barnet begynder at bruge flerordssætninger og øver sig i at udtale ordene rigtigt. Igennem hele processen er det vigtigt, - som tidligere beskrevet - at barnet ikke bliver korrigeret, men at de voksne gentager sætningen med de rigtige ord og grammatisk korrekt. Klausen og Hodal beskriver at Jo mere anerkendelse barnet får, jo mere aktivt sprogligt bliver det, og jo mere lyst får det til at prøve sig frem med nye ord og udvidelse af sine sætninger. (2009;108) Derfor er det, som også tidligere beskrevet, vigtigt, at den voksne er en god sproglig rollemodel, som lader barnet afprøve sine sproglige hypoteser, for at få dem af- eller bekræftet. Barnet begynder at blive mere sikker i det sproglige og derfor begynder barnet efterhånden at symbolisere genstandene. Nu kan en gryde ikke bare være en gryde, men der kan også leges, at gryden er en hat. Derudover bruges sproget i flere sociale sammenhænge. For eksempel bruges sproget i en leg med jævnaldrende, til at udtrykke sine følelser osv. Pædagogens og omsorgspersonernes opgave består i at være på den ene side gode rollemodeller, men derudover også at læse for børnene - gerne den samme bog igen og igen, da børnene hermed kan lære bogens korrekte sætninger, synge med børnene, lave sanglege og bruge rim og remser, som motiverer og opfordrer børnene til at blive mere opmærksomme på sprogets lyde. (Klausen & Hodal, 2009; ; Marquardsen, 2011; Sidenius, 2009; Strömqvist, 2004) 5.1. Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Ved at tage udgangspunkt i bogen Sprogets milepæle - Hvornår skal vi være bekymrede for et barns sproglige udvikling? af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh, ser man, at barnet gennemgår forskellige sproglige milepæle i løbet at dets sproglige udvikling og at barnet med alderen tilegner sig et mere og mere nuanceret sprog. (Bylander & Krogh, 2014a) Det 3 årige barn har et produktivt ordforråd på omkring 600 aktive ord f.eks. agurk, legeplads, butik, danse. Ved produktiv ordforråd menes de ord man anvender. Man skal være opmærksom på, at det ikke er ordets udtale som er i midtpunkt. Yderligere er barnet i stand til at eftersige rim og remser. (Ibid.;60+77) Barnet er derudover i stand til at eftersige sætninger på syv stavelser. (Ibid.;53) Desuden består barnets sætningsopbygning i hele Side 12 af 35

13 sætninger på seks til otte ord, hvor barnet oveni er i stand til at skelne enkeltlyde, dvs. at barnet kan trække den første lyd ud af et ord f.eks. mmmm som i mund. (Ibid.;72+77) Ifølge Bylander og Krogh er det 3-4 årige barns receptive ordforståelse på ca eller flere ord, dvs. at barnet er i stand til at aflæse og forstå, hvad samtalepartneren vil have det til. (Ibid.;83-84). Kort sagt, så er barnets receptive ordforståelse en betegnelse for de ord barnet forstår, men som det ikke anvender i sit produktive ordforråd. Det 4 årige barn har et produktivt ordforråd på ca ord, hvor det bl.a. er i stand til at betegne nære ting som f.eks.: skab, penge, vindue osv. (Ibid.;60) og dens auditive hukommelsesspændevidde er øget med ca. 3 stavelser, dvs. at det er muligt for barnet i 4 års alderen at eftersige sætninger på 10 stavelser. (Ibid.;53) Ifølge Bylander og Krogh (2014) kan barnet benytte sig af at anvende uregelmæssig flertal, som f.eks. ko/køer og barnet behersker desuden ( ) regelmæssigt flertal og enkelte uregelmæssige datidsverber, bøjelige stedord ( dens ) og genkender ords bøjningsendelser. (Ibid.;60). Ser man derudover på det 4 årige barns milepæl i sammenhæng med sætningsopbygning, er barnet i stand til at fortælle små historier ifm. egne oplevelser og erfaringer. (Ibid.;72) Det 4-5 årige barns receptive ordforståelse er mere end ord. (Ibid.;84) Det produktive ordforråd hos det 5 årige barn ligger ca. ved aktive ord. Herved er barnet i stand til bl.a. at anvende følelsesnuancer såsom sørgeligt, rasende. Derudover kan det danne modsætninger som f.eks. stor/lille og samtidig behersker barnet en abstrakt ordforståelse og kender betydningen af disse som f.eks. advare, forbyde, prale osv. (Ibid.; 60) Det 5 årige barn kan yderligere opdele og sammensætte ord og stavelser som f.eks. brandbil, ma-ri-e-hø-ne. (Ibid.;77) Grammatikken er i de fleste tilfælde korrekt, desuden anvender barnet stort set altid datid og fremtid fejlfrit og det anvender konjunktioner ( fordi) og sidestillede konjunktioner ( og, eller ) (Ibid.;69) I denne sammenhæng mestrer barnet, at bruge længere sætninger og flere abstrakte ord og er af den grund i stand til at forstå abstrakte forhold og fortælle længere historier. (Ibid.;72) Den receptive ordforståelse hos det 5-6 årige barn er ca ord. (Ibid.;84) Når barnet har nået 6 års alderen er barnet i stand til at kunne udtrykke sig ( ) med større fornemmelse for sprogets kompleksitet. (Ibid.;105) Dets produktive ordforråd er på ca aktive ord, og barnet er bl.a. samtidig i stand til at forstå ironi og anvende metaforer. Bylander og Krogh skriver derudover, at man kan forvente at barnet i 6 års alderen mestrer Side 13 af 35

