Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København"

Transkript

1 Forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København Udarbejdet i Center for Kræft og Sundhed København, september 2008 Revideret i marts 2009, februar 2010 og juli 2013 Center for Kræft og Sundhed Købehavn Nørre Allé 45, 2200 København N

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Kræfttilfælde i Københavns Kommune Center for Kræft og Sundhed København Rehabilitering af borgere med kræft Sundhedspædagogisk tilgang Væsentlige begreber i rehabilitering Oversigt over rehabiliteringsforløbet Kontaktperson, samtaler og handleplan Interventioner Fysioterapeutisk intervention Patientundervisning Kostintervention Individuel vejledning/samtale med en sygeplejerske Rygeafvænning Psykosocial støtte og omsorg Tilbud ved socialrådgiver Intervention overfor pårørende Personalets kompetencer Bilag 1 - Kontraindikationer i forhold til fysisk aktivitet BILAG 2 - Fysisk aktivitet Bilag 3 - Patientundervisning Bilag 4 - Kostintervention

3 1. INDLEDNING Denne forløbsbeskrivelse for rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København er en generel beskrivelse af aktiviteterne i centret samt en afklaring af benyttede begreber og en beskrivelse af den anvendte sundhedspædagogik. Som et supplement til den generelle forløbsbeskrivelse udarbejdes diagnosespecifikke beskrivelser for hver af de større sygdomsgrupper. Om personer med kronisk sygdom bruges ordet borgere i relation til kommunale aktiviteter, med mindre beskrivelsen har relation til kræftsygdom, sygdomsstadie og kræftbehandling. Her bruges ordet patienter, som også anvendes i relation til hospitalets aktiviteter. 2. KRÆFTTILFÆLDE I KØBENHAVNS KOMMUNE I Københavns Kommune lever godt københavnere med eller efter en kræftdiagnose. Hvert år nydiagnosticeres mellem og kræftpatienter, fordelt på lige mange mænd og kvinder. Ca. 60 % af mændene og 70 % af kvinderne er i live efter et år 1. Kræftplan II angiver, at 1/3 af alle nydiagnosticerede kræftpatienter har et kortvarigt, ofte mindre behov for rehabilitering, mens 1/3 har et længerevarende og stort behov CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Center for Kræft og Sundhed København er et selvstændigt center under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Centret har som kerneopgave at tilbyde rehabilitering og rådgivning med det formål, at kræftramte borgere og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og behandling. Rehabilitering - alle kræftramte borgere med bopæl i Københavns Kommune kan gå i rehabiliteringsforløb i centret. Tilbuddet sker i et formelt samarbejde med de hospitaler og praktiserende læger, der betjener borgere fra Københavns Kommune. Interventionerne omfatter bl.a. kostvejledning, patientundervisning, rygeafvænning, foredrag, kurser, samtalegrupper, fysisk aktivitet og individuel vejledning ved socialrådgiver eller anden faglig medarbejder. Rådgivning - Kræftrådgivningen i København er også at finde i centret. Kræftens Bekæmpelse har tilbud til alle patienter, pårørende og efterladte. Tilbuddene omfatter bl.a. afklarende rådgivningssamtaler, deltagelse i professionelt ledede grupper og selvhjælpsgrupper, kortere samtaleforløb for par og familier, træffested for mænd, foredrag, kurser og aktiviteter ledet af professionelle og ikke-professionelle frivillige. Centrets café er det centrale og uformelle mødested for centrets brugere og personale. 1 Kræft i Danmark. En opslagsbog. Inge Haunstrup Clemmensen et al. Kræftens Bekæmpelse Kræftplan II,

4 4. REHABILITERING AF BORGERE MED KRÆFT Center for Kræft og Sundhed København arbejder med rehabilitering som patientrettet forebyggelse til borgere med erkendt sygdom. At blive diagnosticeret med en kræftsygdom medfører forskellige former for fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle følger til såvel sygdom som behandling. Følgerne afhænger af den konkrete diagnose og sygdommens udbredelse samt hvilken behandling, patienten gennemgår og effekten af denne. Herunder er følgerne til de forskellige former for kræftbehandling beskrevet: Kirurgisk behandling: De fysiske følger til en operation afhænger af, hvor meget væv der er fjernet, af patientens funktionsevne inden operationen og af længden og kompleksiteten af det post-operative forløb. En ændret krop, dannelse af arvæv, udvikling af lymfødem etc. kan være følger, patienten har svært ved at forholde sig til og acceptere. Strålebehandling: Fysiske følger til strålebehandling kan være en voldsom træthed under og efter behandlingsperioden samt vævsskader i det bestrålede felt. Afhængigt af strålefeltet ses problemer med hud, bevægelighed, smerter, lymfødem, slimhinder, spytsekretion, påvirket mave-, tarm- og blærefunktion og seksuel dysfunktion. For nogle vil stråleskaderne være midlertidige og for andre vil kroniske følger få indgribende konsekvenser for hverdags- og arbejdslivet. Kemoterapi: I modsætning til kirurgi og strålebehandling påvirker kemoterapi alle kroppens celler. Kemoterapi dækker over forskellige stoffer med varierende bivirkningsprofil. Der kan ses kvalme, opkastninger, appetitløshed, smagsændringer, diarre/forstoppelse, hårtab, tab af negle, ændring af hud, nedsat immunforsvar, øget infektions- og blødningsrisiko, blodmangel, svimmelhed, nerveforstyrrelser, ekstrem træthed og sterilitet. Behandling med kemoterapi vil ofte strække sig over flere måneder, hvorfor bivirkninger har en stor indflydelse på patientens hverdag. Efter endt behandling vil en del bivirkninger forsvinde helt eller aftage, mens andre er kroniske. Kommunal rehabilitering til kræftramte borgere er derfor karakteriseret ved at variere i kompleksitet og indhold afhængigt af diagnose, sygdomsudbredelse, behandlingsforløb, bivirkninger og senfølger, fysisk, psykisk og social funktionsevne, økonomisk situation samt borgerens individuelle ønsker og mål. Det overordnede formål med et rehabiliteringsforløb er fysisk, psykisk og social tilpasning til det hverdags- og arbejdsliv, borgeren ønsker på trods af de begrænsninger, som sygdom og/eller behandling kan medføre. Rehabiliteringsforløbet bør derfor påbegyndes, når kræftdiagnosen er stillet og fortsætte sideløbende med behandlings- og/eller kontrolfasen. Forløbet skal baseres på den enkeltes hele livssituation, herunder livsstil, livsvilkår, ressourcer og evner og have fokus på sundhedsfremmende aktiviteter og mestring af de situationer, der uvilkårligt opstår som følge af den ændrede livssituation. Aktiviteterne tilrettelægges, så borgerens egenomsorg og selvstændighed understøttes i størst muligt omfang og passes ind i et eventuelt behandlingsforløb. Længden og indholdet af et rehabiliteringsforløb vil derfor variere fra den ene til den anden borger. 4

5 Rehabilitering er en tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsproces, og indsatsen foregår i samarbejde med de behandlende hospitalsafdelinger og den praktiserende læge. Pårørende inddrages naturligt i centrets tilbud. Rehabilitering af kræftramte borgere handler således om: o At fremme og bevare livskvalitet o At blive i stand til at deltage i hverdagslivet i den udstrækning det er ønskeligt og muligt o At genvinde tidligere funktionsniveau eller opnå det højest mulige i den nuværende situation o At forebygge senfølger til sygdom og behandling o At blive i stand til at leve med den eventuelt kroniske sygdom og fremme sundheden ved at kunne mestre sin hverdag Indikation for henvisning til et rehabiliteringsforløb i Center for Kræft og Sundhed København Borgere kan henvises til Center for Kræft og Sundhed København fra behandlende afdeling eller egen læge, såfremt han/hun opfylder følgende betingelser: o Har en kræftdiagnose o Har folkeregisteradresse i Københavns Kommune o Er selvhjulpen o Aktuelt er i et kræftbehandlingsforløb eller har afsluttet behandling inden for de seneste 2 år. Der gøres dog ind imellem undtagelser herfra, men det beror på en individuel vurdering 5. SUNDHEDSPÆDAGOGISK TILGANG Den sundhedsprofessionelle møder den kræftramte i situationer præget af omskiftelighed og kompleksitet og opfatter sig i den situation som en reflekterende praktiker og vejleder, der sammen med borgeren afsøger mulighederne og ikke nødvendigvis som en løsningsfokuseret ekspert. Sundhedspædagogik lægger op til overvejelser på to områder. Det første handler om sundhedsbegrebet, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme og indebærer et fokus på livsstil, livsvilkår og borgerens oplevelse af sundhed. Det andet område handler om mål for sundhedspædagogik, nemlig at skabe handlekompetente borgere, der opbygger deres ressourcer og evner til at kunne leve et for dem sundt og godt liv. En væsentlig faktor i den pædagogiske tilgang i centret er en tværfaglig indsats omkring borgerens og de pårørendes individuelle situation og behov. Den kræftramtes personlige handleplan er det fælles arbejdsredskab, og det er borgeren, der definerer målene med støtte primært fra kontaktpersonen og ud fra centrets muligheder. Den pædagogiske tilgang vil tage afsæt i følgende elementer og overvejelser: En nærværende, fordomsfri og ligeværdig kommunikation, hvor borgeren er ekspert på sin egen virkelighed og den fagprofessionelle er ekspert på det faglige felt Dialog med borgerne bygger på indsigt i krise - og kommunikationsteori, og der anvendes et ikke-fagligt sprog En nysgerrig og empatisk tilgang, hvor der lyttes til borgerne ud fra en fælles dagsorden som forudsætning for den kommunikative intervention; der anvendes åbne spørgsmål Et helhedssyn på borgeren og den/de pårørende med behandlingsdimensionen og fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold in mente Et sundhedsfremmende princip med fokus på den enkeltes og netværkets ressourcer og muligheder 5

6 Borgeren oplever kontinuitet i interventionerne. Det indebærer, at fagpersonerne har et højt indbyrdes informationsniveau, en fælles opfattelse af prioritering af interventionerne og indbyrdes taler et fælles fagligt sprog Kontakt med borgeren sker med en professionel indstilling, som den fagprofessionelle rustes til gennem: o Brug af kollegaers faglige og personlige kompetencer i forhold til svære forløb o Oplevelse af tryghed og anerkendelse i præsentation af følelser og oplevelse af situationen o Anerkendelse af sine faglige og personlige begrænsninger i kontakten til patienter i svære forløb og deres pårørende og herunder tillader sig at sige fra i konkrete situationer Samtale og øvrig intervention foregår i uforstyrrethed og med mulighed for refleksion og tid til eftertanke, hvilket vil sige uden afbrydelser af øvrigt personale, telefonopkald etc. Skriftlig dokumentation sker i overensstemmelse med den kræftramtes egne udsagn 6. VÆSENTLIGE BEGREBER I REHABILITERING Rehabilitering Definition på rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed København følger Hvidbogens 3 definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Sundhed Center for Kræft og Sundhed København arbejder ud fra WHO s definition af sundhed: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse 4. Københavneres sundhed påvirkes af en lang række faktorer som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af faktorerne kan Københavns Kommune være med til at påvirke ved at indtænke sundhed i kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og i de enkelte kommunale institutioner 5. Sundhedsfremme Sundhedsfremme er en proces, der forbedrer borgerens sundhed og evne til at tage hånd om sig selv gennem mobilisering af ressourcer og erhvervelse af handlekompetence til at klare også de uforudsete situationer med en sygdom 6. Patientrettet forebyggelse Begrebet dækker forebyggelse af, at sygdomme og eventuelle komplikationer forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom, livsstilssygdom eller lignende 7. I Københavns Kommune er patientrettet forebyggelse indeholdt i rehabilitering. 3 Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCenter Health Promotion Glossary, World Health Organization Københavns Kommunes Sundhedspolitik Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen

7 Handlekompetence Handlekompetence er at kunne håndtere specifikke fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle problemer, at arbejde med livsstilsændringer og at bearbejde følelser og holdninger 7. Borgeren er den udøvende part i hverdagen sammen med familien og det øvrige netværk, mens den sundhedsprofessionelle har den rådgivende, undervisende og støttende funktion 6 7. Egenomsorg Egenomsorg kan defineres som en sundhedsaktivitet, hvor en person gør noget for at fremme sin egen sundhed og herunder forebygge sygdom eller yderligere sygdomsudvikling. Der er fokus på egne ressourcer og på at opnå den bedst mulige oplevelse af livskvalitet i den pågældende situation 8. Borgerens egenomsorg styrkes gennem de aktivitetsmuligheder, Center for Kræft og Sundhed København tilbyder. Dette sker konkret gennem formidling af nødvendig viden, i bearbejdning af holdninger og følelser og ikke mindst i træning af forskellige færdigheder. Self-efficacy Begrebet self-efficacy (selvtillid) af Albert Bandura 9 beskrives som en væsentlig faktor i evnen til egenomsorg. Begrebet dækker lysten til at handle, en tro på og tillid til, at man kan dét, man har sat sig for, og ikke mindst, at der er en mening med det. Centrets aktiviteter skaber grundlag og muligheder for at ændre, og oplevelse af at det kan lykkes 10. Begrebet understreger, at selvtillid også opstår i undervisningssammenhænge i samværet med andre, både medpatienter og fagprofessionelle. Samtykke En borger, der indgår i et kommunalt rehabiliteringsforløb giver ved visitationssamtalen skriftligt samtykke til, at Center for Kræft og Sundhed København må indhente oplysninger fra - og videregive oplysninger til den hospitalsafdeling, hvor de er i behandling eller til den praktiserende læge. Der kan kun udveksles oplysninger om helbredsforhold, som har relation til borgerens kræftsygdom. Lægefaglig indsats Center for Kræft og Sundhed København har intet lægefagligt behandlingsansvar over for patienten. Ved behov for lægelig vurdering kontaktes den behandlende afdeling eller praktiserende læge. Borgeren er selv ansvarlig for at overbringe egne bekymringer, spørgsmål eller eventuelle klager til den relevante læge eller afdeling. 7 Saugstad T og Mach-Zagal R. Sundhedspædagogik for praktikere. Gyldendals Akademiske Bogklubber, Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedsstyrelsen, Bandura A. Health Promotion from the perspective and social cognitive theory. Understanding and changing health behavior. Amsterdam: Harwood Academic, Publishers 2000: Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen FK, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard,

8 7. OVERSIGT OVER REHABILITERINGSFORLØBET 8

9 Henvisning og første kontakt Visitationssamtale Individuelt tilrettelagt rehabiliterings-forløb Opfølgningssamtaler Henvisning fra behandlende afdeling: Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Hvidovre Hospital Herlev Sygehus eller praktiserende læge Opringning til patienten indenfor 2-5 hverdage med henblik på aftale i centret samt afklaring af behov for kørsel eller tolk. Udføres med kontaktpersonen, varighed ca. 1 time Handleplan Individuelt tilrettelagt forløb Konkrete forslag til interventioner Indeholder: - Problemer/behov - Mål - Plan for intervention - Individuelt tilrettelagt opfølgning dato for første opfølgning planlægges sammen med patienten - Oplysningsskema - EORTC-skema - Samtykkeerklæring Evt. kopi af handleplan til patienten Vejledning/samtaler med kontaktperson Fysioterapeutisk intervention: - Praktisk og teoretisk introduktion til fysisk aktivitet - Holdtræning 1-2 gange ugentligt - Hold for brystopererede - Fysisk aktivitet 1 gang ugentligt (fx træning light, Tai Chi, pilates, salsa) - Undervisningsforløb om lymfødem - Individuel træningsvejledning/ manuel behandling - Udetræning (stavgang, løbehold, naturaktiviteter) Kostundervisning /-vejledning - Holdundervisning én gang om ugen i 3 uger - Individuel kostvejledning én eller flere gange Patientundervisning - Holdundervisning én gang om ugen i 6 uger med opfølgning efter 3 måneder Socialrådgiver Individuel vejledning ved sygeplejerske Rådgivning om rygeafvænning Samtalegruppe Netværksgruppe Åben café Tilbud i Kræftrådgivningen i København Foregår sammen med kontaktpersonen og tager udgangspunkt i handleplanen og en justering af denne. Opnåelse af mål og delmål Behov for yderligere intervention Udslusning Tilfredshed med forløbet Afsluttende samtale Handleplan for fremtiden EORTC-skema Epikrise til egen læge 9

10 8. KONTAKTPERSON, SAMTALER OG HANDLEPLAN Efter modtagelse af henvisning enten via genoptræningsplan eller centrets henvisningsblanket kontaktes borgeren telefonisk indenfor 2-5 hverdage. Der aftales tid til en visitationssamtale, som tilstræbes at finde sted i den efterfølgende uge. Ved behov tilbydes tolkebistand og/eller kørsel til centret. Der fremsendes herefter bekræftelse på den indgåede aftale samt oplysningsskema og samtykkeerklæring. Desuden vedlægges en pjece omhandlende centrets tilbud, hvis den ikke allerede er udleveret i henvisende afdeling. Indhold af visitationssamtale Borgeren præsenterer sit sygdomsforløb Kontaktpersonen informerer om centrets tilbud og muligheder Identifikation af borgerens aktuelle behov for rehabilitering Afdækning af livsstilsfaktorer (KRAM) i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger 11 Udarbejdelse af en individuelt tilrettelagt handleplan med konkrete mål for arbejds- og hverdagsliv og plan for intervention Hjælp med oplysningsskema, hvis dette ikke er udfyldt Registrering af højde, aktuel vægt samt vægt før sygdomsstart Samtalen varer ca. 1 time og bør inddrage det udfyldte oplysningsskema. Der er som udgangspunkt ikke behov for informationer fra henvisende instans udover de oplysninger, som fremgår af henvisningssedlen. Borgeren supplerer med de øvrige informationer. Ved behov for kontakt til den praktiserende læge eller behandlende afdeling, sker dette efter samtykke fra borgeren. Visitationssamtalen skal afklare den enkelte borgers behov for rehabilitering. Forløbet tager afsæt i borgerens umiddelbare oplevelse af egne problemer og ønsker. Det er væsentligt, at der i kontakten med borgeren bruges et dagligdagssprog, således at kommunikationen bygger på en fælles forståelsesramme. Borgerens livsstil afklares (KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion/fysisk aktivitet) tillige med motivation for ændringer i sundhedsfremmende retning. Prochaska og DiClementes Stages of Change 12 bruges som reference i afdækning af motivation for forandringer. Undervejs i samtalen vil psykosociale eller eksistentielle problemstillinger blive berørt. Relevante data og essensen af samtalen registreres i centrets elektroniske patientjournal (sundhedsportalen). Formålet er både dokumentation af rehabiliteringsforløbet, understøttelse af sammenhæng på tværs af faggrupper og sikring af data til brug for udarbejdelse af handleplanen og opfølgning på denne. Handleplan En handleplan defineres i Center for Kræft og Sundhed København som en skriftlig, konkret, individuelt tilrettelagt interventionsplan, hvor omdrejningsaksen er borgerens mål for rehabiliteringsforløbet. Borgeren vil ofte have fokus på deltagelse i hverdags- og arbejdslivet og handleplanen skal beskrive, hvorledes interventionerne i centret og borgerens egne tiltag kan understøtte dette J.O. Prochaska, Norcross J, DiClimente CC. Changing for good. New York Avon Books,

11 Handleplanen udarbejdes af borger og kontaktperson i fællesskab og evalueres undervejs i forløbet samt ved afslutning. Borgeren kan evt. få udleveret en kopi af sin handleplan. Kontaktperson Under et forløb i Center for Kræft og Sundhed København har borgeren og den tildelte kontaktperson alle de formelle kontakter, også telefonisk og pr. mail. Det er muligt at skifte kontaktperson, hvis det skønnes at være gavnligt for rehabiliteringsprocessen. Hvis pårørende har brug for kontakt, vil det være med samme kontaktperson. Opfølgning Alle opfølgningssamtaler med kontaktpersonen foretages efter en individuel vurdering og foregår ofte telefonisk. Første opfølgende samtale skal ske minimum tre måneder inde i forløbet. Når det skønnes tidsmæssigt relevant, vil borgeren blive præsenteret for tilbud i forbindelse med udslusning fra centret, og dette indarbejdes i handleplanen. Borgeren opfordres til at tage pårørende med til opfølgnings- og afslutningssamtaler. En opfølgningssamtale varer ½-1 time og har overordnet to formål: 1) Evaluering af og justering af handleplan a. Opnåelse af kortsigtede delmål og langsigtede mål b. Behov for yderligere intervention 2) Vurdering af det samlede forløb indtil nu Afsluttende evaluering Den afsluttende samtale er en samlet vurdering med udgangspunkt i handleplanen og skal indeholde forslag til fremtidige handlinger. Der udfærdiges epikrise, som sendes til egen læge og evt. til den behandlende afdeling. Afsluttende evaluering foregår med kontaktpersonen: 1) Udarbejdelse af fremadrettet handleplan efter afslutning 2) Hvordan har forløbet været tilrettelagt? a. Forslag til ændringer? b. Hvad har været godt? c. Hvad kunne have været anderledes? 9. INTERVENTIONER De beskrevne interventioner er tilbud i forbindelse med rehabiliteringsforløb. Nogle af undervisningstilbudene foregår i et samarbejde med Kræftrådgivningen i København eller eksterne undervisere. 9.1 Fysioterapeutisk intervention Fysisk træning er et vigtigt element i kræftramte borgeres rehabiliteringsforløb. Træningen i centret tager udgangspunkt i den enkelte borgers aktuelle funktionsevne, motivation, sygdom og behandling og varetages af fysioterapeuter. I oversigtsartikler, der gennemgår undersøgelser om fysisk træning til kræftpatienter , fremlægges begyndende beviser for, at fysisk aktivitet kan forbedre fysisk kapacitet, kondition, 13 Conn, Vicky S. (2006): A meta-analysis of exercise interventions among people treated for cancer. Support Care Cancer (2006) 14:

12 muskelstyrke og livskvalitet hos kræftpatienter. Symptomer som træthed, kvalme, angst og depression, der er velkendte i forbindelse med kræftsygdom og behandling, kan påvirkes i positiv retning med fysisk aktivitet. Der findes endnu ikke nationale og internationale evidensbaserede kliniske retningslinier for træningsanbefalinger til kræftpatienter, men iflg. Sundhedsstyrelsens Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling 16 bør den fysiske træning til kræftpatienter individualiseres og superviseres og indeholde både kredsløbstræning og styrketræning. Der er i håndbogen opstillet et forslag til et træningsprogram til patienter, der har afsluttet behandling. I forhold til patienter under behandling beskrives gruppen som værende så heterogen, at der ikke kan fastsættes rigoristiske træningsforslag. Center for Kræft og Sundhed København modtager patienter med kræft til træning uanset tidspunkt for indgift af sidste kemoterapi. Der eksisterer ikke viden af arbejdsmiljømæssig karakter, som begrunder, at patienter ikke skulle have mulighed for at deltage i træning eller modtage manuel behandling i centret i umiddelbar tilslutning til deres kemoterapi 17. Forskellige behandlingsregimer i form af operative indgreb, stråleterapi og kemoterapi kan medføre komplikationer, og der skal tages hensyn til dette i træningssammenhæng. Det kan bl.a. dreje sig om problematisk vævsopheling, ødemdannelse, svækket immunforsvar med efterfølgende øget infektionsrisiko, lavt niveau af røde og hvide blodlegemer og blodplader, forstyrrelser i metabolismen samt visse senfølger som svimmelhed, perifere sensoriske nerveudfald samt ekstrem træthed 18. Den samlede sygdoms- og behandlingsmæssige situation skal tillade fysisk træning Projekt Krop og Kræft på Rigshospitalet har vist, at høj intensitet af styrke- og kredsløbs-træning tolereres af patienter i kemoterapibehandling 21. Da man i Center for Kræft og Sundhed København ikke har mulighed for at kontrollere blodprøveværdier, er det vigtigt, at både fysioterapeut og den kræftramte er opmærksomme på evt. reaktioner efter behandling. Der kan være behov for at tage kontakt til behandlende afdeling for at få afklaret, om der skal pauseres med træning. (se bilag1: Kontraindikationer i forhold til fysisk aktivitet) I Center for Kræft og Sundhed København har man stor erfaring for, at borgerne via træning oplever, at deres krop fortsat fungerer under kræftbehandlingen. Via træningen opnås fornyet handlekraft og kompetence til at håndtere daglige udfordringer. Samtidigt giver træning et frirum for sygdommen, hvor netværksdannelse under og efter træning falder naturligt. 14 Dimeo, Fernando m.fl. (2003): Effects of endurance training on the physical performance of patients with hematological malignancies during chemotherapy. Support Care Cancer (2003) 11: Humpel, Nancy; Iverson, Donald C. (2005): Review and critique of the quality of exercise recommendations for cancer patients and survivors. Support Care Cancer (2005) 13: Sundhedsstyrelsen (2003): Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling 17 Arbejde med cytostatika. At-vejledning D December Courneya, Kerry S; Mackey, John R.; Jones, Lee W. (2000): Coping with Cancer, Can Exercise Help? The Physician And Sports medicine Vol 28, No 5 May Courneya et al : Contraindications to Physical Exercise Following Cancer Diagnosis 2000 Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports Quist et al (2005): High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical cancer patients undergoing chemotherapy. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports

13 En kræftpatients forløb er præget af mange udfordringer/hindringer for opretholdelse af et aktivt liv, og der vil grundet undersøgelser, ambulatoriebesøg etc. være en del aflysninger af træning. Det er derfor væsentligt, at træningstilbuddene tillader og imødekommer denne logistiske udfordring. Derfor er løbende optag på holdene, samt en indbygget buffer i form af åben træning til erstatning for tabt træning, et must. Det er af stor betydning, at den kræftramte borger til stadighed kan understøtte sin fysik med den mængde træning kroppen - og ikke behandlingskadencen - tillader. Se bilag 2 for yderligere beskrivelse af indhold og metode 9.2 Patientundervisning Der er evidens for, at psykosociale interventioner til kræftpatienter bestående af undervisning i kræftsygdom og behandling, hjælp til emotionel støtte, træning af coping-mekanismer og afslapningsøvelser generelt har en gavnlig effekt på omfanget af angst og depression. Dette kan være betydningsfuldt for patientens generelle helbred, kognitive funktion, udvikling af svær depression og fatigue (patologisk træthed) 22. Der er ligeledes dokumentation for, at tro på og tillid til at kunne ændre eller håndtere forhold, der har betydning for den enkeltes oplevelse af sundhed og dermed for sundhedsfremme, opstår i undervisningssammenhænge i samværet med andre, både medpatienter og fagprofessionelle. Begrebet kaldes self-efficacy og teorien er udviklet af Albert Bandura En dansk MTV-rapport om patientuddannelse vurderer, at gruppebaseret patientuddannelse både kan bidrage til øget self-efficacy og til mindre bekymring for eget helbred og øget brug af kognitive strategier til symptomhåndtering på kort sigt. På samme måde kan undervisning reducere ængstelse, stress og depression. På længere sigt kan antallet af indlæggelser og akutbesøg reduceres, livskvaliteten forbedres og søvnproblemer mindskes. Evidensen er moderat til svag på de undersøgte uddannelser 25. Patientundervisning i Center for Kræft og Sundhed København er et tværfagligt tilbud på tværs af diagnosegrupper, med det formål, at kræftpatienten bliver i stand til at håndtere symptomer og følgevirkninger under og efter kræftsygdom og behandling, og at han/hun får størst mulig kontrol over sin livssituation. Undervisningen er baseret på den nyeste viden og evidens inden for generelle aspekter af kræftsygdom og behandling og er et supplement til den sygdomsspecifikke information og undervisning, der varetages af de behandlende afdelinger. Formidlingsmæssigt følges anerkendte sundhedspædagogiske læringsteorier (Se kap. 5. Sundhedspædagogisk tilgang). Undervisningen er tilrettelagt som et gruppebaseret forløb med op til 12 deltagere i et samlet forløb på otte undervisningsgange á to timer. Indholdet består af en introduktion, relevante temaer samt en afslutning. Der er tilbud om opfølgning efter tre måneder. Pårørende deltager sammen med patienten, og er der behov for separat undervisning af pårørendegruppen, kan dette planlægges som en selvstændig aktivitet. 22 Osborn R, Demoncada A, Feuerstein M, Psychosocial interventions for depression, anxiety and quality of life in cancer survivors: meta-analyse, Int. J. Psychiatry Med. 2006; 36(1): Due P, Holstein B. Sundhedsadfærd. I: Kamper-Jørgensen FK, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard, 2003: Bandura A.Health Promotion from the perspective and social cognitive theory. Understanding and changing health behavior. Amsterdam: Harwood Academic, Publishers 2000: Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen

14 Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af indhold og metode. 9.3 Kostintervention En kræftsygdom i sig selv og forskellige former for behandling, bivirkninger og senfølger kan medføre appetitløshed, vægttab og evt. underernæring med øget risiko for infektioner, nedsat muskelkraft og forlænget rekonvalescens Der er begrænset viden om kostens betydning for tilbagefald af en kræftsygdom, men generelt er kosten betydningsfuld i forhold til udvikling af andre kræft- og livsstilssygdomme. Det er dokumenteret, at det er betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer i forbindelse med kræftbehandling. Der peges på livsstilsfaktorer som højt BMI, lavt fysisk aktivitetsniveau, højt indtag af sukkerholdige drikke, energitætte madvarer, rødt kød (okse, svin, lam, ged), forarbejdet kød (saltet, røget og konserveret), alkoholiske drikke samt lavt indtag af frugt og grønt. En ændret livsstil kan forbedre livskvaliteten og muligvis forebygge tilbagefald af kræftsygdom. Samtidigt kan en intervention forebygger udvikling eller forværring af livsstilssygdomme som diabetes, kardiovaskulær sygdom etc. I 2007 udkom det mest omfattende review, som centrets tilbud hviler på, og som er på linje med de officielle kostanbefalinger Kostinterventionen i Center for Kræft og Sundhed København varetages af kliniske diætister og består dels af holdundervisning og dels af individuelle vejledninger. Formålet er både at bibringe borgerne viden om sammensætningen af sund kost og at give specifikke råd i forbindelse med bivirkninger og senfølger. Derved styrkes borgerens handlemuligheder, således at denne bedst muligt kan tage vare på egen situation i forhold til kostindtag. Dette gælder, hvad enten det handler om at efterleve sunde anbefalinger for kostens sammensætning til borgere med normal til øget appetit eller til borgere med nedsat appetit, vægttab eller risiko for at tabe sig. Ved visitationssamtalen vurderes borgerens ernæringstilstand ud fra vægt før sygdom, aktuel vægt i relation til højde (BMI), nuværende kostindtag og behandling 31. Kostinterventionen tilrettelægges med basis i ovenstående og ud fra de behov, patienten beskriver. Se bilag 4 for yderligere beskrivelse af indhold og metode. 9.4 Individuel vejledning/samtale med en sygeplejerske Sygeplejerskerne i centret tilbyder individuelle samtaler/vejledning til henviste borgere, der undervejs i rehabiliteringsforløbet fremkommer med komplekse problemstillinger, som indikerer et behov for sygeplejerskens specifikke viden om kræft og kræftbehandling. Det kan dreje sig om uddybning af sammenhængen mellem sygdom, behandling og symptomer eller hjælp til at finde vej i behandlingssystemet. 26 Stratton R.J, Greem C.J., Elia M. Disease-related Malnutrition: an Evidence bases Approach to Treatment. CAB International 2003t 27 Kondrup J. Den malnutrerede patient. Ugeskr. Læger 2006; 168/49: Doyle C, Kushi L H et al. Nutrition and Physical Activity During and After Cancer Treatment: An American Cancer Society Guide for Informed Choices. Car J Clin 2006; 56: Meyerhardt JA, Niedzwiecki D, Hollis D et al. Association of dietary patterns with cancer recurrence and survival in patients with stage 111 colon cancer. JAMA, 2007 Aug 15: 298 (7): Nordic Nutrition Recommendations th. Edition 31 Kondrup Jens et al. ESPEN Guidelines for Nutrition Screening

15 Med sit indgående kendskab til det kræftspecifikke behandlingssystem kan sygeplejersken endvidere bidrage med viden i dialog om familiesamspil, hverdagsliv og arbejdsliv og problemer i forbindelse med kræftsygdom og behandling. 9.5 Rygeafvænning Undersøgelser viser, at tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for udviklingen af kræft i Danmark 32. Rygning kan give en række komplikationer i forbindelse med behandling af kræft, specielt i forbindelse med bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling. Komplikationerne er bl.a. en øget tendens til infektioner, dårligere sårheling og blodgennemstrømning samt risiko for, at immunforsvaret hæmmes. Derudover kan et rygestop forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret og mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom eller opståen af ny kræftsygdom. Nye undersøgelser viser, at de fleste eksrygere oplever, at de har fået en bedre livskvalitet, efter de er ophørt med at ryge 33. En ny dansk metaanalyse viser, at rygestop hos lungekræftpatienter, der får opdaget sygdommen i et tidligt stadium, fordobler chancen for at overleve fem år, hvis de stopper med at ryge umiddelbart efter diagnosen. Generelt anbefales rygestop til kræftpatienter, da livskvaliteten bedres og risikoen for komplikationer mindskes 34. Kræftpatienter anbefales rygestop af ovenstående grunde samtidigt med, at der kan ligge en psykologisk positiv signalværdi i, at emnet bliver berørt. I Center for Kræft og Sundhed København er det personalets opgave at informere borgerne om skadelige virkninger ved fortsat rygning og afdække deres motivation for rygestop. Det vil ofte være opfølgning af den information, vedkommende får på hospitalet. Borgerne kan ved motivation for et rygestopforsøg tilbydes et individuelt samtaleforløb med en af centrets uddannede rygestoprådgivere. Der tilbydes ikke et fastlagt antal samtaler, da det er erfaringen, at der er store individuelle forskelle på behovet. Der kan lejlighedsvist tilbydes holdforløb i centret, men erfaringsmæssigt er det svært at samle et hold. Såfremt en borger vurderes til at kunne indgå i et gruppebaseret tilbud, kan han/hun rådes til at kontakte STOP- linjen, som kan henvise til yderligere hjælp og gratis rygestopkurser i kommunalt regi. Derudover har mange praktiserende læger og lokale apoteker rygeafvænningstilbud. 10. PSYKOSOCIAL STØTTE OG OMSORG At få diagnosticeret en kræftsygdom medfører, at man stilles over for mange problemer af både psykisk, social og eksistentiel karakter. Fra diagnosen stilles til behandlingen afsluttes, eller der sker en overgang til et kronisk behandlingsforløb, er der mange udfordringer for både den kræftramte borger og den pårørende. Patienter med livstruende sygdom har brug for en psykosocial indsats med støtte og rådgivning indenfor psykologiske, sociale og eksistentielle områder 35. Center for Kræft og Sundhed København får henvist patienter, som er forskellige steder i deres sygdomsforløb. Dette medfører individuelle behov for tilbud, hvor de pårørende inddrages i det omfang, patienten ønsker det Information om tobak 33 Kræftens Bekæmpelse 2008; Rygestop til kræftpatienter Et litteraturstudie af effekt og metoder 34 Parsons A, Daley A et al. Influence of smoking cessation after diagnosis of early stage lung cancer on prognosis: systematic review of observational studies with meta-analysis. BMJ 2010, Jan 21; 340:b : Notat om generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft 15

16 Formål Formålet med at fokusere på psykosociale forhold er at: Forebygge unødvendige og langvarige psykiske og sociale følger til sygdom og behandling Patienten bliver bevidst om og forstår psykiske og sociale problemstillinger og sammenhænge Patienten støttes i at løse problemer ud fra de ressourcer, der er i familie og netværk Indhold Indsatsen koordineres af kontaktpersonen og sker i et tværfagligt samarbejde i det omfang, der er behov for det. Der kan henvises til relevante fagpersoner, som afhængigt af problemstillingen kan udmønte sig i en afklarende samtale med enten centrets socialrådgiver eller en rådgiver i Kræftrådgivningen i København. Sidstnævnte tager stilling til, om der er behov for yderligere psykosocial intervention i form af f.eks. et kortere forløb ved psykolog, hjælp til pårørende ved gruppesamtaler eller støtte til omsorg for børn. Derudover kan patientens praktiserende læge komme i betragtning i forbindelse med henvisning til privatpraktiserende psykolog Tilbud ved socialrådgiver Socialrådgiveren er med til at dække rehabiliteringstilbuddene på det sociale område. Det drejer sig om: Individuelle samtaler, vejledning og konkret intervention til borgere, der under rehabiliteringsforløbet har problemer af psykosocial, erhvervsmæssig eller økonomisk karakter. Socialrådgiveren deltager ved patientundervisningen og tilbyder gruppesamtaler målrettet erhvervsaktive borgere. Derudover kan der tilbydes støtte til kræftramte i at navigere på tværs af kommunale sektorer. Socialrådgiveren kan desuden rådgive borgerens arbejdsplads og kan bidrage med specifik viden og konkret planlægning af borgerens tilbagevenden til arbejdspladsen. Derudover tilbydes åben rådgivning (erhvervsgruppen) om spørgsmål knyttet til erhverv og arbejdsmarked. Dette er en tværfaglig opgave med deltagelse af socialrådgiver og fysioterapeut og forgår som Gå-Hjem-møde med faglige input på baggrund af deltagernes behov og problemstillinger. Erhvervsgruppen sætter fokus på arbejdslivet og de forandringer og udfordringer, der kan opstå, når man har været ramt af en alvorlig sygdom. Der vil være mulighed for at udveksle erfaringer og få råd, vejledning og coaching til håndtering af konkrete situationer. Det hele krydres med hyggeligt samvær med andre, der er optaget af de samme emner. Erhvervsgruppen mødes hver anden uge og er for kræftramte, der er erhvervsaktive eller på vej tilbage til et arbejdsliv. Man kan deltage i ét eller flere møder, hvis man er henvist til et rehabiliteringsforløb Intervention overfor pårørende Når en person rammes af en alvorlig, og i mange tilfælde livstruende, sygdom som kræft, rammer sygdommen også i høj grad de pårørende (familie og/eller nære venner). Den nye situation kan virke uoverskuelig, fordi man er usikker på, hvad fremtiden vil bringe. Rapporten Kræftpatientens Verden 36 bekræfter, at mange pårørende mangler støtte til at løse opgaven. Både de og hospitalspersonalet fokuserer ofte kun på den kræftsyge, hvorfor de pårørende og deres behov kun i ringe grad tilgodeses. 36 Forskningsenheden Palliativ Medicinsk Afdeling, H:S/Bispebjerg Hospital

17 I ovennævnte rapport fremgår det blandt andet, at der gennem et langt sygdomsforløb konstant er et større eller mindre behov for information. Mange pårørende oplever den givne information som upersonlig, løsrevet og forvirrende, og der efterspørges en mere fyldestgørende og struktureret information. En pårørende bør af sundhedspersonalet opfattes som en person, der både er en ressourceperson i forhold til patienten og samtidig en person, der selv har brug for information og støtte. For at kunne være en ressourceperson for patienten har den pårørende brug for relevant information om kræftsygdommen og om behandlingsplanen. De meget komplekse behandlingsforløb, som mange kræftpatienter gennemgår, medfører ofte, at patienten er i kontakt med forskellige sygehuse og/eller afdelinger. Herved får den pårørende ofte rollen som koordinator mellem de mange instanser. Ud over opgaver med at være aktivt koordinerende, informationssøgende og støttende omkring patienten i forhold til behandlingssystemet, varetager de pårørende også lignende forpligtelser i forhold til familie og netværk. Samtidigt har den pårørende i mange tilfælde brug for vejledning og støtte til sig selv i forhold til at være i en svær livssituation med belastninger af både psykisk, social og økonomisk karakter. Særlig opmærksomhed skal rettes mod enlige med mindre børn, idet de naturligt har et specielt behov. I centret vil henviste borgere blive opfordret til at tage en pårørende med allerede til den visiterende samtale. De pårørende vil blive tilknyttet samme kontaktperson som borgeren, og hvis borger, pårørende og personale er enige herom, er der ikke hindringer for, at pårørende kan tage del i samtaler, netværk etc. De pårørende vil også blive tilbudt patientundervisning sammen med den kræftramte. Der er løbende tilbud om fyraftensmøde for pårørende. Her giver en fagperson et kort oplæg om pårørenderollen, hvorefter der er mulighed for at udveksle erfaringer med andre i tilsvarende situation. Opgaven løses tværfagligt af en fysioterapeut og en sygeplejerske i samarbejde med en psykolog fra Rådgivningsenheden. 11. PERSONALETS KOMPETENCER I Center for Kræft og Sundhed København arbejdes hen imod, at det tværfaglige personale komplementerer hinanden i de faglige og personlige kompetencer. I dokumentet Personalekompetencer i Center for Kræft og Sundhed København er beskrevet dels specifikke faglige kompetencer for de enkelte faggrupper, dels generelle faglige og personlige kompetencer, som er gældende for alle faggrupper. Personalesammensætningen af de enkelte teams tager højde for, at der i hvert team er de fornødne både faglige og personlige kompetencer til dækning af de problemstillinger, de kræftramte frembyder. Derudover tages der højde for en videndeling på tværs af faggrupper og teams blandt andet gennem patientkonferencer og fællesfaglige møder. Sikringen af det monofaglige grundlag for at kunne arbejde tværfagligt sikres gennem monofaglig mødeaktivitet og deltagelse i eksterne faglige netværk. 17

18 BILAG 1 - KONTRAINDIKATIONER I FORHOLD TIL FYSISK AKTIVITET Contraindications to Physical Exercise Following Cancer Diagnosis Contraindication Comment Complete blood counts Haemoglobin level < 8.0 g/dl Absolute neutrophil count < 0.5 x 109/microliters Platelet count < 50 x 109/microliters Fever > 38 C (100.4 F) Ataxia, dizziness, or peripheral sensory neuropathy Severe cachexia (loss of > 35% of premorbid weight) Dyspnea Bone pain Severe nausea Avoid activities that require significant oxygen transport (ie, high intensity) Avoid activities that may increase risk of bacterial infection (eg, swimming) Avoid activities that increase risk of bleeding (eg, contact sports or high-impact exercises) May indicate systemic infection and should be investigated; avoid high-intensity exercise Avoid activities that require significant balance and coordination such as treadmill exercise Loss of muscle mass usually limits exercise to mild intensity, depending on degree of cachexia Investigate cause; exercise to tolerance Avoid activities that increase risk of fracture such as contact sports and high-impact exercises Investigate cause; exercise to tolerance Extreme fatigue and/or muscle weakness Exercise to tolerance (Courneya et al 2000) 18

19 BILAG 2 - FYSISK AKTIVITET Den fysiske aktivitet består dels af styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning baseret på funktionsniveau, og dels af en række andre aktiviteter. Derudover er der mulighed for individuel instruktion/manuel behandling. Styrke og kredsløbstræning Vedligeholdende træning Andre fysiske aktiviteter Niveau 1-3 Niveau 1-3 Træning Light Stavgangshold Løbehold Pilates Tai Chi Hold for brystopererede Naturaktiviteter Salsa Træning 2 gange ugentligt Træning1-2 gange ugentligt Foregår én gang om ugen, naturaktiviteter én gang om måneden. Kræver deltagelse på introduktionshold i alt 4 gange inden start eller individuel vejledning. Kan evt. kombineres med Andre fysiske aktiviteter Kræver ingen introduktion før start Styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning Alle borgere, der ønsker og kan deltage i styrke- og kredsløbstræning/vedligeholdende træning begynder på et introduktionshold. Sammen med fysioterapeuten opstiller borgerne undervejs mål for træningen og planlægger hvilket holdniveau, de skal fortsætte på. Niveauinddelingen giver mulighed for, at man kan allokere medarbejdere til de hold, hvor der er størst behov for støtte. Det drejer sig om hold, hvor der er flere deltagere, som er uhelbredeligt syge, har knoglemetastaser eller har mange bivirkninger under kemobehandling samt borgere med lymfødem, med meget ringe funktionsniveau og med stor komorbiditet. Løbende optag på alle hold samt en indbygget buffer i form af åben træning til erstatning for tabt træning, er afgørende for, at den kræftsyge til stadighed kan understøtte fysikken med den mængde træning kroppen tillader. Åben træning er et træningstilbud to eftermiddage om ugen i to timer målrettet borgere i arbejde og borgere, som har måttet melde afbud til deres almindelige træningshold. Alle hold indeholder følgende elementer: Opvarmning og konditionstræning på ergometercykel, løbebånd, crosstrainer og i romaskine. Individuelt tilrettelagt submaksimal styrketræning i maskiner suppleret med øvelser med træningselastikker, håndvægte etc. Mave-/rygøvelser på måtter eller træningsbolde Kropsbevidstheds-, koordinations- og balanceøvelser Udendørs træning f.eks. gang- eller løbetræning, stavgang, leg og boldspil Udspændings- og afspændingsteknikker 19

20 Træningsdagbog Borgeren udfylder løbende træningsdagbog med data om træningsintensitet, styrke og resultater af konditionstest, vægt, BMI, bioimpedansmåling og selvvurderet oplagthed. Dagbogen er et evalueringsredskab i rehabiliteringsforløbet og vil kunne støtte borgeren i fastholdelse af livsstilsændring efter endt forløb. Træning light Træning for borgere med særlige behov, der kræver ekstra bistand og vejledning, og der er få på holdet. Andre fysiske aktiviteter Kræver ingen introduktion og foregår én gang om ugen (naturaktiviteter dog én gang om måneden) Undervisningsplan for introduktionshold Målgruppe Alle borgere, der skal deltage i fysisk træning begynder på introduktionsholdet. Er der særlige forhold af f.eks. sproglig eller social karakter, som kan have betydning for borgerens udbytte af at deltage på et hold, kan der aftales individuel introduktion hos en af fysioterapeuterne. Ved behov kan kontaktpersonen vælge at deltage sammen med borgeren. Der gøres endvidere opmærksom på, at anbefalingerne omkring påbegyndelse af træning efter operation ofte går på 6 uger postoperativt. Formål At patienten opnår tryghed omkring kroppens reaktioner i forbindelse med træning At patienten har opnået en indledningsvis forståelse af fysisk træning og kan tage forbehold for evt. begrænsninger Mål At borgeren efter at have deltaget på introduktionsholdet kan forsætte træningen på et hold, der passer til borgerens niveau (vurderes af fysioterapeuterne på intro-holdet) At borgeren ved afslutning af introduktionsseancerne er i stand til selvstændigt at gå i gang med sit træningsprogram, f.eks. indstille maskiner og føre træningsskema Antal og varighed Max 10 deltagere pr. hold Introholdet er et forløb på 4 gange over 2 uger med 90 min. pr gang Metode Første træningsseance indledes med et oplæg (ca. 30 min.), hvor der både vil være teoretisk og praktisk introduktion til, hvad fysisk træning er. Deltagerne får desuden udleveret en pjece. Herefter vises, hvordan træningsredskaber og maskiner indstilles, og der laves en individuel træningstilpasning. For alle borgere er det under introduktionen vigtigt, at de vha. holdningskorrektion erhverver sig viden og erfaring i forhold til aktivering af den stabiliserende muskulatur omkring mave/ryg, skulder/nakke og bækkenbund. Dette er basis for den videre fysiske træning. Som udgangspunkt er interventionen tilrettelagt som en indsats for patienter med blandede diagnoser. Såfremt der er behov for det, kan holdet opdeles i to mindre hold. 20

21 Undervisningen varetages af fysioterapeut og sygeplejerske, og fokus er på at tage udgangspunkt i borgerens individuelle ønsker og behov. Den kliniske diætist deltager i en enkelt seance for at understrege nødvendigheden af et adækvat kostindtag i forbindelse med behandling og træning. Undervisningsplan for niveauinddelt holdtræning (niveau 1-3) Målgruppe Borgere, der har gennemført træning på introduktionsholdet, og som skal fortsætte træning i sundhedscentret. Formål At borgeren kender til betydningen af fysisk aktivitet i forhold til at holde sig i gang under kræftbehandling eller komme i gang efter endt behandlingsforløb At borgeren motiveres til fysisk aktivitet og opnår glæde ved at bevæge sig med de begrænsninger, der evt. måtte være efter kræftsygdom eller behandling Mål At øge det fysiske og mentale funktionsniveau At øge muskelstyrke og kondition At forbedre kropbevidsthed/body image At borgeren får redskaber til at reducere fysiske symptomer eller senfølger opstået i forbindelse med operation eller efterfølgende behandling Antal og varighed Der bookes op til 16 deltagere pr. hold, da der reelt kun møder 12 op per gang 2 gange ugentligt á 1 time Metode Borgerne inddeles i samråd mellem borger og fysioterapeut på de forskellige træningshold ud fra vurdering af deres funktions- og træningsniveau. Hermed skulle alle så vidt muligt få optimalt udbytte af træningen. Niveau 1 er tiltænkt borgere, der ikke har tidligere erfaring med at træne eller af anden årsag har brug for megen støtte og vejledning i forbindelse med træningen Det kan dreje sig om patienter med særlige restriktioner, som der skal tages hensyn til under træningen. Disse kan både være relateret til kræftsygdommen (f.eks. recidiv, lymfødem, dyspnø) eller konkurrerende sygdomme (fx osteoporose, slidgigt, angst) På niveau 1 vil der altid være to sundhedsprofessionelle (ofte en fysioterapeut og en sygeplejerske) tilstede, så træningen kan tilrettelægges ud fra deltagernes formåen. Endvidere giver to undervisere mulighed for, at der kan tages individuelle hensyn Der fokuseres meget på den gode holdning som udgangspunkt for bevægelse, og borgeren skal ikke presses hårdere, end han/hun stadig føler sig tryg. Det forventes således ikke, at borgeren kan balancere på en stor bold eller løbe en tur Niveau 2 er tiltænkt borgere, som tidligere har trænet andetsteds eller er i stand til og klar til mentale og fysiske krav og udfordringer 21

FORLØBSBESKRIVELSE FOR REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE

FORLØBSBESKRIVELSE FOR REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE FORLØBSBESKRIVELSE FOR REHABILITERING I SUNDHEDSCENTER FOR KRÆFTRAMTE Udarbejdet af Rehabiliteringsenheden, Sundhedscenter for Kræftramte, september 2008 Revideret i marts 2009 og februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012

SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Livet efter kræft. et kursusforløb

Livet efter kræft. et kursusforløb Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland

Kræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Rehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København

Rehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København Rehabilitering af patienter med kræft Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København Case 1: 54-årig mand med leukæmi For 3 år siden hårcelleleukæmi Har ikke responderet

Læs mere

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne

Læs mere

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?

HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering

Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse

Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse 1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SMERTER AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Hvad er smerte? Smerte er en del af kroppens fysiologiske forsvar. Smerte er noget som alle mennesker kender til, men som kan opleves meget forskelligt.

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere