Young consumer s credit related lifestyles and payment problems Den danske del af projektet. Jesper Olesen CFK-RAPPORT 2004:01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Young consumer s credit related lifestyles and payment problems Den danske del af projektet. Jesper Olesen CFK-RAPPORT 2004:01"

Transkript

1 Young consumer s credit related lifestyles and payment problems Den danske del af projektet Jesper Olesen CFK-RAPPORT 2004:01

2 Rapport fra den danske projektet Young Consumer s s credit related lifestyles and payment problems Om projektet Denne rapport har til formål at give en kort beskrivelse af det arbejde CFK har bidraget med til det Nordiske projekt med titlen Young Consumer s credit related lifestyles and payment problems. Det nordiske projekt Det samlede projekt er blevet initieret af National Consumer Research Centre i Finland. Det overordnede formål er at undersøge forholdet mellem unges kredit relaterede livsstil og deres betalingsproblemer med fokus på ansvarsfordelingen mellem samfundets forskellige aktører i forhold til udviklingen og forebyggelsen af betalingsproblemer i de nordiske lande. Der vil være et særligt fokus på unges forbrug af mobiltelefoner og Internettet herunder de forskellige services, der er blevet gjort elektronisk tilgængelige. Projektet tematiserer unges opfattelse af: Den rolle kreditbaserede varer og tjenester spiller i deres hverdagsliv. Årsagerne til betalingsproblemer og strategier til at håndtere disse problemer Ansvarsfordelingen mellem de forskellige samfundsmæssige aktører og dem selv i udviklingen og forebyggelsen af betalingsproblemer. Projektet har en tredelt målsætning. For det første at opbygge en fælles nordisk viden om unges kredit relaterede livsstile og betalingsproblemer i udviklingen af de nordiske informations- og kredit samfund. Denne del skal indfries gennem undersøgende og sammenlignende studier i de nordiske lande. For det andet at bidrage til ph.d.- uddannelsen og bidrage til at udvikle området metodisk og teoretisk. I den finske del af projektet indgår et ph.d.-projekt. For det tredje at opbygge og styrke netværket mellem nordiske forbrugerforskningsmiljøer. 22

3 CFK s andel i projektet Projektet omfattede i udgangspunktet tre nordiske lande. Det var foruden Finland, Norge og Sverige. Centrum for Konsumentvetenskap blev i 2002 bedt om at stå for den svenske del af projektet, mens SIFO blev bedt om at varetage den Norske del. De deltagende partneres opgave var at indsamle et kvalitativt interviewmateriale blandt gældsramte unge i de respektive lande. De informanter der skulle rekrutteres skulle være mellem 18 og 25 år. Der skulle både rekrutteres kvinder og mænd. De skulle have forbrugslån og/eller studielån. De kunne både bo hjemme og i uafhængige husholdninger. Der skulle rekrutteres henholdsvis 25 informanter i Finland og 12 informanter i hvert af de deltagende lande. Interviewene skulle gennemføres ud fra zen fælles interviewguide som skulle udarbejdes af NCRC i Finland. Koor oordineringsmøde i Finland De deltagende partnere blev i januar 2002 inviteret til et møde i Helsinki for at diskutere interviewguide og en fælles strategi for rekruttering af informanter og fastsætte en deadline for aflevering af de færdige interviews. Forud for mødet havde NCRC lavet et udkast til interviewguide, som dannede udgangspunkt for diskussionen. Mødet koncentrerede sig om to temaer. Det ene handlede om fokus i interviewguiden. Her blev det præciseret at spørgsmålet om ansvarlighed skulle have en helt central placering i interviewene og i projektet som sådan. Det andet handlede om rekruttering af informanter. Der var udbredt enighed om at det kunne være forbundet med vanskeligheder at rekruttere informanter til interview om gæld, fordi det ofte opleves som skamfuldt og betragtes som et personligt nederlag. NCRC har været bevidst om dette problem fra starten, hvorfor det også er understreget i projektbeskrivelsen, at rekruttering vil foregår ved det man kalder convenience sample. Det betyder i praksis, at der lægges op til at anvende flere forskellige rekrutteringsstrategier. CFK spurgte om det var muligt at henlægge deres del af undersøgelsen til Danmark i stedet for Sverige eftersom de havde en dansk projektmedarbejder. Dette forslag blev imødekommet såfremt interviewudskrifter forelå på engelsk eller svensk. På baggrund af dette møde udarbejdede NCRC en revideret interviewguide med de overordnede temaer, der skulle afdækkes i interviewet. Det var herefter frit for de enkelte partnere at formulere de konkrete spørgsmål og lave det endelige design. Se bilag: Spørgeramme. 33

4 Rekruttering af informanter i Danmark I flere af de nordiske lande findes der et gældsaneringskontor, der hjælper såvel unge som andre aldersgrupper med at finde en løsning på deres betalingsproblemer. I Danmark findes der ikke nogen offentlig instans af den type. Der findes imidlertid nogle enkelte private virksomheder, der har specialiseret sig i at arrangere frivillig akkord mellem kreditor og skyldner. Et af disse firmaer (Økonomiguiden) var villig til at hjælpe mig med at komme i kontakt med nogle af deres tidligere klienter. Firmaet sendte et informationsbrev skrevet af mig ud til 31 tidligere klienter indenfor målgruppen (mellem 18 og 29 år). Denne strategi gav desværre ikke noget resultat. Jeg tog kontakt til Forbrugerinformation, hvilket er en organisation, der tester forskellige typer af produkter og informerer offentligheden om forbrugerrelaterede emner. Organisationen er offentlig og kan på nogle områder sammenlignes med SIFO i Norge og NCRC i Finland bortset fra at Forbrugerinformation ikke selv udfører forskning. Forbrugerinformation har en velfungerende hjemmeside, der besøges af mange forbrugere dagligt. De tilbød at placere en annonce for vores projekt på deres hjemmeside. Annoncen blev flot eksponeret på forsiden af hjemmesiden i en uge. På baggrund af denne indsats modtog jeg en henvendelse fra én potentiel informant. Han sendte mig en , hvor han udtrykte sin interesse for at deltage. Jeg forsøgte at komme i forbindelse med ham et par gange for at arrangere et interview. Da han endelig svarede viste det sig at han var blevet far i mellemtiden. Han kunne derfor ikke længere afse tid til et interview. Den mest oplagte måde at rekruttere informanter til projektet synes umiddelbart at være via det offentlige system i København. Der findes to mulige indgange til at nå den aktuelle målgruppe. Man kan enten henvende sig til ungerådgivningen i de forskellige bydele i København eller man kan henvende sig de sociale service-teams, som foretager general sagsbehandling for borgerne. Målgruppen for nærværende projekt falder udenfor det kommunale systems definition af ungdom. Københavns kommune er inddelt i ni sociale service-teams og ni ungerådgivninger. Jeg har været i kontakt med alle 18 kommunale kontorer. De sociale service-teams var ikke indstillet på at formidle nogle af deres gældsramte klienter til projektet. De synes det var vanskeligt at henvende sig til klienterne som gældsramte subjekter. Flere af ungerådgivningerne var bekendte med gældsproblematikken. En rådgiver fortalte fx at de unge kunne komme i betalingsproblemer pga bøder for at køre uden billet i toget. Mellem fem og ti bøder af 500 kroner kunne beløbe sig til et niveau, som de unge ikke var i stand til at betale. En af de ansatte i Forbrugerinformation foreslog at jeg søgte informanter ved at sætte opslag op i supermarkeder, kollegier og uddannelsessteder. Det er ikke en fremgangsmåde man kan forvente vil give resultat, når man tager emnets følsomhed 44

5 i betragtning. Men eftersom det var vanskeligt at rekruttere informanter i det hele taget, ville jeg ikke lade nogen mulighed være uprøvet. Der har været sat opslag op på følgende uddannelsesinstitutioner: Københavns Universitet (Humanistisk fakultet) Landbohøjskolen Farmaceuthøjskolen Fysioterapiskolen Københavns Universitet (Medicin) Copenhagen Business School Et par udvalgte bfinnlioteker Adskillige kollegier i København og omegn. Der kom som ventet ikke noget ud af denne indsats. Det stod stadig mere klart, at det var afgørende at etablere personlig kontakt med potentielle informanter for at opnå et samtykke til at deltage. En af de informanter, som valgte at deltage, fortalte, at han kun havde accepteret at lade sig interviewe, fordi en fælles bekendt havde sagt god for mig og forklaret ham at projektet tjente et godt formål. Gældsproblemer er tydeligvis ikke et tema folk bryder sig om at diskutere. Det er derfor nødvendigt at lægge en smule pres på potentielle informanter for at opnå tilsagn til interview. Det kan fx være ved at stå ansigt til ansigt med dem, når de skal beslutte sig for deltagelse. Opfordringer via opslag på offentlige steder er helt klart for lette at afvise. De informanter jeg har rekrutteret til projektet har således enten været kontaktet gennem mit personlige netværk eller de har accepteret at deltage ved personlig konfrontation. Rekruttering baseret på personlig konfrontation blev udført på et kollegium i en forstad til København. Kollegiet blev valgt fordi det var muligt at få direkte adgang til beboerne i kollegiekøkkenerne. Det var ikke muligt på de kollegier, der ligger i København, fordi de var låst af for at beskytte beboernes privatliv. På det udvalgte kollegium var det derimod muligt at møde op om aftenen ved spisetid (mellem klokken 18 og 20). Det var det tidspunkt hvor der var flest beboere samlet i køkkenet. Jeg besøgte alle køkkener på kollegiet i løbet af to aftener. I alle køkkener gav de mig lov til at præsentere projektet. Denne fremgangsmåde frembragte tre informanter. De blev alle tre interviewet på et senere tidspunkt på deres eget værelse eller lejlighed. Ud over disse tre informanter lykkedes det at rekruttere to informanter gennem personligt netværk. 55

