Strejf af Bornholms natur

Transkript

1 Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm

2 Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm 1 FORORD OG LÆRERVEJLEDNING... 4 BORNHOLM - DET ANDERLEDES DANMARK... 4 LÆSEVEJLEDNING BORNHOLMS UNDERGRUND... 6 KLIPPERNE ER DANNET TILBAGE I JORDENS URTID... 6 HVAD ER GRANIT?... 7 HVAD ER GNEJS?... 9 HVAD ER SANDSTEN?... 9 NORDBORNHOLM ER KLIPPE, SYDBORNHOLM ER FORSTENET HAVBUND Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne JORDSKÆLV HAR FORMET LANDET EUROPA BRÆKKER OVER JORDSKÆLV 100 METER SYD FOR NATURBORNHOLM HVORFOR SKER DER JORDSKÆLV? Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne HVAD ER TID? TIDENS PULS HVORDAN VED MAN AT KLIPPERNE ER MILLIONER ÅR GAMLE? TIDENS TAND Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne FORSTENINGER, KROKODILLER OG DINOSAURER PÅ BORNHOLM! HVAD ER ET FOSSIL? DE FØRSTE BORNHOLMERE ØGLER OG DINOSAURER PÅ BORNHOLM KROKODILLER OG SKILDPADDER Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne ØSTERSØEN, FISK OG BRAKVAND BRAKVANDSBASSIN ER DER SALT I ØSTERSØEN? FLADFISK, OM AT STARTE PÅ HØJKANT OG SÅ LÆGGE SIG PÅ SIDEN RESTEN AF LIVET HAVØRREDLIV

3 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne RÆVE OG RÅDYR RÆVESKAB OG SPOR AF RÆV RÅDYRENE TRIVES FANTASTISK ET PARADIS FOR MANGE DYREARTER NATURSYN TIL DEBAT Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne KØDÆDENDE PLANTER, SYDEUROPÆISKE FRUGTER OG LÆGEURTER SYDEUROPÆISK KLIMA GIVER FRISKE FIGNER INSEKTÆDENDE NØDVENDIGHED LÆGEURTER GENNEM HUNDREDE AF ÅR Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne

4 1 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm er derfor ikke et museum, men et videnspædagogisk aktivitetscenter. Gennem oplevelser, sansning og pirring af nysgerrigheden inde, og ude formidles Bornholms natur, geologi, plante- og dyreliv. Desto bedre forberedt, desto større udbytte. For Bornholm kan med rette kaldes for det anderledes Danmark! Bornholm - det anderledes Danmark. Der ligger et stykke Danmark langt ude i Østersøen. Faktisk ligger øen en god bid øst for Österlen i Sverige, og umiddelbart kan det forekomme lidt underligt, at disse 588 kvadratkilometer hører til det danske rige. Ofte ser man Bornholm anbragt i et kvadrat for sig øverst til højre på Danmarkskortet, fordi et korrekt tegnet kort ellers ville komme til at omfatte store dele af Sydsverige ( incl. føromtalte Österlen)! Men som vi ynder at sige her på NaturBornholm: Der er en forklaring på alting! Forklaringen på ovenstående skal i øvrigt findes i Danmarkshistorien nærmere bestemt i året 1658 Ved at se på kortet nedenunder, ses det, at der faktisk er kortere til både Sverige, Tyskland og Polen, end nærmeste anden danske kyst! Den besøgende på øen i Østersøen vil hurtigt opdage, at dette anderledes landskab dog umiskendeligt er Danmark. Men, vil det vise sig, også et temmelig specielt stykke af kongeriget! 135 km 37 km 300 km 88 km 100 km Figur 1. Afstande fra Bornholm til de nærmeste kyster. 4

5 Forklaringer findes naturligvis: Rent geologisk tilhører hovedparten af Bornholm en helt anden del af Europa end det øvrige Danmark! Og placeringen langt mod sydøst midt i Verdens største brakvandshav forklarer både floraens, faunaens og klimaets forskellighed fra resten af Danmark. Og så er Bornholm en ø! Det har den været i de seneste år, og det betyder også noget for fauna og folk: Muldvarpen nåede aldrig at indvandre, mens Bornholm var en halvø - Skovmåren uddøde på et tidspunkt og kunne ikke genindvandre (den kunne hverken svømme eller flyve tilbage til Bornholm!) en østdansk dialekt er til vore dage bevaret som kommunikationsform mellem øboerne osv. Læsevejledning Som et ofte efterspurgt tilbud om materiale til forberedelse til et lejrskolebesøg på Danmarks østligste landsdel har vi nu udarbejdet de følgende kapitler. Stoffet kan bruges som inspiration til klassens besøg på NaturBornholm og på Bornholm! Det er et udpluk af de temaer, som formidles på NaturBornholm, men andre kan aftales: Kontakt NaturBornholm! Pluk løs blandt emnerne og arbejd lidt med både specielle og generelle problemstillinger og temaer, som kan supplere klassens undervisning og forberedelse læs det hele igennem og kontakt Natur- Bornholm. God fornøjelse og på gensyn på NaturBornholm! 5

6 2 Bornholms undergrund Dette afsnit præsenterer de helt overordnede træk i Bornholms undergrund og millioner af år gamle geologiske historie. Dybt under vores fødder findes en masse forskellige lag, der hver især fortæller om tidsperioder, der har været for mange mange år siden. Bornholm har været del af en bjergkæde, en ørken, en havbund og offer for store jordskælv. På NaturBornholm kan man selv opleve alle perioderne, men først må man rustes til denne oplevelsesrejse, gennem lære om undergrunden. Klipperne er dannet tilbage i jordens urtid Bornholm er en klippeø. Klippen under Bornholm er en del af det grundfjeld, der ligger under resten af Danmark og dele af Norge, Sverige, Finland og Rusland. På grund af udbredelsen op under resten af Skandinavien, kaldes det for, Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold. Grundfjeldet som består af bjergarterne granit og gnejs er det ældste, tykkeste og nederste lag i vores kontinentplade. Den er næsten 2 mia. gammel og omkring km tyk. Men selvom den er mægtig tyk, kan man på Figur 2 se, at kontinenterne kun udgør en lille bitte del af jordens tykkelse. Faktisk kan man sige at jorden kan sammenlignes med et æg, hvor æggeskallen svarer til kontinenterne. Figur 2: Udsnit gennem jorden, der viser dens opbygning fra inderst til yderst. Det ses at kontinenterne kun udgør en lille del af jordens samlede tykkelse. 6

7 Ovenpå grundfjeldsskjoldet ligger andre lag, som er blevet dannet senere i jordens geologiske historie (sandsten, skifer, kalk dog ikke særlig meget kalk på Bornholm, andre bjergarter og yngre sedimenter). Mange steder i Danmark er det øverste lag op til flere kilometer tykt, men på Bornholm ligger grundfjeldet så højt at det stikker op igennem jorden. Man kan for forståelsens skyld sammenligne det med lagene i en stor lagkage. Nederst er der en tyk bund, så noget syltetøj, endnu en bund og kagecreme, måske med makronstykker i og øverst et fint lag glasur med lys og flag. Lagkagebundene kan f.eks. være granit, gnejs og sandsten (forstenet havbund) og alt det lækre fyld imellem er andre geologiske forekomster, sand, grus mv. nogle med forsteninger i og andre uden. Glasuren kan så sammenlignes med det øverste lag jord (eller asfalt) vi kender i dag. Nogen steder er lagkagen knækket (se afsnit Europa brækker over) og andre stedet er kan den være trykket op, eller nogle af lagene kan være slidt af, af is, vind og vejr (mere herom i afsnittet om tidens tand). Hvad er granit? Bornholms grundfjeld består grundlæggende af de to forskellige bjergarter, kaldet granit og gnejs. De hører til de henholdsvise magmatiske og metamorfe bjergarter. En magmatisk bjergart betyder en bjergart dannet af magma, altså flydende glødende stenmasse der er størknet (granit). Metamorf er en omdannelse af allerede eksisterende bjergarter, ved f.eks. høj temperatur og tryk (gnejs). Både granit og gnejs indeholder hver 3 forskellige typer mineraler (eller mineralfamilier); kvarts, feldspat og mørke mineraler. 1. Kvarts: Kvarts kan forekomme i rødlige nuancer og kaldes da for rosakvarts, er det hvidt kaldes det for mælkekvarts, violet for ametyst. 2. Feldspat: Feldspat er ikke et enkelt mineral, men en mineralfamilie. Feldspatterne består af kisel, ilt, aluminium og et endnu et metal (enten kalium, natrium eller calcium). Feldspattypen navngives derfor efter det sidste metal. Det hyppigst forekommende på Bornholm er kalium og feldspatten er derfor en kalifeldspat). Fremover omtales alle feldspatter under eet, som feldspat. 3. Mørke mineraler (kan være mange forskellige blødere mineraler der alle er mørke). Figur 3: Granit De 3 mineraltyper kan optræde i forskellig koncentration og i et uendeligt antal mønstre. Hvor stor en andel af de forskellige mineraler der forekommer og hvorledes de ligger orienteret i forhold til 7

8 hinanden er med til at bestemme hvilken type klippe der er tale om. Rundt omkring på Bornholm forekommer forskellige typer af granit. De har fået navne efter hvor de findes, f.eks. Rønnegranit, Svanekegranit og Vanggranit. Figur 4: Vanggranit Figur 5: Rønnegranit Figur 6: Svanekegranit Når magmatiske bjergarter dannes (den flydende stenmasse størkner), er hastigheden for størkningen med til at afgøre bjergarten/klippens udseende. Desto langsommere størkning desto større krystaller. Pegmatit er en bjergart som ofte forekommer i gange eller partier hvor krystallerne er meget store, ofte op til flere cm. Figur 7: Pegmatit 8

9 Hvad er gnejs? Gnejs er en metamorf bjergart. Metamorf kommer fra det græske ord metamorphosis som betyder forvandling. Metamorfe kaldes de, fordi de er omdannet fra andre bjergarter. Gnejs er oftest dannet af granit og består derfor mineralogisk af de samme 3 typer mineraler (mineralfamilier) kvarts, feldspat og mørke mineraler. Feldspatten forekommer her i lysere varianter, hvorfor det kan være svært at skelne de rødbrune farver. I modsætning til granit ligger de mørke mineraler i gnejs orienteret i striber. Stribningen er opstået under omdannelse fra granit. Det er foregået km under jordskorpen og har været udsat for et gigantisk tryk. Figur 8. Gnejs med orienteringen af de mørke mineraler i tydelige mørke striber. Samtidig kan der også have været bevægelse i kontinentpladerne som har indvirket omdannelsen. Dette medfører at alle de mørke mineraler bliver mast sammen i lag, til de mørke striber som er kendetegnende for gnejs. I oplevelseshallen på NaturBornholm kan man se hvordan det foregår og selv lave gnejs. De typiske kendetegn på gnejs og granit er altså følgende: Gnejs: Har klippen mørke striber er det gnejs. Granit: Ligger de mørke mineraler spredt hulter til bulter ligesom de andre farver (kvarts og feldspat), er det granit. Dog findes der mange forskellige variationer, så det kan være svært at se forskel, men prøv alligevel at bestemme klipperne I møder. Hvad er sandsten? Sandsten hører til den tredje og sidste bjergart som skal introduceres her; de sedimentære bjergarter. De sedimentære bjergarter er aflejringsbjergarter og dannes ved aflejring af forvitringsprodukter som f.eks. sand. Almindeligvis optræder de lagdelt, idet kornstørrelserne under transport fysisk adskilles. Sedimentære bjergarter dannes ved genbrug af tidligere materialer. Sandsten dannes derfor af sand. Processen tager flere hundrede millioner år, men kan forenklet beskrives ved forvitring transport aflejring hærdning; 9

10 Fra sand til sandsten Forvitring: Klippe nedbrydes af tidens tand til enkelte mineralkorn (sand). Transport: Vind og vand transporterer sandet af sted. Aflejring: Sandet aflejres ved bundfældning i søer og have. Hærdning (diagenese): Som tiden går udfældes forskellige mineraler i vandet. Disse mineraler kitter de enkelte sandkorn sammen til sandsten. En kaffemaskine skal jævnligt afkalkes fordi der udskilles kalk i vandet. Princippet er det samme. Venter man tilstrækkelig længe (et par millioner år), vil der også udfældes andre mineraler end kalk og hærdningen er i gang. Nordbornholm er klippe, Sydbornholm er forstenet havbund. Groft sagt, kan man på Bornholm inddele undergrunden i en nord-del og en syd-del. På den nordlige del af øen kan man frit se grundfjeldet af granit og gnejs (ca millioner år gammelt). På den sydlige del forekommer der også den noget yngre sandsten der kun er ca millioner år gammel. Dette kan forklares ved at Bornholm geologisk set ligger placeret ved en jordskælvszone, hvor kontinentpladen er knækket og har forskudt lagene. For yderligere forklaring se i næste kapitel Jordskælv. Figur 9. Bornholms undergrund. De mange forskellige farvekoder henviser til de forskellige typer bjergarter der findes under istidsaflejringerne. I grove træk er farverne nord for stregen gnejs og forskellige former for granit. Syd for stregen er det yngre lag (forskellige slags sandsten, skifer mv.). 10

11 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Klippe Mange steder stikker klippen et par meter op over jorden. Man kan sammenligne det lidt med et kæmpe isbjerg. Med isbjerge siger man, at der stikker ca. 1/10 op over vandoverfladen. Hvor henne i Danmark kan man se klippe? Er der andre steder end Danmark hvor man kan se klippe? Hvorfor kan man se klippe på Bornholm og ikke andre steder i landet? Hvad er klippe? Hvis den Bornholmske klippegrund var et kæmpe isbjerg, hvor meget skulle så stikke op over overfladen? Grundfjeldet Grundfjeldet kaldes også Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold og kan sammenlignes med en kæmpe tømmerflåde. Denne tømmerflåde er den nordlige del af den Europæiske kontinentplade og går langt op under Skandinavien og helt over i Rusland. Her på Bornholm stikker lidt af tømmerflåden op igennem jorden. Hvilke lande ligger oven på Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold? (Nordjylland og Nordbornholm, Sverige på nær sydvest Skåne, Norge undtagen de nyeste fjelde mod vest, Finland og den nordlige del af Rusland hen til Uralbjergene Tegn eller farvelæg de lande som ligger oven på den samme klippegrund som Bornholm. Fortidsspor Alt hvad vi foretager os sætter spor. Alt hvad der er under jordens overflade har sat sig spor (geologisk, natur- eller kulturhistorisk). Om det er plantedele, flinteøkser eller bare forskellige lagdelinger ned igennem jordens øverste 80 cm, så vidner det om noget som har været. Hvad finder gravemaskiner når de graver til byggeri og vejarbejde i byen? Hvad finder man, hvis man tager en skovl og graver et hul i jorden midt på en mark? Hvor gamle er de ting man finder ca., og hvor gamle er de i forhold til klippen længere nede? Grav et hul i jorden, hvad finder man? (jord, sand, sten, plantedele mv.) Snak om hvad de forskellige ting egentlig er (sand er gammel bjerg der er nedbrud og transporteret væk, sten er det samme, bare ikke eroderet ligeså meget endnu, jord er en blanding af forskellige partikelstørrelser med humus i omsatte plantedele mv.) 11

12 Granit, gnejs og sandsten Hvilke farver har de 3 forskellige typer mineraler man kan se i granit? Hvad hedder de og er de lige hårde? Hvordan dannes granit? Hvordan dannes gnejs? Hvad skyldes striberne i gnejs? Tegn forskellen på gnejs og granit (i gnejs kan du nøjes med den mørke og lyse farve, men i de fleste granitter skal du have alle tre med) Hvis du finder et stykke klippe og tror det er gnejs, kan du så følge striberne rundt om kanten/hjørnet på stykket? (Granit kan i nogle tilfælde have lidt stribet struktur, men at striberne ikke bare er overfladiske, men går rundt om hjørnet er kendetegnende for gnejs) Sand og sandsten Hvad er sand? Hvor kan man finde sand? Er der nogle steder i verden hvor man ikke kan finde sand? Hvorfra kommer sand? Når sand blæser væk, hvor er så væk? Kan du nævne farven på sandet på andre strande du kender? Hvorfor tror du at sandet er så hvidt på Dueodde og mindre hvidt på andre strande? Hvordan bliver sand til sandsten? Her kan du læse mere : Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, 5464 Brenderup. Smed, P. 1995: Sten i de danske landskab. GO Geografforlaget Aps, 5464 Brenderup. 12

13 Figur 10 Kort til indtegning af lande på den nordlige del af den Europæiske kontinentplade, Fennoskandisk Randzone mv. 13

14 3 Jordskælv har formet landet Kapitlet introducerer læseren for placeringen af Bornholm ovenpå en jordskælvszone. Europa er for flere hundrede millioner år siden nemlig brækket midt over tværs gennem Bornholm. Europa brækker over Gennem Bornholms undergrund er der en todeling. På den nordlige del kan man se det urgamle grundfjeld. På den sydlige del af øen kendetegnes geologien ved yngre aflejringer (primært sandsten). Logoet for NaturBornholm illustrerer Bornholms undergrund og pletten i midten viser NaturBornholms placering midt i brudzonen. Figur 11: NaturBornholms logo illustrerer Bornholms undergrund med brudzonen gennem kontinentpladen. Denne overgang i undergrunden skyldes store jordskorpebevægelser for omtrent millioner år før vores tidsregning. På det tidspunkt var Bornholms undergrund ikke opdelt endnu, men blot en del af hele den store europæiske kontinentplade. På et tidspunkt begynder den Afrikanske kontinentplade at presse på Europa sydfra. Europas nordlige del med det skandinaviske grundfjeld ligger dog så urokkeligt fast, at noget må briste. Til sidst giver Europa efter for Afrikas pres og brækker over, kollapser simpelthen over et stort område. Figur 12. Den europæiske kontinentplade giver efter for Afrikas pres og kollapser tværs over. En af sprækkerne går gennem Bornholm lige syd for NaturBornholm. Dette erkendes den dag i dag, ved forskydninger og forkastninger i jordlagene over en km bred zone tværs gennem Europa. Denne kollapszone kaldes for Tornquistzonen eller den Fennoskandiske Randzone. Man ved ikke over hvor mange år eller dage det har taget for disse ændringer, men formentlig er der gået millioner af år. I Figur 12 ses den diffuse zone hvor kontinentpladen har givet efter for Afrikas pres. At kontinentpladen lige har givet efter i dette Figur 13. Fennoskandiske Randzone/Tonquistzonen, er det brede gule bælte gennem Europa. Zonen markerer den grænse, hvor den Europæiske kontinentplade gav efter for Afrikas pres. 14

15 brede felt skyldes, at den er skrøbeligere der end den nordlige del, med det stive, tykke skandinaviske grundfjeld. Jordskælv 100 meter syd for NaturBornholm Jordskælvszonen som går tværs gennem Europa, har en sprække, som passerer ca. 100 meter syd for NaturBornholm i det område der hedder Klintebakken. Bevægelsen i brudlinien har været så kraftig, at den sydlige del af kontinentpladen har forskubbet sig i forhold til kanten af den nordlige del. Dette fænomen kaldes en forkastning. Man kan her stå med en fod på hver side af brudlinien. Populært sagt én fod på Skandinavien og én fod på den sydlige del af Europa. På grund af forkastningen har der været en enorm højdeforskel (måske optil én eller flere km) der i tidens løb er eroderet væk, så de to kanter er på samme niveau i dag. Den nordlige kant er den gamle klippe (1.700 mio. år) og den sydlige den unge sandsten (540 mio. år). Under fødderne er der altså mere end 1 milliard års forskel når man står i brudzonen. Selvom Bornholm har undergået dramatiske ændringer i fortiden, er der dog ikke nogen overhængende fare for jordskælv her og nu. Undergrunden med det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold består af km tykke meget stive bjergarter (granit og gnejs) og er ikke bare sådan lige til at flytte på. Der ses en markant forskel i terrænet omkring Klintebakken (området 100 meter syd NaturBornholm). Den nordlige del af landskabet er kuperet og gennembrydes overalt af klippespidser. Terrænet sydfor ligger lavere og er helt fladt. Man kan lidt groft sige at nord er klippeskandinavien og syd er landbrugseuropa. Sydfor brudzonen er vidstrakte marker, mens det ikke har været muligt at dyrke området i brudzonen pga. af klipper i jorden. Klintebakken har derfor i flere hundrede år været anvendt som græsningsareal. Et sådant areal hvor det ikke kan betale sig at dyrke jorden, fordi klipperne stikker op overalt, kaldes på Bornholm for en Klippeløkke (man kan huske det på at det ikke ligefrem er lykken at dyrke jorden her pga. klipperne). Der findes et helt unikt dyre- og planteliv i disse klippeløkker og stendigerne omkring. Hvorfor sker der jordskælv? Man skal forestille sig at jordens kerne har så høj en temperatur, at alt er flydende. Groft sagt ligger kontinentpladerne og flyder oven på denne glødende kogende stenmasse (ca C C). Hvis man hjemme i køkkenet koger pasta eller kartofler, kommer forklaringen, når vandet rigtigt koger (100 C). Pastaen eller kartoflerne ligger ikke helt stille, men bevæger sig i vandet. Dette skyldes, at der i vand med høj temperatur dannes turbulens. Lægger man et par korkpropper ned i gryden, vil de ligge og hoppe rundt støde sammen og gå fra hinanden igen. Det er forenklet samme proces, som gør at kontinentpladerne på jordens overflade 15

16 bevæger sig. De bevæger sig, støder sammen og går fra hinanden på grund af høj temperatur under overfladen. Fx bevæger Afrika sig stadig 2-3 cm om året. Figur 14: Udsnit gennem jorden, der viser dens opbygning fra inderst til yderst. Figurens venstre side viser opdelingen efter sammensætning, medens dens højre side viser opdelingen efter de strømningsforhold, der præger de forskellige dele. 16

17 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Pladetektonik Snak med eleverne om kontinenter, hvor de ligger, hvor store de er og hvad de hedder. På NaturBornholm kan man interaktivt både se og opleve hvor de forskellige kontinenter ligger og har ligget de sidste mange millioner år. De bevæger sig nemlig stadig og har gjort det i år.. Nævn navne på kontinenter Hvad er et kontinent? Hvilket kontinent tilhører vi? Hvordan opstår jordskælv? Hvis man skubber to kontinenter sammen hvad sker der så? (jordskælv) Hvordan er alperne blevet dannet? Kan du forstille dig hvor store kræfter der har indvirket, når kontinentpladen har været mere end km tyk? NaturBornholm og undergrunden NaturBornholm ligger ikke helt tilfældigt placeret lige syd for Aakirkeby. NaturBornholms logo afslører placeringen. Selve bygningen er også en del af den geologiske historie. Klippeløkker Klintebakken et brudzoneområde med særegen natur lige syd for NaturBornholm. Her kan du læse mere : Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Hvad forstiller NaturBornholms logo? Hvad har arkitekten forstillet sig, at selve bygningen NaturBornholm skal ligne? Hvis huset skal forstille Bornholms undergrund med de to forskellige dele af kontinentpladen, hvad er der så galt? (den geografiske orientering af NaturBornholm er Nord-Syd og zonen tværs gennem Bornholm er Øst-Vest). Hvorfor er der stendige omkring klintebakken? Hvis der har været græsning i mange år, hvordan påvirker det så landskabet (de spiser planter, buske og tilvirker med store mængder gødning~afføring). Har du hørt om sådanne områder i resten af landet hvor det ikke kunne betale sig at dyrke jorden (overdrev)? Hvorfor kan man ikke dyrke landbrug i de bornholmske klippeløkker? Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, 5464 Brenderup. Vibe, Palle 1998: Jordskælv. Gyldendal

18 4 Hvad er tid? På NaturBornholm præsenteres års udviklingshistorie. Det kan være svært at forholde sig til så store tal og alligevel er vi tvunget til at tage stilling, hver dag, hele tiden, til tiden. Med tiden bliver man klogere, men så går tiden også hurtigere. Hvad er tid? Tidens puls Et skægt og filosofisk spørgsmål. Hvad er det, som styrer alt og alle, er årsag til mavesår, stress, ro, kedsomhed og som læger alle sår, men som vi alligevel har svært ved at forklare? Alle børn ved hvornår tiden går langsomt og hvornår den går hurtigt. Eller rettere hvornår den føles langsom eller føles hurtig. I oplevelseshallen på NaturBornholm kan man ligge på tidens puls. Her kan man mærke hvordan tiden går. Opspændt af en pulserende luftstrøm kan man, liggende på latexmembranen, selv Figur 15 Tidens puls. Børnene ved ikke helt hvad det er de ligger på, men kan mærke at den bevæger sig. Helt ligesom med tiden. fornemme, at tiden ikke føles konstant. Nogen gange bevæger den sig hurtigt og andre gange langsomt. Vi ved ikke helt hvad tid er, udover at den hele tiden bevæger sig. Hvordan ved man at klipperne er millioner år gamle? For at fastsætte klippers alder benyttes en metode der hedder isotopanalyse. Med isotopanalyse beregnes henfaldstiden for den radioaktive stråling i klippen. Metoden forklares ved et cykellygteeksempel. Cykellygteeksempel: De fleste større børn har formentlig på et eller andet tidspunkt prøvet, at glemme at slukke deres cykellygter. De ved også godt, om lygten lyser kraftigere eller svagere dagen efter. Hvis man måler hvor kraftigt cykellygten lyser i dag, og hvor kraftigt den lyser i morgen, kan man beregne lysstyrkens halveringstid. Hvis man ved hvor kraftigt den givne lygte(batterier) kan lyse til at starte med, så er det ganske enkelt at beregne hvor længe lygten sammenlagt har været tændt. Det er forenklet samme metode der benyttes ved isotopanalyse. Hvert år bliver strålingen i klippen svagere og svagere og man kan beregne hvor længe den har afgivet stråling. 18

19 Strålingen er kraftigere på Bornholm end i resten af landet, fordi klipperne her ligger tættere på jordens overflade. Selvom Bornholmerne udsættes for større naturlig stråling, er det dog langtfra i sundhedsskadelige mængder. Tidens tand Noget af det mest robuste man kan forestille sig er granit. Prøv bare et øjeblik at lukke og øjnene og sig ordene inde i hovedet: Det lyder solidt og uforgængeligt ikke? Jeg vil bygge et hus af granit! Hvis bare der går lang tid nok, vil dog selv et hus af granit forsvinde. Der går godt nok nogle millioner år, men så er den også god nok. Eller rettere det må vi formode. For al forskning om fortiden og hvad vi heraf drager af lære, bygger på antagelser og formodninger. Men ligesom man siger at tiden læger alle sår for os mennesker, så er det også gået sådan til i naturen. Store bjergmassiver er forsvundet og mindre materialer (sedimenter) blæst og skyllet rundt i verden. I varme og fugtige perioder løber vand igennem sprækkerne i bjergenes klippemassiver. I alle små som store sprækker trænger vand og fugt ind. I koldere perioder fryser vandet til is. Is fylder mere end vand og klippen sprænges. Andre perioder med storme og uvejr, have og floder har flyttet alt løst materiale rundt og ligeledes bidraget til tidens tand. Klippen smuldrer, bliver skør, eroderer og forsvinder. I jordens yngre tid har istider med gletsjerbevægelse skubbet materiale fra et sted til et andet, og slidt på alt hvad der stak op over jordens overflade. Når bare der går lang tid nok vil selv granit nedbrydes af naturens kræfter. Det har taget adskillige millioner år at komme fra klippeblok til sandkorn, men tidens tand er der intet som kan modstå i længden. 19

20 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Tidintro Tid er noget ejendommeligt noget. Svært at forklare og forholde sig til. Kan du huske hvad du fik til aftensmad i går? (introduktion til at snakke om tid) Kan du huske din fødselsdag sidste år? Hvor langt kan du huske tilbage i tiden? Hvad er tid egentlig? Hvornår går tiden hurtigt? (når man leger) Hvornår går den langsomt? ( i skolen?!?) Går tiden lige hurtigt hele tiden, eller føles det bare anderledes? Stråling og måling af tid I det store klippestykke der ligger på pladsen bagved NaturBornholm kan man se og røre en klump radioaktiv materiale. Det er en klump gadolinit. Et bjergmateriale der udsender radioaktiv stråling. Hvor mange har prøvet at glemme, at slukke deres cykellygter? Lyser lygten kraftigere eller svagere dagen efter? Hvad er radioaktivitet? Er radioaktiv stråling farlig? (dog ikke i de mænger der kommer fra jorden) Tidens tand Isen har påvirket det landskabet dramatisk på Bornholm. Kæmpe klippestykker (f.eks. vandreblokken kyllingehønen på ca. 10 ton ved NaturBornholm) er blevet transporteret med isen fra Sverige. Klipperne der stikker op, bærer også præg af forskellige istider. Nogle er slebet hel asymmetriske (skrå i stød- og lodrette i læsiden) andre har skurestriber på overfladen. Disse tegn fortæller i hvilke retninger isen har bevæget sig henover Bornholm. Forestil dig hvilke kræfter en gletscher kan påvirke jorden med. Et sådant islag der har været flere km tykt og langsomt skurret henover jorden med en ekstrem vægt, har påvirket med utrolige kræfter. Alt hvad der har ligget løst er blevet flyttet og alt hvad der har siddet fast er blevet slebet ned. Kom med eksempler på steder hvor almindelige menneskers fødder slider på underlaget (fodgængerovergange, gulve, gulvtæpper, linoleum). Hvis du går henover en græsplæne/fodboldbane og trækker din skoletaske hen over i jorden, sker der ikke det store. Hvis hele klassen gør det samme, så kan der komme en sti. Hvis hele skolen gør det, hvad sker der så? Hvad nu hvis hele skolen gjorde det sammen hver dag, hver time, indtil jul, hvad ville der så være tilbage? Prøv at lave et forsøg med tidens tand! Hvad sætter spor og hvad ændrer sig henover tid?. Solens lys afbleger hurtigt farver på f.eks. billeder man lægger udendørs om sommeren. Vind og vand ødelægger hurtigt udendørs ting om vinteren (f.eks. også et papirbillede) 20

21 5 Forsteninger, krokodiller og dinosaurer på Bornholm! I virkeligheden er det ikke særligt svært at finde forsteninger eller fortidsminder herhjemme, så længe man bare leder de rigtige steder. Det gælder om at kigge i de lag i jorden, der stammer fra den tidsperiode hvor de forskellige dyr har levet. Lad os starte med at udelukke granit. Der findes ikke forsteninger i granit, da granit er en magmatisk bjergart (dannet af smeltet glødende stenmasse). Der findes derfor heller ikke forsteninger i gnejs. Tager man til et kalk- eller sandstensbrud, en sand, ler- eller grusgrav er der dog gode chancer for at finde forsteninger. Dette skyldes at disse steder er aflejringer fra en tidsperiode hvor der var liv på jorden. Vil man gøre sig chancer om at finde rester af dinosaurer nytter det ikke at lede i lag der er yngre end 65 millioner år. For her uddøde dinosaurerne. Desuden skal man være ekstremt heldig, der er faktisk kun fundet 2 dinosaurtænder på Bornholm. For at forstå i hvilke lag der findes forsteninger på Bornholm må man vide lidt om hvad forsteninger og fossiler er. Hvad er et fossil? Fossiler og forsteninger er to ord for det samme. Det første beskriver hvordan man finder dem (fossilis er det græske ord for noget der er gravet op af jorden ), det andet hvordan de er bevaret (forstening ~ kemisk omdannelse). Fossiler er rester af planter og dyr, som døde for længe siden, men som har undgået en fuldstændig nedbrydning og nu mange år efter indgår som en del af jordlagene. Et fossil kan være de bevarede rester af selve organismen, et aftryk af den, eller spor som organismen har afsat mens den levede (såkaldte sporfossiler). Med meget sjældne undtagelser er det kun skeletdele eller meget hårde dele af en organisme der bliver fossil. Men man skal faktisk være heldig for at blive et fossil. Eller rettere der er meget større chancer for at fortidslevnene nedbrydes fuldstændig og ikke bevares overhovedet, eller bare i en genkendelig grad. En organisme bliver kun til et fossil, hvis den begraves hurtigt, f.eks. i vandafsatte lag i søer eller i havet. Derpå følger en ofte kemisk ændring, hvor mineralsk materiale tilføjes eller fjernes. Herved erstattes det oprindelige organiske materiale af mineralsk materiale og bliver til en forstening. Denne kemiske forandring/ mineraliseringen gør fossilet modstandsdygtigt mod yderligere nedbrydning. 21

22 De første bornholmere I Balkasandsten finder man lodrette gravegange og krybespor fra dyr der hhv. har levet i havbunden eller kravlet rundt i strandkanten. Disse forstenede spor kan siges at være en forstenet adfærd fra de første Bornholmere. Ormehuller er særlige tydelige og let tilgængelige i sandstenen ved f.eks. Snogebæk Havn. Balkasandsten er dannet for ca. 535 millioner år siden. På det tidspunkt var Bornholm havbund. Trilobitter, bænkebiderlignende leddyr Trilobitter (ca mio. år f.v.t.) er en uddød dyregruppe beslægtet med krebsdyr. Navnet tre-lobet henviser til skelettets 3-deling, vist med de stiplede ovale cikler; venstre del, midte og højre del En mere logisk huskeregel er at de består af 3 dele, hoved, krop og hale. Ligesom krebsdyr og insekter har trilobitterne smidt deres ydre skelet i forbindelse med vækst. De fleste fossiler repræsenterer sådanne hudskifter. Man finder derfor typisk skeletdelene adskilte, hvor hoved og haleskjold er lettest at identificere. Figur 16. Trilobit Trilobitterne levede i havet og findes typisk i alunskifer. Skifer er aflejringer af finkornet og leret mudder på havbunden. Der er for øvrigt fra alunskifer man har udvundet alun til bla. garvning af skin. Graptolitter, mikroskopiske rækkehusdyr Graptolitter (ca mio. år f.v.t.) var en kolonilevende dyregruppe med enkeltindivider placeret i beboelseskamre langs gennemgående strenge. Det kan sammenlignes lidt med rækkehussnegle. Dyrene har været så små, at de forstenede rækkehuse ( huse) ligner tykke blyantstreger (1-4 mm brede og et par centimeter lange). På billedet ses de forstenede rækkehussneglehuse. Figur 17. Graptolitter Alt afhængig om rækkehusene har siddet på én eller begge sider af den langsgående streng navngives de hhv. monograptus og dicellugraptus. Graptolitter findes i graptolitskifer på Bornholms sydkyst. 22

23 Orthoceratitter, kræmmerhusblæksprutter (ca. 400 mio. f.v.t.) Orthoceratitter er blæksprutter, der har haft en op til 2 meter lang kegleformet skal med mange kamre. Dyret selv boede i det yderste kammer, og Figur 18. Orthoceratit-skal med de mange kamre. lavede sig et nyt udenpå det gamle, når det voksede. Orthoceratitter kan man finde i kalklag som Komstadkalk ved Læså (tidligere kaldet Orthoceratitkalk), hvor man også kan finde større Trilobitter og Brachiopoder (husk det er forbudt at hamre eller hakke). Brachiopoder ligner, men er ej muslinger (ca mio. f.v.t.) På Bornholm findes også forskellige forstenede muslingelignende fortidslevn. Dyregruppen hedder Brachiopoder og er en skalbærende dyregruppe. Til forskel fra muslinger er de to skaller ikke ens og dyret har siddet fast med en stilk (pedicle) stikkende ud af et lille hul for enden. Brachiopoder kan bla. findes i graptolitskifer og komstadkalk. Figur 19. Brachiopod, (Clarkson 1986) 23

24 Øgler og dinosaurer på Bornholm Svaneøgle På Bornholm er der fundet tænder, hånd/luffe-knogler og ryghvirvel fra Svaneøgler (Plesiosaurus). En rekonstrueret svaneøgle kan man møde i juratiden på NaturBornholm. Figur 20. Forstenet ryghvirvel fra Svaneøgle (plesiosaur) Dinosaurer Dinosaur kommer af det græske udtryk deinos, som betyder frygtelig/vældig og saurus som betyder øgle. Dinosaur = frygtelig øgle. Dinosauria/dinosaurerne var en meget artsrig og succesrig dyregruppe. Dinosaurerne dominerede i Mesozoikum ( mio. før nu). Dinosaurerne omfattede både rovdyr og planteædende dyr. I september 2000 fandt en ung pige ved et tilfælde en tand fra en kødædende dinosaurus i en grusgrav ved Robbedale (mellem Rønne og Aakirkeby). Fundet vendte op og ned på videnskabens hidtidige manglende kendskab til denne dyregruppe i Nordeuropa. En rekonstruktion af denne dinosaurus og tanden kan i dag opleves i kridttidslagunen på NaturBornholm sammen med levende krokodiller og skildpadder. Dinosaurtanden stammer fra en hurtigløbende rovøgle og er navngivet Dromaeosauroides bornholmensis hvilket betyder hurtigløbende rovøgle fundet på Bornholm. I år 2002 blev der på Bornholm fundet en tand fra endnu en dinosaur, en Titanosaurus. Titanosaurer er Sauropoder, som er nogle enorme græsædere med lange halse. Dinosaurerne uddøde for ca. 65 millioner år siden og det store spørgsmål er hvordan. Der findes mange besnærende teorier som kan være forklarende og være med til at løfte en flig af sløret. Men det er dog vigtig at holde sig for øje (uanset hvad smarte animationsfilm i tv, populærvidenskabelige tidsskrifter mv. siger): At man ved det ikke med sikkerhed! Formentlig har der været tale om en kombination af forskellige hændelser, der med drastiske klima- og biotopændringer har ændret og til sidst fjernet livsgrundlaget for dinosaurerne. To forskellige indvirkende faktorer har i hvert fald fundet sted. Det ene er enorme vulkanudbrud i Indien og det andet et gigantisk meteornedslag i Mexico. For ca. 65 millioner siden var der voldsom vulkansk aktivitet flere steder på jorden. I Indien var enorme vulkanudbrud der varede i 1-2 millioner år. Et område på ca. 2,5 mio. kvadratkilometer, eller fem gange så stort som Frankrig, blev dækket af et 2 kilometer tykt lag lava. 24

25 Vulkanudbruddet har frigjort enorme mængder kuldioxid, med drivhuseffekt og temperaturstigninger over hele jorden til følge. På Yucatan-halvøen i Mexico er der fundet et krater som stammer fra et meteornedslag også omkring 65 millioner før nu. Dette krater er ca. 200 kilometer i diameter. Krateret blev opdaget i 1980 erne men først i 2002 begyndte de egentlige undersøgelser med jordprøveboringer i krateret. Kraterets gigantiske størrelse viser at meteoren var stor nok til at medføre katastrofale følger for livet på jorden. Men om meteoren virkelig gjorde det af med dinosaurerne og i givet fald hvordan og hvor hurtigt strides forskerne om. Alt afhængig af indholdet i de lag meteoren har ramt, har der været forskellige følgeeffekter. Detaljerne er indviklede men konsekvenserne er håndgribelige. Det kan have medført frigivelse af store mængder kuldioxid ligesom de Indiske vulkanudbrud og heraf følgende drivhuseffekt. Det kan også have resulteret i ophvirvling af sulfatdråber og støv i enorme mængder. Sulfatdråberne har medført kraftig skydannelse og sammen med støvmængderne gjort atmosfæren uigennemtrængelig for sollys. En mørk vinter har herefter sænket sig over jorden i mange måneder eller år, og været skæbnesvanger for mange arter. Der kan også have været afgørende faktorer som endnu er ukendte, men én ting er sikkert; at dinosaurerne uddøde omkring 65 millioner år før vores tid. Krokodiller og skildpadder Det var dog langtfra alle dyr der uddøde. Her på jorden findes dyregrupper der har overlevet og faktisk ikke har ændret udseende gennem 250 millioner år. Flere af dem har også levet på Bornholm, skønt de ikke lever frit i naturen længere. De har været så fuldendte at det ikke har været nødvendigt at ændre på designet. I laguneaflejringer (i dag ler-, sand- og grusgrave) kan man finde forstenede tænder fra krokodiller og benplader fra skildpadder. Andre steder i verden lever der som bekendt stadig krokodiller og skildpadder i bedste velgående på 250sinds tyvende millionte år. 25

26 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Oldsagsintro. Hvis der har været liv i så mange mange år her på jorden, så har der gået rigtig mange mange generationer, hvor hver især har kunne udvikle sig lidt. Tænk hvis hver generation bare har kunne lære én god ting mere end den forrige generation Nævn navnet på 5 dyr, der lever her i Danmark. Kan du nævne navne på dyr der ikke lever længere, eller er meget sjældne. (f.eks. stork) Hvorfor lever de ikke længere (fødegrundlag, klima, biotopforstyrrelse/-ændring, uvisse faktorer). Hvor gamle kan vi mennesker blive? Hvor gamle kan dyr du kender blive? Hvor længe tror du der har været liv her på jorden? (på Bornholm i godt 500 mio. år, andre steder i verden er fundet spor af bakterier for 3,5 mia. år tilbage, jorden er ca. 4,5 mia. år gammel. Nyeste menneskefund af slægten homo er ca. 1,8 mio. år gamle) Dyr?, Mennesker? Svært at blive til en forstening Det er meget svært at blive til en forstening. Der er så meget der kan gå galt, og dyrene eller planterne der bliver forstenede skal faktisk være heldige hvis det skal lykkes. Fordi det tager mange år (millioner af år) at blive til en forstening, kan mange forskellige elementer forstyrre processen. Udover at blive forstyrret, spist, eller fjernet, skal der også være det rigtige klima tilstede. Hvad sker der med træernes blade om efteråret? Hvor længe ligger bladene urørte hen? Er der nogen som kunne finde på at spise bladene? (regnorme og mikroorganismer). Hvorfor? Hvad med et dyr der dør. Tror I, at det får lov at ligge urørt hen og vente på blive til en forstening? Hvad sker der med dyr som dør i naturen? Er der noget som kunne finde på at spise dem? Hvorfor det? Hvad er en forstening? Nævn navne på ting I kender som forstenede (dinosaurer, søpindsvin, hajtænder). 26

27 Bliver vi til forsteninger? Nogle forsteninger er år gamle, andre kun år gamle. Nogle er.. Man kan godt blive helt forpustet af så store tal, og de kan være svære at forstå, men naturen vil altid være der og udglatte ændringer, når bare der går lang tid nok. Hvis man er heldig og ellers venter længe nok, kan man blive til en forstening. Hvad tror I, der vil findes af jeres ting om 10 år? (de sko I har på i dag?, jakker?, mobiltelefoner? etc.) Om 100 år? Tror I, der vil være huse, biler, rester af computere om år? Om 1 million år? Uddød Har der levet krokodiller på Bornholm? Har der levet Dinosaurer på Bornholm? Hvornår uddøde dinosaurerne? Ved man hvorfor dinosaurerne uddøde? Kan du forestille dig hvorfor en stor dyregruppe pludselig uddør nogen steder i verden og andre steder ikke? (klima eller biotopændringer) (Urfugl og Stork er 2 arter som for kort tid siden levede og ynglede herhjemme, men urfuglen kræver store urørte områder hede mm. Og storken er fordrevet af et effektivt landbrug. Kende du andre dyr der ikke længere findes i Danmark? Hvorfor findes de ikke længere? Her kan du læse mere : Aaris-Sørensen, K. 1998: Danmarks forhistoriske dyreverden. Gyldendal Butzbach, J. 1996: Bornholm gennem 1700 millioner år. William Dams Boghandel A/S, 3700 Rønne Gravesen, P. 1996: Bornholm, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Geografforlaget, 5464 Brenderup Walker, C. & Ward, D. 1992: Fossiler i farver. Politikens forlag. 1. udgave 2. oplag

28 6 Østersøen, fisk og brakvand Alle har prøvet at smage fisk. Dem som har prøvet at fange fisk, ved også, at der lever forskellige fisk i henholdsvis søer/åer (ferskvand) og i havet (saltvand). Men det er kun de færreste der ved, at der i Østersøen lever både ferskvandsfisk og saltvandfisk. Typiske ferskvandsfisk som findes i søer og åer over hele landet er Aborre, Gedde og Skaller. Er man lystfisker er det også særligt spændende med ørreder. Dem kan man træffe både i sø og hav, da de i efterårsmånederne trækker op i åerne for at gyde. På Bornholm findes ca. 25 forskellige mindre åer hvor havørrederne vandrer op i gydeperioden. Typiske saltvandsfisk som torsk, skrubber, rødspætte findes også i havet omkring Bornholm, sammen med Havørred og Laks. Sild findes der også, men ikke i de samme store mængder som i 80 erne. Når man i dag køber sig en røget sild på eet af øens røgerier, er den derfor oftest fra den øvrige del af landet. Tager man på fisketur langs kysten på Bornholm, kan man til gengæld risikere at fange en aborre eller endda en gedde!! Desuden er de laks man fanger (udover at smage usandsynligt godt) lidt anderledes farvede i kødet end andre laks. Man kalder dem for Østersølaks. Der findes helt specielle forhold i havet omkring Bornholm. Det skyldes at Østersøen er et brakvandsbassin. Brakvandsbassin er der salt i Østersøen? I Figur 21 vises de store forskelle på havvands saltholdighed i de danske farvande. Saltkoncentrationen kan variere hen over året, men holder sig i nærheden af koncentrationerne på billedet. Fra de store floder langs Østersøens bredder pumpes ferskvand ud, som blander sig med saltvand fra vestligere dele af Danmark. Som det fremgår af figuren, er der derfor væsentligt mindre salt i Østersøen (ca.7 ) end i Vesterhavet (ca. 30 ). På grund af saltkoncentration i Østersøen kaldes den for et brakvandsbassin. Figur 21. Estimeret saltkoncentration i danske farvande ( 28

29 Skoletjenesten på NaturBornholm Den lave saltkoncentration giver mulighed for at der kan leve både saltvandsfisk og ferskvandsfisk. På NaturBornholm kan man i det store brakvandsakvarium studere de 15 mest almindelige fiskearter i Østersøen. Det lave saltindhold påvirker fødeindtaget hos laksen og herved dens farve i kødet (Østersølaks er lyse i kødet, andre mere rødlige). Figur 22. Brakvandsakvariet på NaturBornholm Laks lever af skaldyr og småfisk. Skaldyrene har et farvestof i skallen, som i andre farvande giver laksens kød en rødlig farve. I brakvand er der større koncentration af småfisk end skaldyr hvorfor laksen primært lever af mindre fisk. Østersølaksen bliver lys i kødet fordi den ikke spiser særlig mange skaldyr. Dette forringer ikke smagen tværtimod! Fladfisk, om at starte på højkant og så lægge sig på siden resten af livet. I Østersøen findes som i resten af Danmark masser af fladfisk. De mest almindelige forekommende arter omkring Bornholm er skrubbe, rødspætte og pighvar. I Østersøakvariet på NaturBornholm kan du i ro og mag studere de besynderlige fladfisk på helt nært hold uden at blive våd. Her kan man se at fladfiskene ligger på bunden og venter på byttet en udholdende jagtstrategi. De er næsten fuldstændigt kamuflerede i sandbunden, kun øjnene kan man se, fordi de stikker lidt op. De er nemlig eksperter i at kamuflere sig og skifte farve. Skrubberne kan tilmed også lave et mønster på ryggen så de er bedre skjult på havbunden. Figur 23. Skrubben er så kamufleret og nedgravet at man næsten kun kan se øjnene. Figur 24. Skrubben kan lave forskellige farver og mønstre på ryggen alt efter typen af havbund. 29

30 Som nyklækkede småfisk svømmer fladfiskene frit rundt i vandet og æder mikroskopiske snegleog børsteormslarver. De svømmer på højkant og har som alle andre fisk et øje på hver side. Når ungerne er 1-2 måneder gamle og ca. 10 mm lange begynder en drastisk forvandling. Venstre øje vandrer op over hovedets overkant og ungerne begynder at svømme med venstre side nedad. Efter et par uger slår de sig ned på ganske lavt vand langs kysten. Højre side vender nu opad og bliver mørkfarvet, mens blindsiden (den venstre) bliver bleg og farveløs. Figur 25. Nærbillede af hovedet på en skrubbe. Øjnene sidder på samme side. Bortset fra at begge øjne nu sidder på den samme side, er fiskens anatomi uændret i forhold til starten. Indvoldene ligger i den ene side (det som var bugen), munden åbner horisontalt (den åbnede vertikal som alle andre fisk til at starte med), hjernen ligger i den ene side (toppen af hovedet tidligere), rygfinnen sidder i den ene kant, den ene brystfinne stikker op, den anden ned mod bunden osv. osv. Fladfisk ligger på siden, men er altså på nær øjnenes placering opbygget fuldstændig som andre fisk på højkant der blot har lagt sig på siden. For skrubber gælder at ca. hver 7. vender sig om på højre side, resten på venstre. Den på Figur 25 er altså en af de sjældnere. For rødspætter er det sjældnere, at nogen vender sig på højre side. Havørredliv Der findes forskellige underarter af ørred alt efter hvor de lever og hvor stationære de er. Den mest almindelige omkring Bornholm er havørreden. Den tilhører laksefamilien som kendetegnes ved en lille fedtfinne på ryggen mellem rygfinnen og halefinnen. I havet er havørreden sølvblank med sorte pletter på siderne og en mørk ryg. Når den vandrer op i åen for at gyde, skifter den farve til noget mørkere nuancer. Her får den brug for al sin styrke og energi til at passere vandfald, steder med lavt vand og store sten osv. Figur 26. Springende Havørred under vandring i Øleå. 30

31 For havørreder (og laks) gælder, at de gyder i ferskvand og æder sig store i saltvand. De lever de første par år i åen (1-5 år ~ cm længde), og søger derefter ud i havet for at vokse sig store. I havet er der større fødetilgang, men også større chance for selv at blive spist. Her får havørreden for alvor brug for sit jagtinstinkt, hvor man spiser eller bliver spist. Efter at have strejfet omkring langs kysterne i ½-5 år er det på tide at den søger tilbage til åen for at gyde. Forsøg med mærkning af havørreder har vist, at de helst søger tilbage til samme vandløb hvor de blev født. Man mener at de blandt andet bruger lugtesansen for at finde det oprindelige vandløb. Gydevandringen foretages om efteråret, hvor havørredens adfærd ændres på flere punkter. Jagtinstinktet forvandles til et yngleinstinkt. Nu er det kun vandringen op i vandløbet for at finde de rette gydepladser, der interesserer ørreden. Rogn og sæd udvikles i ørredens bug (hhv. hunner og hanner), og det bevirker, at ørredens mave og tarmsystem skrumper ind og bliver ubrugeligt. Det vil faktisk sige, at ørreden ikke tager føde til sig, når den er på gydevandring i ferskvand. Til gengæld kan ørreden bruge al sin kraft og opsparede energi på at passere forhindringer i vandløbet, for at komme frem til gydepladserne. Gydepladserne ligger som regel et godt stykke oppe i vandløbene, hvor der er ren grusbund og koldt og iltrigt vand. Hunørreden laver her en fordybning med halen, hvori hun lægger æggene. Hannen svømmer derefter henover og befrugter æggene. Når hunørreden laver den næste fordybning opstrøms, hvirvler det løse grus ned i det gamle hul og dækker æggene. Når gydningen er overstået er ørrederne magre og deres energidepoter opbrugte. Nogle fisk dør efter gydningen eller på vej tilbage til havet. Dem som overlever har slidte finner og ofte sår på kroppen. Når de kommer tilbage i havet, kaldes de for nedfaldsfisk. Om foråret begynder de at jage igen, for atter til næste år at vende tilbage til gydepladsen, nu endnu større og med fornyet energi. Det er dog ikke alle havørreder som vandrer op i åerne for at gyde hvert år. Disse fisk kaldes for overspringere. Man kan sige at det er naturens måde at sikre bestandenes overlevelse, hvis noget skulle gå galt oppe i åen. I slutningen af April og starten af Maj udklækkes ørredens æg og en ny livscyklus kan begynde. 31

32 Spørgsmål, aktiviteter og samtale med eleverne Fisk intro Snak om hvad de bruger de forskellige finner til Tegn en standardfisk (med hoved, gællelåg, rygfinne, brystfinner, halefinne og (fremdrift, balance, brystfinner til at bakke med) måske en fedtfinne) Snak om hvorfor fiskenes farver er som de er. Hvorfor har fisk forskellige finner F.eks. har alle fisk lys/farveløs underside og Hvorfor har fisk forskellige farver mørk overside. Dette er for at kunne gemme sig. Når man kigger ned mod bunden, vil en mørk farve være sværere at se end en lys. Ferskvandsfisk Hvilke fisk lever i søer og åer (ferskvand)? (aborre, skalle, gedde, karpe, karuse, stalling, løje ørreder osv.) Hvordan ser de ud? farver mønstre tilpasset til livet, antal finner mm. Hvad lever de af? Har de fjender? (større fisk) Saltvandsfisk Hvilke fisk lever i havet (saltvand)? (torsk, skrubbe, rødspætte, ising, pighvar, ulk, laks osv.) Hvordan ser de ud? farver mønstre, antal finner mm.? Hvad lever de af? Har de fjender? (større fisk) Er der fisk som både lever i fersk- og saltvand? (ørred og laks) Brakvand Hvis saltkoncentrationen i havvandet er tilstrækkelig lav, kan der leve forskellige fisk som ellers kun lever i ferskvand. Omkring Bornholm (ca. 7 ) er der ca. ¼ salt i forhold til f.eks. Vesterhavet (30 ). Dette gør at der lever både fersk og saltvandsfisk. Forholdene i saltvand er meget anderledes end i ferskvand. I det døde hav er der til sammenligning 30 % (ikke ) salt, hvilket er tæt ved saltvands mætningspunkt. Jo mere salt jo mere Nævn forskelle på at bade i saltvand og ferskvand (opdrift, smag i munden, salt på huden bagefter osv.) Hvorfor kan der både leve ferskvands- og saltvandsfisk i Østersøen? Er der nogle dyr som lever i andre hjemlige farvande, men ikke i Østersøen (få krebsdyr og ikke søpindsvin eller brandmænd) Lav selv forsøg med opdrift i vand. Opvarm vand og opløs salt heri. 32