DET STORE TTA-PROJEKT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET STORE TTA-PROJEKT"

Transkript

1 SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

2

3 Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Rapporten er skrevet af en projektgruppe på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA: Glen Winzor, (projektleder), Otto M. Poulsen (projektejer), Irene Andersen, Malene Friis Andersen, Mogens H. Andersen, Birgit Aust, Jakob Bjørner, Helle Løvdal Buchardt, Aksel S. Clausen, Linnea Ferm, Gry Grundtvig, Christoffer R. Hansen, Jørgen Vinsløv Hansen, Trine Helverskov, Kirsten Hviid, Martin O. Jelle, Martin Juhl, Trine Lehmann Lund, Ole Steen Mortensen, Lisbeth Nielsen, Maj Britt Dahl Nielsen, Birthe Lykke, Thomsen, Helle Tornemand og Torill Tverborgvik. Den økonomiske evaluering er udført og skrevet af forskere fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA: Kurt Houlberg, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside:

4 2

5 SAMMENFATNING Indledning I 2008 indgik regeringen en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Aftalen indeholder 39 initiativer med det formål at nedbringe sygefraværet. Af aftalens forslag 37 fremgår det, at der skal gennemføres et større tilbage-til-arbejdet (TTA)-forsøg. Denne rapport beskriver baggrunden for og evalueringen af det projekt, der har udmøntet sygefraværsaftalens forslag 37, og som er blevet kaldt Det store TTA-projekt. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har forestået evalueringen under rådgivning af en evalueringsfølgegruppe, der var bredt sammensat af danske og udenlandske eksperter. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har gennemført den økonomiske evaluering, og hele rapporten er blevet lektørbedømt af professor Jakob Roland Munch, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, seniorforsker Jan Høgelund, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og afdelingsdirektør Helge Kjuus, Statens Arbeidsmiljøinstitutt, Norge. Evalueringen er gennemført på baggrund af et yderst omfattende datamateriale. På grund af projektets kompleksitet anbefales det derfor læsere med særlig interesse at læse hele rapporten for at forstå helheden og sammenhængene mellem de enkelte elementer. Projektets formål Det store TTA-projekt skulle med afsæt i eksisterende viden og tidligere, mindre projekter afprøve, om det er muligt at etablere en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats inden for eksisterende lovgivningsmæssige rammer og med udgangspunkt i jobcentrenes sagsbehandling i sygedagpengesager. Projektet skulle inkludere en bred gruppe af sygemeldte, herunder både sygemeldte med fysiske og psykiske helbredsproblemer, og projektet skulle afprøves i kommuner med forskellig størrelse og på tværs af landet. Projektets evaluering skulle bibringe viden om, hvorvidt en implementering inden for de nævnte rammer er mulig, og i så fald om det kan føre til en hurtigere og mere varig tilbagevenden til arbejdsmarkedet for de sygemeldte. Herudover skulle evalueringen belyse de økonomiske konsekvenser af modellen. Projektets organisering, finansiering og tidsramme Det store TTA-projekt har involveret et ganske stort antal interessenter og aktører. Dette skyldes dels projektets størrelse og landsdækkende karakter, dels projektets kompleksitet. 3

6 Alle landets kommuner kunne i 2009 søge Forebyggelsesfonden om deltagelse i projektet. 44 kommuner søgte om deltagelse, og 22 kommuner blev af fonden udvalgt/udtrukket til at deltage. Fonden har ydet tilskud til disse kommuner i forbindelse med deres deltagelse i projektet. Indsatsen blev af evalueringshensyn forskudt, således at nogle kommuner påbegyndte indsatsen i april 2010, mens resten af kommunerne påbegyndte deres indsats i april Projektets ordinære udløbstid var april 2012, men det blev politisk besluttet at forlænge muligheden for tilskud et halvt år, og de fleste kommuner valgte derfor at forlænge projektet indtil ultimo september Planlægningen, koordineringen og evalueringen, som NFA har haft ansvaret for, er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Projektets videngrundlag Det store TTA-projekt er designet ud fra dansk og udenlandsk eksisterende viden om, hvad der fremmer og hæmmer sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dele af den udenlandske viden kan ikke direkte overføres til en dansk kontekst, da de lovgivningsmæssige og sociale strukturer betinger vidt forskellige rammer for sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet. I en dansk kontekst har især to hvidbøger inspireret designet: Det drejer sig om Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær (Mortensen m.fl., 2008) og Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde (Borg m.fl., 2010). Af disse hvidbøger og anden litteratur kan der generelt udledes anbefalinger, der meget overordnet kan sammenfattes til, at TTA-indsatser bør være tidlige, tværfaglige, koordinerede og arbejdspladsrettede. Projektets elementer Projektet er målrettet sygemeldte borgere, der i kommunerne visiteres til matchkategori 2. Dette vil typisk være sygemeldte med komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Det store TTA-projekt er et flerstrenget projekt, der indeholder mange elementer, som indbyrdes spiller sammen og er overlappende. Blandt de væsentligste elementer er følgende: Etablering af tværfaglige TTA-enheder De deltagende kommuner skulle oprette tværfaglige enheder bestående af TTA- Koordinatorer (sagsbehandlere), TTA-Teams (psykologer og fysio-/ergoterapeuter) og Kliniske Enheder (psykiatere og arbejds-/social-/almenmedicinere). TTA-Koordinatorerne skulle være ansat i jobcentrene, mens der var mulighed for variation i både fysisk placering og ledelsesmæssigt tilhørsforhold for TTA-Teams og Kliniske Enheder. TTA-fremgangsmåder og redskaber De tværfaglige enheder skulle arbejde ud fra bestemte fremgangsmåder og med bestemte redskaber. Disse fremgangsmåder og redskaber indebærer eksempelvis en bestemt måde at afholde individuelt afklarende samtaler med sygemeldte på, et tæt samarbejde med 4

7 arbejdspladserne, tidlig afklaring af ressourcer og barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, tværfaglig koordinering på ugentlige konferencer mellem TTAaktørerne, systematisk og tværfaglig drøftelse af TTA-planer med udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes behov, oprettelse af relevante aktive tilbud m.m. TTA-uddannelse og anden understøttelse af implementeringen Det store TTA-projekt indebar, at de deltagende kommuner inden for en kort tidshorisont skulle forestå en betydelig implementeringsopgave. For at gøre overgangen til den nye måde at arbejde og organisere sig på lettere, blev der forud for projektopstart afviklet en tre uger lang TTA-uddannelse. TTA-Koordinatorer, TTA-psykologer og TTA-fysio- /ergoterapeuter skulle deltage på hele uddannelsen og lægerne på dele af uddannelsen. Ledere fra jobcentrene samt virksomhedskonsulenter kunne herudover deltage på dele af uddannelsen. Ud over TTA-uddannelsen har der været afviklet enkelte seminarer for at videndele på tværs af kommuner og for at drøfte faglige aspekter ved TTA-indsatsen. Endelig har to proceskonsulenter fra NFA afholdt regelmæssige besøg i kommunerne i løbet af projektet med henblik på at bidrage til, at projektet blev implementeret bedst muligt. Projektets evaluering Projektet omfatter en proces-, en effekt- og en økonomisk evaluering. I procesevalueringen undersøges det, hvordan implementering af projektet er forløbet, mens det i effektevalueringen undersøges, hvilke effekter TTA-projektet har ført til på sygefraværslængde og selvforsørgelse. Den økonomiske evaluering undersøger, hvordan projektets effekter påvirker kommunernes, det offentliges (stat og kommuner) samt samfundets økonomi. Procesevaluering Procesevalueringen har til formål at undersøge følgende tre aspekter: 1) om og hvordan projektet blev implementeret, 2) om implementeringen førte til de forventede ændringer i sygedagpengeopfølgningen, og 3) hvilke elementer af projektet der har vist sig at fungere henholdsvis særlig godt og mindre godt. Procesevalueringen skal således afdække de komplekse processer, der organisatorisk, ledelsesmæssigt og i TTA-enhedens tværfaglige samarbejde med sygemeldte i centrum betinger, om det lykkes den enkelte kommune at opnå en succesfuld implementering. De væsentligste resultater fra procesevalueringen gengives i det følgende. Implementering af projektets grundstruktur Det lykkedes alle kommunerne at oprette TTA-enheder bestående af TTA-Koordinator, TTA-Team og Klinisk Enhed. Nogle var hurtigere til at få dette grundelement på plads end andre, og for nogle kommuner var det især en udfordring at få et samarbejde med psykiatere på plads. 5

8 De deltagende kommuner lykkedes i vidt omfang med at sikre, at deres TTA- Koordinatorer, TTA-Teammedlemmer og TTA-læger deltog i TTA-uddannelsen forud for projektopstart. Kommunerne lykkedes også i vidt omfang med at visitere det antal sygemeldte til projektet, som det var forudsat, og som kommunerne havde fået støtte af Forebyggelsesfonden til. Herudover tog alle kommuner også projektets grundlæggende redskaber i brug, oprettede aktive tilbud og afholdt ugentlige tværfaglige konferencer. Kommunerne lykkedes i 73 % af sagerne med at visitere de sygemeldte til indsatsen inden udgangen af 8. sygefraværsuge. Til gengæld har det været sværere for kommunerne at nå at afholde TTA-Koordinators første samtale med sygemeldte inden for det fastsatte mål. Det var således kun i gennemsnit ca. hver anden gang, at det lykkedes at afholde samtalen med TTA-Koordinator inden udgangen af 9. sygefraværsuge. Der var dog stor spredning imellem kommunerne, og analyserne peger på, at kommunerne generelt blev hurtigere til at visitere de sygemeldte i løbet af projektperioden, hvilket formentlig hænger sammen med, at der har været et stærkt fokus på dette element i projektet. På trods af, at første samtale ofte ikke blev afholdt inden udgangen af 9. sygefraværsuge, vurderer TTAaktørerne, at TTA-projektet muliggør en tidlig indsats i forhold til de fleste aktiviteter. Dette hænger sammen med, at der ifølge aktørerne hurtigere kan skabes et kvalificeret grundlag og dermed igangsættes relevante handlinger tidligere. Implementering af en tidlig, koordineret og tværfaglig indsats Det store TTA-projekt har indebåret en betydelig implementeringsopgave for de deltagende kommuner. Ledelsesmæssigt og organisatorisk har der været en række forhold, der skulle falde på plads inden selve indholdet i projektet kunne udfoldes, herunder udbudsforretninger, samarbejdskontrakter, ansættelse af sundhedsfaglige TTA-aktører, udvælgelse af TTA-Koordinatorer, frigørelse af medarbejdere til den forberedende TTAuddannelse samt etablering af fysiske rammer for den nye indsats. Undervejs i projektet har der også været en række praktiske og organisatoriske udfordringer for kommunerne, herunder et krav om betydelige indberetninger af data, medvirken til interviews og ikke mindst tabet af den hidtidige kontrol over sagsstyringen, idet det på grund af evalueringshensyn var nødvendigt at have en regulering af indtaget af nye sager til TTA-indsatsen. Hertil kommer, at det har været en stor opgave at sikre, at den indholdsmæssige del af projektet blev implementeret godt. For at vurdere kvaliteten af implementeringen har to grupper uafhængigt af hinanden og ud fra to forskellige datakilder vurderet alle kommuners grad af implementering. Ud af de 19 kommuner, hvor vurderingen af implementeringsgrad var mulig, lykkedes det fem af kommunerne at implementere TTAprojektet på et meget højt niveau. Derudover lykkedes det seks kommuner at implementere TTA-projektet på et lidt lavere, men stadigvæk højt niveau. For de resterende otte kommuner blev implementeringen vurderet som mindre god, hvoraf implementeringen i fem af disse kommuner blev vurderet som lav. Sammenfattende lykkedes det flertallet (60 %) af de deltagende kommuner at gennemføre en god implementering af projektet, hvor projektets elementer om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med den sygemeldte i centrum blev sat i spil på en velfungerende måde. At de resterende kommuner gennemførte en mindre god implementering understreger, at det 6

9 har krævet en betydelig indsats at gennemføre en god implementering i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Klar og dedikeret ledelse som en afgørende forudsætning Det var i stort set alle de deltagende kommuner afdelingschefniveauet i jobcentrene, der havde ansvaret for projektets implementering. Analyserne peger på, at disse chefers betydning for kvaliteten i implementeringen har været betydelig. Nogle ledere fra især de kommuner der, som de første påbegyndte indsatsen i april 2010, mener, at de skulle have været inddraget mere på den forberedende TTA-uddannelse. Og næsten halvdelen af alle ledere vurderer, at de ville prioritere ledelsen mere, hvis projektet skulle starte forfra. En god ledelse med en tydeligt signaleret vilje til at gennemføre projektet som tiltænkt har haft potentialet til at løse en række af de gennemgående udfordringer ved implementeringen af projektet såsom relevant rekruttering, håndtering af fratrædelser undervejs, håndtering af uenigheder mellem TTA-aktørerne vedrørende projektets principper, løbende udvikling og evaluering af processerne m.m. Derimod er det tydeligt, at hvis der ikke var dedikeret tilstrækkeligt ledelseskraft til at styre projektet i den ønskede retning, så har der været en risiko for, at tværfagligheden og koordineringen ikke er blevet sat ordentligt i spil. Hvis der i kommunen var stærke TTA-Koordinatorer, der kunne og ville påtage sig et stort styringsmæssigt ansvar, var det tilstrækkeligt, at ledelsen gav opbakning og fastsatte de overordnede rammer. Procesevalueringen viser, at i de kommuner, hvor alle eller de fleste TTA-aktører var fysisk placeret i samme bygning, var chancen for en løbende sparring og videndeling størst, og dette synes at have bidraget til en bedre udvikling af det tværfaglige samarbejde, end hvor de har arbejdet ud fra separate arbejdssteder. Derudover synes de sundhedsfaglige TTAaktørers ansættelsesforhold også at have spillet en rolle. Der er en tendens til, at udviklingen af det tværfaglige samarbejde har haft bedre forudsætninger, når TTA-Teamet (psykolog og fysio-/ergoterapeut) var ansat i jobcentret fremfor at være ansat af en anden aktør, da TTA-Teamet således ikke skulle referere til to forskellige ledelser. TTA-aktørernes nye roller Det har været en stor opgave at etablere et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper, som er bærere af forskellige professionskulturer, sygdomsforståelser, arbejdserfaringer og fagsprog. En af forudsætninger for et velfungerende tværfagligt samarbejde synes at have været, at TTA-aktørerne har været parate til at indgå i arbejdssammenhænge, der til en vis grad har krævet, at de har redefineret deres hidtidige roller. TTA-Teammedlemmerne (psykologer og fysio-/ergoterapeuter) har i mange tilfælde ikke tidligere haft erfaringer med et tæt samarbejde med et jobcenter, hvor de er blevet integreret med en myndighedsrolle, og hvor der ud fra en given lovgivningsmæssig ramme tages vidtrækkende beslutninger om de sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. Dette har for nogle været en udfordring. I nogle tilfælde har de haft svært ved at acceptere, at visse sygemeldte ikke længere kunne modtage sygedagpenge, selv om de ikke var helt 7

10 raske. Og i andre tilfælde har TTA-Teamet haft svært ved at lægge deres behandlerrolle fra sig for i stedet at benytte deres faglighed ud fra en arbejdsmarkedsrettet vinkel. For nogle af lægerne fra Klinisk Enhed har det også været en udfordring, at de ikke skulle fokusere på behandling. For andre har det været en udfordring at fralægge sig en lægekonsulentrolle, hvor de tidligere primært har vurderet de sygemeldtes helbredssituation på baggrund af andres skriftlige vurderinger. Projektet har indebåret, at de i stedet selv skulle have en aktiv rolle i mødet med de sygemeldte. Også TTA-Koordinatorerne har været nødt til at løsrive sig fra fremgangsmåder i den hidtidige sædvanlige sagsbehandling. Mens samarbejdet med andre aktører i sædvanlig sagsbehandling oftest er baseret på at indhente ekspertvurderinger, som sagsbehandlerne derefter bruger egenhændigt til at træffe beslutninger, bygger TTA-konceptet på en dialog mellem aktørerne og en fælles stillingtagen til de rette planer for de sygemeldte. Evalueringen viser dog, at erfarne sagsbehandlere fra jobcentrene godt kan varetage rollen som TTA-Koordinatorer og dermed løfte den store opgave det er at koordinere en tværfaglig indsats med den sygemeldte i centrum. For nogle af TTA-Koordinatorerne har opgaven været forbundet med udfordringer, og i nogle kommuner har lederne måttet yde en betydelig støtte til TTA-Koordinatorerne. Procesevalueringen viser, at det har krævet en betydelig indsats og ofte en længerevarende læringsproces at nå frem til et tværfagligt samarbejde, hvor alle aktører accepterede og brugte de nye roller konstruktivt i forhold til TTA-projektets arbejdsmarkedsrettede målsætning. Værdien af det tidlige, tværfaglige og koordinerede samarbejde Det generelle billede af det tværfaglige samarbejde er, at det har bidraget til at kvalificere planerne for de sygemeldte, og at den nemme adgang til de sundhedsfaglige TTA-aktører har sikret, at dette er sket på et tidligere tidspunkt end i sædvanlig sagsbehandling. TTA-aktørerne og de fleste interviewede sygemeldte udtaler sig positivt om den nemme og hurtige adgange til de sundhedsfaglige aktører i TTA-projektet. Mange TTA-Koordinatorer fremhæver, at det sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling har været positivt at have adgang til hurtigt at sikre en afklaring af sygemeldte. I gennemsnit blev ca. halvdelen af de sygemeldte afklaret af TTA-Teamet og ca. en fjerdedel af lægerne i Klinisk Enhed. Dette er i overensstemmelse med forventningerne forud for projektstart. Gennemsnittet dækker dog over en stor variation kommunerne imellem. Størstedelen af TTA-Koordinatorerne har fundet stor værdi i dialogguiden, der udgør grundstammen for deres afklarende samtale med de sygemeldte. De fleste af TTA- Koordinatorerne vurderer, at dialogguiden har været god til give et dybdegående billede af den sygemeldte, at dialogguiden har skabt struktur i samtalerne, samt at den har været med til at sikre, at TTA-Koordinatorerne kom omkring de vigtigste emner i den afklarende samtale med de sygemeldte. En tilsvarende stor andel af TTA-Koordinatorerne mener ligeledes, at de har følt sig godt rustet til at vurdere, hvordan og hvornår de skulle 8

11 inddrage de sundhedsfaglige TTA-aktører i form af TTA-Teamet og Klinisk Enhed i sygemeldtes sag. I den forbindelse gør mange af koordinatorerne opmærksom på, at de på baggrund af TTA-uddannelsen og gennem det tværfaglige samarbejde har følt sig mere trygge ved afviklingen af samtaler med sygemeldte, der har psykiske helbredsproblemer. Langt størstedelen af TTA-aktørerne har værdsat de ugentlige tværfaglige konferencer, fordi de har kunnet diskutere planen for de sygemeldte samt helbredsproblemer m.m. for disse. De fleste kommuner formåede også at skabe et konstruktivt og fleksibelt rum for sparring uden for de tværfaglige konferencer. Der har dog været forskel i hvor godt kommunerne var i stand til at finde den rigtige balance mellem samarbejde uden for og på konferencerne. Et velfungerende, tværfagligt samarbejde i TTA-projektet har været karakteriseret ved, at der har været respekt for hinandens fagligheder, enighed om TTA-konceptets målsætning og at alle TTA-aktørerne blev hørt og kom med kvalificerede input på de tværfaglige konferencer, samt at disse input blev diskuteret, således at TTA-aktørerne på baggrund af en fællesskab dialog kom frem til en plan for de sygemeldte. I de kommuner, hvor samarbejdet ikke har fungeret optimalt, var der typisk problemer med at få skabt et fælles udgangspunkt for samarbejdet (fælles målsætning og forståelsesramme) eller vanskeligheder med at få de forskellige TTA-aktører ordentligt inddraget i sagerne, fx pga. samarbejdsvanskeligheder med eller mellem enkelte TTAaktører. Men også problemer med overbebyrdede TTA-Koordinatorer og utilstrækkelig ledelsesmæssig styring har haft betydning for samarbejdet i flere kommuner. Virksomhedskonsulenterne var ved projektets start ikke tænkt ind i det tæt koordinerede samarbejde med deltagelse på de ugentlige, tværfaglige konferencer. Flere kommuner valgte imidlertid at inddrage virksomhedskonsulenter i det tætte koordinerede samarbejde i TTA-projektet. Dette blev oplevet som en stor gevinst. Virksomhedskonsulenternes deltagelse i de ugentlige tværfaglige konferencer og i koordinationen har bibragt projektet vigtig viden om virksomheder samt øget mulighederne for at etablere relevante praktikker for de ledige sygemeldte i projektet. Samarbejdet med arbejdspladserne Langt de fleste af de interviewede arbejdsgivere, sygemeldte og TTA-aktører mener, at det giver stor værdi, når der er en tæt dialog mellem jobcenter, arbejdsgiver og den sygemeldte. Fælles for de sygemeldte og deres leder/arbejdsgiver er, at de tillægger det stor værdi, at man gennem TTA-indsatsen kan få hjælp til at lave en plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen. De enkelte fagligheder bidrager til, at planen for tilbagevenden er fagligt kvalificeret og realistisk. Det vurderes også som positivt, når der gennem TTA-indsatsen bliver fulgt op ved delvise raskmeldinger, således at arbejdspladsen og den sygemeldte bliver fulgt til dørs af de involverede fagligheder frem til raskmeldingen. Generelt tyder det dog på, at de meget store virksomheder har haft mindre udbytte af det tætte samarbejde med jobcentrene end de små og mellemstore. Dette hænger formentlig sammen med, at de store virksomheder i forvejen har HR-afdelinger, 9

12 der har styr på muligheder i lovgivningen og i mange tilfælde også råder over socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter m.m. Analyserne fra de tre kommuner, hvor det har været muligt at sammenligne procesdata fra TTA-indsatsen med procesdata fra den sædvanlige sagsbehandling, indikerer, at den tætte kontakt med arbejdspladsen - bestående af rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg - blev næsten fordoblet sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. På trods af dette har det tætte samarbejde med arbejdspladserne været mindre end forventet og udgjorde således kun ca. 13 % af de sager, hvor sygemeldte havde en arbejdsplads ved sygemeldingen. Der er flere mulige grunde til dette. De fleste TTA-aktører fremhæver særligt, at selv om de sygemeldte havde en arbejdsplads ved sygemelding, så blev de relativt hurtigt afskediget i forbindelse med deres sygemelding. En analyse af de sygemeldte i matchkategori 2 viser således, at på tidspunktet for sygemeldingen havde ca. 73 % et arbejde, mens dette tal blev reduceret til 62 % på tidspunktet for visitation. Omkring tre måneder efter sygemeldingstidspunktet var det knap 56 %, der havde et arbejde. Dette peger på, at jo længere tid der er gået, inden jobcenteret kommer ind i billedet, des mindre har sandsynligheden været for, at der kunne indledes et tæt samarbejde med sygemeldtes arbejdsplads. Analyserne peger dog også på, at den relativt høje grad af ledighed ikke fuldt ud kan forklare, at kontakten til arbejdspladserne har været mindre end forventet. Blandt de øvrige forklaringsfaktorer nævnes for eksempel, at nogle sygemeldte ikke ønskede, at jobcenteret tog kontakt til arbejdspladsen, og at TTA-Koordinatorerne i nogle sager vurderede, at det ikke var nødvendigt at tage kontakt, fordi der allerede var en god kontakt mellem arbejdsplads og sygemeldte. Herudover er der nogle jobcentre, der ikke har prioriteret samarbejdet særligt højt, og for disse jobcentre synes der at være et yderligere potentiale ved at øge fokus på samarbejdet med arbejdspladserne. De sygemeldtes vurderinger Spørgeskemaresultaterne tyder på, at TTA-indsatsen har bidraget til at forbedre de sygemeldtes oplevelser af deres sagsbehandling i jobcentrene. De sygemeldte, der modtog TTA-indsats, vurderer generelt sagsbehandlingen lidt mere positivt end sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling på spørgsmål om jobcentrets samarbejde med andre faggrupper, jobcentrets samarbejde med arbejdspladsen og vurdering af kontinuitet i sagsbehandlingen. Ud fra interviews med de sygemeldte synes den anerkendende tilgang fra TTA-aktørernes side at være nøglen, der kan åbne for, at den enkelte sygemeldte føler sig tryg og parat til at indgå engageret i et tværfagligt og koordineret forløb med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En stor del af de sygemeldte har været positivt overraskede over, at adgangen til de sundhedsfaglige TTA-aktører har været nem og hurtig, og at afklaringen af deres helbredssituation og planen for tilbagevenden til arbejdet har bygget på en fælles vurdering fra de forskellige TTA-aktører. Derudover var de sygemeldte tilfredse med, at aktiviteter og planer byggede på en omfattende og tværfaglig afklaring, samt at planer og aktiviteter var tilpasset deres individuelle behov. 10

13 De fleste interviewede sygemeldte udtaler sig generelt meget positivt om deres deltagelse i og udbytte af de aktive gruppeforløb, og sygemeldte med psykiske helbredsproblemer synes i særlig grad at have haft et positivt udbytte af de psyko-edukative gruppeforløb, som TTA-psykologerne har stået for. Det fremstår også som positivt, at der i den første samtale med TTA-Koordinator blev afsat god tid. Flere sygemeldte beskriver samtalen som meget grundig og individuel, og de fremhæver, hvordan TTA-Koordinatorerne gav sig tid til at sætte sig ind i deres helbredsproblemer og de begrænsninger, disse problemer medførte i forhold til deres arbejde. Der har dog også været tilfælde, hvor de sygemeldte har følt, at de skulle forsvare deres sygemelding, og hvor TTA-Koordinator således ikke er lykkedes med at etablere en tryg ramme ud fra en anerkendende tilgang. Der er i nogle tilfælde opstået problemer, hvor formålet med henvisning til samtalerne med de forskellige sundhedsfaglige TTA-aktører ikke har stået klart. Det har i den forbindelse været en udfordring at forklare, at samtalerne udelukkende vedrørte afklaring og ikke behandling. Resultaterne tyder på, at det for nogle sygemeldte har været svært at gennemskue og håndtere, at der ikke foregik behandling i TTA-indsatsen. For nogle sygemeldte blev nogle af spørgsmålene i det anvendte spørgeskema til screening for psykiske helbredsproblemer endvidere oplevet som meget private. Effektevaluering Formålet med effektevalueringen er at belyse, om sygemeldte i TTA-indsatsen bliver hurtigere raskmeldte og selvforsørgende og i mindre grad gensygemeldt sammenlignet med sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling. Videre er formålet at belyse, om TTA-indsatsen har haft en positiv effekt på de sygemeldtes egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne. På tidspunktet for rapportens udarbejdelse har der ikke været tilstrækkeligt med opfølgningstid til at kunne gennemføre troværdige analyser af de langsigtede effekter af TTA-indsatsen. Det betyder, at denne evaluering ikke belyser, om effekten fører til en reduktion i gensygemeldinger. Procesevalueringen har dog vist, at flertallet af TTA-aktørerne vurderer, at TTA-indsatsen har en positiv effekt i forhold til at reducere risikoen for gensygemelding. NFA følger op på dette på et senere tidspunkt og vil i 2014 offentliggøre yderligere en evaluering, der præsenterer disse analyser. I det følgende opsummeres de væsentligste resultater fra effektevalueringen. De mest troværdige beregninger er baseret på RCT-studiet I tre kommuner har det været muligt at gennemføre et individuelt randomiseret, kontrolleret studie (RCT-studie). Beregninger baseret på disse kommuner er de mest sikre og troværdige, og med knap sygemeldte i TTA-indsats og godt sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling er denne del af projektet i sig selv meget stort, både i dansk og international sammenhæng. 11

14 Effekter på sygefraværets længde i projektet Resultaterne fra de tre kommuner (RCT-studiet) viser, at der er store kommunale forskelle i effekten. I den ene kommune ses en betydelig reduktion i sygefraværslængden svarende til ca. 5,4 uger sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. I den anden kommune ses en positiv tendens svarende til ca. 1,4 uges reduktion i sygefraværslængden og i den tredje kommune ses en tendens til en forlængelse af sygefraværslængden med 2,7 uger. Det vægtede gennemsnit af effekten af TTA-indsatsen i de tre kommuner svarer til en nedbringelse af sygefraværslængden med ca. 2,2 uger. Udover de tre RCT-kommuner har det været muligt på kommuneniveau at beregne effekten i yderligere syv kommuner. Disse kommuner fortsatte deres sædvanlige sagsbehandling det 1. projektår og implementerede først indsatsen i det 2. projektår. Analyserne er derfor baseret på en sammenligning af sygemeldte i TTA-indsatsen fra 2. år med sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling i 1. år (en før- og efteranalyse). Denne metode er behæftet med meget større usikkerhed end RCT-studiet. Ligesom i RCT-studiet, viser resultaterne fra de supplerende analyser i de syv kommuner, at der er meget stor spredning i effekterne. Ud af de i alt 10 kommuner, hvor det var muligt at beregne kommunespecifikke effekter, har seks kommuner opnået en positiv effekt, mens fire har opnået en negativ effekt på sygefraværet. Det vægtede gennemsnit af effekten i de 10 kommuner viser en reduktion af sygefraværet. Det vægtede gennemsnit kan dog ikke bruges til at forudsige, hvilken effekt andre kommuner ville kunne forvente ved at implementere TTA-indsatsen. Forventede generelle effekter på sygefraværets længde i andre kommuner Bruges RCT-studiet som et udgangspunkt for en beregning af den forventede generelle effekt, som andre kommuner, der ikke har været med i projektet, ville kunne opnå, peger analysen på en positiv tendens svarende til en reduktion af sygefraværet på ca. 1,6 uge. En supplerende analyse på tværs af alle de 22 kommuner, som deltog i projektet, tyder på en meget svag positiv tendens. Det skal understreges, at denne analyse på tværs af alle kommuner er behæftet med betydelig usikkerhed, og at analysen inddrager både de kommuner, der har implementeret godt og de kommuner, der har implementeret mindre godt. Forventede generelle effekter i kommuner, som lykkes med en god implementering En analyse baseret på de 10 kommuner, hvor det har været muligt at beregne en kommunespecifik effekt viser, at der i fem kommuner med en god implementering opnås en positiv effekt på sygefraværslængden svarende til en reduktion med ca. 2,6 uger (beregningen er eksklusiv to kommuner med meget usikre effektmål). Dette resultat er samtidig et udtryk for et bud på den forventede generelle effekt for kommuner, som lykkedes med at implementere TTA-indsatsen godt det vil sige i overensstemmelse med konceptet. 12

15 Samme tendens med en positiv effekt ved god implementering ses også for de 3 kommuner i RCT-studiet. Mens de to kommuner med en positiv effekt implementerede indsatsen godt, implementerede den tredje kommune med en negativ effekt indsatsen mindre godt. En beregning baseret på de to kommuner med en god implementering viser en positiv tendens svarende til en nedbringelse af sygefraværslængden med ca. 3,4 uger. Tendensen til, at der er en positiv effekt, hvis der gennemføres en god implementering, genfindes i en analyse på tværs af alle de deltagende kommuner. Det skal bemærkes, at de opstillede mål for god/mindre god implementering ikke kan forklare alle forskelle i effekterne. Blandt andet ses der en spredning i effekterne i de kommuner, der har opnået en god implementering. Man kan derfor overordnet i gennemsnit forvente en positiv effekt i kommuner, der lykkes med at gennemføre en god implementering, men man skal være varsom med at forudsige specifikke effekter i andre kommuner med en god implementering. Effekten på sygefraværets længde over tid Analyserne er baseret på de tre kommuner i RCT-studiet og antyder, at effekten på sygefraværets længde generelt er konstant over tid. Analyserne viser dog også, at effekten af TTA-indsatsen i den ene kommune først træder i kraft et halvt år inde i projektet, og at effekten i den anden kommune er størst sent i de sygemeldtes fraværsperiode. Dette understøtter antagelsen om, at det kan tage et stykke tid førend at indsatsen er fuldt implementeret og dermed kan give en positiv effekt. Samtidigt viser analyserne, at effekten kan afhænge af sygefraværets længde og give størst effekt efter længere tids sygefravær. Tidsafhængigheden varierer dog fra kommune til kommune. Moderate effekter på selvforsørgelse Effekterne på selvforsørgelse følger samme mønster som effekterne på sygefraværet. I de kommuner, hvor der er en positiv effekt på reduktion af sygefraværets længde, tyder analyserne også på en positiv effekt på selvforsørgelse, dog i et mindre omfang sammenlignet med reduktionen i sygefraværet. Projektets gennemførelse i en lavkonjunktur har givetvis udgjort en barriere for at opnå store effekter på selvforsørgelse. Den positive effekt af TTA-indsatsen synes ikke at være begrænset til bestemte grupper af sygemeldte Det store TTA-projekt inkluderer alle sygemeldte i matchkategori 2. Sygemeldte i matchkategori 2 inkluderer fx både sygemeldte med psykiske og somatiske helbredsproblemer og sygemeldte fra ledighed og beskæftigelse. Evalueringen peger på, at den positive effekt af TTA-indsatsen i forhold til reduktion af sygefraværslængden gælder for en bred gruppe af sygemeldte med meget forskellige karakteristika, og effekten af TTAindsatsen er således ikke begrænset til bestemte grupper. Ingen statistisk påviselig mer-effekt på egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne Analyserne viser generelt en forbedring i de sygemeldtes egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne over tid hvilket gælder både for sygemeldte i TTA-indsats og sædvanlig 13

16 sagsbehandling. Der ses en svag, positiv tendens af TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling på forbedringer i de sygemeldtes egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne, men denne tendens er ikke statistisk sikker. Økonomisk evaluering De ovenstående effekter danner udgangspunkt for beregninger af, hvordan et (eventuelt) lavere sygefravær påvirker kommunernes, det offentliges (stat og kommuner) samt samfundets økonomi. På omkostningssiden indgår dels etableringsomkostninger (engangsomkostninger) i forbindelse med oprettelse af en ny struktur m.v., dels eventuelle ekstra omkostninger (eller besparelser) i den løbende drift på området. På samfundsniveau indgår tillige nogle forvridningsomkostninger (besparelser), der opstår ved ændringer i indkrævning af skatter. På indtægtssiden sættes der kroner og øre på hvor meget der spares i sygedagpenge. Nogle af de raskmeldte vil imidlertid ikke kunne returnere til et job, og der tages derfor højde for, at en del af de raskmeldte overgår til andre overførsler end sygedagpenge, fx kontanthjælp. Derudover medtages ændringer i skatteindtægter og ændringer i udgifter til sundhedsområdet (sygesikringsydelser og medicinudgifter). I det følgende vises de væsentligste resultater fra den økonomiske evaluering. Økonomiske effekter i RCT-studiet For tre kommuner bygger effektanalysen på RCT-studiet, som vurderes at være metodisk meget stærkt. For to ud af de tre kommuner findes reduktioner i sygefraværslængden. Det resulterer efterfølgende i besparelser på sygedagpenge og øgede skatteindtægter, som samlet set dominerer omkostningerne ved projektet. For disse to RCT-kommuner er der således en positiv økonomisk bundlinje for TTA-projektet. Dette gælder for alle tre analyseniveauer: kommuner, den samlede offentlige sektor og samfundet. For den tredje RCT- kommune findes det modsatte resultat og samlet set udviser denne kommune et negativt økonomisk resultat. Den økonomiske analyse for de tre RCT-kommuner under ét giver en positiv økonomisk nettoeffekt på alle tre analyseniveauer. Da analyserne afhænger meget af vurderingen af de udgifter og indtægter, der er lagt til grund for analyserne, er der gennemført såkaldte følsomhedsanalyser, hvor der laves beregningseksempler på, hvad der sker, hvis der lægges andre henholdsvis mere negative og mere positive præmisser til grund end dem, der er anvendt til at beregne ovenstående. Det drejer sig eksempelvis om, at der antages større udgifter ved TTAindsatsen. Disse analyser peger på, at hvis der ændres i antagelserne om størrelsen af kommunernes omkostninger, så kan den positive økonomiske bundlinje på kommuneniveau og for den offentlige sektor ændres til en negativ bundlinje. Det positive resultat for samfundsøkonomien er dog fortsat positivt og dermed meget robust over for ændringer i de parametre, der ligger til grund for analyserne. 14

17 Supplerende økonomiske analyser Der er desuden blevet analyseret særskilte, kommunespecifikke effekter for de syv kommuner, der fortsatte deres sædvanlige sagsbehandling i 1. projektår og først implementerede TTA-indsatsen i 2. projektår. Dette design er forbundet med væsentligt større usikkerhed end RCT-designet. Analysen for disse syv kommuner viser megen diversitet, idet nogle kommuner oplever store besparelser, mens andre kommuner oplever store tab pr. sygdomsforløb. Resultaterne for disse syv enkeltkommuner skal tages med det forbehold, at effekterne i flere tilfælde er statistisk usikre. I beregningerne for alle kommuner på tværs anvendes et såkaldt kluster-kontrolleret design, som lige som analysen for de syv kommuner er væsentligt mere usikkert end RCT-studiet. Resultatet på tværs af alle kommuner er en effekt på sygefraværet, der er tæt på nul, idet det udgør et gennemsnit af positive og negative effekter. Derfor dominerer omkostningssiden i denne økonomiske analyse, og cost-benefit-analysen viser således et negativt resultat. Økonomiske effekter i kommuner med god implementering En analyse baseret på de 10 kommuner, hvor det har været muligt at beregne en kommunespecifik effekt viser, at der i fem kommuner med en god implementering opnås en positiv effekt på sygefraværslængden. Økonomiske beregninger for disse fem kommuner viser, at de sparede sygedagpenge og øgede skatteindtægter samlet set er højere end omkostningerne, og at der derfor er en positiv økonomisk effekt af TTAindsatsen for de fem kommuner på alle tre niveauer: kommune, offentlige sektor og samfundet. Igen viser følsomhedsanalysen, at hvis størrelsen af kommunernes omkostninger øges så kan den positive økonomiske bundlinje på kommuneniveau og for den offentlige sektor ændres til en negativ bundlinje. Da opgørelsen over kommunernes omkostninger er forbundet med stor usikkerhed er dette ikke en urealistisk mulighed. Det positive resultat for samfundsøkonomien er dog fortsat positivt og dermed meget robust over for ændringer i de parametre, der ligger til grund for analyserne. Det gælder, selv hvis det værst tænkelige scenarie ( worst case ) beregnes. Konklusion Det kan overordnet konkluderes, at implementering af TTA-konceptet kan give en positiv effekt på de sygemeldtes sygefraværslængde og selvforsørgelsesgrad og dermed også en positiv økonomisk bundlinje for kommunerne, den offentlige sektor og samfundet. De positive resultater forudsætter dog, at kommunerne lykkes med at gennemføre en god implementering, hvilket kræver en betydelig indsats. Nedenfor fremhæves de væsentligste delkonklusioner. TTA-projektets grundstruktur er implementeret i alle deltagende kommuner Det er i vidt omfang lykkedes alle kommuner at etablere TTA-enheder, at sikre enhedernes deltagelse i en forudgående TTA-uddannelse, at visitere det forventede antal sygemeldte til TTA- 15

18 indsatsen, at afholde ugentlige, tværfaglige konferencer, at oprette målrettede aktive tilbud til de sygemeldte og tage projektets redskaber i brug. Det er muligt at gennemføre en succesfuld implementering, men det kræver en betydelig indsats En vurdering af de deltagende kommuners implementering viser, at ca. 60 % af de deltagende kommuner er lykkedes med at gennemføre en god implementering, mens de resterende har gennemført en mindre god implementering. Dette understreger, at der er tale om et kompleks koncept, og at det tager tid og vilje samt kræver en betydelig indsats at lykkes med at etablere en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Et velfungerende tværfagligt og koordineret samarbejde giver merværdi På baggrund af interviews med TTA-aktørerne viser procesevalueringen, at det er muligt gennem et velfungerende, tværfagligt og koordineret samarbejde at opnå en hurtigere og mere kvalificeret afklaring og opfølgning i de sygemeldtes sager. Samarbejdet med arbejdspladserne er værdifuldt men stadig beskedent Det tværfaglige samarbejde kan forbedre kvaliteten af samarbejdet med arbejdspladserne. I TTAprojektet er det tætte samarbejde mellem jobcenter og arbejdspladserne blevet forøget sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling, men der er stadig potentiale for at arbejde endnu mere sammen. De sygemeldte er mere positive over for TTA-indsatsen end over for sædvanlig sagsbehandling Spørgeskemaresultaterne viser, at de sygemeldte, der modtog TTA-indsatsen, vurderer sagsbehandlingen lidt mere positivt end sygemeldte i sædvanlig sagsbehandling i forhold til jobcentrets samarbejde med andre faggrupper, jobcentrets samarbejde med arbejdspladsen og kontinuitet i sagsbehandlingen. Ud fra interviews med sygemeldte synes nøglen til en god proces at være en anerkendende tilgang i mødet med den enkelte sygemeldte. Effekten af TTA-indsatsen på sygefraværslængde varierer fra kommune til kommune I tre kommuner, hvor der kunne beregnes de mest sikre effekter af TTA-indsatsen, viser analyserne, at sygefraværet i TTA-indsatsen blev reduceret med 5,4 uger i en kommune, med 1,4 uge i en anden kommune og forlænget med 2,7 uger i den tredje kommune. Svært at generalisere effekterne til andre kommuner På tværs af alle kommunerne i projektet (både dem, der har implementeret godt, og dem, der har implementeret mindre godt) ses en meget svag positiv tendens. Men grundet de store kommunale variationer i effekten og implementeringen kan dette resultat ikke bruges til at forudsige effekter i andre kommuner, der ikke har været med i TTA-projektet. God implementering af TTA-konceptet kan give en god effekt på sygefraværslængden Analyserne peger på, at kommuner med god implementering ofte opnår en positiv effekt. En beregning viser, at effekten i kommuner med god implementering svarer til en reduktion af 16

19 sygefraværets længde på i gennemsnit ca. 2,6 uger. Da der ses store forskelle i effekten selv blandt kommuner med god implementering kan den forventede effekt i andre kommuner, som lykkes med en god implementering, afvige herfra. Effekten på selvforsørgelse er mere moderat Effekterne på selvforsørgelse er af mere moderat størrelse, end effekterne på sygefraværets længde. Dette kan skyldes, at TTA-indsatsen blev implementeret i en økonomisk lavkonjunktur, hvor mange sygemeldte ikke havde et arbejde at vende tilbage til. Ingen statistisk påviselig mer-effekt på egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne Analyserne viser generelt en forbedring i de sygemeldtes egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne over tid hvilket gælder både for sygemeldte i TTA-indsats og sædvanlig sagsbehandling. Der ses en svag, positiv tendens af TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling på forbedringer i de sygemeldtes egen vurdering af helbred, søvn og arbejdsevne, men denne tendens er ikke statistisk sikker. De økonomiske analyser viser generelt en positiv bundlinje på samfundsniveau På tværs af de tre kommuner, hvor der har været særligt gode forudsætninger for at vurdere effekten af TTA-indsatsen, viser hovedanalyserne, at der er besparelser at hente både på kommuneniveau, på kombineret kommune- og statsniveau (det offentlige) og på samfundsniveau. Tilsvarende gælder for de kommuner med god implementering, hvor det har været muligt at opgøre effekter. Hvis der ændres i forudsætningerne for beregningerne og det eksempelvis antages, at udgifterne til TTA-indsatsen er større, kan det medføre et negativt resultat på kommuneniveau og offentlig sektorniveau. Analyser på samfundsniveau er til gengæld meget robuste, og positive økonomiske effekter ses, selv om der indlægges nogle andre og mere negative forudsætninger for beregningerne. 17

20 18

21

22 Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering

DET STORE TTA-PROJEKT. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Det store TTA-projekt Proces-, effekt- og økonomisk evaluering NFA-rapport Titel Det store TTA-projekt. Proces-, effekt- og økonomisk evaluering.

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Det store TTA-projekt Winzor, Glen; Poulsen, Otto Melchior; Andersen, Irene; Andersen, Malene Friis; Andersen, Mogens H; Aust, Birgit; Bjørner, Jakob Bue; Buchardt, Helle Løvdal;

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.

De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene.

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA

Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet. v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Resultaterne fra den økonomiske evaluering af TTA-projektet v/ Programchef Kurt Houlberg og Programleder Nicolai Kristensen, KORA Formål Formålet med den økonomiske evaluering af TTA-modellen er at belyse

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det store TTA -projekt

Det store TTA -projekt Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Tilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk

Tilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Projekt Sammen om fastholdelse

Projekt Sammen om fastholdelse Ansøgningsskema for Projekt Sammen om fastholdelse Finanslovskonto 17.46.66.10 og 17.59.21.10 Projektets navn Sammen om fastholdelse Ansøger Kommune Allerød Kommune CVR-nr. 60183112 Projekt- og tilskudsansvarlig

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

ledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet.

ledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet. Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Personer, som er visiteret til et fleksjob, må ikke blot ende på ledighedsydelse. Odense Kommune gør en stor indsats på området,

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014 MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

BI Investering i lavere sagsstammer

BI Investering i lavere sagsstammer KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det i hensigtserklæring 17 specificeret,

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer

Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt

Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen. Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Iben Bolvig, Christophe Kolodziejczyk og Nicolai Kristensen Videregående økonomiske analyser af Det Store TTA-projekt Videregående økonomiske analyser af Det Store TTAprojekt kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb

Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb 2016-024322 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående

Læs mere

Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser

Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser Det lokale Beskæftigelsesråd Job & Velfærd Fælledvej 3 8800 Viborg Ansøgning om udviklingsmidler til Projekt psykosociale lidelser 1. Projektets titel: Projekt psykosociale lidelser arbejdsfastholdelse

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

BI5: Investering i lavere sagsstammer

BI5: Investering i lavere sagsstammer KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Det store TTA-projekt

Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse Det store TTA-projekt November 2009 Det store TTA-projekt Udvidet projektbeskrivelse November 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Generel beskrivelse af projektet...3

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse

Temadrøftelse Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Temadrøftelse 2018 Sygedagpenge, Jobafklaring Fleksjob, ledighedsydelse Fastholdelse og tilbagevenden til arbejde Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet Den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Opkvalificering på transportområdet

Opkvalificering på transportområdet Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering

Læs mere

Notat Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende beretning fra Rigsrevisionen

Notat Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende beretning fra Rigsrevisionen Til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende beretning fra Rigsrevisionen Dato: 02.01.2019 Center for Arbejdsmarked horsholm.dk Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrenes effektivitet 1. Baggrund

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Sammen om fastholdelse (FL )

Sammen om fastholdelse (FL ) Side 1 af 5 (/da.aspx) Sammen om fastholdelse (FL 17.46.66.10) Formålet med ansøgningspuljen er at afprøve en model for at bevare sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen. Baggrund Det er

Læs mere

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre 15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Sygedagpengereformen 2014

Sygedagpengereformen 2014 Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere