Oversigt. Uddannelsespolitisk Analyse udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt. Uddannelsespolitisk Analyse - 2003 udgave"

Transkript

1 Oversigt Uddannelsespolitisk Analyse udgave Overview Education Policy Analysis Edition Danish translation Oversigter er oversatte uddrag af OECD publikationer. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop Denne oversigt er ikke en officiel OECD oversættelse. ORGANISATION FOR ECONOMIC CO-OPERATION AND DEVELOPMENT ORGANISATIONEN FOR ØKONOMISK SAMARBEJDE OG UDVIKLING

2 Formålet med serien Det er en nøglepolitisk målsætning i OECD lande at forbedre uddannelseskvaliteten. Der er store uddannelsesreformer i gang rundt omkring i hele verden som svar på kravene om at gøre livslange uddannelsesmuligheder tilgængelige for alle. Med en Educational Policy Analysis er det muligt at reflektere på og lære af denne fyldige, internationale erfaring. Serien Educational Policy Analysis blev indledt af OECD i Den er en del af arbejdsprogrammet i OECD's Uddannelseskomité og imødekommer de politiske prioriteter, der blev oprettet af OECD's Undervisningsministre. Dens hovedformål er: at hjælpe uddannelses taktikplanlæggere og andre, der arbejder med uddannelsespolitik, med at tage bedre beslutninger ved at trække på internationalt og komparativt arbejde, at trække de nøgleindsigter og politiske konsekvenser frem, der opstår gennem OECD's uddannelsesaktiviteter, international data og indikatorer samt relaterede studier, og at fremlægge resultater, analyser og diskussioner i en kortfattet og tilgængelig form. Educational Policy Analysis udkommer årligt. Oversigt over 2003 udgaven 2003 udgaven indeholder hyperaktuelle gennemgange af politiske drøftelser og international udvikling vedrørende: måden, hvorpå lande definerer studerende med invaliditeter, indlæringsvanskeligheder og handicap, de tiltag de gør for at få opfyldt de studerendes behov, og hvad disse tiltag betyder under drøftelser om retfærdighed og inklusion, nye fremgangsmåder til erhvervsvejledning for både unge og voksne, som smidiggør en livslang uddannelse ved at udvikle karrierefærdigheder igennem hele livet, de dybtgående ændringer undervejs i målsætninger og klientel af videregående uddannelser, og hvad disse betyder for måden, de videregående uddannelser finansieres og styres på, samt politiske projekter for at sikre, at investeringer i voksnes livslange uddannelse af individuelle, regeringer og foretagender bliver indfriet og er bæredygtige på langt sigt udgaven indeholder for første gang også et sammendrag af større uddannelsespolitiske ændringer tværs over en lang række områder i OECD lande. OECD,

3 Kapitel 1: Forskelligartethed, inklusion og retfærdighed: Indsigt i bestemmelser for særlige behov I OECD lande er det en nøglefunktion i uddannelsespolitik at skabe retfærdige bestemmelser for forskellige studerende befolkningsgrupper. I midten af denne udfordring ligger målet for inklusion, der i sidste instans fører til forbedret social samhørighed. Det forventes, at uddannelsessystemerne tager del i disse sociale forhåbninger, og lande har iværksat en række tiltag med henblik på at bidrage hertil. Dette kapitel bidrager til denne opgave ved at trække på international data og erfaring baseret på programmer for studerende med invaliditeter, vanskeligheder og handicap. Udover at dokumentere den store variation af landenes fremgangsmåder har det to hovedargumenter: (i) et rettighedsbaseret koncept for retfærdighed betyder, at hvor end det er muligt, bør disse studerende uddannes i almindelige, konventionelle skoler i stedet for i særskilte institutioner, og (ii) de forskellige nationale fremgangsmåder til at medregne studerende med invaliditeter i almindelige skoler tilvejebringer nyttig erfaring til brug i den videre debat om uddannelsesmæssig forskelligartethed og retfærdighed. Kapitlet analyserer en stor mængde international data vedrørende programmer for studerende med invaliditeter, indlæringsvanskeligheder og handicap. Det trækker også på indgående undersøgelser fra skoler, hvor inklusion synes at virke godt til identifikation af en række forhold, der er vigtige til udvikling af skoler, som medregner studerende med invaliditeter. Disse funktioner, der er hentet fra otte OECD lande, lader også til at være vigtige for forbedringen af uddannelsen af studerende som helhed. OECD lande er forpligtet til at sikre, at alle studerende får et retfærdigt udfald af uddannelsessystemerne, hvilket kræver, at de sørger for grupper med forskellige behov. En vigtig del af denne opgave er at strukturere programmer for studerende med invaliditeter, vanskeligheder og handicap således, at de respekterer og beskytter disse gruppers rettigheder. Dette har ikke tydeligt afgrænsede konsekvenser for fordelingen af ressourcer, da ingen ressourcemængde kan skabe resultater, for fx mange handicappede studerende, der er lig med dem fra deres ikke-handicappede ligemænd. Mens dette kapitel leverer en omfattende, international analyse af fordelingen af ressourcer til forskellige grupper (inklusive efter køn og alder), er disse således rettere indikatorer for den udstrækning, hvori landene engagerer sig i processen for at tilstræbe retfærdighed, end til at måle fremgang for at opnå en objektiv, veldefineret standard. Men det man kan gøre er at identificere nogle nøglebetingelser, der gør det muligt at føre denne proces videre. Først skal man anerkende og planlægge forskelligartethed. En indikator for om dette sker, er det antal studerende, der går i specialskoler: Dette antal varierer meget fra land til land, og hvor det er højt, er det et tegn på, at konventionelle skoler undlader at indrette sig efter forskellige behov. Blandt en række øvrige forhold, der identificeres senere i dette kapitel, handler nogle af dem om, hvad der foregår indenfor i skolesystemet så som personaleudvikling og samarbejde blandt skoler, mens andre omhandler eksterne forbindelser så som ansvarlighed og deltagelse fra samfundets side. De forskellige, nationale tiltag, der er dokumenteret i dette kapitel, åbner op for vigtige spørgsmål om, hvad der fungerer bedst for forskellige typer studerende. Reformer i OECD lande giver mulighed for akkumulation af forståelsen for, hvordan man bedst kan tackle disse problemer, men der er stadig meget, der skal gøres. 3 OECD 2003

4 Kapitel 2: Erhvervsvejledning: Nye fremgangsmåder De, der er ansvarlige for erhvervsvejledningsservice i OECD lande, står i dag over for to nøgleudfordringer. I forbindelse med livslange uddannelser og aktiv arbejdsmarkedspolitik skal de: levere serviceydelser, der udvikler karrierefærdigheder i stedet for blot at hjælpe folk med at tage beslutninger her og nu, og i høj grad udvide borgernes adgang til erhvervsvejledning, og udvide adgangen igennem hele livet. Dette kapitel fremlægger argumenter for vigtigheden af erhvervsvejledning i den offentlige politik, og det skitserer nogle af de måder, hvorpå OECD lande reagerer over for disse to udfordringer. Det er baseret på en omfattende gennemgang af erhvervsvejledning i 14 OECD lande. Erhvervsvejledning spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at hjælpe arbejdsmarkeder til at fungere og uddannelsessystemer til at nå målsætningerne. Den arbejder også for retfærdighed: den nyeste dokumentation hentyder til, at social bevægelighed afhænger af bredere erhvervelse af ikke blot kendskaber og færdigheder men også af en forståelse for, hvordan de anvendes. I denne sammenhæng sker der en udvidelse af formålet med erhvervsvejledning, så det bliver en del af en livslang uddannelse. Serviceydelser er allerede begyndt at tilpasse sig, idet de går bort fra den traditionelle model med en psykologiledet profession, der interviewer de studerende, som snart forlader skolen (se det skraverede afsnit vedrørende nogle af de nyeste landeinitiativer). Én nøgleudfordring til denne ændring af serviceydelser er at gå fra at hjælpe de studerende med at tage en beslutning om et job eller en retning over til en bredere udvikling af karrierefærdigheder. For skoler betyder dette at bygge erhvervsuddannelse ind i undervisningsplanen og kæde den sammen med de studerendes generelle udvikling. En række lande har integreret dette i skolefagene. Erhvervsuddannelse forbliver dog koncentreret omkring slutningen af obligatorisk skolepligt. På gymnasier og videregående uddannelser fokuserer serviceydelserne på valg her og nu i stedet for på personlig udvikling og bredere beslutningstagning, selv om der også her er ved at ske ændringer i nogle lande. En anden udfordring er at gøre vejledningen mere bredt tilgængelig igennem hele voksenalderen. En sådan bestemmelse er underudviklet og anvendes hovedsageligt af arbejdsløse, der bruger den offentlige arbejdsformidling. Nogle nye serviceydelser kædes sammen med institutioner for voksenuddannelse, men det er ikke altid muligt for disse at tilbyde bred og saglig rådgivning. Bestræbelser på at oprette private markeder har kun haft ringe succes; ikke desto mindre mangler offentlige bestemmelser tilstrækkelig finansiering. Derfor forbliver oprettelsen af en erhvervsrådgivning, der er i stand til at betjene alle voksne, en skræmmende opgave. Web-baserede serviceydelser kan måske hjælpe med udbudet, men de kan ikke helt erstatte skræddersyet hjælp til individuelle. I det skraverede afsnit vises der nogle eksempler på de nyeste landeinitiativer. OECD,

5 Skraveret afsnit - Erhvervsvejledning: Udvidelse af adgang ved anvendelse af nyskabelse Australiens nationale erhvervsvejlednings web-site ( indeholder information om kurser i uddannelse og træning, om udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet i regionsområder, om indholdet af erhvervene og om kilder til finansiering af studierne. Brugere kan udforske deres personlige interesser og præferencer og sammenholde disse med uddannelses- og erhvervsinformation. Indenfor de første syv måneder blev sitet besøgt 2,5 millioner gange. I Østrig afholdes der tre store erhvervsvejledningsmesser hvert år. De dækker erhvervsfaglig uddannelse, videregående uddannelser og voksenuddannelse. De besøges af tusindvis af mennesker, involverer hundredvis af professionelle organisationer og handelsorganisationer, arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner, og de bliver markedsført strategisk til skoler og samfundet. Canadas offentlige arbejdsformidling lader mange erhvervsvejledningsserviceydelser udføre i kontrakt af samfundsorganisationer, der ofte er mere tunet ind på behovene fra specielle grupper: fx enlige forældre eller den oprindelige befolkning. Nogle af disse organisationer fokuserer hovedsageligt på erhvervsudviklingsaktiviteter så som informationsservice, erhvervsrådgivning og jobsøgnings workshops. Andre har et bredere område indenfor uddannelse, oplæring og samfundsfunktioner. Nogle har ansat professionelle erhvervsvejledere, mange har ikke. I Spanien har det internationale firma Altadis et karriereudviklingsprogram, der er bygget op omkring en database med de ansattes kvalifikationer og beskrivelser af eksisterende stillinger i firmaet. De, der deltager i programmet, bliver interviewet med regelmæssige mellemrum, så man kan evaluere deres kvalifikationer og forhåbninger med firmaets fremtidige behov. Som en del af et planlagt arbejdsløshedsprogram, der er forhandlet med fagforeningerne, tilbyder Altadis de ansatte erhvervsrådgivning og har skrevet kontrakt med et specialist outplacement firma om denne serviceydelse. Outplacement firmaet har normalt ansat psykologi- eller økonomikandidater til at yde denne service. I Storbritannien anvender man callcenter teknologi til udvidelse af voksnes adgang til uddannelse. Serviceydelsen, lær direkte (learndirect), giver både information og mere omfattende erhvervsrådgivning til de, der henvender sig. Servicepersonalet har de relevante kvalifikationer på ét af tre niveauer afhængig af det, de arbejder med, og de kan søge på en online database, der indeholder mere end en halv million uddannelses- og oplæringskurser. Flere end fire millioner mennesker har henvendt sig til den nationale rådgivningslinje, siden den blev oprettet i Hjælpelinjen er åben mellem 8-22, 365 dage om året. Kapitel 3: Ændring af ledelsesmønsteret på videregående uddannelser Næsten uden undtagelse har OECD regeringer for nylig reformeret, gennemgået eller omstruktureret deres videregående uddannelsessystemer. Bag sådanne reformer ligger der dybtgående ændringer i målsætningerne for de videregående uddannelser og de udfordringer, de står over for sammen med institutionernes karakter og klientel. Man har nu fuld forståelse for, at universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner har behov for at tilpasse sig et mere komplekst miljø, hvor forventningerne til videregående uddannelser har ændret sig til det uigenkendelige. 5 OECD 2003

6 Hvad betyder dette for måden, hvorpå de videregående uddannelser drives og styres på? I det 20. århundrede udøvede regeringerne i de fleste OECD lande væsentlig kontrol med og indflydelse på sektoren som en hjælp til at nå målene så som økonomisk vækst og social retfærdighed. I dag har regeringerne på den ene side en større interesse end nogensinde i at sikre, at uddannelsesinstitutionerne hjælper med til at nå de økonomiske og sociale behov, idet man er klar over deres betydning i det videnorienterede samfund. På den anden side accepterer de, at central planlægning af videnskabelse, undervisning og indlæring ofte er ineffektivt, og at et blomstrende samfund og økonomi kræver, at institutionerne drives med en vis grad af uafhængighed, mens markedsmekanismer ofte er mere effektive end administratorer til at regulere udbud og efterspørgsel efter forskellige former for indlæring leveret til forskellige kundegrupper. Derfor står ledelsen af de videregående uddannelser over for nogle svære udfordringer. Hvis videregående uddannelser virkelig er en vigtig, strategisk magtfaktor for regeringer i deres søgen efter at nå nationale mål, kan regeringer så opnå disse resultater uden et kompromis med universiteternes uafhængighed eller deres initiativrigdom efter at forsyne nye markeder? Dette kapitel ser på, hvorledes regeringer håndterer dette spørgsmål, og hvorledes de håndterer en række relaterede sager rundt omkring i ledelsen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det gøres ved at se på graden, hvormed det bliver muligt for sådanne institutioner at udøve selvstyre og udvikle deres egne, interne styrker og samtidig bevare et sammenhængende, videregående uddannelsessystem overalt. Dette involverer specifikt, at man overvejer de skiftende ledelsesmagtfaktorer med hensyn til fem aspekter i driften af de videregående uddannelser: for det første hvor meget frihed institutionerne har til at drive deres egne forretninger, for det andet i hvilket omfang, de er afhængige af offentlig finansiering eller kan trække på andre kilder, for det tredje de skiftende måder, hvorpå det videregående uddannelsessystem selv er underlagt kvalitetssikring og kontrol, for det fjerde forstærkningen af institutionernes ledelse og for det femte nye funktioner til deres ledere. Generelt har dagsordenen for den videregående uddannelsesreform engageret regeringer til at sætte større fokus på strategi og prioritering og mindre indblanding i driften af systemet på daglig basis. I nogle lande har dette inkluderet oprettelse af kontorer, der overvåger kvaliteten af undervisning og research, og mellem eller buffer enheder er dukket op til fordeling af de offentlige midler. Derfor handler det nuværende politiske miljø lige så meget om at udvikle nye fremgangsmåder, hvor koncepter så som strategisk le delse, deregulering og ansvarlighed står forrest, som det handler om at få direkte indflydelse på de videregående uddannelsersinstitutioners adfærd. Kapitel 4: Strategier for bæredygtig investering i livslang uddannelse Livslang uddannelse er en kernestrategi ved bevægelsen mod et vidensamfund og til sikring af, at fordelene bliver retfærdigt fordelt. Men voksenuddannelse er det svage led indenfor rammerne af livslang uddannelse. Mange barrierer har bidraget til det begrænsede omfang, hvori voksne generelt og handicappede i særdeleshed deltager i uddannelsen. Undervisningsmetoderne er ikke altid OECD,

7 hensigtsmæssige, og den individuelle mangler måske tilgængelige og støttende serviceydelser, der er nødvendige for at få ligevægt mellem arbejde, familie og uddannelse. Dette kapitel fokuserer på en særdeles vigtig barriere, nemlig ressourcer, som sætter grænser for tid og penge. Man har endnu ikke systematisk analyseret de ressourcer, der kræves for en mere omfattende voksenuddannelse. OECD lande står over for vigtige spørgsmål om, hvordan man opnår og bibeholder de højere niveauer i den nødvendige investering for at sikre, at mulighederne er åbne for alle, der søger dem, og til sikring af at samfundet foretager investeringer på økonomisk effektive niveauer. Selv om fordelene ved voksenuddannelse ikke kan formuleres udelukkende i finansielle vendinger, så er de økonomiske hensyn vigtige. Hvis individuelle, foretagender og regeringer skal investere mere i voksenuddannelse, skal det være økonomisk bæredygtigt (der skal være tilstrækkeligt med kalkulerede ydelser til at udligne udgifterne), og det skal være finansielt bæredygtigt (der skal være midler til at betale for fordele i dag, som måske først bliver synlige langt ind i fremtiden). Hvor investering i unge menneskers uddannelse har stor bæredygtighed i begge betydninger, mangler der en del indenfor voksenuddannelse. Dette kapitel kaster først lys over den økonomiske bæredygtighed med hensyn til voksenuddannelse ved at foretage vejledende beregninger på forrentningen af studier i den modne alder. Dets observationer antyder, at de økonomiske forrentninger under den gængse politik kun beskedent tilskynder den individuelle - specielt voksne i arbejde - til yderligere livslang uddannelse. Det er nødvendigt med intervention for at lette byrden af offeromkostninger og for at afkorte studieperioderne ved at godskrive voksne studerende for det, de allerede ved. Den finansielle bæredygtighed i voksenuddannelse afhænger af mekanismer til deling af omkostningerne blandt individuelle, regering og arbejdsgivere. Regeringer bør dække omkostningerne til de mindst begunstigede og skabe en metode til brug for andre parter med henblik på at dele omkostningerne. Kapitlet udforsker de nyeste initiativer i 10 OECD lande, der tilstræber at gøre sådanne medfinansieringer til en realitet. De har set lovende ud, selv om det har vist sig at være vanskeligt at nå ud til de handicappede grupper, der virkelig trænger til nye uddannelsesmuligheder. Ikke desto mindre giver den lange række af initiativer, der nu er undervejs, indsigt i, hvad der måske vil fungere for individuelle og foretagender. 7 OECD 2003

8 Bilag: Nyeste uddannelsespolitiske udvikling i OECD lande Bilaget opsummerer større uddannelsespolitiske udviklinger i OECD lande. Opsummeringerne, der er leveret på frivillig basis, giver et overblik over de større, politiske initiativer, der må formodes at interessere en international målgruppe og over kilder, hvor man kan finde yderligere information. Opsummeringerne lægger vægt på det store omfang af taktisk uddannelsesplanlægning i OECD lande. Landene har fremhævet politiske udviklinger indenfor rammerne af livslang uddannelse, der strækker sig lige fra den tidlige barndom og uddannelse af børn i førskolealderen (fx Østrig, Korea og New Zealand) til voksenuddannelse og oplæring på arbejdspladsen (fx Danmark, Finland og Spanien). Bredden af politiske initiativer gør det vanskeligt at kategorisere dem uden besvær, selv om adskillige almindelige temaer er åbenlyse. For det første har næsten alle landene henledt opmærksomheden på politikken med at højne uddannelseskvaliteten i de obligatoriske skoleår. Denne fremhævelse har omfattet en mere klar specifikation af de nøglefærdigheder og den viden, som de studerende skal opnå [fx Belgien (fransktalende samfund), Tyskland og Japan], og indførelse af eksterne evalueringer af de studerendes uddannelses- og skolepræstationer (fx Holland, Norge og Portugal) samt styrkelse af lærernes ekspertviden (fx læseundervisning i USA). Vedtagelsen af rammer, der specificerer uddannelsesmål og krav om ansvarlighed, har generelt været en del af en bredere reformpakke, der også yder skolerne større selvstyre i driften (fx i Finland og Italien). For det andet vækker spørgsmålene omkring social ugunstighed og fremmedgørelse af de studerende fortsat store bekymringer, med programmer der er rettet mod nedskæringer af antallet af unge mennesker uden nogen kvalifikationer (fx Frankrig og Tyskland), forbedring af studenternes motivation (fx Storbritannien) eller reducering af forskellene i uddannelsesmulighederne tværs igennem regioner (fx Korea). For det tredje har den videregående uddannelsessektor været specielt i fokus med hensyn til reformer i de fleste lande. Disse ændringer har generelt været i retning af at yde institutionerne mere selvstyre indenfor rammerne af større ekstern ansvarlighed over for arbejdspræstationerne. I Europa har et større incitament til en videregående uddannelsesreform været Bologna-erklæringen (Bologna Declaration) med dens målsætning for fælles rammer indenfor graderne af videregående uddannelser, og adskillige lande har henledt opmærksomheden på ændringer i strukturen af deres kvalifikationer for videregående uddannelser (fx Danmark, Tyskland, Holland og Norge). Sluttelig foregår der i en række lande væsentlige ændringer i organisationen og administrationen i uddannelsessektoren. Skridtet hen imod større selvstyre i driften af uddannelsesinstitutionerne og større deltagelse af de lokale myndigheder betyder, at centrale uddannelsesmyndigheder involverer sig mindre i den direkte uddannelsesbestemmelse og fokuserer mere på strategisk planlægning og evaluering af resultaterne. OECD,

9 Denne Oversigt er en oversættelse af uddrag fra en OECD publikation oprindeligt publiceret med følgende titel på engelsk og fransk: Education Policy Analysis Edition Analyse des politiques d'éducation - Édition 2003 OECD, OECD publikationer og Oversigter (Overviews) er tilgængelige på Indtast overview i boksen Title Search på hjemmesiden Online Bookshop eller indtast publikationens engelske titel (Oversigter er linket til den originale bog på engelsk). Oversigterne er udarbejdet af afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. rights@oecd.org / Fax: OECD, 2003 Reproduktion af denne Oversigt er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. 9 OECD 2003

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

Education Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HEN IMOD EN EKSPLICIT POLITIK

Education Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HEN IMOD EN EKSPLICIT POLITIK Education Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition Summary in Danish Uddannelsespolitisk analyse 2005-2006 udgave Sammendrag på dansk INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER:

Læs mere

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Consumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition Summary in Danish Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Sammenligninger af udviklingsniveauet i forskellige

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition Summary in Danish Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Sammendrag på dansk Uddannelse og livslang indlæring spiller en kritisk rolle

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Revurdering af OECD's jobstrategi

Revurdering af OECD's jobstrategi OECD Employment Outlook: 2004 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave Sammendrag på dansk Revurdering af OECD's jobstrategi Af John P.

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook: SOPEMI 2009. International Migration Outlook: SOPEMI 2009. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2009 Sammendrag på dansk Migration til OECD-lande er steget voldsomt i løbet af de sidste to årtier

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv

OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life. OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv OECD Insights Human Capital: How what you know shapes your life Summary in Danish OECD indsigter Menneskelig kapital: Hvordan din viden skaber dit liv Sammendrag på dansk Der er sket enorme ændringer i

Læs mere

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Modernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af

Læs mere

Education Policy Analysis -- 2004 Edition. Uddannelsespolitisk analyse -- 2004 udgave. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Education Policy Analysis -- 2004 Edition. Uddannelsespolitisk analyse -- 2004 udgave. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Education Policy Analysis -- 2004 Edition Summary in Danish Uddannelsespolitisk analyse -- 2004 udgave Sammendrag på dansk Idet vi tager et tilbageblik på et tema, der blev gennemgået af OECD for første

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen

Leder. Globalisering: Hamle op med udfordringen OECD Employment Outlook - 2005 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelses Outlook - 2005 udgave Sammendrag på dansk Leder Globalisering: Hamle op med udfordringen Af John P. Martin Director for Employment,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 15.7.2014 B8-0051/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om ungdomsbeskæftigelse (2014/2713(RSP))

Læs mere

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé

OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.

Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc. Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde

Læs mere

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.

Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,

Læs mere

vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen

vejledningspjece 14/10/03 17:00 Side 13 Vejledningsreformen Vejledningsreformen Vejledningsreformen kort fortalt Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 13-2003 Forfattere: Undervisningsministeriet i samarbejde med Lucas Vagn Engell,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

International Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster

OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes. OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster OECD Employment Outlook - 2006 Edition: Boosting Jobs and Incomes Summary in Danish OECD Employment Outlook 2006 udgave: Stimulering af jobs og indkomster Sammendrag på dansk Efter to årtier med stigende

Læs mere

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Danmarks Bedste Arbejdspladser

Danmarks Bedste Arbejdspladser Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland

Læs mere

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid

Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Budgetkontroludvalget 2016/2242(INI) 6.6.2017 UDKAST TIL BETÆNKNING om kontrol af udgifterne til EU's ungdomsgaranti og overvågning af ordningernes omkostningseffektivitet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren

Forord til Verden læser spansk 2016 af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 7. maj 2002 PE 312.519/1-32 ÆNDRINGSFORSLAG 1-32 Udkast til betænkning (PE 312.519) Kathleen Van Brempt Realiseringen

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

OECD: Education at a Glance 2018

OECD: Education at a Glance 2018 OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere