Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse"

Transkript

1

2

3 Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3

4 4

5 Indhold 1 Forudsætninger og indhold Kilde Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark Personskader fordelt på transportmiddel Hovedsituationer By og land Køn og alder Sprit 9 3 Nordjyllands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 13 4 Østjyllands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 17 5 Midt- og Vestjyllands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 21 6 Sydøstjyllands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 25 7 Syd- og Sønderjyllands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 29 8 Fyns Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 33 9 Sydsjælland/Lolland-Falsters Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 37 1 Midt- og Vestsjællands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering Nordsjællands Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering Københavns Vestegns Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering Københavns Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering Bornholms Politikreds Udviklingen i Transportmidler Hovedsituationer By/land Køn og alder Sprit Opsummering 57 5

6 1 Forudsætninger og indhold Dette notat er lavet af MOE A/S for Vejdirektoratet i efteråret 213. Det indeholder en status for trafikulykker i 212 fordelt på de 12 politikredse sammenholdt med status på landsplan. Notatet indeholder dels en række figurer over udvalgte parametre under personskader, dels et antal tabeller med de faktiske oplysninger for året 212. Der sammenlignes endvidere med ulykkestallene for 211. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. 1.1 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets system i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomst. 1.2 Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 3 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end,5 o/oo eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er,25 g/l omsat til,5 o/oo. 2 Udviklingen i Danmark Udviklingen i Danmark 8 Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 1: Udviklingen af personskader på landsplan fra 27 til 212 Antallet af personskadeulykker i 212 er med det laveste i den analyserede periode og er dermed faldet med 11 % siden 211 hvor tallet var Med 167 dræbte i 212 er Færdselssikkerhedskommissionens mål om maksimalt 2 dræbte med udgangen af 212 mere end nået. Det er det laveste antal dræbte i den viste 6-årige periode og faktisk det laveste tilbage til statistikkens start i 193. Siden 27 er antallet af dræbte faldet med 59 % dvs. antallet er mere end halveret. Antallet af alvorligt tilskadekomne er med ligeledes det laveste siden 27 og svarer til et fald på 1 % i forhold til 211. Ligeledes er antallet af lettere tilskadekomne med i 212 det laveste i perioden, hvilket svarer til et fald på 53 % i forhold til 27 og på 11 % i forhold til 211. Med undtagelse af Bornholms politikreds, hvor tallene varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse meget pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det lave antal af personskader i 212 er altså et resultat af fald i alle politikredse, dog på nær Københavns politikreds, som har oplevet en stigning på 9 % i antallet af personskader fra 211 til Personskader fordelt på transportmiddel På Figur 2 fremgår, hvilket transportmiddel, som de dræbte og tilskadekomne har været enten førere af eller passagerer i 212. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil 47 Lastbil 192 MC Figur 2: Personskader på landsplan i 212 fordelt på transportmiddel Størstedelen af de dræbte og tilskadekomne har enten været førere eller passagerer i personbiler. Med personskader udgjorde personbilen transportmiddel for 45 % af de samlede antal dræbte og tilskadekomne i 212. Antallet af personskader i personbil er markant lavere end i 211 hvor der var personskader i personbil. Den næststørste andel dræbte og tilskadekomne er cyklister. Med 839 dræbte og tilskadekomne cyklister udgør de 22 % af personskaderne. Dette er dog lavere end i 211, hvor der var 86 personskader på cykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Andet 6

7 . Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret bil 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr o.lign. Figur 3: Hovedsituationer For personskader i forbindelse med kørsel på knallert 45 eller knallert 3 er der ligeledes sket et fald i forhold til 211. På knallert 45 er antallet af personskader faldet fra 57 i 211 til 51 i 212, mens knallert 3 har været transportmiddel ved 395 personskader i 212 i forhold til 478 personskader i 211. Der er 192 personer som kom til skade på motorcykel, hvilket også er markant lavere end i 211, hvor der var 246 personskader med motorcykel. 2.2 Hovedsituationer Af Figur 3 fremgår de 1 hovedsituationer som ulykkerne er inddelt i. I det følgende vil: Hovedsituation og 9 vil blive beskrevet som eneulykker Hovedsituation 1 vil blive beskrevet som indhentningsulykker Hovedsituation 2 vil blive beskrevet som mødeulykker Hovedsituation 3, 4 og 6 vil blive beskrevet som svingningsulykker Hovedsituation 5 vil blive beskrevet som krydsningsulykker Hovedsituation 7 vil blive beskrevet som parkeringsulykker Hovedsituation 8 vil blive beskrevet som fodgængerulykker Hovedsituation Antal ulykker Eneulykker 353 Indhentningsulykker 241 Mødeulykker 972 Svingningsulykker 32 Krydsningsulykker 133 Parkeringsulykker 42 Fodgængerulykker Figur 4 viser fordelingen af antal personskadeulykker, der sker på landsplan fordelt på hovedsituationer. Med 972 svingulykker på landsplan, svarende til 31 % af det samlede antal personskadeulykker i 212, er der det den hyppigste ulykkestype. Antallet af svingningsulykker er dog lavere end i 211, hvor der var 1.55 svingningsulykker med personskade. 685 eneulykker svarer til 22 % af det samlede antal personskadeulykker i 212, er den næst hyppigste ulykkestype efterfulgt af fodgængerulykker med en andel svarende til 13% af det samlede antal personskadeulykker på landsplan. Der er ligeledes sket en reduktion i antallet af indhentningsulykker, mødeulykker og krydsulykker i forhold til By og land I 212 blev personer enten dræbt eller kom til skade i trafikken. By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 1 Personskader på landsplan i 212 fordelt på vejtyper og by- og landzone Tabel 1 viser, at det primært er på kommuneveje, at personer kommer til skade i trafikken både i by- og landzone. Af de dræbte og tilskadekomne i 212, kom 3.73 til skade på kommuneveje og over halvdelen kom til skade i byzone, hvilket fremgår af Figur 5. Figur 4: Personskadeulykker på landsplan i 212 fordelt på hovedsituationer 7

8 Fordeling af personskader på by- og landzone 1753: 46% 225: 54% 2.4 Køn og alder Figur 6 viser, at 39 % af de dræbte og tilskadekomne i 212 var kvinder. Andelen af kvinder varierer med alderen. I 212 var 45 % af de dræbte og tilskadekomne børn i alderen -14 år piger, mens andelen af dræbte og tilskadekomne kvinder i aldersgruppen år var på 35 %. I aldersgruppen 65 år og derover udgør kvinder 49 % af de dræbte og tilskadekomne i 212. Personskader fordelt på køn By Land Figur 5: Fordeling af personskader på by- og landzone på landsplan Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen -15 år og for ældre over 64 år. 7 % af alle personskader i 212 er blandt børn, mens 13 % er blandt ældre på 65 år og derover. At der er så få børn mellem og 15 år, som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken, kan skyldes, at de sjældent færdes som selvstændige trafikanter. De få tilskadekomne børn er ofte passagerer i biler, fodgængere eller for de ældre børns vedkomne cyklister. At tallet er lavt kan derfor betyde, at der benyttes sikkerhedsudstyr til børn i bilerne, og at dette fungerer efter hensigten. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 64 år som bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade er større end andelen i øvrige aldersgrupper. De ældre på 65 år og derover udgør 26 % af de dræbte, men kun 11 % af de lettere tilskadekomne. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor let kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Omvendt sker 27 % af de lettere personskader i aldersgruppen år, mens det er 22 % af de dræbte. 231: 61% 1452:39% Kvinde Mand Figur 6: personskader fordelt på køn på landsplan Det fremgår af Figur 7 og Figur 8 at også personskadernes alvorlighed adskiller sig for de to køn. Kun hver fjerde dræbte i 212 er en kvinde, mens 43 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Generelt gælder det, at jo mere alvorlig personskaden er, desto større er andelen af mænd. Aldersfordelingen af personskaderne i 212 er vist på Figur 7 og Figur 8. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 24 år, som udgør 24 % af personskaderne i 212, hvilket er omtrent samme andel som i de øvrige år. Det kan formentlig forklares med, at denne aldersgruppe i høj grad begynder at færdes som selvstændige trafikanter i trafikken på knallert og i personbil. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken. Personskader kvinder fordelt på alder 7 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 7: Personskader kvinder fordelt på alder på landsplan i 212 Personskader mænd fordelt på alder 7 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 8: Personskader mænd fordelt på alder på landsplan i 212 8

9 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Alle politikredse 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 2 Spiritusulykker i Danmark i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 2.5 Sprit I 212 var der 46 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere, svarende til 15 %. Det er markant lavere end i 211, hvor der var 571 personskadeulykker med spirituspåvirkede førere. Generelt er antallet af personskader og personskadeulykker med sprit involveret lavere i 212 end i personer kom til skade i de spiritusrelaterede ulykker, hvilket er markant lavere end i 211, hvor der var 78 personskader. 314 af personskaderne var i forbindelse med en spirituspåvirket fører af en personbil, mens 44 var fodgængere. Der er et fald i forhold til 211, hvor 376 af personskader skete i personbil og 63 var fodgængere. 24 personer blev dræbt i spritulykkerne i 212, hvilket er mere end en halvering i forhold til 211, hvor der var 53 dræbte. De dræbte har primært været i forbindelse med spirituspåvirkede førere af en personbil. 9

10 3 Nordjyllands Politikreds Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Thisted Aalborg Vesthimmerland Rebild Morsø Mariagerfjord Skive Struer Holstebro Viborg Randers Norddjurs Figur 9: Kommuner i Nordjyllands politikreds Nordjyllands politikreds omfatter 9 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af Tabel 3. Dræbt Alvorligt Let I alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Rebild Vesthimmerland Aalborg Hovedtotal Tabel 3: Antallet af dræbte og tilskadekomne i 212 fordelt på kommunerne i Nordjyllands politikreds. I Nordjyllands politikreds er der sket 398 personskadeulykker i 212, hvor 55 personer kom til skader. Der sker flest personskader i Aalborg kommune, som også er den kommune i politikredsen med flest indbyggere. 3.1 Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Nordjyllands politikreds er faldet i perioden Den nedadgående tendens ses af Figur 1. Med 962 dræbte og tilskadekomne i 27 og 55 dræbte og tilskadekomne i 212 svarer det til en reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne på 48 %. 1

11 Udviklingen i Nordjyllands politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 1: Udviklingen i personskader i Nordjyllands politikreds I 212 var der 19 dræbte, 215 alvorligt tilskadekomne og 271 lettere tilskadekomne i Nordjyllands politikreds. Antallet af dræbte i Nordjyllands politikreds er blevet reduceret med 5% siden 27, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 47% i perioden fra 27 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordjyllands politikreds i 212 ses på Figur 11 Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil 8 Lastbil 29 MC Figur 11: Personskader fordelt på elementart i Nordjyllands politikreds i 212 I Nordjyllands politikreds kommer man primært til skade i trafikken som førere eller passagerer i personbiler. Herefter er det cyklister, knallertførere og fodgængere, som kommer til skade eller bliver dræbt. I Nordjyllands politikreds er der flere personskader i personbil (53 %) end på landsplan (45 %). Dræbte og tilskadekomne fodgængere udgør 8 % i Nordjyllands politikreds i 212, hvilket er lavere end på landsplan, hvor fodgængere udgør 11 % af personskaderne Knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Andet 3.3 Hovedsistuationer Figur 12 viser, at der i 212 skete flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker i Nordjyllands politikreds, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. I Nordjyllands politikreds skete der flere krydsningsulykker end på landsplan, mens andelen af fodgængerulykker er mindre end på landsplan. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 4 Indhentningsulykker 32 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 12: Personskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer 3.4 By/land Tabel 4 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone, og om de er sket på kommunevej eller statsvej i af personskaderne er sket på statsvej heraf 12 i byzone, mens 392 personskader er sket på kommuneveje i Nordjyllands politikreds. I 212 skete 229 af de i alt 55 personskader i Nordjyllands politikreds i byzone. Dette svarer til en andel på 45 %, hvilket fremgår af Figur 14. De resterende 276 personskader er sket i landzone. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 4: Fordeling af personskader i Nordjyllands politikreds fordelt på vejtyper og by- og landzone i By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje I Nordjyllands politikreds sker en større andel af personskaderne i landzone end på landsplan. 11

12 Fordeling af personskader på by- og landzone 55% 45% By Land Figur 13: Fordeling af personskader på by- og landzone i Nordjyllands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år Dræbt Alvorligt Let år år år år år år 75+ år Figur 15: Personskader, kvinder fordelt på alder i Nordjyllands politikreds i Køn og alder I 212 blev 221 kvinder og 284 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordjyllands politikreds, hvilket fremgår af Figur 14. Der er således flere mænd, som kommer til skade i trafikken i Nordjyllands politikreds, men i forhold til landsplan er forskellen mellem kønnene mindre. Personskader fordelt på køn Kvinde Personskader mænd fordelt på alder år Dræbt Alvorligt Let år år år år år år 75+ år Figur 16: Personskader, mænd fordelt på alder i Nordjyllands politikreds i : 56% 221: 44% Mand Figur 14: Personskader fordelt på køn i Nordjyllands politikreds i 212 Figur 15 og Figur 16 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgør 26% af personskaderne i Nordjyllands politikreds i 212, hvilket er en anelse højere end på landsplan. Knap en tredjedel af de dræbte er kvinder. Dette er lidt højere end på landsplan, hvor kvinder udgør en fjerdedel af de dræbte. Som på landsplan sker der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (8 %) og personer over 64 år (13 %). Til gengæld er personskaderne blandt trafikanter over 64 år relativt alvorlige og knap halvdelen af de dræbte befinder sig i denne aldersgruppe. 12

13 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Nordjylland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 5 Spiritusulykker i Nordjyllands politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 3.6 Sprit Af Tabel 5 ses, at 52 af de 398 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds har været spiritusulykker, hvilket svarer til en andel på 13 %. Det er lidt mindre end på landsplan, hvor andelen af spiritusulykker er 15 %. 61 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og og fodgængere. Ulykkerne sker primært med personbiler, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og varebil. Andelen af personskader i forbindelse med spitrituskørsel i varebil udgør 8 % i Nordjyllands politikreds mod 3 % på landsplan. Andelen af cyklister, som kommer til skade i forbindelse med spiritusulykker er lavere i Nordjyllands politikreds end på landsplan. 2 spirituspåvirkede førere af personbiler, 4 førere af varebil og 13 af knallert 3 har været involveret i spiritusulykkerne i Nordjyllands politikreds i 212. Der blev dræbt 4 personer i forbindelse med spiritusuheld i politikredsen i 212. De dræbte har været fører eller passager i varebil, personbil eller på knallert Opsummering Der er sket 398 personskadeulykker i Nordjyllands politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der var sket 45 personskadeulykker. I de 398 personskadeulykker blev 19 dræbte og 486 personer kom til skade i trafikken i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der var 22 dræbte og 551 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Nordjyllands politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Krydsningsulykker I Nordjyllands politikreds bør der også fokuseres på Ulykker i landszone med bilister Unge trafikanter i alderen år Ældre trafikanter Spirituspåvirkede førere af personbil, varebil og knallert 3 Cyklister i kryds i byzone 13

14 Rebild 4 Østjyllands Mariagerfjord Politikreds Randers Viborg Norddjurs Syddjurs Favrskov Silkeborg Aarhus Skanderborg Odder Horsens Samsø Figur 17: Kommuner i Østjyllands politikreds Østjyllands politikreds omfatter 7 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne fordelt på kommunerne i kredsen, fremgår af tabel 6. Dræbt Alvorligt Let I alt Favrskov Norddjurs Odder Randers Samsø Syddjurs Aarhus I alt Tabel 6: Fordeling af personskader på kommuner i Østjyllands politikreds i 212 I Østjyllands politikreds er der sket 317 ulykker med personskade i 212, hvor samlet 363 personer blev dræbt eller kom til skade. 1 personer blev dræbt i trafikken i Østjyllands politikreds i 212. Randers og Aarhus kommune har fleste dræbte med 3 personer hver, mens ingen er blevet dræbt i trafikken i Norddjurs og Samsø kommune. I Østjyllands politikreds skete de fleste personskader i Aarhus kommune i 212, som også er den tættest befolkede kommune i politikredsen. 14

15 4.1 Udviklingen i I Østjyllands politikreds er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldet i perioden Den nedadgående tendens ses af Figur 18. Med 619 dræbte og tilskadekomne i 27 og 363 dræbte og tilskadekomne i 212 er der sket i en reduktion i dræbte og tilskadekomne på 41 %, mens antallet af dræbte alene er reduceret med 82 % siden 27. Udviklingen i Østjyllands politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 18: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Østjyllands politikreds i perioden Transportmidler Fordelingen af personskader på transportmidler i Østjyllands politikreds i 212, fremgår af Figur 19. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil 1 Varebil 2 Lastbil Figur 19: Personskader i Østjyllands politikreds i 212 fordelt på transportmidler 18 MC 4 Knallert 45 Knallert 3 I Østjyllands politikreds er det primært førere eller passagerer i personbiler, som kommer til skade i trafikken. Herefter er det cyklister og fodgængere. Andelen som kommer til skade i personbiler svarer til 42 % af det samlede antal personskader i Østjyllands politikreds i 212. Der er således lidt færre som kommer til skade i personbil end på landsplan, mens andelen af cyklister (25 %) og fodgængere (15 %) som kommer til skade er lidt højere end på landsplan. Fordelingen af personskader på transportmiddel svarer nogenlunde til fordelingen på landsplan Cykel 42 Fodgænger 4.3 Hovedsituationer Figur 2 viser, at der i 212 sker flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker i Østjyllands politikreds. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Andelen af personskadeulykker som sker i forbindelse med svingning er 34 %, hvilket er lidt højere end på landsplan, hvor svingningsulykker udgør 31 %. Samtidig sker der lidt færre eneulykker (19 %) end på landsplan (22 %). Dræbte og tilskadekomne fodgængere udgør 17 % i Østjyllands politikreds i 212, hvilket er højere end på landsplan, hvor fodgængere udgør 11 % af personskaderne. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 32 Indhentningsulykker 23 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 2: Personskadeulykker i Østjyllands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer 4.4 By/land Af de i alt 363 personskader i Østjyllands politikreds i 212 er 39 af dem, svarende til 85%, sket på kommuneveje i enten by- eller landzone. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 7: Personskader i Østjyllands Politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone Af Tabel 7 ses desuden, at 219 af personskaderne er sket i byzone, hvilket svarer til 6 % af det samlede antal personskader i Østjyllands politikreds i By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje

16 Fordeling af personskader på by- og landzone 144: 4% 219: 6% By Land Figur 21: Fordeling af personskader i by- og landzone i Østjyllands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år Dræbt Alvorligt Let 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 23: Personskader, kvinder fordelt på alder i Østjyllands politikreds i Af Figur 21 fremgår det, at 6 % af personskaderne sker i byzone. Dette er en anelse højere end på landsplan hvor 54 % af personskaderne er sket i byzone i 212. I Østjyllands politikreds sker der flest personskader i 212 på kommuneveje og i byzone. 4.5 Køn og alder Figur 22 viser, at 137 kvinder og 225 mænd blev dræbt eller kom til skade i Østjyllands politikreds i 212, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Personskader mænd fordelt på alder år 29 Figur 24: Personskader, mænd fordelt på alder i Østjyllands politikreds i Dræbt Alvorligt Let 6-15 år år år år år år 75+ år Personskader fordelt på køn 225: 62% 137: 38% Kvinde Mand Som på landsplan udgør unge i alderen år 24 % af personskaderne. Andelen af ældre som kommer til skade i trafikken er med 11 % i Østjyllands politikreds lavere end på landsplan hvor dræbte og tilskadekomne over 64 år udgør 13 %. Figur 22*: Personskader fordelt på køn i Østjyllands politikreds i 212 *Der er en lettere tilskadekommen i 212, hvor der ikke er oplyst alder og køn. Figur 23 og Figur 24 viser personskaderne opdelt på køn og alder. Godt en tredjedel af de dræbte er kvinder, hvilket er flere end på landsplan, hvor dræbte kvinder udgør en fjerdedel, men det er små tal. Som på landsplan er der relativt få personskader med børn i alderen -15 år (8 %), men i Østjyllands politikreds kommer de primært til skade som fodgængere og cyklister, hvor de på landsplan ofte er passagerer i biler. 16

17 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Østjylland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 8 Spiritusulykker i Østjyllands politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 4.6 Sprit I 13 % af alle personskadeulykkerne i Østjyllands politikreds i 212 var spiritus involveret, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. 47 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og det er primært med spirituspåvirkede førere af personbiler efterfulgt af fodgængere og knallert 3. Andelen af dræbte og tilskadekomne fodgængere i forbindelse med spiritusuheld er større i politikredsen end på landsplan, men det er små tal. 4.7 Opsummering Der er sket 317 personskadeulykker i Østjyllands politikreds i 212, hvilket er lidt lavere end i 211, hvor der var 324 personskadeulykker. I de 317 personskadeulykker blev 1 dræbt og 353 kom til skade, og det samlede antal tilskadekomne i trafikken er derved reduceret i forhold til 211, hvor der var 29 dræbte og 382 tilskadekomne. Især antallet af dræbte er faldet markant. De hyppigste ulykkestyper i Østjyllands politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Fodgængerulykker I Østjyllands politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter i alderen år Spirituspåvirkede førere af personbil og knallert 3 samt fodgængere Cyklister i kryds i byzone 17

18 5 Midt- og Vestjyllands Jammerbugt Politikreds Brønderslev Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Skive Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Ikast-Brande Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Horsens Odder Figur 25: Kommuner i Midt- og Vestjyllands politikreds n t Dræbt Alvorligt Let I alt Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Morsø Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skive Struer Thisted Viborg I alt Tabel 9: Fordeling af personskader på kommuner i Midt- Vestjyllands politikreds i 212 Midt- og Vestjyllands politikreds omfatter 11 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne fordelt på kommuner i politikredsen kan ses på Tabel 9. I Midt- og Vestjyllands politikreds er der sket 397 personskadeulykker i 212, hvor 52 personer blev dræbt eller kom til skade. 27 personer blev dræbt i trafikken i Midtog Vestjyllands politikreds i 212. Der var ingen dræbte i Thisted Kommune i 212. Der sker flest personskader i Silkeborg kommune, som er den anden største kommune i politikredsen set på antal indbyggere. 18

19 Udviklingen i Midt- og Vestjyllands politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 26: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Midt- og Vestjyllands politikreds i perioden Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i Midt- og Vestjyllands politikreds er faldet i perioden , som kan ses på Figur 26. Med 943 dræbte og tilskadekomne i 27 og 52 i 212 svarer det til et fald på 45 %. I 212 var der 27 dræbte, 232 alvorligt tilskadekomne og 261 lettere tilskadekomne i Midt- og Vestjyllands politikreds. Antallet af dræbte i Midt- og Vestjyllands politikreds er faldet med 45 % siden 27, mens antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet med 38 % og lettere tilskadekomne er faldet med 5 % i perioden 27 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 ses på Figur 27 Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil 4 Lastbil 27 MC 44 4 Knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Andet Figur 27: Personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 fordelt på transportmidler I Midt- og Vestjyllands politikreds er det primært førere og passagerer i personbiler som kommer til skade i 212. Andelen af personskader i personbiler er 63 % og dermed højere end på landsplan, hvor 45 % af personskaderne sker i en personbil. I forhold til landsplan sker der væsentligt færre personskader med cykel (22 % på landsplan) og går (11 % på landsplan), mens disse transportmidler udgør 11 % for cykler og 7 % for fodgængere i Midt- og Vestjyllands politikreds. Der sker ligeledes lidt færre personskader for knallert 3 i politikredsen end på landsplan. 5.3 Hovedsituationer Figur 28 viser, at flest personskadeulykker er eneulykker efterfulgt af svingningsulykker, hvilket er omvendt i forhold til på landsplan i 212. Andelen af eneulykker er i Midt- og Vestjyllands politikreds 28 % og svingningsulykker udgør 27 % af personskadeulykkerne. På landsplan er andelen af eneulykker 22 % mens svingningsulykker udgør 31 %. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 4 Indhentningsulykker 4 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 28: Personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 I Midt- og Vestjyllands politikreds skete der desuden flere mødeulykker og krydsningsulykker i 212 end på landsplan, mens der skete færre fodgænger- og parkeringsulykker. 5.4 By/land Tabel 1 viser fordelingen af de 52 personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 på by- og landzone. Tabellen viser desuden, at 344 af personskaderne er sket på kommuneveje, svarende til 66 % af personskaderne i 212. Der er flest, som blev dræbt i landzone, og her bliver 11 dræbt på statsveje og 13 på kommuneveje. Overordnet set blev de fleste dræbt eller kom til skade på kommuneveje. I den forbindelse bør bemærkes, at en stor del af vejene i politikredsen er udenfor byzone

20 I 212 skete 179 af personskaderne i byzone, mens 34 er sket i landzone i Midt- og Vestjyllands politikreds. Fordeling af personskader på by- og landzone 34: 65% By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 1: Personskader i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone 18: 35% By Land Figur 29: Fordeling af personskader i by- og landzone i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år Dræbt Alvorligt Let 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 31: Personskader fordelt på alder i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 Personskader mænd fordelt på alder Figur 32: Personskader fordelt på alder i Midt- og Vestjyllands politikreds i år 6-15 år år år år år år 75+ år Dræbt Alvorligt Let Figur 29 viser at med 35 % af personskaderne sket i byzone afviger politikredsen fra landsplan, hvor 54 % af personskaderne er sket i byzone i Køn og alder Figur 3 viser, at i 212 blev 24 kvinder svarende til 39 % og 315 mænd svarende til 61 % dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Sammenlignet med landsplan er der en overvægt af personskader i alderen år, som i Midt- og Vestjyllands politikreds udgør 28 %, hvilket er en anelse højere end på landsplan (24 %). Der er færre børn i alderen -15 år, som kommer til skade i trafikken (6 %) i forhold til landsplan, hvor de med 8 % af personskaderne ligeledes udgør en lille andel af de samlede personskader. Personskader fordelt på køn 315: 61% 24: 39% Kvinde Mand Personer over 64 år udgør 12 % af personskaderne i Midtog Vestjyllands politikreds i 212, hvilket svarer til andelen på landsplan. Til gengæld er personskaderne i denne aldersgruppe relativt alvorlige. Færre kvinder bliver dræbt i trafikken i politikredsen (17 %) end på landsplan, hvor kvinder udgør en fjerdedel af de dræbte. Figur 3: Personskader fordelt på køn i Midt- og Vestjyllands politikreds Figur 31 og Figur 32 viser personskaderne fordeling på køn og aldersgrupper. 2

21 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Midt- og Vestjylland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte 5 5 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte 3 3 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 11 Spiritusulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 5.6 Sprit Af Tabel 11 ses, at 79 af de 397 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds har været spiritusulykker, hvilket svarer til 2 %. Der er således registreret flere spiritusulykker end på landsplan, hvor andelen udgør 15 %. Ses alene på de dræbte er der tale om en spiritusulykke ved 5 af de 27 dræbte i politikredsen, hvilket svarer til 19 %. På landsplan er det 14 % af de dræbte i 212 som var involveret i en spiritusulykke. 97 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og de sker primært med personbiler som transportmiddel for den spirituspåvirkede, efterfulgt af knallert 3. Der er flere som kommer til skade i spiritusulykker med personbiler end på landsplan, mens de øvrige transportmidler er lavere repræsenteret end på landsplan. 5.7 Opsummering Der er sket 397 personskadeulykker i Midt- og Vestjyllands politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der var 489 personskadeulykker. I de 397 personskadeulykker blev 27 dræbt og 493 kom til skade, og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er derved reduceret i forhold til 211, hvor der var 44 dræbte og 579 tilskadekomne. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestjyllands politikreds er: Eneulykker Svingningsulykker og mødeulykker Ulykker på kommunevej i landzone I Midt- og Vestjyllands politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter i alderen år Spirituspåvirkede førere af personbil og knallert 3 Ulykker med ældre trafikanter 21

22 Herning Silkeborg 6 Sydøstjyllands Ikast-Brande Politikreds Aarhus Skanderborg Horsens Odder Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Nordfyn Vejen Kolding Middelfart Esbjerg Assens Figur 33: Kommuner i Sydøstjyllands politikreds Sydøstjyllands politikreds omfatter 7 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen kan ses af Tabel 12. Dræbt Alvorligt Let I alt Billund Fredericia Hedensted Horsens Kolding Skanderborg Vejle I alt Tabel 12: Fordeling af personskader på kommuner i Sydøstjyllands politikreds i 212 I Sydøstjyllands politikreds er der sket 222 personskadeulykker i 212, hvor 277 personer kom til skade. Der sker flest personskader i Vejle kommune, som også er den kommune, hvor der er flest indbyggere i politikredsen. 6.1 Udviklingen i I Sydøstjyllands politikreds er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet i perioden , hvilket fremgår af Figur 34. Med 69 dræbte og tilskadekomne i 27 og 277 i 212 svarer det til et fald på 55 %. 22

23 Udviklingen i Sydøstjyllands politikreds Let skadede Alvorligt skadede Figur 34: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Sydøstjyllands politikreds i perioden Dræbte Hovedsituationer Figur 36 viser, at der i 212 er sket flest personskadeulykker i forbindelse med svingning i Sydøstjyllands politikreds i 212 er svingningsulykker, som med en andel på 28 % er lidt lavere end på landsplan, hvor svingningsulykker udgør 31 %. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Eneulykker er med en andel på 24 %, den næst hyppigste ulykkestype, hvilket svarer til landsplan, hvor eneulykke dog udgør 22 %. I 212 var der 15 dræbte, 163 alvorligt tilskadekomne og 99 lettere tilskadekomne i Sydøstjyllands politikreds. Antallet af dræbte er reduceret med 71% siden 27, mens antallet af tilskadekomne er reduceret med 53% i perioden 27 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydøstjyllands politikreds i 212 ses af Figur 35. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil 7 Varebil 9 Lastbil Figur 35: Personskader i Sydøstjyllands politikreds i 212 fordelt på transportmidler 2 MC Knallert 45 I Sydøstjyllands politikreds kommer man primært til skade, som førere eller passagerer i personbiler. Andelen i forhold til de 277 personskader som sker i politikredsen, svarer til andelen på landsplan. På trods af 41 personskadede cyklister i politikredsen, er deres samlede andel på 15 % af personskaderne mindre end på landsplan, hvor cykler er transportmiddel hos 22 % af de dræbte og tilskadekomne. I forhold til landsplan sker der lidt flere personskader med knallert 3 (13 %), lastbil/bus (3 %) og som motorcyklister (7 %), hvor de tilsvarende procenter er: knallert 3 (1 %), lastbil/bus (1 %) og motorcyklister (5 %) Knallert 3 41 Cykel 29 Fodgænger Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 25 Indhentningsulykker 2 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 36: Personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer 6.4 By/land Tabel 13 viser fordelingen af personskader på by- og landzone og om de er sket på kommunevej eller statsvej. Af de i alt 277 dræbte og tilskadekomne i Sydøstjyllands politikreds i 212 er 127 af personskaderne sket i byzone svarende til 46 %, mens 15 af personskaderne er sket i landzone. I Sydøstjyllands politikreds er 241 af de 277 personskader er sket på kommuneveje, og altså kun 36 på statsveje. By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 13: Personskader i Sydøstjyllands politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone Der er sket flest personskader på kommuneveje på i by- og landzone

24 Fordeling af personskader på by- og landzone 15: 54% 127: 46% By Land Figur 37: Fordeling af personskader i by- og landzone i Sydøstjyllands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år år år år år år år 75+ år Figur 39: Personskader, kvinder fordelt på alder i Sydøstjyllands politikreds i 212 Dræbt Alvorligt Let Fordelingen af personskader i by- og landszone i Sydøstjyllands politikreds afviger fra fordelingen på landsplan, hvor der sker flest personskader i byzone (54 %). 6.5 Køn og alder I 212 blev 99 kvinder svarende til 36 % og 175 mænd svarende til 64 % dræbt eller kom til skade i trafikken i Sydøstjyllands politikreds, hvilket kan ses af Figur 38. Personskader fordelt på køn Personskader mænd fordelt på alder år Figur 4: Personskader, mænd fordelt på alder i Sydøstjyllands politikreds i år år år år år år 75+ år Dræbt Alvorligt Let Kvinde 175: 64% 99:36% Mand Der sker relativt få personskader med børn under 15, hvilket også er tendensen på landsplan. Figur 38: Personskader fordelt på køn i Sydøstjyllands politikreds i 212 Figur 39 og Figur 4 viser fordelingen af personskaderne på alder og køn. Som på landsplan er der en overvægt af tilskadekomne årige svarer til 23 % af personskaderne i Sydøstjyllands politikreds i 212. På landsplan er der desuden relativt få personer over 64 år, som kommer til skade i trafikken. Denne aldersgruppe udgør 13 %. I Sydøstjyllands politikreds er der endnu færre trafikanter over 64 år, som kommer til skade i trafikken, idet de kun udgør 7 % af personskaderne. Til gengæld er de relativt alvorlige og i Sydøstjyllands politikreds er 1 ud af 15 dræbte over 64 år. Kvinder udgør 4 % af de dræbte, hvilket er højere end på landsplan, hvor kvinder kun udgør en fjerdedel. 6.6 Sprit I 38 af 222 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds i 212 var spiritus involveret, hvilket svarer til 14 % af det samlede antal personskadeulykker hvilket er på niveau med andelen af spiritusulykker på landsplan. 24

25 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Sydøstjylland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 14 Spiritusulykker i Sydøstjyllands politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 44 personer er kommet til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og det sker primært med personbil som transportmiddel. Personskader i forbindelse med spirituspåvirkede førere på knallert 3 udgør 23 %, hvilket svarer til andelen på landsplan, mens der sker flere personskader med spirituspåvirkede førere af knallert 45 end på landsplan. Af de 15 dræbte i politikredsen var kun en enkelt involveret i en spiritusulykke. 6.7 Opsummering Der er sket 222 personskadeulykker i Sydøstjyllands politikreds, hvilket er lavere end i 211, hvor der var 286 personskadeulykker. I de 222 personskadeulykker blev 15 dræbt og 262 kom til skade, hvilket er lavere end i 211 hvor 19 blev dræbt og 38 kom til skade. Det er primært mænd, som kommer til skade i trafikken i politikredsen. De hyppigste ulykkestyper i Sydøstjyllands politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Krydsningsulykker I Sydøstjyllands politikreds bør der også være fokus på Ulykker i landszone på kommuneveje Spiritusulykker med fokus på personbiler, knallert3, og knallert 45 Ældre trafikanter, hvor personskader er meget alvorlige. Fokus på færdsel i kryds/sidevej og lette trafikanter Ulykker med knallert 3, lastbil/bus og MC, som har en større andel af personskaderne end på landsplan 25

26 7 Syd- og Sønderjyllands Politikreds Horsens Odder Billund Vejle Hedensted Varde Fredericia Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Nordfyn Fanø Assens Haderslev Tønder Aabenraa Sønderborg Figur 41: Kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Esbjerg Fanø 1 1 Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Aabenraa I alt Tabel 15: Fordeling af personskader på kommuner i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 Syd- og Sønderjyllands politikreds omfatter 8 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne i Syd- og Sønderjyllands politikreds fordelt på kommunerne i kredsen kan ses i Tabel 15. I Syd- og Sønderjyllands politikreds er der sket 334 personskadeulykker med 413 dræbte eller tilskadekomne i 212. Der er flest dræbte og tilskadekomne i Esbjerg kommune, som også er den kommune med flest indbyggere i politikredsen, mens ingen blev dræbt eller kom alvorligt til skade i trafikken på Fanø. I alt var der 17 dræbte, 25 alvorligt tilskadekomne og 191 lettere tilskadekomne i Syd- og Sønderjyllands politikreds i

27 7.1 Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds har været faldende i perioden Udviklingen fremgår af Figur 42. Med 718 dræbte og tilskadekomne i 27 og 413 dræbte og tilskadekomne i 212 er antallet af tilskadekomne reduceret med 43 %. Udviklingen i Syd- og Sønderjyllands politikreds 8 7 Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 42: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Syd- og Sønderjyllands politikreds i perioden I 212 var der 17 dræbte, 25 alvorligt og 191 lettere tilskadekomne i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Antallet af dræbte er reduceret med 55 % siden 27, alvorligt tilskadekomne er faldet med 34% og antallet af lettere tilskadekomne er faldet med 48% siden Transportmidler Fordelingen af personskader på transportmidler i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 fremgår af Figur 43. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil 3 Lastbil 25 MC Figur 43: Personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 fordelt på transportmidler I Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 er halvdelen af alle personskaderne sket med førere eller passagerer i personbiler, hvilket er højere end på landsplan, hvor personbilen har været transportmiddel i forbindelse med 45 % af personskaderne. Desuden er andelen af personskader med knallert 3 højere end på landsplan. Der sker færre personskader med cyklister (16 %) og fodgængere (9 %) i Syd- og Sønderjyllands politikreds end på landsplan Knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Andet 7.3 Hovedsituationer Figur 44 viser, at der sker flest personskadeulykker i Sydog Sønderjyllands politikreds som eneulykker efterfulgt af ulykker i forbindelse med svingning, hvilket er omvendt af fordelingen på landsplan. Eneulykker udgør 3 % i Sydog Sønderjyllands politikreds, mens de på landsplan udgør 22 %. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Andelen af øvrige ulykkestyper ligger generelt lidt lavere i politikredsen end på landsplan. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 42 Indhentningsulykker 24 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 44: Personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer 7.4 By/land 84% af de i alt 413 personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212, er sket på kommuneveje i enten by- eller landzone. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 16: Personskader i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone Af Tabel 16 ses det, at 242 ud af de 413 personskader er sket i landzone. I Syd- og Sønderjyllands politikreds skete der altså flest personskader i landzone, og flest personskader på kommuneveje i 212. Statsvejnettet udgør en ret lille del af det samlede vejnet i kredsen 98 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje

28 Fordeling af personskader på by- og landzone 242: 59% 171: 41% By Land Figur 45: Fordeling af personskader i by- og landzone i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder 7 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 47: Personskader, kvinder fordelt på alder i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 Det fremgår af Figur 45, at med 59% af personskaderne, som sker i landzone i 212, afviger politikredsen fra landsplan hvor 46% af personskaderne sker i landszone. Det kan delvist forklares med, at en væsentlig del af vejnettet i politikredsen befinder sig udenfor byområder. 7.5 Køn og alder Figur 46 viser, at i 212 blev 255 mænd, svarende til 62 % og 157 kvinder svarende til 38 %, dræbt eller kom til skade i trafikken i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Personskader mænd fordelt på alder Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 48: Personskader, mænd fordelt på alder i Syd- og Sønderjyllands politikreds i Personskader fordelt på køn 255: 62% 157: 38% Kvinde Mand 44 børn i alderen -15 år er kommet til skade eller blevet dræbt i Syd- og Sønderjyllands politikreds, svarende til 11 %, hvilket er højere end på landsplan, hvor denne aldersgruppe udgør 7 %. Figur 46: Personskader fordelt på køn i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 Figur 47 og Figur 48 viser fordelingen af personskaderne i Syd- og Sønderjyllands politikreds på køn og alder. Som på landsplan er der en overvægt af personskader i alderen år, idet de udgør 24 % af personskaderne. Personer over 64 år udgør 14 % af personskaderne i Sydog Sønderjyllands politikreds, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Personskaderne for denne aldersgruppe er relativt alvorlige. 3 ud af 17 dræbte er kvinder, hvilket svarer til 18 %. Der bliver således dræbt færre kvinder end på landsplan, hvor kvinder udgør en fjerdedel af de dræbte. 28

29 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Syd- og Sønderjylland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 17 Spiritusulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 7.6 Sprit Af Tabel 17 fremgår, at i 45 af de 334 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds i 212 var der spiritus involveret, hvilket svarer til 13 % og tallet er derved en anelse lavere end på landsplan. Ses alene på de dræbte, er der tale om en spiritusulykke for 3 ud af 13 dræbte i politikredsen. 2 ud af 3 blev dræbte i en ulykke med en spiritus påvirket fører af personbil, mens en var fodgænger. 49 personer kom til skade i en spiritusulykke og det skete primært i ulykker med spirituspåvirket fører af personbiler (48 %), knallert 3 (29 %) og knallert 45 (6 %). Der sker flere personskader med spirituspåvirkede førere på knallert 3 og 45 end på landsplan. 7.7 Opsummering Der er sket 334 personskadeulykker i Syd- og Sønderjyllands politikreds, hvilket er markant lavere end i 211, hvor der var 399 personskadeulykker. I de 344 personskadeulykker blev 13 dræbt og 396 kom til skade og antallet af ulykker er derved faldet i forhold til 211, hvor 21 blev dræbt og 448 kom til skade. De hyppigste ulykkestyper i Syd- og Sønderjyllands politikreds er: Eneulykker Svingningsulykker Ulykker på kommunevej i landzone I Syd- og Sønderjyllands politikreds bør der også fokuseres på Eneulykker med bilister Ulykker med børn -15 år Unge trafikanter i alderen år Spirituspåvirkede førere af personbil, knallert 3 og knallert 45 Ulykker med ældre trafikanter 29

30 Hedensted 8 Fyns Politikreds Fredericia Nordfyn Middelfart Odense Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Svendborg Sønderborg Langeland Ærø Figur 49: Kommuner i Fyns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Tabel 18 Fordeling af personskader på kommuner i Fyns politikreds i 212 Fyns politikreds omfatter 1 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af Tabel 18. Der er sket 282 ulykker med personskade i Fyns politikreds i 212, hvor 335 blev dræbt eller kom til skade i trafikken. 1 personer blev dræbt i trafikken i Fyns politikreds i 212. Der er ingen dræbte i Langeland, Nordfyns og Nyborg kommune i

31 Der sker flest personskader i Odense kommune, som også er den kommune med flest indbyggere i politikredsen. 8.1 Udviklingen i I Fyns politikreds er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken faldet i perioden. Den nedadgående tendens ses på Figur 5, hvor der i 27 var 76 dræbte og tilskadekomne faldende til 335 dræbte og tilskadekomne i 212, hvilket svarer til en reduktion på 52 %. Udviklingen i Fyns politikreds Let skadede 8 7 Alvorligt skadede Figur 5: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Fyns politikreds i perioden Dræbte I 212 var der 1 dræbte, 182 alvorligt og 143 lettere tilskadekomne i Fyns Politikreds. I Fyns Politikreds er antallet af dræbte reduceret med 72 % mens de tilskadekomne er reduceret med 51 % fra 27 til Transportmidler Personskadeulykkernes fordeling på transportmidler i Fyns politikreds fremgår af Figur 51. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil 6 Varebil Lastbil 15 3 MC Knallert 45 Knallert 3 Figur 51 Personskader i Fyns politikreds fordelt på transportmidler i 212 Figur 51 viser, at det primært er førere eller passagerer i personbiler som kommer til skade i Fyns politikreds. Herefter er der flest cyklister og førere af knallert 3, som kommer til skade i trafikken. Fordelingen på transportmidler svarer Cykel Fodgænger nogenlunde til fordelingen på landsplan, som fremgår af Figur 2, med undtagelse af ulykker med knallert 3 (14 %), som er højere end fordelingen på landsplan (11 %). I politikredsen har der ikke været personskader, hvor den tilskadekomne har været enten fører eller passager i en lastbil i Hovedsituationer Figur 52 viser, at der sker flest personskadeulykker i forbindelse med svingning efterfulgt af eneulykker i Fyns Politikreds. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Andelen af personskadeulykker i forbindelse med svingning er højere end på landsplan med en andel på 42 %, mens den samlede andel af krydsnings- og svingningsulykker svarer til fordelingen på landsplan. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 35 Indhentningsulykker 19 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 52: Hovedsituationer ved personskadeulykker i Fyns politikreds i By/land 2 af 335 dræbte og tilskadekomne er sket i byzone i 212 i Fyns politikreds, heraf 6 på statsveje og 194 på kommuneveje, hvilket fremgår af Tabel 19. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 19: Personskader i Fyns politikreds fordelt på vejtype og zone i 212 Derudover er der sket 135 personskader sket i ulykker i landzone, hvoraf 35 er sket på statsveje og 1 er sket på kommuneveje. De fleste personskader i politikredsen sker således i ulykker på kommunevejene. 98 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje

32 Fordeling af personskader på by- og landzone Personskader kvinder fordelt på alder 6 Dræbt Alvorligt Let 135: 4% 2: 6% By Land Figur 53 Fordeling af personskader på by- og landzone i 212 i Fyns politikreds år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 55: Personskader, kvinder fordelt på alder i Fyns politikreds i 212 Figur 53 viser fordelingen af personskader på byzone og landzone i Fyns politikreds. Der er lidt flere personskader i byzone i Fyns politikreds end på landsplan, hvor 54 % af personskaderne er sket i byzone. 8.5 Køn og alder Figur 54 viser, at 118 kvinder og 214 mænd blev dræbt eller kom til skade i Fyns politikreds i 212. Der er lidt flere mænd, som kommer til skade i trafikken end på landsplan, hvor de udgør 61 % af personskaderne. Personskader mænd fordelt på alder 6 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 56: Personskader, mænd fordelt på alder i Fyns politikreds i 212 Personskader fordelt på køn 214: 64% 118: 36% Kvinde Mand Der er en overvægt af personskader i alderen år, hvilket svarer til 25 %. Det er hovedsageligt unge mænd, som kommer til skade i denne aldersgruppe. Figur 54: Personskader fordelt på køn i Fyns politikreds i 212 Figur 55 og Figur 56 viser personskader i Fyns politikreds fordelt på aldersgrupper. Der er færre børn i alderen -15 år, som kommer til skade i trafikken (6 %) i forhold til landsplan, hvor de med 8 % af personskaderne ligeledes udgør en lille andel af de samlede personskader. Personer over 64 år udgør 15 % af personskaderne i Fyns politikreds i 212, hvilket er en anelse højere end på landsplan. Personskaderne i denne aldersgruppe er relativt alvorlige og 4 ud af 1 dræbte er over 64 år, hvilket kan hænge sammen med ældre er mere skrøbelige og derved kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Der er færre kvinder, der bliver dræbt i trafikken (3 %) i Fyns politikreds end på landsplan, hvor kvinder udgør en fjerdedel af de dræbte. 32

33 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Fyn 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 2 Spiritusulykker i Fyns politikreds Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 8.6 Sprit Af Tabel 2 ses, at 37 af de 282 personskadeulykker i Fyns politikreds i 212 har været spiritusulykker, hvilket svarer til 13 %. Der er således lidt færre spiritusulykker i Fyns politikreds end på landsplan (15 %). 1 ud af 1 dræbte er blevet dræbt i en spiritusulykke, hvilke ligeledes er lavere end på landsplan. 47 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og det sker primært med personbil som transportmiddel efterfulgt af knallert 3, som med 28 % indgår hyppigere i spiritusulykker end på landsplan. 8.7 Opsummering Der er sket 335 personskadeulykker i Fyns politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der skete 325 personskadeulykker. I de 335 personskadeulykker blev 1 dræbt og 325 kom til skade, og antallet af dræbte og tilskadekomne er derved faldet, idet der i 211 var 13 dræbte og 361 tilskadekomne i 211 i Fyns politikreds. De hyppigste ulykkestyper i Fyns politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Krydsningsulykker I Fyns politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter, mænd år Ulykker med ældre trafikanter, relativt få men alvorlige Spirituspåvirkede førere af personbil og knallert 3 33

34 9 Sydsjælland Holbæk og Lolland- Albertslund Fre ederiksbergrg Rødovre Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæ bæk Kalundborg Hvidovre Roskilde Ishøj Lejre Falsters Politikreds Greve Glostrup Sorø Solrød Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Vordingborg Lolland Guldborgsund Figur 57: Kommuner i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Slagelse Sorø Vordingborg I alt Tabel 21: Fordeling af personskader på kommuner i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds omfatter 7 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne i de 7 kommuner fremgår af Tabel 21. I Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds er der sket 231 personskadeulykker i 212, hvor 277 personer blev dræbt eller kom til skade i trafikken. 34

35 I Vordingborg kommune er der flest dræbte. I Slagelse kommune er der flest alvorligt tilskadekomne. I Guldborgsund kommune er der flest dræbte og tilskadekomne. Guldborgsund kommune det er den kommune med tredje flest indbyggere i politikredsen, kun Næstved og Slagelse kommuner er større. 9.1 Udviklingen i I Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds er antallet af personskader faldet i perioden , hvilket fremgår af Figur 58. Med 571 personskader i 27 og 277 i 212 svarer det til en reduktion på 51 %. Udviklingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds Antal personskader Let skadede Alvorligt skadede Figur 58: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i perioden Dræbte I 212 var der 23 dræbte, 158 alvorligt tilskadekomne og 96 lettere tilskadekomne. I forhold til 27 er antallet af dræbte reduceret med 3 %, antallet af alvorligt tilskadekomne med 41 % og antallet af lettere tilskadekomne er faldet med 65 %. I forhold til 211 er der i politikredsen sket en stigning i antallet af dræbte fra 13 til 23, mens antallet af tilskadekomne er faldet fra 263 i 211 til 254 i 212. Dette betyder at det samlede antal dræbte og tilskadekomne er steget fra 211 til 212, hvilket afviger fra landsplan. 9.2 Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds ses på Figur Personskader fordelt på transportmiddel Personbil 11 1 Varebil Lastbil/bus 2 MC Knallert 45 Elementart Knallert 3 Cykel Fodgænger Figur 59: Personskader i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 fordelt på transportmidler 9.3 Hovedsituationer Figur 6 viser, at flest personskadeulykker sker som eneulykker, efterfulgt af svingningsulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds. Andelen af eneulykker er 31 % og andelen af personskadeulykker i forbindelse med svingning svarer til 26%. På landsplan sker der flest svingningsulykker (31 %) efterfulgt af eneulykker (22 %). Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 28 Indhentningsulykker 23 Mødeulykker En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Andet Figur 6: Personskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer Der sker desuden flere mødeulykker (1 %) i politikredsen end på landsplan (8 %), mens der sker færre parkeringsog fodgængerulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker 48 8 Parkeringsulykker Fodgængerulykker I Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds skete der flest personskader i personbiler, på cykel og med knallert 3. I forhold til landsplan sker der flere ulykker med knallert 3, på motorcykel og i varebil, mens der sker færre ulykker med cyklister og fodgængere i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i

36 9.4 By/land Tabel 22 viser fordelingen af de 277 personskader på by- og landzoner og vejtyper. Størstedelen af personskaderne i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds, 76 % af alle 277 personskadeulykker, er sket på kommuneveje. Der er flest som blev dræbt i landzone, hvor 9 bliver dræbt på kommuneveje og 8 på statsveje. By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 22: Personskader i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone I 212 skete 163 af alle personskaderne i landzone, hvilket svarende til 59 %. Fordeling af personskader på by- og landzone Personskader kvinder fordelt på alder Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 63: Personskader, kvinder fordelt på alder i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 Personskader mænd fordelt på alder år Figur 64: Personskader, mænd fordelt på alder i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i år år år år år år 75+ år Dræbt Alvorligt Let : 59% 114: 41% By Land Figur 63 og Figur 64 viser personskadernes fordeling på køn og aldersgrupper. Figur 61: Fordeling af personskader i by- og landzone i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i 212 Figur 61 viser, at 34 % af personskaderne sker i byzone, hvorved politikredsen afviger fra landsplan, hvor 54 % af personskaderne er sket i byzone i Køn og alder Figur 62 viser, at 181 af de 277, svarende til 66 % af personskaderne, er mænd, hvilket er flere end på landsplan, hvor mænd udgør 61 % af personskaderne. Personskader fordelt på køn 181: 66% 95: 34% Kvinde Mand Dræbte og tilskadekomne i alderen år udgør 21 % af personskaderne hvilket er lavere end andelen på landsplan, hvor aldersgruppen udgør 24 %. På trods heraf er der en overvægt af ulykker i denne aldersgruppe i politikredsen. Der er få børn i alderen -15 år, som kommer til skade i trafikken. To tredjedele af de tilskadekomne i denne aldersgruppe er dog blevet dræbt eller er kommet alvorligt til skade. Der er færre personskader blandt trafikanter over 64 år end på landsplan, men som på landsplan er det alvorlige personskader for denne aldersgruppe. Således er 4 af 13 dræbte at finde i denne aldersgruppe i Sydsjælland og Lolland- Falsters politikreds i 212. Som på landsplan udgør kvinder ca. en fjerdedel af de dræbte, mens der generelt sker færre personskader med kvinder i politikredsen end på landsplan. Figur 62: Personskader fordelt på køn i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds i

37 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Sydsjælland og Lolland-Falster 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 23 Spiritusulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 9.6 Sprit Af Tabel 23 ses, at 47 af de 231 personskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds har været spiritusulykker, hvilket svarer til 2 % af personskadeulykkerne. Der sker således flere spiritusulykker i politikredsen end på landsplan, hvor andelen er 15 %. Ses alene på de dræbte, er der tale om en spiritusulykke for 6 ud af 23 dræbte, hvilket svarer til 26 %. På landsplan er det 15 % af de dræbte i 212, som var involveret i en spiritusulykke. 54 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere. Det sker primært med førere af personbiler eller med knallert 3. Der sker flere spiritusrelaterede personskader med knallert 3 (32 %) og motorcykel (5 %) end på landsplan, hvor knallert 3 er transportmiddel i 22 % og motorcykel i 2 % af ulykkerne med dræbte og tilskadekomne. 9.7 Opsummering Der er sket 277 personskadeulykker i Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds i 212, hvilket er en lille stigning i forhold til 211, hvor der var 276 personskadeulykker. I de 277 personskadeulykker blev 23 dræbt og 254 kom til skade i trafikken. Der er tale om en stor stigning i antallet af dræbte fra 13 i 211, mens der er sket et lille fald i tilskadekomne, da 263 kom til skade i trafikken i 211. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet fra 211 til 212. De hyppigste ulykkestyper i Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds er: Eneulykker Svingningsulykker Mødeulykker I Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds bør der desuden fokuseres på: Unge trafikanter, mænd år Ulykker med ældre trafikanter, relativt få men alvorlige Spirituspåvirkede førere af personbil, knallert 3 og motorcykel Ulykker med børn Ulykker på kommunevej i landzone 37

38 1 Midt- og Vest- Helsingør Gribskov sjællands Politikreds Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Frederikssund Allerød Rudersdal Odsherred Egedal Furesø Lyngby- Gladsaxe Herlev G Ballerup Københ Glostrup Albertslund Rødovre Frederik Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Høje-Taastrup Vallensbæk Ishøj Brøndby Hvidovr Greve Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe Figur 65: Kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds Midt- og Vestsjællands politikreds omfatter 1 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af Tabel 24. I Midt- og Vestsjællands politikreds er der sket 154 personskadeulykker, hvor 27 personer kom til skade. Der er flest personer, som blev dræbt eller kom til skade i trafikken i Kalundborg kommune, som har det fjerde højeste indbyggertal i politikredsen. 12 personer blev dræbt i trafikken, heraf 4 i hhv. Kalundborg og Roskilde kommune. Der var ingen dræbte i Odsherred, Ringsted, Solrød og Stevns kommune i 212. Dræbt Alvorligt Let I alt Greve Holbæk Kalundborg Køge Lejre Odsherred Ringsted Roskilde Solrød 2 2 Stevns I alt Tabel 24: Fordeling af personskader på kommuner i Midt- og Vestsjællands politikreds i

39 1.1 Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds er faldet i perioden Den nedadgående tendens som fremgår af Figur 66, er med 448 dræbte og tilskadekomne 27 reduceret med 54 % til 27 dræbte og tilskadekomne i 212. Udviklingen i Midt- og Vestsjællands politikreds 5 Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 66: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Midt- og Vestsjællands politikreds i perioden I 212 var der 12 dræbte, 116 alvorligt og 79 lettere tilskadekomne i Midt- og Vestsjællands politikreds. Antallet af dræbte er reduceret med 68 % siden 27. Antallet af alvorligt tilskadekomne er reduceret med 48 % og antallet af lettere tilskadekomne er faldet med 57 %. 1.2 Transportmidler Fordelingen af personskader på transportmidler i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 kan ses på Figur 67. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil Lastbil 9 MC 16 4 Knallert 45 Knallert 3 Figur 67: Personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 fordelt på transportmidler I Midt- og Vestsjællands politikreds er det primært førere eller passagerer i personbiler, som kommer til skade i trafikken. Andelen af dræbte og tilskadekomne i personbiler svarer til 56 % af det samlede antal personskadede i Midtog Vestsjællands politikreds i 212. Dette er højere end de 45 %, som de udgør på landsplan Cykel Fodgænger Andet Dræbte og tilskadekomne fodgængere udgør 12 % i Midtog Vestsjællands politikreds, og er derved på niveau med tallene på landsplan, hvor de udgør 11 %. Personskader med øvrige transportmidler ligger under fordelingen på landsplan. 1.3 Hovedsituationer Figur 68 viser at der sker flest personskadeulykker i forbindelse med svingning (25 %) efterfulgt af eneulykker (23 %). Der sker færre svingningsulykker (25 %) end på landsplan (31 %), ligesom der sker færre krydsningsulykken end på landsplan. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Der sker markant flere parkeringsulykker 16 % i politikredsen end på landsplan (4 %) ligesom der sker flere personskadeulykker med fodgængere (16 %) og mødeulykker (11 %), hvor de udgør 13 henholdsvis 8 % på landsplan. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 19 Indhentningsulykker 17 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Figur 68: Personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer Fodgængerulykker 1.4 By/land Tabel 25 viser fordelingen af de 27 personskader på byog landszone og vejtype. 158 personskader, svarende til 57 %, er sket i landzone. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 25: Personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone I byzone sker der flest personskader på kommunevejene, mens der sker flest personskader på statsveje i landszone. 38 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje

40 Overordnet set sker der flest personskader på kommuneveje, hvor 147 af de 27 personskader er sket. Fordeling af personskader på by- og landzone 118: 57% 89: 43% By Land Personskader kvinder fordelt på alder år Figur 71: Personskader, kvinder fordelt på alder i Midt- og Vestsjællands politikreds i år år år år år år 75+ år 4 3 Dræbt Alvorligt Let Figur 69: Fordeling af personskader i by- og landzone i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 Figur 7 viser, at med 43 % af personskaderne, som sker i byzone, afviger politikredsen fra landsplan, hvor 54 % af personskaderne sker i byzone. 1.5 Køn og alder Figur 7 viser, at 76 kvinder og 127 mænd blev dræbt eller kom til skade i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 Personskader mænd fordelt på alder år Figur 72: Personskader, mænd fordelt på alder i Midt- og Vestsjællands politikreds i år år år år år år 75+ år Dræbt Alvorligt Let Personskader fordelt på køn 127: 63% 76: 37% Kvinde Mand Der er en overvægt af personskader i alderen år, som i Midt-og Vestsjællands politikreds udgør 28 %, hvilket er en højere end på landsplan, hvor de udgør 24 %. Børn i alderen -15 år udgør en lille andel af personskaderne, som på landsplan, men kommer primært til skade i trafikken som fodgængere. Figur 7: Personskader fordelt på køn i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212 Figur 71 og Figur 72 viser personskadernes fordeling på køn og aldersgrupper. Personskader blandt trafikanter over 64 år udgør 15 %, hvilket er flere end på landsplan, hvor de udgør 13 %. Det er i højere grad ældre kvinder, som kommer til skade i trafikken. Hver sjette, der bliver dræbt i trafikken i Midt- og Vestsjællands politikreds, er en kvinde, hvilket er færre end på landsplan, hvor hver fjerde dræbte er en kvinde. Af Tabel 26 ses, at 29 af 154 personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds sker i spiritusulykker, hvilket svarer til 16 % og derved på niveau med fordelingen på landsplan. 4

41 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Midt- og Vestsjælland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 26 Spiritusulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 1.6 Sprit Af tabel 26 ses, at 29 af 154 personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds sker i spiritusulykker, hvilket svarer til 16 & og derved på niveau med fordelingen på landsplan. Der er primært i ulykker med spirituspåvirkede førere af personbiler, på knallert 3 og 45 (17 %) og motorcykel (14%) personskaderne sker. Der er flere personskader i spiritusrelaterede ulykker med motorcykler og knallert 45 end på landsplan. Der er færre personskader i spiritusulykker med personbiler (38 %) end på landsplan (57 %). 1.7 Opsummering Der er sket 154 personskadeulykker i Midt- og Vestsjællands politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der skete 26 personskadeulykker. De hyppigste ulykkestyper i Midt- og Vestsjællands politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Fodgængerulykker I Midt- og Vestsjællands politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter, mænd år Ulykker med ældre trafikanter, kvinder Spirituspåvirkede førere af personbil, MC og knallert 45 Indhentningsulykker Mødeulykker I de 154 personskadeulykker blev 12 dræbt og 195 kom til skade og antallet af dræbte og tilskadekomne er derved faldet, idet der i 211 var 25 dræbte og 245 tilskadekomne i 211 i Midt- og Vestsjællands politikreds. Antallet af dræbte er markant lavere end i 211, hvor der var 25 dræbte svarende til et fald på 52 %. 41

42 11 Nordsjællands Politikreds Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Hørsholm Allerød Frederikssund Rudersdal Egedal Furesø Lyngby-Taarbæk Gentofte Herlev GladsaxeG Ballerup København Glostrup Albertslund Frederiksb ksberg Rødovre Figur 73: Kommuner i Nordsjællands politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Rudersdal I alt Tabel 27: Fordeling af personskader på kommuner i Nordsjællands politikreds i 212 Der er 13 kommuner i Nordsjællands politikreds. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen kan ses af Tabel 27. I Nordsjællands politikreds er der sket 187 personskadeulykker i 212, hvor 235 personer er blevet dræbt eller kommet til skade. 16 personer blev dræbt i trafikken i Nordsjællands politikreds. Der har samlet set været flest dræbte og tilskadekomne i Gentofte kommune, som har flest indbyggere i politikredsen. Fredensborg kommune er den kommune, hvor der er flest dræbte og lettere tilskadekomne i politikredsen i

43 11.1 Udviklingen i I perioden er antallet af dræbte og tilskadekomne i Nordsjællands politikreds faldet fra 487 dræbte og tilskadekomne i 27 til 235 dræbte og tilskadekomne i 212, hvilket svarer til en reduktion på 52 %. Udviklingen i Nordsjællands politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 74: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Nordsjællands politikreds i perioden I 212 var der 16 dræbte, 125 alvorligt og 94 lettere tilskadekomne. Siden 27 er antallet af dræbte reduceret med 48 %,. alvorligt tilskadekomne er reduceret med 38 % og lettere tilskadekomne er reduceret med 63 %. I forhold til 211 er der i politikredsen sket en stigning i antallet af dræbte fra 11 til 16, mens antallet af tilskadekomne er faldet fra 272 i 211 til 219 i 212. Dette medfører, at det samlede antal dræbte og tilskadekomne er faldet fra 211 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Nordsjællands politikreds i 212, ses på Figur 75. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/bus 16 MC Figur 75: Personskader i Nordsjællands politikreds i 212 fordelt på transportmidler I Nordsjællands politikreds er det primært som førere eller passagerer i personbiler at man kommer til skade og de udgør 39 % af personskaderne. Det er færre end på landsplan, hvor 45 % af personskaderne sker i personbil Knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Andet I Nordsjællands politikreds kom 65 cyklister, svarende til 28 %, til skade, hvilket er flere end på landsplan (22 %). Desuden er der flere personskader i lastbil/bus og på motorcykel end på landsplan. Det høje antal for lastbil/bus skyldes en enkelt ulykke mellem en bus og en rendegraver, hvor der var 1 dræbt og 13 tilskadekomne i ulykken Hovedsituationer Figur 76 viser, at der sker flest svingningsulykker, efterfulgt af eneulykker, fodgængerulykker og mødeulykker i Nordsjællands politikreds. Den ulykkestype, som optræder flest gange i Nordsjællands politikreds i 212, er svingningsulykker. Af de 187 personskadeulykker er 58 svingningsulykker (37 %). Hver femte personskadeulykke i kredsen er en eneulykke. Der er flere mødeulykker (13 %) i Nordsjællands politikreds end på landsplan (8 %). En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 19 Indhentningsulykker 24 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 76: Personskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer Fordeling på ulykkestyper i Nordsjællands politikreds i 212, viser at der er en anelse flere svingningsulykker, og en anelse færre eneulykker målt i procent end på landsplan i By/land Tabel 28 viser fordelingen af de 235 personskader på byog landzone og vejtype i Nordsjællands politikreds. Der er flest, som bliver dræbt i landszone, hvor 4 blev dræbt på statsveje og 7 på kommuneveje. Overordnet set er der flest, som bliver dræbt på kommunevejene

44 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let Hovedtotal Tabel 28: Personskader i Nordsjællands politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone Af de 235 personskader er 186 sket på kommuneveje (79 %) og kun 49 sket på statsveje (21%). Fordeling af personskader på by- og landzone 17: 46% 128: 54% By Land Figur 77: Fordeling af personskader i by- og landzone i Nordsjællands politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år 3 2 Dræbt Alvorligt Let år år år år år år 75+ år Figur 79: Personskader, kvinder fordelt på alder i Nordsjællands politikreds i 212 Personskader mænd fordelt på alder år Figur 8: Personskader, mænd fordelt på alder i Nordsjællands politikreds i år år år år år år 75+ år Dræbt Alvorligt Let Figur 77 viser, at 54 % af personskaderne i Nordsjællands politikreds i 212 er sket i byzone, hvilket svarer til fordelingen på landsplan Køn og alder Figur 78 viser, at i 212 blev 88 kvinder (38 %) og 145 mænd (62 %) dræbt eller kom til skade i trafikken i Nordsjællands politikreds i 212, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Personskader fordelt på køn 145: 62% 88: 38% Kvinde Mand Figur 78: Personskader fordelt på køn i Nordsjællands politikreds i 212 I modsætning til landsplan udgør personskader i alderen år kun 19 %, hvilket dog stadig medfører, at der er en overvægt af personskader i denne aldersgruppe. Børn i alderen -15 år udgør 9 % af de dræbte og tilskadekomne og udgør derved en lille andel af de samlede personskader. Personer over 64 år udgør 19 % af personskaderne hvilket er væsentlig mere end på landsplan, hvor de udgør 12 %. Desuden er personskaderne med personer over 64 år relativt alvorlige og 5 ud af 12 dræbte er over 64 år Sprit Af Tabel 29 ses, at 19 af 187 personskadeulykkerne i Nordsjællands politikreds er sket som spiritusulykke, hvilket svarer til 1 % af alle personskadeulykkerne i 212. Der er således færre spiritusulykker i Nordsjællands politikreds end på landsplan, hvor spiritusulykker udgør 15 % af personskadeulykkerne. Figur 79 og Figur 8 viser personskadernes fordeling på køn og aldersgrupper. 44

45 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Nordsjælland 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 29 Spiritusulykker i Nordsjællands politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel. 27 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og det sker med personbiler, knallert 3 eller som fodgængere. Der skete flere personskader med personbil (67 %) og som fodgængere (11 %) end på landsplan. 1 af de 16 dræbte i politikredsen var involveret i en spiritusulykke. 9 spirituspåvirkede førere af personbiler, 4 førere af knallert 3 og 3 fodgængere er selv kommet til skade ved ulykkerne Opsummering Der er sket 187 personskadeulykker i Nordsjællands politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der skete 234 personskadeulykker. I de 187 personskadeulykker blev 16 dræbt og 219 kom til skade. Antallet af dræbte er steget fra 211 til 212, men med 11 dræbte og 272 tilskadekomne i 211 er det samlede antal dræbte og tilskadekomne faldet i Nordsjællands politikreds i perioden. De hyppigste ulykkestyper i Nordsjællands politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Eneulykker Fodgængerulykker I Nordsjællands politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter, mænd år Ulykker med ældre trafikanter, kvinder Spirituspåvirkede førere af personbil, knallert 3 og fodgængere Indhentningsulykker Mødeulykker 45

46 12 Københavns Vestegns Egedal Furesø Politikreds Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Ballerup Herlev København Roskilde Albertslund Glostrup Rødovre Frederiksberg Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Greve Figur 81: Kommuner i Københavns Vestegns politikreds Dræbt Alvorligt Let I alt Albertslund Ballerup Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Tabel 3: Fordeling af personskader på kommuner i Københavns Vestegns politikreds i 212 Københavns Vestegns politikreds omfatter 11 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne i kommunerne i politikredsen fremgår af Tabel 3. I Københavns Vestegns politikreds er der sket 145 personskadeulykker i 212, hvor 16 personer blevet dræbt eller kommet til skade. Der er 4 dræbte i Københavns Vestegns politikreds. Ulykkerne med disse 4 dræbte er sket i 3 forskellige kommuner. I 8 kommuner er der ingen dræbte. 46

47 12.1 Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i Københavns Vestegns politikreds er faldet i perioden Den nedadgående tendens ses af Figur 82. Med 336 dræbte og tilskadekomne i 27 og 16 i 212 svarer det til et fald i antallet af dræbte og tilskadekomne på 52 %. Udviklingen i København Vestegns politikreds 4 35 Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 82: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Københavns Vestegns politikreds i perioden I 212 var der 4 dræbte, 17 alvorligt tilskadekomne og 49 lettere tilskadekomne i Københavns Vestegns politikreds. Antallet af dræbte er reduceret med 73 % siden 27. Antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet med 4 % og antallet af lettere tilskadekomne er faldet med 66 % i perioden 27 til Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Københavns Vestegns politikreds i 212 ses på Figur 83. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil 1 1 Varebil Lastbil/bus 9 MC Knallert 45 Knallert 3 Elementart Cykel Fodgænger Figur 83: Personskader i Københavns Vestegns politikreds i 212 fordelt på transportmidler I Københavns Vestegns politikreds er der flest cyklister som bliver dræbt eller kommer til skade, hvilket fremgår af Figur 83. Herefter følger førere eller passagerer i personbiler samt fodgængere. Tilskadekomne cyklister udgør 36 % af personskaderne, hvilket er væsentligt højere end på landsplan hvor cyklister udgør 22 %. Dræbte og tilskadekomne fodgængere udgør 15 % af personskaderne, hvilket ligeledes er højere end på landsplan, hvor de udgør 11 %. Der sker færre personskader med førere og passagerer i personbiler end på landsplan Hovedsituationer Figur 84 viser, at der i 212 er sket flest personskadeulykker i forbindelse med svingning i Københavns Vestegns politikreds, hvor denne ulykkestype udgør 43 % mod 31 % på landsplan. De 25 eneulykker udgør 17 % og 22 fodgængerulykker udgør 15 % af alle personskadeulykker i politikredsen. Der er sket meget få af de øvrige ulykkestyper i politikredsen i 212. Der sker lidt flere fodgængerulykker i Købehavns Vestegns politikreds end på landsplan, hvor disse ulykkestyper udgør 13 %. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 15 Indhentningsulykker 7 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 84: Personskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i 212 fordelt på hovedsituationer Det ses altså, at der sker en del flere svingningsulykker i Københavns Vestegns politikreds i 212 end på landsplan, en anelse flere fodgængerulykker, og en anelse færre eneulykker By/land Tabel 31 viser fordelingen af personskaderne på by- og landszone og vejtype. Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 31: Personskader i Københavns Vestegns politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone 63 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje

48 Af 16 personskader i Københavns Vestegns politikreds i 212 er 13, svarende til 81 % sket på kommuneveje i enten by- eller landzone. I 212 skete 117 af personskaderne i byzone i Københavns Vestegns politikreds. Det svarer til 73 % af personskaderne, hvilket fremgår af Figur 85. Fordeling af personskader på by- og landzone 43: 27% 117: 73% I Københavns Vestegns politikreds sker en større andel af personskaderne i byzone 73 % end på landsplan, hvor 54 % af personskaderne er sket i byzone i 212. En væsentlig forklaring på forskellen er, at en større del af vejnettetbefinder sig i byzone i forhold til øvrige politikredse Køn og alder I 212 blev 63 kvinder, svarende til 39 %, og 97 mænd, svarende til 61 %, dræbt eller kom til skade i Københavns Vestegns politikreds, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. By Land Figur 85: Fordeling af personskader i by- og landzone i Københavns Vestegns politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder 35 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 87: Personskader, kvinder fordelt på alder i Københavns Vestegns politikreds i 212 Personskader mænd fordelt på alder år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 88: Personskader, mænd fordelt på alder i Københavns Vestegns politikreds i 212 Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgør 24 % af personskaderne i Københavns Vestegns politikreds. Halvdelen af de tilskadekomne er kvinder, hvor det på landsplan kun er hver fjerde Dræbt Alvorligt Let Personskader fordelt på køn Kvinde Der sker få ulykker med børn i alderen -15 år (6%) og trafikanter over 64 år (11%), men personskaderne for denne aldersgruppe er relativt alvorlige. 97: 61% 63: 39% Mand I forhold til fordelingen på landsplan er der færre børn og ældre som kommer til skade. Figur 86: Personskader fordelt på køn i Københavns Vestegns politikreds i 212 Figur 87 og Figur 88 beskriver personskaderne i forhold til alder og køn. 48

49 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Københavns Vestegn 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte 1 1 Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 32 Spiritusulykker i Københavns Vestegns politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel Sprit Af Tabel 32 ses, at 17 ud af 145 personskadeulykker, svarende til 12 % af alle personskadeulykkerne i Københavns Vestegns politikreds 212, var spiritusulykker. På landsplan udgør spiritusulykker 15 % af personskaderne. 2 personer er kommet til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere og det er primært førere af personbil efterfulgt af knallert 3 eller som fodgænger. Der er flere som kører på knallert 3 eller er fodgængere, som er involveret i en spiritusulykke end på landsplan. 7 påvirkede førere af personbiler, 5 førere af knallert 3 og 3 fodgængere er selv kommet til skade i spiritusulykker i Københavns Vestegns politikreds i af de 4 dræbte var involveret i en spiritusulykke Opsummering Der er sket 145 personskadeulykker i Københavns Vestegns politikreds i 212, hvilket er lavere end i 211, hvor der skete 171 personskadeulykker. I de 145 personskadeulykker blev 4 dræbt og 156 kom til skade. Sammenlignet med de 15 dræbte og 321 tilskadekomne i 211 er det samlede antal dræbte og tilskadekomne faldet i Københavns Vestegns politikreds. De hyppigste ulykkestyper i Købehavns Vestegns politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Fodgængerulykker Eneulykker I Købehavns Vestegns politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter, mænd år, bilister og lette trafikanter herunder førere af knallert 3 Ulykker med ældre trafikanter, som fodgængere og cyklister Spirituspåvirkede førere af personbil, knallert 3 og fodgængere Ulykker med cyklister 49

50 13 Københavns Gentofte Politikreds Gladsaxe København Rødovre Frederiksberg København Hvidovre Tårnby Dragør Figur 89: Kommuner i Københavns politikreds Københavns politikreds omfatter 4 kommuner. Fordelingen af dræbte og tilskadekomne på kommuner i politikredsen fremgår af Tabel 33. I Københavns politikreds er der sket 419 personskadeulykker i 212, hvor 445 blev dræbt eller kommet til skade i trafikken. Dræbt Alvorligt Let I alt Dragør 2 2 Frederiksberg København Tårnby I alt Tabel 33: Fordeling af personskader på kommuner i Københavns politikreds 5

51 13.1 Udviklingen i Antallet af dræbte og tilskadekomne i Københavns politikreds er faldet fra 27 til 212, hvilket fremgår af Figur 9. Med 6 personskader i 27 og 445 i 212 svarer det til en reduktion på 26%. Udviklingen i Københavns politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 9: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Københavns politikreds I 212 var der 12 dræbte, 24 alvorligt og 193 let tilskadekomne i Københavns politikreds. I Københavns politikreds er antallet af dræbte faldet med 4 %, mens antallet af de tilskadekomne er reduceret med 25 % fra 27 til 212. I forhold til 211 er der i politikredsen sket en stigning i antallet af dræbte fra 7 til 12 og tilskadekomne fra 4 til 433, hvilket afviger fra landsplan Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Københavns politikreds fremgår af Figur 91. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/bus 7 MC Figur 91: Personskader i Københavns politikreds fordelt på transportmidler i 212 I Københavns politikreds er det primært cyklister, fodgængere og fører og passager i personbiler som kommer til skade i trafikken. Af de 445 dræbte og tilskadekomne i 212 har 22 været cyklister. Dette er næsten halvdelen af alle personskader i Københavns politikreds. I forhold til Knallert 45 Knallert Cykel Fodgænger Andet fordelingen på landsplan har Københavns politikreds langt flere personskader med cyklister og fodgængere, og færre personskader med de resterende transportmidler Hovedsituationer Figur 92 viser, at der i 212 er sket flest svingningsulykker (35 %), efterfulgt af fodgængerulykker(22 %) og indhentningsulykker (13 %) i Københavns politikreds. I forhold til på landsplan er der væsentlig flere fodgængerulykker (22 %) og parkeringsulykker (11 %), flere svingnings- og indhentningsulykker, men færre af de resterende ulykkestyper. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit 2.2 Den store andel af fodgængerulykker og svingningsulykker hænger sammen med de mange tilskadekomne fodgængere og cyklister i Københavns politikreds. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 54 Indhentningsulykker 9 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 92: Hovedsituationer i personskadeulykker i Københavns politikreds i By/land Af de 445 personskader i Københavns politikreds er 429, svarende til 96 %, sket i ulykker på kommuneveje i byzone. Fordelingen på by- og landzoner samt vejtyper ses af Tabel personskader er sket i byzone, hvilket svarer til 97 % af det samlede antal personskader i Københavns politikreds i By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt Alvorligt Let I alt Tabel 34: Personskader i Københavns politikreds i 212 fordelt på vejtype og zone 94 51

52 Fordeling af personskader på by- og landzone 2% 41% By Land Figur 93 Fordeling af personskader på by- og landzone i Københavns politikreds 212 Personskader kvinder fordelt på alder Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 95: Personskader, kvinder fordelt på alder i Københavns politikreds i Det høje antal personskader sket i byzone afviger fra landsplan. Det hænger sammen med, at stort set alle veje i politikredsen er i byzone. Den lave andel for statsveje skyldes, at der dels ikke er så stor en andel, dels at de for det meste er motorveje Køn og alder Figur 94 viser, at 184 kvinder og 261 mænd blev dræbt eller kom til skade i Københavns politikreds i 212. Fordelingen afviger fra landsplan, hvor mænd udgør 46 % af de tilskadekomne. Personskader mænd fordelt på alder år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 96: Personskader, mænd fordelt på alder i Københavns politikreds i Dræbt Alvorligt Let Personskader fordelt på køn 261: 59% 184: 41% Kvinde Mand Der er en overvægt af personskader i alderen år, som i Københavns politikreds udgør 21 % af personskaderne, hvilket er lidt lavere end på landsplan. 59 % af de tilskadekomne er kommet til skade på cykel eller som fodgænger. Der er færre børn i alderen -15 år, som kommer til skade i trafikken (4 %) i forhold til landsplan. Figur 94: Personskader fordelt på køn i Københavns politikreds i 212 Figur 95 og Figur 96 viser personskadernes fordeling på alder og køn. I politikredsen kommer børn oftest til skade som fodgængere og cyklister. Personer over 64 år udgør 11 % af personskaderne, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Der er ikke således ikke så mange personskader i denne aldersgruppe, men personskaderne er relativt alvorlige og en fjerdedel af de dræbte er over 64 år. Kvinder udgør, som på landsplan, en fjerdedel af de dræbte. 52

53 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede København 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 35 Spiritusulykker i Københavns politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel Sprit Af de 419 personskadeulykker i Københavns politikreds i 212, var 54 spiritusulykker, hvilket svarer til 13 %, hvilket er lidt lavere end på landsplan, hvor spiritusulykker udgør 15 % af personskadeulykkerne. Der er ingen dræbte i spiritusulykkerne i Københavns politikreds, hvor de dræbte i tilsvarende ulykker på landsplan udgør 14 %. 63 personer kom til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere af personbiler (56 %), som transportmiddel efterfulgt af cyklen (22 %), som fodgænger (14 %) og på knallert 3. Der er flere som kommer til skade på cykel og som fodgænger, mens der er færre som kommer til skade på knallert 3 i spiritusrelaterede ulykker i Københavns politikreds end på landsplan. 41 spirituspåvirkede førere af personbiler, knallert 3, cyklister og fodgængere er selv kommet til skade i spiritusulykker i Opsummering Der er sket 419 personskadeulykker i 212 i Københavns politikreds, hvilket er højere end i 211, hvor der var 384 personskadeulykker. Ligeledes er der lidt flere tilskadekomne i 212 end i 211, hvor der er sket en stigning på 33 tilskadekomne fra 4 i 211 til 433 i 212. I de 419 personskadeulykker blev 12 dræbt og 433 kom til skade. Med 7 dræbte og 4 tilskadekomne i 211 er det samlede antal dræbte og tilskadekomne steget i Københavns politikreds fra 211 til 212. De hyppigste ulykkestyper i Købehavns politikreds er: Ulykker i forbindelse med svingning Fodgængerulykker Indhentningsulykker I Købehavns politikreds bør der fokuseres på Unge trafikanter, bilister og lette trafikanter Ulykker med ældre trafikanter, som fodgængere og cyklister Spirituspåvirkede førere af personbil, knallert 3 og fodgængere Ulykker med cyklister Ulykker med fodgængere 53

54 14 Bornholms Politikreds Bornholm Figur 97: Kommuner i Bornholms politikreds Bornholms politikreds omfatter alene Bornholms Regions kommune. I 212 skete 38 personskadeulykker i Bornholms politikreds med 41 personskader fordelt på 2 dræbte, 15 alvorligt og 24 lettere tilskadekomne. Figur 98 viser udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Bornholms politikreds. Med 1 dræbt og 62 tilskadekomne i 27 og 2 dræbte og 39 tilskadekomne i 212 er det samlede antal dræbte og tilskadekomne reduceret med 35 %. Ses alene på de dræbte, er der sket en fordobling i perioden, men med så små tal kan det være tilfældige statistiske udsving. Antallet af lettere tilskadekomne er faldet 41 % og antallet af alvorligt tilskadekomne er faldet 29 % i perioden i Bornholms politikreds. 54

55 Udviklingen i Bornholms politikreds Let skadede Alvorligt skadede Dræbte Figur 98: Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i Bornholms politikreds i perioden Transportmidler Personskadernes fordeling på transportmidler i Bornholms politikreds i 212 ses af Figur 99. I Bornholms politikreds er det primært førere eller passagerer i personbiler som kommer til skade. Herefter er det cyklister, fodgængere og knallert 3 som kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken. Personskader fra ulykker med lastbiler (7 %), motorcykler (7 %)og knallert 3 (12 %) udgør en højere andel af personskaderne end på landsplan, mens der sker færre personskader i ulykker med personbil (37 %) end på landsplan (45 %). Der er dog tale om relativt få personskader med de enkelte transportmidler, hvorfor en enkelt personskade kan have stor virkning på den procentvise fordeling. Personskader fordelt på transportmiddel Personbil Lastbil MC Knallert 45 Knallert 3 Cykel Fodgænger Figur 99: Personskader i Bornholms politikreds fordelt på transportmidler i 212 Af de 38 personskadeulykker i Bornholms politikreds udgør eneulykker en større andel af personskadeulykkerne (37 %) end på landsplan (22 %), mens der sker færre svingningsulykker (31 %) end på landsplan (21 %). I politikredsen sker der desuden flere parkeringsulykker end på landsplan. Hovedsituationer Antal ulykker Eneulykker 4 Indhentningsulykker 3 Mødeulykker Svingningsulykker Krydsningsulykker Parkeringsulykker Fodgængerulykker Figur 1: Hovedsituationer i personskadeulykker i Bornholms politikreds i By/land Tabel 36 viser fordelingen af personskaderne på by- og landzone og på kommunevej eller statsvej. I Bornholms politikreds er personskaderne overvejende sket på kommuneveje. Kun en enkelt personskade er sket i en ulykke på en statsvej. Det hænger delvist sammen med, at der kun er en enkelt statsvej på tværs af Bornholm. Der sker flere personskadeulykker på kommunevej i landzone end i byzone. 15 af de 41 personskadeulykker i kredsen er sket i byzone, mens de resterende 26 ulykker er sket i landzone. 8 By Land I alt Statsveje Kommuneveje Statsveje Kommuneveje Dræbt 2 2 Alvorligt Let I alt Tabel 36: Personskader i Bornholms politikreds fordelt på vejtyper og zone Hovedsituationer Figur 1 viser, at der sker flest personskadeulykker i forbindelse med eneulykker efterfulgt af svingnings- og fodgængerulykker. En nærmere beskrivelse af hovedsituationerne kan ses i afsnit

56 Fordeling af personskader på by- og landzone 26: 63% 15: 37% By Land Figur 11: Fordeling af personskader på by- og landzone i Bornholms politikreds i 212 Personskader kvinder fordelt på alder år Dræbt Alvorligt Let 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 13 Personskader, kvinder fordelt på alder i Bornholms politikreds 1 Figur 11 viser, at der sker flere personskader i byzone med 37 % af personskaderne, hvilket afviger fra landsplan, hvor 54 % af personskaderne sker i byzone Køn og alder I 212 blev 1 kvinder og 31 mænd dræbt eller kom til skade i trafikken i Bornholms politikreds. I forhold til på landsplan sker der flere personskader med mænd i politikredsen, idet mænd på landsplan udgør 61 % af personskaderne. Personskader mænd fordelt på alder 16 Dræbt Alvorligt Let år 6-15 år år år år år år 75+ år Figur 14 Personskader, mænd fordelt på alder i Bornholms politikreds Personskader fordelt på køn 31: 76% 1:24% Kvinde Mand Der er en overvægt af tilskadekomne i alderen år, som udgør 29 % i Bornholms politikreds. Der er en højere andel end på landsplan, hvor aldersgruppen udgør 24 % af personskaderne. Der er en ligelig fordeling på kønnene blandt de tilskadekomne i denne aldersgruppe. Figur 12: Personskader i Bornholms politikreds fordelt på køn i 212 Figur 13 og Figur 14 viser personskadernes fordeling i forhold til alder og køn. Der sker få personskader med børn i alderen -15 år hvilket også er gældende for personer over 64 år. For begge aldersgrupper sker der færre personskader end på landsplan. Der er ingen kvinder, som blev dræbt i trafikken i 212 i Bornholms politikreds. Der var ingen kvinder i alderen år som kom til skade i trafikken i

57 Antal spiritusuheld og personskader blandt implicerede Bornholm 212 Heraf med spirituspåvirket fører af: Spiritusuheld i alt Personskade * Materielskade * I alt Personbil Varebil Lastbil/bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 3 Cykel Andet Fodgænger Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade 4 4 Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/ fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade 3 3 Lettere tilskade Uskadte * Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme uheld, er summen fordelt på transportmidler ikke lig i alt kolonnen. Tabel 37 Spiritusulykker i Bornholms politikreds i 212 Bemærk: Under gruppen personskader i alt dækker antallet alle skader i ulykken fordelt efter den spirituspåvirkedes transportmiddel. Der er altså ikke tale om skader for personer i det pågældende transportmiddel Sprit Tabel 37 viser, at 8 af 38 personskadeulykker i Bornholms politikreds, har været spiritusulykke, hvilket svarer til 8 %. Denne andel er en del lavere end den tisvarende på landsplan (15 %). 1 personer er kommet til skade i ulykker med spirituspåvirkede førere med primært personbil, som transportmiddel efterfulgt af knallert 3 og cykel. 6 førere af personbiler, 1 på knallert 3 og 1 på cykel er selv kommet til skade i spiritusulykkerne i Bornholms politikreds. Der er ingen som er blevet dræbt i en spiritusulykke i 212 i politikredsen Opsummering Der er sket 38 personskadeulykker i Bornholms politikreds, hvilket er lavere end i 211, hvor der skete 35 personskadeulykker. I de 38 personskadeulykker blev 2 dræbt og 39 kom til skade og antallet af dræbte og tilskadekomne er derved reduceret, idet der i 211 var 4 dræbte og 29 tilskadekomne i 211 i Bornholms politikreds. De hyppigste ulykkestyper i Bornholms politikreds er: Eneulykker Svingningsulykker Fodgængerulykker I Bornholms politikreds bør der også fokuseres på Unge trafikanter, år, mænd i bil og kvinder på cykel Spirituspåvirkede førere af personbil Cyklister 57

58

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige(brutto) inden for

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016

Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 TEMASTATISTIK 2017:1 Anvisninger i den almene boligsektor i 2016 Der er anvist 83.910 boliger i den almene boligsektor i løbet af 2016. Størstedelen af boligerne anvises til personer på ekstern venteliste

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Normering i daginstitutioner på tværs af kommuner

Normering i daginstitutioner på tværs af kommuner Kort fortalt 19-12-17 Normering i daginstitutioner på tværs af kommuner Børne- og Socialministeriet har set nærmere på normeringen i kommunale og selvejende daginstitutioner i de 78 kommuner, der pt. indgår

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 463 1. april 2009 Dato: 19. marts 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Økonomisk analyse 1. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen sikrer n i yderområderne Danmark er på flere måder et stort

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger

Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger Byggesagsgebyrer for godkendelse af tre forskellige typer bygninger Store forskelle i byggesagsgebyrer mellem kommunerne DI har foretaget en analyse af, hvad det koster virksomheder at få godkendt opførelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Lukkedage i daginstitutioner 2017

Lukkedage i daginstitutioner 2017 Kort fortalt 27-09-2017 Lukkedage i daginstitutioner 2017 Opgørelsen af forventede lukkedage i daginstitutioner 2017 er en afdækning af, i hvor stort omfang børn og forældre ikke kan benytte barnets almindelige

Læs mere

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet 2013 2014 2015 Mål 1 Udsatte børn og unges faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen skal forbedres * 41 * Mål 2 Mål 3 Mål 4 Flere 18-21-årige,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere