Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Transkript

1 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

2 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser har dekanen for Det erhvervsøkonomiske Fakultet efter forslag udarbejdet af studienævnet for HD Afsætning/Udenrigshandel og HD Finansiel Rådgivning godkendt følgende studieordning for HD studiet i Finansiel Rådgivning: Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2. Adgangskrav Kapitel 3. Struktur og indhold Kapitel 4. Bedømmelse Kapitel 5. Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 6. Almindelige bestemmelser Kapitel 7. Særlige regler for selvstuderende Kapitel 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Supplerende studieordningsbestemmelser for faglinjerne: Ledelse og projektledelse Kunderådgivning Ejendomsformidling og administration Risk Management Kapitel 1. Uddannelsens formål og varighed 1. Det erhvervsøkonomiske specialestudium i Finansiel Rådgivning, som udbydes under Åben Uddannelse, er 2. del af det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD), som er en videregående, forskningsbaseret uddannelse i erhvervsøkonomi. Formål 2. Uddannelsens formål er at give medarbejdere inden for pengeinstitut, realkredit, ejendomsformidling og administration, forsikring og pension kompetencer til at varetage specialiserede funktioner i kunderådgivning, boligformidling/boligadministration, ledelse/projektledelse eller risk management i en finansiel virksomhed. Stk. 2. Uddannelsen sigter på at gøre den enkelte i stand til at identificere og løse problemer ved kritisk anvendelse af begreber, metoder, teorier og modeller inden for fagområdet finansiel rådgivning og komplementære erhvervsøkonomiske discipliner. Stk. 3. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på studiets hjemmeside: uddannelse). Varighed 3. Uddannelsen er et 2-årigt deltidsstudium normeret til 1 studenterårsværk svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Ved opgørelsen indregnes arbejdsbelastningen ved såvel skemalagt undervisning som ved hjemmeforberedelse og selvstudium, deltagelse i

3 projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige arbejder - herunder øvelser, cases, seminarer og specialeafhandling - samt ved eksamensforberedelse og deltagelse. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 3 år efter studiestart. Studienævnet kan dispensere herfra. Titulatur 4. Den, der har erhvervet den erhvervsøkonomiske diplomprøve i Finansiel Rådgivning har ret til at anvende bogstaverne HD efter sit navn som betegnelse for uddannelsen. Den engelske betegnelse for HD Finansiel Rådgivning er Graduate Diploma in Business Administration (Financial Planning). Kapitel 2. Adgangskrav Adgangsbetingelser 5. Adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning har ansøgere, der har gennemført HD 1. del eller tilsvarende, eller som har bestået den almene erhvervsøkonomiske eksamen (HA) eller markedsøkonomeksamen, jf. dog stk Stk. 2. Adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning har endvidere ansøgere, der har bestået erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet (finansøkonom AK) eller inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) med de bundne valgemner driftsøkonomi, statistiske modeller samt regressionsanalyse og antalstabeller. Desuden skal ansøgere med disse uddannelser have bestået matematik B. Adgang har også akademiuddannede i Finansiel Rådgivning (VVU). Stk 3. Adgang til HD 2. del i Finansiel Rådgivning har ligeledes ansøgere, der er færdiguddannede ejendomsmæglere (Merkonomlinien) og som kan dokumentere kundskaber svarende til indholdet af modulet "Rådgivning og Kommunikation" (10 ECTS) på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Stk. 4. Studienævnet kan give adgang til 2. del for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1, 2 eller 3 nævnte krav om adgangsgivende uddannelse. Adgangen kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 5. Ved indskrivning til enkeltfag kan studienævnet dispensere fra adgangskravene i stk. 1, 2 og 3 hvis ansøgeren skønnes at have de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre enkeltfaget. En studerende kan dog ikke gennemføre den samlede uddannelse ved enkeltfag uden at tilfredsstille adgangskravene i stk. 1, 2 eller 3 eller have fået adgang i medfør af stk. 4. Stk. 6. Ansøgere til 2. del skal tillige have erhvervet relevant erhvervserfaring svarende til mindst 2 års fuldtidsarbejde. Stk. 7. Ansøgningsfristen til uddannelsen er den 1. juli i det år, man ønsker at påbegynde studiet. Kapitel 3. Struktur og indhold 6. Den første del af uddannelsen består af et basisforløb, bestående af to moduler, som er fælles for alle studerende. På uddannelsens anden del specialiserer den studerende sig i én af faglinjerne: 1) Ledelse og projektledelse; 2) Kunderådgivning; 3) Ejendomsformidling og administration; eller 4)

4 Risk Management. Af studievejledningen fremgår procedure og tidspunkt for valg af faglinje. 7. Struktur for HD studiet i Finansiel Rådgivning: Basismodul Økonomisk og finansiel ledelse 1 10 ECTS Basismodul 2 5 ECTS Faglinjer 45 ECTS Skatteret og juridisk metode Der vælges én blandt følgende linjer: 1 Ledelse og projektledelse 2 Kunderådgivning 3 Ejendomsformidling og administration 4 Risk Management Inden påbegyndelse af Basismodul 1 tilbydes de studerende deltagelse i et Crash kursus ierhvervsøkonomisk dataanalyse. Kurset er ikke obligatorisk, men det forudsættes at temaerne herfra beherskes under uddannelsesforløbet på HD 2. del i Finansiel Rådgivning Fag på basisdelen er fælles for alle studerende. Fag under faglinjerne er specifikke for de enkelte faglinjer. Struktur og indhold for faglinjerne fremgår af de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte faglinjer. Stk 2. Studienævnet kan oprette andre faglinjer end de i stk. 1 nævnte, hvis dette vurderes relevant ud fra efterspørgsel, faglige og økonomiske ressourcer. Studienævnet udarbejder i så fald supplerende studieordningsbestemmelser for disse faglinjer. De supplerende studieordningsbestemmelser skal godkendes af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Studienævnet kan tillade, hvis dette vurderes relevant ud fra efterspørgsel, faglige og økonomiske ressourcer, at en studerende i stedet for en af de udbudte faglinjer sammensætter en individuelt tilrettelagt faglinje på grundlag af uddannelseselementerne i de udbudte faglinjer og evt. uddannelseselementer fra andre HD-studier eller andre danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner. En individuelt tilrettelagt faglinje skal tilfredsstille kravene til omfang, niveau, specialeafhandling og generelle eksamensbestemmelser, som gælder for faglinjerne udbudt efter stk. 1 og 2. Studienævnet påser, at dette er tilfældet ved godkendelsen af en samlet plan for den individuelt tilrettelagte faglinje med angivelse af de uddannelseselementer, der indgår heri. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser om individuelt tilrettelagte faglinjer. Basisdelen 8. Basisdelen består af to hovedfagsområder, der tilsammen udgør 15 ECTS; hhv. 1) Økonomisk og finansiel ledelse (10 ECTS) og 2) Skatteret og juridisk metode (5 ECTS). De udgør tilsammen 5. semester, dog kan udprøvning i Skatteret og juridisk metode være placeret primo 6. semester. Hovedindholdet af basisforløbets forskellige fagområder er beskrevet nedenfor. Stk. 2. Basisforløbets del 1 (Basismodul 1) vægter 10 ECTS. Formålet med denne del af basisforløbet er at indføre de studerende i centrale erhvervsøkonomiske problemfelter og bibringe metoder til

5 løsning heraf i forståelse af den strategiske og organisatoriske ledelsesproces. Denne del af basisforløbet indeholder følgende temaer: Grundlæggende erhvervsøkonomisk metodelære Den strategiske og organisatoriske ledelsesprocess Strategisk analyse, mulighed, valg og implementering Organisation og ledelse af forandringer Investering og finansiering Markedsforhold og virksomhedsanalyse Omkostnings- og pristeori, herunder også optimering I behandlingen af alle ovenstående områder vil der blive taget udgangspunkt i den finansielle sektors problemstillinger, og områderne behandles integreret. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at teorier, modeller og opgaver udfyldes empirisk med udgangspunkt i reale forhold på markedet. Det betyder, at teorien søges knyttet til en praktisk problemløsning. Undervisningen vil derfor i praksis foregå med udgangspunkt i studiets Learning Space samt studiets eget Informations Center og i en kombination af fremmøde og virtuelle aktiviteter. Opgaver løses dels individuelt og dels i grupper. Stk. 3. Basisforløbets del 2 (Basismodul 2) vægter 5 ECTS. Formålet med fagområdet skatteret og juridisk metode er, at de studerende bliver i stand til at identificere skatteretlige problemer og ved brug af den juridiske metode bliver i stand til at finde, forstå og anvende centrale skatteretlige regler på problemer af særlig relevans for rådgivning i finansielle virksomheder. Denne del af basisforløbet indeholder følgende temaer: Juridisk metode Opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skatteberegningen Kapitalgevinster og -tab (fast ejendom, aktier, fordringer og gæld) Undervisningen vil tilsvarende den første del af basisforløbet foregå dels som fremmødeundervisning, dels virtuelt. Studieaktiviteternes vægtning 9. Studieaktiviteterne vægtes i forhold til hinanden med følgende ECTS-point: HD Finansiel Rådgivning 5. semester - Basisforløbets del 1 (Basismodul 1): Økonomisk og finansiel ledelse 5. semester Basisforløbets del 2 (Basismodul 2): ECTS 10 5 Skatteret og juridisk metode 6. semester Faglinjefag Se supplerende studieordningsbestemmelser 15

6 7. semester Faglinjefag: 15 Se supplerende studieordningsbestemmelser 8. semester Specialeafhandling: 15 Se supplerende studieordningsbestemmelser I alt semester Forudsætningsbindinger 10. Studiet udgør et progressivt forløb. Det er derfor en forudsætning for at blive indstillet til en eksamen, at den forudgående eksamen er bestået samt at obligatoriske prøver, jf. stk. 2, er godkendte. Stk. 2. I fag, hvor aflevering af godkendelsesopgaver er obligatoriske, jf. 14, stk. 1, er det en forudsætning for at kunne deltage i prøverne i faget, jf. 13, stk. 4 samt 4 i de supplerende studieordningsbestemmelser, at det foreskrevne antal godkendelsesopgaver er bedømt "godkendt". Undervisnings- og arbejdsformer 11. Undervisnings- og arbejdsformerne omfatter forelæsninger, workshops, holdundervisning, cases, hjemmeopgaver, virtuel læring samt udarbejdelse af en specialeafhandling. Det er et afgørende karakteristikum ved HD Finansiel Rådgivning, at der lægges stor vægt på de studerendes selvstændige argumentation og stillingtagen. Derfor tilstræbes det at anvende varierende undervisningsmetoder, hvor der lægges vægt på at aktivere de studerende i en dialogorienteret form, der sigter imod såvel dybtgående enkeltområder som tværfaglige problemstillinger. Desuden lægges der stor vægt på, at undervisningen søger at anvende de opstillede teorier og metoder i forhold til praktiske problemstillinger. Kapitel 4. Bedømmelse Prøver 12. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, omfattende bedømmelse af skriftlige og mundtlige stedprøver samt hjemmeopgaver. 13. Det erhvervsøkonomiske diplomstudium i Finansiel Rådgivning består af 9-12 skriftlige- og mundtlige prøver og 1 specialeafhandling, hvoraf de 3 prøver på basisforløbet er fælles for alle studerende, mens de øvrige 5-9 er specifikke for de enkelte faglinjer. Stk. 2. De nærmere regler for udarbejdelse af skriftlige hjemmeopgaver fastsættes af studienævnet, og de studerende informeres herom i studievejledningen ved hver semesterstart. Stk 3. Studerende, der er tilmeldt HD Finansiel Rådgivning, bliver automatisk tilmeldt de enkelte prøver. Sidste frist for rettidig framelding til den enkelte prøve fastsættes i studievejledningen ved hver semesterstart.

7 Stk. 4. Uddannelsens basismodul omfatter følgende prøver med de anførte vægte. Prøve: ECTS-point / Vægt: Basismodul 1 Gruppeprojekt på 5. semester 6 Basismodul 1 Individuel mundtlig prøve 5. semester; i hele pensum med udgangspunkt i synopsis 4 Basismodul 2 Individuel 3-timers hjemmeopgave 5 Samlet vægt Basismodul (ud af total ECTSpoint 15 / vægt på 60 for hele studiet) Stk. 5. Prøverne på faglinjerne udgør i alt 45 ECTS-point / vægte, hvoraf forløbet for specialeafhandlingen udgør 15 ECTS-point / vægte. For vægtning af de enkelte prøver henvises til de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte faglinjer. 14. Ud over de ovenfor i 13, stk. 4, og de i 4 i de supplerende studieordningsbestemmelser omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i enkelte fag stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i den afsluttende prøve i faget, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "godkendt". De nærmere bestemmelser om godkendelsesopgavernes antal og krav fremgår af studievejledningen. stk. 2. En studerende, der har fået en godkendelsesopgave bedømt "ikke godkendt", har mulighed for inden en fastsat frist at forbedre opgaven. Eksamensfordringer og eksamensbestemmelser 15. Gruppeprojekt på Basismodul 1. Ved prøven skal den studerende med udgangspunkt i 5.- semesters pensum, demonstrere evnen til at forstå og kritisk forholde sig til fagets begreber, metoder og modellers anvendelse. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er intern og har form af et gruppeprojekt med individuel bedømmelse, jf. bestemmelserne i 22, stk. 1. Gruppestørrelsen er 4-6 personer. Der gives karakterer efter 7-skalaen. Sidetal m.v. vil fremgå af studievejledningen. Bedømmelsen foretages af to lærere. Ordinær aflevering finder sted i slutningen af modulet. Syge-/omprøve finder sted umiddelbart derefter. Sidste frist for rettidig framelding til eksamen fastsættes i studievejledningen. 16. Den individuelle mundtlige prøve på Basismodul 1. Gruppeprojektet og den individuelle synopsis, jf. stk. 2, vil danne udgangspunkt for den mundtlige prøve, idet dog hele pensum, inkl. temaerne for delopgaver og eventuelle undervisningsnoter på basisforløbet, er rammen for den mundtlige prøve. Den studerende vil ved den individuelle mundtlige prøve blive bedt om at redegøre for et eller flere delaspekter af den afsluttende gruppeopgave/synopsis og eventuelt trække paralleller til andre emneområder, som har været berørt på Basismodul 1.

8 Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er intern og har form af en individuel 30 minutters mundtlig prøve uden forberedelsestid og inkl. voteringstid. Ved den mundtlige prøve medvirker to lærere (samme lærere som ved gruppeopgaven). Forud for den mundtlige prøve, men efter aflevering af gruppeprojektet, afleverer den studerende en individuel synopsis med udgangspunkt i gruppeprojektet. Tidspunktet for aflevering af synopsis, der dog ikke selvstændigt bedømmes, vil fremgå af studievejledningen. Yderligere krav til synopsis fremgår ligeledes af studievejledningen. Kun gruppeprojektet og synopsis må medbringes til den mundtlige prøve. Der gives karakterer efter 7- skalaen. Ordinær mundtlig prøve finder sted i slutningen af Basismodul 1. Syge-/omprøve finder sted i umiddelbar forlængelse heraf. Der afleveres ikke ny synopsis forud for eventuel syge-/omprøve. Sidste frist for rettidig framelding til eksamen fastsættes i studievejledningen. 17. Prøven i Skatteret og juridisk metode på Basismodul 2. Ved prøven skal den studerende med udgangspunkt i fagets pensum demonstrere evnen til at forstå og forklare samt forholde sig kritisk til fagets begreber og metoder, herunder navnlig at finde og anvende de relevante retskilder, samt vægte disse over for hinanden, således at den studerende kan fastlægge indholdet af gældende ret. Stk. 2. Eksamensbestemmelser. Prøven er intern og har form af en individuel, 3-timers skriftlig hjemmeopgave. Alle hjælpemidler, herunder elektroniske hjælpemidler, er tilladte. Bedømmelsen foretages alene af en lærer. Der gives karakter efter 7-skalaen. Der afholdes ordinær prøve ved afslutningen af Basismodul 2 og syge-/omprøve i umiddelbar forlængelse heraf. Sidste frist for framelding fastsættes i studievejledningen. Stk. 3. Obligatoriske aktiviteter. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til den afsluttende prøve i faget, at den studerende har fået 1 obligatorisk godkendelsesopgave bedømt "Godkendt". Opgaven bedømmes alene af læreren. Såfremt den obligatoriske godkendelsesopgave er bedømt "Ikke godkendt" kan den studerende anmode om at få stillet en ny opgave. Den studerende har i denne situation kun ret til at gå til eksamen i faget, såfremt denne nye opgave bedømmes "godkendt". De nærmere bestemmelser om opgavens form og øvrige vilkår fremgår af studievejledningen. Kapitel 5. Generelle eksamensbestemmelser Hjælpemidler 18. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved de skriftlige og mundtlige prøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Handelshøjskolens Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Særlige prøvevilkår 19. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når

9 dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i en prøvesituation. Det er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af eksamensbestemmelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Bedømmelse og censur 20. Prøverne efter 13, stk. 4, og prøverne efter 4 i de supplerende studieordningsbestemmelser er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere (eksaminator(erne)). Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(-erne) og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet (ekstern censor). Af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fremgår, hvorvidt prøven er intern eller ekstern, og hvem, der medvirker ved bedømmelsen. Stk. 2. Bedømmelsen af godkendelsesopgaverne, jf. 14, stk. 1, foretages alene af en lærer. 21. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-skalaen efter de fælles bestemmelser i bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. Ved bedømmelsen af godkendelsesopgaverne, jf. 14, stk. 1, anvendes dog bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt". Gruppeprøver 22. Ved gruppeprøver skal der ske en individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Hvis prøven er mundtlig eller består i en kombination af et skriftligt arbejde og et mundtligt forsvar skal der ske eksamination af hver enkelt deltager. Hvis prøven alene består af et skriftligt arbejde, skal det fremgå, hvorledes de enkelte deltagere i gruppen har bidraget til det fælles produkt. Krav til bestået eksamen 23. HD 2. del studiet skal bestås for sig. Ved beregning af gennemsnittet for HD 2. del anvendes de vægte, der er anført i 13, stk. 4, i nærværende studieordning samt 4 i de supplerende studieordningsbestemmelser. Stk. 2. Der udregnes et samlet eksamensresultat (gennemsnit) for HD 1. og 2. del. Eksamensresultatet beregnes som et simpelt gennemsnit af karaktergennemsnittene for hver del med 1 decimal. 24. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 2 eller derover eller bedømmelsen "Godkendt/bestået". Beståede prøver, herunder delprøver, kan ikke tages om. Ikke beståede delprøver kan tages om, såfremt den samlede prøve ikke er bestået.

10 Stk. 2. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Eksamenssprog 25. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Afgørelsen træffes af studielederen. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser og kræver således ikke forudgående tilladelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse. Lydoptagelse af prøver 26. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Afholdelse af prøver i udlandet 27. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til Retningslinier for afholdelse af prøver i udlandet ved Handelshøjskolen i København. Sygeprøve og omprøve 28. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. normalt forud for næste semesters begyndelse.

11 29. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 5 eller derunder eller bedømmelsen 'ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2. Omprøver afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. normalt forud for næste semesters begyndelse. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes således ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 24, stk Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve medmindre: a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve, b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til prøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 31. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 42 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om omprøve efter eksamensbekendtgørelsens 48 eller 53 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes omprøven efter samme eksamensfordringer, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Omprøven afholdes i vidst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven, jf. herved 30, stk. 2, litra a). Klage over bedømmelse af prøver 32. Studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage, herunder muligheden for at begære klagen indbragt for en ankekommission samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser samt til Handelshøjskolen i Københavns Retningslinier for klager over undervisning og eksamen for uddannelser under Undervisningsministeriet. Eksamensbevis 33. Handelshøjskolen i København udsteder bevis for bestået eksamen med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer. Fagliniebetegnelsen påføres eksamensbeviset efter specialebetegnelsen. Stk. 2. Den studerende har ret til at få udstedt bevis for beståede enkeltfag og til at få udstedt et

12 samlet eksamensbevis, hvis alle prøver, der indgår i uddannelsen, er bestået. Stk. 3. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet er offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 4. Hvis uddannelsen er gennemført ved flere institutioner, udstedes det samlede eksamensbevis af den institution, hvor den sidste prøve er aflagt, medmindre institutionerne aftaler andet. Kapitel 6. Almindelige bestemmelser Meritoverførsel 34. Beståede uddannelseselementer eller dele heraf i HD FR uddannelsen ved én af de udbydende institutioner ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-skalaen ved en uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og det træder i stedet for en af de i 23 nævnte prøver, overføres karakteren. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som bestået og den pågældende prøve indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede/gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller fra en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, jf. dog stk. 3 og 4. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Ved godkendelse anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne ved den pågældende anden uddannelsesinstitution. Godkendte uddannelseselementer overføres i alle tilfælde som bestået og den pågældende prøve indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet. Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 2. er dog specialeafhandlingen samt den mundtlige tværfaglige prøve på 8. semester. Stk. 4. Studienævnet kan gøre merit efter stk. 2. betinget af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller anden form for individuel bedømmelse, der dokumenterer nødvendige kvalifikationer i den pågældende disciplin. Stk. 5. Ansøgninger efter stk. 1 indsendes til Studiesekretariatet (att. Studienævnet) senest 3 måneder inden prøvens afholdelse. Studievejledning 35. Studielederen udarbejder og udgiver en studievejledning for hvert semester inden semesterstart. Studievejledningen godkendes af studienævnet. Stk. 2. Studievejledningen indeholder en bredere redegørelse for semesteret, en praktisk vejledning for de studerende samt oplysninger om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium, herunder tidsfrister. Dispensation fra studieordningen 36. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af

13 Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klager 37. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Rektor for Handelshøjskolen i København. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Afgørelsen i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retslige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til ministeriet, men indgives til Rektor for Handelshøjskolen i København. Klagen videresendes til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Klageren får lejlighed til, inden for en frist af 1 uge, at kommentere udtalelsen. Disse kommentarer medsendes til ministeriet. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til Handelshøjskolen i Københavns Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. Kapitel 7. Særlige regler for selvstuderende 38. Enhver, der ikke er indskrevet ved det ordinære studieforløb som almindelig studerende, kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse omfattet af nærværende studieordning, jf. 13, uden at have deltaget i undervisningen. Stk. 2. Ved tilmelding som selvstuderende på det ordinære studieforløb gælder de tids- og betalingsfrister, som fremgår af Højskolen i Københavns generelle bestemmelser herom. Stk. 3. For selvstuderende på det ordinære studieforløb gælder bestemmelserne i 5 og 9 i Lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) samt studieordningens bestemmelser med de undtagelser og tilføjelser, der fremgår af Adgangskrav samt evt. forudsætningsbindinger mellem prøverne gælder ikke for selvstuderende. Stk. 2. Selvstuderende har ingen adgang til at følge den almindelige undervisning på Højskolen i København. Undtaget herfra er deltagelse i seminarmøder. 40. Selvstuderende skal - såfremt de ønsker at gennemføre det fulde studium - som øvrige studerende, aflevere hjemmeopgaver efter de fastsatte regler samt i øvrigt deltage i de almindelige prøver, der afholdes i studiet, ligesom selvstuderende skal aflevere specialeafhandling efter samme regler som øvrige studerende. Stk. 2. Ved evaluering af prøver, opgaver, seminarer m.v. vil det ikke fremgå, om opgaveløser er tilmeldt studiet som almindelig studerende eller som selvstuderende, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved en prøve eller anden bedømmelse, der efter studieordningens bestemmelser forudsætter

14 undervisningsdeltagelse, kan studienævnet bestemme, at prøven erstattes af en anden prøveform tilrettelagt særskilt for selvstuderende. Stk. 4. Det er ikke muligt gennem indstilling som selvstuderende til prøver, opgaver, seminarer eller lignende at opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af studieordningens bestemmelser, jf. 24, stk Selvstuderende har krav på at modtage oplysninger om pensumkrav med angivelse af den eventuelle litteratur, der udover pensum er indgået i den almindelige undervisning. Stk. 2. Selvstuderende har krav på i god tid at modtage oplysninger om den tidsmæssige placering af og eventuelle frister for tilmelding til prøver, seminararbejder og lignende. Kapitel 8. Ikrafttrædelse Ikrafttrædelse 42. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder studiet pr. 1. september 2005 eller senere. Stk studieordningen ophæves pr. 1. september 2005, jf. dog Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter 2004-studieordningen færdiggør uddannelsen efter bestemmelserne i 2004-studieordningen med de ændringer, der fremgår af stk. 2. Stk. 2. Kapitel 5 og 6 i 2004-studieordningen ophæves og erstattes af henholdsvis kapitel 5 og 6 i nærværende studieordning. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte studerende kan senest færdiggøre deres uddannelse efter studieordningen pr. 1. september Studerende der ikke har færdiggjort uddannelsen pr. 1.september 2007 vil kunne søge om overførsel til den da gældende studieordning.