6 Det empiriske materiale Det empiriske materiale er produceret gennem interviews af cirka en times varighed med hver enkelt informant. Interviewene har fundet sted hjemme hos den enkelte informant. Det er kun informanten og intervieweren, der har været til stede under interviewene. Interviewene er gennemført ud fra en spørgeramme med følgende overordnede temaer: Livet før gældsproblemerne Gældshistorien set fra informanternes side Kreditoplysninger Ansvarlighed: egen og andres Baggrundsoplysninger Det har ikke ifølge opdraget fra NCRC været en del af CFK s opgave at analysere det empiriske materiale. Jeg vil alligevel gerne give et indtryk af, hvad materialet kan bruges til ved at tegne et portræt af hver af de fem informanter. Portrætterne kan give et første billede af baggrunden for at de unge opbygger gæld og eventuelt får betalingsproblemer. De viser, at de unge oplever gældssituationen på forskellig måde og at gælden tynger de unge på forskellige måder. Ansvarlighed spiller en stor rolle i de unges fremlæggelse af gældshistorien og interviewene viser, at ansvarlighed er et meget sammensat fænomen. Materialet giver mulighed for at tegne et nuanceret billede af økonomisk ansvarlighed. Materialet lægger op til en diskussion af unges muligheder for at handle ansvarligt og for at se nærmere på forholdet mellem kravet om personlig ansvarlighed og behovet for beskyttelse. 66

7 Portræt af Urban Urban er 22 år. Han står i lære som elektriker. Han har stået i lære i halvandet år og mangler fortsat 2½ år for at blive udlært. Han bor alene i en andelslejlighed i København. Økonomi Urban får en lærlingeløn på 45 kr. i timen. Den stiger lidt i løbet af læretiden. Andelslejligheden har han givet kr. for. Han betaler kun 800 kr. i husleje, fordi han vasker trapper. Gælden Urbans gæld består af et andelsboliglån på kr. og et forbrugslån på kr. Forbrugslånet har han grundlagt i en elektronikforretning, der hedder Electric City samtidig med at han købte et anlæg, et fjernsyn og en computer. Her optog han et lån på , som dækkede de indkøbte vare godt og vel. De penge der blev til overs klattede han væk, som han siger. Ud over dette lån har Urban en kassekredit på kr. og et lille lån på cirka 1000 kr. et andet sted. Han er i gang med at undersøge om han kan få Vestjysk bank til at overtage den samlede gæld til en lavere rente. Urban var helt klar over, at han ville komme til at betale skyhøje renter på et forbrugslån i en butik (ifølge eget udsagn ca. 30 %). Han valgte forbrugslånet i stedet for at tale med sin bank, fordi han ikke mente, at de ville bevilge det, når han i forvejen havde en kassekredit, der var trukket over. Det spillede også ind, at det var nemt. Electric City oprettede lånet i butikken på 15 minutter. Siden har han fået sin egen bank til at overtage forbrugslånet og omlægge kassekreditten til et lån med en rente på 13 %. Ansvarlighed Urban holder styr på sin økonomi. Han har altid kunnet betale afdragene. Han er meget bevidst om, at det er hans ansvar, fordi der ikke findes nogen andre, der kan hjælpe ham, hvis det går galt. Han checker dagligt status på sin konto. Han har altid sikret sig, at han ikke har større afdrag end, at han kan betale dem ud af sin faste indtægt. Indenfor den mulige økonomiske ramme tilrettelægger han til gengæld sit forbrug med udstrakt brug af kredit. Han har tidligere optaget forbrugslån på cirka kr., som han har betalt af ved at arbejde i Netto mens han gik i skole og køre cykelbud i København. Behov for kredit Urban er villig til at optage et stort forbrugslån, for at kunne købe materielle goder: musikanlæg, video, fjernsyn, computer, telefon og cykler. Det er vigtigt for Urban, at det er nogle flotte ting. Design spiller en stor rolle. En telefon er ikke bare en telefon, men en Beocom Han føler sig afgjort tynget af sin gæld, men den er værd at

8 bære for til gengæld at kunne få de forskellige forbrugsgoder. Han forklarer, at han er vokset op under trange kår, hvor der aldrig har været nogen til at støtte ham økonomisk. I dag vil han have det hele. Det skal være nogle flotte ting, fordi der skal være forskel fra hans barndom. De ting som Urban omgiver sig med er tegn på, at det går godt nok for ham. 88

9 Portræt af Finn Finn er 29 år. Han læser til pædagog på andet år. Han kommer fra Hammel i Jylland og er flyttet til København for at læse. Han bor på et kollegium 10 kilometer nord for København. Økonomi Finn får SU, SU lån og banklån. SU lånet på 2234 kroner om måneden bruger han til at nedbringe sin gæld. Udover de 2234 kroner betaler han 700 kroner af på gælden. I alt 2934 kroner om måneden. Han lever af et job han har ved siden af studierne. Han er fast vikar i et bofællesskab for psykisk syge. Han arbejder 7 timer om ugen plus tilkaldevagter. Han tjener 97 kroner i timen. Man kan tjene op til kroner om året inden SU en bliver reduceret. Finn tjener det han maksimalt må. Gælden Finn har skabt en gæld på på mislykkede aktieinvesteringer. Han købte for kroner aktier i Store Nord. Det gik fint et stykke tid, men efter terrorhandlingen den 11. september 2001 gik de ned. Da han solgte dem igen havde han tabt kroner. Resten af pengene har han brugt på forskellige ting: tøj, udgifter i forbindelse med flytning fra Hammel til København og møbler til kollegieværelset. Finn sammenligner selv aktieinvesteringen med at spille Lotto. Det er en mulighed for at tjene lette penge, og det har med held at gøre. Det er vigtigt for Finn, at han traf beslutningen om at investere sammen med en kammerat. De havde talt om at prøve det længe. På et tidspunkt mente de, at tiden var inde. Da de begge havde foretaget investeringer i hvert sit selskab var de løbende i kontakt med hinanden for at udveksle informationer om, hvordan det gik. Det kom til at spille en stor rolle i deres samvær i den periode. Det vil ikke være forkert at betegne Finn som en spiller. Han investerer for lånte penge for spændingens skyld. Finn vender i interviewet ofte tilbage til formuleringen Vi skulle prøve noget nyt. I modsætning til Urban er gælden ikke skabt for at finansiere nogle bestemte materielle goder. Den er skabt i håb om at forandre tilværelsen radikalt. I håbet om den store gevinst. I løbet af interviewet fortæller han om stadigt flere hændelser, der tegner et billede af en spiller. Selvom han har tabt penge har han ikke fortrudt sin investering, fordi det var sjovt så længe det stod på. Han fortæller, at det er en ubeskrivelig følelse at følge op og nedturene på aktiemarkedet. Det er som at have sat penge på et fodboldhold, der skal spille mod Manchester United. Man håber til det sidste, at det skal gå godt. Finn fortæller at han ikke kunne have investeret i obligationer, fordi det er for kedeligt. 99

10 Det viser sig, at Finn har investeret i aktier før han købte aktier i Store Nord. Han begyndte med at købe Vestas aktier, men solgte dem igen. Han har også købt aktier i Memory Card og I-data. Han kunne ikke forestille sig at spare op for at finansiere sine investeringer. Det skyldes, at han ikke har tillid til, at han kan spare så mange penge op uden at bruge af dem. Finn har købt dyr rødvin i et auktionshus på nettet. Han spiller Lotto og Oddset på nettet for cirka 100 kroner hver tredje dag. Han fortæller at han først og fremmest gør det for spændingens skyld selvom han også håber på den store gevinst. Han understreger, at han ikke er ludoman. Dertil, mener han, der kræves flere penge. Ansvarlighed Finn er godt klar over, at investeringer i aktier er risikabelt. Det kan ikke forenes med en hvilken som helst form for liv. Han siger, at det er noget, der skal prøves, mens man ikke har de store forpligtelser i form af villa, Volvo og vovhund. Det peger på, at Finn måske ikke ville handle på samme måde, hvis han havde en familie at tage vare på. Han siger, at han hele tiden har tænkt på, hvad der skulle til for at betale afdragene. Interviewet kommer også ind på bankens ansvarlighed. Finn fortæller, at han oprindeligt ville købe en Svendborg aktie (A.P. Møller) til kroner. Det satte banken sig imod. Derimod var det ok at han købte aktier i Store Nord for kroner. Det vurderede banken realistisk på baggrund af at han modtog SU og havde et bijob, der tillod ham at betale 700 kroner af om måneden. Finn antyder, at banken nærmer sig grænsen for det uansvarlige, idet han siger, at det nok kun kunne lade sig gøre, fordi det var en ung bankfunktionær. De unge smider om sig med penge. Der er en bemærkelsesværdig konflikt i denne udlægning: På den ene side beder Finn om et lån uden at kunne stille anden sikkerhed end sin fremtid som uddannet pædagog og på den anden side bebrejder han banken, at de bevilger ham lånet på så usikre betingelser. 1010

11 Portræt af Helle Helle er 23 år. Hun arbejder som piccoline i et advokatfirma i København. Hun bor i en lejlighed på Østerbro, som hun deler med en anden. Hun kommer fra Løgstøregnen, hvor hun gik på gymnasiet (sproglig student). Hun har læst filosofi på Århus universitet, men sprang fra i andet semester. Herefter flyttede hun til København og fik arbejde på Færgekroen i Nyhavn. Nu har hun planer om at begynde på Roskilde Universitetscenter og læse humanistisk basisuddannelse. Hun har haft mange forskellige jobs og er flyttet otte gange på tre år. Økonomi Hun har fået statens uddannelsesstøtte mens hun læste filosofi. Hun anslår at hun brugte cirka ni måneders s.u. Hun har i perioder tjent mange penge ved at arbejde. Det gjaldt særligt mens hun arbejde på Færgekroen. Det er bemærkelsesværdigt, at det også er i den periode Helle brugte flest penge flere end hun tjente. Gælden Helle anslår sin gæld til at ligge på cirka Den består af s.u.-gæld på Tilbagebetalingen er udskudt fordi hun har planlagt at søge ind på Roskilde Universitetscenter. Så er der et banklån på 6.000, der er en konverteret kassekredit. Derudover har hun en kassekredit på kroner. Hun har et overtræk på 500 på sin budgetkonto. Hun mangler at afdrage 6000 kroner på en computerskærm og en video, som hun har købt. Endelig skylder hun sin far kroner og sin mor 5000 kroner på ubestemt tid og uden renter. Pengene har hun brugt på følgende måde: De fra hendes far er brugt på et højskoleophold. Hun har købt elektronik for 6000 kroner. De 5000 fra hendes mor er gået til en telefonregning. De kroner fra kassekreditten (nedbragt til p.t.) kan hun ikke rigtigt gøre rede for. En del er hun dog sikker på er gået til indskud i lejligheden og til hendes mange flytninger. Men ellers er de bare gået til diverse former for forbrug. Ansvarlig En stor del af samtalen med Helle kredser om ansvarlighed, og hvor svært hun synes det er, at være ansvarlig. Det mest tydelige eksempel handler om hendes Dankort. Hun fik Dankort lige før Julen Det gav en masse nye forbrugsmuligheder, som hun ikke havde haft før. I løbet af tre måneder havde hun oparbejdet et underskud på kroner på sin konto. Det blev konverteret til et lån. Tre måneder senere havde hun atter et underskud på kroner. Så besluttede hun at lukke kortet. I tiden efter kæmper Helle med sig selv: På den ene side får hun banken til at lukke kortet. På den anden side prøver hun om hun alligevel kan hæve på kortet. Det resulterer i at kortet bliver konfiskeret i automaten. Hun har nu valgt kun at have et hævekort, som 1111

12 hun kan bruge nogle få steder i byen. På den måde har hun bevidst søgt at begrænse sine egne muligheder for spontant forbrug. Spørgsmålet om ansvarlighed kommer også op, når Helle fortæller om sit arbejde i Nyhavn. Hun forklarer, at man har nogle andre og større udgifter, når man arbejder i restaurationsbranchen end når man studerer. Hun købte for eksempel sjældent ind mens hun arbejdede på Færgekroen, fordi hun spiste pizza eller på spiste på restauranten. Hun brugte også mange flere penge på transport, fordi hun kørte meget i taxa. Hun anslår udgiften til transport til cirka 1000 kroner om ugen. Hun opfatter sit forbrug som en del af en kollektiv livsstil blandt sine kollegaer på restauranten. Det var den måde man gjorde det på. Forbruget var også knyttet til arbejdet i den forstand, at når hun havde arbejdet op til 12 timer og det havde været hårdt, så syntes hun, at hun fortjente at blive kørt hjem i en taxa. Nu arbejder hun om dagen, så er det lettere at tage cyklen eller bussen hjem. Det var med andre ord svært at opføre sig økonomisk ansvarligt, når alle omkring hende også opførte sig uansvarligt. Ansvarlighed har også noget med fordelingsretfærdighed at gøre ifølge Helle. Hun har tænkt sig at optage mere lån, når hun fortsætter sin uddannelse på Roskilde Universitetscenter. Det mener hun ikke er uansvarligt selvom hun har en gæld i forvejen, fordi man ikke kan leve af Statens Uddannelsesstøtte. Hun oplever det som dybt uretfærdigt, at det bedre kan betale sig økonomisk at gå på bistandshjælp end at yde en kæmpe indsats på at dygtiggøre sig gennem et studie, hvor man også har udgifter til bøger og transport. Helle mener med andre ord at de økonomiske omstændigheder samfundet har sat for studerende medvirker til at hun og andre unge stifter gæld i en tidlig alder. Selvom Helle har gæld og selvom hun er tynget af den, har hun valgt at bruge 50 kroner om måneden på at støtte Røde Kors. Hun forklarer, at hun har meldt sig ud af folkekirken og derfor ikke betaler kirkeskat. De penge hun sparer vil hun godt bruge til et godt formål af samvittighedsårsager. Hun synes ikke at det skal gå ud over de nødlidende, at hun har personlig gæld. Behov for støtte Helle vil helt klart gerne være i stand til at styre sit eget liv, men hun savner nogle ressourcer til at gøre det. Hun bebrejder sine forældre for, at de ikke har været et bedre forbillede i økonomisk henseende. Hun er ked af at hendes kæreste kritiserer hendes økonomi, men hun er på den anden side glad for at han holder hende i ørene, som hun siger. På den ene side er det ydmygende at blive patroniseret på den anden side synes hun at hun har brug for den støtte kæresten kan give. 1212

13 Portræt af Lotte Lotte er 22 år. Hun bor i Farum cirka 25 kilometer nord for København. Hun har 10. klasses afgangsprøve. Herefter har hun gået på flere ungdomsuddannelser, som hun ikke har afsluttet. I dag arbejder hun som piccoline i et pensionsselskab. Økonomi Lottes økonomi har generelt været meget stram. Der er imidlertid kommet mere luft i økonomien efter hun er startet som piccoline. Hun tjener kroner om måneden minus 800 i pension. Jobbet er tidsbegrænset til maksimalt to år i seks måneder ad gangen. De sidste tre år har hun boet i en lejlighed til 8000 kroner om måneden. Hun lejer halvdelen ud, men skal selv betale 4000 kroner. Det har belastet budgettet hårdt - ikke mindst i perioden inden hun fik job som piccoline. Ud over husleje har Lotte udgifter til vaskemaskine, der er lejet hos LEASY, computer med internetadgang, mobiltelefon og kontaktelinser. Herudover kommer så kravet om tilbagebetaling af hendes lån. Gælden Lottes gæld består udelukkende af s.u. gæld. Problemet er at hun har påbegyndt flere s.u. berettigede uddannelser uden at gøre nogle af dem færdige. S.u. styrelsen har derfor bedt hende om at begynde tilbagebetalingen af lånet. Lotte har læst HF i Birkerød og HF i Gladsaxe. Hun har gået på kosmetologskole (som ikke er s.u. berettiget) og på teknisk skole. Udover s.u. har hun levet af diverse vikarjobs. Den samlede gæld anslår hun til mellem 20 og kroner. Gælden er bygget op over fem år fra hun flyttede hjemmefra og til hun fik sit nuværende arbejde. I modsætning til Urban og Finn har Lotte ikke overblik over sin gæld. Hun ved ikke helt præcis, hvor stor den er. Hun er ikke klar over, hvor meget hun skal betale tilbage af de penge hun har modtaget af s.u. Kravet om tilbagebetaling synes at komme som en overraskelse og hun synes at s.u. styrelsen er på nakken af hende. Hun er for øjeblikket i gang med at lave en aftale med s.u. styrelsen om hvor meget hun skal betale om måneden. Hun har det meget dårligt med gælden, fordi hun føler sig fastlåst økonomisk. Hun ser dog lysere på tilværelsen i dag, fordi hun har fået et arbejde, som hun er glad for. Ansvarlighed Man kan ikke betegne Lottes livsstil som ekstravagant, men den har alligevel ligget over det niveau, som hendes økonomi har tilladt. Det har gjort det svært at betale afdrag på s.u. lån på mere end 200 kroner om måneden. En studenterøkonomi uden erhvervsarbejde tillader ikke huslejer i størrelsesordenen 4000 kroner, vaskemaskine og internetopkobling. Ud fra det perspektiv kan man måske betegne Lottes 1313

14 økonomiske adfærd som uansvarlig. På den anden side er hendes gæld ikke særlig stor. Den er desuden optaget i forbindelse med studier. Den er ikke skabt på baggrund af højtforrentede forbrugslån. I den forstand består hendes uansvarlighed først og fremmest i at hun ikke har formået at gøre sine studier færdige. Havde hun gjort det ville hun have haft en bedre mulighed for at afvikle gælden. Ud over banken fremstår der derfor en anden væsentlig aktør i forbindelse med unges gældssætning. Det er studievejledningen, der kan hjælpe unge med at vælge uddannelser, som de kan færdiggøre. 1414

15 Portræt af Halfdan Halfdan er 26 år. Han læser til civilingeniør på Danmarks Teknologiske Universitet, hvilket han er færdig med indenfor et år. Efter gymnasiet arbejdede han et halvt år på et savværk og et halvt år på en ostefabrik. Derefter flyttede han til København for at læse. De sidste tre år har han boet på kollegium. Økonomi Halfdan bor sammen med sin kæreste på hans kollegieværelse. Udgifterne til husleje er derfor minimale. Hun er under uddannelse i forsvaret til fuld løn. Halfdan har et velbetalt studenterjob i et IT-firma, hvor han er telemarketingmedarbejder. Han anslår, at selvom kæresten har egen bil, så har de cirka kroner til forbrug om måneden efter at huslejen er betalt. Han har fået 700 kroner om måneden af sin far mens han læste. Gælden Halfdan har et studielån på og et banklån på Han forventer at have en samlet gæld på kroner, når han er færdig med at læse. Banklånet begyndte som en kassekredit på 5000 kroner, som blev omlagt til et lån, som blev til et større lån indtil det nåede det nuværende niveau på Studiegælden har Halfdan oparbejdet, fordi han ikke kunne få s.u. stipendiet og de 700 fra sin far til at slå til. Da han havde læst i nogle år begyndte han derfor at tage studielån oveni. Han mente at risikoen for, hvor stor den samlede gæld kunne blive, når han var så langt i studiet. Halfdan har optaget lånene, fordi han er utilfreds med den levestandard man har på s.u. Når han havde betalt husleje og øvrige faste udgifter, så havde han kun 1500 kroner om måneden til mad og andet. Det kunne han slet ikke få til at slå til. Derfor begyndte han at tage studielån. Pengene er gået til at forsøde tilværelsen. De er ikke gået til materielle ting, men først og fremmest til oplevelser af forskellig art: takeaway-mad, biograf, videofilm m.m. Han fortæller også, at han er blevet træt af at leve sparsommeligt. Ansvarlighed Halfdan mener, at det er tabubelagt at tage studielån. Det er ikke noget man taler om i dag, fordi det er flovt at have sat sig i gæld. Det er tilsyneladende bedre at klare sig igennem studierne ved egen hjælp. Det vil sige på s.u. suppleret med erhvervsarbejde. Låntagning behandles som et individuelt problem en personlig fallit selvom de med sig selv godt kan se at deres kreditbehov har at gøre med forhold udenfor dem selv. 1515

16 Halfdan er i tvivl om, hvornår man kan sige, at nogen er økonomisk uansvarlig. Er man uansvarlig, når banken har tjekket at man er i stand til at betale lånet tilbage? I den forstand tager banken jo en del af ansvaret på sig, mener han. På den anden side lokker banken også unge til at optage lån ved at tilbyde dem kassekredit. Halfdan fik tilbudt en kassekredit uopfordret på et tidspunkt, hvor han ikke havde brug for den. Det blev begyndelsen på hans banklån. Halfdan synes, at ordet lokke er en dårlig undskyldning for hans adfærd, men han tror på den anden side ikke, at han selv ville have fået ideen på det givne tidspunkt. Halfdan er helt på det rene med, at gælden er hans personlige ansvar. Det gælder også i forhold til hans kæreste. Han har fortalt hende om sin gæld på et tidligt tidspunkt i deres forhold. Selvom det i realiteten kommer til at påvirke deres fælles økonomi, når gælden skal betales tilbage, så fastholder han, at det er hans ansvar ene og alene. Kæresten skal slet ikke blande sig i det, mener han. For at opretholde en identitet som ansvarlig vælder Halfdan at projicere en forestilling om to separate økonomier ind i deres fremtidige husholdning. Placering af ansvar reflekteres i relationen mellem bank og kunde. Halfdan mener, at der bør være et rent forretningsmæssigt forhold mellem parterne. Et ubevilget overtræk straffes således med en tårnhøj strafrente på mellem 20 og 25 %. Det kan han godt acceptere. Derimod mener han ikke at banken har ret til at bebrejde kunden for uansvarlig adfærd, nå de har gjort overtræk til en forretning. 1616

17 Analytiske perspektiver Det materiale som CFK har haft til opgave at producere har karakter af halvfabrikata. Ovenfor har jeg foretaget en yderligere bearbejdning ved at trække nogle aspekter frem fra interviewene, der kan gøre det lettere at danne sig et overblik over materialet. Særligt i forhold til spørgsmålet om ansvarlighed mener jeg at materialet har sit potentiale. En forståelse af unges økonomiske ansvarlighed kræver at man inddrager flere forskellige forhold. For det første er det tydeligt at unges økonomiske situation adskiller sig fra andre befolkningsgrupper. Deres mulighed for at tjene penge er betinget af at de enten ingen uddannelse har eller er studerende og derfor ikke har mulighed for at arbejde fuld tid. Interviewene giver et indtryk af hvordan unge tolker de økonomiske begrænsninger og de afsavn de er nødt til at lide, hvis de ikke stifter gæld. For det andet fremgår det af interviewene at ansvaret ikke entydigt kan placeres hos de unge. Der er flere væsentlige aktører med i den proces, der kan lede til at den enkelte unge stifter gæld. Banken er naturligvis den mest oplagte medspiller i gældssætningen, men også butikker med tilbud om quicklån, forældre og studievejledere udpeges som væsentlige aktører. For det tredje er det relevant at kigge på de unges attitude til at stifte gæld. I materialet er der repræsenteret flere forskellige attituder. Man kan skelne mellem de unge, der fuldt bevidst vælger at stifte gæld og tage de konsekvenser der følger efter med afbetaling og udskudte afsavn og så de unge der føler sig lokket eller presset ud i en gældsituation. Der er dem der påtager sig det fulde ansvar for gælden og dem der skyder ansvaret fra sig ved at pege på andre aktører, der måske med rette kan siges at have en del af skylden. Det rejser et mere filosofisk spørgsmål om hvad ansvarlighed er. Er det mere ansvarligt at stifte en stor gæld med åbne øjne som Halfdan end det er at stifte en lille gæld uden helt at have overvejet konsekvenserne som Lotte? Måske er de unge der påtager sig det personlige ansvar for den situation de er havnet i mere i tråd med tidsånden, men det fjerner ikke de strukturelle faktorer, der tilskynder unge til at optage lån for at skabe sig en bedre økonomisk situation her og nu. Hvorvidt en given gæld er et problem eller ej er tydeligvis ikke alene bestemt af gældens størrelse. Det der virkelig skaber problemer er hvis den unges mulighed for at betale pengene tilbage ændrer sig under vejs. Lottes historie er et godt eksempel på at en relativt lille gæld kan blive et stort problem, fordi hun ikke formåede at gøre sine påbegyndte uddannelser færdige. Dette er blot nogle eksempler på hvordan man kan arbejde videre med materialet. Det bliver som beskrevet ovenfor gjort i regi af NCRC i Finland. Men det står også andre interesserede frit for at benytte det fremlagte materiale. 1717

18 Bilag Interviewspørgsmål Livet før gældsproblemerne Karakteristik af forbrugsmønster 1. Hvordan var tilværelsen? 2. Hvor boede du? 3. Hvad lavede du? (arbejde, uddannelse) 4. Fritidsaktiviteter? 5. Ferier? 6. Hvor købte du ind? 7. Havde du mobiltelefon, computer, Internet? 8. Hvilke folk brugte du tid sammen med? (familie, venner) 9. Hvilket forbrug var der knyttet til dit sociale liv? Karakteristik af privatøkonomi 1. Hvordan var din økonomi på det her tidspunkt? 2. Hvor fik du penge fra? 3. Havde du råd til det du gerne ville? 4. Var du nødt til at være sparsommelig for at få økonomien til at hænge sammen? 5. Hvilke ting sparede du på? 6. Synes du at du måtte lide afsavn? 7. Hvordan var dine venners økonomi? (bedre, dårligere) 8. Hvordan var jeres økonomi i forhold til andre unge? 9. Hvordan betalte du for dit forbrug: daglige indkøb, tøj, computer, mobiltelefon, møbler? 10. Hvilke former for betalingsmidler råder du over: Dankort, kreditkort, kassekredit? 11. Hvad gjorde du for at styre økonomien: PBS, budgetkonto, opsparingskonto, købe på udsalg, gå efter tilbud, sammenligne priser for at få det billigste, prutte om prisen? Historien om gældproblemerne? 1. Hvordan har du opbygget din gæld? 2. Er gælden af en størrelsesorden, så du har svært ved at betale afdragene? 3. Hvad ser du selv som hovedårsagen til at problemerne opstod? 4. Hvilke konsekvenser har gælden haft på dit liv: forbrugsmønstre, begrænsninger i personlig frihed, relationer til venner og familie 1818

19 5. Er der ting du foretog dig tidligere, som du er holdt op med? 6. Hvad har du gjort for at få styr på problemerne? 7. Hvad er situationen lige nu? 8. Er der udsigt til at komme ud af med gælden? (gældssanering) Kreditspørgsmål 1. Hvor har du fået kredit/optaget lån? (banken, hypotekbanken, forretninger, familie, venner) 2. Hvad har du brugt kreditten til at købe? (computer, mobiltelefon, møbler, rejser, bøder, dagligt forbrug) 3. Hvilke tanker gjorde du dig om tilbagebetaling? (tænkte du på renter, konsekvenser i tilfælde af misligeholdelse) 4. Hvad vidste du om kreditbetingelser, da du indgik lånet? 5. Synes du det er en rettighed at få kredit? 6. Skal alle kunne få kredit, hvis de ikke har penge nu og her? 7. Hvordan gør andre du kender? Har de også optaget lån eller købt ting på kredit? 8. (Hvornår blev du klar over at du ikke kunne betale tilbage?) Ansvar 1. Hvad er det største problem ved at skylde penge? 2. Hvem vil det være et problem for, hvis du ikke kan betale din gæld tilbage? 3. Hvordan tænker du på dem, der har lånt dig penge: er det synd for dem, hvis de ikke kan få deres penge? 4. Hvordan vil du have det med ikke at betale din gæld? 5. Føler du skyld, forpligtelse, skam, respekt, forpligtelse overfor nogen (kreditorer/ andre)? 6. Hvem er ansvarlig for at du er kommet i gæld? (tegning) 7. Er der nogen af disse parter, der efter din mening ikke har levet op til deres del af ansvaret? 8. Er der forskel på hvor ansvarlig du føler dig overfor de forskellige instanser/ personer du har lånt penge af? 9. Er der nogle kreditorer du føler dig mere ansvarlig overfor end andre? Venner, forældre, banken, det offentlige, m.fl. (prioriteret liste) 10. Set i bakspejlet vil du så have undladt at optage gælden i dag? 11. Ville det have været muligt at undgå? 12. Hvad har du gjort for at komme ud af gælden: kontaktet banken, socialforvaltning, optaget nye lån til at dække de gamle, søgt om gældssanering (har du gjort noget?) 13. Hvad vil du gøre ved gælden fremover? 1919

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende

Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Bilag 13: Meningskondensering af interview 2 med ung pige, udeboende Overordnet kløft Viden Penge Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi

Læs mere

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende

Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Bilag 12: Meningskondensering af interview 1 med ung mand, udeboende Overordnet kløft Viden Konkret kløft Nutid hvordan bridger IP? Fortid hvilke erfaringer har IP med sig? Hvem kan IP tale økonomi med?

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet

Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Guide: Undgå at økonomien ødelægger parforholdet Økonomien giver knas i næsten hvert andet parforhold. Vi bliver især irriterede, hvis partneren lukker øjnene for de økonomiske realiteter Af Louise Kastbjerg,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015 danmark CONSUMER PAYMENT REPORT Intrum Justitia har indsamlet data fra 22. forbrugere i europæiske lande, for at få indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag; deres forbrug og evne til at styre deres

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik? Interview nr. 3 Bilag 10: Transskription af interview ung mand, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung mand, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet

Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet Mit navn er Kamilla Maria Hansen, jeg er 23 år gammel og læser medicin ved København Universitet. I sommerferien før 5. semester var jeg på Research Exchange

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Sektion H/i Version A

Sektion H/i Version A + 1 Sektion H/i Version A + 1 + 2 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich. Land: United Kingdom US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich Land: United Kingdom Periode: Fra: 9/1/2012 Til: 23/6/2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, det gjorde jeg. Jeg deltog i mødet for studerende der skulle til Australien.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, det gjorde jeg. Jeg deltog i mødet for studerende der skulle til Australien. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 27.03.12 Til: 06.07.12 Udvekslingsprogram: Jura Hvorfor

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi

Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Unge i alderen 18-25 år Grafikrapport København, oktober 2011 Udarbejdet af: Pernille Jønsson Marie Christiansen krøyer YouGov Public

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst

Procent og eksponentiel vækst Procent og eksponentiel vækst Procent og decimaltal...52 Vækst-fomlen; K n er ukendt...54 Vækst-fomlen; K 0 er ukendt...56 Vækst-fomlen; r er ukendt...57 Vækst-fomlen; n er ukendt...58 Når du regner opgaverne

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Count and Percent Datalogi: Førsteårsstuderende

Count and Percent Datalogi: Førsteårsstuderende Køn Mand Kvinde 62 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under 19 19 20 21 22 23 24 25 26 Over 29 23 32,39 % Hvor mange år har du boet i hovedstadsområdet? (vælg antal år. vælg 0, hvis du ikke bor

Læs mere

Danskernes daglige økonomi

Danskernes daglige økonomi Danskernes daglige økonomi TNS Maj/juni 2016 Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes daglige økonomi. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen. Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen. Mine forventninger til opholdet var at opleve et andet sundhedsvæsen og kultur. Jeg valgte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere