BEBOERBLADET Mariehønen

Transkript

1 BEBOERBLADET Mariehønen September 2013 Statement No.: A:4 G.8 C:5 E:3 Udarbejdet: September 2013 Revideret: September 2013 Godkendt: September 2013 Erstatter: Forrige Indicator No.: 56

2 Oversat til dansk: C est en septembre Quand les voiliers sont dévoilés Et que la plage tremble sous l ombre D un automne débronzé C est en septembre Que l on peut vivre pour de vrai Det er i september Når skodderne er slået fra Og stranden dirrer i skyggen Af et afbleget efterår Det er i september Man kan leve rigtigt Vi tænker på september som efterårets første måned. Dette skrives på en varm solrig dag hvor det bestemt ikke er efterårsfølelsen, som er det første, der lige kommer til én. Jeg valgte en fransk lyrik denne måned, fordi sangeren, Gilbert Bécaud, med netop denne sang hos mig er i stand til at fremkalde denne stemning af blade, der begynder at gulne, dage, der dufter lidt af muld, en lille smule melankoli, som på en fin måde kontrasterer sommervarme, sommertørke og måske sommermathed... I denne september skulle vi være nået...helskindet!... igennem ferieperioden. Det "trækker søm ud", når mange medarbejdere -og især faste medarbejdere -, som er fortrolige med rutiner, opgaver osv., ikke er der til at støtte den daglige rytme og den tryghed, der ligger i, at hverdagens gøremål afvikles som vi plejer". Det kræver en ekstra indsats af de tilbageværende, og det kræver en medviden fra beboere og pårørende. Begge dele har været til stede, og det er der grund til at påskønne! Vi har været forskånet for store "udsving" i dagligdagene; vi har ikke mødt udfordringer, vi har måttet give op over for, men basispersonalet, de som får tingene til at hænge sammen, har bestemt ikke kedet sig!! - Ledelsen har indledt en dialog med kommunen om, hvorvidt vi befinder os det rigtige sted i henseende til serviceniveau (eller kvalitetsstandard, som det af og til betegnes i kommunalt sprog). Som en del af Rødovres samlede plejehjemskapacitet, skal vi naturligvis løbende sikre os, at skatteydere (- også ofte kendt som borgere!) - får samme serviceydelser for skattekronerne, uanset om man har valgt at bo på det ene eller det andet af de fire plejehjem i postnummer Der er en del, som tyder på, at beboersammensætningen undergår en ændring i disse år. -Ikke bare på Dorthe Mariehjemmet, men i det hele taget hen over Danmark. En "ny tids beboere" er formentlig ved at flytte ind i disse år. Nemlig sådanne, som af enten fysiske eller mentale årsager har brug for tættere støtte for at få en dagligdag med kvalitet. Holder antagelsen stik, vil dette forhold alene være begrundelse for den løbende dialog med Rødovre for at sikre, at vi og kommunen oplever situation på samme måde. September vil også være måneden, hvor en lille gruppe beboere og personale drager på en hyggelig ferie i det sjællandske. -Vi ønsker, at de vil få det rigtig rart og at måneden vil vise sig fra sin mest imødekommende side... C est en Septembre... Storpolitisk er det Mellemøsten, der atter ta'r overskrifterne. Personligt beder jeg til, at vi ikke lige stiller op med soldater denne gang... Landspolitisk er finanslov og dertil hørende kandestøberi utvivlsomt månedens gennemgående tema. Det bliver interessant at følge. Lokalpolitisk varmes der i alle kommuner op til kommunalvalg, og det kan såmænd meget vel smitte af på både finanslov og "livets gang i Lidenlund", her konkret med postnummer Også det bliver sandelig spændende!! "Indensogns"-politisk -dvs. her på adressen- er september den måned, hvor ledelsen rigtigt for alvor kan arbejde med den justering af vores organisation, som den nødvendige nedlæggelse af personalelederstillingen medfører. Når opgaven er bestandigt at søge veje til at reducere "de kolde hænder" for at skabe bedst mulig plads til "de varme", -ja så kommer der et balancepunkt, hvor vi som stor arbejdsplads med over 100 mennesker, som har deres udkomme her,...et balancepunkt, hvor hensynet til at sørge for sunde arbejdsvilkår har ligeså indlysende berettigelse som hensynet til altid at holde fokus på vor mission! Hvorfor vi er her? - Vi er her for at støtte det enkelte menneske med en værdig tilværelse de sidste leveår. Så!!! "En C est en Septembre" Gilbert Bécaud! -Også netop denne september måned er udfordringen, meningen med det, vi går og gør, levende og vedkommende: kom nu! Gør dig umage! Bliv ved med at gøre dig umage! Særligt denne september...en C est en Septembre... alle varme efterårshilsner og god læselyst... Flemming Høj Jermiin

3 OLYMPISKE LEGE på Plejehjemmet Ørbygård Tirsdag d. 3. september 2013 kl Ældrecenteret Broparken - Engskrænten Ørbygård samt Dorthe Mariehjemmet dyster med / mod hinanden.

4 Et sensommerdigt Den nulevende salmedigter Lars Busk Sørensen skrev en digtsamling i 1986, der hedder 'Græsset fortvivler ikke'. I det nedenstående digt fra den samling sætter Lars Busk Sørensen nogle sanseindtryk af sensommeren ind i en digterisk form. Her kommer et af hans stemningsfulde sensommerdigte: Mod høst Rugen bøjer sine vipper, overvældet, mæt af sol. Jorden er igen begyndt at hælde mod den kolde pol. Svaleunger balancerer på en tynd elektrisk tråd, høstens vide udsyn får dem til at pippe svalegråd. Flere natteskyer driver over månens skarpe horn. Morgenduggens dråber hænger tungere i græs og korn. Somrens store længsel efter blomst og modenhed er endt, sindet nu imod de sidste lyse nætters sødme vendt. Gavlens rose samler hele somrens fylde i sin glød, det er dagen før den gyldne mark forvandler sig til brød. I dette digt fornemmer vi, at sommeren er gået på hæld. Afgrøder og frugter er ved at være modne og temperaturen er faldende. Morgenduggens dråber hænger tungere i græs og korn. Som Lars Busk Sørensen er inde på i det sidste vers, så forvandles kornet fra markerne til det daglige brød, som vi kan spise os mætte i.

5 3/9 : OL på Ørbygård 10/9 : Brønshøj /Islev : Vi kører de kendte steder. 17/9 : De små haver 24/9 : Dragør. Vi tænder lys for Leif Andersen og Edith Hvidberg og ærer deres minde.

6 Vi ønsker tillykke med fødselsdagene i september 10. september Evald Urth 99 år 13E 11. september Bent Helge Skouby 87 år 9E 12. september Dora Gunver O. Nielsen 84 år 3F 15. september John Bøg 79 år 13A 15. september Aage Mikander 70 år 7C 18. september Alice Jessen 75 år 6A 19. september Svend Ingvard Sørensen 92 år 15A 28. september Lissie Birgit Kjeldsen 84 år 11C 29. september Grethe Colombo 95 år 7F Så starter gymnastikken op igen her efter sommerferien. Hver torsdag er der gymnastik på 2. sal i 2 hold: Kl De Friske!!! Kl De Fantasifulde!!!

7 Af Tine ergo. Del 2 De boligløse måtte ty til skurvogne og kolonihavehuse. Hver større by havde husvildebarakker - og de andre borgere i byen kiggede skævt til de husvilde Københavns første svar på New Yorks skyskrabere opstod også i 1950'erne: Bella-højhusene. Det store boligkompleks i det nordvestlige København var det første punkthusbyggeri i Danmark. Men var svært at leje lejlighederne ud, for huslejen var skyhøj for de fleste. Kvinderne knoklede i 1950'erne, både på arbejdspladsen og i hjemmene. I arbejderfamilierne var det ofte nødvendigt, at begge ægtefæller havde et arbejde, selvom kvindens lave indtægt tit kun var et supplement, der gjorde tilværelsen en smule nemmere. For et ægtepar i middelklassen var det til gengæld naturligt, at kvinden opgav sit arbejde, når der kom børn på banen. Der var ikke tid til udearbejde. Det gik også ud over mandens stolthed; han ville gerne kunne forsørge sin familie selv. Mange ønskede sig en bedre bolig, flere smarte ting til hjemmet og naturligvis en bil. Men det krævede en større indtægt, og det blev derfor acceptabelt, at middelklassekvinden også fandt et arbejde. Der var ellers nok at lave. Mens manden smuttede i sutskoene og greb avisen når han kom hjem, måtte kvinden gribe grydeskeerne. Kvindernes reelle arbejdstid kunne derfor let løbe op i timer om ugen 1950'erne varslede en ny tid især for kvinderne. Ny mode, nye boliger, biler - ja det hele var næsten nyt. Og hjemmet blev kvindernes stolthed, for her kunne de for alvor vise, at de levede op til tidens husmoderideal. Mens de jævnaldrende drenge tog et job eller en akademisk uddannelse, tog pigerne på husholdningsskole og lærte alt om madlavning, tøjvask, børnepasning og regnskab. Og når kvinden var blevet gift og mor, skulle børnene helst passes og opdrages hjemme. Og det var mandens lod at tjene pengene. Mad til tiden og velopdragne børn var ikke altid nok. "Kvindens Hvem Hvad Hvor" gav i 1955 dette gode råd: "Stå fem minutter tidligere op, så varer ægteskabet længere! Det er en grov fornærmelse mod Deres mand, hvis han hver dag skal indtage sin morgenkaffe med udsigt til en kone, som endnu ikke har fjernet sporene af søvnen fra sit ydre." Nye ord som strygefri, sulfo og selvbetjeningsbutik gjorde i løbet af årtiet husmoderens dage lidt lettere.

8 Osted kro er en rigtig gammeldags indrettet kro med gotiske bogstaver på gavlene. Tirsdag d. 20.august tog vi af sted lidt over kl Vi var 7 personer alle med tilknytning til Dorthe-Mariehjemmet. Seks af os har vores faste hverdag på DMH : Else,Anni, Birthe, Lissie, John og Tanja. Vores rare chauffør er frivillig og hedder Mogens. Da vi havde god tid, kørte vi ikke af motorvejen, men af den gamle Roskildevej - det er hyggeligere. Da vi kommer lidt udenfor byområderne slynger markerne sig op og ned med træer hist og pist og vi kan se så langt øjet rækker. Mogens, som er gammel chauffør kender Midtsjælland godt og han finder en fin rasteplads, hvor vi kan holde hvil. John og Lissie deler gavmildt ud af deres sodavand, så vi alle får lidt af drikke. Udenfor bag bilen får John og Birthe sig en smøg sammen, mens jeg inden i bilen forhører mig om livet da Else, Lissie og Annie var børn og Unge. Livet er ikke nær så beskyttet, som det vi oplever i dag. Børn skulle gå langt på apostlenes heste og de var en vigtig hjælp i husholdningen. Da Else var ude at tjene havde hun kun en halv fridag om søndagen, og der var stor forskel på herskab og tjenestefolk. Annie arbejdede flittigt i sine forældres købmandsbutik. Jeg hører også om en farlig tur over isen. Efter dette lille holdt pakker vi bilen og kører mod Osted kro. Kroen har bevaret et gammeldags præg. Den er rødmalet og der står Osted kro med gotiske bogstaver på gavlen. Der er gammeldags lamper og gulvtæpper på gulvene. Der er gardiner i vinduerne og duge på bordene. musselmalet porcelæn og porcelænsfigurer i vindueskarmene. De høje hvide lys bliver tændt og vi er de eneste gæster i restauranten. Vi mærker alle den ro, der er over stedet. Her indtager vi et dejligt måltid. Nogle af os får kun en omelet, mens andre også tager en mad med røgte ål. John tager begge dele og en ostemad. tjeneren tvivler dog på, at John kan spise ostemadden, men det kan han. Under måltidet fortæller Else bl.a. hvordan man laver en omelet og jeg lærer, at der skal et æg pr. person og lidt ekstra, hvis den skal være luftig og god. John fortæller om dengang han skulle overtage madlavningen for sin kone Jytte. Han skulle lave frikadeller, men de var ikke helt vellykkede til en start. De rolige omgivelser gør, at vi kan have en fælles samtale ved bordet, alle kan høre hvad der bliver sagt og det er et stort plus. Skrevet af Tanja

9 Om tirsdagen kører vi ofte turen op langs med Strandvejen. Tirsdag d. 27. august var der tre grinebidere på bagsædet af bilen. Kamma og Eva kender hinanden fra gruppe E, mens Grethe Kruse fra gruppe B var et nyt bekendtskab, men det var et godt match. Allerede på vejen derop siger Eva spontant, at vi desværre har glemt badedragterne og det har vi meget sjov ud af. Da Kamma ser alle bilerne på vejene, fortæller hun om sin mand, der var buschauffør og når de havde spist om aftenen, kørte de tit en lille tur i bilen. Kamma tænkte, at hendes mand trængte til ro, når han havde kørt hele dagen, men han ville gerne køre med Kamma og det var nogle dejlige ture. Vejret er smukt og der blæser kun en smule vind og da vi holder pause, siger Kamma : "hvor er havet smukt, det skifter farve hele tiden." Vi taler om vandet, der altid er det samme og alligevel ændrer sig og igen kommer Eva med en herlig bemærkning om vandet : " Det er anderledes end når man har det i en kop" og så griner vi. Alt hvad der sker på stranden bliver der lagt mærke til : manden, der trækker sin cykel og damen,der bader : " Det er nok hendes mand der står der." På en tur som denne, hvor vi bliver i bilen, er det vores samtale og fællesskab i bilen, der er i højsædet og der er altid nok at tale om, bare det at læse vejskilte og følge med hvor vi er, kan være en god oplevelse. Forandringerne i landskabet er også vigtige, når vi først kører på vejen med grønne træer på begge sider og derefter pludselig får udsigt til det åbne hav, så kommer der altid begejstrede udbrud. Skrevet af Tanja

10 Søndag d. 01. Søndagsgryde m. kartofler Chokolademousse Mandag d. 02. Boller i karry m. ris/kartoffelmos og råkost Jordbærgrød m. fløde Tirsdag d. 03. Lasagne m. brød og salat Champignonsuppe Onsdag d. 04. Bøf m. løg, sauce, kartofler og surt Mangofromage Torsdag d. 05. Fiskefrikadeller m. råstegte kartofler, remuladesauce Trifli og råkost Fredag d. 06. Revelsben m. sauce, kartofler og melonsalat Rabarberkage Lørdag d. 07. Koteletter i fad m. ris/kartoffelmos Æblegrød m. fløde Søndag d. 08. Hamburgerryg m. flødekartofler og grønt Fløderand m. frugter Mandag d. 09. Kødsovs m. mos og grønsalat Frugtsalat m. råcreme Tirsdag d. 10. Fødselsdagsmenu 10E Fødselsdagsmenu 10E Onsdag d. 11. Torsdag d. 12. Fødselsdagsmenu 9E Mørbradbøffer m. bløde løg, sauce, kartofler og surt Fødselsdagsmenu 3F Risengrød m. kanelsukker og smør Fødselsdagsmenu 9E Henkogt frugt m. råcreme Fødselsdagsmenu 3F Fredag d. 13. Stegt laks m. citronsauce, kartofler og salat Minestronesuppe Lørdag d. 14. Biksemad m. spejlæg og rugbrød Hindbærgrød m. fløde Søndag d. 15. Mandag d. 16. Fødselsdagsmenu 13A Wienersnitsel m. citronrytter, brasede kartofler, smørsauce og ærter Fødselsdagsmenu 7C Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Fødselsdagsmenu 13A Æblekage m. flødeskum Fødselsdagsmenu 7C Is m. vafler Tirsdag d. 17. Karrykylling m. kartofler og råkost Jordbærfromage Onsdag d. 18. Fødselsdagsmenu 6A Fødselsdagsmenu 6A Torsdag d. 19. Fødselsdagsmenu 15A Fødselsdagsmenu 15A Fredag d. 20. Kogt torsk m. sennepssauce, kartofler, æg og rødbeder Hyldebærsuppe m. tvebakker Lørdag d. 21. Bøfstroganoff m. kartofler og rødbeder Abrikosgrød m. fløde Søndag d. 22. Stegt kylling m. sauce, kartofler og surt is m. frugter Mandag d. 23. Koteletter m. ½ bagte kartofler, kryddersmør og Henkogt frugt m. flødeskum salat Tirsdag d. 24. Brændende kærlighed m. rødbeder Jordbærgrød m. fløde Onsdag d. 25. Medisterpølse m. stuvet hvidkål, kartofler og rødbeder Frisk frugt Torsdag d. 26. Fiskefileter m. kartofler, persillesauce og grønt Hindbærgrød m. fløde Fredag d. 27. Forloren hare m. sauce, kartofler og ribsgele Aspargessuppe Lørdag d. 28. Søndag d. 29. Fødselsdagsmenu 11C Stegt flæsk m. persillesauce, kartofler og rødbeder Fødselsdagsmenu 7F Røde pølser m. varm kartoffelsalat Fødselsdagsmenu 11C Citronfromage Fødselsdagsmenu 7F Jordbærgrød m. fløde Mandag d. 30. Skipperlabskovs m. rødbeder og rugbrød Pandekager m. is Afbestilling af mad: kan ske med 3 dages varsel. Ved afbestilling af mad refunderes det forudbetalte. Velbekomme - ret til overraskelser forbeholdes

11 Fodpleje: Anne Wahl er her torsdag og fredag: Anne kan træffes på tlf el ler mobil nr Fodplejen har til huse på 1. sal OBS pris kr. 320,00 Tandlægen: Man vælger selv, om man vil have besøg af kommunens tandlæge eller af en privat praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Hvis man tilmelder sig omsorgstandplejen, kan man få ordnet tænderne i Omsorgstandplejens klinik på 2. sal. Venlig hilsen Wafaa og Jette Frisøren: Frisørsalonen holder til på 3. sal. Frisørsalonen har ikke længere fast åbningsdag. Der kan aftales tid alle hverdage og lørdag. Der afregnes kontant. Tidsbestilling hos Suzanna Zanetic på telefon Arbejde lokal , mobil Den Lille Café: Den lille café afholdes hver onsdag på 1. sal I august er det gruppe E, der står for arrangementet. Holger Rønnow underholder ved klaveret og John med harmonikaen. Kirkelige handlinger: Tirsdag den 10. september 2013 kl. 14: Samvær ved Annette Fuglsang-Damgaard Samværet foregår i afdeling F på 3. sal. Tirsdag den 24. september 2013 kl. 11: Gudstjeneste ved Niels Jørgen Østergaard Gudstjenesten foregår på Torvet på 3. sal

12 Fra og med dette efterår indfører vi et nyt tiltag på Dorthe Marie, med forstander Flemming Høj Jermiins velsignelse, nemlig at præsten kommer på husbesøg. Skulle det være nyt? vil nogen måske spørge. Og med god ret, for det er egentlig ikke nyt. Det har altid været sådan, at man kan henvende sig til en af Islev kirkes præster (Dorthe Mariehjemmet ligger i Islev sogn) og bede om et besøg, hvis man har sjælekvaler af den ene eller anden slags, og gerne vil tale med en præst om det. Det nye er, at udover de månedlige samvær og gudstjenester indfører vi nu også nogle husbesøg, som er fastlagt på forhånd, så man både i Mariehønen og Islev Sogneblad kan se, hvornår præsten næste gang kommer på Dorthe Marie med det formål at gå på husbesøg, uopfordret så at sige. Og derfor er disse husbesøg i sin form mere uformelle og uforpligtende, akkurat som de ville være det, hvis præsten kom på uopfordret besøg andre steder i sognet. Besøget har ikke til formål at missionere eller forkynde. Formålet er at hilse på, få sig en sludder om løst og fast og hvordan det går. Og skulle der i samtalen dukke noget tungere op, så kan vi tale om det og bruge tid på det - og hvis ikke, så går præsten igen efter hyggesnakken og kigger ind til en anden beboer. De nye husbesøg vil til en begyndelse finde sted 6 gange om året. De vil ligge om formiddagen, hvor præsten vil komme kl og først lige tale med personalet, om der skulle være nogen, der har ønsket et besøg og i øvrigt også om nogen skulle have frabedt sig besøg. Så er der jo ingen grund til at forstyrre dem! Man kan altså sige til personalet, hvis man gerne vil have besøg den dag præsten alligevel kommer til disse uformelle husbesøg eller hvis man ikke vil! Samvær foregår jo hver måned. I øjeblikket er det på en af opholdsstuerne på 3. sal, men alle er velkommen. Og i øjeblikket er det sognepræst Anne Fuglsang-Damgaard, der tager sig af dem, kun afløst i ferier. Husbesøgene er altså i gennemsnit hver anden måned og foregår i hele huset. De varetages af sognepræst Niels Jørgen Østergaard. Gudstjenester foregår hver måned. Det er på Torvet 3. sal, og her er sogne præst Lotte Uglebjerg Høck også med i turnus en sammen med hendes to førnævnte kollegaer Niels Jørgen Østergaard Sognepræst, Islev kirke