14 ord såsom: acceptere, koncentrere, længdes, spekulere osv. (Ibid.;60). Samtidig bruger barnet sproget til mere komplekse forklaringer og sociale formål og kan ydermere opdele og sammensætte enkeltlyde som fx b/i/l =bil. (Ibid.;72+77) (Bylander & Krogh, 2014a) Efter at have haft fokus på barnets sprogtilegnelse i ovenstående afsnit, vil vi komme nærmere ind på Tomasellos interaktionistiske sprogforståelse, samt Vygotskys stilladseringsbegreb, som er meget betydningsfuldt gennem hele barnets sprogtilegnelsesproces. 6. Tomasellos interaktionistiske sprogforståelse Tomasello er en amerikansk professor og forsker i kognitiv psykologi og kognitive teorier, med et konstruktivistisk syn på sprog. Han fremhæver de kommunikative aspekter ved sprogtilegnelsen og den konstruktivistiske tilgang til at lære, idet barnet afkoder det, de andre siger og mener, for derefter at lære ordenes betydning. Desuden påpeger han at de voksne er rollemodeller. Tomasello mener, at børn har en medfødt evne til at forsøge at kommunikere. Han lægger vægt på kvaliteten i interaktion ved barn voksen relationer, således at emotionelle relationer har betydning for kvantiteten og kvaliteten af barnets ordforråd. Dette kalder Tomasello fælles opmærksomhed. Det karakteristiske ved denne fælles opmærksomhed er evnen til viljestyret og vedholdende opmærksomhed, og alligevel være i stand til at dele opmærksomheden med en anden. På den måde afsøger og udvælger barnet betydningsfulde stimuli og udelukker mindre betydningsfulde, og skifter fokus, når det er nyttigt for dialogen og interaktionen. (Sprogpakken (u.å) Sprogtilegnelse i teori og praksis, hvordan lærer børn sprog) En fælles opmærksomhed, som karakteriseres ved en delende og vedholdende opmærksomhed fra både barnet og den voksne, støtter barnet i sprogtilegnelsesprocessen. Hermed får barnet en forståelse og erfaringer med de kommunikative spilleregler. Barnet aflæser den voksnes blikretning, reaktion og ansigtsudtryk, hvorved de kommunikative kompetencer bliver understøttet, da barnet efterligner reaktionerne og lærer at forstå kropssproget. Denne evne udvikles allerede, når barnet er omkring 7 måneder gammel. Barnet må kunne afsøge og udvælge væsentlige stimuli, udelukke de uvæsentlige og Side 14 af 35

15 skifte fokus, når det er hensigtsmæssigt i samspillet og dialogen. Det vil sige, at samspillet mellem barnet og den voksne består i at have rettet blikket mod en genstand, som er væsentligt at kommunikere om. Barnet kigger først på genstanden og bagefter på den voksne for at kunne aflæse dens handlinger og emotioner og ord om genstanden. (FIGUR, Thomsen, 2009;12) Ved denne fælles opmærksomhed lærer barnet hurtigt nye ord. Barnets og den voksnes fokus ligger på samme genstand og dermed beskriver den voksne genstanden, og gentager begreber som f.eks. bold. Dermed kan barnet koble sproglyden med det visuelle billede og forstå betydningen i at en bold hedder en bold og at bolden ser således ud. Desuden kommunikeres der tit om, hvad en bold kan bruges til, f.eks. at den kan hoppe, og dette udvider barnets ordforråd og forståelse for genstanden og dens egenskaber yderligere. Den fælles opmærksomhed anses som den ideelle sprogstimuleringsmetode og flere undersøgelser viser, at barnets ordforråd hænger tæt sammen med barnets tætte kontakt til omsorgspersonerne, hvor der opstår en fælles opmærksomhed. Det betyder, at jo flere erfaringer barnet har med den fælles opmærksomhed, jo større er barnets ordforråd. Denne form for læring bliver central gennem hele livet, da man altid bedst kan lære en genstand at kende, hvis man direkte får en viden om genstandens navn og egenskab. (Thomsen, 2009;11-12) 6.1. Vygotskys læringsteori Den sovjetrussiske psykolog L.S. Vygotsky var socialkonstruktivist og var bl.a. kendt for sin anskuelse af børns udvikling med Zonen for den nærmeste udvikling, altså afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau og det potentielle niveau. (Skodvin,2011; 248) Vygotsky var en skelsættende teoretiker i sprogtilegnelse, der mente at mennesket adskiller sig fra pattedyr ved at have højere psykiske processer og deres sammenhæng samt at sproget er helt centralt i menneskets udvikling, fordi sproget og tænkningen hænger uløseligt sammen. (Kjertmann, 2011; 52,) Vygotsky så sproget som tænkningens sociale redskab og at sprogtilegnelse sker i en social proces i interaktion med andre mennesker og i de sociale omgivelser barnet befinder sig i. Han påpegede at børn, der fra fødslen bliver stimuleret både visuelt og auditivt, gennem de voksnes verbal- og kropssprog, udvikler sig sansemæssigt mere solidt at dette giver god grobund for deres kognitive udvikling. (Kjertmann, 2011; 52, 53) Side 15 af 35

16 Han pointerer at sproget kun kan komme et sted fra, nemlig omgivelserne, og understreger betydningen af, at påvirkning og krav fra omgivelserne er nødvendigt for at lære at tale. Vygotsky tillægger legen stor betydning for barnets kognitive udvikling, fordi det gennem legen lærer meget om sig selv f.eks. rolleleg giver barnet mulighed for at frigøre sig fra den sproglige tænkning, fra situationen barnet er i, og at det er en måde at udvikle abstrakt tænkning på. Barnet kan gennem legen etablere sin egen udviklingszone, uden at voksne involveres. (Skodvin, 2011; 251) Vygotskys stilladseringsbegreb Vygotsky er også en tilhænger af, at barnet lærer bedst ved at være i interaktion. Han har introduceret begrebet, scaffolding - på dansk stilladsering. Stilladsering omhandler, hvordan en pædagog tilrettelægger aktiviteter, som barnet skal have støtte til, for at kunne mestre det. Dermed hjælper og understøtter den voksne barnet så længe, indtil barnet kan mestre opgaven uden hjælp. Dette kan gøres ved at den voksne tager det første skridt i f.eks. et spil, for at hjælpe barnet i gang, eller ved at vise barnet, hvordan opgaven kan løses, hvorefter barnet selv skal prøve, med den voksnes tilstedeværelse og støtte. Målet med aktiviteten er, at barnet lærer selv at kunne udføre en opgave eller løse et problem, da det har fået erfaringer og den viden fra de voksnes tilstedeværelse inden. Børnene (...)får mulighed for at arbejde på et højere kognitivt niveau, end hvad der ellers ville have været muligt (fra: Johansson & Ring, 2015;30-31) idet den støttende voksne stilladserer og støtter barnet i at mestre opgaven. Børn lærer bedst i situationer, hvor der stilles høje krav til barnet, men med en stærk stilladsering. Opgaven skal kunne mestres af barnet, da det ellers kan have en negativ effekt ved at være umotiverende for barnet at gå i gang eller mestre opgaven. (Ibid.) 6.2. Opsummering og sammenkobling Vygotsky er fortaler for de interaktionistiske teorier, han ser en sammenhæng mellem barnets miljø, udvikling af kognitive strukturer og sprog. Således mener Vygotsky at udviklingen af de kognitive strukturer er fleksible og danner formation for allerede etablerede strukturer, og derved integreres de, og således er læringen en betingelse for udvikling såsom zonen for nærmeste udvikling der danner grundlag for udviklingen af de kognitive strukturer. Sammenfattende kan siges at Vygotsky mener at sproget er et instrument for sprogudvikling. Vygotsky og Tomasello er enige om at barnets interaktioner og samspil med andre og voksne som rollemodeller er udgangspunktet for sprogtilegnelsen. Ser man Vygotskys teorier i forhold til praksis er det væsentligt at pædagogen er opmærksom på Side 16 af 35

17 barnets aktuelle sproglige niveau fordi pædagogen derved har mulighed for at stimulere barnets ordforråd f.eks. ved dialogisk læsning. I følgende afsnit vil vi komme ind på daginstitutionernes læringsmiljø, for at uddybe vigtigheden af et optimalt læringsmiljø og dermed give et billede af pædagogens indflydelse på børnenes udvikling. 7. Læring og læringsmiljøer i daginstitutionen Barnets omgivelser er afgørende for barnets læring. Det er primært i familien og i daginstitutionen, hvor børnene lærer og udvikler sig. Institutionerne og familierne har forskellige, individuelle læringsmiljøer. I institutionerne er dette afhængigt af institutionens historie, pædagogiske målsætninger og værdier, lovgivningen og institutionens håndtering af hverdagen. Læringsmiljøet bliver skabt af institutionens personale og er præget af de mange valg, der er blevet truffet af personalet ift. den pædagogiske praksis. Disse valg er blevet truffet med henblik på institutionens fysiske rammer, institutionens kultur og organiseringen. Derudover er institutionens praksis i forhold til den didaktiske tænkning, omsorgen til børnene, leg og de sociale relationer med både børn og voksne afgørende for barnets læringsmuligheder. Ringsmose beskriver det således: Positive relationer og muligheden for at fokusere opmærksomheden udgør fundamentet for barnets læring. I den gode daginstitution fastholder den voksne en god kontakt gennem aktiviteter og medvirker til det gode fundament for læring og udvikling. (2015;301) Vygotsky har undersøgt og analyseret, at de børn, der vokser op i et stimulerende miljø, lærer og udvikler sig bedre. De børn, hvis forældre læser godnathistorie for deres børn, får et øget litterært og sprogligt kendskab, en større interesse og endda kompetencer indenfor området, end de børn, hvor forældrene ikke læser med deres børn. Desuden påstår han, at muligheder for læring og udvikling ikke alene er iboende barnet, men går gennem interaktion, aktive handlinger, og at det sker i et stadigt samspil med omgivelserne. (ibid.) Det er grunden til, at pædagogernes fokus skal ligge på omsorg og børnenes trivsel i daginstitutionen, samt på børnenes sociale interaktioner. Gennem barnets kontakt til omgivelserne, udvikles barnets intelligens, som støtter barnet til at blive en god samfundsborger, der kan leve op til samfundets krav. Det sociokulturelle læringsperspektiv handler netop om, at det miljø og samfund, man vokser op i, har medindflydelse på ens læringstilstand. Det betyder igen, som tidligere beskrevet, at de hjemlige forhold og daginstitutionen bidrager til barnets udvikling og læring. Da der er sammenhæng mellem barnets sociale udvikling i børnehaven og barnets kompetencer indenfor det sociale, er det Side 17 af 35

18 et meget betydningsfuldt aspekt. Dermed kan konstateres, at daginstitutionens kvalitet af læringsmiljøet er af stor betydning for barnets fremtid. (ibid.; ) 8. Empirisk analyse I nedenstående afsnit præsenterer vi en case. Denne vil vi analysere, ved at inddrage de relevante og tidligere beskrevne teorier, ved at sammenkoble teori og praksis Case Julie er 4,2 år, hendes ordforråd er ikke alderssvarende og hun har store udtalevanskeligheder og er dermed tilknyttet en talepædagog. Som følge af en sprogvurdering, hvor der blev konstateret, at Julie har sproglige vanskeligheder, blev hun henvist til en øre-, næse- og halsspecialist. Hun fik konstateret væske i øret. Dette medførte til nedsat hørelse og resulterede i en forsinkelse i hendes sproglige udvikling. Pædagogen har fået til opgave at sprogstimulere Julie i alle hverdagens situationer og aktiviteter ved målrettet at have fokus på at udvikle Julies sproglige kompetence. Julie kommer fra et gennemsnitligt middelklassehjem, hvor begge forældre arbejder på fuld tid og er dermed meget væk hjemmefra. Julie vokser op i en svingdørsfamilie, dvs. at hun lever i en travl familie, hvor familien sjældent har tid til at være sammen. Institutionens personale har iagttaget, at Julie er udadreagerende, fordi hun ikke føler sig forstået eller fordi de andre børn driller hende pga. hendes udtale. Derved føler Julie sig ikke inkluderet i fællesskabet med de andre børn i børnehaven. Pædagogen får øje på Julie, som sidder alene ved et bord og leger med legetøjs mad. Hun sætter sig ved siden af Julie for at deltage i legen. Julie laver noget mad og kommenterer dette løbende, som det nu er muligt for hende. Gågge ha mad siger hun og peger på en dukke, der ligger på gulvet. Pædagogen gentager det Julie siger, uden direkte at rette hende. Julie forklarer hendes handlinger ved f.eks. at sige: Mig laver mad! eller Mig spist den!. Pædagogen fortsætter legen/dialogen ved at spørge Julie, om hun kender følelsen af at bide i en citron og illustrerer dette ved at rynke ansigtet. Hun spørger desuden Julie om hun ved, om en citron smager sød eller sur. Gennem hele lege forløbet formår pædagogen at opretholde en dialog med Julie, ved at spørge ind til de forskellige køkkenredskaber eller frugter. For at understøtte Julie til at få et større ordforråd, giver pædagogen Julie to svarmuligheder ved bl.a. at spørge ind til, om det er en gaffel eller en ske hun holder i hånden, som hun svarer rigtigt på. Efter at Julie afslutter hendes leg og er ved at rydde op, tager pædagogen initiativ til at undersøge Julies narrative kompetencer. Pædagogen spørger Side 18 af 35

19 ind til, hvad Julie har lavet dagen forinden, hvorefter Julie svarer: Mig kørt saxa med mor. Hun fortæller at hun har kørt i taxa med sin mor. Julie og pædagogen fortsætter dialogen Analyse af casen I forlængelse af Julies sprogvurdering blev der i samarbejde med Julies primærpædagog og talepædagog udarbejdet en handleplan, med bl.a. forslag til sprogstimulerende aktiviteter og konkrete pædagogiske tiltag. Det er vigtigt at Julie får udviklet sit sprog og lærer de forskellige sproglige elementer og discipliner. Det er nødvendige kompetencer for hele hendes udvikling, fordi hendes sociale udvikling er afhængig af hendes evne til at beherske den pragmatiske brug af sproget. Det har stor betydning, da hun ikke føler sig inkluderet i fællesskabet med de andre børn i børnehaven og fordi de andre børn driller hende med hendes udtale og ikke forstår hende. Hun skal, ved at udvikle sit sprog, lære de sociale koder og regler at kende. Det knytter sig til de sociale sammenhænge og de situationer hun befinder sig i, så det giver mening og hensigt i forhold til måden hun anvender sproget på og kommunikerer med omverdenen på, ligesom hun skal lære de regler, der befinder sig i det miljø hun vokser op i. Det er vigtigt at hun f.eks. lærer at udtrykke meningsfulde informationer og samtidig kan modtage dem, ved ikke at dominere i en samtale, men give plads til hendes samtalepartner og ikke afbryde når den anden taler. Desuden er blandt andet sprogets formelementer vigtige, såsom semantikken/at opfatte og forstå ordenes betydning, ordets opbygning, ordenes rækkefølge i en sætning, for at kunne udvikle sit ordforråd og de forskellige begreber. Når man ser casen i forhold til sprogtrekanten, har Julie vanskeligheder med at udtrykke sig ekspressivt/produktivt, da hun har svært ved at begå sig socialt i gruppen med de andre børn og har således pragmatiske problemer, men hun har også problemer med sit impressive/receptive sprog, fordi hun har svært ved at differentiere de enkelte lyde som d,g s, og t og derudover har hun problemer med at forstå bøjninger af ord. Man kan også se at hun har problemer med at udtale ordene korrekt, eksempelvis, når hun siger gågge i stedet for dukke, idet hun fortæller pædagogen, at dukken også skal have mad. Desuden kalder hun taxa for saxa, mens hun fortæller, at hun har kørt i taxa. Det kan pege i retning af, at det er konsonanterne, der giver vanskeligheder og bevirker, at det er det fonologiske, altså sproglydene hun har svært ved at skelne. Og desuden er der besvær med den syntaktiske opbygning og grammatikken når hun siger mig laver mig og mig spist den. Det pædagogiske sprogudviklingsarbejde med Julie handler om at pædagogen får skabt balance mellem de tre vinkler i sprogtrekanten, som viser sprogets mange facetter, formen Side 19 af 35

20 (fonologien) sproganvendelsen, og indhold (semantikken) sprogbrugen, samt funktion (pragmatikken) sprogforståelsen, fordi de tre aspekter i sprogudviklingen forudsætter hinanden. Også for at Julie udvikler et større ordforråd og får et nuanceret og alderssvarende sprog. Dertil kommer, at Julie har behov for at tilegne sig flere sociale kompetencer, således at sprogudviklingen giver Julie mulighed for at udvikle et indre sprog, så hun bedre kan regulere sit adfærdsmønster. Som Vygotsky hævder, sker der gennem sprogudviklingen en adskillelse af den sproglige adfærd fra den øvrige adfærd, som efterhånden bliver en særlig handleform. I Julies interaktion med pædagogen sker det første skridt i sprogudviklingen, ved at de leger og kommunikerer. Her kommer den første funktion, det pragmatiske i spil, (altså Julies opfattelse/forståelse af sproget), og det bevirker, at Julie tilegner sig indholdet, det semantiske (som er det som legen/samtalen drejer sig om og det pædagogen taler med hende om, fordi Julie knytter det sammen med det hun oplever, føler, mener og leger), og dernæst formen, altså, det syntaktiske og grammatiske (den måde pædagogen taler/udtaler ord, sætninger og lyde og stavelser på). Man kan i casen se, at Julie er motiveret og aktiv i legen og hermed i sprogudviklingsarbejdet og netop denne imitation er et vigtigt pædagogisk værktøj ifølge Vygotsky. Indholdssiden internaliseres, når ordene i dialogen giver mening og betydning for Julie, idet den måde pædagogen udtaler ordene på/ordenes opbygning, rækkefølgen, lydene og stavelserne i dialogen med Julie, gør at Julie udvikler/tilegner sig et større ordforråd og et nuanceret sprog. I casen kan man se, at pædagogen arbejder med Julie ved at gentage det, Julie siger, men med de korrekte ord, i den rigtige rækkefølge og de rette bøjninger og uden at sige til Julie, at hendes udtale er forkert. Efterhånden som Julie udvikler sin måde at bruge sproget på vil hun kunne skabe bedre relationer med de andre børn, fordi hun bliver bedre til at anvende sproget og forstå betydningen af de forskellige ord, således at hun kan kommunikere ud fra de sociale koder, der gælder i miljøet. Dermed vil hun føle sig inkluderet og kan deltage i de andre børns lege og dermed vil hun lære, hvordan hun skal gebærde sig. Grunden for Julies dårlige sprog er, at hun har haft væske i øret i så lang tid. Dette gjorde, at hun ikke kunne høre ordenes betegnelse og grammatikkens form rigtigt. Forældrene syntes, at hendes sproglige udvikling var alderssvarende og har derfor ikke stillet højere krav til Julies sprogudvikling. Forældrene er derudover også ligesom Julie, meget trætte efter en lang dag på arbejde/i børnehaven, og derfor vil nyde resten af dagen med deres barn uden for meget fokus på udvikling og uden at stille de store krav, som kan føre til unødvendige Side 20 af 35

21 konflikter, mener forældrene. Dette fører frem til at Julie ikke lærer de grundlæggende kommunikative kompetencer i den alder, hvor det er hensigtsmæssigt at lære. Der resulterede at Julies sprogudvikling blev forsinket og at hun skal indhente kompetencerne i samvær med pædagogerne, når hun starter i daginstitutionen. Bylander og Krogh beskriver i deres bog Sprogets milepæle (2014;40) at børn, der ikke udvikles alderssvarende ift. pludrefaserne, kan senere hen få udfordringer med ordforrådet, med udtalelsen og med det grammatiske. Ved Julie kan vi både i udtalelsen og grammatikken se at hun ikke udvikles alderssvarende. Når vi ser på vores case-situation med Julie og hendes pædagog, prøver Julie at føre en samtale med pædagogen. Det viser, at hun er motiveret til at anvende sproget og dermed bliver denne situation til en meget betydningsfuldt situation, da pædagogen kan tage sig tid til at hjælpe Julie med at udvikle hendes sprog. Pædagogen er, som allerede beskrevet tidligere, meget fokuseret på at gentage de ord, som Julie udtaler forkert. Det er med til at vise Julie, hvordan ordene skal udtales rigtigt. For at dette ikke bliver umotiverende for Julie, gør pædagogen ikke direkte. Julie siger sætninger som: Mig laver mad! eller Mig spist den! Hermed kan vi analysere at Julie har lært at bruge personlige stedord, men hun bruger dem stadigvæk ikke i de korrekte former. Ligeledes anvender Julie bøjninger i hendes sætning, men igen er ordene ikke bøjet korrekt. Pædagogen kan i en situation, hvor hun har tid og ro til at arbejde intensivt med Julie, understøtte Julies sprog, ved igen at sige sætningerne grammatisk korrekt. Efterhånden vil Julie lære hvordan det grammatiske hænger sammen. Her kan vi se, at den voksnes tilstedeværelse og anerkendelse er meget betydningsfuld, for Julies udvikling. Julie udvikler sig sprogligt meget hurtigere, hvis pædagogen har mulighed for at arbejde intensivt med hende i et stykke tid, frem for at pædagogen virker fraværende og ikke rigtigt har tid til at hjælpe Julie. Ved den tætte relation opstår en fælles opmærksomhed, da pædagogen og Julies opmærksomhed er vedholdene. Tomasello påstår, at den fælles opmærksomhed er den ideelle sprogstimuleringsmetode, da deres fokus ligger på samme genstand og på legen. I Julies tilfælde er dette, opmærksomheden ved bordet, hvor de leget med legetøjsmad. Ifølge Vygotskys stilladseringsbegreb, går pædagogen ind i barnets leg og deltager i legen for at hjælpe Julie med at udvikle hendes sprogkompetencer. Pædagogen er i første omgang med til at lege, hvorved hun understøtter Julie ved at gentage hendes sætninger og ord korrekte. Hermed får Julie en viden om udtalelsen og i sidste ende lærer Julie at udtale ordene rigtigt. Side 21 af 35

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen: Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner. For

Pædagogiske Læreplaner. For Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet

Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Børneområdet Forord Denne Ramme for sprogvurderinger på dagtilbudsområdet er udarbejdet, på baggrund

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Sprogarbejde i hele institutionen:

Sprogarbejde i hele institutionen: Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da

Læs mere

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere