Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden

Transkript

1 Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Formål: Denne opgørelse har to formål. Først og fremmest skal sagen give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i nøgletal for træningsenheden generelt. Der ses nærmere på de visiterede pakker til træning. Dernæst ses der nærmere på træningsenhedens ansøgning om statslige satspuljemidler til nedbringelse af ventetiden til genoptræning, også kaldet pukkelafvikling. Nøgletal for træningsenheden: Når en borger visiteres til genoptræning eller vedligeholdelsestræning, visiteres vedkommende til en pakke, der består af et bestemt antal timer, som kan komme i anvendelse i takt med udviklingen i borgerens behov. Det vil derfor ikke være et fast antal timer, der afsættes hver uge. Pakker kan ligeledes forlænges, såfremt der er behov for det. Dette vanskeliggør også en nærmere opgørelse af et mere specifikt antal timer. Derimod er det mere retvisende at opgøre antallet af pakker. Træningsenheden yder træning efter både sundhedsloven (SUL) og serviceloven (SEL). Sundshedslovens 140 omhandler vederlagsfri genoptræning til borgere, der efter udskrivning fra et sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Sundhedslovens 119 omhandler træning til borgere i cancerrehabilitering, borgere med langvarige smerter samt borgere med KOL, hjerte og/eller diabetes. 119 har et forebyggende sigte og lægger sig op ad det kommunale ansvar for at skabe rammerne for en sund levevis for kommunens borgere. Servicelovens 86, stk. 1 omhandler genoptræning, mens 86, stk. 2 omhandler vedligeholdende træning. 86, stk. 1 i serviceloven retter sig mod borgere, der har behov for hjælp i forhold til funktionsnedsættelse, der er forårsaget af sygdom, der IKKE behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2 retter sig mod vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder hos personer, der grundet nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Tabel 1, 2 og 3 giver et overblik over antallet af visiterede pakker og borgere i hhv. 2014, 2015 og 2016 fordelt på de respektive paragraffer. Data er hentet i KMD Care. En borger kan være visiteret til mere end én pakke i løbet af et år, hvilket også afspejler sig i tallene. I 2014 er der visiteret pakker fordelt på forskellige borgere. De fordeler sig således: 1

2 Tabel 1: Oversigt over antal visiterede pakker og borgere, 2014 SUL 140 SUL 119 SEL 86 stk. 1 SEL 86 stk. 2 Antal pakker Antal borgere I 2015 er der samlet set visiteret pakker fordelt på borgere, jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over antal visiterede pakker og borgere, 2015 SUL 140 SUL 119 SEL 86 stk. 1 SEL 86 stk. 2 Antal pakker Antal borgere Samlet er der visiteret pakker i 2016 fordelt på forskellige borgere, jf. tabel 3. Tabel 3: Oversigt over antal visiterede pakker og borgere, 2016 SUL 140 SUL 119 SEL 86 stk. 1 SEL 86 stk. 2 Antal pakker Antal borgere Delkonklusion: Det kan overordnet set konstateres, at der mellem 2014 og 2016 er sket en stigning i både antal visiterede pakker og antal borgere. Der er forskellige, mulige forklaringer på dette. Først og fremmest er det tænkeligt, at borgerne er blevet dårligere, samt at befolkningen i Faxe Kommune gradvist er blevet ældre. En anden mulig forklaring kan være, at stigningen kan tilskrives det stigende antal borgere i Faxe Kommune. Når det samlede befolkningstal stiger, er det også naturligt, at det totale antal borgere, der henvises til træning, stiger. I den forbindelse er der set nærmere på, om andelen af befolkningen, der henvises til træning, er fast, eller om den har ændret sig i opeller nedadgående retning. Tabel 4 viser, at en større andel af befolkningen er blevet visiteret til træning i 2016 end i Muligvis fordi befolkningen er blevet dårligere og ældre. Tabel 4: Andelen af borgerne i Faxe Kommune, der henvises til træning Andelen af indbyggere i Faxe Kommune, der er visiteret til træning 3,2 % 4,4 % 2

3 Opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetid: Træningsafdelingen har i 2016 ansøgt om statslige satspuljemidler til at nedbringe ventetiden på genoptræning for ældre medborgere. På landsplan har en række kommuner udfordringer i forhold til at nedbringe ventetiden til en uge. Flere kommuner har en ventetid til genoptræning på mere end 10 dage. Staten har derfor givet kommunerne mulighed for at søge midler i en pulje, der kan anvendes til at nedbringe denne ventetid. Puljen er baseret på satspuljemidler målrettet ældre, men træningsafdelingen forventer, at den vil komme alle borgere, der går til genoptræning, til gavn. Der forventes dermed en generel effekt uanset alder og uanset om det er genoptræning under sundhedsloven eller under serviceloven. Træningsafdelingen i Faxe Kommune har valgt at ansøge om midler fra puljen. Nedenfor er angivet, hvad der er søgt midler til, samt hvad begrundelsen i ansøgningen er: Tre ekstra kondicykler. o Flere cykler med lav indstigningshøjde vil medføre, at de ældre får mere træning i den fastsatte træningstid. Formålet er at nedbringe ventetiden. Et kursus i kinesiotape. o Tapen forventes at reducere smerterne hos borgeren. Kurset skal medføre en optimeret arbejdsgang i forhold til brugen af tapen. Ekstra lasere til smertebehandling. o Laserne forventes at aflaste borgernes smerter. Flere lasere forventes at nedbringe ventetiden. En ekstra Nustep-træningsmaskine. o Der er kø ved den eksisterende. En ekstra maskine kan derfor være med til at nedbringe ventetiden. Opnormering af personale til pukkelafvikling. o Resterende midler ønskes brugt på dette, så flere borgere kan trænes. Øget normering forventes at nedbringe ventetiden. En slutbemærkning i forhold til træningsafdelingens ansøgning er, at de ekstra lasere og den forbedrede arbejdsgang i forhold til kinesiotape forventes at medføre en reduktion i smerter hos borgerne, hvilket forventes at medføre, at træningen kan intensiveres hurtigere. Dette forventes at medføre kortere træningsforløb, således at træningsafdelingen kan afslutte borgerne hurtigere og dermed nedbringe ventetiden. Hovedformålet med træningsafdelingens ansøgning er således nedbringelse af ventetiden. Målet er, at kommunerne generelt skal ned på en uges ventetid. Sundhedsdatastyrelsen opgør i forlængelse af sundhedsaftalerne ventetiden til almen genoptræning. Tabel 5 giver et overblik over ventetiden til almen genoptræning i I Faxe Kommune er det besluttet, at sammenligne Faxe Kommune med udvalgte kommuner i Region Sjælland samt regionsgennemsnittet. Tabel 5 inddrager derfor de udvalgte kommuner. Herudover indgår landsgennemsnittet også. 3

4 Tabel 5: Opgørelse af ventetid til almen genoptræning 2015 Landsgennemsnit 14 Region Sjælland 13 Faxe Kommune 6 Køge Kommune 10 Ringsted Kommune 12 Næstved Kommune 13 Stevns Kommune - Vordingborg 10 Kommune Flere kommuner i landet og i Region Sjælland har forholdsvis lang ventetid til træning, og det kan ses på den gennemsnitlige ventetid, jf. tabel 5. Hvor landsgennemsnittet er på 14 dage, har Faxe Kommune i 2015 kun 6 ventedage. Faxe Kommune klarer sig så godt, at kommunen på landsplan befinder sig på en delt andenplads. På trods af, at der ingen pukkel er i Faxe Kommune, har træningsafdelingen modtaget tilsagn om kr. fra puljen til de ovenstående ønsker. Træningsafdelingen har angivet, at de vil følge den tid, der går, fra de modtager enten en henvisning eller en genoptræningsplan, til de tilbyder borgeren det første besøg, således at den nuværende ventetid kan reduceres. Resultatet af de nye tiltag forventes at kunne aflæses i Sundhedsdatastyrelsens data for 2017, som forventes at være offentligt tilgængelige tidligst i midten af Evaluering af kinesiotape og lasere: Træningsafdelingen har forsøgt at evaluere på deres brug af kinesiotape og lasere i deres behandling af borgerne. Evalueringen baserer sig på 18 borgercases udarbejdet af træningsenhedens medarbejdere. De fordeler sig således: 12 cases involverer brug af kinesiotape. 2 involverer brug af laser. 4 involverer brug af både laser og kinesiotape. Alle cases er kombineret med træningsforløb. Der er nogle metodiske problematikker med opgørelsen. Først og fremmest sammenlignes der ikke med cases, hvor midlerne ikke bruges. Det har ikke været muligt at oprette en kontrolgruppe, da borgernes diagnoser er for forskellige. Det bliver derfor en subjektiv vurdering af, om laser og kinesiotape gavner borgerne. Til slut kan det nævnes, at længden af forløbene er beskrevet ud fra den enkelte terapeuts vurdering. Man skal derfor helt overordnet være påpasselig med at konkludere for meget ud fra evalueringen. Oprindeligt har træningsenheden forventet, at midlerne vil nedbringe antallet af træningsgange. Erfaringen viser dog allerede, at antallet af træningsgange ikke er 4

5 mindsket, som oprindeligt forventet. I enkelte tilfælde vurderes det, at antallet er øget. Dette er dog ikke nødvendigvis negativt. Træningsenheden vurderer overordnet, at kinesiotapen og laserne har givet dem bedre mulighed for at hjælpe borgerne, samt at borgerne afsluttes med et højere funktionsniveau, end de normalvis afsluttes med. Herudover fremhæver træningsenheden, at der på sigt er mulighed for, at træningsenheden grundet det højere funktionsniveau hos borgerne vil opleve færre genhenviste borgere til sygehuset samt færre genhenviste til genoptræningsforløb. Administrationen vil fremadrettet være opmærksomme på, om der er mulighed for at følge dette. Såfremt at det er tilfældet, vil det indgå i fremadrettede nøgletalsrapporter om træningsenheden. Delkonklusion: I det foregående afsnit kan det ses, at Faxe Kommune klarer sig godt, når det handler om at holde en kort ventetid til genoptræning. Med 6 dages ventetid placerer Faxe Kommune sig som en af de bedste kommuner i landet, når det handler om at sikre kort ventetid. På landsplan har en række kommuner dog lange ventetider til genoptræning. Staten har derfor givet kommunerne mulighed for at søge om statslige satspuljemidler til at nedbringe ventetiden. Træningsafdelingen har ansøgt om at nedbringe den i forvejen lave ventetid yderligere. Faxe Kommune har fået tilsagn om kr. til formålet. Resultatet af træningsenhedens arbejde forventes at afspejle sig i opgørelsen af ventetid til træning, der tidligst er tilgængeligt i midten af Foreløbigt oplever træningsafdelingen, at borgerne afsluttes med et højere funktionsniveau end tidligere. Til gengæld afsluttes de ikke hurtigere som forventet. I stedet er det relevant at følge, om der ses færre genhenvisninger fremadrettet, når borgerne afsluttes med et højere funktionsniveau. Konklusion: Det kan overordnet set konstateres, at der mellem 2014 og 2016 er sket en stigning i både antal visiterede pakker og antal borgere. Dette kan bl.a. skyldes, at borgerne i kommunen bliver dårligere, og nogle bliver ældre. Herudover kan det konstateres, at en stigende andel af borgerne i kommunen henvises til genoptræning. Sandsynligvis fordi befolkningen i kommunen bliver gradvist ældre. Faxe Kommune er med 6 dages ventetid blandt de kommuner i landet, der har kortest ventetid til genoptræning. Kommunens træningsafdeling har som ambition at sænke ventetiden yderligere ved hjælp af statslige satspuljemidler. Den foreløbige evaluering fra træningsenheden giver dog anledning til ledelsesmæssige overvejelser omkring, hvordan nedbringelse af ventetid bedst kan sikres, herunder om det bedst sker gennem hurtigere forløb med samme funktionsniveau, som man har været 5

6 vant til, eller om borgernes funktionsniveau skal forbedres, således at træningsafdelingen søger at minimere antallet af genhenviste og på den måde reducerer antallet af henviste og ventetiden til træning. 6