FRITRAV Skoleblad for Den fri Hestehaveskole Nr

Transkript

1 Nr

2 Fritrav er skoleblad for Den fri Hestehaveskole & Naturbørnehaven Følfod Langelinie 40 Sjelle - Skjørring 8464 Galten Tlf.: Skoleleder Vibeke Helms Formand for skolebestyrelsen Jane Pors Olesen Fritrav udkommer 4 gange årligt Redaktion Kirsten V. Hansen (ansvarshavende), Annegrete Zobbe, Morten Andersen og Kim K. Mortensen (layout & annoncer) Næste nummer af Fritrav udkommer juni 2011 Der er deadline for indlæg til Fritrav nr mandag den 24. maj 2011 Send indlæg til kim@fattighuset.dk Oplag for dette nummer: 500 ex. - hele fremtiden i ét kabel side 2

3 Indhold Forsidebilledet: Forårsbillede Indkaldelse til generalforsaming i Støtteforeningen Indkaldelse til generalforsamling i DfH Den frie friskole af Vibeke Helms Mange tilbud på taletid, men hvad vi mangler er lyttetid af Claudi Clausen Unge på flugt af Nadia Brandt Mit liv efter Den fri af Kathrine H Rasmussen (DfH 2003) Livet efter DfH af Simon Nielsen (DfH 1998) Mit næste år af Christopher Magnusson og Laura Nielsen Nyt navn til vores SFO - Natur SFO en Bagsiden: Naturbørnehaven Følfod - ikke mere privat end vi gerne vil fortælle om det af Inga Pedersen side 3

4 Generalforsamling i Støtteforeningen Generalforsamlingen finder sted i skolens samlingssal Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Den fri Hestehaveskoles Støtteforening onsdag den 27. april 2011 ca. kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab fremlægges 4. Fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand 6. Valg af to bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af to suppleanter 8. Valg af revisor 9. Indkomne forslag 10. Eventuelt Bestyrelsen på Den fri Hestehaveskoles Støtteforening GALTEN SØNDERGADE 47 ÅBNINGSTIDER: MANDAG - FREDAG LØRDAG FØRSTE OG SIDSTE SØNDAG side 4

5 Generalforsamling Generalforsamlingen finder sted i skolens samlingssal Indkaldelse til ordinær generalforsamling på Den fri Hestehaveskole, onsdag den 27. april 2011 ca. kl I år afholdes generalforsamlingen for Støtteforeningen først, hvorfor tidspunktet ikke kan angives nøjagtigt. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsen aflægger beretning 3. Skolelederen aflægger beretning 4. Tilsynserklæring ved skolens tilsynsførende Sven Thorøe 5. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering 6. Fastlæggelse af kontingent til skolekredsen 7. Tilsynsførende beslutning om valgperiodens længde 8. Valg af tilsynsførende 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af suppleanter 11. Indkomne forslag 12. Eventuelt Ved valg af tilsynsførende er det udelukkende forældre til børn på skolen, der har stemmeret. Ethvert medlem af forældrekredsen kan opstille andre kandidater til valg af tilsynsførende. Såfremt der er en kandidat fra skolekredsen, der ønsker at opstille til bestyrelsen, vil der blive foretaget to valg, ét for forældrekredsen og ét for skolekredsen. De store elever vil sørge for, at der bliver mulighed for at købe kage til kaffen. Bestyrelsen på Den fri Hestehaveskole L. J. Polering Lærkevænget Galten Mobil: Tlf./fax: lj-polering@ .dk Lars Jönsson Polermester FREDERIKSGADE ÅRHUS C TLF FAX side 5

6 ERFARING KVALITET Bedst til el TRADITION NYTÆNKNING A VIGGO RAVNS FORRETNING /S viggoravn@mail.dk v/nicolai Bilde Torvet Galten Freelance snedkeren v/jørn Gade Voldbyvej Galten Tlf Mobil side 6

7 Den frie friskole. Af Vibeke Helms Vi er en fri skole i en verden af rammer og regler. Er der stadig plads til, at forældre vælger den skole de ønsker for deres børn? Ja, heldigvis er der stadig megen frihed for friskolerne. Vi skal stå mål med folkeskolen, vi skal følge samfundets almindelige regler og rammer alt sammen noget, der er i vores almindelige interesse. Vi har rig mulighed for at forme og skabe den skole vi ønsker. Hver eneste dag oplever vi nye muligheder og udfordringer i vores møde med børn, forældre og kolleger. Det sker også i samspil med det øvrige samfund, det samfund vi heldigvis er en del af, selvom vi holder til herude på marken. Vi er hele tiden på jagt efter det bedst mulige. Jeg er sikker på at den bedst mulige skole skabes i det fællesskab og i samspil mellem alle de forskellige aktører der skaber mosaikken der udgør vores skole. Vi har mange mosaikker på skolen, det er et godt billede på at hvert enkelt barn, hver enkel glasstump ikke giver mening, men i sammenhæng opstår de mest fuldendte og smukke billeder og sammenhænge. OK Maskinudlejning Anlægsgartner & Entreprenørfirma Voldbyvej 18, Sjelle 8464 Galten v/ Ole Kallehauge Tlf Bil Sammenhænge er afgørende for at børnene oplever deres hverdag meningsfuld. Barnets verden er meningsfuld, når de voksne i skolen og de voksne derhjemme bakker hinanden op og hjælper barnet med at finde sammenhæng og strække efter det næste der kan opnås. At børnene netop strækker sig og gør sig umage for, at opnå det bedst mulige, er vores mål og ambition det betyder, at de kan indgå i nye og spændende mosaikker når de godt rustede, tager afsted herfra. At alle unge skal være rustet til fremtiden, har altid været målet for en skole nu ved vi mere end nogensinde, at fremtiden kræver mere end paratviden og testresultater. Fremtiden kræver at hver enkelt kan og vil tage stilling til det nye der kommer hvem havde f.eks forudset udviklingen i Nordafrika for blot få måneder siden? At børn og unge får udfordringer er vores opgave. Vi gør det i den daglige boglige og kreative undervisning, i frikvarterer, på lejrskole og her i denne weekend gav vi sammen med Galten Røde kors eleverne i klasse en ekstra udfordring. Vi gennemførte rollespillet Unge på flugt sammen med 15 instruktører fra ungdommens Røde kors. En på alle måder udfordrende oplevelse. Det vil I høre mere om andetsteds. Så, ja friskolen er fri vi skal vide at passe godt på friheden, sætte pris på den og fortælle at det er en rettighed vi ønsker at beholde, også fremover. Der er nok der ønsker de frie skoler hen hvor peberet gror. Vi skal fortælle hvorfor vi har en berettigelse. Jeg håber I fortæller det der hvor I kommer. Jeg har selv tænkt på, at stille mig op på en ølkasse foran kontoret for test og ensretning, og råbe det ud! Vibeke Helms, Skoleleder. side 7

8 Mange tilbud på taletid, men hvad vi mangler er lyttetid Af Claudi Clausen, redaktør på Friskolebladet Denne artikel blev bragt i Friskolebladet nr og bringes her med tilladelse af Claudi Clausen Demokrati skaber ikke fællesskab, som Bent Hansen påpeger. Demokrati forudsætter fællesskab. Måske derfor har vi ringe succes med at eksportere demokrati til lande, hvor fællesskaber er knyttet til slægten, klanen, religionen eller etniciteten. Demokrati forudsætter et fællesskab som inkluderer dem, man er uenige med. Det er den svære pointe. Samtidig rummer folkestyre en vision om det fælles bedste, som betyder, at selv dem, vi er uenige med, og som vi ikke kan lide, dem er vi nødt til at tage vare på alligevel. Mangler visionen, er der ingen stopklods for ren magtkamp med korruption og vold til følge. I et demokrati skal man kunne udtale sig frit og lade andre gøre det samme, for uenighed er ok. Det er heller ikke det, der er problemet i dagens Danmark. Meningerne brydes i stigende grad ved henvisning til facts fra tænketanke og statistiske undersøgelser og sammenligninger af hvad som helst. Viden, som fra start er designet til at levere krudt til den ene af parterne i den polemiske magtkamp. Politikere bliver i mediestormen mere og mere velovervejede om, hvad de skal sige og hvordan, og derfor vil mange som Haarder ikke spørges om noget, de ikke på forhånd er forberedt på. Trods mediernes forargelse over Haarders ukontrollerede raserianfald, så ser jeg ikke det som nogen epokegørende afsløring. Jeg synes lige så meget, det fortæller, at mange journalister i bestræbelsen på at udøve kritisk journalistik helt har mistet evnen til dybdeborende at spørge ind til, hvad personen i virkeligheden mener. Det er nemt og omkostningsfrit bare at spørge løs. Men at turde lytte og måske bringe sig selv i spil er noget andet. Også for journalister kan det være godt at være lydhør ligesom for alle andre mennesker, som vil tage samtalen alvorligt. Det fælles bedste. side 8

9 andet svar end lyden af vort eget ekko. Eller råber i hovedet på hinanden. At lytte er i politisk og offentlig debat blevet videnskabeliggjort til meningsmålinger og statistiske analyser, der i det store perspektiv, som Tina Nedergaard formulerede det på Sahl Friskole, forandrer billedet så meget, at det ikke altid er til at forstå for dem, det handler om. Vi møder overalt mobiltelefonselskabernes reklamer med tilbud om mere og billigere taletid. Det offentlige liv er i det hele taget blevet et spørgsmål om at få taletid. X-faktor, talentkonkurrencer og realityshows udtrykker et grænseløst behov for taletid, syngetid, dansetid, tudetid eller bare tid til at blive set. Men taletid er kun noget værd, hvis der er nogen, der lytter. Efter kommunesammenlægningerne er der blevet længere mellem borgerne og politikerne. Det har været formålet: Det gør det lettere at træffe beslutninger og føre dem ud i livet. Det er der kommuner, der har benyttet sig af i forbindelse med nedlæggelser af små skoler på landet og i små bysamfund. Statistisk vejer små lokalsamfund nemlig vælgermæssigt mindre end før. De er lettere at ignorere, og det er lettere at gennemføre forandringer, som i det store perspektiv virker smart og rationelt. Vi mangler ikke taletid i Danmark. Men vi har brug for meget, meget mere lyttetid Forudsætningen for demokrati er fællesskab, og forudsætningen for at det kan flytte noget er, at vi lytter til hinanden. Vi skal afsætte lyttetid så vi kan høre, hvad den anden siger uden samtidigt at forberede et polemisk modangreb. Uden lyttetid falder kæden i samtalen af, og vi sidder hver især tilbage i mørket og får ikke GALTEN Vi forhandler Sv. Michelsen Chokolade Buketter Bryllupsbinderi Bårebuketter/kranse Receptionsbinderi Åbningstider: man. - fre Lør. - søn Q-Centret Søndergade Galten Tlf Søndergade Galten Tlf Online-booking på Åbningstider: Man. - tors Fredag Lørdag eller efter aftale side 9

10 Unge på Flugt Af Nadia Brandt 9. klasse Unge på flugt er et Ungdommens Røde Kors rollespil om familier, der skal flygte fra Somalia til Danmark. I weekenden marts 2011 havde vi, 8-9. klasse på DfH, fået chancen for at prøve, at leve os ind i at være Somaliske flygtninge. Vi mødtes lørdag kl. 13 med fyldte tasker og ingen viden om, hvad det skulle ske i løbet af weekenden. Vi blev delt ud i små familier med navne som f.eks. Yusuf, Ali Jama og Dirgil. Vi fik alle sammen en rolle og en baggrundshistorie, så vi løbet af dagen (og natten) kunne leve os ind i rollerne som somaliere. Vi kom til hovedstaden Mogadishu, (den nye gang) hvor alle familier skulle få fat i nogle papirer for at kunne få tilladelse til at rejse ud at landet. Vi kom bl.a. ind til spåkoner, forretningsmænd, en læge og en told, hvor alt fra make-up, cola og kiks blev sorteret fra vores bagage. Bygningen blev dog angrebet, før vi kunne nå at få alle vores papirer. Og vi måtte hurtigt væk. Uden for byen (skolegården) skulle vi finde nogle, der kunne følge os ud af Somalia. Nogle af typerne var dog mere mystiske end andre og ville have flere penge. Vi begyndte at gå ud af vejen, (cykelstien) hvor vi efter noget tid kom til et checkpoint. Her blev vi for første gang lidt skræmte og oplevede at være mindreværdige flygtninge. Vi kom dog forbi, men berøvet for alt af værdi. Så gik vi, vi gik, vi gik, kom til Yemen (Skovby) og så var vi i camp No Hope. (Christinedahl) Her fik vi hvilet ud og fik lidt, men ikke meget, mad. Toiletforholdene var heller ikke for gode, da de bestod af en mark og en spade for både piger og drenge. Vi lå i lang tid og ventede på, at der skulle ske noget, da der kom nogle for at tilbyde os asyl. Men før vi nåede at komme med bussen, blev laden angrebet og vi måtte i vores familier flygte ud i mørket. I løbet af det næste stykke tid blev vi jagtet af biler igennem mark og skov og måtte smide os ned i vejkanten for ikke at blive opdaget. Vi gik imellem grene, græs og sten, men vi løb alligevel for vores liv, når bilerne kom. Vi kom nu til Irak (Sjelle), hvor der ikke var så meget uro. Så var vi i Europa (Langelinie), hvor alt var ro, og pludselig var vi i Sønderjylland (skolen), hvor vi skulle bo hos Ingeborg og Anton. Der gik dog ikke længe før det danske politi opdagede de 22 somaliske flygtninge, og vi blev taget med til Sandholmlejren (hallen). Her pakkede vi alle vores ting ud for tredje gang og efter et forhør af alle, fik vi lov at sove indtil det, i det mindste var blevet lyst. side 10

11 Om morgenen skulle vi alle forsøge at få asyl, så vi kunne få lov at blive i Danmark. Og efter endnu flere forhør af de danske myndigheder kunne vi endelig få besked om vores asylansøgninger. Vi stod nu med alt vores bagage i det følelsesmæssige øjeblik. Ud af 5 familier var det kun 1,5, der fik asyl pga. politisk forfølgelse og aids. Og alle andre havde bare rejst for at finde bedre vilkår og måtte derfor påbegynde rejsen hjemad mod Somalia igen. Selve rollespillet var nu slut og en god morgenmad og evaluering ventede. Hver familie skulle finde tre ord til at beskrive weekenden, hvor ord som bl.a. spændende, udfordrende, uforudsigeligt, fysisk og psykisk kom frem. Alle de 14 instruktører havde hele weekenden spillet roller, som f.eks. somaliere, skotter, læger, gode, onde og sjove, som gjorde det hele meget mere troværdigt, og fik os til at leve os ind i spillet, og jeg må sige, at de var super seje at tilbringe weekenden med. De blev i deres roller hele tiden, og det var et af de allerbedste virkemidler de havde. Vi har alle fået en super god og anderledes oplevelse ud af det. Og vi har fået et helt andet billede på det at være flygtning fra et andet land. For da der ikke bor så mange hverken flygtninge eller indvandrere i vores lille samfund her ude på landet, kan det være svært at forholde sig til det. Vi har fået en ny vinkel, på mange ting i samfundet og selvom det nok ikke er noget vi kommer til at tænke så meget over i vores hverdag, så er det noget vi skal tage stilling til, fordi alle bør kende de mennesker, som de bor dør om dør med. Herskind Savværk Lyngballevej Galten www. herskind-savvaerk.dk side 11

12 Af Kathrine H. Rasmussen (DfH 2003) Mit liv efter Den fri. Jeg hedder Kathrine Hachenberger Rasmussen og jeg gik på Den fri Hestehaveskole i mine folkeskoleår. Jeg havde mit sidste år på skolen i 2002, hvorefter jeg begyndte på Elbæk Efterskole. Dengang var jeg meget overbevist om, at jeg ville være psykolog. Og det var stadig planen da jeg begyndte på gymnasiet i Men efter at have gået på gymnasium i ca. halvandet år, var planerne om at skulle være psykolog lagt på hylden. Jeg gad ikke til at læse videre, og jeg ville ikke skulle sidde på en stol i så mange år. Det var også i de år, at jeg begyndte til cheerleading. Jeg havde lavet masser af gymnastik, dans mm. Jeg ville gerne det hele, danse, springe, cykle, løbe, svømme mm. Men der var bare ikke tid til det hele. Da opdagede jeg cheerleading, hvor jeg kunne få lov til at lave en god kombination af mange af tingene! Springgymnastik, dans, akrobatik, styrketræning. Her fandt jeg også ud af, at jeg ville have en uddannelse, hvor jeg ikke skulle sidde ned hver dag. Jeg ville have et job som krævede god fysisk form! I 3.g bestemte jeg mig for at jeg ville satse på politiet. Man skulle dog være 21 år for at kunne søge ind, så efter 3.g begyndte jeg at arbejde i Følfod børnehave for at tjene penge til et højskoleophold på gymnastik og idrætshøjskolen i Viborg. Højskolen havde et politikursus, som jeg gerne ville på. Efter højskoleopholdet begyndte jeg som lærervikar på Skovbyskolen i Skovby. Her blev jeg hurtig også vikar for deres specialskole, Columbusskolen, hvor jeg kom til at arbejde med ADHD børn. Det var et rigtig fedt job, og jeg elskede at gå på arbejde. Nu gik jeg egentlig bare rundt og ventede på, at blive gammel nok til at indsende min ansøgning til politiet. Imens trænede jeg cheerleading flere gange om ugen, løbetrænede og styrketrænede, så jeg ville være klar til de fysiske prøver. Jeg terpede matematikken sammen med en af de andre lærervikarer, så jeg var helt klar til matematikprøven. Jeg terpede alle ministrene og alle hovedstæderne i hele Europa, så jeg kunne dem udenad til almenviden prøven. Jeg arbejdede og trænede i lige knap to år. I maj måned 2009 sendte jeg min ansøgning til rigspolitiet. Har du brug for hjælp til IT? Tækkemand Peter Hougaard Svend Andersens efterfølger Sjelle Tækkefirma ApS Rosenvej 3 Sjelle 8464 Galten Tel Tina Thomsen Fornuftige priser - Ring og hør nærmere: Mobil Studie: Agervej Galten side 12

13 Herefter kunne jeg kun vente. Jeg var på det tidspunkt rigtig nervøs for løbeprøven, da jeg ikke havde kunnet træne det specielt godt, da jeg havde en rigtig slem skinnebensbetændelse, og det gjorde bare for ondt at træne løb. Ca. en måned efter at jeg havde sendt ansøgningen fik jeg et brev, om at de havde modtaget min ansøgning, og at jeg var erklæret egnet til prøverne. Jeg ville høre nærmere om, hvornår jeg skulle til prøven. Det næste brev jeg fik fra rigspolitiet var en indkaldelse til den skriftlige prøve, som var den første prøve. Hvis jeg bestod denne prøve, ville jeg skulle til den fysiske prøve samme dag. Begge prøver skulle foregå i Risskov. Jeg mødte op til prøven en hel time før. Vi var to, som var mødt så tidligt. Herefter kom alle aspiranterne dryssende fra det meste af Jylland og en enkelt fra København. De skriftlige prøver var overstået efter et par timer, og så kunne vi ellers vente på resultatet. Vi fik at vide, at de som blev råbt op, ikke havde bestået den skriftlige prøve, så vi sad bare og holdt vejret og håbede på, at vores navne ikke blev læst op. Jeg sad sammen med de andre kvindelige aspiranter, da han nævnte det sidste navn. Alle de kvindelige aspiranter var gået viderej Så vi var klar til den fysiske prøve efter en kort spisepause. Vi startede med en rigtig hård opvarmning, hvor den første kvindelige aspirant faldt fra. Herefter skulle vi lave dukkeløft, mavebøjninger, kropshævninger og bænkpres. Alle øvelser gik rigtig godt for mig,, og jeg gennemførte uden problemer. Vi sluttede af med løbeprøven, hvilken var den jeg frygtede mest. Jeg løb med en af de andre piger, som løb i nogenlunde samme tempo som mig selv, og fik en tid som var bestået. Så jeg var meget tilfreds. Herefter gik der flere timer, hvor vi bare kunne vente på at få vores resultater. Vi blev kaldt ind en efter en, for at få vores bedømmelse og svar på, om vi var gået videre til gruppeprøven. Det blev endelig min tur, og jeg gik meget nervøs ind for at få svar. Jeg vidste at jeg havde været bedre end de fleste andre piger, men vidste ikke om det var nok. Derinde fik jeg at vide, at jeg havde gjort et rigtig godt indtryk på dem. Jeg skulle dog sørge for at forbedre mit løb. Men jeg var gået videre og ville modtage et brev med, hvornår jeg skulle til gruppeprøven. Ca. en uge efter kom jeg til gruppeprøven, som jeg også bestod med flotte karakterer. Dagen efter var den sidste og endelige prøve; den personlige samtale. Denne gik også rigtig godt. Men den ville jeg først få svar på senere. Der gik halvanden måned hvor jeg bare kunne vente og vente, før jeg endelig fik svar. Svaret var, at jeg havde bestået den personlige samtale, men at jeg stod i kø til at komme ind på skolen. Dette ville jeg få svar på senest i december. Så d. 22. december fik jeg endelig brev om, at jeg var kommet ind, og at jeg skulle begynde d. 1. februar. (Fortsættes på side 14) Hou - Creative Brugskunst & Gaveartikler ah@hou-creative.dk Fortvivl ikke Vi leverer kvalitetsreservedele til den rigtige pris til et bredt udsnit af person- og - fra dag til dagvarevogne Autoophuggernes Fællesl@ger Har bilen gjort det godt - aflever den blot Sjelle Auto-Genbrug I/S Stationsvej 9 Sjelle 8464 Galten RING: Telefon Telefax ISO MILJØCERTIFICERET side 13

14 (Fortsat fra side 13) Herefter har tiden fløjet af sted!! Jeg gik ni måneder på skole i Brøndby, hvorefter jeg begyndte mine 18 måneder i praktik i Horsens. Da jeg gik på skolen i Brøndby, pendlede jeg frem og tilbage fra Købehavn og Århus for at komme hjem til træning hver onsdag og hver weekend. Det var en hård periode, men jeg har aldrig fortrudt at jeg tog hjem for at træne cheerleading. Nu har jeg snart været i praktik i et halvt år, og jeg ved, at jeg har fået verdens bedste job. Jeg er faldet super godt til i Horsens. Jeg har nogle fantastiske kollegaer, gode arbejdsopgaver og i det hele taget et super spændende og varierende arbejde! Man føler slet ikke, at man går på arbejde, men at det bare er en hobby. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har fået en fantastisk opstart på livet ved at gå på Den fri Hestehaveskole. Jeg fik et godt spark bagi, til at ville kæmpe for det jeg ville. Og jeg er utrolig taknemlig. Jeg har fået stort set alt det jeg ønskede! Er kommet på landsholdet i cheerleading, går på et fantastisk klubhold, jeg sidder i Dansk Cheerleader Forbunds bestyrelse, har verdens bedste job og har en dejlig familie og gode venner. Jeg ønsker alle eleverne på Den fri Hestehaveskole et rigtig godt fremtidigt liv. Jeg er slet ikke i tvivl om, at I har fået en god start på det. Venlig hilsen Kathrine Hachenberger Rasmussen. 2tal Galten Radio-TV ApS Søndergade Galten Tlf Fax Mette Mailund Strong Grafiker og billedkunstner gaver gavekort workshops # atelier åben efter aftale side 14

15 Livet efter DfH Af Simon Nielsen (DfH 1998) Mit navn er Simon, jeg er 28 år gammel. Jeg er som gammel elev fra Den frie Hestehaveskole (DFH) blevet bedt om at fortælle lidt om min uddannelsesvej. Efter at have regnet lidt på det, er jeg nået frem til, at jeg blev færdig på DFH i Jeg tror aldrig, jeg helt har vidst præcist hvad jeg ville være. Men lige da jeg blev færdig med DFH, tænkte jeg, at jeg gerne ville arbejde med handel på en eller anden måde. Så jeg søgte ind på HHX i Vejlby, en treårig gymnasial handelsuddannelse, som kan sidestilles med det almindelige gymnasium. Vi havde fag som erhvervsøkonomi, afsætning, erhvervsret og international økonomi. Men vi havde også mere almindelige fag som f.eks. sprogfag, dansk og matematik. Det var nogle fede år med en masse faglighed, lektier samt en masse fest og halløj. Efter tre års skolegang blev jeg student med en fin mørkeblå hue på hovedet i Men desværre var jeg ikke blevet mere afklaret i den tid. Så jeg tog mig et job i den efterfølgende periode. De penge jeg tjente, brugte jeg så på et højskoleophold. Her lærte jeg en masse om mig selv og fik mange nye venner. Og det var også her jeg første gang tænkte seriøst på at blive lærer, og meget gerne højskolelærer! Efter højskoleopholdet tog jeg mig igen et arbejde i et års tid. Jeg vendte igen og igen tilbage til tanken om at blive højskolelærer. Højskolelærere har mange forskellige uddannelsesbaggrunde, men mange af dem er uddannede på et universitet. Så jeg besluttede mig for at starte på Roskilde Universitetscenter(RUC) på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse. En universitetsuddannelse kan bruges i mange forskellige sammenhænge, så jeg ville kunne bruge uddannelsen, uanset om jeg senere skulle ændre planer. RUC er et universitet der bruger meget gruppearbejde, og det tiltalte mig meget. Jeg kom ind og flyttede derefter til København, og startede på studiet i Men desværre faldt jeg aldrig rigtig til i København og kom bagud med læsningen, så jeg besluttede mig for at stoppe igen omkring jul samme år. Ved et tilfælde vidste jeg at en god veninde overvejede at starte på noget der hedder Den frie Lærerskole(DFL). En fri læreruddannelse hvor man hverken bruger karakterer eller eksamener. Desuden er det et sted som er indrettet næsten ligesom en højskole, mange af de studerende bor på skolens kollegier og har deres fritidsliv på skolen. Det lød spændende, så jeg tog (Fortsættes på side 16) side 15

16 (Fortsat fra side 15) med til et åbent hus arrangement. For mig blev det en åbenbaring. Vi endte med at blive og overnatte på skolen, fordi det bare var så hyggeligt. Vi søgte begge ind og blev begge optaget. Læreruddannelsen på DFL varer fem år. De to første år er man på skolen, hvor man modtager undervisning, laver projekter og meget mere. Det tredje år er man i praktik, dvs. at man skal finde et lærerjob som man så passer på lige vilkår med de færdiguddannede kolleger. De to sidste år tilbringes på skolebænken med undervisning, specialisering, projekter og sjov og ballade! Jeg blev færdiguddannet lærer fra DFL i Siden da har jeg haft en ledighedsperiode og ellers haft job på Kompetencehuset, som er en daghøjskole i Århus. Her arbejder jeg i en rigtig spændende stilling som vejleder og projektmager/underviser. I min stilling sidder jeg til daglig med unge mennesker der f.eks. er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal tage. Et af mine bedste råd til dem er at følge deres hjerte, og desuden at huske på at det er ok at være i tvivl og ikke at vælge rigtigt første gang!! Jeg selv regner med, at jeg vil komme til at tage flere uddannelser endnu. Man kan altid blive klogere på sig selv og verden!! Simon Nielsen Afgangsholdet 2009 fra DFL GASTRONOMISK MONTAGE A/S HØJMARKSVEJ ODDER SPEC. OPG.: BARER KANTINER STORKØKKENER RUSTFRI STÅL Tlf Fax Mobil Privat gn-montage@mail.tele.dk side 16

17 Af Christopher Ove Burgaard Magnusson 9. kl. Mit næste år... Til næste år skal jeg tage 10. Klasse på Tjele efterskole. Den ligger i Hammershøj mellem Viborg og Randers. Jeg har valgt Tjele fordi det er en efterskole der lægger vægt på skak, de har desværre ikke skak som hovedlinje, men de har bordtennis som jeg også synes er sjovt. De har opnået flotte resultater inden for både skak og bordtennis. Jeg har også valgt Tjele fordi det er en efterskole med meget forskellige linjefag som gør, at det vil være meget forskellige slags mennesker der kommer til at gå der. De har linjefag lige fra BMX til håndarbejde til Skak, så de er lidt over det hele. Af Laura Nielsen 9. kl. Næste år, bliver et meget anderledes og spændende år. Jeg skal på efterskole, på Balle musik og idrætsefterskole. Den ligger i Bredsten, få kilometer fra Vejle. Jeg skal på fodbold linjen, hvor jeg skal træne fodbold 4 gange om ugen. Derudover er der obligatorisk gymnastik et par gange om ugen. Til foråret, skal vi lave en masse gymnastikopvisninger, hvilket bliver hårdt og forhåbentligt sjovt. Man kan vælge nogle valgfag, ligesom man kan her på DfH. Forskellen er bare, hvilke ting man kan vælge, og på Balle efterskole er valgfagsperioden på ½ år. Jeg har været nede og besøge efterskolen, sammen med alle de andre kommende elever. Det var et virkelig interessant døgn, med mange nye indtryk og en masse nye mennesker. Jeg glæder mig til d. 28. april, da jeg igen skal ned og se skolen. Jeg har en masse forventninger til mit næste år på efterskole, og jeg glæder mig utroligt meget til det. Brolægning - Græsslåning Beskæring - Vedligeholdelse Fliser - Læhegn Græsplæner - Støttemure - Når kvaliteten skal være i top, så ring gartneren op Silkeborg Fax: Galten Fax: Mobil og års erfaring Medlem af Danske Anlægsgartnere HERSKIND Langelinie 62 Tlf Åbningstider: Hver dag side 17

18 side 18

19 Nyt navn til vores SFO Natur SFO en Tre glade vindere af navnekonkurrencen; Sasja og Mirna fra 4. Klasse og Freya fra 2. Klasse. Natur SFO en ja, det er så vores nye navn og vi ved godt, at det forpligter - vi er klar på udfordringen. For nylig havde vi en lille samling, hvor navnet blev offentliggjort. Vi siger tak til alle de børn og voksne for alle de fantastiske og fantasifulde navneforslag, vi har fået. De glade forslagsstillere og dermed vindere af præmien, var Sasja og Mirna fra 4. klasse og Freya fra 2. klasse. De fik en tur i biffen, side 19

20 Naturbørnehaven Følfod - ikke mere privat end vi gerne vil fortælle om det Af Inga Klejnstrup Pedersen Den , blev det en realitet, efter lang tids forarbejde, at Følfod blev en del af Den fri Hestehaveskole. Hvordan er de første måneders erfaringer så? Indtil dato har oplevelserne kun været positive og for de fleste forældre og børn har der ikke været de store radikale forandringer. Sammenlægningen har været forberedt i den udstrækning det har været muligt, og alle har været indstillet på at møde de nye forandringer med mulighedernes briller. I vores afdeling Følfod, er der blevet rykket rundt på især souschef og lederrollen, hvilket har affødt nye arbejdsgange og rutiner. Alle forandringer giver mulighed for at lære nyt og det er vi i fuld gang med; forandringer kræver ekstra arbejde i en periode, og det mærker vi også, men glæden ved at sammenlægningen blev en mulig realitet og lige på det helt rigtige tidspunkt giver den energi, der skal bruges af, set fra en afdelingsleder stol. Personalet glæder sig over at være blevet en del af et større fællesskab og de muligheder, det medfører, fx deltagelse og faglig udveksling på den pædagogiske weekend og vores daglige samarbejde med Børnestaldens personale, m.v. Forældrerådet i Følfod er nedsat og der er på de første møder blevet arbejdet med at få beskrevet forældrerådets nye rolle i forhold til det tidligere bestyrelses arbejde. Forældrerådet er gået positivt til opgaven og vil gerne arbejde i fællesskabet, som en aktiv medspiller til at udvikle samarbejdet. Børnene i Følfod har også på deres plan oplevet forandring. Følfods børnegruppe er for en periode udvidet fra at være normeret fra 35 til 45 børn. Dette giver os mulighed for at kunne sætte fokus på børnenes overgang til skolelivet og samarbejdet med Børnestalden. 15 kommende skolebørn har fået et lokale på skolen, og deres dag starter og slutter i dette lokale. Midt på dagen er børnene i kendte rammer i børnehaven. I børnehaven har vi p.t. kunnet tilbyde alle de interesserede forældres børn plads, så et nyt liv fra dagpleje til børnehaven er startet for nye forventningsfulde børn og forældre. Vi er begyndt at brodere med den røde tråd..