Håndholdt Pædagogik for Den Gode Spejderleder

Transkript

1 Håndholdt Pædagogik for Den Gode Spejderleder Seks pædagogiske krav og en del tips og tricks for dig der vil blive en bedre leder! Støttet af Dansk Ungdoms Fællesråd Udgivet af STJERNEGRUPPEN B L Å S P E J D E R i samarbejde med cand.pæd Helle Bjerresgaard, CVU-Sønderjylland

2 INDHOLD: Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder side 3 En introduktion til projektet og dets formål Spejderlederen som pædagog side 4 Principielle overvejelser over kilder til viden om lederens praksis og spejderlederen som privatperson og lederperson Hvad spejderne forventer side 8 Seks krav som spejderne stiller til den gode spejderleder Fra ledernes refleksioner side 14 Tips og tricks om god pædagogisk praksis på spejdermøder Øvelse gør mester side 18 Metodebeskrivelser Den pjece som du holder i hånden: Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder er resultatet af et udviklingsprojekt som ledergruppen i Stjernegruppen (Blå spejder) ( gennemførte i 2006 og 2007 i samarbejde med cand. pæd. Helle Bjerresgaard ( og velvilligt finansieret af Initiativpuljen i Dansk Ungdoms Fællesråd (www. duf.dk) samt Stjernegruppen selv. Udviklingsprojektet er afrapporteret i sommeren 2007 i form af denne pjece samt en bilagssamling med 6 bilag. Pjecen er skrevet sammen af Helle Bjerresgaard, Claus Kastberg Nielsen og Karin Skovhus. Alle seks bilag er forfattet af Helle Bjerresgaard. Projektet bygger på bidrag fra alle ledere samt udvalgte trops og klanspejdere i Stjernegruppen. STJERNEGRUPPEN B L Å S P E J D E R

3 3 HÅNDHOLDT PÆDAGOGIK FOR DEN GODE SPEJDERLEDER Projektet Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder er et udviklingsprojekt for cirka 30 frivillige ledere i Stjernegruppen. Stjernegruppen er en stor Blå Spejdergruppe (Det Danske Spejderkorps) i Odense med næsten 200 medlemmer. Formålet er at udvikle en professionel lederkultur i Stjernegruppen, hvor lederne systematisk og bevidst arbejder med at skabe et fælles billede af Den gode spejderleder at udvikle sin egen måde at være leder på og frem for alt at gøre dette i en åben og ærlig dialog med sine lederkolleger og sine spejdere. En forudsætning for målrettet udvikling er, at man er i stand til at sætte ord på det, man ved, men ikke taler om: Hvad lykkes, hvad er præmisserne for at det lykkes og hvad ønsker man også kunne lade sig gøre? Det forudsætter modet til at se på sig selv og sin måde at være leder på, og viljen til at korrigere, hvis det er nødvendigt. Men det billede af den gode spejderleder, som vil blive tegnet her, er ikke en skabelon med krav om efterlevelse. Anbefalingerne er derfor ikke tænkt som ultimative opskrifter på godt lederskab, men som en videndeling til gavn for en udvikling af lederkulturen i spejdergrupper og andre frivillige foreninger, der ønsker at være attraktive. Personlige og kulturelle forandringer sker ikke over en nat. Praksis er tyk og fyldt af fortællinger som giver identitet. Udfordringen i projektet har været at finde det punkt, hvor det velkendte gennem det uprøvede gør lederne i stand til at løse deres opgave bedre end før. Odense, 7. september 2007 Helle Bjerresgaard Claus Kastberg Nielsen Karin Skovhus

4 4 SPEJDERLEDEREN SOM PÆDAGOG Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder starter med den attraktive spejdergruppe. Attraktive spejdergrupper Den attraktive spejdergruppe er en spejdergruppe som rigtig mange børn og unge vælger at være en del af. Attraktive grupper kan være store eller små, men de er fælles om at have mange flere medlemmer end man skulle tro ud fra deres beliggenhed. Den attraktive spejdergruppe Begrebet Den attraktive spejdergruppe blev introduceret i undersøgelsen af samme navn, der forklarede, hvorfor nogle blå spejdergrupper var rigtig gode til at få og holde på medlemmer. Undersøgelsen blev foretaget i af Copenhagen Economics på vegne af Det Danske Spejderkorps og Friluftsrådet. Se mere på Begrebet attraktiv beskriver kernen i alt frivilligt arbejde, herunder også spejdersport. Der skal være noget der gør spejdergruppen attraktiv, så børn, unge og også voksne ledere frivilligt vælger den til og siger: Her vil jeg gerne være. Netop derfor tager begrebet attraktive grupper børn og unges faktiske valg dybt alvorligt. Attraktive grupper er ikke ens, men det lederne gør i de attraktive grupper viser sig alligevel at have en række fællestræk. Vi kan derfor sætte ord på dette noget som er med til at gøre en spejdergruppe attraktiv. Erfaringerne viser at dette noget kan sammenfattes i fire nødvendige egenskaber: Holdånd Ambitioner Forenkling Ledelse Ledergruppen i en attraktiv gruppe skal have alle de fire nødvendige egenskaber, ikke for lidt, heller ikke for meget.

5 5 Egenskaberne skal frem for alt forankres i ledergruppen i det daglige, konkrete spejderarbejde. Det afgørende er således det lederne gør! Håndholdt pædagogik Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder tager det samme udgangspunkt som Den attraktive spejdergruppe. Det afgørende er dét lederne gør! Børns og unges valg skal tages alvorligt! Men Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder fokuserer i højere grad på den enkelte leder og dennes adfærd og fremtoning som leder snarere end på ledergruppen. (Blå Spejder) til at blive inspireret til at påtage sig ansvar, at gøre sig umage og udnytte sine evner og talenter bedst muligt - alene og sammen med andre. (Se Derfor er spejderledere pædagoger. Fordi de ønsker, at de børn og unge, der starter som spejdere, udvikler sig i en bestemt retning. Skal den pædagogiske opgave lykkes, afhænger det af NOGEN, det vil sige af spejderlederne og især af spejderledernes evner til at skabe stærke relationer med nogen, det vil sige spejderne. >> Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder tager udgangspunkt i lederne og beder hver enkelt spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre for at blive god og for at min spejdergruppe bliver attraktiv? Hvad er den gode praksis? Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder tager også udgangspunkt i de unges egne gode og mindre gode oplevelser med spejderledere. Hvornår har lederne i praksis fået de unge til at rykke? Spejderledere er pædagoger Pædagogisk arbejde betyder at: NOGEN vil noget med nogen Så enkelt kan pædagogik beskrives. Det kan synes banalt, men det kan ikke siges for ofte. I dette tilfælde er NOGEN lig med spejderledere, nogen er lig med spejdere og noget svarer i Stjernegruppen

6 6 At skabe disse stærke relationer stiller krav til lederens kvalifikationer og kompetencer, hvor evnen til at kommunikere tydeligt og troværdigt er centralt. Privatperson og lederperson Spørgsmålet er: Jeg er spejderleder for en gruppe spejdere. Hvordan tackler jeg min opgave bedst muligt? De fleste spejderledere har en mavefornemmelse, som fortæller dem, når deres arbejde lykkes. Men god spejderledelse falder ikke bare ned fra himlen. Man kan være en god spejderleder, men kan man også lære at blive en god og endnu bedre spejderleder. Skal man lære, kræver det, at man som leder er villig til selv at stille spørgsmålstegn og turde lade andre stille spørgsmål ved sin egen lederpraksis. Alt for ofte ender den slags spørgsmål med en følelse af, at ens privatperson er under kritik. Det er der ingen, der kan klare i det lange løb. Derfor ender meget læring her. En vigtig forudsætning, for at lederen kan lære uden at føle sig gået for nær som menneske, er at man erkender, at man som spejderleder både er lederperson (pædagog) og privatperson (jeg). At have sig selv med som spejdeleder er vigtigt. At være en autentisk spejderleder betyder også, at man er opmærksom på opgaven og man agerer i forhold til netop dén. Det betyder at hvis man som privatperson har vaner, udtryksformer eller andet, som er uhensigtsmæssige i arbejdet som lederperson, så er kompetenceudvikling nødvendig. Adskilles det private fra det, at være leder, vil lederen kunne agere lydhør og i højere grad omsætte sin faglighed og evne til at lytte til andre (medledere, spejdere og folk udefra) til konstruktivt praktisk spejderarbejde. Åbenhed medfører ikke sårbarhed, men signalerer overskud. Dette bør være omdrejningspunktet i udvikling af ledere, også spejderledere.

7 7 Privatpersonen skal gøre sig klart, at hvis hun/han: er genert og ikke bryder sig om at tale i store forsamlinger så må hun som lederperson arbejde med at ændre sin fremtræden, så hun/han: alligevel kan indtage rummet som leder og brænde igennem. Det må ikke ske "at lederne ikke tør have øjenkontakt eller står og kigger ned i jorden, mens de snakker" er et stort rodehoved alligevel gennem sin egen orden og faste aftaler, hjælper spejderne med at gøre situationen overskuelig er sur en dag alligevel virker glad, for "altså når lederne er glade, så bliver man også selv glad..." har svært ved at overholde aftaler om tid og opgaver alligevel påtager sig at være rollemodel og derfor kommer til tiden og gør det, hun/han siger hun/han vil gøre. "er dominerende og har tendens til at afbryde andre" giver rum og taletid til spejdere og kolleger: "Det er bedst hvis lederen kan sige sin meninger og sådan slå igennem, ja men stadigvæk give plads til andre også." elsker at have mange bolde luften på én gang trives i kaos bruger sin egen parathed i forhold til spejdernes, ikke kun sin egen udvikling "Hvis det bare sådan siger BANG og så stråler han ud og så fyrer en masse ideer af og sådan"

8 8 Hvad spejderne forventer: TYDELIGT OG STÆRKT LEDERSKAB Det er vigtigt at man har styrke, for ellers kan man ikke styre en trop, det synes jeg ikke man kan. Altså stå fast og være voksen og sige at det skal I ikke!! Det er bare måden sådan hvordan det lyser ud af dem på altså bare måden de bevæger sig på, hele deres holdning og kropssprog. Hos nogle ledere der går man bare i gang, for det lyder fornuftigt og vedkommende har styr på sine ting, og ved hvad han snakker om og sådan. Det er dem, som man har lyst til at komme til timer hos, man føler at man lærer noget hos. Den svage, det er jo den der aldrig har tjek på det sådan aldrig nogensinde rigtig går ind for det, og ikke hører på nogen og er sådan lidt slap: [slap stemme] Nåhh men det kan vi da godt. Jeg kan bedst li den der en mellemting, sådan man skal ikke sådan [pusssch] slå alt væk og man skal heller ikke holde sig for meget tilbage. Med en total stærk personlighed så bliver alle de andre vippet af pinden, så kan du ikke komme med dine ideer og sådan hvis du er sådan lidt svagere og sådan noget. Der skal være plads til dig. Du skal være sådan altså hvis det er en gruppe der fungerer meget godt - så skal du bare være fluen på væggen, der sådan en gang i mellem griber ind og siger: (blød stemme} Så så er det nok Nu gør vi nu tager vi lige fat. Hvis det bliver for useriøst, eller hvis det bliver sporet ind på noget andet, så lige komme ind og tage fat og så sige Nu kommer vi lige tilbage igen og så trække sig ud. Det er bare sådan hvordan... jeg føler det er.

9 9 Hvad spejderne forventer: NÆRVÆR OG TÅLMODIGHED Jeg har en oplevelse af om vedkommende ser ud som om han eller hun hører efter jamen om de er der og man kan fornemme opmærksomhed, eller jamen det er vel meget det der med kropsholdningen og indstillingen gider vedkommende at høre på mig? Måden man går ind i det sådan og virker entusiastisk eller hvis man bare sådan [slap stemme] Nå ja hvad hva dælen, det ka vel være lige meget".»ligeglad«det er jo bare en, der står og sådan og kigger på bålet eller æh står og kigger på sit ur eller mobilen eller ringer på den hele tiden.»engageret«er hvis de selvfølgelig kigger til, hvad det er, vi laver engagerer sig i, hvad det er, vi har gang i og giver ideer til os og sådan, forslag og sådan noget. Og støtter undervejs! Man skal være meget tålmodig som spejderleder. Fordi hvis man er sådan hele tiden [ laver en stresslyd] der ikke er tid nok og sådan, så er det jo også et sted dårlig planlægning og sådan i forhold til os spejdere. Det er faktisk meget godt at være en blanding, fordi man må man skal selvfølgelig være tålmodig, men man skal ikke være Man må altså også godt gerne være utålmodig, så længe det er på en venlig måde.

10 10 Hvad spejderne forventer: FAGLIG DYGTIGHED... så det kan jo godt være at en leder har styr på det, men hvis han eller hun ikke kan forklare det, så føler spejderne ikke, at personen er faglig dygtig. Det er at være faglig dygtig, hvis de kan vise os tingene, forklare det på mere end én måde. Den ene faglige dygtighed, det er det der med om, at de kan huske hvordan alt er. Det andet det er om man har har personligt overskud til noget når det er en regnvejrsdag og alle ungerne har hjemve og så bare kunne tage en rygsæk foran og en rygsæk bagpå og skiftes til at gå med de andres ting og sådan bakke dem op Det er sådan meget med erfaring at man har prøvet det selv. De ved, hvordan man gør det og fortæller os hvordan, altså det er jo ikke så meget med at de gør det for os jeg er nok sådan - jeg lærer nok bedst ved selv at gøre det

11 11 Hvad spejderne forventer: RESPEKT BEGGE VEJE En som man har respekt for, men som stadig havde forståelse for spejderne, som sådan var ligeværdig og så en der gav spejderne sådan ansvar, så man hele tiden følte sig udfordret, men alligevel ikke læssede for meget over på os, og én der kunne gøre det spændende, sådan holde flere bolde i luften. Jeg har absolut ikke respekt for nogen hvis det er at jeg er bange for dem. Så er det frygt det har slet ikke noget med respekt at gøre det er noget helt andet så tør man jo ikke snakke med folk Til gengæld har jeg mere respekt for dem, hvis det er at jeg kender dem, for så ved jeg sådan set hvem de er, og hvad de står for. Respekt er det at man jamen det er jo at man forstår, når der en person der, siger at man skal tie stille - at man ikke går hen og siger til en: Hold kæft, hvor du dum" eller sådan noget. Det er jo også at have respekt for hinanden at respektere, at jeg har min tøjstil og den anden har en anden tøjstil eller respektere at jeg har mine meninger og de har nogle andre meninger Ja helt klart [forskellighed er godt] siger jeg, for det betyder, at der lige pludselig kommer mange forskellige typer ind, og jeg tror ikke, man tager skade af at møde forskellige slags personligheder, tværtimod. Også fordi på en måde, man bliver jo tvungen til på spejderlejr eller overlevelseslejr at sku samarbejde, og så kan det jo godt være, at man skal samarbejde med en man overhovedet ikke kan fordrage eller synes at tøjstilen er helt vild ulækker eller sådan men der bliver man tvungen til det og så på den måde, får man måske også respekt for hinanden fordi... personen er måske ikke så slem alligevel. Jeg har respekt for dem, så snart de har respekt for mig nej, det lyder lidt groft at sige, men altså - så snart at jeg kan mærke at altså jeg vil have respekt fra starten af, men det er nogen gange svært at bibeholde den respekt, hvis man ikke føler, at man får noget igen egentlig. Det synes jeg i hvert fald.

12 12 Hvad spejderne forventer: EN GODT FORBEREDT LEDER Spejder er ikke bare en hyggeklub for i hvert fald, det har vi haft engang sådan i to år hvor vi bare sad og drak te til alle møderne jamen så gider man ikke komme, man skal sørge for at der også er udfordringer, sådan at man føler at nu har jeg lært noget, når man kommer hjem. Sådan at det er en lidt vigtig følelse at ha' følt: Yes, jeg har fået en sejr. Hvis vi siger, at vi skal bygge et køkkenbord, og der er tre, der er i gang, og der er tre andre, som står og bare snakker og ikke rigtig ved, hvad de skal så hjælper det ikke at sige I skal gå i gang Med hvad???? Det skal siges konkret Gå i gang med at binde den der besnøring... eller hvis der ikke rigtig er noget - så find på noget: Gå ud og saml brænde for selvom der ikke skal bruges noget brænde, altså, hvis spejderen tror, at der skal bruges noget brænde, så kan det være, at han eller hun rent faktisk gør det. Ledererne skulle så have overvejet at have svaret parat, inden de begynder at kalde på spejderne, så opdager spejderne jo ikke, hvis der er noget der ikke er styr på. Altså det handler jo også om skuespil Selvom man har planlagt, er det altså godt at være med på spejdernes ideer, sådan også æh hvis ikke de er med på at prøve noget nyt, jamen, så bliver det jo ligesom de har planlagt hele tiden og det ville jo ikke være sådan særlig spændende.

13 13 Hvad spejderne forventer: ENERGI Ja fordi hvis man nu det kan være at [lederen] har forberedt sig helt vildt derhjemmefra og så bare siger [lav og monoton stemme]: Ja, her har du et kompas, værsgo... prøv... nu har jeg lagt nogle punkter ind til dig... Det er ikke helt det samme, som når en leder kommer ind [energisk stemme]: Hey, her [klap] så lad os komme i gang, her har du et kort og kompas og nu gør du lige det og det og hvis du ikke altså har brug for hjælp, så kommer du lige op og spørger. Forskellen [på om lederen har energi] er at man virkelig selv kommer i bedre humør og man ligesom sidder Njah bliv nu færdig med det der. Med ham dér lederen bliver man sådan lidt overrumplet og så energien bliver ligesom pumpet ind i sig så kommer man selv i gang hurtigt. Og så skal man selvfølgelig - hvis man står sådan lidt ØH se at komme i gang går der ca. et ½ min. hvor man står sådan og kigger lidt rundt så kan spejderne sagtens fornemme at det der det er bare tidsfordriv. Problemet er jo tit, altså jeg tror at halvdelen af gangene, hvor vi er blevet sat i gang med et eller andet, hvor jeg har været spejder har problemet jo bare været, at vi har stået og snakket. Og selvom der ikke rigtig var noget der skulle laves.

14 14 Fra ledernes refleksioner: PÆDAGOGISKE TIPS OG TRICKS Hvordan starter jeg en aktivitet? Brug stemmen bevidst, f.eks. til at skabe begejstring, ro, tempo Tag dig tid til at give spejderne en grundig instruktion: målet med en aktivitet skal stå lysende klart for alle spejderne Alle skal kunne se og høre instruktionen, så placer spejderne i rundkreds, halvcirkel eller lignende, men ikke i række bag hinanden, hvor de bagerste ikke kan se Spejderne skal have solen i ryggen (så de ikke skal misse mod solen for at se dig) og vinden imod sig (så din stemme kan nå dem). Spejderne må gerne sidde ned, så får du mest ro (de kan ikke så let skubbe til hinanden). Er I flere ledere, så fordel rollerne på forhånd. F.eks. så kun én leder instruerer ved aktiviteten. Det skaber entydighed og forhindrer modstridende instrukser. Lav en altid en fælles start for alle deltagere, så du er sikker på at alle ved, hvad der skal laves, og så du kan sætte tone og tempo Hvordan holder jeg aktivitet i gang? Veksel mellem at inddrage spejdernes viden og giv viden fra dig (har I savet før? Se her!) Vis og rådgiv overtag ikke aktiviteten (det er ikke dig, der skal tænde bålet, det er spejderne, men vis dem og lad dem gøre efter) De urolige er ofte urolige, fordi de ikke selv kan gå i gang, ikke selv kan holde struktur og overskue situationen. De skal have mere hjælp for at komme i gang. Hold dem fast. Det er kedeligt kan også betyde Jeg tror, det er for svært for mig jeg er bange for ikke at lykkes

15 15 Husk altid at du er en rollemodel! Det betyder helt konkret, at siger lederen Nu går vi i gang så skal lederen også gå i gang ved enten at deltage eller lave sit eget. Han kan ikke blot stå og se på. På samme måde er lederne selvfølgelig også med, når der leges lege. Du skaber som leder ikke gejst og motivation ved at sidde eller stå med en kop kaffe og kigge på. Hvordan håndtere jeg uro? Skab ro ved selv at være rolig. Det hjælper sjældent, at du råber. Vis nærvær og konsekvens. Ved optræk til uro, gå hen til de urolige sikr dig øjenkontakt og opmærksomhed (rør evt. ved arm, skulder) sig stop, at du ikke vil accepterer opførslen. Vær konsekvent. Følg op, hvis de fortsætter. Vi skal være et sted for alle, men vi accepterer ikke al slags opførsel. Det kan være, at I har siddet stille for længe husk fysiske aktiviteter, en god leg eller lignende. >>

16 16 Pædagogiske tips og tricks Hvordan håndterer jeg konflikter mellem spejdere? I langt de fleste tilfælde skyldes konflikter mellem to parter, at de har oplevet eller set det samme forskelligt. Derfor er èn måde at løse konflikter følgende:... stop dem, der er oppe at toppes, adskil dem og lad dem køle af...sæt dem sammen igen og giv begge parter taletid, hvor der beskrives, hvad der er sket. Imens har den anden part taleforbud... få parterne til at acceptere og forstå de forskellige opfattelser af det hændte...bed om forslag fra begge parter til en bedre reaktion næste gang. Hvad skal jeg gøre, når spejderne skal selv og det ikke helt lykkes? Ofte fiser en opgave/projekt ud fordi målet ikke stod tydeligt nok for deltagerne, dine ambitioner var for store i forhold til deltagernes faglige kunnen, eller det var for svært for dem at organisere forløbet selv. Gør tingene mere simple for deltagerne. Er opgaven fagligt svær, skal de måske have mere hjælp til at organisere opgaven. Hvem laver hvad, hvor og hvornår, eller del opgaven op i delopgaver (lave køkkenbord: lav materialeliste, hent materialer, der bygges i team med hver deres opgave). Mestrer de allerede det faglige, kan der være fokus på selv at lære at organisere arbejdet (Hvilke roller skal der være i patruljen og hvem påtager sig dem). Forpligt dem altid på et synligt resultat, som du som leder skal se og kommentere (positiv og negativ kritik; i sidste ende skal du godkende deres resultat og deres proces).

17 17 Hvordan arbejder vi sammen som ledere? Er der noget, du gerne vil, skal være anderledes, så kom ud med tingene og vær åbne over for hinanden. Husk vi kommenterer blot på hinanden som spejderledere og ikke som personer, derfor bliver eventuel kritik heller ikke personligt. Husk, at konflikter som regel skylder, at vi opfatter ting forskelligt. Ikke, at vi bevidst vil irritere hinanden. Brug hinanden. Dit problem er også gruppens problem. Husk også at fortæl om dine succeser, dem kan alle nemlig også lære af. Slut gerne møderne af med, at lederne bruger 5 minutter sammen og får snakket af. Hvilke aktiviteter lykkedes rigtig godt, og hvilke skal forbedres til næste gang? Eksempler på gode oplevelser med spejderne. Eksempler på konflikter mellem spejderne, urolige, umotiverede osv. og hvordan de blev løst/ikke løst. Hvad kan vi gøre næste gang.

18 18 Øvelse gør mester: METODE- OVERVEJELSER Håndholdt pædagogik for den gode spejderleder bygger på resultaterne fra en række praktiske øvelser, hvor lederne i Stjernegruppen fik prøvet sig selv af som tydelige og troværdige ledere. Det fælles kendetegn for øvelserne har været den gode forstyrrelse. Den gode forstyrrelse opstår når den enkelte spejderleder udefra låner synsvinkler på sin egen lederrolle og personlighed så der skabes egne refleksioner over hvad man gør godt og skidt. Øvelserne har anvendt tre synsvinkler udefra: spejderleder-spejderleder, spejderleder-spejder og spejderleder-ekstern konsulent. Som den første øvelse har lederne derfor alene og i grupper arbejdet med kommunikationens betydning. Ledernes individuelle og forskellige synspunkter er en god anledning til forsat udvikling, når det fælles mål hele tiden er at gøre tingene bedre end før. Praktisk har øvelserne for det første bestået i at nedskrive konkrete og praktiske dilemmaer fra en leders dagligdag, som man to og to har diskuteret sig frem til løsninger på (bilag 1). For det andet har lederne udfyldt og reflekteret over værdier i spejderarbejdet, især det mulige gab mellem vigtigheden af en værdi for dig og oplevelsen af, hvor meget værdien praktiseres i dagligdagen (bilag 2). Øvelse 1: Gode ledere reflekterer sammen Man skal kende sig selv og sine værdier - og begrundelsen for dem - hvis man sammen med andre ledere skal lede andres læring i en bestemt retning. Øvelse 2: Gode ledere ved at børn og unge ved noget, som de ikke ved At være leder betyder at påtage sig et ansvar ud fra sin bedste intention. Spejderlederen har selvfølgelig en forestilling om sin egen fremtræden: Sådan viser jeg tål-

19 19 modighed, sådan fremtræder jeg fagligt og velforberedt, og sådan viser jeg, at jeg forstår at kommunikere. Spejderlederen ser sig selv ud fra sit eget perspektiv eller fra andre voksnes perspektiv. Men spejderne har deres oplevelse af hvordan lederens fremtræden har indflydelse på deres deltagelse i spejderarbejdet. Spejderlederen og spejderne tegner hver sit billede af spejderlederens fremtræden. Stemmer de to billeder ikke overens opstår misforståelser. Det pædagogiske arbejde besværliggøres, og i værste tilfælde kan lederen modarbejde samarbejdet, og spejderen modarbejde egen læring. Derfor må spejderne spørges. De sidder inde med en viden, som de voksne ikke har: om hvordan de har oplevet, at deres udvikling og læring støttes og styrkes bedst muligt. Praktisk har lederne i Stjernegruppen har fået kendskab til spejdernes opfattelse af ledelsens betydning for deres eget spejderliv gennem 12 kvalitative og anonyme interviews (bilag 3, 4 og 5). Øvelse 3: Gode ledere skal ikke kun vurderes af sine egne Vaner gør blind. Man kan ikke reflektere over noget, som man ikke kigger efter eller ikke ønsker at kigge efter. Kritiske venner kan rette ens opmærksomhed på fænomener ved ens praksis, som man ikke selv erkender eller vil erkende. Så man får mulighed for at handle anderledes og bedre end før. Praktisk har lederne i Stjernegruppen fået respons på deres arbejde af en konsulent uden nærmere kendskab til spejderkulturen. Hun har været med på de ugentlige spejdermøder og blev i nogle af grupperne bedt om at iagttage bestemte fænomener. Skriftlig respons blev givet i form af breve til grenene (Bilag 6).

20 Hvorfor giver det mening at være spejder?»jamen, det er nok sådan mest fællesskabet og menneskenejeg kan godt li at være udenfor det meste af tiden og sådan det meget frihed. Når vi skal lave noget, så retter de [lederne] ikke på os hele tiden. Og man får også lov til at lære noget nytkammeratskabet og alt det man har til fællessådan lidt anderledes end i hverdagen, hvor man skal være sådan finagtig ja og jeg har nogle gode venner her«citater fra interview med spejdere i Stjernegruppen, efterår 2006 Hindemosehus Sandhusvej Odense C Telefon: Telefax: info@stjernespejder.dk Website: STJERNEGRUPPEN B L Å S P E J D E R