Marginaliserede unge uden uddannelse

Transkript

1 Marginaliserede unge uden uddannelse - En analyse, set i et social arv-perspektiv, af marginaliserede unge på kontanthjælp og deres vej mod en ungdomsuddannelse januar 2007 Lisbeth Madsen 1

2 Analysedelen af det EU-finansierede projekt Unge gennemfører uddannelse Projektet er iværksat i Projektansvarlig: Ungehuset, Brøndby Kommune Horsedammen 38 A 2605 Brøndbyøster Tlf Mail: social@brondby.dk Søren Løkke Udarbejdet af: Udgivet af: Lisbeth Madsen Brøndby Kommune Udgivelse år: 2007 Ønskes yderligere informationer om projektet kontakt da Ungehuset eller projektansvarlig Søren Løkke på mobil eller på loekkeknudsen@get2net.dk. 2

3 1. FORORD 5 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 6 3. UNGEHUSET OG PROJEKT UNGE GENNEMFØRER UDDANNELSE 8 4. ANALYSENS UNDERSØGELSESOMRÅDE 9 5. DEN ANALYTISKE RAMME 10 PRÆSENTATION AF ULLA HØJMARK JENSENS FIRE UNGETYPER 10 De opgivende 10 De praktiske 10 De vedholdende 11 De flakkende 11 TEORIEN BAG DE FIRE UNGEPROFILER FRA JENSENS FIRE UNGE-PROFILER TIL FIRE NYE UNGE-PROFILER FÆLLESTRÆK VED DE INTERVIEWEDE UNGE 13 UNGEGRUPPEN SET I ET SOCIAL ARV-PERSPEKTIV 13 OPVÆKST 13 SOCIALE RELATIONER 14 FAGLIGHED 16 DE UNGES ERFARINGER MED UDDANNELSESVEJLEDNING 17 TÆT OG KONTINUERLIG OPFØLGNING 18 TILGÆNGELIGHED OG FLEKSIBILITET 19 KONTAKT OG KOORDINERING PROFILER AF MARGINALISEREDE UNGE UDEN UDDANNELSE I UNGEHUSET 20 PRÆSENTATION AF UNGEHUSETS FIRE UNGE-PROFILER 20 DE SELVKØRENDE 21 DE IHÆRDIGE 22 DE MODSTANDSAKTIVE 23 DE ARBEJDSIDENTITETSLØSE 24 LITTERATUR 25 BILAG 1: METODISKE OVERVEJELSER 27 INTERVIEW 27 DELTAGEROBSERVATION 28 ETIK 28 3

4 BILAG 2: TEORETISKE OVERVEJELSER 29 BEGREBET SOCIAL ARV 29 KRITIKKEN AF BEGREBET SOCIAL ARV 30 SOCIAL ARV - ET RELEVANT ANALYTISK BEGREB? 31 Bilag 3: Tabel Bilag 4: Operationalisering af kapitalbegreberne Bilag 5: Eksempel på et forløb Bilag 6: Eksempel på et forløb Bilag 7: Projektbeskrivelse 4

5 1. Forord I de seneste år har der i Danmark været en voksende samfundsmæssig og politisk interesse for unge og uddannelse. Regeringen ønsker mindre frafald og vil have studerende til at gennemføre deres studier hurtigere (Rasmussen, 2004). Samtidig viser nye tal, at der en stigning blandt unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse - den såkaldte restgruppe - således er der godt 20 % af de danske unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (Redington og Olsen, 2005). Denne rapport beskriver forskellige nuancerede ungetyper af disse marginaliserede unge, som har svært ved at gennemføre en uddannelse. Samt fremhæver væsentlige problemstillinger og anvendelige arbejdsmetoder i forsøget på at forbedre de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. I 2004 bevilligede Københavns Amt på vegne af EU s Socialfond penge til gennemførelse af det 2-årige projekt Unge gennemfører uddannelse et uddannelsesrettet projekt for kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 til 25 år i Brøndby Kommune. Denne rapport, som er udarbejdet efter ønske af Københavns Amt, er en analyse af projektdeltagernes vej gennem uddannelsessystemet. Analysen beskriver og redegør for målgruppens sammensætning og karakteristikker set ud fra et social arvs perspektiv samt dokumenterer erfaringer, som er opnået i projektarbejdet. I forbindelse med, at regeringen for nyligt har fremsat krav om, at 95 % at alle unge i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, kan rapporten være relevant læsning i kommuner, ungdoms- og uddannelsescentrene samt diverse ungdomsuddannelser, som skal forsøge at opfylde dette krav. Rapporten er opbygget således, at projekt Unge gennemfører uddannelse samt konteksten for analysedelen først vil blive introduceret. Dernæst vil rapportens analytiske ramme blive gennemgået i kapitel 5 og 6, som efterfølges af en perspektivering i forhold til nærværnede datamateriale. I kapitel 7 vil resultaterne af analysen blive fremlagt i form af fire såkaldte ungeprofiler, som i kapitel 8 vil blive diskuteret på baggrund af et social arv perspektiv og set i forhold til Ungdomsuddannelsesvejledning. Afslutningsvis vil såvel de metodiske overvejelser (kapital 9) samt de teoretiske implikationer (kapitel 10) blive gennemgået. Sammenfatning og konklusion vil blive introduceret i næste kapitel. Undersøgelsen er udarbejdet af stud. cand.scient.anth. Lisbeth Madsen, med hjælp og supervision fra Maj Morgenstjerne, Søren Løkke og Ulla Højmark Jensen. Stor tak til projektdeltagere og projektmedarbejdere, som har medvirket i undersøgelsens tilblivelse, og ikke mindst til hele personalegruppen i Ungehuset. 5

6 2. Sammenfatning og konklusion Analysen af de interviewede projektdeltagere i UGU og DTV viser, at størstedelen af analysens målgruppe har en lav grad af både social- og kulturel kapital, hvorfor flertallet af de unge i denne analyse tilhører en uddannelsesmarginaliseret gruppe af unge, som har svært eller meget svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse uden særligt tilrettelagte forløb. Hensigten med analysen har været, at beskrive og redegøre for forskelle og ligheder blandt de interviewede unge samt de komplekse problemstillinger, der præger disse unges livssituationer. Analysens væsentligste resultat er udarbejdelsen af fire unge-profiler, som er idealtyper, der præsenterer typer af karaktertræk, som tilsammen er beskrivende for analysens målgruppe. Kendetegnende ved de fire unge-profiler er, at de unge har en kombination af faglige og sociale problemer, som det er nødvendige at tage hensyn til under deres uddannelsesforløb. Nogle af de unge har brug for hjælp til langsomt at blive (re-)integreret i uddannelsessystemet, hvorefter de med lidt hjælp og støtte stort set er selvkørende i resten af uddannelsesforløbet. Andre har brug for kortere eller længere afklaringsforløb, hvorved de får opbygget en faglig samt personlig selvtillid, som lettere deres vej gennem uddannelsen og motiverer dem til at fastholde forløbet på trods af situationer, hvor tingene kan virke meget uoverskuelige. Men for en del af disse unge er det også nødvendigt med en længerevarende indsats, der både kan gribe de unge, når de falder og hjælpe dem tilbage på rette kurs, når de i hurtige og uforudselige vendinger bevæger sig væk fra uddannelsesplanen. Indsatsen omkring denne målgruppe skal altså både være individuelt tilrettelagt, have fokus på kombinationen af faglige og sociale problemstillinger, være vedvarende og vedholdende i dets arbejdsperspektiv samt bestå af et fleksibelt og tværfagligt korps. Samtidig er udfordringen i arbejdet med denne målgruppe at forsøge ikke at fastholde dem i systemet, så at sige, via den tætte opfølgning. I det uddannelsesrettede arbejde med denne målgruppe handler det altså både om at kunne hold fast og give slip på de rigtige tidspunkter. Analysen tager afsæt i et social arv-perspektiv og de unges uddannelsesforløb perspektiveres derfor ud fra deres opvækstforhold, sociale relationer og faglighed. Som den afsluttende teoretiske diskussion omkring brugen af begrebet social-arv viser, så skal begrebet social arv benyttes med en vis varsomhed, fordi begrebet bygger på en tankefigur, hvor egenskaber, relationsmønstre og sociale problemer mekanisk videregiveres fra en generation til næste generation. En tankefigur som indikerer, at børn af forældre med sociale problemer automatisk vil arve deres forældres problemer, hvorved begrebet kan være stigmatiserende. Der er selvfølgelig ingen automatik udviklingen af sociale problemer, men diskussionen viser også, at der er en sammenhæng mellem børn og forældres uddannelsesniveau; børn af forældre med ingen eller en kort fagliguddannelse har således færre chancer for at gennemføre en uddannelse end børn af forældre med en langvarig uddannelse. Nærværende analyse af de interviewede unge peger da også på, at der er en sammenhæng mellem deres opvækst og deres nuværende uddannelsesniveau. Mange af de unge kommer fra hjem, hvor forældrene typisk har ingen uddannelse eller en kort faglig uddannelse. De unge er sjældent blevet motiveret til at tage en uddannelse i deres opvækst, og de har ikke fået meget hjælp i forbindelse med lektielæsning i grundskolen, hvilket bl.a. kan hænge sammen med, at en stor del af disse unge i dag har en del faglige vanskeligheder. Endvidere har de interviewede unge ikke haft mulighed for at få råd eller vejledning i forbindelse med valg af 6

7 ungdomsuddannelse hos forældrene. Disse unge har derfor typisk færre forudsætninger til at kunne vælge og gennemføre en uddannelse end andre unge. At disse unges chancer for at tage en ungdomsuddannelse er mindre end andre unges, er ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt for dem at få en uddannelse. Men det er et udtryk for, at det er vigtigt at forbedre disse unges forudsætninger, således deres chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse stiger væsentligt. Det er en mulighed at arbejde med de unges forudsætninger undervejs i deres uddannelsesforløb x via mentorordninger, støtteforanstaltninger, særlig tilrettelagt undervisning og en tæt, løbende opfølgning. I det uddannelsesrettede arbejde i UGU har det været en succes, at koordinere samarbejdet på tværs af den unges professionelle netværk særligt i forbindelse med overgangssituationerne fx fra skoleophold til læreforløb - da de unge i disse situationer viser sig at være særlige sårbare. Men det har også været en succes i projekt UGU at arbejde med de unges forudsætninger, inden de påbegynder en ungdomsuddannelse. Således har man med stor succes forsøgt at afklare og motivere de unge, både personligt og fagligt set, i korte (ca. 3 ugers) intensive og vedholdende forløb. Der er stadig meget viden og erfaringen at hente i det uddannelsesrettede arbejde med målgruppen af marginaliserede unge uden en uddannelse. Men det er en væsentligt målgruppe at blive klogere på og arbejde med, da en uddannelse for disse unge virkelig kan forandre deres liv og muligheder for altid. 7

8 3. Ungehuset og projekt Unge gennemfører uddannelse Projekt Unge gennemfører uddannelse 1 har til huse i Ungehuset, som er Brøndby kommunes tilbud til unge ledige mellem 18 og 25 år, som har særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde og/eller personlige og sociale problemer. Huset er etableret som et tværfagligt team bestående af primært socialrådgivere og projektmedarbejdere, der på forskellige vis har specialiseret sig inden for beskæftigelses - og uddannelsesområdet 2. Formålet med projekt UGU er at udføre langsigtet uddannelsesrettet arbejde med unge, der tidligere har haft vanskeligheder ved at fastholde et uddannelsesforløb, således projektdeltagerne på sigt gennemfører og afslutter en ungdomsuddannelse. Erfaringerne fra tidligere uddannelsesrettet arbejde med denne målgruppe viser, at succesfulde uddannelsesforløb hos målgruppen oftest etableres og fastholdes, idet de unge får opbygget bæredygtige og kvalificerede relationer undervejs i forløbet. Oftest relationer til medarbejdere i virksomheder, hvor de unge er i praktik eller lære. Projektets kardinaltanke er derfor at udvide og bakke op omkring nye samt eksisterende relationer i den unges netværk eksempelvis familiemedlemmer, kontaktpersoner på uddannelsessteder eller medarbejdere i virksomheder. Målet hermed er, at disse relationer og netværk træder i karakter og hjælper den unge, hvis der opstår vanskeligheder under uddannelsesforløbet. Til projektet UGU er der både udarbejdet en projektbeskrivelse til selv projektet, som kan findes på Socialfondens hjemmeside. Samt en særlig projektbeskrivelse til analysedelen 3, som denne rapport er en del af. Projektbeskrivelsen til analysedelen består af tre dele: Profilbeskrivelser over ungegruppen i Brøndby Kommune, nærværende analyse samt slutevalueringen af projekt Unge gennemfører uddannelse. I 2005/2006 blev der udarbejdet to profilbeskrivelser af unge i Brøndby Kommune: Portræt af unge i Brøndby Kommune fra april 2005 og Portræt af unge i Ungehuset, Brøndby Kommunes arbejdsmarkedssektors ungeafsnit fra januar Profilbeskrivelserne er udarbejdet på baggrund primært kvantitativt datamateriale og fungerer som afsæt for nærværende analysedel. Slutevalueringen, som dokumenterer og vurderer projektets resultater og erfaringer forventes at ligge færdig i løbet januar I resten af rapporten benævnes projekt UGU 2 Flere informationer om Ungehuset og deres tilbud kan findes på 3 Projektbeskrivelsen til analysedelen er vedlagt som bilag 7 8

9 4. Analysens undersøgelsesområde Af projektbeskrivelsen til analysedelen fremgår det, at analysen undersøgelsesområde er at afdække grupper af unge i Brøndby uden uddannelse i forhold til de 4 unge-profiler samt at afdække den hidtidige vejledning og behandling af unge med ringe muligheder for at gennemføre en uddannelse. Undersøgelsesområdet er i høj grad inspireret af arbejdspapirer udarbejdet af Ulla Højmark Jensen i forbindelse med vidensopsamling til Socialforskningsinstituttets forskningsprogram om social arv 4. Betegnelsen de 4 unge-profiler henviser netop til Jensens arbejdspapirer, hvori hun konstruerer følgende fire unge-profiler: de vedholdende, de flakkende, de praktiske og de opgivende (se s. 6 og 7 for en uddybelse af disse unge-profiler). Forventningerne til analysen var, at genfinde disse fire unge-profiler i datamaterialet til nærværende analyse. Det blev dog hurtigt klart bl.a. under kyndig vejledning af Ulla Højmark Jensen at målgruppen for UGU var væsentlig anderledes sammensat end interviewgruppen, som Jensens analyse er baseret på. Den primære forskel på Ulla Højmark Jensens interviewgruppe og vores målgruppe er, at størstedelen af UGU s projektdeltagere er kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed fx misbrugsproblemer, boligmangel eller fysiske sygdomme. Jensens interviewgruppe derimod består af unge generelt, som ikke har afsluttet eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse (Jensen, 2003a: 10). Dermed udgør ungegruppen i UGU en mere marginaliseret gruppe end Jensens interviewgruppe. Grundet sammensætningen af UGU s målgruppe blev det besluttet at benytte denne analyse til at konstruere nye unge-profiler, som kan beskrive undersøgelsens målgruppe, i stedet for at benytte Jensens unge-profiler. Grundelementerne fra den oprindelige undersøgelsesområde er dog fastholdt, idet der stadig tages afsæt i den metode og teori, som ligger til grund for Jensens ungdomstyper. Endvidere blev det tidligt i forløbet klart, at hovedparten af UGU s målgruppe består af drenge. Årsagen hertil er, at der parallelt med UGU er iværksat et uddannelserettet projekt for unge mødre i Ungehuset, hvor størstedelen af det uddannelsesrettede arbejde med piger foregår. Projektet hedder Drøm til virkelighed (DTV) og er udarbejdet sideløbende med udviklingen af projekt UGU. Projektet DTV bygger på stort set de samme hensigter, som UGU, nemlig at forbedre de unges chancer for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektdeltagere fra DTV er derfor inddraget i nærværende analyse for at skabe en mere ligelig fordeling på køn. Anden del af undersøgelsesområdet at afdække den hidtidige vejledning og behandling af unge med ringe muligheder for at gennemføre en uddannelse, har vist sig at være yderst vanskeligt at afdække på baggrund af interviews med de unge. Det viser sig nemlig, at de unge ikke har nogen erindring om, at de tidligere har fået vejledning af UU-vejledere. Dette er dog i sig selv er en vigtig information, som vil blive diskuteret afslutningsvis i perspektiveringen. 4 Særligt de to arbejdspapirerne Det er sgu ikke lige mig og Hvor gik det galt? begge udgivet på AKF i

10 Hensigten med nærværkende analyse er altså at redegøre for sammensætningen af ungegrupperne i UGU og DTV samt at beskrive problemstillinger, som disse unge møder i deres gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Forhåbningen er, at den vidensopsamling, som rapporten leverer, kan være med til at skabe diskussioner, der kan føre til anvisninger om, hvordan man i praksis bedst muligt hjælper disse unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at der sideløbende med denne rapport er udarbejdet slutevalueringer for begge projekter, hvor arbejdet udført i projekterne vurderes og dokumenteres. 5. Den analytiske ramme Præsentation af Ulla Højmark Jensens fire ungetyper Som nævnt tager analysens undersøgelsesområde afsæt i Ulla Højmark Jensens forskning om unge uden en ungdomsuddannelse. Derfor finder vi det relevant her, kort at gennemgå dele af hendes teori og forskningsresultater 5. Jensens formål er at undersøge, om der er tale om flere forskellige typer af unge blandt unge uden en ungdomsuddannelse samt hvilke forudsætninger, der skal være til stede, for at de forskellige typer af unge kan gennemføre en uddannelse (Jensen 2003a: 23). På baggrund af interviews foretaget med 49 unge, som ikke er i gang med en uddannelse, analyserer hun sig frem til fire forskellige profiler af unge: De vedholdende, De flakkende, De opgivende og De praktiske. Jensen betoner, at typerne er fiktive størrelse, som er konstrueret på baggrund af empirisk materiale og derfor ikke kan føres tilbage til en enkelt interviewperson (Jensen 2003: 26). De fire forskellige typer har følgende karakteristika 6 : De opgivende De opgivende har ofte dårlige erfaringer fra grundskolen og har haft svært ved at følge fagligt med i flere fag. Typisk har de få eller ingen venner og er oftest blevet mobbet i grundskolen. De kommer typisk fra en brudt familie og har generelt haft en meget ustabil opvækst. Forældrene til disse unge har typisk selv klaret sig dårligt i grundskolen og har ingen eller en kort praktisk uddannelse (Jensen og Jensen 2003: 14). De praktiske De praktiske har typisk haft en del venner og været glad for det sociale aspekt ved grundskolen. De har ofte taget 9. eller 10. klasse på efterskolen, hvor fra de særligt har mange positive sociale erfaringer. Typisk har de klaret sig fagligt dårligt i grundskolen, men har som regel haft gode 5 Gennemgangen er primært baseret på artiklerne»det er sgu ikke lige mig«- Interview med unge, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse og Hvor gik det galt? Sidst nævnte er udarbejdet i samarbejde med Torben Pilegaard Jensen. 6 For en uddybelse af disse fire typer se de to tidligere nævnt arbejdspapir. 10

11 erfaringer med de mere praktiske fag. Disse unge kommer typisk fra et hjem, hvor forældrene er ufaglærte eller har en kort praktisk uddannelse. De har som regel haft en stabil opvækst, hvor forældrene har været der for dem, hvis de har behov for det, men uden dog at stille krav til dem (Jensen og Jensen 2003: 14). De vedholdende De vedholdende har typisk haft det svært i grundskolen, hvor de er blevet mobbet og haft få eller ingen venner. De har dog typisk relativt positive erfaringer fra det faglige og boglige indhold af grundskoleforløbet og er ofte blevet bakket op af en eller to lærere i løbet af grundskolen. Disse unge er ofte piger, som er karakteriseret ved at være den stille pige og som typisk kommer fra en brudt familie og har generelt haft en meget ustabil opvækst med omsorgssvigt og en del skoleskift. De er vedholdende i uddannelsessystemet, bl.a. fordi det er her de primært har haft succesoplevelser, men de har svært ved at klare sig, bl.a. fordi de kæmper mod mindreværdsfølelser og manglende venner. Forældrene til disse unge har typisk selv klaret sig dårligt i grundskolen og har ingen eller en kort praktisk uddannelse (Jensen og Jensen 2003: 14). De flakkende De flakkende har typisk klaret sig godt i skolen både fagligt og socialt og kommer typisk fra forholdsvise stabile hjem, hvor forældrene har kortere fagligt orienterede uddannelser. De flakkende er særligt optaget af de kreative fag og flakker derfor rundt i udkanten af uddannelsessystemet, men de har faglige og sociale ressourcer til at indgå i det eksisterende uddannelsessystem, men mangler lige at få styr på nogle personlige ting (Jensen og Jensen 2003: 14). Teorien bag de fire ungeprofiler Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu er de to teoretiker, som Jensen benytter i sin analyse. Her er det særligt sociologen Pierre Bourdieu, der er vedkommende, idet han er en af de nyere forskere, som har studeret den sociale baggrunds betydning for ulighed fx ulighed i forbindelse med uddannelse. Som Jensen fremhæver det, er det væsentlige ved Bourdieu i denne sammenhæng hans tese om, at man ved at se på de enkelte kapitalformer og deres relative autonomi, vil kunne forstå mekanismen bag den sociale arv (Jensen 2003: 20). Men hvad er kapitalformer, og hvad dækker Bourdieus kapitalbegreber over? Kapitalbegreberne er et forsøg på at begrebsliggøre eller kortlægge ressourcer, egenskaber og værdier, som aktører eller personer over tid gør sig i besiddelse af, og som de løbende drager nytte af i praksis i det sociale liv. Bourdieu arbejder med tre kapitalformer den kulturelle kapital, den økonomiske kapital og den sociale kapital. Jensen foretager følgende nedkog og afgrænsning af kapitalformerne: Den kulturelle kapital omfatter bl.a. sprog, uddannelse og finkultur, den sociale kapital bl.a. omfatter normer, værdier og sociale netværk, mens den økonomiske kapital særligt omfatter den økonomiske situation. 11

12 Den kulturelle kapital og sociale kapital er her væsentligst, eftersom vi på samme vis som Jensen vælger, at se på den økonomiske og den kulturelle kapital under ét (Jensen 2003: 24). Årsagen hertil er for det første et etiske aspekter i interviewsituationen, idet det er vanskeligt at udspørge unge om deres forældres økonomiske situation (Jensen 2003: 21). For det andet er det gældende for alle interviewede unge, at de er eller lige har været på kontanthjælp 7. De, der ikke længere er på kontanthjælp, er som oftest i lære eller på SU, hvilket betyder, at alle interviewede stort set har samme indtægtsgrundlag 8. Der vil derfor ikke være den stor forskel på interviewedes økonomiske kapital. Dette betyder dog ikke, at interviewene ikke indeholder informationer om de interviewede og deres forældres økonomiske kapital. Som i Jensens interviews, så indeholder vores interviews ligeledes en del skjulte informationer om forældrenes økonomiske kapital. For eksempel i de unges beskrivelser af deres forældres arbejde og uddannelsesniveau (Jensen 2003a: 21). Heraf fremgår det, at langt størstedelen af informanternes forældre enten har været eller er på overførelsesindkomst, mens de, der er i arbejde, oftest er ansatte som ufaglærte. Med andre ord har langt de fleste af de interviewede unge og deres familie en lav økonomisk kapital. 6. Fra Jensens fire unge-profiler til fire nye unge-profiler Som nævnt viste det sig tidligt i analysearbejdet, at Jensens fire ungetyper ikke var ikke var nuancerede nok til at kunne beskrive vores ungegruppe. For eksempel passede karakteristikkerne for ungetypen de opgivende på langt størstedelen af projektdeltagerne i UGU, mens ingen af karakteristikkerne for de flakkende var beskrivende. Årsagen hertil er der flere forklaringer på. For det første har det betydning, at langt størstedelen af projektdeltagerne i UGU og DTV er visiteret via socialrådgivere, virksomhedskonsulenter og UU-vejledere, som er tilknyttet Ungehuset. Ungehuset er som nævnt Brøndby Kommunes tilbud til unge ledige mellem 18 og 25 år, som har særligt behov for støtte i forbindelse med uddannelse, arbejde og/eller personlige og sociale problemer. Proceduren er normalt, at de unge først visiteres fra kommunens beskæftigelsesafsnit til Ungehuset efter tre måneder, hvor det på ordinær vis er forsøgt uden held, at få de unge i arbejde. Dette betyder, at de fleste unge i projekterne har været uden for arbejds- eller uddannelsessystemet i mindst tre måneder inden de indskrives i projekterne. I modsætning hertil, har alle fra Jensens interviewgruppe inden for den seneste tid havde haft kontakt til uddannelsessystemet. For det andet viser konklusionerne i Profilbeskrivelsen Portræt af unge i Ungehuset, Brøndby Kommunes arbejdsmarkedssektors ungeafsnit at 80 % af de unge, der har en socialrådgiver i Ungehuset, har haft en ustabil opvækst. Samt at unge, som har en socialrådgiver i Ungehuset, oftest har en eller flere barrierer af enten faglig eller social karakter, som vanskeliggør deres 7 Dette skyldes, at projektdeltagerne som regel visiteres til projekterne via deres socialrådgiver. 8 Unge enlige forsørgere oftest enlige mødre fra projekt Drøm til virkelighed - er den eneste gruppe, som har et lidt højere indtægtsgrundlag. Til gengæld har disse mødre også væsentlig flere fasteudgifter, hvilket udligner forskellen. 12

13 uddannelsesforløb. Med andre ord, så viser resultaterne fra det tidligere analysearbejde, at interviewgruppen i vores datamateriale adskiller sig fra Jensens interviewgruppe, fordi de generelt har en lavere grad af såvel social, kulturel og økonomisk kapital. Flere af karakteristikkerne på tværs af Jensens unge-profiler er dog yderst anvendelige som analyseramme suppleret med andre og nye karakteristikker. Dette betyder, at vi i denne undersøgelse har brugt samme analysemetode og stort set samme operationalisering 9 af kapitalbegreberne som Ulla Højmark Jensen. På baggrund af analysen af vores datamateriale har vi konstrueret fire nye unge-profiler, som netop kan beskrive ungegruppen i projekterne. Disse profiler vil blive beskrevet mere indgående i afsnit 8. Først vil vi i næste afsnit se på tværs af ungegruppe og præsentere generelle træk ved målgruppen af unge uden uddannelse, som har en lavere grad social, kulturel og økonomisk kapital. 7. Fællestræk ved de interviewede unge I dette afsnit vil jeg tage afsæt i social arv-perspektivet og spørge: Hvilken sammenhæng er der mellem de interviewede unges opvækst og deres muligheder eller chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse? Dernæst vil jeg med udgangspunkt i de unges sparsomme informationer om vejledning undersøge, hvilken vejledning de hidtil har fået, hvis de har fået nogen form vejledning. Ungegruppen set i et social arv-perspektiv Opvækst I interviewene fortæller de unge om forskellige elementer i deres barndoms- og teenageår, som i dag har betydning for deres uddannelsesforløb. I forhold til deres barndom beskriver stort set alle de interviewede om opvækstforhold, hvor de har oplevet, at forældrene af forskellige årsager i dagligdagen ikke har haft overskud til at være der for dem. Dette betyder konkret, at de unge fx ikke har fået megen hjælp med lektielæsning. Der er mange forskellige beskrivelser af opvækstforhold i interviewene. Mange af de unge fortæller om gode og positive historier fra deres barndom. Nogle unge fortæller, at de har boet alene sammen med deres mor og søskende, og at moderen i dagligdagen havde mere end rigeligt at se til for bare at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Andre beskriver, at deres forældre har/har haft et misbrug eksempelvis af alkohol, piller eller euforiserende stoffer. Enkelte unge beskriver endda at vold og misbrug til tider har fyldt så meget i hjemmet, at de i perioder ikke har kunnet bo hjemme. Mens andre igen er opvokset i et hjem, hvor én eller begge forældre har været enten fysisk eller psykisk syge, hvilket også har påvirket de unges opvækstforhold. 9 Bilag 4, illustrere vores operationalisering af kapitalbegreberne. 13

14 For de fleste af de interviewede, synes der at være en sammenhæng, mellem en ustabil opvækst og vanskeligheder koblet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Manglende stabilitet og ro i barndomshjemmet kan fx betyde, at det har været yderst vanskeligt for den unge at koncentrere sig om at følge med i skolen. En del af de unge laver selv denne kobling og fortæller, at de tror, det bl.a. er derfor, at de fagligt kom bagud i skolen i forhold til deres klassekammerater. Et eksempel er Sannes historie, som er illustreret i tekstboks 1, nedenfor. Tekstboks 1 Sanne er i dag 18 år. Indtil hun var ti år gik hun på den lokale kommunale skole, men grundet problemer i hjemmet blev Sanne fjernet fra hjemmet og flyttet til et behandlingshjem, hvor hun boede i 4 år, indtil hun var 14 år. Til behandlingshjemmet var der tilknyttet undervisning, men ifølge Sanne, koncentrerede de sig ikke om selve skoleundervisningen, fordi de var mere interesseret i at finde ud af, hvad der var galt med hende, eller som Sanne selv fortæller det: de ønskede at få et menneske ud af mig. Sanne fortæller, at hun i forvejen havde meget svært ved at følge med i skolen, fordi hun er ordblind. Men hun synes, at det blev meget sværere at følge med i løbet af årene. Sikkert, som hun siger, fordi jeg ikke fik meget undervisning i alderen år. Sociale relationer Analysematerialet indikerer, at der i visse tilfælde også synes at være en sammenhæng mellem at have en flakkende og ustadig opvækst og etablering af sociale relationer. Fortællingerne i interviewene afspejler, at en opvækst med fraværende forældrene og manglende stabilitet kan have stor indflydelse på de unges muligheder for at etablere sociale relationer i form af venner og kammeratskaber. For eksempel nævner unge i interviewene, at de har oplevet, det at flytte hjem eller skole flere gange har gjort det svært at opbygge eller fastholde kammeratskaber. Andre nævner, at de ikke ville være bekendt at tage skolekammerater med hjem efter skoletid, grundet forældrenes opførsel eller tilstedeværelse, hvorfor det var svært at finde legekammerater. Forløbene i UGU afspejler, at der er en sammenhæng mellem etablering af sociale relationer og mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Casen i den efterfølgende tekstboks 2 illustrerer, hvorfor sociale relationer er så betydningsfulde for gennemførelsen af en uddannelse både når det kommer skole- og læreforløbet 14

15 Tekstboks 2 Mads havde fået en lærekontrakt med et firma, hvor han var rigtig glad for at være jeg har nu fået noget at stå op til om morgenen, fortæller Mads i et interview. Efter at have været der næsten i et år, får han at vide, at han skal flyttes til en anden afdeling af firmaet, fordi den afdeling han er i skal nedlægges. I den nye afdeling er de ikke så mange af de andre medarbejdere, som han kommer godt så ud af det med, og han begynder at blive mere usikker på, om han gør sit arbejde godt nok. Efter halvanden måned på det nye sted begynder Mads at sygemelde sig jævnligt og får i det hele tage meget fravær. Til sidste har Mads besluttet, at han vil opsige sin lærekontrakt, fordi han ikke længere synes, det er noget for ham. Men heldigvis kontakter han projektlederen i UGU, som sammen med kontaktpersonerne i virksomheden og på skolen finder en løsning, således han stopper på praktikstedet og i stedet starter på skolepraktik, således han ikke stopper selve uddannelsesforløbet. Casen med Mads illustrerer, hvor vigtigt det er, at de unge føler sig trygge og godt tilpas blandt de andre medarbejdere, når de for eksempel er i lære. Som Mads beskriver det, er det motiverende i dagligdagen at være sammen med mennesker, man godt kan lide. Men det er også betydningsfuldt, at de unge har nogle personer, som de er trygge ved, og som de fx kan spørge til råds, når der er noget, som de bliver i tvivl om, fordi de netop ikke altid har nogle de kan henvende sig til i deres eget netværk. Casen understreger altså, at det er vigtigt for denne målgruppe, at deres dagligdag i uddannelsesforløbene er bundet op på gode og opbyggelige sociale relationer. Både når det gælder kammerater på skolen eller kollegaer i forbindelse med et læreforløb. Inden for de sociale relationer er det nemlig muligt for de unge at skabe og udvikle en både faglig og social selvtillid, som de måske ikke tidligere har haft. Vigtigheden af de sociale relationer er også årsagen til, at der i projekterne 10 arbejdes med såkaldte netværksmøder, der netop har til hensigt at etablere eller styrke allerede eksisterende netværk hos de unge. Således er tanken altså, at det ikke kun er de unge, men også deres faglige såvel som private netværk og omgivelser, der skal være indstillet på og engageret i at gøre en ekstra indsats for, at de unge kan gennemføre hans/hendes ungdomsuddannelse. 10 Netværksmodellen som arbejdsmetode er blevet afprøvet i både projekt UGU og DTV, således metoden kunne blive implementeret i det daglige arbejde i Ungehuset. 15

16 Faglighed Som tidligere beskrevet kommer mange af de interviewede unge fra hjem, hvor forældrene som oftest er ufaglærte eller har en kort praktisk uddannelse. I en del tilfælde har begge eller en af forældrene endvidere været uden for arbejdsmarkedet i det mest af deres liv. Dette betyder at mange af de interviewedes forældre ikke fungerer som rollemodeller for deres børn, når det gælder uddannelse. I flere af interviewene fortæller de unge, når de bliver spurgt, at der i deres barndomshjem ikke har været særlig meget interesse for skolearbejde og uddannelse. Langt de fleste af de interviewede unge er altså ikke blevet opmuntret eller inspireret til at tage en ungdomsuddannelse gennem deres opvækst. Analysen af interviewene viser, at forhold som disse kan have betydning for de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere af de interviewede unge fortæller også, at de har meget få faglige succesoplevelser i skolen samt, at de tidligt mistede interessen for at gå i skole og blive dygtigere. Nogle fravalgte skolen i bogstaveligste forstand, idet de havde så meget fravær, at de blev smidt ud. Eller som en af de unge selv fortæller det: det var ikke sådan, at jeg blev smidt ud, men jeg skrev mig sig selv ud, fordi jeg ikke var glad for det. De unge, som ikke har taget de sidste år af folkeskolen fortæller alle, at de nu har meget svært ved at følge med i det faglige på deres ungdomsuddannelse. Således synes også grundskolen og den måde som undervisningen for disse unge er blevet tilrettelagt på, at have en indflydelse på de unges chancer for i dag at tage en ungdomsuddannelse. At de unges grundskoleforløb og den manglende opbakning fra lærer og/eller forældre i grundskolen, har betydning for deres nuværende position i uddannelsessystemet, peger flere af de unge selv på interviewene. Således kommenterer de unge nemlig, at de i dag er kede af, at de ikke var mere flittige i folkeskolen, eller at der ikke var nogen forældre eller lærere - som insisterede på, at de skulle blive ved med at kæmpe for at lære og blive dygtigere. Disse unge mener, at hvis de havde fået mere hjælp og opbakning i grundskolen, så havde de i dag haft nemmere ved at læse og skrive. Det bunder bl.a. i, at en del af disse unge faktisk har oplevet, at de sagtens, via lidt slid og masser af anerkendelse og støtte, kan klare sig i uddannelsessystemet, selvom de fx er ord- eller talblinde. Når de faglige udfordringer bliver for uoverskuelige eller motivation og interesse for at uddanne sig bliver forsvindende lille vælger flere af de unge at stoppe deres uddannelsesforløb. En del af de unge, som har stoppet deres uddannelse, fortæller, at de ikke kan leve af deres SU. De tiltrækkes derfor af de penge, som de kan tjene ved et ufaglært arbejde. Valg af ordinært arbejde er en af de hyppigste forklaringer på, hvorfor de unge stopper eller ønsker at stoppe et uddannelsesforløb. Dette kan som nævnt skyldes, at de faglige udfordringer kan virke for uoverkommelige, men der er også eksempler på, at forældrenes indflydelse kan spille en rolle. For eksempel fortæller to af de interviewede drenge, at deres fædre, som begge har et ufaglærte arbejde, ikke har megen forståelse for, at de skal have en uddannelse og da slet ikke, når de har faglige vanskeligheder ved at gennemføre ungdomsuddannelse 11. Den ene beskriver det således han [faderen] synes da bare, jeg skal ud og arbejde og tjene nogle penge. Dette er en udtalelse, som den unge i perioder er meget enig i. 11 Begge drenge er ordblinde og har haft svært ved at følge med i folkeskolen 16

17 I meget få tilfælde er forældrene dissideret ligeglade med deres børn. Forældrene er stort set altid kun interesseret i, at deres børn klarer sig godt, men det betyder i deres øjne nødvendigvis ikke, at de skal have en uddannelse. Dette bliver særligt tydeligt på netværksmøderne, hvor forældre også er deltagere. Selvom forældrene vil deres børn det bedste kan de tit kan have svært ved fx at hjælpe dem fagligt i forbindelse med uddannelsen eller med at navigere i uddannelsessystemet. Og det er her et projekt som UGU kan træde og hjælpe såvel barn og forældrene. Winnies case, som er beskrevet i tekstboks 3, illustrerer, hvorledes faglighed og lysten til at uddanne sig ofte er forbundet til andre aspekter som eksempelvis sociale relationer. Tekstboks 3 Da Winnie var i gang med første skoleforløb på catering uddannelsen slog skolen tre af klasserne sammen til to nye klasser, fordi der var en del som var stoppet. For Winnie betød det, at hun kom i en helt ny klasse, hvor hun ingen kendte fra grunduddannelsen. Hun fortæller, at hun få uger efter, hun var startet i den nye klasse, begyndte at miste lysten til at gå i skole, fordi hun ikke længere havde nogle at snakke med i pauserne. Hun fik hurtigt for meget fravær og begyndte at komme bagud med det faglige. Til sidst stoppede hun selve uddannelsesforløbet og forklarer det bagefter med, at hun mistede interessen til uddannelsen, da hun ikke længere havde noget at dele det med. Casen med Winnie understreger, hvad mange andre forskere, ungdomsvejledere, lærere og unge selv tidligere har beskrevet. Nemlig at de sociale relationer til kammerater på undervisningsstederne har stor betydning for de enkelte studerende. Ikke mindst når det faglige indhold bliver svært og måske lidt kedeligt, så er det vigtigt at have nogle at dele det hele med, nogle som har det lige som én selv, og som man kan tale med det om. De unges erfaringer med uddannelsesvejledning Som tidligere nævnt er de unges informationer om vejledning i grundskolen yderst sparsomme, og de fleste siger, at de aldrig har modtaget vejledning i grundskolen. Enkelte kan huske, at de har talt med deres skolevejleder i forbindelse med et praktikophold i løbet af grundskolen. Ingen af de interviewede har eller kan huske, at de har lavet en såkaldt uddannelsesbog, som ellers har været et lovkrav siden 2000 til alle elever fra klasse. Formålet med uddannelsesbogen er, 17

18 at de unge selv kan beskrive overvejelser om deres egne mål og holdninger til nuværende skolegang og det videre uddannelsesforløb. Endvidere er tanken med uddannelsesbogen, at det er en bog, som de unge selv skal opbevare og tage med sig i deres rejse gennem uddannelsessystemet. Bogen har dermed til hensigt at indeholde erfaringer og viden, som den unge selv, lærere, vejledere, kontaktpersoner m.fl. løbende erfarer om den unge, og som han/hun vil kunne få glæde af senere hen i uddannelsesforløbet 12. På baggrund af interviewene er det altså yderst svært, ja nærmest umuligt at afdække de unges hidtidige vejledning, fordi de unge ikke har nogen erindring om at have modtage vejledning. Herudfra kan man ikke konkludere, at de aldrig har modtaget vejledning, da der er en sandsynlighed for, at de unge har glemt det. Til gengæld kan man konstatere, at hvis de har fået vejledning har det ikke været en særlig givtig vejledning, som de har taget med sig videre i deres uddannelsesforløb. Efter at have fulgt flere forskellige unge i deres uddannelsesforløb på tæt hold i UGU, synes det dog at stå klart, at det er yderst centralt, at denne gruppe af unge modtager målrettet og kontinuerlig vejledning. Særligt hvis man ønsker at nå målsætningen om at 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse i Med udgangspunkt i de fire konstruerede ungetyper og på baggrund af den viden, som er opnået ved at følge projektdeltagernes forløb på tæt hold gennem to år, er det muligt at fremhæve tre overordnede punkter, som har vist sig at vær yderst effektive i projektarbejdet i UGU, og som jeg derfor kort vil præsentere nedenfor 13. Disse tre elementer kan altså læses som råd og anbefalinger i vejledningssituationer med unge, der svarer til de fire tidligere ungetyper. Tæt og kontinuerlig opfølgning Karakteristisk for projektdeltagerne i UGU er, at de stort set alle har flere afbrudte forløb bag sig inden de indskrives, og at flere af dem afbryder deres uddannelsesforløb helt eller delvist, mens de er indskrevet i UGU. Erfaringerne fra arbejdet i projektet er, at det er yderst vanskeligt at forudsigelig præcis, hvornår én ung i forløbet vælger at stoppe, eller hvad der præcis gør udslaget. For en del unge synes risikoen for at afbryde et uddannelsesforløb, at være størst i overgangsfasen mellem de forskellige elementer i uddannelsesforløbet. Fx i overgangen mellem skole og praktik. I disse perioder har projektet haft succes med tæt og kontinuerlig opfølgning og kontakt mellem den unge og fx en projektmedarbejder eller en mentor. Men for andre unge kan uddannelsesafbrud og frafald komme pludseligt og uventet, hvorfor den tætte og kontinuerlige opfølgning er særlig vigtig, således de rette personer fra enten det professionelle eller private netværk hurtigt kan slå til, når det virkelig brænder på. Unges behov for brug af en UU-vejledere er generelt størst i forbindelse med valg af studie, valg af konkrete fag, ansøgning om dispensation eller fx ved evt. studieskift. For målgruppen af marginaliserede unge uden uddannelse, er vejledning derimod et tilbud, som disse unge i større grad har brug for og gerne løbende under store dele af uddannelsesforløbet. Som tidligere nævnt hænger dette bl.a. sammen med, at de ofte har brug for mere faglige støtte og evt. forskellige 12 For yderligere oplysninger om Uddannelsesbogen, se GVU en vejledning til uddannelsesbogen, undervisningsministeriet, april Det skal her nævnes at det empiriske og analytiske arbejdet bag denne rapport særligt har haft social arv som omdrejningspunkt. Derfor bygger disse elementer kun på sporadiske tanker og kunne sagtens analyseres nærmere med særlig udgangspunkt i vejledning af den ungegruppe. 18

19 hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen, hvor UU-vejlederne kan være behjælpelige. Endvidere har det betydning at de unge af forskellige årsager ikke har et netværk, som de kan spørge til råds, hvis de for eksempel er usikre på, hvad for nogle valg, de skal tage i løbet af uddannelsesforløbet. Tilgængelighed og fleksibilitet Forløbene i UGU har vist, at det er godt, men ikke altid nok at projektmedarbejderne laver kontinuerligt opfølgende arbejde. Således er det også yderst vigtigt, at vejledningen er tilgængelig og fleksibel. Erfaringerne fra projektet viser, at det langt fra er altid, at de unge selv opsøger vejledning, når det er nødvendigt fx hvis en ung overvejer at skifte uddannelse. Derfor skal vejledningen være tilgængelig i den forstand, at de unge ikke nødvendigvis selv skal opsøge den, men at der af til bliver taget kontakt til dem eller at kommunikationen på tværs af den unges netværk betyder, at mester fx tager kontakt til UU-vejlederen, i de tilfælde, det er nødvendigt. Endvidere viser erfaringerne, at det er vigtigt, at vejledningen er fleksibel, fordi de unge tit først kommer med deres problemer, når de er så fremskredne, at det er nødvendigt med en løsning her og nu, hvorfor der skal være mulighed for at handle i akutte situationer. Kontakt og koordinering I projekt UGU har man arbejdet aktivt med at inddrage de unges private netværk i deres uddannelsesforløb, via såkaldte netværksmøder. Erfaringerne har vist, at der også er behov for at arbejde aktivt og bevist med det professionelle netværk, som den unge er en del af under uddannelsesforløbet. Det er vigtigt, at der er personer ud over den unge som er bindeledet mellem de forskellige fagpersoner, således det professionelle netværk hurtigt i fællesskab kan skride til handling, hvis der opstår problemer under den unges uddannelse. Projektarbejdet i UGU har vist, at det er projektmedarbejderne, der med stor succes har udfyldt den koordinerende rolle. Det er dem, som har ringet rundt for at få at kontakte og informere de forskellige personer og evt. forhandlet sig frem til en løsning på den unges vegne. En løsning, som alle parter er blevet tilfredse med. Dette koordinerende element synes at være en central del i den særlige vejledning, som disse unge har krav på at få. Derfor er det vigtigt, at der nogle i det professionelle netværk, som påtager sig ansvaret for at stå for koordineringen af indsatsen omkring unge med særlige vejledningsbehov. Dette kunne fx være en UU-vejleder som er specialiseret i vejledningen af denne målgruppe og som har krav til at vejlede gruppen, men det kunne også være en medarbejder i fx Ungehuset, der fx fra det tidligere socialrådgiverarbejde har skabt en god relation til den pågældende unge, som indgår et tæt samarbejde med UU. Med udgangspunkt i et social arv-perspektiv er de fællesstræk, som går på tværs af målgruppen blevet præsenteret i dette afsnit. Yderligere er de positive erfaringer med UU-vejledning af denne målgruppe, som er opnået i UGU og DTV blevet fremstillet. I næste og sidste afsnit, vil de fire tidligere omtalte ungeprofiler blive præsenteret, således som de er konstrueret på baggrund af analysearbejdet. 19

20 8. Profiler af marginaliserede unge uden uddannelse i Ungehuset Helt overordnet set viser analysen af datamaterialet, at 87 % af de interviewede unge har lav grad af både social- og kulturel kapital, mens 13 % har en højere grad af både social- og kulturel kapital. At 87 % af de interviewede unge har en lav grad af både social- og kulturelkapital er udtryk for, at der er en del fællestræk og karakteristika blandt de interviewede, når det kommer til familieforhold, opvækst og grundskoleforløb, som netop er parametre, der beskriver den social- og kulturelle kapital. Umiddelbart synes tallene altså at give et billede af en meget homogen gruppe. Et andet billede fremkom dog, når de enkelte projektdeltageres forløb studeres over tid, samt når disse forskellige forløb sammenholdes. 14. Konklusionen bliver da, at selvom de unge har mange fællestræk, så adskiller deres forløb under uddannelsen sig meget fra hinanden. For at kunne beskrive de forskellige forløb, har vi konstrueret fire ny unge-profiler, som både illustrerer de mest karakteristiske træk ved de unges forløb og fremhæver typiske vanskeligheder, de unge har i forbindelse med gennemførelse af en ungdomsuddannelse 15. Det er karakteristisk for stort set alle de fire unge-profiler, at det er sammenfaldet mellem forskellige faglige og sociale problemer, der har betydning for, at disse unge stilles overfor større udfordringer end andre unge i deres vej mod en uddannelse. Set ud fra et uddannelsesperspektiv er dette relevante informationer, da det stiller nye og måske større krav til både uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Unge-profilerne, som vil blive gennemgået nedenfor, er idealtypiske narrativer. Dvs. at det er de mest gennemgående karakteristika ved de 23 interviewede, som er blevet sammensat til fire konstruerede profiler. Det er altså ikke muligt at foretage en direkte projicering fra én af de fire unge-profiler til én af de interviewede personer. Ligesom Jensens fire unge-profiler er disse unge-profiler altså fiktive. Præsentation af Ungehusets fire unge-profiler I dette afsnit vil de fire unge-profiler, som er konstrueret i denne undersøgelse, blive præsenteret. De fire unge-profiler har fået tildelt følgende benævnelser: De selvkørende, De ihærdige, Modstandsidentiteten og De arbejdsidentitetsløse. Bilag 5 og 6 illustrerer to forskellige forløb i UGU, som har en del af karakteristikkerne fra alle de fire unge-profiler. 14 Det har været muligt at følge størstedelen af de 23 unge i over et år. Ca. 7 unge har det været muligt at følge i over to år, der de har været indskrevet i hele projektperioden. 15 Her vil kun resultatet af analysen blive fremført. For nærmere indblik i selve analysearbejdet se evt. bilag 2, 3 og 4. Eller det metodiske og teoretiske afsnit, der er placeret sidst i rapporten. 20

21 De selvkørende De selvkørende 16 er oftest piger, som er blevet mødre i en tidlig alder, og som har været på kontanthjælp i forbindelse med graviditet og barsel. Men det kan også være unge, som har haft en længere sygdomsperiode, hvorfor han/hun har været på kontanthjælp gennem en længere periode. Karakteristisk for de selvkørende er derfor, at de gennem en længere periode har været væk fra arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, hvilket bl.a. betyder, at de har behov for at få opbygget deres faglige og personlige selvtillid. I det konkrete arbejde med disse unge, viser det sig ofte, at de bare skal have smag for uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet igen. Gennembruddet kan fx være et succesfuldt praktikophold i en virksomhed, hvor de langsomt får genopbygget deres faglige og personlige selvtillid eller opnår succesoplevelser på arbejdsmarkedet. Endvidere har det vist sig, at det ofte er i forbindelse med virksomhedspraktikkerne, de unge etablerer relationer og netværk, som de benytter sig af i deres videre uddannelsesforløb. Dette resulterer som oftest i, at de inden for kort tid så og sige bliver selvkørende og kun behøver lidt hjælp og støtte undervejs i resten af deres uddannelsesforløb. De selvkørende har typisk en rimelig eller høj grad af både social og kulturel kapital. Ofte har de nogle eller mange venner. Fagligt set, har de selvkørende oftest gode oplevelser fra grundskolen og har færdiggjort folkeskolen med en afgangseksamen. Deres chancer for at gennemføre en uddannelse er derfor gode. Til gengæld er deres netværk i forbindelse med udannelse og/eller arbejde dog sjældent særligt stort. Det er derfor centralt for denne ungetype, at de kan få hjælp til at opbygge et netværk samt ikke mindst, at de ved, at der er én person, som de kan komme til, hvis de får behov for konkret hjælp eller moralsk opbakning i forbindelse med uddannelsesforløbet. Karakteristisk for de selvkørende er yderligere, at de typisk har haft en relativ stabil opvækst. Ofte er forældrene skilt, men dette er ikke ensbetydende, at det har skabt kaos eller problematiske forandringer i hans/hendes liv. Som regel har de selvkørende en arbejdsidentitet med i bagagen hjemmefra og er yderst motiveret og opsat på at gennemføre en uddannelse. Forældre til de selvkørende har typisk en praktisk eller kort videregående uddannelse. I det uddannelsesrettede arbejde med de selvkørende er det vigtigt, at fokusere arbejde på intensive og individuelle tilrettelagte afklarende forløb inden de unge påbegynder en uddannelse. Forløbene kan både være afklarende i forhold til faglighed, valg af erhverv og individuelle behov eller en kombination af disse. Når de selvkørende er blevet afklaret i forhold til valg af uddannelse og påbegynder en uddannelse, bliver den løbende UUgennemførelsesvejledning vigtig, eftersom denne ungetype vil have behov for råd og vejledning undervejs i uddannelsesforløbet. 16 Ungetyperne står i citationstegn for at markere, at der er tale om analytiske konstruktioner, og at de altså ikke kan appliceres på enkelte konkrete unge fra projekterne af. 21